KinaPortalen/Opslagstavle

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10.xsd" version="0.10" xml:lang="da">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikibooks</sitename>
    <dbname>dawikibooks</dbname>
    <base>https://da.wikibooks.org/wiki/Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.39.0-wmf.23</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Media</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Speciel</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskussion</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruger</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brugerdiskussion</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikibooks</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikibooks diskussion</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskussion</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki diskussion</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Skabelon</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Skabelondiskussion</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjælp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjælp diskussion</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskussion</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskussion</namespace>
      <namespace key="2300" case="first-letter">Gadget</namespace>
      <namespace key="2301" case="first-letter">Gadget talk</namespace>
      <namespace key="2302" case="case-sensitive">Gadget definition</namespace>
      <namespace key="2303" case="case-sensitive">Gadget definition talk</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>KinaPortalen/Opslagstavle</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5316</id>
    <revision>
      <id>35478</id>
      <parentid>35455</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T08:27:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Birthemolhave</username>
        <id>2039</id>
      </contributor>
      <comment>/* Velkommen til KinaPortalens Opslagstavle - også med forslag til &quot;Aktiviteter på skolen&quot; og &quot;Aktiviteter ud af skolen&quot;! */</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="138720" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[KinaPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[KinaPortalen/Fag]]

Gå til [[KinaPortalen/Storbyprojekt Beijing]]

=== Velkommen til KinaPortalens Opslagstavle - også med forslag til &quot;Aktiviteter på skolen&quot; og &quot;Aktiviteter ud af skolen&quot;! ===

'''Fed tekst'''= Rodekasse med nyheder - kun kort tid =

'''Det kinesiske nytår 2022 er Tigerens år''', Vandtiger=Laohu, de 40 dage begynder 17. januar og varer til 25. februar. Perioden kaldes også '''forårsfestivalen'''. Højdepunkterne er Månenytåret 1. februar (Nymåne) og Lanternefestivalen 15. februar (Fuldmåne). De mange millioner, som arbejder eller studerer langt væk, har kun denne ene chance for at gense familien, men corona-pandemien har lukket de fleste muligheder i 2022. '''Vinter OL finder sted i Beijing fra 4. februar''', men stafetten med den olympiske ild får en begrænset fakelrundrejse til tre dage, fra 2.-4. februar og kun til lukkede områder, så de 1.800 fakkelbærere kommer ikke ind i resten af byen.

'''Kommunistpartiet kan på sin 100-års fødselsdag 1. juli 2021 skåle for, at Kina aldrig har stået stærkere.''' Selv om millioner af yngre kinesere er uddannet fra universiteter i USA, Storbritannien eller Australien, er demokratiet ikke slået igennem i magtstrukturene i et parti med 95 mio. medlemmer. (JP International 1. juli 2021 s. 14-15. korespondent Jan Lund).

'''På Nationaldagen 1. oktober 2019 fylder det kommunistiske Kina 70 år.''' Centrum for fejringen er Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Her må kun militærparaden komme ind.

'''Det kinesiske nytår 2021 er Oksens år'''. Det starter 12. februar 2021. Oksen=Niu er naiv, godhjertet, tålmodig, stædig, stærk


'''Det kinesiske nytår 2019 er Grisens år.''' Det starter den 5. februar 2019 og slutter den 24. januar 2020. 

I nat torsdag den 3. januar 2019 landede en '''kinesisk rumsonde Chang’e-4 på den mørke side af månen''' og har sat en månebil af til at registrere overfladen og som kan registrere dybere. forventningerne er at Månen indeholder sjældne metaller og mineraler, som kan fragtes tilbage til jorden. Der er en stationær satellit ovenover, der kan kommunikere oplysningerne til jorden.


'''2019-nCoV Coronavirus''', der begyndte i Wuhan i Hubei provinsen i december 2019. Den har spredt sig til andre storbyer i nærheden og det har fået dramatiske følger. 31. januar 2020 er 132 døde og ca. 6000 smittede. Store flyselskaber har stoppet flyvning til og fra Kina. Overblik 1. marts 2020: Antal smittede i Verden 85.699, Antal døde 2.933; i Kina 79.251, Antal døde 2.727; i Danmark 3, antal døde 0. 20. marts 2020 EU hjalp i januar Kina ved at donere omkring 50 ton beskyttelsesudstyr, da landet var hårdt ramt af virusset. Kina har lovet at sende 2 mio. hospitalsmasker, 50.000 testpakker og 200.000 N95 ansigtsmasker, efter aftale mellem Kinas premierminister Li Keqiang og EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen. (Citat fra Ritzau i JP 20. marts s. 13). Hongkong var næsten coronafri i slutningen af juni, men nu er situationen ude af kontrol, erkender bystatens leder, Carrie Lam. Med knap 2.000 tilfælde 20. juli 2020. (Jan Lund, JP International s. 12, tirsdag 21. juli). 5. sept. Flytrafikken i Kina er næsten helt tilbage efter coronakrisen, i august nåede indenrigsflyvningen op på 86. pct af niveauet fra 2019 (JP Rejser s.12, 5. sept. 2020). Efter nye smitte-udbrud af covid-19 i Kina er der indført en nedlukning, som omfatter c. 3 mio. mennesker i to byer i Jilin-provinsen i den nordøstlige del af Kina. Seks dage i træk er der konstateret over 100 nye smittetilfælde. Mindst 11 regioner i de tre provinser Jilin, Hebei og Heilongjiang har nu lukket ned og er i gang med at masseteste befolkningen. (Jp 19. januar 2021 citat fra Ritzau). Kinesere skal kunne vaccineres i udlandet med en kinesisk produceret vaccine mod covid-19, mener Kinas regering. Derfor vil den oprette regionale centre, hvor kinesere kan få et stik. ''De skal ligge i lande, hvor betingelserne for at tilbyde kammerater med behov for denne tjeneste er til stede'', sagde Kinas udenrigsminsiter Wang Yi, søndag. Han tilføjer, at nogle kinesere i udlandet allerede har modtaget kinesiske vacciner. Kina har udviklet flere covid-19-vacciner. (Reuters, JP International s. 12, 8.marts 2021). TV DR 2, Fredag 19. marts 2021, kl. 16.55-18.30 '''76 dage: Da corona ramte Kina.''' Amerikansk dokumentar fra 2020. TV 2, torsdag 12. august, kl. 20.00-20.50: '''Virusmysteriet - en dansker jagter sandheden i Kina.''' Dansk dokumentar fra 2021. Danske Peter Embarek er på sit livs opgave. På vegne af hele verden skal han forsøge at opklare, hvordan pandemien opstod.


'''USA's præsident Joe Biden i telefonsamtale med Kinas leder Xi Jinping'''. Joe Biden udtrykte bekymring for den aggressive optræden over for østaten Taiwan og Hongkong og det uighuriske mindretal i provinsen Xinjiang. (Reuters, Citat fra Jp fredag 12.2. 2021 International s. 10).


'''Den 4. juni 1989 sendte Kina kampvogne ind på Den Himmelske Freds Plads i Beijing mod ubevæbnede demonstranter'''. I '''Hongkong tilbageholdt myndighederne 4. juni 2022 adskillige personer som trodsede forbudet mod at markere 33-års dagen på Tianmen-pladsen.''' (Reuters).

Vær opmærksom på, at ord som den hollandske by bliver stavet her Ha-ag, for '''nogle dobbeltbogstaver automatisk bliver forandret til''' fx.  Håg, om sko sko-ene bliver til skøne.


'''Arrangementer står efter den dag, de finder sted, så scroll ned og find det, du vil opleve:'''


'''RAMADAN'''
Start- og sluttider for faste
Fasten i Islam følger dagens rytme. Den starter ved daggry og slutter ved solnedgang. Fasten følger dermed to af de fem daglige obligatoriske bønner for en muslim.
Når starttidspunktet for morgenbønnen (”fajr”) sætter ind, f. eks. kl. 04:02, starter fasten, og når starttidspunktet for aftenbønnen (”maghrib”) indtræder, f.eks. kl. 20:33, slutter fasten. Man må ikke, uden grund, gøre sin faste længere eller kortere. '''In-sha-Allah-kulturen.'''
I 2020 starter ramadanen den 24. april og slutter den 23. maj. Disse datoer kan dog variere 1-2 dage lande og grupper imellem. På grund af covid-19 er samlingen af muslimer til fare for at alle deltagerne bliver smittede. '''Mandag 12. april 2021 begynder Ramadan.'''

'''OL i Tokyo, Japan, fra fredag 23. juli til søndag 8. august 2021''' (Fra Tokyo står der 2020, for OL blev udsat til 2021 p.gr.a. covid-19 smitte. Den første OL-guldmedalje gik til Kina i Skydning. Den kinesiske skytte dame Qian Yang skød sig til tops. Medaljer ialt til Kina Guld 38, Sølv 32, Bronze 18, ialt 88. Kina lå no. 2 på listen efter USA. Danmark no. 25 på listen med 11 medaljer, 3 Guld, 4 Sølv og 4 bronze.


'''Arrangementer i Dansk-Kinesisk Forening finder sted i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 5, 1700 København V.:'''

KINABLADET nummer 88, 2022, 28 sider. Side 10-11 '''Mette Brøndum anmelder
bogen KINA UNDER FORANDRING'''


Torsdag 3. februar 2022 kl. 18: '''Generalforsamling i Dansk-Kinesisk Forening  3. februar 2022 kl. 18.''' Det er 24. Generalforsamling. Mødestedet: Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 5, 1711 København V. , Formand Kjeld A. Larsen.

10. februar 2022 kl. 19.20-21.30 '''Sange fra Kinas Udkantsområder'''. Klassisk guitarist Mathias Klarlund og Mads Vesterager Nielsen, uddannet fra Kinastudier og Sino Danish Center i Beijing. Foredraget inkluderer fremførelser af sange på guitar, samt optagelser og video.  Pris: Medlemmer 20 kr. Gæster 40 kr. Betales ved døren eller MobilePay. Tilmelding på https://www.dansk-kinesisk.dk/ eller ved at sende en mail til foreningens sekretariat sekretariatet@dank-kinesisk.dk Mødestedet er Forsamlingshuset.

28. september 2021 kl. 19.30: '''Danske arkitekter og Kina - spor i fortid og nutid.''' Aftenens arrangement bringer to danske arkitektur- og byplankendere med Kinaindsigt på banen: Holger Dahl og Rasmus-Duong-Grunnet.
 
24. august 2021 kl. 19.30: '''Simon Rom Gjern: Made in China: A Memoir of Marriage and Mixed Babies in The Middle Kingsom.''' Foredraget indeholder et væld af oplysninger om at blive forældre i Kina med svar på spørgsmål som moderkage-spisning, bukser med hul i, penge over bordet i børnehaven, omgang med svigerforældre og overdimensionerede bamseoveralls. Man kan læse mere om foredragsholderen på https://simongjerø.com/da/om-simon-gjero/


'''Sportskalender 2022'''

Maj

TV2 Sport onsdag 11. maj kl.14.00-19.30, kl. 21.55-00.55: '''Badminton Thomas Cup - Danmark-Kina.'''

Marts

Torsdag 17. marts 2022 All England Badminton: Yilu Wang/Dongping Hunag vandt mixdouble over Mikkel Mikkelsen/Rikke s. Hansen 21-15,21-4.

De paralympiske vinterlege fra Beijing:
Søndag 6. marts. TV DR 2: kl. 15 Langrend, kl. 16 Kørestolscurling.
Mandag 7. marts. TV DR 2: kl.15 Snowboard, kl. 16 Kørestolscurling.
Tirsdag 8. marts. TV DR 2: kl. 15 Skiskydning, kl. 16 Ishockey.
Onsdag 9. marts. TV DR 2: kl. 15 Langrend, kl. 16 Kørestolscurling.
Torsdag 10. marts. TV DR 2: kl. 15 Storslalom første gennemløb, kl. 16 Storslalom andet gennemløb.
Fredag 11. marts. TV DR 2: kl. 15 Storslalom (k), kl. 16 Skiskydning.
Lørdag 12. marts. TV DR 2: kl. 15 Slalom, kl. 16 Kørestolscurling.
TV DR 2, søndag 13. marts kl. 12.55-14.15: De paralympiske vinterlege, Afslutningsceremoni. Beijing.

Februar

4.-22. Vinter OL: Beijing.

April

28-1/5. Golf: Shenzhen.

Juli

19.-24. Badminton: Taiwan.

27. Atletik: Diamond League, Shanghai.

30. Atletik: Diamond League.

September

26.-2/10 Tennis: ATP, Zhuhai, San Diego og Sofia.

26.-3/10 Tennis: ATP, Chengdu.

Oktober 

10.-16. Tennis: ATP, Shanghai.

27.-30. Golf: Shanghai.

November

8.-13. Badminton: Hong Kong.

13. Atletik: VM, halvmaraton, Kina.

29.-4/12. Badminton; Changzhou.

December

6.-11. Badminton: Fuzhou.

14.-18. Badminton: World Tours Finals, Kina.


'''TV 2022'''

TV DR 2, Torsdag 11. august 2022 kl. 01.35-03.00: '''Kinas dræbte børn.''' Kinesisk dokumentar fra 2019.

TV kanal 4, Lørdag 6. august 2022 kl. 16.25-18.20: '''Rock Dog.''' Kinesisk-amerikansk animationsfilm fra 2016.

TV Kanal 5, Lørdag 23. juli 2022 kl. 19.05-21.00: '''Den lille afskyelige snemand''', Kinesisk-amerikansk-japansk animationsfilm fra 2019.

TV Kanal 6 Fredag 27. maj 2022 kl. 21.00-23.25 '''Yesterday''', Engelsk-kinesisk-japansk komedie fra 2019.

TV Kanal 5 Tirsdag 24. maj 2022 kl. 21.00-23.35 '''Yesterday''', Engelsk-kinesisk-japansk komedie fra 2019.

TV Kanal 4 Lørdag 7. maj 2022 kl. 20.00-22.50:'''Harriet''', Amerikansk-kinesisk drama fra 2019.

TV 3 Mandag 25. april 2022 kl. 21.00-23.40 '''Jack Reacher: Never go back,''' Amerikansk-kinesisk actionfilm fra 2016.

TV t2 FRI Fredag 15. april 2022 kl. 19.55-21.50: '''Shanghai Knights'''. Amerikansk-engelsk-tjekkisk actionkomedie fra 2003.

TV t2 FRI Fredag 15. april 2022 kl. 21,50-23.40: '''Shanghai Noon. Amerikansk westernkommedie fra 200.

TV DR 1 søndag 13. marts 2022 kl. 20.00-21.00: '''Borgen - Riget, magten og æren '''(5:8) Dansk dramaserie. Den kinesiske delegation lægger planer for olieudvindingen direkte sammen med grønlænderne.

TV Kanal 5 Lørdag 12. marts 2022 kl. 23.35-01.55 '''Hunter Killer''', engelsk-kinesisk-amerikansk actionfilm fra 2018.

TV Kanal 4 søndag 20. februar 2022 kl. 15.35-18.05: '''On The Basis of Sex.''' Amerikansk-kinesisk-canadisk drama fra 2018. Lørdag 26. februar 2022 kl. 15.35-18.05: '''On The Basis of Sex.''' Amerikansk-kinesisk-canadisk drama fra 2018 (G).

TVDR2 Søndag 2. januar 2022 kl. 20-21.00 '''Rick Stein i Shanghai.''' Engelsk mad program fra 2015. Mandag 3. januar kl. 17-18 (G).


TV Kanal 5, Lørdag 18. december 2021 kl. 19.05-21.00 '''Den lille afskyelige snemand''' Kinesisk-amerikansk-japansk animaltionsfilm fra 2019.
TV Kanal 5, Mandag 13. december 2021: Kl. 21.00-23.15 '''Skyscraper''', Amerikansk-Hongkong actionsfilm

TV Kanal 5, Fredag 10. dec. 2021 kl. 23.25-02.00 '''Yesterday''', engelsk-kinesisk-japansk komedie fra 2019.


TV Kanal 3+ Torsdag 9. december 2021 kl.22.45-00.50 '''I Kina spiser de hunde.''' Dansk actionkomedie fra 1999.


TV 2 Sport, Lørdag 4. dec. 2021, kl. 20.20-22.05 '''VM Håndbold (k) Kina-Spanien.'''


TV Kanal 5, Lørdag 4. dec. 2021, KL. 21-23.40: '''Yesterday''', Engelsk-kinesisk-japansk komedie fra 2019.
TV DR 1, Fredag 26. november 2021 kl. 21.30-23.25: '''Ad Astra''', kinesisk-amerikansk sci-film fra 2019.

TV Kanal 3+, Mandag 15. november 2021, kl. 21.00-23.50: '''Dragon Blade''', kinesisk actionfilm fra 2015.
TV 2 Sport, Onsdag 13. oktober, 2021: '''WM Badminton for Hold (m) Indonesien-Taiwan. Kl. 13.25-18.45 WM Badminton for Hold (k) Sydkorea-Taiwan

TV 2 Sport, tirsdag 12.10 2021 : 18.45-01.00 '''WM Badminton for Hold (k): Danmark-Kina.''' 

TV 2 Sport, tirsdag 12.10 2021 : 13.25-18.45: '''WM Badminton for hold (m): Kina-Holland.'''
TV kanal 5, Tirsdag 26. oktober 2021:21.00-23.45: '''Warcraft''', amerikansk-canadisk-kinesisk eventyrfilm fra 2016.


TV Kanal 6, Lørdag 30. oktober: kl. 21-23.40: '''Warcraft''', amerikansk-canadisk-kinesisk eventyrfilm fra 2016.

TV DR 2, Mandag 11. oktober 2021, kl. 11.45-12.25: '''Smag på Hongkong med Anthony Bourdain'''


TV Kanal 6, Torsdag 14. okt. 2021 kl. 21.00-23.10:''' the Great Wall.''' Amerikansk-kinesisk eventyrfilm fra 2016.

TV 2 Sport, Tirsdag 28. september 2021, kl. 09.00-15.00: '''VM i Badminton: Taiwan-Tyskland.'''

TV 2 Sport, Mandag 27. sept. 2021 kl. 09.00-15.00: '''VM i Badminton: Kina-Indien.'''

TV 2 Sport, søndag 26. september 2021, kl. 23.00-03.10: ''' VM i Badminton: Kina-Finland.'''

TV 2 Zulu søndag 29. august 2021 kl. 22.50-00.50 '''Jack Reacher: Never go back.''' Amerikansk-kinesisk actionfilm fra 2016.


TV Kanal 3, Fradag 20. august kl. 23.55 '''24 Hours to Live''' engelsk-kinesisk thriller fra 2017.

TV kanal 4, Lørdag 14. august 2021, kl. 20.00-22.35: '''On the Basis of Sex.''' Amerikansk-kinesisk-candisk drama fra 2018.

TV 2, torsdag 12. august, kl. 20.00-20.50: '''Virusmysteriet - en dansker jagter sandheden i Kina.''' Dansk dokumentar fra 2021. 

TV Kanal 3+, Mandag 26. juli 2021, kl. 23.15-01.45 ''' Shanghai Knights'''. Amerikansk-engelsk-tjekkisk actionkomedie fra 2003.

TV 2 Charlie, Lørdag 17. juli 2021 kl. 17.10-18.45 '''Gerningsstedet: Kinesisk opgør.''' Østrigsk krimi fra 2011.

TV DR 2, søndag 4. juli 2021, kl. 19.00-20.00: '''Jordens hellige vidundere''' (G) Engelsk dokumentarserie. Den viser bl.a. træningen af en kinesisk buddhistisk munk.

TV DR 2 søndag 27. juni 2021, kl. 16.00-16.50 '''Rejsen ad de hellige floder - Yangtze-floden.''' Engelsk rejseserie. (G)  

TV DR 2 Onsdag 23. juni 2021, kl. 20.00-20.50 '''Rejsen ad de hellige floder - Yangtze-floden.''' Engelsk rejseserie.

TV DR 2 Torsdag 17. juni 2021, kl. 23.00-00.30 '''Kinas dræbte børn''', kinesisk dokumentar fra 2019.

TV DR 2 Tirsdag 8. juni 2021 kl. 10.55-11.45 '''Kina - et af verdens fedeste lande.''' Fransk dokumentar fra 2019.

TV Kanal 3+ Tirsdag 8. juni 2021, KL. 23.35-01.30 '''I Kina spiser de hunde''', Dansk actionkomedie fra 1999.

TV Kanal 3+ Mandag 7. juni 2021, KL. 21.00-23.05 '''I Kina spiser de hunde''', Dansk actionkomedie fra 1999.

TV Kanal 6 Mandag 24. maj 2021 kl.21.00-23.05 '''The Great Wall''', Amerikansk-kinesisk eventyrfilm fra 2016.

TV Kanal 6 Tirsdag 18. maj 2021 kl.21.00-23.05 '''The Great Wall''', Amerikansk-kinesisk eventyrfilm fra 2016.

TV kanal 3, Tirsdag 11. maj 2021 Kl. 23.00-01.45 '''Dragon Blade''', Kinesisk actionfilm fra 2015.

TV DR 2 Mandag 10. maj 2021 kl. 11.45-12.35 '''Oprøret i Hongkong'''. engelsk dokumentar fra 2019.

TV DR 2 Torsdag 6. maj 2021 KL. 14.30-15.00 '''Vilde huse - Taiwan''', Dansk boligmagasin. Fredag 7. maj genudsendelse fra kl. 11.15-11.45.


TV Kanal 6 Mandag 29. marts 2021 kl. 21.00-23.15. '''Skyscraper''', Amerikansk-kongk. actionsfilm fra 2018.

TV 3+ Lørdag 27. marts 2021 kl. 21.00-23.50 '''Dragon Blade, Kinesisk actionfilm fra 2015.


TV Kanal 5 Fredag 26. marts 2021 kl. 21.00-23.20 '''Skyscraper''', Amerikansk-kongk. actionsfilm fra 2018.

TV 3+ Torsdag 25. marts 2021 kl. 23.30-01.50 '''Shanghai Knights''', Amerikansk-engelsk-tjekkisk actionskomedie fra 2003.

TV 3+ Onsdag 24. marts 2021 kl. 21.00 '''Shanghai Knights''', Amerikansk-engelsk-tjekkisk actionskomedie fra 2003.

TV 3+ Tirsdag 23. marts 2021 kl. 21.00-23.20 ''' Shanghai Noon''' Amerikansk westernkomedie fra 2000.

TV 3+ Onsdag 24. marts 2021 kl. 23.25-01.45 ''' Shanghai Noon''' Amerikansk westernkomedie fra 2000.


TV kanal 6 21.00-23.35 '''Warcraft''', Amerikansk-canadisk-kinesisk eventyrfilm fra 2016.

TV DR 2, mandag 22. marts 2021 kl. 15.00-15.45 '''Kina - en fascinerende rejse fra øst til vest''' (1:2) Amerikansk dok. serie.

TV DR 2, mandag 22. marts 2021 kl. 15.45-16.30 '''Kina - en fascinerende rejse fra øst til vest''' (2:2) Amerikansk dok. serie.

TV DR 2, Fredag 19. marts 2021, kl. 16.55-18.30 '''76 dage: Da corona ramte Kina.''' Amerikansk dokumentar fra 2020.


TV DR 2, Torsdag 11. marts 2021, kl. 23.00.00.35 '''76 dage: Da corona ramte Kina.''' Amerikansk dokumentar fra 2020.

TV Kanal 6, Onsdag 10. marts 2021, kl. 21.00-23.15  '''The Last Witch Hunter.''' Amerikansk-kinesisk-canadisk fantasyfilm fra 2015.


TV Kanal 6, Fredag 5. marts 2021, kl. 21.00-23.20  '''The Last Witch Hunter.''' Amerikansk-kinesisk-canadisk fantasyfilm fra 2015.


TV Kanal 5, Onsdag 10. februar kl. 21.05-23.10 '''The Last Witch Hunter.''' Amerikansk-kinesisk-canadisk fantasyfilm fra 2015.

TV DR2 Mandag 8. februar 2021 kl. 09.00-10.00 '''Kærlighed og sex i Kina''' (G) Fransk dokumentar fra 2019.

TV DR2 fredag 5, februar 2021 kl. 16.55-17.55 '''Kærlighed og sex i Kina''' (G) Fransk dokumentar fra 2019.

TV DR 2, Torsdag 28. januar 2021, kl. 11.00-11.45 '''Ekstreme præstationer: Kung fu-mestre.''' Australsk dok.-serie. (G)


TV DR 2, onsdag 27. januar 2021, kl. 11.45-12.35 '''Ekstreme præstationer: Kung fu-mestre.''' Australsk dok.-serie.


TV Kanal 6 Fredag 15. januar 2021, kl. 21.00-23.10: '''The Great Wall''', amerikansk-kinesisk eventyrfilm fra 2016.


Dansk-Kinesisk Forening, Foredrag 12. januar 2021 kl. 15.00: '''En Motorcyklists Odysse Rundtur i Kina.''' Mads Vestager Nielsen har gennemført en fire måneder lang rejse rundt i Kina på motorcykel mellem maj og september 2020. 18.484 km gennem 17 kinesiske provinser. 
Dansk-Kinesisk Forenings møder afholdes kl. 19.30 i Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads 5, 1711 København V (i gården bagved Café Mandela).


TV Kanal 5, Mandag 11. januar kl. 21.05-23.10 '''Skyscraper''', amerikansk-hongkong actionfilm fra 2018.


Radio DR 2 Fredag 8. januar kl. 19.20: '''P2 Koncerten - En aften i Shanghai. Hvordan lyder et symfoniorkester med traditionelle kinesiske instrumenter som erhu, disi og gaohu?''' I aften bliver der transmitteret et koncertforløb, der oprindeligt åbnede International Arts Festival of China. Musik af Tan Dun m. fl. Shanghai Chinese Orchestra. Dirigenter: Shenshen Yao og Fei Peng. (Grand Theatre, Shanghai 10. juli).


'''Sportsbegivenheder i 2021'''

Januar

1. januar Skak, Det kinesiske mesterskab i Xinhua. Lu Shanglei-Bai Jinshi.

4.-10. Tennis: WTA, Shenzhen

August

14. ATLETIK: Diamond Games i Shanghai.

22. ATLETIK i Kina.

September

13.-19. TENNIS: WTA, i Zhengzhou + Jinagxi.

20.-26 TENNIS ATP: i Guangzhou.

27.-3/10 TENNIS: ATP,  i Zhuhai og Chengdu.

27.-3/10 TENNIS: WTA i Wuhan.

Oktober

4.-10. TENNIS: ATP i Beijing.

4.-10. TENNIS: WTA i Beijing.

11.-17. TENNIS: ATP i Shanghai.

11.-17. TENNIS: WTA i Hong Kong og Tianjin.

28.-31. GOLF: European Tour, i Shanghai.

November

1.-7- TENNIS: WTA, WTA-finaler i Shenzhen.

4.-7. GOLF: European Tour i Shenzhen.

9.14. BADMINTON: World Tour Super 750 i Fuzhou.


TV DR 2, Onsdag 6. januar 2021 kl. 00.35-01.25: '''Massakren på Den Himmelske Fredsplads''' (1:2) og Torsdag 7. januar kl. 00.15-01.10 (2:2).

TV Kanal 3 Lørdag 26. dec. 2020 kl. 13.00-14.55 '''Kung Fu Panda 3''' - Amerikansk animationsfilm fra 2016.

TV DR 2, 22.dec.2020 kl. 13.10-14.00 '''Den kinesiske mur - De skjulte historier.''' Engelsk dokumentar fra 2014, har været vist flere gange.

TV DR 2, Torsdag 3. dec. 2020 kl. 14.40-15.20 '''Smag på Hongkong''' med Anthony Bourdain. Genudsendelse: Fredag 4. dec. kl. 14.00-14.40.

TV Kanal 3+, Mandag 23. nov. 2020 kl.21-23.00: '''I Kina spiser de hunde.''' Dansk actionkomedie fra 1999. Genudsendelse: torsdag 26. nov. 2020 kl. 22.55-01.00 

TV Kanal 3  Lørdag 21. nov. 2020 kl. 21.00-23.25: ''' Shanghai Knights''', Amerikansk-engelsk-tjekkisk actionkomedie fra 2003. Genudsendt søndag 22. november kl. 14.45-17.00.

TV Kanal 6, Mandag 16. nov. 2020, kl. 21.00-23.10: '''The Last Witch Hunter''', Amerikansk-kinesisk-canadisk fantasyfilm fra 2015.

TV Kanal 5, Lørdag 14. nov. 2020 kl. 21-23.10: '''The Last Witch Hunter''', Amerikansk-kinesisk-canadisk fantasyfilm fra 2015.

TV DR2, torsdag 29. okt. 2020 kl. 11.25-12.05 Chinatown i San Francisco. Amerikansk serie.

TV Kanal 3 Fredag 23.oktober 2020 kl. 21.00-23.00 24 Hours to Live. Engelsk-kinesisk thriller fra 2017. Lørdag 224. okt. 2020 kl. 23.50-01.50 24 Hours to Live. Engelsk-kinesisk thriller fra 2017. (G).

TV kanal 6 Lørdag 24. oktober 2020 kl. 21.00-23.15: Mumien: Dragekejserens grav. Amerikansk actioneventyr fra 2008.

TV DR2 kl. 11.00-11.50: '''Kinas overdådige gravskatte.'''

TV DR2 Fredag 16. okt. 2020, kl. 10.10-11.00 '''Den kinesiske mur - de skjulte historier.''' Engelsk dok. fra 2014. (G).

TV DR2 Torsdag 15. okt. 2020, kl. 11.20-12.05 '''Den kinesiske mur - de skjulte historier.''' Engelsk dok. fra 2014.

TV DR2 Onsdag 14. okt. 2020, kl. 12.45-13.25. '''Verdens brændpunkter: Beijing 1989.''' Torsdag 12.05-12.45 '''Verdens brændpunkter: Beijing 1989.''' (G).

TV kanal 3+, Lørdag 10. oktober kl. 23.45-02.30 '''Dragon Blade''': Kinesisk actionfilm fra 2015.

TV DR2 Torsdag 1. oktober 2020 kl. 18.00-19.00 '''Rick Stein smager på Shanghai''' (G) engelsk madprogram fra 2015.

TV DR 2, Lørdag 19. sept. 2020, kl. 11.50-12.35: Chinatown i San Francisco (G) Amerikansk dok.-serie.

TV Kanal 3+ Torsdag 17. september 2020, kl. 21.00-23.40 '''Jack Reacher: Never go back.''' Amerikansk-kinesisk actionfilm fra 2016. Fredag 18. sept. kl. 23.00-01.25. Genudsendelse.


EUROSPORT 2, Onsdag 16. september kl. 06.45-10.00: Billard: Snooker - Shanghai Masters 1919.

EUROSPORT 2, Torsdag 20. august 2020,kl. 17.05-18.55 '''Billard: Snooker - China Open 2019'''.


TV DR2 mandag 10. august 2020, kl. 20.00-20.45 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (4:4) Engelsk rejseserie, der startede i vest. Lørdag 15. august 2020, kl. 09.00-09.45 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (4:4 G).

TV DR2 mandag 3. august 2020, kl. 20.10-20.45 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (3:4) Engelsk rejseserie, der startede i vest. Lørdag 8. august 2020, kl. 09.00-09.45 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (3:4 G).
 

EUROSPORT 2, Tirsdag 4. august 2020, kl. 23.00-00.55 Cykling: Tour de Taiwan.

EUROSPORT 2, Onsdag 5. august 2020, kl. 23.25-00.25 Cykling: Tour de Taiwan.

EUROSPORT 2, Torsdag 6. august 2020, kl. 22.55-23.55 Cykling: Tour de Taiwan.

TV DR2, Tirsdag 28. juli 2020 kl. 19.55-20.45 '''Rejsen ad de hellige floder - Yangtze.''' Engelsk Rejseserie med Simon Reeves. Genudsendelse Torsdag 30. juli kl. 18.15-19.05.

TV DR2 mandag 27. juli 2020, kl. 20.10-21.00 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (2:4) Engelsk rejseserie, der starter i vest. Lørdag 1. august 2020, kl. 09.00-09.45 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (2:4 G).

TV DR2 mandag 20. juli 2020, kl. 20.10-21.00 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (1:4) Engelsk rejseserie, der starter i vest. Lørdag 25. juli 2020, kl. 08.30-09.15 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (1:4 G).

TV EUROSPORT 1, Torsdag 23. juli 2020 kl. 11.30-12.00  '''Standardvogne: Kinas VM-afdeling 2019.'''

TV EUROSPORT 1, Lørdag 25. juli 2020, kl. 10.30-12.00  '''Standardvogne: Kinas VM-afdeling 2019.'''

TV Kanal 5, Lørdag 25. juli 2020 kl. 18.45-21.00 Mumien: Dragekejserens grav. Amerikansk actionseventyr fra 2008.


TV EUROSPORT 1, Tirsdag 7. juli 2020 kl. 14.00-18.00 '''Billard: Snooker - China Open 2019'''

TV EUROSPORT 2, Tirsdag 5. juli 2020 kl. 22.30-00.40 '''Billard: Snooker - China Open 2019'''

TV EUROSPORT 1, Mandag 6. juli 2020 kl. 11.00-14.00 '''Billard: Snooker - Shanghai Masters 2017'''

TV EUROSPORT 2 Mandag 6. juli 2020 kl. 22.20-00.30 '''Billard: Snooker - Shanghai Masters 2017'''


TV EUROSPORT 2 Lørdag 4. juli 2020 kl. 09.30-10.50 '''Standardvogne: Kinas VM-afdeling 2018.'''

TV EUROSPORT 1 Fredag 3. juli 2020 kl. 19.45-20.45 '''Billard: Snooker - China Open''', 20.45-21.55 '''Billard: Snooker - China Open''', 21.55-23.40 '''Billard: Snooker - China Open'''.

TV EUROSPORT 2 Fredag 3. juli 2020 kl. 10.50-14.55 '''Billard: Snooker - China Open'''.

TV EUROSPORT 2 Mandag 22. juni 2020: kl. 06.00-07.40: '''Billard Snooker - China Championship'''

TV EUROSPORT 2 Tirsdag 23. juni 2020 kl. 06.00-07.25 '''Billard: Snooker - Shanghai Masters 2019'''

TV Kanal 3, Lørdag 21. juni 2020 kl. 19.o0-21.00: '''Kung Fu Panda 3, Amerikansk animationsfilm fra 2016.''' 

TV Kanal 3, lørdag 27. juni 2020 kl. 21.00-23.20 '''Shanghai Knights.''' Amerikansk-engelsk-tjekkisk actionkomedie fra 2003.

TV DR2 Torsdag 18. juni 2020. Kl. 19.00-20.00 '''Kærlighed og sex i Kina'''. Fransk dokumentarfilm fra 2019.


TV 2, Fredag 29. maj 2020 kl. 00.00-01.50 '''Skiptrace: Kinesisk-Hongkong-amerikansk actionkomedie''' fra 2016. 


TV EUROSPORT 1, mandag 18. maj kl. 06.30-09.25: '''Standardvogne: Kinas VM-afdeling'''.

TV EUROSPORT 2, mandag 18. maj kl. 12.35-15.30 '''Standardvogne: Kinas VM-afdeling'''.

TV EUROSPORT 1, fredag 22. maj kl. 22.50-00.45: '''Billard Snooker: China Open.'''

TV EUROSPORT 2, fredag 22. maj kl. 18.20-22.15: '''Billard Snooker: China Open.'''


TV kanal 5, Lørdag 16.maj 2020 kl. 10.35-12.15: '''Rock Dog''' Kinesisk-amerikansk animationsfilm fra 2016.

TV EUROSPORT 1 Lørdag 2. maj 2020 kl. 14.55-16.30 Cykling: Shanghai Criterium 2019.

TV EUROSPORT 2 Lørdag 2. maj 2020 kl. 10.00-11.25 Cykling: Shanghai Criterium 2019.

TV EUROSPORT 1 Torsdag 30. april 2020 kl. 06.55-09.50 Standardvogne: Kinas VM-afdeling.

TV EUROSPORT 2 Tirsdag 30. april 2020 kl. 18.50-21.50 Standardvogne: Kinas VM-afdeling.

TV EUROSPORT 1 Tirsdag 28. april 2020 kl. 07.05-10.00 Standardvogne: Kinas VM-afdeling.

TV EUROSPORT 2 Tirsdag 28. april 2020 kl. 17.30-20.30 Standardvogne: Kinas VM-afdeling.


TV EUROSPORT 1 Mandag 13. april kl. 11.15-13.25 Billard: Snooker - Shanghai Masters.


TV Kanal 3+ Mandag 6. april 2020 kl. 21.00-23.35 '''Jack Reacher: Never go back''', Amerikansk-kinesisk actionfilm fra 2016.


TV EUROSPORT 1, Torsdag 9. april 2020 kl. 16.40-21.00 Billard: Snooker - China championship.

TV DR2, torsdag 9. april 2020 kl. 00.30-01.25 '''Plastik Kina''', Kinesisk dokumentar fra 2016.


TV DR2 Tirsdag 17. marts 2020, kl. 23.00-23.50 '''Oprøret i Hongkong ''' Engelsk dokumentar fra 2019.

TV DR2 Torsdag 19. marts 2020, kl. 01.00-01.50 '''Oprøret i Hongkong (G)''' Engelsk dokumentar fra 2019.


TV DR2 Onsdag 11. marts 2020 Kl. 00.45-01.30 '''Kina - En fascinerende rejse fra øst til vest'''. Amerikansk dokumentarserie (2:2). Torsdag 12. marts 2020 Kl. 16.40-17.25 '''Kina - En fascinerende rejse fra øst til vest''' (2:2 G).

TV DR2 Fredag 6. marts 2020, kl. 14.55-15.45 '''Den kinesiske mur - de skjulte historier.''' Engelsk dokumentar fra 2014. Mandag 9. marts 2020 Kl. 14.25-15.15 (G).

TV DR2 Torsdag 5. marts 2020, kl.15.05-15.50 '''Kinas overdådige gravskatte.''', Fredag 6. marts kl. 14.05-14.55 '''Kinas overdådige gravskatte.''' (G).

TV DR2 Onsdag 4. marts 2020, kl. 00.10-00.55 '''Kina - En fascinerende rejse fra øst til vest''' (1:2). Torsdag 5. marts kl. 16.45-17.30 '''Kina - En fascinerende rejse fra øst til vest''' (1:2 G). 

TV DR2 Tirsdag 3. marts, kl. 00.55-01.50 '''Trumps handelskrig med Kina.'''

TV DR2 mandag 2. marts 2020, kl. 13.30-14.15 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (1:4) Engelsk rejseserie. Tirsdag 3. marts, kl. 12.30-13.15 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (1:4 G), Kl. 13.15-14.05 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (2:4). Onsdag 4. marts 2020, kl. 12.40-13.25 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (2:4 G), kl. 13.25-14.10 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (3:4). Torsdag 5. marts 2020, kl. 12.30-13.15 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (3:4 G), Kl. 13.15-14.05 (4:4). Fredag 6. marts 2020 kl. 12.30-13.20 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (4:4 G).

TV Eurosport 1 Mandag 2. marts kl. 14.00-15.30 '''Cykling: Tour de Taiwan.''' Onsdag 4. marts kl. 14.00-15.20 '''Cykling: Tour de Taiwan.'''

TV Eurosport 2 Mandag 2. marts kl. 19.15-20.50 '''Cykling: Tour de Taiwan.''' Torsdag 5. marts 2020 kl.08.25-13.25 '''Cykling: Tour de Taiwan.''' Torsdag 5. marts 2020 Kl. 23.00-00.35 '''Cykling: Tour de Taiwan.''' Fredag 6. marts kl. 10.30-12.00 '''Cykling: Tour de Taiwan.'''


TV DR2 Torsdag 27. februar 2020, kl. 23.00-00.00 '''Kinas ukendte tvangsarbejdslejre.''' Engelsk dokumentar fra 2019.


TV DR2 Fredag 28. februar 2020: kl. 00.45-01.45: '''Undercover: Inside China's Digital Gulag''' (G).


TV DR2, Lørdag 22. febr. 2020, kl. 10.45-11.05: '''Døden kommer - Ramt af ebola''' (G). Dansk reportage fra 2019.


TV DR2, Tirsdag 18. febr. 2020, kl. 13.40-13.55: '''Døden kommer - Ramt af ebola''' (G). Dansk reportage fra 2019.


TV kanal 3 Mandag 27. januar 2020 KL. 20.00-22.40 '''Jack Reacher: Never go back.''' Amerikansk-kinesisk actionfilm fra 2016.


Søndag 19. januar 2020, kl. 19: '''Shenzhen Dansekompagni''' optræder i Rytmisk Sal i Århus Musikhus. Yndefulde danseoptrin og magtfulde krigerdanse, nyfortolket kampsport og dramatisk ballet til kinesisk musik. Det varer 1 time og 10 minutter og er arrangeret af Århus kommune og Foreningen Danmark-Kina.

Torsdag 16. januar 2020, kl. 19.30 '''Foredrag ved juraprofessor Ditlev Tamm''',
Dansk-Kinesisk Forenings møder afholdes kl. 19.30 i Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads 5, 1711 København V (i gården bagved Café Mandela). Entre: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening 20 kr., andre 40 kr.


TV kanal 5, Onsdag 8. januar 2020, kl. 21.00-23.25: Warcraft Amerikansk-Canadisk og Kinesisk eventyrfilm fra 2016.

TV 3 Onsdag 25. dec. 2019 kl. 10.55-12.55 Kung Fu Panda amerikansk animationsfilm fra 2008. Kl. 12.55 Kung Fu Panda 2 Amerikansk animationsfilm fra 2011.

TV 3 Fredag 27. dec. kl. 08.55-10.45 Kung Fu Panda 2 Amerikansk animationsfilm fra 2011 (G).


TV DR 2 Mandag 23. dec. 2019 Kl. 17.20-18.10 Rejsen ad de hellige floder - Yangtze-floden (3) Engelsk rejseserie.

TV DR 2 Tirsdag 24. dec. 2019 Kl. 11.35-12.25 Rejsen ad de hellige floder - Yangtze-floden (G 3) Engelsk rejseserie.

TV EUROSPORT 1 Fredag 20. dec. kl. 11.00-11.35 Standardvogne: Kinas WM-afdeling.

TV EUROSPORT 2 Fredag 20. dec. kl. 15.25-16.00 Standardvogne: Kinas WM-afdeling.


TV DR2 Tirsdag 3. dec. 2019 kl. 17.45-18.35 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (1:4) Engelsk rejseserie. Onsdag 4. dec. kl. 16.50-17.35 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (1:4 G). Kl. 17.35-18.25 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (2:4). Torsdag 5. dec. kl. 16.55-17.40 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (2:4 G), kl. 17.40-18.30 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (3:4). Fredag 6. dec. kl. 16.55-17.40 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (3:4 G), kl. 17.40-18.30 '''Joanna Lumleys rejse ad Silkevejen''' (4:4).


TV DR 2 Mandag 25. nov. kl. 13.00-13.45 '''Pandarne kommer - diplomater i pels''' (1:3) Dansk dok. serie, Tirsdag 26. nov. kl. 12.10-12.55 '''Pandarne kommer - diplomater i pels''' (2:3) Dansk dok. serie, Onsdag 27. nov. kl. 12.05-12.50 '''Pandarne kommer - diplomater i pels''' (3:3) Dansk dok. serie.


TV DR 2 Onsdag 13. nov. 2019 Kl. 18.35-19.15 '''Chinatown i San Francisco.''' Amerikansk dok.-serie. Fredag 15. nov. KL. 10.20-11.00 Chinatown i San Francisco.Amerikansk dok.-serie (G). 

TV DR2 Tirsdag 12. nov. 2019 Kl. 23.00-00.30 '''Kinas dræbte børn.''' Kinesisk dokumentar fra 2019. Torsdag 14. nov. kl. 01.15-02.50 Kinas dræbte børn. Kinesisk dokumentar fra 2019 (G). Fredag 15. nov. Kinas dræbte børn. Kinesisk dokumentar fra 2019 (G).


Oversigt over '''International Idræt i ÅR 2020 i Kina'''

19. April Motorsport: Formel 1, Shanghai, Kina.

23.-26. April Golf: PGA Tour, Kina.

10. Maj Atletik: Diamond League, Kina.

16. Maj Atletik: Diamond League, Shanghai.

14.-20. September Tennis: WTA Zhengzjou/Nanchang, Kina.

21.-27. September Tennis: WTA Guangzhou, Kina.

28.-4/10. Tennis: WTA Wuhan, Kina.

5.-11. Oktober Tennis: ATP, Beijing, Kina.

11.-18. Oktober Tennis: ATP, Shanghai, Kina.

12.-18. Oktober Tennis: WTA, Tianjin, Hong Kong, Kina.

15.-20. Oktober Cykling: Tour of Guangxi, Kina.

29.-1/11 Golf: PGA Tour, Shanghai, Kina.

2.-8. November Tennis: WTA, Shenzhen, Kina.


'''2015 Holland har Vincent van Gogh, Norge har Edvard Munch – og Danmark har Ovartaci'''

Indtil slutningen af december 2018 er '''Museum Ovartaci''' på Katrinebjergvej no. 85, Århus. Åbent tirsdag til fredag kl. 10-16 + lørdag-søndag kl. 12-16'''. Fra sensommeren 2020 flytter museet formodentlig til Danmarks Journalist- og Mediehøjskole med det nye psykiatriske hospital i Skejby og Danmarks Radio som naboer.

Kunstneren Louis Marcussen (1894-1985) blev under et ophold i Argentina psykisk syg og indlagt i Risskov i 1929. Her begyndte han at male fx blomster og bygninger i naturalistisk stil. Han udviklede i løbet af 1950’erne og 1960’erne sin helt egen kunstneriske stil i form af statuer, tegninger og malerier af imaginære dyr og mennesker. Hans sans for humor og sprog kom fx til udtryk i, at når der var en Overlæge og en Oversygeplejerske på asylet, så måtte der også være en Overtosse. Det anså han sig selv for at være, og med en argentinsk-indiansk præget sprogvariation kaldte han sig så Ovartaci.

Ovartaci håbede at blive kineser i sit næste liv. Ovartaci anskaffede sig en kinesisk-engelsk ordbog og malede kinesiske skrifttegn bl.a. på lange strimler med oversættelser – så interessante at læse. Lærde kinesere, der har besøgt museet, har rost hans præcise og fornemme gengivelse af skrifttegnene. På en filmoptagelse med ham på museet kan man høre ham fortælle, at han i sit næste liv gerne vil blive født i Kina og blive kineser, eller måske genfødt som en fugl - eller hvis det skal være så i Danmark. Region Midtjylland har planlagt at lukke Museum Ovartaci i slutningen af 2016.
'''Danmarks Nationale Psykiatriske Museum''' i Risskov skal bevares i de fredede og meget bevaringsværdige Bindesbøll bygninger. 16. juni 2015 blev 7.500 underskrift overdraget til Region Midtjylland og Aarhus borgmester. Århus Kommune har bevilget 1.5 mio. kroner til museet indtil 2017. 

http://ovartaci.dk/


På Velkommen til '''Folkeuniversiteternes forside''' hvor du kan trykke øverst på Aalborg, Aarhus (Emdrup og Herning), Odense (Kolding og Esbjerg) og København, og komme til foredrag m.v. Der dukker programmet for foråret/efteråret op, så du kan se, om der er emner om Kina:

http://www.folkeuniversitetet.dk/


Vær opmærksom på '''Forsøg med kinesisk områdestudium C om det moderne Kina, sammenhæng mellem sprog, kultur og samfundsforhold.''' Læs på undervisningsministeriets side om det og få inspiration:
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/Valgfag/Fag-p%c3%a5-valgfag/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF11/110512_laereplan_kinesiskC.ashx

'''Hundens år''' begynder med nymånen 16. februar 2018 og fejres til første fuldmåne 15. dage senere. Den 15. dag i det nye år, kaldes Lanternefestival, som fejres om aftenen med lys i røde lanterner og børn der går rundt med lanterner i en parade.

'''2015''' er Gedens/fårets år. 19. febr. var det kinesiske nye års første dag. Elementet er Træ. Elementerne er de klassiske i kinesisk filosofi: Ild, jord, metal, vand og træ. Gedens karakter kort: 
De positive egenskaber:
Omsorgsfuld, venskabelig, rar, fredselskende, diplomatisk, flksibel, veltalende, fantasifuld, kunstneriske evner. 
De negative egenskaber:
Humørsyg, pessimistisk, ustruktureret, ubestemt, usikker
De heldige tal for Geden: 3, 4, 5, 12, 34, 45, 54


'''1. oktober er Kinas nationaldag, siden Folkerepublikken Kina blev oprettet den dag i 1949.''' Her synger man nationalsangen.


'''10. oktober er Republikken Kinas (Taiwan) nationaldag, hvor man fejrer at ROC blev grundlagt som Asiens første republikanske regering i 2011. I 2013 er det 102 år siden.

'''1. december''' Dagens navn er Arnold, en franciscanermunk fra Köln, der 13.03 drog til Kina for at udbrede kristendommen.


'''Hvert år 5. januar og varer til slutningen af februar''' - check åbningsdag - '''Harbin International Ice and Snow Festival'''. Harbin er venskabsby med Aarhus. Om vinteren er der normalt minus 30 grader og sne.
http://www.icefestivalharbin.com/

Se billeder fra 2009 http://www.bt.dk/nyheder/fantastiske-ispaladser-i-kina#slide-1

--------------------------------------------------------------------------------

== Aktuelt ==

'''Kamptræning inden VM i kvindehåndbold i Tyskland dec. 2017''' Det kinesiske kvindelandshold i håndbold har base i Danmark frem til slutrunden og træner med det danske landshold. De to hold træner sammen torsdag den 23. november i Frederikshavn, hvor det danske landshold har base i denne uge. Det kinesiske landshold, der er trænet af danskeren Jesper Holmris, skal agere træningsmodstander, så alle de danske spillere får spilletid. Landstræneren Klavs Bruun Jørgensen siger:&quot;Derfor regner vi med at dele det op i tre halvege.&quot;
Danske træner Jesper Holmris, assistenttræner Rasmus Glad Vandbæk og resten af teamet stod i dec. 2017 i spidsen for Kinas hold ved VM i Tyskland. Her sluttede holdet som nr. 22 blandt de 24 deltagende.
Onsdag 7. febr. 2018 er Holmris og hans team fyret uden at der er givet en forklaring. ( ifølge Ritzau, citeret i JP s. 22 Sport 2018 torsdag 8. febr.). 


Vi skal spise mindre kød, for '''kødproduktion udleder megen CO2'''. I Kina spiser kineserne i dag 28 pct. af verdens kød. Derfor har regeringen lanceret en plan for, hvordan landets 1,3 milliarder indbyggere skal spise halvt så meget kød. Det skal løse problemer med overvægt og diabetes, men det får også klimaforkæmpere til at klappe i hænderne. Hvis planen lykkes til det spare atmosfæren for  svimlende en milliard tons CO2 inden 2030. (JylPost 20. nov. 2017 International Debat og analyse)


'''Nationalsangen De frivilliges march'''. Lørdag 4. nov. 2017 Kinesere risikerer i fremtiden op til tre års fængsel, hvis de ikke udviser respekt for Kinas nationalsang. Et stående udvalg under Kinas parlament, Den Nationale folkekongres, vedtaget en ændring af landets lov om  nationalsangen. I loven om nationalsangen har der i forvejen stået, at enhver, som ondskabsfuldt ændrer teksten eller spiller hymnen på en respektløs måde i offentligheden, kan tilbageholdes i op til 15 dage. Ændringen kommer kort tid efter, at præsident Xi Jinping blev valgt for en ny femårig periode.


'''Verdens største byer''': 2014 er verdens største byer opgjort: no. 2 er Shanghai med 24,24 mio. indbyggere, no. 5 Beijing med 20,7 mio., no. 11 Chongqing 16,2 mio., no.14 Guangzhou med 12,7 mio., no. 16 Shenzhen med 10,5 mio., no. 17 Tianjin 10,4 mio., no. 25 Hongkong  med 7,2 mio.


'''Forurening'''

Aahus’ kinesiske venskabsby Harbin (45. breddegrad) i Heilonjiang provinsen i Nordøstkina med 5,8 mio. Indbyggere åbnede fredag den 18. oktober 2013 for de store kulfyrede fjernvarmeværker, så beboerne kunne få lov at tænde for varmen i deres boliger. Men resultatet var umiddelbart et tykt lag af smog over hele byen 40 gange højere end den internationale faregrænse. Ansigtsmasker er udsolgte. Normalt forsvinder foggen i løbet af nogle dage.
Der er lavet aftaler med danske virksomheder som Logstor rørfabrik, og samarbejdet kan også gælde pumper fra Grundfos, termostater fra Danfoss, vindmøller fra Vestas og meget andet. Artikel med foto i JP Aarhus s. 2, 23. okt. 2013.


'''Indien'''

Kinas leder Xi Jinping landede onsdag 17. sept. 2014 i Ahmedabad, hjemby for den indiske premierminister Narendra Modi. Begge parter har på forhånd været opsat på at understrege, at samarbejde frem for konkurrence skal styre forholdet mellem de to lande. (AFP). Indien har territoriale stridigheder med Kina. Beijing gør krav på den nordindiske stat Arunachal Pradesh, mens New Delhi mener, at den kinesiske provins Aksai Chin retmæssigt tilhører Indien. Begge ligger langs grænsen til Tibet, og landene udkæmpede endda en mindre krig i 1962 om områderne. Alt imens skæver Indien nervøst til den langsomt voksende tilstedeværelse af den kinesiske flåde i det Indiske Ocean. Læs fx artikel i Jyllands-Posten 4. sept. 2014 International s. 17. 19. juli 2020 JP International artikel af Jan Lund: '''Indien og Kina neddrosler konflikten på verdens tag.''' Det var omkring et omstridt flodløb i Galwandalen, at indiske og kinesiske soldater endte i et korporligt masseslagsmål, der kostede mindst 20 indiske soldater livet og 78 blev kvæstede. Kina har ikke villet offentliggøre tabstallet.


'''Månelanding'''

Det kinesiske rumfartøj  med en guldfarvet månebil Jadekaninen landede lørdag den 14. dec. 2013 på månen. Den har 6 hjul og vingeagtige solpaneler. Den kan køre 200 meter i timen og skal indsamle geologiske prøver.
Kinas præsident, Xi Jinping har sagt, at Kina skal etablere sig som en rumsupermagt.


DR TV 1 viser 4 dokumentarfilm ''9z mod Kina'' mandage kl. 20 no. 2, 29. april 2013. Find dem på programoversigten. En skole i Holme ved Aarhus og en skole i Harbin (aarhus' venskabsby i Kina). 

Vær opmærksom på, at man ikke har nævnt, at for at kunne læse skal en kineser lære udenad, hvad det enkelte kinesiske skrifttegn betyder. Skrifttegnet i sig selv giver ingen hjælp. For at læse en avis skal en kineser kunne mindst 5000 skrifttegn!!! Men det betyder også, at kinesere, der har lært at læse, er uhyggelig gode til at huske.


13. juli 2017 døde Liu Xiaobo af leverkræft på et sygehus i den nordøstlige by Shenyang. Det var en tragedie, der udstiller det kommunistiske regime som så brutalt og kynisk, at den slags ikke burde forekomme i det 21. århundrede. I 2010 fik han Nobelprisen for fred for sin 'lange og ikkevoldelige kamp for grundlæggende menneskerettigheder' som det hed i begrundelsen fra Oslo. Men Liu kunne ikke modtage prisen, for han sad i fængsel for 'undergravelse af statsmagten'. Dommen var 11 års fængsel. Hvad Liu havde gjort var at være med til at forfatte et manifest, der krævede demokratiske reformer. En fredelig opfordring blev set som en provokation, selvom Kina er medunderskriver af FN's menneskerettighedserklæring. (Citater fra JyllandsPostens leder 13. juli 2017).


10. dec. Nobels litteraturpris gik i 2012 til den kinesiske forfatter Mo Yan (”Ti stille”). &quot;Han får prisen for sine hallucinatorisk skarpe historier, sagaer og samtidsfortællinger,&quot; siger Det Svenske Akademis sekretær, Peter Englund, i begrundelsen for tildelingen. &quot;Mo Yan forener saga, historie og samtiden med hallucinatorisk realisme&quot;, hedder det ordret i begrundelsen. &quot;Han giver os et unik indblik i unikke miljøer på en unik måde. Mo Yan skriver med et indre perspektiv på en beundringsværdig måde,&quot; siger Peter Englund, der beskriver prisvinderen som en bondedreng, der forlod skolen som 12-årig.


Følg med i aviserne om territorial striden mellem Japan og Kina om Senkaku-/Diaoyu øerne i Det sydkinesiske hav. Men vær også opmærksom på, at Kina kræver magten over Det sydkinesiske hav Nan Hai, 2,3 mio. km2 stort, velafgrænset randhav syd for Taiwan. olie- og gasreserver, og som regnes som en af de vigtigste maritime handelsruter, har varet  siden 2. Verdenskrig. Det sydkinesiske hav grænser desuden op til: Brunei, Filippinerne, Malaysia, Spratly Islands og Vietnam. Se kortet her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Sydkinesiske_Hav
Læs i Global Times fra 20.12.2011 (kinesisk avis i dansk oversættelse) om Striden om Det Sydkinesiske hav, hvor Kina den 17. august lancerede sit nye hangarskib, artikel af Xilong  Wang:
http://dk.gbtimes.com/kina-og-nu/striden-i-det-sydkinesiske-hav-opsummering

'''Kinas parlament og præsident'''

Den lovgivende forsamling i Kina er '''Den Nationale Folkekongres''', der er Kinas højeste statslige myndighed. Den Nationale Folkekongres er Kinas parlament. Det tæller 2987 delegerede, der mødes halvanden uge én gang om året. De er valgt for fem år af repræsentanter for de lokale folkekongresser i Kinas regioner.

'''Præsident Xi Jinping''' (f. 15. juni 1953 i Beijing) som 15-årig blev han under kulturrevolutionen sendt på landet for at arbejde og tilbragte 6 år i en landsby i Shaanxi-provinsen. Han studerede senere til akademiingeniør, inden hans politiske karriere tog fart i 1980’erne. I marts 2007 blev han partichef i Shanghai og året efter valgt som vicepræsident. I oktober 2012 valgt som generalsekretær i kommunistpartiet og i marts 2013 som kinesisk præsident. Gift med popsangerinden Peng Liyuan i 1987. Sammen har de en datter født i 1992.
Kinas kommunistiske parti åbnede den 19. kongres onsdag den 18. oktober – 24. oktober 2017 med en tre og en halv times lang tale af generalsekretær og præsident Xi Jinping. 2.338 delegerede i Folkets Store Hal på Den Himmelske Freds Plads i centrum af Beijing hørte ”en ny æra for socialisme med kinesiske karakteristika, altså En ny historisk milepæl i Kinas udvikling … med socialistisk markedsøkonomi’’. 
Det kommunistiske parti besluttede at ændre forfatningen, så Xi kan sidde som præsident resten af sit liv, i modsætning til tidligere højest 2 x 5 år. Den beslutning har Folkekongressen 10.3. 2018 med 2984 medlemmer sagt ja til, to stemte nej og en undlod at stemme. I Kina smelter nationen og partiet sammen.


'''Kinas diplomatiske ulvekrigere''' er sluppet løs på den globale scene. Mens det tidligere var svært at få andet end partifraser ud af dem, hvis de overhovedet sagde noget, er en ny generation af kinesiske diplomater dukket op på den globale scene. De lægger ikke bånd på sig selv, men afsender verbale angreb, der ofte tangerer bagvaskelse og går betydeligt længere, end der er belæg for. Under coronakrisen er de for alvor blevet synlige. På pressemøder, i interviews, på de nationale og internationale tv-kanaler. Og ikke mindst på Twitter og under de daglige pressebriefinger i udenrigsministeriet. Nu har Kina besluttet at lægge den høflige, selvudslettende anonymitet væk og give igen af samme skuffe. Partitalerøret Global Times konstaterer, at som &quot;Kina rejser sig og bevæger sig tæt på verdens hovedscene, faciliteret af den relative nedgang i Vesten, føler mange vestlige lande sig ukomfortable&quot;, og avisen fortsætter: &quot;De dage, da Kina kunne bringes i en underdanig position, er for længst forbi. Kinas voksende position i verden kræver, at det sikrer de nationale interesser på en utvetydig måde. Hvad der ligger bag Kinas ulvekrigerdiplomati, er, når det kommer til stykket, det ændrede styrkeforhold mellem Kina og Vesten. … Når Vestens diplomater blamerer sig, får de en smagsprøve på Kinas ulvekrigerdiplomati&quot;. ... Chefen for ministeriets informationsafdeling, Hua Chunying, er ofte talskvinde ved de daglige briefinger og tilhører den nye krigerklan. … Nyhedsbureauet Xinhua foreslår, at udbruddet af coronavirus kaldes &quot;Trump-pandemien&quot;. Talsmand for det kinesiske udenrigsministerium Zhao Lijian svarer på spørgsmål under den daglige pressebriefing. (Citater fra artikel af Jan Lund, JP international s. 14, tirsdag 21. april 2020).


Kinas politiske ledelsesskifte 2012. Læs fx.  ’Xi Jinqing kom frem fra sit skjul’ efter godt to ugers fravær.  Jyllands-Posten International, s. 18, 16. sept. 2012. Eller artiklen ’Detroniseret partifrue dødsdømt …Gu Kailai, hustru til den tidligere toppolitiker Bo Xilai … Men hun kan slippe med blot ni års fængsel.’ Af Jes Randrup, Jyllands-Posten International, s. 11, 21. aug. 2012. Læs her om Bo Xilai, i Politiken 10. april 2012. http://politiken.dk/udland/ECE1592384/skandaleramt-kinesisk-toppolitiker-smides-ud-af-partiledelsen/ 'Nøgne kvinder og død playboy koster kinesisk toppolitiker jobbet.'  Om Ling Lihua, no. 4 i Politbureauet, Ekstra Bladet 5. sept. 2012, læs her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1820983.ece  22.sept. 2013 Læs her om hans livstidsdom, som han planlægger at anke:
http://politiken.dk/udland/ECE2083300/bo-xilai-faar-livstidsdom-i-skandalesag/


'''Taiwan'''

Den kvindelige præsident Tsai Ing-wen sikrede sig ved lørdagens præsidentvalg et solidt genvalg med 57 pct. af stemmerne. Den nærmeste rival, Han Kup-yu fra det Kina-venlige parti Kuomingtang, fik 39 pct af stemmerne. Vælgerne har i målinger udtrykt frygt for, at Taiwans demokrati kan komme under pres fra Kina, som det sker i Hongkong. (Ritzau, JP. International s. 12, 12.jan. 2020).


'''Andre oplysninger'''

Læs her på Learn Stuff: World Population Ressources Kinas befolkning vurderet til 1,34325 milliard i 2012:
http://www.learnstuff.com/world-population-resources/


'''Kina under forandring.''' Forlaget Columbus og Ras Tind Solvig Jansen 2021. 
1. udgave, 1. oplag 2021. 200 sider. Printed in Denmark 2021 ISBN:978-87-7970-691-0
Forlaget Columbus, Østerbrogade 54 c, 2100 København Ø
TLF. 35420051 www.forlagetcolumbus.dk  info@forlagetcolumbus.dk
Pris for private 267 kr., For skoler 149 kr., fås også som iBog for 50 kr. for et år.


18/1.2012 i Jyllands-Posten: 'Kinas byboere overhaler landboerne'. Byerne huser nu godt 51% af Kinas befolkning. Det svarer til at 690,8 mio. bor i byerne, iflg. det Nationale Statistikbureau.
'Flere indere, færre kinesere' artikel af Jes Randrup og Lars From. Jyllands-Posten, International s. 10, 18.aug. 2012. 


9. dec. 2011 'Kineserne giver Putin en fredspris' artikel af Thomas Heine i Jyllands-Posten 17. nov. 2011. Årets 'Konfutses Fredspris' (indstiftet 2010 en statuette af den kinesiske filosof og en prissum svarende til 80.000 Dkr.) går til premierminister Putin for hans 'ekstraordinære indsats for verdensfreden'. Prisen uddeles af Kinas Internationale Fredsforskningscenter i HongKong, formand for komiteen er digteren Qiao Damo. 
Det kinesiske kulturministerium meddeler, at man intet har med prisen at gøre, men vilstøtte en alternativ pris ved navn 'Konfutses Verdenspris', men at den nok ikke bliver uddelt i 2011.


Check de kinesiske aviser og vælg den, der giver dig den type nyheder, du er interesseret i,
se på Kinaportalens forsiden og tryk på Kinesiske medier. 


Teach language, stay free
Gratis overnatning hos private i Kina - hvis man er villig til at lære de kinesiske værter engelsk mindst to timer om dagen,
læs her:
http://www.tourboarding.com/


Den statslige kinesiske TV kanal CCTV-9 sender dagligt udsendelser fra Kina med engelsk tale. På denne side er det muligt at se   de kinesiske nyheder samt kulturelle programmer, der fortæller om Kinas forskellige regioner. Kanalen er drevet af den kinesiske stat og har  fungeret som nyhedskanal for udenlandske borgere i Kina. Kanalen er derfor tilpasset et vestligt publikum.
http://www.cctv.com/english/video/index.shtml


Den årlige Buster Film Festival for Børn og Unge i København viser normalt en eller flere kinesiske børnefilm, check her:
http://www.buster.dk/b/titles.lasso


Copenhagen International Film Festival viser normalt en eller flere kinesiske film. Læs eventuelt mere på:
http://www.cphpix.dk/n/a1.lasso 


Der er normalt kinesiske film på den årlige Copenhagen International Dokumentar Filmfestival. Søg 'Kina' og se titlerne her:
http://www.cphdox.dk/indexd.lasso


Copenhagen Business Confucius Institute — Building Bridge between China and Denmark
blev åbnet 5.8.2008 I København, som et resultat af Sino-Danish Diplomatic Relations.
After the proclamation of the People’s Republic of China in 1949, Denmark was one of the first countries to initiate diplomatic relations with this newly founded country.
Copenhagen Business Confucius Institute was established in collaboration with Renmin University of China and Copenhagen Business   School, with the sponsorship and authorisation of Hanban, the Office of Chinese Language Council International, under the Ministry of  Education, China.
The mission of CI is to offer academic Chinese courses, Chinese business courses, public lectures, seminars and conferences on Chinese  studies, Chinese culture and Chinese language. CI at CBS also aims to help develop effective Sino-Danish business and arrange language trips to anyone who has a general interest in China.
Læs mere her:
http://www.cbs.dk/en/research/departments-and-centres/department-of-international-economics-and-management/copenhagen-business-confucius-institute


Det Danske Kulturinstitut ligger i Beijing. Instituttet har til formål at bygge bro mellem kinesisk og dansk kunst og kultur, samt informere om  Danmark. Læs om aktiviteterne på engelsk her:
http://www.danishculture.cn/en/index.htm
på kinesisk her:
http://www.danishculture.cn


Dansk ved Beijing Foreign Studies University, lærerne er  Chen Ting, tidligere ambassadør i Danmark Zhen Jian Guo og Jørgen Ehlers Dam:
http://www.danskvedbfsu.com/da/node/22


Sino-Danish Center for Research and Education.
Læs interview med direktør Hans Gregersen på videnskab.dk om det nye universitet
http://videnskab.dk/kultur-samfund/dansk-forskning-har-forspring-i-kina
&quot;Dansk universitet er klar til studerende i Kina&quot;.  Læs artikel i Jyllands-Posten 29. Jan. 2012. 
Læs detaljer på Sino-Danish Center for Research and Educations hjemmeside nedenfor.
From 2013, most SDC's activities will take place in the House of the Danish Industry Foundation located on GUCAS' Yanqihu Campus in Huairou District, 60 km northeast of Tiananmen Square in Beijing. The Yanqihu Campus is currently under construction. The building will be designed by Lundgaard og Tranberg Architects and reflect the high standards of Danish design. The building will be constructed with the greatest possible emphasis on energy savings, environmentally friendly solutions and sustainability. The building will be inaugurated in April 2013.
http://www.sinodanishcenter.com/


'''Tong, Su: Flodbred. Forlaget Klim 2022, 469 s.''' Se under faget Dansk, Bøger og forfattere: '''T'''  
Bogen er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond. Den indeholder 27 kapitler, og 16 underdele af dem i alt.
Den kan umiddelbart anvendes til undervisning i Biologi: Seksualitet; Dansk: Bøger og forfattere; Erhvervsøkonomi: Handel; Psykologi: Seksualitet; Samfundsfag og Kultur: Andet.

'''www.klim.dk'''


Kjeld Erik Brødsgaard: Jeg skal til Kina. Jepsen &amp;Co 2006, 168 sider. En praktisk håndbog for alle, der vil lære Kina og kineserne bedre at  kende. Vi må indstille os på, at det 2000-tallet bliver kinesisk. Bogen har fokus på handel, etablering, politik, økonomi og dagligliv, hvordan  får man en hverdag til at fungere i Kina med ægtefælle og børn? Læs om bogen her:
http://research.cbs.dk/portal/da/publications/jeg-skal-til-kina(d2594ce0-f8ad-11db-9160-000ea68e967b).html


Turen går til Beijing af Simon Gjerø og Lars Ulrik Thom. Forlaget Politiken 2011. Rigt illusteret. 132 s.
Bag om Kina s. 6-21, Beijing Centrum s. 22- 41, Centrum Nord s. 42-53, Beijing Vest s. 54-63, Beijing Syd s. 64-79, Beijing Øst s. 80-93, Udenfor Beijing s. 94-105, Praktiske Oplysninger s. 106-126, MiniParlør s. 127-129, Register s. 130-131.
Kom helt ud i krogene af Beijing og bliv guidet til kendte og mindre kendte oplevelser og seværdigheder - fra Den Himmelske Freds Plads til det lille antikmarked i en hutong i udkanten af byen. De store seværdigheder og de små sidegader - og alle de lokale hemmeligheder fundet af to danskere, som bor i byen. Turen Går Til Beijing rummer særligt håndplukkede steder at spise, gå ud og shoppe. Bogen dækker byens centrum samt forstæderne med bl.a. Sommerpaladset og De Vestlige Bjerge. Tag også med uden for byen til bl.a. Den Kinesiske Mur og kejsergravene:
http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til_Beijing(9788756798808).aspx


Turen går til Kina af Preben Hansen. Politikens Forlag 2010. Gennemillustreret, kapitelfarver og kort på omslagets indersider. 240 s.
Originalt, klassisk og krydret med alt det nye. Markeder med spydstegte skorpioner og slangedrik. Med cykel gennem gyder og i taxa på 16-sporede veje. Drømmelandskaber glider forbi på Yangtze-floden, Silkeruten og Himmeltoget til Tibet. Mega-metropoler lokker med skyway-shopping og madkunst på 63. etage. Skyskraberne oplyses i et lasershow i fem akter.
Indholdsoversigt:  Det nye Kina s 5, (Årstalsliste 24), Beijing 31-45, Xi´an og Den Gule Flod 47-69, Shanghai 71-89, Hangzhou, Suzhou og Nanjing 91- 197, Hong Kong og Macao109-133, Guangzhou 135-145, Guilin og Lijiang-floden 147-159, Yunnan 161-175, Chengdu, Chongqing og Yangtze-floden 177-193, Silkevejen 195-201 og Tibet 203-213. Praktiske oplysninger s. 215-233. Miniparlør 234 og register 238-239. 
http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Kina(9788756789424).aspx

(S) billedkunst, biologi, geografi, religion, samfundsfag og Storby Beijing
--------------------------------------------------------------------------------

== Generelle links == 

Få overblik over Kina set fra luften på Google Earth:
http://earth.google.com/


Kina er en folkerepublik bestående af 23 provinser (Kina medregner Taiwan som en endnu ikke ”befriet” provins) 5 autonome regioner, 4 bydistrikter og 2 speciel administrative zonerKina er en folkerepublik bestående af 23 provinser (Kina medregner Taiwan som en endnu ikke ”befriet” provins) 5 autonome regioner, 4 bydistrikter og 2 speciel administrative zoner.


I 1971 blev Folkerepublikken Kina af FN anerkendt som Kinas legitime regering. Indtil da havde republikken på Taiwan haft Kinas plads i FN og sikkerhedsrådet. http://lexopen.dk/by/t/Taipei.html


'''Den kinesiske Ambassade''' i Danmarks hjemmeside, vælg 'engelsk' på adressen:
Address: Øregårds Allé 25, 2900 Hellerup
Main Tel: 3946 0889
Fax: 3962 5484
Opening Hours:
Visa and Consular Section: 09:00-12:00 Monday - Friday
(Phone Inquiry: 09:00-12:00 Monday - Friday)
Address: Øregårdsvaenget 5, 2900 Hellerup
Other Sections: 09:00-12:00 &amp; 14:00-17:00, Monday - Friday
Ambassador, his Excellency Mr. Li Ruiyu (2012)
Email: mail@chinaembassy.dk 
http://www.chinaembassy.dk 
http://dk.china-embassy.org/eng/


sept. 2014 Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt på besøg i Kina og blev bl.a. interviewet på en af Kinas mest benyttede internetportaler Sina.com.


Vær opmærksom på, at Kinas præsident Hu Jintao besøgte Danmark fra d. 14. til 16. juni 2012. Det var det første officielle besøg fra et kinesisk statsoverhoved i Danmark nogensinde. Læs mere fx her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/06/06/06101053.htm


Regentparret Dronning Margrethe II og prinsgemalen prins Henrik var på besøg i 5 dage i Kina. Se Billed Bladets artikel og billeder fra besøget no. 18, 1. maj 2014 s. 68-76.


11. juni 2014 åbnede '''Kinesisk Kulturcenter - H.C. Andersens Boulevard 36 i København'''

Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums gamle bygning på H.C. Andersens Boulevard 36, er blevet solgt til det kinesiske kulturministerium. Den over 100 år gammel og 2434 m2 store bygning.
Planen er at det kinesiske kulturincenter skal rykke i de historiske bygninger på H.C. Andersens Boulevard inden året er omme. Bygningen skal rumme, et kultur – og informationscenter, som f.eks.; bibliotek, udstillinger, koncerter og undervisning. Den store koncertsal vil blive brugt til koncerter og opvisninger m.m.

Kinesernes fascination af H. C. Andersen et kraftigt argument, for at placere et kulturcenter i Danmark. Danmark er dermed blevet en del af en eksklusiv klub af lande, hvor Kina har placeret et statsligt kulturcenter. Andre medlemmer af denne klub er; Frankrig, Spanien, Tyskland og Sydkorea.

Et andet argument for at placere et kulturcenter i Danmark, er at kineserne har skiftet fokus fra ”Made in China” til '''Created in China''' og her vil Danmark være, et velegnet brohoved i forhold til den danske tradition for kreativitet og innovation.


Læs på engelsk fra the Economic and Commercial Councellor’s Office of the Embassy of the People’s Republic of China in the  Kingdom of Denmark om Business and Trade http://dk2.mofcom.gov.cn/

Læs på engelsk fra the Ministry of Education of the People’s Republic of China om uddannelse i Kina http://www.moe.edu.cn/publicfiles/business/htmlfiles/moe/moe_2792/index.html

Læs på engelsk fra Ministry of Science and Technology of the People’s Republic of China om Science and Technology i Kina http://www.most.gov.cn/eng/index.htm


10. oktober er Republikken Kinas nationaldag. 2011 er 100-året for Republikkens grundlæggelse efter Qing-dynastiets fald. I dag lever Republikken Kina videre i Taiwan.


'''Taipei Representative Office in Denmark''' (Taiwans officielle repræsentation i Danmark)
Amaliegade 3, 2 F
1256 Copenhagen
Phone:
+45-3393-5152
+45-2076-0466
Fax: +45-3393-2235
Email: taipei@get2net.dk
http://taiwan.visahq.com/embassy/Denmark/


'''Den danske ambassade i Beijing''' har adressen:
Embassy of Denmark
San Li Tun, Dong Wu Jie 1, Beijing 100600, People's Republic of China.
Tlf. +86 (10) 8532 9900. Fax +86 (10) 8532 9999 bjsamb@um.dk
http://kina.um.dk/


'''Det danske generalkonsulat i Shanghai''':
Shanghai International Trade Centre, Room 701
2201 Yan An Xi Lu, Shanghai 200336
shagkl@um.dk 
http://kina.um.dk/en/about-us/danish-representations-in-china/royal-danish-consulate-general-in-shanghai/


'''Det danske generalkonsulat i Guangzhou''' (Covers: Guangdong, Guangxi, Fujian and Hainan): Suite 1578 China Hotel,
Office Tower
Liu Hua Lu
Guangzhou 510015, People's Republic of China
cangkl@um.dk 
http://kina.um.dk/en/about-us/danish-representations-in-china/royal-danish-consulate-general-in-guangzhou/


'''Innovationscenteret i Shanghai''':
711, Bld. 2, Shanghai Technology Innovation Center 
100 Qin Zhou Road 
Shanghai 200235, China 
shainn@um.dk 
http://icdk.um.dk/en/about-us/innovationcentres/shanghai/


'''Det danske konsulat og handelskontor i Chongqing''' (Covers: Chongqing, Sichuan, Yunnan, Guizhou)
Metropolitan Tower, 31/F # 1 
68 Zourong Road, Central District 
400010 Chongqing, China:
ckghkt@um.dk
www.kina.um.dk


'''Innovation Centre in Hong Kong'''
2402B, Great Eagle Centre 
23 Harbour Road, Wan Chai 
Hong Kong SAR, P. R. China
http://kina.um.dk/en/about-us/danish-representations-in-china/innovation-center-hong-kong/contact/


'''Handelskontoret i Taipei''',
12th Floor, Suite 1207
No. 205, Tun Hwa N. Road
Taipei 10595, Taiwan
tpehkt@um.dk
www.taipei.um.dk


'''Kulturinstituttet i Beijing''':
http://www.danishculture.cn/ 


'''Udenrigsministeriets hjemmeside''':
http://www.um.dk 
Videnskabsministeriets Kinastrategi (fra 2010:
http://www.fi.dk/viden-og-politik/internationalt-samarbejde/globalt-samarbejde/danmark-kina


Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Central Conservatory of Music i Beijing 2012 Oprettelsen af verdens første Music Confucius Institute bliver etableret i en tid hvor den interkulturelle viden gennem kunst og kultur kan være medskabende vækstfaktor indenfor erhvervsudvikling og turisme i Danmark.
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ser oprettelsen af dette nye institut som et vigtigt afsæt for den kinesiske musik og dens samspil med den europæiske musiktradition. De to konservatorier ser nye muligheder for at skabe synergi mellem europæisk og kinesisk musikkultur i en fælles fremtidig musikudvikling.
http://www.dkdm.dk/Internationalt/Music-Confucius-Institute


'''Dansk-Kinesisk Forening''', der er uafhængig af politiske, ideologiske og økonomiske interesser, har til formål at være et forum for alle med interesse for Kina samt at formidle oplysning om kinesisk kultur og samfund.
http://www.dansk-kinesisk.dk/index.php
Foreningen udgiver Kinabladet hvert kvartal, se her:
http://kinabladet.dk/
Se arkivet her: blad no. 48 har Kongfuzi på forsiden.
http://www.kinabladet.dk/arkiv.php

Desuden Kinakanalen, hvor ordene om Kina flyder frit i en uendelig strøm. Alle der opretter sig med en profil kan deltage. Kinakanalen er skabt af Dansk-Kinesisk Forening - dansk-kinesisk.dk - som passer sluserne men ikke bestemmer ordene.
http://kinakanalen.forumup.dk/?mforum=kinakanalen

Dansk-Kinesisk Forenings møder afholdes kl. 19.30 i Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads 5, 1700 København V (i gården bagved Café Mandela). Entre: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening 20 kr., andre 40 kr.


1. juli 2011 fejrede partiet sin 90 års fødselsdag. 1. juli 1921: 13 personer danner i Shanghai Kinas Kommunistiske Parti.


Kina blev permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd i 1972 og overtog den plads, som Taiwan havde haft fra 1949-1972.


Kinas udvikling og hvad vil Danmark (2008) Udenrigsministeriets Netpublikation Danmark-Kina
Indholdsfortegnelse
Danske repræsentationer i Kina
1. Danmark-Kina – partnerskab til fælles gavn
• 1.1 Kina i dag
• 1.2 Kinas udvikling, og hvad Danmark vil
2. Prioriteter for et styrket dansk-kinesisk samarbejde
• 2.1 Politisk dialog og samarbejde
• 2.2 Klima, energi og miljø
• 2.3 Forskning, innovation, uddannelse
• 2.4 Kommercielle relationer, herunder handel og investeringer
• 2.5 Tiltrækning af arbejdskraft
• 2.6 Kultur og turisme 
http://www.netpublikationer.dk/um/9118/index.htm


Læs journalist Kim Rathcke Jensens blog fra Kina med følgende overordnede emner:
o Arkitektur
o Billeder
o Chinglish
o Cop15 og Kina
o Dagligvarer
o Diverse
o Erhverv
o Fødevarer
o Historie
o Humor
o Hverdag
o Internettet
o Journalistik
o Kinesisk propaganda
o Kultur
o Månedens plakat
o Medier
o Miljø
o Nationalisme
o Nye bøger
o OL 2008 Beijing
o Politik
o Sikkerhedspolitik
o Sprog
o Ugens Fem Klik
Tryk og vælg her:
http://kinablog.dk/


Fakta om Kina på dansk og engelsk:

http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/klimaet/indsigt/landefakta/default.asp?cid=2736


'''Dansk Selskab for Tibetansk Kultur''' 

Jansvej 12, 2. tv., 2300 København S. 

Formand Grethe Sørvig 20303818 dstk.info@gmail.com

http://dstk.dk/

Du kan læse om deres medlemsblad '''Tibet''' her, hvor du  finder en artikeloversigt for hvert nr. af bladet  http://dstk.dk/medlemsbladet-tibet/


Undervisningsportalen Alt om Asien byder på menupunkterne 'Indsigt' med temaer og landeportrætter, 'Undervisning' for 7.-10. klasse og 'Leksikon' med ordforklaringer. Den er udarbejdet af JP Undervisning for Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene og Images of Asia:
http://www.altomasien.dk


Den store danske encyklopaedi er et leksikon, hvor du kan finde artikler om forskellige emner om Kina:
http://www.denstoredanske.dk/ 


Historie-nu er et selvstændigt og uafhængigt netmagasin, som bl.a. har 'Asiens mange ansigter' som et tema. Du kan læse artiklerne på:
http://www.historie-nu.dk


Leksikon på nettet. På denne hjemmeside &quot;Leksikon for det 21. århundrede&quot; kan du finde generelle artikler om fx Kina, Mao, Kongfutse, Taiwan, led i søgeboksen, men vær opmærksom på, at leksikon.org selv angiver: &quot;Leksikonet er ikke neutralt, for neutraliteten findes ikke&quot;:
http://www.leksikon.org


Mellemfolkeligt Samvirke har et omfattende bibliotek og andre tjenester på deres adresse. Vær også opmærksom på deres blad Kontakt, der drejer sig om ulande. Adressen er:
http://www.ms.dk


Nyheder om Kina på dansk kan du læse kort på Jens-Peter Fage Madsens hjemmeside til bogen Ansigt til ansigt med kineserne - Religion - Historie - Samfund, Forlaget Pantheon 2010. Hjemmesiden zongguo indeholder også bl.a. billeder fra bogen: 
http://www.zhongguo.dk/


Kinakontoret er Journalist og Kinakender Gert Holmgaard Nielsens hjemmeside, scroll ned ad siden:
www.kinakontoret.com 
Gert Holmgaard Nielsen har skrevet bogen: Balancegang - Ti historier om Kina og menneskerettighederne. Forlaget Frydenlund 2010. Illustreret i farver. 191 s. læs om den her:
http://www.balancegang.dk/


Sina.com har menupunkter som Mainland, Taiwan/HK (Hong Kong), Business, Technology, Sports, Life. Der er også et fotoarkiv:
http://english.sina.com/


Xinhua Nyhedsbureau bringer bl.a. kort over de kinesiske provinser og en kort introduktion. Hjemmesiden findes på en række sprog:
http://www.xinhuanet.com/english/index.htm


New York Times hjemmeside om Kina med mange emner, browse menuerne og vælg selv:
http://chineseculture.about.com/


Taiwan læs lidt her:
http://lexopen.dk/by/t/Taipei.html

http://taiwancorner.org/?page_id=29&amp;lang=da
Taiwan har brug for en vej ud af den internationale isolation læs om det her juli 2011:
http://taiwancorner.org/?p=838&amp;lang=da
--------------------------------------------------------------------------------

Du kan få en kort oversigt om fakta om Kina (ca. 1 A-4 ark) på dansk på Henrik Strubes hjemmeside Kina- portal.dk. Her kan du blandt meget andet få forklaret det kinesiske flag og læse om den kinesiske nationalhymne:
http://www.kina-portal.dk/samfund/fakta.php
http://www.kina-portal.dk/samfund/national-flag.php
http://www.kina-portal.dk/samfund/nationalsang.php

== Oversigt over kinesiske opfindelser sammenlignet med Europa.  ==

( → betyder med sikkerhed overført fra Kina til Europa). Fvt. = før vores tidregning = f.Kr.

'''Landbrug'''

500 fvt. Rækkedyrkning af afgrøder og intensive lugning med hakke. → Europa 1731, dvs. 2200 års forskel.

500 fvt. Jernplov.  → Europa 1784.

300 fvt. Effektivt hesteseletøj – skagle. → Europa 700-tallet.	

200 fvt. Halsbånd. Europa 800-tallet.

100 fvt. Roterende kasteskuffe/vifte (sædrensemaskine). Eksporteret til Europa i 1700-tallet.

100 fvt. Rad-såmaskine med mange rør. Til Indien  og  til Europa 1566.


'''Astronomi og korttegning (kartogram)'''

300 fvt. Opdagelse og erkendelse af solpletter som solfænomener. Arabien 840, Europa 807/1457.

116 Kvantitativ kartografi.  Grækeren Ptolemaios 150. Europa 1150/1300.

500 Opdagelse af solvind. Europa 1900.

900 Mercator kort-projektion. Europa 1568.

900 Det ækvatoriale astronomiske system.   → Europa 1500-tallet (Tycho Brahe).

1200 Monterede ækvatoriale astronomiske instrumenter. Arabien lavede analog omregner 1100.  → Kina.


'''Ingeniør maskinteknik'''

400 fvt. Sprøjtende skåle og opretstående bølger ‘følger Dao/Tao’. Indsigt, der ikke kom til Europa.

300 fvt. Støbejern. I Skandinavien 700, øvrige Europa 1380.
 
100 fvt. Håndsving/startsving. Europa 830.

100 fvt. Kardansk ophængnings slingrebøjle, dobbeltbalance (til søfart). Europa  800.

100 fvt. Stålproduktion fra støbejern.  → Europa 1845.

100 fvt. Dybdeboring efter salt og naturgas.  → Europa 1600/1828.

15 fvt. Drivrem mellem to hjul, der fører kraft fra et hjul til et andet.  → Europa 1430.	

25 fvt. Hængebro. (Peru 1290).  → Europa 1655.

31 Vandkraft. Europa 1100.

50 Øseværk (kædepumpe).  → Europa 1500.	

200 Den første kybernetiske maskine, måske overført fra Grækenland, der lavede den fra 80 fvt.  

400  Dampmaskine, men uden krum-tap-aksel. → Europa 1200.

400 Lysgennemtrængende spejl (magisk spejl).  → Europa 1832.

500 ’Siemens’ stål mellem støbejern og smedejern. Europa Siemens 1863.

610  Fladbuet bro, meget større end romernes. Rom 62 fvt.. Europa 1300.

976  Kædetræk. Europa 1770.

1064 Undervandsredningsteknik. Europa 1800.


'''Husholdnings- og industriteknologi'''

1200 fvt. Lak: den første ‘plastik’ fra Verniciflua træet.

1000 fvt. Stærk øl Chiu (gammel skrift) (= japansk sake). 

300 fvt. Jordolje (petroleum) og naturlig gas som brændstof. Arabien 800. Europa 1900.

140 fvt. Papir . → Indien 600 → Arabien 700 → Europa 1100.

100 fvt. Trillebør. Europa 1100.

9 fvt. Skydelære. Evt. i Europa 1631.	

121 Den magiske laterne eller zoetrope. → Europa 1634.

200 Fiskestangshjul. Europa 1600.

200 Stigbøjle. → Europa 580.

200 Porcelæn. → Europa 1520.

300 Biologisk skadesdyrsbekæmpelse. → Europa 1882.

386 Paraply ( → ?) Europa 1500.

577 Tændstikker ( → ?) Europa 1530.

500 Skak  → 600 Indien  → Arabien  → Europa 1010.

520 Brandy og whisky. Europa 1100.

725 Det mekaniske ur  → Europa 1310.

Trykning: 700 Bloktryk; 1045 enkelt tegn/bogstaver. Europa Gutenberg 1400.

800 Spillekort  → Europa 1377.

800 Papirpenge  → Europa 1661.

800 ''Permanente lamper''.

1000 spinderok  → Europa 1280.


2011 Det kinesiske startupfirma Megvii i Beijing er 7 år gammel (2018) og har klodens største AI-platform.
Face++ er navnet på den kunstige intelligens, der styrer et overvågningskamera. Den ser på personen, måler og analyserer vedkommende. Ansigtet bliver brudt ned i pinmaskede pixelkort og sammenlignet med lignende kort lagret i AI’ens – Artificial Intelligens (kunstig intelligens) – database. (Uddrag af Artikel af Thomas Høy Davidsen i JP’s Erhverv, Global s. 8 den 16. juli 2018)


'''Medicin og helbred'''

500 fvt. Blodcirkulation  → Damaskus 1200  → Europa 1546.

100 fvt. Dagsrytme i den menneskelige krop. Europa 1900.

100 fvt. Lære om de indre kirtler i kroppen. Europa 1927.

200 Mangelsygdomme. Europa 1500.

752 Diabetes afsløret v.hj.a. urin analyse. 1660.

600 Anvendelse af skjoldbrusk hormon  → Europa 1180  → 1860.

900 Immunologi - vaccination mod kopper  → Europa 1718.


'''Matematik'''

1200 fvt. Det decimale system. Europa 976.

300 fvt. Placering af nul. Indien 870. Europa 1100.

100 fvt./1248 Uddragning af højere rødder og løsninger for højere numeriske ligninger. Europa 300/1767.

100 fvt. Decimale brøktal.  → Via Samarkand 1436  → Europa 1530.

200 Anvende algebra i geometri.  → Algebra via Silkevejen 847  → Europa 1220. Europa + Geometri 1600.

200 En forfinet værdi af pi med 5 decimaler. I 400 med 10 decimaler. Europa 1500.

1100 Pascal's trekant af binominale coefficienter. Europa 1527 (Pascal 1654).


'''Magnetisme'''

300 fvt. De første kompasser  → Europa 1190.

200 og 570 Drejeknap med visernål. Europa 1400.

800 Magnetisk deklination af jordens magnetiske felt  → Europa 1400.

1044 Magnetisk remanens/genbevarelse og induktion  → Europa 1600.


'''De fysiske/naturvidenskaber'''

400 fvt. Geologisk botanisk undersøgelse. Europa 1600.

300 fvt. Den første lov om bevægelse. Europa Newton 1700.

100 fvt. Sneflagers sekstallige struktur. Europa 1591.

130 Seismograf (jordskælvsmåler). Europa 1703.

100 Selvantændt forbrænding. Europa 1757.

100 Moderne geologi. Europa 1785.

900 Bioluminisens, selvlysende maling baseret på levende organismer. Europa 1786.


'''Transport og udforskning'''

400 fvt. Drage. Europa 1589.	

300 fvt. Bemandet flyvning med drage. → Omtalt af Marco Polo 1300. Europa 1894.

200 fvt. De første kort med højdekurver. → Nævnt af araber 1350. Europa 1510.

200 fvt. Den første transportkanal. Europa 1600.

100 fvt. Faldskærm. → 1687.

100 fvt. Miniature/små varmluft balloner (rislamper). → Mongoliet 1247. Europa 1939.

50 Skibsror agterplaceret. → Europa 1180.

100 Master og sejl.

100 Flermastede skibe med sejl → Europa 1500.

100 Vandtætte skodder i skibe. Europa 1600.

300 Helikopter, rotor og propel. → Europa 1853.

400 Hjulbåd. → Europa Anonym tegning 300. 1500.

550 Landsejlads med hjul og sejl. Europa 1500.

700 Sænkekøl på læside → Europa 1570.

984 Kanalsluse. Europa 1373.


'''Lyd og musik'''

500 fvt. Den store, stemte klokke. Europa 2000.

100 fvt. Stemte trommer.

100 fvt. Hermetisk aflukkede/forseglede = lufttætte forskningslaboratorier. Europa 2000.

200 Den første forståelse af musikalsk klangtone. Europa 1800.

1584 Den tempererede skala. Europa 1636.	


'''Krigskunst'''

300 fvt. Kemisk krigskunst, giftgas, røgbomber og tåregas. Europa 1914.

300 fvt. Armbrøst. Europa 200 fvt.

800 Krudt. Arabien 1240. Europa 1100/1290.

900 Flammekaster. Kom fra Europa 200 fvt. Men begrænset brugt. Europa 1900.

1000 og 1120 Raket og flertrinsraket → Arabien 1280 → Europa 1380.

905 Gevær, kanoner, morterer og repeter gevær:

1120 Ildlanse. → Europa 1396, sidst brugt 1643.

1280 Egentligt gevær. → Europa 1327.	

900 Nødblus og fyrværkeri. Europa 1150.

1000 Bløde bomber og granater. Europa 1400.

1221 Metalbaserede sprængbomber. Europa 1467.

1277 Landminer. Europa 1503.

1300 Søminer. Europa 1500.

1000 Raketter. Europa 1200.

1300 Flertrinsraketter. Europa 1900.

Kilde: The Genius of CHINA, 3.000 years of Science, Discovery and Invention by Robert Temple (introduced by Joseph Needham, Cambridge University, World’s foremost authority on Chinese science). Simon and Schuster, New York 1987. 254 p.

== Farver ==

Farver i det traditionelle Kina - en forklaring på engelsk:
http://www.friesian.com/elements.htm#colors

== Kalender, kosmologi og horoskop ==

'''Velkommen til Oksens år 2021'''. Oksen=Niu er naiv, godhjertet, tålmodig, stædig, stærk

'''Velkommen til Rottens år 2020'''

Det kinesiske nytår også kaldt månenytår eller forårsfestival er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Årsskiftet falder i 2020 den 25. januar og fejres med fester, fyrværkeri og spektakulære optog med folk i traditionelle dragter og dragekostumer. Det nye år løber frem til den 11 februar 2021 og er ifølge det kinesiske horoskop &quot;Rottens År&quot;. Kina går nærmest i stå, når mio. af mennesker rejser hjem til familien for at fejre nytår i det, der kaldes den gyldne uge. Ferieugen fastlægges af regeringen og ligger i år fra den 24. januar til den 30. januar. En afdæmpet  oplevelse vil være at besøge et af byens mange templer, hvor nytåret fejres med bøn og offergaver. Ved mange af templerne afholdes desuden små festivaler med sportskonkurrencer, opvisninger og koncerter. (JP. Rejser/Nytår s. 16 Lørdag 4. januar 2020, Rasmus Lanken Ottesen).

'''Velkommen til Grisens år 2019'''

Kina fejrer Nytår 2019 med 2,9 milliarder rejser. Teknologien har ændret alt. Ansigtsgenkendelse, tre sekunders checkin og skiftende baner på motorvejene letter trafiksituationen. Centralt i styringen af trafikken står satellit-systemet Beidou – Kinas svar på det amerikanske gps, det europæiske Galileo og det russiske Glonass. Beidou vil fuldt udbygget i 2020 bestå af ca. 35 satellitter. Genforening med familien får familierne til at samles i de dele af landet, hvor de stammer fra og det er en mandlig arving,  der fører slægtsnavnet videre, så en dreng er afgørende i familiens bevidsthed. Al gammel gæld skal også helst være ude af verden, så man starter med en helt frisk tavle, når fuldmånen intonerer nytårets afslutning med Lanterne Festivalen den 19. februar 2019. 2019 markerer afslutningen på 12 jordår. I 2020 følger 12 med metal som element. (JP.International, s. 11, 5. febr. 2019 artikel af Jan Lund).

'''Velkommen til Oksens år 2021'''

'''Velkommen til Hundens år 2018'''

'''Velkommen i Hanens år 2017'''

'''Kinesiske helligdage 2017'''

Jan 1 Sunday New Year's Day.

Jan Sat 28- Wed Feb 1 Spring Festival - Chinese New Year - Hanens år. 

Feb 8 Monday Chinese New Year - Hanens år.

Apr 4 Tues Qing Ming Jie, Apr 6 Thurs Qing Ming Jie. 

May 1 Mon Labour Day. 

May Tues 30 - June 1 Duanwu Festival.

Oct 1 Sunday National Day Golden Week - Thurs 5 Oct. 

Oct 6 Fri Mid-Autumn Festival.


Den traditionelle kinesiske kalender hedder YinYangLi, der betyder måne-sol-kalender og er baseret på både månens og solens konstellation Siden 1912 har kineserne faktisk fejret to årsskifte. Den 31. december, kalder og fejre kineserne nytåret ligesom os, og det er da også statsadministrationens officielle kalender. 
Ifølge den traditionelle kinesiske kalender, fejre kineserne forårsfesten mellem den 21. januar og den 21.februar. Forårsfesten, som af vestlige lande bliver kaldt for Det Kinesiske Nytår.
Forårsfesten begynder altid ved 2. nymåne efter Vintersolhverv (den 21. dec.), og vil derfor falde i perioden mellem den 21. januar og den 21. februar. 

'''Den tradionelle kinesiske kalenders dyrenavne på årene 1. Rotte=Laoshu, 2. Okse=Niu, 3. Tiger =Laohu, 4. Kanin/Hare=Tuzi, 5. Drage=Long, 6. Slange=She, 7. Hest=Ma, 8. Vædder, Får/Ged=Yang, 9. Abe=Hou 10. Hane=Ji 11. Hund=Gou, 12. Gris=Zhu.'''

Rotten er sky, nærig, intelligent, innovativ, rig
1900, 1912, 1924, 1936, 1948, 1960, 1972, 1984, 1996, 2008 


Oksen=Niu er naiv, godhjertet, tålmodig, stædig, stærk
1901, 1913, 1925, 1937, 1949, 1961, 1973, 1985, 1997, 2009, 2021 


Tigeren er modig, respektindgydende, intelligent, udtryksfuld
1902, 1914, 1926, 1938, 1950, 1962, 1974, 1986, 1998, 2010 


Kaninen er venlig, følsom, beskeden, flygtig, fertil
1903, 1915, 1927, 1939, 1951, 1963, 1975, 1987, 1999, 2011 


Dragen er flamboyant, intellektuel, ærekær, romantisk, utålmodig
1904, 1916, 1928, 1940, 1952, 1964, 1976, 1988, 2000, 2012 


Slangen er snedig, klog, indfølende, mistænksom, dæmonisk
1905, 1917, 1929, 1941, 1953, 1965, 1977, 1989, 2001, 2013 


Hesten er munter, energisk, impulsiv, utålmodig, selskabelig
1906, 1918, 1930, 1942, 1954, 1966, 1978, 1990, 2002, 2014 


Vædderen er blid, rolig, høflig, retfærdig, sky, pessimistisk
1907, 1919, 1931, 1943, 1955, 1967, 1979, 1991, 2003, 2015 


Aben er klog, livlig, drillesyg, adræt, jaloux, selvisk
1908, 1920, 1932, 1944, 1956, 1968, 1980, 1992, 2004, 2016 


Hanen er trofast, pålidelig, beskyttende, modig, forfængelig
1909, 1921, 1933, 1945, 1957, 1969, 1981, 1993, 2005, 2017 


Hunden er loyal, lykkebringende, beskyttende, modig, irritabel
1910, 1922, 1934, 1946, 1958, 1970, 1982, 1994, 2006, 2018 


Grisen er tolerant, optimistisk, tillidsfuld, grådig, doven
1911, 1923, 1935, 1947, 1959, 1971, 1983, 1995, 2007, 2019 


'''Circle of Animals/Zodiac Heads''' (2010) er et hovedværk af den kinesiske kunstner Ai Weiwei (f. 1957). Skulpturgruppen er deponeret på ARKEN af Frahm Samlingen. Værket viser de tolv dyr i den kinesiske dyrekreds. Dyrene griber langt ind i kinesernes hverdag som stjernetegn i deres kalender. 

Plyndringen af de 12 dyr
Ai Weiwei’s værk er nært knyttet til Kinas historie: I 1700-tallet blev 12 dyrehoveder skabt i bronze til kejserpaladset Yuanming Yuan i Beijing. Det var et stort anlæg, der også rummede pavilloner og fontæner, tegnet i europæisk stil af en italiensk jesuitermunk, der arbejdede for kejseren. Hovederne indgik som dekorative elementer i en stor fontæne. De franske og britiske hære plyndrede anlægget i 1860, og derefter blev hovederne spredt for alle vinde. Begivenheden blev en del af det, som kineserne kalder ”Ydmygelsens århundrede”.

Kinas syn på sig selv
I de senere år har den kinesiske stat tilskrevet de gamle dyrehoveder en stor national symbolværdi, ikke mindst i forbindelse med en række skandaleombruste auktionssalg af syv af hovederne. I dag er fem af de tolv dyrehoveders skæbne stadig ukendt - dragen, slangen, vædderen, hanen og hunden.

Kunstner og aktivist
I 2010 genskabte Ai Weiwei dyrekredsen for at rejse en debat om national stolthed og selvanskuelse. Han har taget udgangspunkt i de eksisterende syv hoveder og tilføjet sin egen fortolkning af de forsvundne fem. Ai Weiwei kredser i sin kunst ofte om menneskerettigheder og kritik af det kinesiske samfund. Han er flittig som aktivist på internettet, hvilket har givet ham store problemer. Han blev i 2011 fængslet uden rettergang i 81 dage. I dag kan han ikke rejse ud af landet. 
http://www.arken.dk/content/dk/kunst/udstillinger/ai_weiwei_circle_of_animalszodiac_heads
Læs artiklen: Ai WEiweis gyldne dyrekreds/Zodiac Heads i Klub Arken - for Art Lovers, sept. - dec. 2013.


Den kinesiske kalender med 12 dyrenavne – få en forklaring her på dansk:
http://www.kina-portal.dk/kultur/folkekultur/nytaar/nytaars-kalender.php
De tolv dyretegn, på dansk. Læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/12dyretegn.php
og en kort forklaring på engelsk med illustrationer
http://www.travelchinaguide.com/intro/social_customs/zodiac/index.htm


Den kinesiske Almanak (traditional kalender) Tong shu, på dansk. Læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/almanak.php
Kinesisk måne (Yinli) – sol (Yangli) kalender, på dansk. Læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/jie-qi.php


Kinesisk traditionel kosmologi, på dansk. Læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/kosmologi/kosmos.php
Yang og Yin, på dansk. Læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/yin-yang.php
De fem elementer, på dansk. Læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/elementer.php
Trigram (Kinesisk: bā guà &quot;otte billeder&quot;) er et grundlæggende begreb i klassisk kinesisk filosofi, på dansk. Læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/trigram.php


Kinesisk astrologi og horoskop, på dansk. Læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/astrologi.php
Horoskop, på dansk. Læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/horoskob.php
og antecedanten (dvs. noget, der går forud), på dansk. Læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/ascendanten.php
Ba Zi - Skæbnens fire søjler, på dansk. Læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/4soejler.php


Få en mere detaljeret forklaring om den kinesiske kalender med illustrationer:
http://webexhibits.org/calendars/calendar-chinese.html


China Public Holidays 2012
International New Year's Day. Marks the beginning of a new calendar year. Sunday, 1 January 2012.
Spring Festival, Chinese/Lunar New Year. Most important of the traditional Chinese holidays, the festival traditionally begins on the first day of the first month (zheng yue) in the Chinese lunar calendar and ends with Lantern Festival which is on the 15th day. 1st day of 1st lunar month Monday, 23 January 2012, Tuesday, 24 January 2012, Wednesday, 25 January 2012.
Qing Ming / Tomb Sweeping Day / Clear Bright Festival.  Qingming Jie Is a festival for Chinese people to remember and honour their ancestors at grave sites. 5th Solar Term / April 4 or April 5
Wednesday, 4 April 2012.
China Labour Day / May Day / International Workers' Day. China celebrates International Labour Day on 1st of May. In the past, China Labour Day (also called as China May Day) used to be a week long affair. In 2008, after a major China holiday reform, Labour Day is shortened and some Chinese traditional festivals are introduced as public holidays. Tuesday, 1 May 2012 Wednesday, 2 May 2012 Thursday, 3 May 2012.
Duanwu Festival / Dragon Boat Festival / Dumpling Festival. A traditional and statutory holiday associated with China and other Chinese-speaking societies, with focus of the celebrations includes eating zongzi, which are large rice wraps/dumplings, drinking realgar wine, and racing dragon boats.
5th day of 5th Chinese lunar month, thus alternative name of Double Fifth Festival Saturday, 23 June 2012.
Mid-Autumn Festival / Moon Festival / (Lantern Festival). Mid-Autumn Festival (Zhongqiujie), is a popular harvest festival celebrated by people in the Chinese influenced world. Traditionally on this day, Chinese family members and friends will gather to admire the bright mid-autumn harvest moon, drink Chinese tea, and eat moon cakes and pomelos under the moon together. In Malaysia, Singapore, and the Philippines, it is also sometimes referred to as the Lantern Festival or Mooncake Festival. 15th day of 8th lunar month in Chinese lunar calendar, Sunday, 30 September 2012.
National Day of the People's Republic of China. The National Day is celebration of the founding day of People's Republic of China on October 1, 1949 with a ceremony at Tiananmen Square. Monday, 1 October 2012, Tuesday, 2 October 2012, Wednesday, 3 October 2012.


Among all the 2012 Chinese public holidays, there are two ‘Golden Weeks' - Spring Festival Week in February 2012 and National Day Week in October 2012. Both of the two holidays last for three days but in practice workers generally get seven consecutive days off by combining two weekends with them. During these two Golden weeks, most Chinese would go out and travel around the country, resulting with a huge boost to China tourism industry. Hotel rooms, train tickets or air tickets in China will be in great demand during these weeks and it is not recommended to visit during these Golden Weeks. 
(Please note, this is only an estimate, not an official China holiday calendar. We do not and cannot guarantee the accuracy of this China public holidays calendar 2012 nor any other information on this site:
http://sgholiday.com/calendar/china-public-holidays-2012-calendar/#more-4760)


Traditionelle festdage
Timetable of Chinese Traditional Festivals (2007-2015)


Spring Festival Lantern Festival Qingming Festival Dragon Boat Double Seventh Mid-autumn Festival Chongyang Festival Laba

Festival
 
2007 Feb.18 Mar. 4 Apr.5 Jun.19 Aug.19 Sep.25 Oct.19  
2008 Feb. 7 Feb. 21 Apr. 4 Jun. 8 Aug. 7 Sep. 14 Oct. 7 Jan.15 
2009 Jan. 26 Feb.9 Apr. 4 May 28 Aug. 26 Oct. 3 Oct. 26 Jan. 3 
2010 Feb. 14 Feb.28 Apr. 5 Jun. 16 Aug. 16 Sep. 22 Oct. 16 Jan. 22 
2011 Feb. 3 Feb. 17 Apr. 5 Jun. 6 Aug. 6 Sep. 12 Oct. 5 Jan. 11 
2012 Jan. 23 Feb. 6 Apr. 4 Jun. 23 Aug. 23 Sep. 30 Oct. 23 Jan. 1 
2013 Feb. 10 Feb. 24 Apr. 4 Jun. 12 Aug. 13 Sep. 19 Oct. 13 Jan. 19 
2014 Jan. 31 Feb. 14 Apr. 5 Jun. 2 Aug. 2 Sep. 8 Oct. 2 Jan. 8 
2015 Feb. 19 Mar. 5 Apr. 5 Jun. 20 Aug. 20 Sep. 27 Oct. 21 Jan. 27 
         

Note: The dates above refer to the solar calendar (Kilde: TravelChinaGuide 2009)

Læs om traditionelle kinesiske fester på dansk her:

Nytårstraditioner, Forårsfesten lanternefesten o.a.
http://www.kina-portal.dk/kultur/festivaler.php

'''Lykketal'''

Vær opmærksom på kinesiske lykketal 6, 8, 9. Og ulykketallene 4 og 7. Få en kort forklaring på her:
http://www.travelchinaguide.com/intro/social_customs/lucky_number.htm

'''Om at møde kinesere og madkultur'''

Kinesisk etikette - Takt og tone, læs kort her:
http://www.kina-portal.dk/kultur/etikette.php


Og Det kinesiske køkken, læs her:
http://www.kina-portal.dk/kultur/koekken.php


Chinese manners in daily life. Læs denne artikel:
http://travel.chinavista.com/show_culture-166.html
Chinese Banquet Etiquette. Læs denne artikel:
http://travel.chinavista.com/show_culture-173.html
Hvordan spiser man med spisepinde? Læs og se her:
http://travel.chinavista.com/show_culture-38.html


New York Times hjemmeside, læs her om:
Chinese manners
http://chineseculture.about.com/library/weekly/aa031901a.htm
Business manners, læs her:
http://chineseculture.about.com/library/weekly/aa031901b.htm


Quiz - kan du finde på denne hjemmeside hos Enchanted Learning:
http://www.enchantedlearning.com/asia/china/


Silk Road Foundation udgiver bladet The Silk Road, der handler om de historiske veje gennem Asien fra Kina og Indien til Arabien og Europa. De formidlede varer, kontakter og kultur. 2 numre om året fra 2003-2009, fra 2010 1 nummer om året. Artiklerne kan downloades frit. Få oversigten og en kort introduktion til numrene her:
http://www.silkroadfoundation.org/toc/newsletter.html


Unesco World Heritage ('Verdens arv') har en række af Kinas kultur- og naturseværdigheder på sin liste, som fx Himlens Alter i Beijing. Vælg menupunktet 'World Heritage List' og find China (Kina)  på den alfabetiske lande-liste på hjemmesiden. Du kan søge om andre UNESCO-emner ved at skrive 'China' i søg:
http://whc.unesco.org
Og på dansk her:
http://www.kina-portal.dk/kultur/verdenskulturarv/verdenskulturarv.php


Vejrudsigten for den kommende uge i forskellige dele af Kina, få den her fra DMI:
http://www.dmi.dk/dmi/index/verden/verdensvejr_asien.htm


Læs om '''Verdensudstillingen SHANGHAI EXPO 2010''' i Shanghai fra 1. maj  til 31. oktober 2010, der havde over 70 mio. besøgende. Her på dansk med links: http://www.kina-portal.dk/expo-shanghai/expo.html
--------------------------------------------------------------------------------

== Blandede artikler ==

Kinas områder:

'''Provinser'''
Navn Kinesisk (simplificeret) Pinyin Forkortelse Hovedstad:
 
Anhui 安徽 Ānhuī 皖 wǎn Hefei, 

Fujian 福建 Fújiàn 闽 mǐn Fuzhou,
 
Gansu 甘肃 Gānsù 甘 gān eller 陇 lǒng Lanzhou,

Guangdong 广东 Guǎngdōng 粤 yuè Guangzhou,
 
Guizhou 贵州 Guìzhōu 黔 qián eller 贵 guì Guiyang,
 
Hainan 海南 Hǎinán 琼 qióng Haikou,
 
Hebei 河北 Héběi  冀 jì Shijiazhuang,
 
Heilongjiang 黑龙江 Hēilóngjiāng 黑 hēi Harbin, 

Henan 河南 Hénán 豫 yù Zhengzhou,
 
Hubei 湖北 Húběi 鄂 è Wuhan,
 
Hunan 湖南 Húnán 湘 xiāng Changsha,

Jiangsu 江苏 Jiāngsū 苏 sū Nanjing,
 
Jiangxi 江西 Jiāngxī 赣 gàn Nanchang,

Jilin 吉林 Jílín 吉 jí Changchun, 

Liaoning 辽宁 Liáoníng 辽 liáo Shenyang,
 
Qinghai 青海 Qīnghǎi 青 qīng Xining,
 
Shaanxi 陕西 Shǎnxī 陕 shǎn eller 秦 qín Xi'an, 

Shandong 山东 Shāndōng 鲁 lǔ Jinan,
 
Shanxi 山西 Shānxī 晋 jìn Taiyuan,
 
Sichuan 四川 Sìchuān 川 chuān eller 蜀 shǔ Chengdu,
 
Yunnan 云南 Yúnnán 滇 diān eller 云 yún Kunming,

Zhejiang 浙江 Zhèjiāng 浙 zhè Hangzhou,
 
''Autonome regioner''

Navn Kinesisk (simplificeret) Pinyin Fulde navn Forkortelse 

Guangxi 广西壮族 Guǎngxī Guangxi Zhuang Autonom Region, 桂 (Guì),
 
Indre Mongoliet 内蒙古 Nèi Měnggǔ Indre Mongoliet Autonom Region, 

Ningxia 宁夏回族 Níngxià Ningxia Autonom Region 宁 (Níng),
 
Xinjiang 新疆维吾尔族 Xīnjiāng Xinjiang Uighur Autonom Region 新 (Xīn),
 
Tibet 西藏 Xīzàng Tibet Autonom Region 藏 (Zàng), 

''Kommuner''

Navn Kinesisk (simplificeret) Pinyin Forkortelse
 
Beijing 北京 Běijīng 京 (Jīng),
 
Chongqing 重庆 Chóngqìng 渝 (Yú),
 
Shanghai 上海 Shànghǎi 沪 (hù) eller 申 (shēn) 

Tianjin 天津 Tiānjīn 津 (Jīn)
 
''Særlige administrative regioner''

Navn Kinesisk (simplificeret) Pinyin 

Hongkong 香港 Xiānggǎng,
 
Macao 澳门 Àomén. 

Artikler om etniske minoriteter i Kina, vælg selv og læs her:
http://travel.chinavista.com/culture2.php?id=9


Artikler om humor af journalist Kim Rathcke Jensen, bosat i Beijing:
http://kinablog.dk/category/humor/


Artikler om avisbilleder og tegninger af journalist Kim Rathcke Jensen, bosat i Beijing:
http://kinablog.dk/category/billeder/


Her får du mange ret let forståelige artikler på engelsk om forskellige emner om hverdag og kultur - find det emne, der interesserer dig:
http://chineseculture.about.com/library/weekly/topicmenu.htm


Council on Foreign Relations (CFR) is an independent, nonpartisan membership organization, think tank, and publisher (USA baseret). Læs artikler om mange forskellige emner her om:
Kina:
http://www.cfr.org/region/271/china.html 
Hong Kong:
http://www.cfr.org/region/273/hong_kong.html
Taiwan:
http://www.cfr.org/region/274/taiwan.html
Tibet:
http://www.cfr.org/region/278/tibet.html
--------------------------------------------------------------------------------

== Kinesiske ordsprog og vendinger oversat til dansk, svensk, norsk og engelsk ==

Konfucius (555 f.Kr.-479 f.Kr.) fx I går aftes lagde jeg tusind planer - i morges gjorde jeg, som jeg plejer. Og En uddannelse, der går ud på at huske ting blot for at svare på folks spørgsmål, kvalificerer ikke en til at være lærer. 9 sider ialt.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Konfucius

Laozi (604 f.Kr.-531 f.Kr.)ordsprog: The supreme excellence is not to win a hundred victories in a hundred battles. The supreme excellence is to subdue the armies of your enemies without even having to fight them. 5 sider ialt.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Lao-Tse

Mengzi (372 f.Kr.-289 f.Kr.): Fejlen med mennesker er, at de elsker at optræde som andres lærere. 1 side ialt.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Meng-Tse

Charlie Chan (1884-1933): Death, the one appointment we all must keep, and for which no time is set.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Charlie_Chan

I Ching, He who possesses the source of enthusiasm will achieve great things. Doubt not. You will gather friends around you as a hair clasp gathers the hair. 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/I_Ching

Madame Chiang Kai-Shek 1897-2003: We live in the present, we dream of the future and we learn eternal truths from the past. 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Madame_Chiang_Kai-Shek

Maxine Hong Kingston (1940) 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Maxine_Hong_Kingston

Li Lu - Studentledare Himmelska Fridens Torg 1989: Stå för någonting. 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Li_Lu

Ai Qing (1910-1996) was committed to the doctrines of Chairman Mao Zedong: Often my creative life has seemed like a long tunnel, dark and damp. And sometimes I wondered whether I could live through it. But I did! 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Ai_Qing

Han Suyin (1917) - Chinese writer. 1 side
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Han_Suyin

Mao Zedong (1893-1976): Politik er ublodig krig - krig er blodig politik. 3 sider.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Mao_Tse-Tung og http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Mao_Zedong

An Wang (1920-1990) - Chinese engineer. No matter how complicated a problem is, it usually can be reduced to a simple, comprehensible form which is often the best solution. 1 side
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/An_Wang

Deng Xiaoping (1904-1997)- and communist leader who was the most powerful figure in the People's Republic of China from the late 1970s: Mere arbejde betyder større fremgang, men fremskridt betyder imidlertid også mere arbejde. 1 side:
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Deng_Xiaoping 

Gao Xingjian (1940-) - forfatter: When you use words, you're able to keep your mind alive. Writing is my way of reaffirming my own existence. 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Gao_Xingjian

Lin Yutang (1895-1976) - Chinese writer: En klok mann leser både i boken og i livet. 1 side+ 2sider.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Lin_Yutang og http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Lyn_Yutang

Zhao Ziyang (1919- 2005) - Chinese Communist leader: Communists should be the first to be concerned about other people and country and the last to enjoy themselves. 1 side. 
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Zhao_Ziyang

Og endelig:

Chinese Proverbs fx Tell me and I'll forget; show me and I may remember; involve me and I'll understand. 2 sider
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Proverbs,_China
--------------------------------------------------------------------------------

== Undervisning om Kina, at lære kinesisk og studierejseprogram ==

Vær opmærksom på '''Egå Gymnasiums forsøg med kinesisk  områdestudium C om det moderne Kina''', sammenhæng mellem sprog, kultur og samfundsforhold. Læs på undervisningsministeriets side om det og få inspiration:
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/Valgfag/Fag-p%c3%a5-valgfag/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF11/110512_laereplan_kinesiskC.ashx 


'''Lær kinesisk med Alice''' af Alice Yang Andersen. Niveau 1 og 2. Forlag Google Books, København 2007. Illustrerede. Niveau I: 79 s.,  niveau 2: 75 s.
Niveau 1 indeholder 3 lektioner: Præsentation, tid og dato, familie. Man lærer bl.a. at skrive kinesiske skrifttegn. Bagerst er en facitliste til spørgsmålene.
Niveau 2 indeholder 3 lektioner: Farver og kropsdele, Indkøb, At spørge om vej. Bagerst er en facitliste til spørgsmålene.
Få et indtryk af dele af bog 1 her:
http://books.google.dk/books?id=b7ul5TfLgQ0C&amp;pg=PA1&amp;lpg=PA1&amp;dq=L%C3%A6r+kinesisk+med+alice&amp;source=bl&amp;ots=NCGr6gyZkk&amp;sig=3WV0pEjlkFjIVrKKbxisvDlrgg0&amp;hl=da&amp;sa=X&amp;ei=gLkVT93QDonntQa41_QU&amp;sqi=2&amp;ved=0CEQQ6AEwAA#v=onepage&amp;q=L%C3%A6r%20kinesisk%20med%20alice&amp;f=false

Alice kan kontaktes på mail: kinesisk@yangandersen.dk Du kan se hendes hjemmeside her:www.yangandersen.dk


'''Kinesisk 1 - Kinesisk sprog for begyndere''' af Christian Nielsen og Lene Sønderby Bech. Systime 2006, 2007 (Bog, ebog) Gennemillustreret. 250 s.
Bogen tilsigter at give dig såvel et grundlag for at kunne føre en elementær mundtlig samtale på kinesisk som en basal viden om kinesisk kultur og levevis. Hvert kapitel indeholder tekststykker udformet som dialog, sproglige øvelser, gloser og grammatik. Kapitlerne er rigt forsynet med kulturelle informationer om såvel klassisk som moderne kinesisk levevis og kultur. 
Teksterne introducerer dig for basale og relevante kommunikative situationer og omhandler temaer og situationer, som man som rejsende i Kina typisk vil komme ud for.  
Materialet er velegnet til både klasseundervisning og til selvstudium og henvender sig til både grundskolens overbygning, ungdomsuddannelserne og alle andre, der ønsker at lære kinesisk fra bunden. Desuden kan udgivelsen også bruges på videregående uddannelser.
På CD'erne, som skal indkøbes separat, er der oplæsninger af bogens tekster ved indfødte kinesere.
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Kinesisk+1


'''Kinesiske skrifttegn for begyndere - lær at læse og skrive 300 basale kinesiske skrifttegn''' af Christian Nielsen og Lene Sønderby Bech. Systime 2011. Rigt illustreret. 261 s.
Kinesiske skrifttegn for begyndere er en analytisk og systematisk introduktion til de kinesiske skrifttegn. Bogens bærende idé er at den mest holdbare og effektive måde at lære at skrive og læse tegnene er at forstå dem. Der er tusindvis af skrifttegn, men de er ikke tilfældigt skabt. Der ligger et logisk system bag deres design og at forstå dette system gør det betydeligt nemmere at lære tegnene og aktivt at kunne anvende dem.

Kinesiske skrifttegn for begyndere er opdelt i to hovedafsnit.

Første afsnit:
• Følger opbygningen af det kinesiske skriftsprog fra de basale streger til hele sætninger
• Præsenterer udviklingen fra de første primitive billedtegn til de skrifttegn, som anvendes i dag
• Introducerer de byggeklodser, som tegnene er sammensat af, reglerne for at skrive tegn og streger, den historiske udvikling af skrifttegn og skrifttyper, kinesisk kalligrafi og endelig kinesisk orddannelse

Andet afsnit indeholder bl.a.:
• Præsenterer 300 basale skrifttegn, fordelt på 15 lektioner med hver 20 nye skrifttegn og 15-20 gloser, som indeholder de nye eller allerede indlærte skrifttegn
http://www.systime.dk/kinesiske-skrifttegn-for-begyndere.html


Egå Gymnasiums samarbejde med Kina:
2t’var på studierejse til Tianjin og Beijing april 2010. Læs om studierejseprogrammet og få inspiration til undervisning i projektopgaverne, tryk her [[KinaPortalen/Storbyprojekt Beijing]] Kontakt evt. Egaa Gymmnasium: http://www.egaa-gym.dk/ 


'''3d / Studietur Beijing 2011 / Program fra Kolding Gymnasium'''

Læs artikel om elevbetaling og opsparing til rejsen I artiklen: gymnasieelever har knoklet i 2 år for at komme til Kina. JydskeVestkysten Kolding 6.9.2011.
 
Fredag, 09. 09.11
09:30 Ankomst Beijing / herefter bustransfer til hotellet, hvor vi indkvarteres på tomandsværelser.  Hotel Rainbow, No. 11 Xijing Road, Xuan Wu District, 100050 Beijing
12:00 Byvandring til Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte By (entre ca. 60 RMB / 8 USD) / elevoplæg 
Aften / pleje af jetlag
 
Lørdag, 10.09.11
09.00 Afgang fra hotellet til National Museum of China / elevoplæg / udstillingen The Road of Rejuvenation,  entre gratis http://www.chnmuseum.cn/english/tabid/520/Default.aspx?ExhibitionLanguageID=83 
Eftermiddag: fælles byvandring / udflugt rundt i Hutongerne 
Aftenen planlægges i Beijing / vi ser hvad der byder sig til
 
Søndag, 11.09.11
07.30 Bustur til den Kinesiske Mur og Ming-gravene (entre 25 USD inkl. frokost)
Se evt. http://chinatour.net/1-day-tour-great-wall-and-ming-tombs.html
18.00 Hjemkomst til hotellet
Aftenen planlægges i Beijing / vi ser hvad der byder sig til
 
Mandag, 12.09.11
09.00 Afgang fra hotellet
11.00 - 12.30 Besøg og foredrag på Den Danske Ambassade i Beijing, San Li Tun, 1 Dong Wu Jie
100600 Beijing, People's Republic of China, Tlf.: +86 (10) 8532 9bjsamb@um.dk 

Eftermiddag: fælles udflugt / planlægges i Beijing
17.00 Afgang fra hotellet
18.00 Møde med journalist Martin Gøttske, korrespondent for Dagbladet Information og bosat i Beijing  / derefter aftensmad
 
Tirsdag, 13.09.11
06.30 Afgang hotellet
08.00-13.00 Besøg på Institut for Dansk ved Beijing Foreign Studies University, 19 North Xisanhuan Avenue, Beijing, 100089 Se evt. http://www.danskvedbfsu.com/ 
Oplæg ved os og de kinesiske studerende, derefter rundvisning på universitetet og til sidst fælles frokost i studenternes kantine.
Eftermiddagen fri 
17.00 Afgang fra hotellet / hvis vi er i god tid, spiser vi aftensmad på vejen og ellers efter forestillingen
19.15 Akrobatikforestilling Chaoyang Theatre (entre forhåbentligt 220 RMB, 37 USD)  / se http://www.chaoyangacrobaticshow.com/
 
Onsdag, 14.09.11
07.30 Afgang Hotel
08.30 Afgang Beijing South Railway Station / højhastighedstog C2205 
08.52 Ankomst Wuqing, hvor vi hentes af bus, som kører os ud på fabrikken.
Besøg, foredrag og rundvisning på LM Windpowers fabrik / retur til Beijing  om eftermiddagen.
Aftenen fri
 
Torsdag, 15.09.11
Formiddag: udflugt til Temple of Heaven Park / dagligliv og kejserliv i den meget levende og interessante park ikke så langt fra vores hotel.
Eftermiddagen fri 
18.00 Afgang hotellet til restaurant / fælles afskedsmiddag og derefter hjem og pakke.
 
Fredag, 16.09.11
07.30 Afgang fra Hotellet 
11.15 Afrejse Beijing /


Artikel om '''kinesiske ph.d. studerende og en lektors erfaringer med  forskellene i det danske universitets læringsmiljø (AAU) og det kinesiske''' af Dorte Lund Petersen, stud.mag. læring og forandringsprocesser
Institut for læring og filosofi, Aalborg Universitet. 

Læs her:

http://www.reflexen.learning.aau.dk/digitalAssets/87/87521_kineserne-kommerigen.pdf

--------------------------------------------------------------------------------

== Hverdag og fritid for Maos ’børnebørn’, artikel i Gymnasieskolens artikel nr. 22/2000, s. 26-27. ==

En sproglig 3g med 42 elever (normalt 60 elever) på et almindeligt gymnasium i den centrale kinesiske storby Wuhan fik ‘taget pulsen’ i en uformel spørgeskemaundersøgelse under Birthe Mølhaves studierejse i Kina i marts måned 2000. Spørgeskemaet indeholdt 21 spørgsmål til gymnasieeleverne om deres hverdag, fritidsinteresser og prioriteringer. Formålet var  bl.a. at få et indtryk af, i hvilket omfang denne gruppe af unge stadig holder fast i forældregenerationens værdigrundlag, der har indeholdt en blanding af den kongfuzianske respekt for rangorden, værdsættelse af manden og hensynet til familien - og af  Mao-tænkningens idealer om kollektivitet, ligestilling mellem kønnene og accept af en næsten asketisk levevis. Artiklen resumerer elevernes svar.

'''Kort om byen og dens nyeste historie'''

Wuhan ligger på godt og ondt ved en af Kinas livsnerver: Yangzi floden. Byen blev berømt i verdenspressen, da Mao Zedong tog sig en svømmetur i floden der. Det var nok omkring det tidspunkt i 1950’erne, at de nuværende 3g’eres forældre blev født. I 1998 var Wuhan og floden igen i verdenspressens overskrifter, men nu på grund af katastrofale oversvømmelser, der truede med at oversvømme millionbyen. 

Jeg besøgte for første gang byen i 1995 og kunne ved mit andet besøg her i marts 2000 konstatere, at der var sket væsentlige forbedringer i byens infrastruktur, og at bybilledet til en vis grad var præget af byggekraner ligesom andre storbyers i det enorme land. Men Wuhan venter på, at den store dæmning skal blive færdig og levere stabil og tilstrækkelig elektricitet til et kommende tigerspring for områdets erhvervsliv - og give varme til hjemmene og institutionerne. Mao definerede nemlig ud fra devisen: ‘i syden er der varmt’, og Wuhan lå i syd set fra Beijing, så derfor blev der ikke indlagt varme, som tilfældet var i nord, fx i Beijing. I 1995 mente mine kinesiske værter, at byen havde en befolkning på 4 mio., hvoraf meget få talte engelsk, når man ser bort fra gymnasiet for fremmede sprog, som jeg besøgte den gang. I marts 2000 er tallet oppe på 7,5 mio., fordi bønder og landsbyboere på grund af dæmningsbyggeriet og oversvømmelserne er søgt til storbyen. Mange af dem er analfabeter og arbejdsløsheden blandt dem er stor.
Byen Wuhan ligger på breddegrad med Cairo og New Orleans, men denne dag i marts var der 14-16 grader udenfor og ingen varme inde, så som kuldskær nordbo valgte jeg at beholde vinterjakken på inden døre under skolebesøget.

'''En skoledag i faste rammer'''

Det var aftalt, at jeg skulle holde foredrag på engelsk om unge danskere og deres levevis. Tilhørerne var en sproglig 3g klasse med 42 elever på et almindeligt gymnasium, hvor forældrene betaler 300 kr. for et halvt års undervisning. Til gengæld betaler de kun 5% i skat;  og 10 %, hvis de er meget velhavende.

Skoleugen begynder mandag kl. 7.40  med,  at det kinesiske flag bliver hejst, og  eleverne viser flaget respekt. Der er ti minutters frikvarter mellem timerne, der er på 40 minutter, men fagene har så vidt muligt dobbelttimer. Hver dag er der efter dagens 3. time skemalagt  en fem minutters øjen-massage i klasselokalet. Eleverne lukker øjnene og masserer øjenomgivelserne, mens de lytter til afslappende musik. Da jeg spurgte en kinesisk bekendt (28 år), der havde gået på et andet gymnasium, om hun også havde haft øjen-massage på skemaet, blev hun meget forundret over, at man ikke bruger det i Danmark. Det forebyggede efter hendes opfattelse hovedpine. Hun fortalte videre, at hun havde benyttet det flittigt siden hen både som universitetsstuderende og nu som forsker.

Og umiddelbart efter øjen-massagen er der 10 minutters gymnastikøvelser. Sådanne daglige 10 minutters øvelser kunne sandsynligvis også være en god praksis at overføre til det danske gymnasium, som led i den almindelige folkesundhed og forebyggelse af sygdomme. Men på det område har Kina jo haft helt anderledes traditioner, der bl.a. kendes fra illustrationer af daoismens daoyin-bevægelseslære for at ’lede kroppens energier’ og de kraftigere gongfu-øvelser så langt tilbage som 100-tallet f.v.t. 

Efter de første 5 timer, kommer der en to timer lang frokostpause. Den er beregnet på, at de elever, der bor tæt ved skolen kan nå hjem og få frokost. Forældre, der bor for langt væk eller arbejder ude, har ofte en aftale med bekendte om at bringe frokost til deres eneste barn. Der er boder og cafeteria i det kvarter, hvor skolen ligger, så elever kan købe mad der. Skolen har ikke selv kantine.
Kl. 14 tager man fat igen med undervisning, og efter to timer er der atter øjen massage i fem minutter. Klokken er nu 15.30, og så er eleverne klar til de sidste tre timer i en standard 3g’ers skoledag, der slutter kl. 18.15 efter 8 timer, mandag til fredag – dog har de to timer mindre torsdag eftermiddag. Fagene i den sproglige klasse er matematik (7 timer), historie (7 timer), kinesisk (7 timer), engelsk (7 timer; nogle af eleverne talte endda meget flot engelsk), politik (6 timer), idræt (2 timer), flaghejsningen (1 time) og endelig klassens time (1 time, der er placeret i sidste time fredag eftermiddag) i en 38 timers uge. 

Kl. 18.15 har 16 elever i ”min” klasse fri fra skole og tager hjem for at spise aftensmad og forberede sig til næste dag. 
De øvrige 26 elever har fra 1-3 timer ekstra; af dem havde fem en 11 timers skoledag. Hjemmearbejdet angiver eleverne til 2-3 timers aftenarbejde, uanset deres ugentlige timetal.
Det bør også nævnes, at nogle af eleverne går til privatundervisning om lørdagen.

'''Spørgeskemaet''' 

Det kan være svært at sidde i Danmark og udforme et spørgeskema på en A4 side om familiebaggrund, hverdag, fritidsinteresser og prioriteringer hos unge, man ikke kender. Men sådan er vilkårene, når skemaerne skal være trykte hjemmefra. Det har indbygget den yderligere usikkerhed, om man har udtrykt sig så klart på engelsk, at en kineser kan forstå det? Jeg fik derfor en 26-årig kinesisk veninde i Beijing, der er cand. phil. i engelsk til at læse det med kritiske øjne. Hendes kommentar var, at elever i 3g burde kunne forstå alle 21 spørgsmål, men at det da var underligt at spørge i spørgsmål nr.12, om de havde en ven/veninde (boy friend/girl friend), når de kun var 18 år gamle.

'''Optakten'''

Som indledning til mit foredrag fortalte jeg kort om udviklingen i Danmark siden 2. Verdenskrig og trak paralleller til den rivende udvikling i Kinas storbyer, hvor man ser ud til på 10 år at have nået, hvad vi tog 30 år om i Danmark. Derefter bad jeg dem hjælpe mig med at få informationer om kinesiske gymnasieelevers hverdag. Så ville jeg bagefter give dem danske svar på de samme spørgsmål ud fra avisartikler, undersøgelser, Samfunds statistik 1999, suppleret med egne erfaringer som lærer gennem mange år og mor til to studerende. De nikkede bekræftende, og så uddelte jeg – til deres og lærerens overraskelse - kuglepenne og spørgeskemaer. Jeg fortalte, at de skulle besvares anonymt, blot ville jeg gerne kunne skelne mellem svar fra drenge og piger  - og gjorde også opmærksom på, at mit spørgsmål nr.12 ikke drejede sig om kærester, men om almindelige venner uden for skolen (høj latter). Deres latter skiftede hurtigt til dyb koncentration om opgaven.

'''Elevsvar'''

Af de 42 elever boede 41 sammen med både deres far og mor. Kun 3 delte også hjem med bedsteforældre. Der var 18 drenge i klassen. De 12 boede i lejlighed og 6 i hus; kun 2 havde en bror/søster, mens 4 havde en hund eller kat. 2 havde ingen pligter i hjemmet, mens 9 skulle rede seng og gøre rent; af dem skulle 5 også vaske op. 10 af dem syntes, at deres forældre hver dag stillede mange krav til dem. Af de 24 piger i klassen var billedet dette, at 7 boede i lejlighed og 17 i hus. Hvis man kan tillade sig at drage en slutning på det lille materiale, ser det ud til, at velhavende forældre er mest villige til at investere i deres datters uddannelse. 3 havde en bror/søster, mens 4 havde en hund eller kat. 1 havde ingen pligter i hjemmet, mens 12 skulle rede seng og gøre rent; 8 af dem skulle tillige vaske op.

Kun en enkelt i klassen havde arbejde, han underviste og tjente 100 kr. om ugen. En  busbillet koster 1 krone, en øl 1½ kr. og en biografbillet koster 25 kr. Hvad med lommepenge? 17 angav at de fik 10-20 kr. om ugen, mens 17 fik over. Men spørgeskemaet kunne ikke vise, om pengene skulle dække transport og frokost. Det var ærgerligt, fordi jeg har erfaret, at forældre andre steder i verden bevidst undlader at give deres unge lommepenge, for at de bedre kan kontrollere de unges gøren og laden i fritiden.

Kun 4 elever mente, at de i det forløbne år jævnligt var kommet op at skændes med deres forældre. Drengen havde problemer med sin interesse for fodbold, mens en af de tre piger angav, at skænderier drejede sig om hendes bror.

'''Fritid'''
Af fritidsinteresser var fodbold 17 af drengenes hovedinteresse. 7  kunne lide at gå tur i byen og shoppe, og 6 spillede computerspil sammen med deres venner. Der var ingen, der brugte fritid på at gå tur i naturen. 12 havde venner ud over skolekammerater. Skolekammerater har indtil i dag dannet et livslangt netværk for den enkelte kineser ved siden af familien. 
Pigerne fordelte sig på mange forskellige fritidsinteresser, som løb, svømning, skøjteløb, musik, badminton, elastikspring  osv.  4 gik tur i naturen. 18 piger gik tur i byen, heraf angav  7 kun det som deres fritidsinteresse. Blot 6 havde venner ud over skolekammerater. Sammen med venner og skolekammerater brugte 8 meget af deres fritid med at snakke, og 12 shoppede med dem.
Hvor mange bøger læser du om måneden ud over lektier?  Her svarede 6 elever: 0, mens 26 angav fra 1-2 bøger. De foretrukne emner var historie og fremmede lande, mens 8 læste romaner og 5 om teknik.
Jeg var også interesseret i deres rolle som kultur-forbrugere, derfor spørgsmålet: Har du indenfor de sidste 3 år i din fritid været i:

'''Aktivitet Antal drenge står først, så piger:'''
 
Teater  3 5, Biograf  11  13, Klassisk koncert 2  2, Rock/pop koncert 4 3, Karaoke 8  15
Spillet pool  10  1 Spillet om penge  1  1 Daoist tempel 1 6, Buddhistisk tempel 4 11
Kristen kirke 1 4 Politisk møde 0 2 Kunstmuseum 1 4 Historisk museum 1 5.
 
'''Er du generelt tilfreds med dit liv, som det er nu?'''

Tre andre spørgsmål samlede sig om deres vurdering af deres livsform: 
Er du generelt tilfreds med dit liv, som det er nu? 16 svarede klart ja, mens 22 svarede nej; af dem skrev nogle stykker, at de følte sig så trætte. Resten svarede med et ’måske’, som er så typisk for kinesere i andre sammenhænge, hvor en udenforstående går lidt for tæt på dem.
Mediterer du ofte? 17;   af og til? 13;    slet ikke? 12. 
Jeg havde ikke bedt dem uddybe dette punkt. Så om det relativt store antal hænger sammen med øjenmassagen, der kan være med til at gøre dem opmærksom på den psykiske værdi, der ligger i at slappe af og koncentrere sine tanker fuldstændigt; om der er tale om en afsmitning på de unge fra buddhismens fremgang generelt i disse år i Kina, eller der er andre grunde, må jeg prøve at få svar på ad anden vej. 
Kan du mindes, at du har tænkt på at tage dit eget liv? Hertil svarede 3 ja; drengen gav som begrundelse, at han var så træt; mens den ene af pigerne skændtes med sine forældre, og den anden ønskede ikke at fortælle hvorfor.

'''Prioritering og fremtiden'''

Under den sidste gruppe af spørgsmål, som jeg mangler at omtale, bad jeg bl.a. eleverne lave en prioritering af 12 muligheder - ud fra en skala fra 1 som højeste prioritet til 12 som laveste. Klassens svar gav følgende resultat:

Højeste prioritet sammenlagt havde uddannelse, men det var overraskende her, at 11 piger og kun 5 drenge havde det på førstepladsen. På andenpladsen kom en karriere indenfor det fremtidige arbejde. Lige i hælene på tredjepladsen kom ansvarlighed overfor forældre. Den kongfuzianske tradition for, at børn skal tage udstrakt hensyn til deres forældre og vise respekt for ældre, ser stadig ud til at ligge lige under overfladen hos de kinesiske enebørn Først på 4. pladsen kom høj løn, på 5. pladsen eje sit hus, som nr. 6 eget firma, nr. 7 rejse til udlandet, det sidste var ikke specificeret, om det var for kortere, længere tid eller permanent. På 8. pladsen kom  blive gift og stifte familie - det havde interessant nok højere prioritet hos drenge end hos piger. Her kunne man selvfølgelig argumentere med, at pigerne ved, at der er underskud af piger i Kina i dag, så dem, der gerne vil giftes, vil have mulighed for at blive det. På 9. pladsen have egen bil. Som nr. 10 blive succesfuld politiker. Nr. 11 have en dyr bil endelig sidst på 12. pladsen have et stort bryllup. De sidste to viser, at de unge mennesker endnu ikke er ramt af selviscenesættelses bølgen, der kendes fra andre kulturer i verden.

Hvilket job stiler du mod? Blandt pigerne var universitetsansættelse (8) og jurist (8) de foretrukne, mens drengene nævnte erhvervsleder (8) og universitetsansættelse (5), som deres mål.
Hvilke forventninger har du til din kommende mand/kone? Her kunne eleverne skrive frit og nævne flere muligheder. De fleste piger nævnte, at han skulle være venlig (14), have et godt udseende (7), være hårdtarbejdende (6), mens klogskab og ansvarlighed blev fremhævet af hver 4. Kun to skrev ’han skal elske mig’. Drengenes forventninger var, at hun skulle være smuk (12) og venlig (12). ’Hun skal elske mig’ blev nævnt af 6, mens klogskab kun blev nævnt af 2.

I mit sidste spørgsmål bad jeg dem tænke ud i fremtiden og forstille sig, hvad der skulle til, for at de ville sige, at deres liv havde været en succes. Der kunne skrives flere ting. Drengene nævnte fortrinsvis:  Have mit eget firma (5); have et godt job (3) og en familie (8); vide, at jeg havde gjort mit bedste (1); være en betydningsfuld mand for mit land (1)/have gavnet mit land (2); have været ansvarlig overfor mine forældre (1); set så meget af verden som muligt (2); have bestemt over mit eget liv (1).

Pigernes svar lød: Have haft et godt arbejde(12)/ været succesrig leder (1); have tjent folket og haft et godt liv/have gavnet Moderlandet (3); haft en lykkelig familie (4); have haft penge nok (4); at jeg ikke fortryder mit liv (1); at jeg er blevet en berømt designer (1); at mine forældre er sunde og tilfredse (3); have rejst så meget som muligt i verden (2); at jeg har arbejdet hårdt (1); at jeg har mange venner (1); at mine drømme er blevet opfyldt (1).

'''Kort sammenfatning af svarene'''

Spørgeskemaet indeholdt 21 spørgsmål til gymnasieeleverne om deres hverdag, fritidsinteresser og prioriteringer. Formålet var bl.a. at få et indtryk af, i hvilket omfang denne gruppe af unge holder fast i forældregenerationens værdigrundlag, der har indeholdt en blanding af den kongfuzianske respekt for rangorden, værdsættelse af manden og hensynet til familien - og af Mao-tænkningens idealer om kollektivitet, ligestilling mellem kønnene og accept af en næsten asketisk levevis. 

Dette har naturligvis ikke været en videnskabelig undersøgelse, men et lille bidrag til at lære kinesiske gymnasieelever og deres værdier at kende. Resultaterne viste set i forhold til formålet, at de unge stræber uddannelsesmæssigt og tror på deres individuelle karrieremuligheder. At ligestillingen er slået igennem i deres forestillinger om egen fremtid på en måde, så pigerne fx ikke opfatter det som en nødvendighed længere for dem at gifte sig. De unge føler generelt et ansvar over for forældrene,  og især drengene er præget af at forestille sig selv som familiefædre. Den bredere samfundsinteresse og  den sociale ansvarlighed, det kunne medføre, spiller kun en lille rolle for de unge, på trods af de mange timer i samfundsfag/politik. Kun få bruger de politiske vendinger om at ’tjene folket’, ’gavne Moderlandet’, og kun to havde været til politisk møde indenfor de sidste tre år. Den påholdenhed i den daglige livsførelse, som de fleste i forældregenerationen har levet med, kan afspejle sig i den lave placering som materiel overflodssymboler fik i deres besvarelser. 

'''Spørgsmål efter foredraget'''

Efter foredraget om danskerne var den første, der markerede og rejste sig for at stille sit spørgsmål, klassens lærer i politik, der var kommet ind, mens spørgeskemaet blev udfyldt. Kunne jeg tale lige så frit om alle emner med mine danske elever i timerne, som jeg havde gjort her? Det bekræftede jeg. Om vi kunne være pennevenner? Ja.
Elevernes spørgsmål var anderledes, typisk: Kommer du ikke fra samme land som Michael Laudrup? Kender vi nogle danske musikgrupper? Jo, Aqua og sangen Barbie girl (næsten jubel). Måtte de ikke godt blive fotograferet sammen med mig foran skolen? Jo, og så brød vi op og gik udenfor i varmen og solen.

'''Efterskrift'''

Gymnasiet i Wuhan arbejder nu på at få en lærerudveksling i stand, så en engelsklærer kan komme til Skanderborg Amtsgymnasium og HF Kursus. Læreren skal være ’flue på væggen’ i tre uger, suge til sig og spørge. Men hvorfor lige 3 uger? Jo, en uge til at falde til i det østjyske smørhul; en uge til koncentreret arbejde og en uge til at samle op i.
Hvad med elevudveksling? Nej, ikke umiddelbart. Ideen med denne konstruktion er, at læreren formodes at blive på sin skole i mange år og dele sine erfaringer med andre. Elever forlader snart skolen og har desuden muligheder for at komme til udlandet som individuelle udvekslingsstudenter eller på anden vis. Endelig ville kinesere i flok tale kinesisk sammen og få forholdsvis alt for lille udbytte af en uges ophold i forhold til den enorme økonomiske investering. 

Jeg har netop fået besked pr. e-mail, at skoleledelsen har taget opgaven meget seriøst, og at valget er faldet på den yngste engelsklærer, en kvinde på 23 år. Kina har virkelig opdaget omverdenen og forandret sig. Da jeg besøgte landet første gang i 1988, var der altid kun tale om at sende gamle ledere eller medarbejdere, som man skyldte en tjeneste til udlandet, skønt de ofte kun havde et rudimentært kendskab til, og deres udbytte derfor blev reduceret væsentligt.

af Birthe Mølhave, webmaster på KinaPortalen, pensioneret lektor i filosofi, oldtidskundskab og religion Skanderborg Amtsgymnasium og HF Kursus.
----

== Aktiviteter på skolen ==

På denne side i KinaPortalens Opslagstavle kan du få ideer til fx arrangementer, fællestimer, kinesisk mad i kantinen og foredrag om Kina på din skole.
Arrangementer og fællestimer 

'''Foredragsholdere'''

Forlaget Univers, Holme Parkvej 18, DK-8270 Højbjerg
Tlf. +45 70 20 60 63. Her kan du bestille et foredrag af en af forlagets forfattere, læs her om emner osv.:
http://www.forlagetunivers.dk/bestil_et_foredrag.php?l=da&amp;b


Alice Yang Andersen (født i Beijing), underviser, oversætter, tolk og forfatter til lærebøgerne &quot;Lær kinesisk med Alice&quot; tilbyder foredrag om Kina og andre aktiviteter vedr. Kina. Alice kan kontaktes på mail: kinesisk@yangandersen.dk eller på mobil: 29729840.


Nikolaj Witte, cand. mag i kinesisk filosofi, fortæller om rejser både i landet og i dets filosofiske historie,  tryk på foredrag og se listen over dem: http://www.nikolajwitte.dk/ 
Du kan kontakte ham her:
Skt. Annagade 32
8000 Århus C
e-mail til foredrag@nikolajwitte.dk
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
Eller ringe på: 86181136 / 22790384
Lyt til ham på DR her: En rejse i Kinas filosofi - dr.dk/P1/Tro og eksistens 24. aug. 2008
http://www.dr.dk/P1/Troogeksistens/Udsendelser/2008/08/19221209.htm


Qi Wang, Ph.D. i statskundskab fra Århus Universitet, foredrag om fx unge og ungdomskultur i Kina; piger og skolegang; ægteskab og bryllup; men selvfølgelig også indenfor hendes hovedområde køn og politik. Aftal selv honorar. mobilnr. 29845243 missiewang@hotmail.com


Foredrag af forfatteren Jesper Wung-Sung. Han har bl.a. mange andre bøger skrevet Kopierne. Ungdomsroman Science fiction. Forlaget Høst og Søn 2010, 3. oplag 2011. 165 s. Da Jonas en dag kommer hjem fra fodbold, vil hans forældre ikke lukke ham ind. To mænd dukker op for at arrestere Jonas, der må flygte ind i skoven. Her møder han Ian og Ronnie. Det viser sig, at de alle tre er kopier, stillet til deres forældres rådighed, indtil det rigtige barn vender tilbage.  
Kulturministeriets Børnebogspris: Årets Bog 2010
http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763814713.aspx
http://www.wungsung.dk/
http://www.wungsung.dk/Portraet.htm
http://www.litteratursiden.dk/forfattere/jesper-wung-sung
Læs fx om Jesper Wung-Sungs kinesiske oldefar i MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011, s. 264-268.
kontakt ham her: http://www.wungsung.dk/Adresse.htm
--------------------------------------------------------------------------------

'''Film'''

Kinesisk film med debat bagefter, kontakt fx Det danske Filminstitut (DFI).  Søg 'Kina' eller 'kinesisk', scroll ned ad siden og find fx film i skolen: http://www.dfi.dk/
--------------------------------------------------------------------------------

'''Kinesisk kulturdag'''

Mulighederne er mange. Man kan hente folk udefra eller klasser kan fremstille og udstille deres resultater fra fx en emneuge om Kina. Stort set alle fag ville kunne være med, som KinaPortalens menupunkt 'fag' viser.


Man kan lave kinesisk mad:
Kinesiske madopskrifter med billeder: http://travel.chinavista.com/recipe.php


Og spise med spisepinde, se her hvordan: http://travel.chinavista.com/show_culture-38.html


'''Kinesisk mad-filosofi''' 
Allerede for 2500 år siden var der en morallære omkring maden.
Filosoffen, Confusius (der levede omkring 500 f.Kr.), lærte at fødevarer skal være tilberedt og spist med harmoni.  
En af Confusius læresætninger lyder: 
''Ris der har taget skade af vejret eller er gæret må et menneske ikke spise, ej heller fisk som ikke er frisk, eller kød som er fordærvet. Han må ikke spise noget der er misfarvet eller lugter dårligt. Han må ikke spise fødemidler, der er kogt for meget eller for lidt, eller som ikke er rigtige for årstiden. Han må ikke spise noget der er skåret dårligt ud, eller som mangler det rette krydderi. Han må ikke spise så meget kød, at hans ånde lugter af kød snarere end af ris. Med hensyn til vin foreskrives der ingen begrænsninger, men han må ikke opføre sig uordentligt.'' 

'''Yin og Yang mad''' læs videre om det her:
http://www.kina-portal.dk/kultur/mad/kinesisk-mad-filosofi.php


De forskellige '''kinesiske køkkener''': Hver provins og hver egn i Kina har sine specialiteter, men der regnes normalt med '''seks hovedområder'''. Læs mere detaljeret om hver af dem på linket nedenunder:

Det nordvestlige køkken fra de muslimske områder, hvor man ikke spiser svindekød.

Beijing køkkenet - Peking and er nok den mest kendte ret fra Beijing køkkenet.

Shandong-køkkenet er takket været Shondong provinsens lange kystlinie præget af, hvad havet kan byde på.

Shanghai-køkkenet bugner af grøntsager.

Sichuan køkkenet er stærke sager for Sichuna ligger i &quot;Chilli-bæltet&quot;.

Gungzhou-køkkenet (eller Canontonesisk køkken) er kendt verden over, næsten alle kinesisk restauranter udenfor Kina er kantonesiske. Kantoneserne er også berygtede for at være &quot;altædende&quot;.

http://www.kina-portal.dk/kultur/mad/kinesisk-mad-forskelligt.php


'''Det kinesiske køkken historisk og mytologisk set'''

Når man byggede et hus i Kina, var køkkenet det centrale rum, som resten af huset blev bygget op omkring.
I den kinesiske folketradition er Zao Jun eller køkkenguden, den som beskytter de fleste hjem og familier i Kina. Han er den fornemste blandt husets skytsguder, der fungerer som husgud, ven, mentor og spion.  Ifølge traditionen placeres køkkengudens statue eller billede i køkkenet hvor han observerer hvad familien har for sig, og rapporterer videre om det til den højeste af herskerne, Jadekejseren, inden da har man smurt hans læber med honning for at forsøde han ord.
På dem 23. dag i den 12. måne-måned sendes køkkenguden til himmels. Det sker ved, at han billede bliver brændt uden for huset, hvorefter køkkenguden farer af sted for at aflægge rapport til Jadekejseren – Himlens Hersker – om familiens tilstand og opførsel. Læs mere her:
http://www.kina-portal.dk/kultur/mad/kinesisk-mad-historisk.php


'''Besynderlige kinesiske specialiteter'''

Allerførst en definition af hvad vi finder er besynderlige specialiteter. Her finder vi:
Hajfinner, hunde, aber, flagermus, katte, slanger, bjørne, tiger, havskildpadder, næsehorns horn og pangolins (et langhalet skæl-dækket asiatisk dyr med en lang snude og klæbrig tunge til at fange og spise myrer og termitter). Og mange flere.
Mange af disse dyr er truede dyrearter og det er også forbudt i Kina at fange og skyde disse dyr. Der findes et specielt inspektør korps kontrollere og forsøger at bekæmpe krybskytteriet.  Men det er svært at bekæmpe en så dyb tradition.

''En lang tradition''

Kineserne har en lang tradition for at spise vilde dyr og lave drikke af disse dyrs blod eller knogler, især i det sydlige Kina.  Det er en tradition der siger, at en person kan erhverve sig den styrke og gennemslagskraft det vilde dyr besidder ved at spise det. 
Ifølge &quot;traditionel kinesisk medicin&quot;, kan helbrede mange menneskelige lidelser, ved at spise vilde dyr. Her er nogle bredt accepterede forskrifter. Læs mere her:
http://www.kina-portal.dk/kultur/mad/kinesisk-mad-besynderlig.php


'''Mad og de ny-rige kinesere''':

Men også Kinas blomstrende økonomi har skabt en ny rigmands klasse, for hvem det er at spise sjældne dyr, en populær måde at vise deres rigdom.  Så i takt med at der er kommet flere og flere velhavende kinesere, har dette bevirket at nogle forretningsfolk som prestige jagter sjældne retter, der kan imponere deres forretningsforbindelser og som en slags selskabelig forlystelse. Man har spiseklubber, hvis medlemmer gennemprøver alle nye restauranter. For sådanne mennesker bliver det af større betydning at have fundet en ny ret, end at spise den. For ved en indsats af denne art at forbedre man sin status. På denne måde er der opstået flere aparte retter som rådyrhale, abelæber, ufødte jaguarunger, bjørnepoter, elefantsnabel, fiskehale, abehoved og hunde. Læs mere her:

http://www.kina-portal.dk/kultur/mad/kinesisk-mad-besynderlig.php


'''Kineserne altædende?'''

Kineserne har også et udtryk der hedder ”Yi xing bu xing&quot; det vil sige hvis et af dine egne organer har mangler eller ikke funktionerer godt, så bør du spise det samme organ fra et dyr. 

For eksempel, mener nogle forældre, at hvis de laver en svinehjernessuppe til deres børn, før en stor og vigtig eksamen, vil det hjælpe dem til at blive klogere og deres hjerner bliver mere fleksibel. Læs mere her:

http://www.kina-portal.dk/kultur/mad/kinesisk-mad-alt.php
--------------------------------------------------------------------------------

'''Qi Gong/Chi Kung'''

Qi Gong af Torben Bremann – en tilstand af vågen opmærksomhed. Sphinx 2008. Gennemillustreret. 88 s. + DVD
Bogen har en fyldig indholdsoversigt s. 5. Den består af 4 dele: 1. del Introduktion til Qi Gong s. 10-18, 2. del Qi Gongs basisprincipper s. 20-27, 3. del Selve øvelserne s. 30-74, 4. del s. 76-83. Appendix s. 84-88.
Qi dvs. livsenergi, gong dvs. at arbejde med. Qi Gong  består af en række enkle øvelser, som enhver kan lære. De kræver ingen særlige forudsætninger, og selv kort tids anvendelse resulterer i øget fysisk og mentalt velvære.
DVD’en med øvelser fra bogen ligger i bogen.
Råd: vælg nogle få øvelser og brug dem jævnligt, fremfor at bruge for mange i en klasse/på et hold.
http://www.detukendtes.dk/qi_gong-p-85966.html


Man kan kontakte http://www.taiji4you.dk/dk/laerere.html hvis skolen ønsker en Taiji Quan- og/eller Qi Gong-dag.
--------------------------------------------------------------------------------

'''Taiji Quan/ Tai Chi Chuan'''

Dansk hjemmeside, hvor du kan få oplysninger, om hvad Taiji quan er. Tai Chi Chuan (eller blot Tai Chi) kender de fleste som en langsom, rytmisk og graciøs træningsform, der trænes i parker, have og indendørs. Faktisk kombinerer Tai Chi sofistikeret motion med healing, meditation og kampkunst. Der er også en liste over Tai Chi klasser:
http://www.chi.dk/ 


Aarhus Taiji Quan Forenings hjemmeside med artikler om Taiji, og hvor man kan kontakte den: 
http://www.aarhustaichi.dk/ 
Man kan kontakte http://www.taiji4you.dk/dk/laerere.html hvis skolen ønsker en Taiji Quan- og/eller Qi Gong-dag.
--------------------------------------------------------------------------------

'''Videns-café''' 

Introduktion og debatpanel med en eller flere Kina-specialister og to-tre elever udvalgte fra hold, der har arbejdet med Kina. En lærer som ordstyrer, der også tillader spørgsmål fra publikum. Der er mange muligheder, men er forslag til et emne kunne være Jordens Klima i 2004 satte Jyllands-Posten, støttet af Danida, fokus på jordens klima, herunder Kina. Opgaver til avisens artikler kan findes på nettet, projektets hjemmeside er:
http://www.klimaet.dk/
--------------------------------------------------------------------------------

'''Kinesisk mad i kantinen?'''

Kinesiske madopskrifter, flot side med masser af opskrifter:
http://en.foodno1.com/


Kinesiske helseopskrifter, tryk på helseopskrifter, så kommer der et arkiv frem fra A-Z, prøv at trykke ’t’ for tofu: http://www.mao.dk/


Riget i Midten - en introduktion til kinesisk kultur af Vivi Kjær og Bent Lerbæk Pedersen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Rigt illustreret. 230 s.
Beskrivelse: Det er en særdeles smukt organiseret introduktion til den traditionelle kinesiske kultur og et smukt og langtidsholdbart bogværk. I disse år er Kina inde en i voldsom udvikling, og vestlig indflydelse spiller en dominerende rolle - ikke mindst i byerne. At se nøjere på kinesisk kultur kan derfor virke som at betragte et tog, der er på vej væk fra stationen. Men man skal ikke lade sig narre. Båndene til fortiden er stadig stærke i Kina, og jo mere vi kender til fortiden, desto bedre forstår vi nutiden. Og med den position, Kina i dag indtager i verden, er det nødvendigt.
Indhold 1. Indledende bemærkninger 7-13, 2. Et rids af historien 14-49, 3. Skrift, sprog og maleri 50-81, 4. Religion og filosofi 82-111, 5. Kunsthåndværk og gaver til de døde 112-139, 6. Den kinesiske kalender og årets fester 140-155, 7. Familieliv og livets stadier 156-167, 8. Livets goder [det kinesiske køkken] og gode stunder 168-183, 9. Arkitektur og bolig 184-202, 10. Det luksuøse liv 203-217, 11. Hvad er så det kinesiske ved kineserne? 218- 220. Tidstavle 221-222. Forslag til videre læsning 223-226. Register 227-230.
www.nytnordiskforlag.dk eller søg den på nettet, hvis den er udsolgt. 
(S) Mange fag og skolens kantine


Kinesiske madopskrifter med billeder: http://travel.chinavista.com/recipe.php


Og spise med spisepinde, se her hvordan: http://travel.chinavista.com/show_culture-38.html
----

== Aktiviteter ud af skolen ==

Kunstudstillinger vil du normalt kunne se her på Opslagstavlen øverst under Korttidsnyheder
--------------------------------------------------------------------------------
'''Kinesiske film'''

Copenhagen International Film Festival viser normalt en eller flere kinesiske film. Læs eventuelt mere på:
http://www.cphpix.dk/n/a1.lasso 


Der er normalt kinesiske film på den årlige Copenhagen International Dokumentar Filmfestival. Søg 'Kina' og se titlerne her:
http://www.cphdox.dk/indexd.lasso
----
Tilbage til forsiden: [[KinaPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[KinaPortalen/Fag]]

Over til [[KinaPortalen/Storbyprojekt Beijing]]
----
----</text>
      <sha1>pa2ak4rirgce19bd7p6xcjoa018aopw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmarks førindustrielle bebyggelse</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6368</id>
    <revision>
      <id>35468</id>
      <parentid>35463</parentid>
      <timestamp>2022-08-07T14:34:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>/* Litteratur */ +6</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="119686" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn. Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år. Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885. Bunden indtrådte i 1536. Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten. På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver. Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper. 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711 med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Fra og med overgangen til middelalderen skete der flere ændringer i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast,&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. 

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele [[Vesteuropa]] af [[byldepest]], [[den sorte død]]. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet [[Falsled]] på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at [[Det Sydfynske Øhav|de sydfynske småøer]] i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af [[hjort]]e, [[dådyr]] og [[rådyr]] og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at [[Svendborg]]s borgere [[1253]], [[1287]] og [[1305]] fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på [[Thurø]], mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager [[1447]] borgerne over, at beboerne på [[Tåsinge]] havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra [[1480]] udvides denne klage til også at omfatte [[Thurø]], [[Strynø]], [[Strynøkalv]], [[Birkholm]], [[Hjortø]], [[Skarø]] og [[Drejø]] foruden [[Tåsinge]]. [[1518]] fik [[Strynø]] egen [[præst]], og inden reformationen blev [[Drejø]], [[Avernakø]] og [[Lyø]] egne [[sogn]]e&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at brydegårdene blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen [[Starreklinte]] ved [[Dragsholm]]. 1315 ejede [[Århus Domkapitel]] tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I [[1370]] var landsbyen overgået til [[Roskilde Bispestol]], som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og [[1591]] bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 341&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>ceuuy9sgduc7os4chl2ld52ykg7qcy6</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35469</id>
      <parentid>35468</parentid>
      <timestamp>2022-08-07T14:45:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>indsat noter</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="120155" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Fra og med overgangen til middelalderen skete der flere ændringer i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast,&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. 

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele [[Vesteuropa]] af [[byldepest]], [[den sorte død]]. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet [[Falsled]] på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at [[Det Sydfynske Øhav|de sydfynske småøer]] i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af [[hjort]]e, [[dådyr]] og [[rådyr]] og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at [[Svendborg]]s borgere [[1253]], [[1287]] og [[1305]] fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på [[Thurø]], mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager [[1447]] borgerne over, at beboerne på [[Tåsinge]] havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra [[1480]] udvides denne klage til også at omfatte [[Thurø]], [[Strynø]], [[Strynøkalv]], [[Birkholm]], [[Hjortø]], [[Skarø]] og [[Drejø]] foruden [[Tåsinge]]. [[1518]] fik [[Strynø]] egen [[præst]], og inden reformationen blev [[Drejø]], [[Avernakø]] og [[Lyø]] egne [[sogn]]e&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at brydegårdene blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen [[Starreklinte]] ved [[Dragsholm]]. 1315 ejede [[Århus Domkapitel]] tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I [[1370]] var landsbyen overgået til [[Roskilde Bispestol]], som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og [[1591]] bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 341&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>mrlrzg9rl8ifjohvz7valvfq1auji72</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35470</id>
      <parentid>35469</parentid>
      <timestamp>2022-08-07T14:51:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>/* Litteratur */ +1</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="120357" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Fra og med overgangen til middelalderen skete der flere ændringer i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast,&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. 

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele [[Vesteuropa]] af [[byldepest]], [[den sorte død]]. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet [[Falsled]] på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at [[Det Sydfynske Øhav|de sydfynske småøer]] i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af [[hjort]]e, [[dådyr]] og [[rådyr]] og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at [[Svendborg]]s borgere [[1253]], [[1287]] og [[1305]] fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på [[Thurø]], mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager [[1447]] borgerne over, at beboerne på [[Tåsinge]] havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra [[1480]] udvides denne klage til også at omfatte [[Thurø]], [[Strynø]], [[Strynøkalv]], [[Birkholm]], [[Hjortø]], [[Skarø]] og [[Drejø]] foruden [[Tåsinge]]. [[1518]] fik [[Strynø]] egen [[præst]], og inden reformationen blev [[Drejø]], [[Avernakø]] og [[Lyø]] egne [[sogn]]e&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at brydegårdene blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen [[Starreklinte]] ved [[Dragsholm]]. 1315 ejede [[Århus Domkapitel]] tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I [[1370]] var landsbyen overgået til [[Roskilde Bispestol]], som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og [[1591]] bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 341&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>ib97uivkwfk5ixyy7yhi05mzx3fjfs2</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35471</id>
      <parentid>35470</parentid>
      <timestamp>2022-08-07T14:53:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>/* Litteratur */ +1</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="120475" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Fra og med overgangen til middelalderen skete der flere ændringer i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast,&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. 

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele [[Vesteuropa]] af [[byldepest]], [[den sorte død]]. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet [[Falsled]] på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at [[Det Sydfynske Øhav|de sydfynske småøer]] i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af [[hjort]]e, [[dådyr]] og [[rådyr]] og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at [[Svendborg]]s borgere [[1253]], [[1287]] og [[1305]] fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på [[Thurø]], mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager [[1447]] borgerne over, at beboerne på [[Tåsinge]] havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra [[1480]] udvides denne klage til også at omfatte [[Thurø]], [[Strynø]], [[Strynøkalv]], [[Birkholm]], [[Hjortø]], [[Skarø]] og [[Drejø]] foruden [[Tåsinge]]. [[1518]] fik [[Strynø]] egen [[præst]], og inden reformationen blev [[Drejø]], [[Avernakø]] og [[Lyø]] egne [[sogn]]e&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at brydegårdene blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen [[Starreklinte]] ved [[Dragsholm]]. 1315 ejede [[Århus Domkapitel]] tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I [[1370]] var landsbyen overgået til [[Roskilde Bispestol]], som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og [[1591]] bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 341&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Svend Aage Hansen (anmeldelse): &quot;Befolkningsforløbet 1645-1960&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>a418ipfq4bw0xa46y6s9xznfhwpsdu9</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35474</id>
      <parentid>35471</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T07:55:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>udvidet en smule</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="120858" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

Der tegner sig i hovedsagen følgende demografiske forløb:
- en fremgangsbølge fra vikingetiden ind i middelalderen, fra 1348 afløst af et første tilbageslag indtil omkring 1400,
- en fremgangsbølge fra 1400-tallet over reformationen frem til omkring 1645, afløst af et nyt tilbageslag indtil 1660,
- en fremgangsbølge fra 1660 og frem over ind i den industrielle tidsalder.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Fra og med overgangen til middelalderen skete der flere ændringer i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast,&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. 

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele [[Vesteuropa]] af [[byldepest]], [[den sorte død]]. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet [[Falsled]] på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at [[Det Sydfynske Øhav|de sydfynske småøer]] i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af [[hjort]]e, [[dådyr]] og [[rådyr]] og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at [[Svendborg]]s borgere [[1253]], [[1287]] og [[1305]] fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på [[Thurø]], mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager [[1447]] borgerne over, at beboerne på [[Tåsinge]] havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra [[1480]] udvides denne klage til også at omfatte [[Thurø]], [[Strynø]], [[Strynøkalv]], [[Birkholm]], [[Hjortø]], [[Skarø]] og [[Drejø]] foruden [[Tåsinge]]. [[1518]] fik [[Strynø]] egen [[præst]], og inden reformationen blev [[Drejø]], [[Avernakø]] og [[Lyø]] egne [[sogn]]e&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at brydegårdene blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen [[Starreklinte]] ved [[Dragsholm]]. 1315 ejede [[Århus Domkapitel]] tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I [[1370]] var landsbyen overgået til [[Roskilde Bispestol]], som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og [[1591]] bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 341&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Svend Aage Hansen (anmeldelse): &quot;Befolkningsforløbet 1645-1960&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>ebr7bhx52g297c2fhqrwx0xppco7xu9</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35475</id>
      <parentid>35474</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T07:57:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="120873" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

Der tegner sig i hovedsagen følgende demografiske forløb:&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra vikingetiden ind i middelalderen, fra 1348 afløst af et første tilbageslag indtil omkring 1400,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1400-tallet over reformationen frem til omkring 1645, afløst af et nyt tilbageslag indtil 1660,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1660 og frem over ind i den industrielle tidsalder.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Fra og med overgangen til middelalderen skete der flere ændringer i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast,&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. 

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele [[Vesteuropa]] af [[byldepest]], [[den sorte død]]. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet [[Falsled]] på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at [[Det Sydfynske Øhav|de sydfynske småøer]] i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af [[hjort]]e, [[dådyr]] og [[rådyr]] og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at [[Svendborg]]s borgere [[1253]], [[1287]] og [[1305]] fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på [[Thurø]], mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager [[1447]] borgerne over, at beboerne på [[Tåsinge]] havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra [[1480]] udvides denne klage til også at omfatte [[Thurø]], [[Strynø]], [[Strynøkalv]], [[Birkholm]], [[Hjortø]], [[Skarø]] og [[Drejø]] foruden [[Tåsinge]]. [[1518]] fik [[Strynø]] egen [[præst]], og inden reformationen blev [[Drejø]], [[Avernakø]] og [[Lyø]] egne [[sogn]]e&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at brydegårdene blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen [[Starreklinte]] ved [[Dragsholm]]. 1315 ejede [[Århus Domkapitel]] tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I [[1370]] var landsbyen overgået til [[Roskilde Bispestol]], som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og [[1591]] bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 341&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Svend Aage Hansen (anmeldelse): &quot;Befolkningsforløbet 1645-1960&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>nvisp01d2a9r6uo0tcsnynt207pc98s</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35476</id>
      <parentid>35475</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T08:19:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>udvidet en smule</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="122788" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

Der tegner sig i hovedsagen følgende demografiske forløb:&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra vikingetiden ind i middelalderen, fra 1348 afløst af et første tilbageslag indtil omkring 1400,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1400-tallet over reformationen frem til omkring 1645, afløst af et nyt tilbageslag indtil 1660,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1660 og frem over ind i den industrielle tidsalder.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Danmark indledte middelalderen midt i en kraftig befolkningsvækst, men hvor denne vækst i vikingetiden havde udløst en udad vendt bevægelse i form af vikingetog og kolonisering (Danelagen med flere steder), så blev den i middelalderen i første omgang udløst som en indre kolonisering, nyopdyrkning og nye bebyggelser og tillige i en vist befolkningsvækst i de endnu ret fåtallige byer.

Senere, fra midten af 1100-tallet, fandt en del af befolkningsvæksten også udløsning i en ny udad vendt bevægelse, korstogene, som først rettede sig imod de slaviske kyster syd for Østersøen og senere også mod de baltiske kyster; også Holsten kom under dansk herredømme på denne tid. Korstogene bevirkede en oprettelse af nye byer især syd for Østersøen, hvilke voksede hurtigt i kraft af tysk kolonisation og dermed befordrede mulighederne for fortsat byvækst også i Danmark. I 1200-tallet skete der både vækst i ældre byer og oprettelse af nye købstæder, altovervejende på kongeligt initiativ.

Om størrelsesordenen af denne befolkningsvækst gives visse retningslinier: på grundlag af lensinddelingen, som omfattede kongeriget, Sønderjylland, Skåne, Halland og Blekinge og som sandsynligvis går tilbage netop til middelalderens begyndelse, kan den samlede befolkning i det danske rige omkring 1050 beregnes til henved 400.000 indbyggere, hvoraf de 250.000 boede i kongeriget fraset Sønderjylland og Skånelandene. Denne befolkning voksede til omkring 340.000 indbyggere på Valdemar Sejrs tid omkring 1230 og nåede op på omkring en halv million indbyggere i midten af 1300-tallet, da den blev ramt af kraftige tilbageslag.

Denne befolkningsudvikling var til dels mulig, fordi der på samme tid skete flere ændringer netop i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast i kraft af driftsomlægninger, hvorved det område, som landsbyen krævede, nu blev indskrænket og således gav visse muligheder for aflæggerbebyggelse på overdrev&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede, hvorved dele af befolkningsvæksten skete i disse bebyggelser.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. 

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele [[Vesteuropa]] af [[byldepest]], [[den sorte død]]. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet [[Falsled]] på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at [[Det Sydfynske Øhav|de sydfynske småøer]] i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af [[hjort]]e, [[dådyr]] og [[rådyr]] og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at [[Svendborg]]s borgere [[1253]], [[1287]] og [[1305]] fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på [[Thurø]], mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager [[1447]] borgerne over, at beboerne på [[Tåsinge]] havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra [[1480]] udvides denne klage til også at omfatte [[Thurø]], [[Strynø]], [[Strynøkalv]], [[Birkholm]], [[Hjortø]], [[Skarø]] og [[Drejø]] foruden [[Tåsinge]]. [[1518]] fik [[Strynø]] egen [[præst]], og inden reformationen blev [[Drejø]], [[Avernakø]] og [[Lyø]] egne [[sogn]]e&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at brydegårdene blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen [[Starreklinte]] ved [[Dragsholm]]. 1315 ejede [[Århus Domkapitel]] tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I [[1370]] var landsbyen overgået til [[Roskilde Bispestol]], som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og [[1591]] bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 341&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Svend Aage Hansen (anmeldelse): &quot;Befolkningsforløbet 1645-1960&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>fouxt69bf0elw2d5c8ri8v0mqujva9v</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35477</id>
      <parentid>35476</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T08:21:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="122791" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

Der tegner sig i hovedsagen følgende demografiske forløb:&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra vikingetiden ind i middelalderen, fra 1348 afløst af et første tilbageslag indtil omkring 1400,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1400-tallet over reformationen frem til omkring 1645, afløst af et nyt tilbageslag indtil 1660,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1660 og frem over ind i den industrielle tidsalder.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Danmark indledte middelalderen midt i en kraftig befolkningsvækst, men hvor denne vækst i vikingetiden havde udløst en udad vendt bevægelse i form af vikingetog og kolonisering (Danelagen med flere steder), så blev den i middelalderen i første omgang udløst som en indre kolonisering, nyopdyrkning og nye bebyggelser og tillige i en vist befolkningsvækst i de endnu ret fåtallige byer.

Senere, fra midten af 1100-tallet, fandt en del af befolkningsvæksten også udløsning i en ny udad vendt bevægelse, korstogene, som først rettede sig imod de slaviske kyster syd for Østersøen og senere også mod de baltiske kyster; også Holsten kom under dansk herredømme på denne tid. Korstogene bevirkede en oprettelse af nye byer især syd for Østersøen, hvilke voksede hurtigt i kraft af tysk kolonisation og dermed befordrede mulighederne for fortsat byvækst også i Danmark. I 1200-tallet skete der både vækst i ældre byer og oprettelse af nye købstæder, altovervejende på kongeligt initiativ.

Om størrelsesordenen af denne befolkningsvækst gives visse retningslinier: på grundlag af herredsinddelingen, som omfattede kongeriget, Sønderjylland, Skåne, Halland og Blekinge og som sandsynligvis går tilbage netop til middelalderens begyndelse, kan den samlede befolkning i det danske rige omkring 1050 beregnes til henved 400.000 indbyggere, hvoraf de 250.000 boede i kongeriget fraset Sønderjylland og Skånelandene. Denne befolkning voksede til omkring 340.000 indbyggere på Valdemar Sejrs tid omkring 1230 og nåede op på omkring en halv million indbyggere i midten af 1300-tallet, da den blev ramt af kraftige tilbageslag.

Denne befolkningsudvikling var til dels mulig, fordi der på samme tid skete flere ændringer netop i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast i kraft af driftsomlægninger, hvorved det område, som landsbyen krævede, nu blev indskrænket og således gav visse muligheder for aflæggerbebyggelse på overdrev&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede, hvorved dele af befolkningsvæksten skete i disse bebyggelser.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. 

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele [[Vesteuropa]] af [[byldepest]], [[den sorte død]]. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet [[Falsled]] på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at [[Det Sydfynske Øhav|de sydfynske småøer]] i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af [[hjort]]e, [[dådyr]] og [[rådyr]] og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at [[Svendborg]]s borgere [[1253]], [[1287]] og [[1305]] fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på [[Thurø]], mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager [[1447]] borgerne over, at beboerne på [[Tåsinge]] havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra [[1480]] udvides denne klage til også at omfatte [[Thurø]], [[Strynø]], [[Strynøkalv]], [[Birkholm]], [[Hjortø]], [[Skarø]] og [[Drejø]] foruden [[Tåsinge]]. [[1518]] fik [[Strynø]] egen [[præst]], og inden reformationen blev [[Drejø]], [[Avernakø]] og [[Lyø]] egne [[sogn]]e&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at brydegårdene blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen [[Starreklinte]] ved [[Dragsholm]]. 1315 ejede [[Århus Domkapitel]] tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I [[1370]] var landsbyen overgået til [[Roskilde Bispestol]], som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og [[1591]] bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 341&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Svend Aage Hansen (anmeldelse): &quot;Befolkningsforløbet 1645-1960&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>jwhdagasbeyp8x9m50ihlpg9u14bjp0</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35479</id>
      <parentid>35477</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T08:39:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="122938" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

Der tegner sig i hovedsagen følgende demografiske forløb:&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra vikingetiden ind i middelalderen, fra 1348 afløst af et første tilbageslag indtil omkring 1400,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1400-tallet over reformationen frem til omkring 1645, afløst af et nyt tilbageslag indtil 1660,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1660 og frem over ind i den industrielle tidsalder.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Danmark indledte middelalderen midt i en kraftig befolkningsvækst, men hvor denne vækst i vikingetiden havde udløst en udad vendt bevægelse i form af vikingetog og kolonisering (Danelagen med flere steder), så blev den i middelalderen i første omgang udløst som en indre kolonisering, nyopdyrkning og nye bebyggelser og tillige i en vist befolkningsvækst i de endnu ret fåtallige byer.

Senere, fra midten af 1100-tallet, fandt en del af befolkningsvæksten også udløsning i en ny udad vendt bevægelse, korstogene, som først rettede sig imod de slaviske kyster syd for Østersøen og senere også mod de baltiske kyster; også Holsten kom under dansk herredømme på denne tid. Korstogene bevirkede en oprettelse af nye byer især syd for Østersøen, hvilke voksede hurtigt i kraft af tysk kolonisation og dermed befordrede mulighederne for fortsat byvækst også i Danmark. I 1200-tallet skete der både vækst i ældre byer og oprettelse af nye købstæder, altovervejende på kongeligt initiativ.

Om størrelsesordenen af denne befolkningsvækst gives visse retningslinier: på grundlag af herredsinddelingen, som omfattede kongeriget, Sønderjylland, Skåne, Halland og Blekinge og som sandsynligvis går tilbage netop til middelalderens begyndelse, kan den samlede befolkning i det danske rige omkring 1050 beregnes til henved 400.000 indbyggere, hvoraf de 250.000 boede i kongeriget fraset Sønderjylland og Skånelandene. Denne befolkning voksede til omkring 340.000 indbyggere på Valdemar Sejrs tid omkring 1230 og nåede op på omkring en halv million indbyggere i midten af 1300-tallet, da den blev ramt af kraftige tilbageslag.

Denne befolkningsudvikling var til dels mulig, fordi der på samme tid skete flere ændringer netop i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast i kraft af driftsomlægninger, hvorved det område, som landsbyen krævede, nu blev indskrænket og således gav visse muligheder for aflæggerbebyggelse på overdrev&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede, hvorved dele af befolkningsvæksten skete i disse bebyggelser.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. Disse overdrev fik en underordnet betydning som områder for græsning for husdyrene og som forsyningsområder for gærdsel, brændsel og lignende.

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele [[Vesteuropa]] af [[byldepest]], [[den sorte død]]. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet [[Falsled]] på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at [[Det Sydfynske Øhav|de sydfynske småøer]] i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af [[hjort]]e, [[dådyr]] og [[rådyr]] og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at [[Svendborg]]s borgere [[1253]], [[1287]] og [[1305]] fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på [[Thurø]], mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager [[1447]] borgerne over, at beboerne på [[Tåsinge]] havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra [[1480]] udvides denne klage til også at omfatte [[Thurø]], [[Strynø]], [[Strynøkalv]], [[Birkholm]], [[Hjortø]], [[Skarø]] og [[Drejø]] foruden [[Tåsinge]]. [[1518]] fik [[Strynø]] egen [[præst]], og inden reformationen blev [[Drejø]], [[Avernakø]] og [[Lyø]] egne [[sogn]]e&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at brydegårdene blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen [[Starreklinte]] ved [[Dragsholm]]. 1315 ejede [[Århus Domkapitel]] tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I [[1370]] var landsbyen overgået til [[Roskilde Bispestol]], som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og [[1591]] bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 341&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Svend Aage Hansen (anmeldelse): &quot;Befolkningsforløbet 1645-1960&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>6vsduiybpac0tmls56wwd04jwtpuu70</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35480</id>
      <parentid>35479</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T10:06:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>indsat note</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="122974" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

Der tegner sig i hovedsagen følgende demografiske forløb:&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra vikingetiden ind i middelalderen, fra 1348 afløst af et første tilbageslag indtil omkring 1400,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1400-tallet over reformationen frem til omkring 1645, afløst af et nyt tilbageslag indtil 1660,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1660 og frem over ind i den industrielle tidsalder.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Danmark indledte middelalderen midt i en kraftig befolkningsvækst, men hvor denne vækst i vikingetiden havde udløst en udad vendt bevægelse i form af vikingetog og kolonisering (Danelagen med flere steder), så blev den i middelalderen i første omgang udløst som en indre kolonisering, nyopdyrkning og nye bebyggelser og tillige i en vist befolkningsvækst i de endnu ret fåtallige byer.

Senere, fra midten af 1100-tallet, fandt en del af befolkningsvæksten også udløsning i en ny udad vendt bevægelse, korstogene, som først rettede sig imod de slaviske kyster syd for Østersøen og senere også mod de baltiske kyster; også Holsten kom under dansk herredømme på denne tid. Korstogene bevirkede en oprettelse af nye byer især syd for Østersøen, hvilke voksede hurtigt i kraft af tysk kolonisation og dermed befordrede mulighederne for fortsat byvækst også i Danmark. I 1200-tallet skete der både vækst i ældre byer og oprettelse af nye købstæder, altovervejende på kongeligt initiativ.

Om størrelsesordenen af denne befolkningsvækst gives visse retningslinier: på grundlag af herredsinddelingen, som omfattede kongeriget, Sønderjylland, Skåne, Halland og Blekinge og som sandsynligvis går tilbage netop til middelalderens begyndelse, kan den samlede befolkning i det danske rige omkring 1050 beregnes til henved 400.000 indbyggere, hvoraf de 250.000 boede i kongeriget fraset Sønderjylland og Skånelandene. Denne befolkning voksede til omkring 340.000 indbyggere på Valdemar Sejrs tid omkring 1230 og nåede op på omkring en halv million indbyggere i midten af 1300-tallet, da den blev ramt af kraftige tilbageslag.

Denne befolkningsudvikling var til dels mulig, fordi der på samme tid skete flere ændringer netop i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast i kraft af driftsomlægninger, hvorved det område, som landsbyen krævede, nu blev indskrænket og således gav visse muligheder for aflæggerbebyggelse på overdrev&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede, hvorved dele af befolkningsvæksten skete i disse bebyggelser.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 76&lt;/ref&gt;

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. Disse overdrev fik en underordnet betydning som områder for græsning for husdyrene og som forsyningsområder for gærdsel, brændsel og lignende.

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele [[Vesteuropa]] af [[byldepest]], [[den sorte død]]. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet [[Falsled]] på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at [[Det Sydfynske Øhav|de sydfynske småøer]] i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af [[hjort]]e, [[dådyr]] og [[rådyr]] og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at [[Svendborg]]s borgere [[1253]], [[1287]] og [[1305]] fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på [[Thurø]], mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager [[1447]] borgerne over, at beboerne på [[Tåsinge]] havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra [[1480]] udvides denne klage til også at omfatte [[Thurø]], [[Strynø]], [[Strynøkalv]], [[Birkholm]], [[Hjortø]], [[Skarø]] og [[Drejø]] foruden [[Tåsinge]]. [[1518]] fik [[Strynø]] egen [[præst]], og inden reformationen blev [[Drejø]], [[Avernakø]] og [[Lyø]] egne [[sogn]]e&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at brydegårdene blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen [[Starreklinte]] ved [[Dragsholm]]. 1315 ejede [[Århus Domkapitel]] tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I [[1370]] var landsbyen overgået til [[Roskilde Bispestol]], som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og [[1591]] bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 341&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Svend Aage Hansen (anmeldelse): &quot;Befolkningsforløbet 1645-1960&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>kpzdg504jt4vo1tq4aarrzcns7jgflv</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35481</id>
      <parentid>35480</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T10:16:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>indsat noter</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="123236" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

Der tegner sig i hovedsagen følgende demografiske forløb:&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra vikingetiden ind i middelalderen, fra 1348 afløst af et første tilbageslag indtil omkring 1400,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1400-tallet over reformationen frem til omkring 1645, afløst af et nyt tilbageslag indtil 1660,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1660 og frem over ind i den industrielle tidsalder.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Danmark indledte middelalderen midt i en kraftig befolkningsvækst, men hvor denne vækst i vikingetiden havde udløst en udad vendt bevægelse i form af vikingetog og kolonisering (Danelagen med flere steder), så blev den i middelalderen i første omgang udløst som en indre kolonisering, nyopdyrkning og nye bebyggelser og tillige i en vist befolkningsvækst i de endnu ret fåtallige byer.

Senere, fra midten af 1100-tallet, fandt en del af befolkningsvæksten også udløsning i en ny udad vendt bevægelse, korstogene, som først rettede sig imod de slaviske kyster syd for Østersøen og senere også mod de baltiske kyster; også Holsten kom under dansk herredømme på denne tid. Korstogene bevirkede en oprettelse af nye byer især syd for Østersøen, hvilke voksede hurtigt i kraft af tysk kolonisation og dermed befordrede mulighederne for fortsat byvækst også i Danmark. I 1200-tallet skete der både vækst i ældre byer og oprettelse af nye købstæder, altovervejende på kongeligt initiativ.

Om størrelsesordenen af denne befolkningsvækst gives visse retningslinier: på grundlag af herredsinddelingen, som omfattede kongeriget, Sønderjylland, Skåne, Halland og Blekinge&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 78f&lt;/ref&gt; og som sandsynligvis går tilbage netop til middelalderens begyndelse&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 77&lt;/ref&gt;, kan den samlede befolkning i det danske rige omkring 1050 beregnes til henved 400.000 indbyggere&lt;ref&gt;Velschow (1843), s. 15&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Ers 1885 568&quot;/&gt;, hvoraf de 250.000 boede i kongeriget fraset Sønderjylland og Skånelandene&lt;ref name=&quot;Ers 1885 568&quot;&gt;Erslev (1885), s. 568&lt;/ref&gt;. Denne befolkning voksede til omkring 340.000 indbyggere på Valdemar Sejrs tid omkring 1230 (og 600.000 i hele riget)&lt;ref name=&quot;Ers 1885 565&quot;&gt;Erslev (1885), s. 565&lt;/ref&gt; og nåede op på omkring en halv million indbyggere i midten af 1300-tallet, da den blev ramt af kraftige tilbageslag.

Denne befolkningsudvikling var til dels mulig, fordi der på samme tid skete flere ændringer netop i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast i kraft af driftsomlægninger, hvorved det område, som landsbyen krævede, nu blev indskrænket og således gav visse muligheder for aflæggerbebyggelse på overdrev&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede, hvorved dele af befolkningsvæksten skete i disse bebyggelser.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 76&lt;/ref&gt;

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. Disse overdrev fik en underordnet betydning som områder for græsning for husdyrene og som forsyningsområder for gærdsel, brændsel og lignende.

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele [[Vesteuropa]] af [[byldepest]], [[den sorte død]]. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet [[Falsled]] på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at [[Det Sydfynske Øhav|de sydfynske småøer]] i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af [[hjort]]e, [[dådyr]] og [[rådyr]] og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at [[Svendborg]]s borgere [[1253]], [[1287]] og [[1305]] fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på [[Thurø]], mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager [[1447]] borgerne over, at beboerne på [[Tåsinge]] havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra [[1480]] udvides denne klage til også at omfatte [[Thurø]], [[Strynø]], [[Strynøkalv]], [[Birkholm]], [[Hjortø]], [[Skarø]] og [[Drejø]] foruden [[Tåsinge]]. [[1518]] fik [[Strynø]] egen [[præst]], og inden reformationen blev [[Drejø]], [[Avernakø]] og [[Lyø]] egne [[sogn]]e&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at brydegårdene blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen [[Starreklinte]] ved [[Dragsholm]]. 1315 ejede [[Århus Domkapitel]] tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I [[1370]] var landsbyen overgået til [[Roskilde Bispestol]], som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og [[1591]] bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 341&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Svend Aage Hansen (anmeldelse): &quot;Befolkningsforløbet 1645-1960&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>qosy7r12cfdqz05eu5jrltaig84p8fg</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35482</id>
      <parentid>35481</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T10:40:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>udvidet en smule</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="123975" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

Der tegner sig i hovedsagen følgende demografiske forløb:&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra vikingetiden ind i middelalderen, fra 1348 afløst af et første tilbageslag indtil omkring 1400,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1400-tallet over reformationen frem til omkring 1645, afløst af et nyt tilbageslag indtil 1660,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1660 og frem over ind i den industrielle tidsalder.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Danmark indledte middelalderen midt i en kraftig befolkningsvækst, men hvor denne vækst i vikingetiden havde udløst en udad vendt bevægelse i form af vikingetog og kolonisering (Danelagen med flere steder), så blev den i middelalderen i første omgang udløst som en indre kolonisering, nyopdyrkning og nye bebyggelser og tillige i en vist befolkningsvækst i de endnu ret fåtallige byer.

Senere, fra midten af 1100-tallet, fandt en del af befolkningsvæksten også udløsning i en ny udad vendt bevægelse, korstogene, som først rettede sig imod de slaviske kyster syd for Østersøen og senere også mod de baltiske kyster; også Holsten kom under dansk herredømme på denne tid. Korstogene bevirkede en oprettelse af nye byer især syd for Østersøen, hvilke voksede hurtigt i kraft af tysk kolonisation og dermed befordrede mulighederne for fortsat byvækst også i Danmark. I 1200-tallet skete der både vækst i ældre byer og oprettelse af nye købstæder, altovervejende på kongeligt initiativ.

Om størrelsesordenen af denne befolkningsvækst gives visse retningslinier: på grundlag af herredsinddelingen, som omfattede kongeriget, Sønderjylland, Skåne, Halland og Blekinge&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 78f&lt;/ref&gt; og som sandsynligvis går tilbage netop til middelalderens begyndelse&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 77&lt;/ref&gt;, kan den samlede befolkning i det danske rige omkring 1050 beregnes til henved 400.000 indbyggere&lt;ref&gt;Velschow (1843), s. 15&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Ers 1885 568&quot;/&gt;, hvoraf de 250.000 boede i kongeriget fraset Sønderjylland og Skånelandene&lt;ref name=&quot;Ers 1885 568&quot;&gt;Erslev (1885), s. 568&lt;/ref&gt;. Denne befolkning voksede til omkring 340.000 indbyggere på Valdemar Sejrs tid omkring 1230 (og 600.000 i hele riget)&lt;ref name=&quot;Ers 1885 565&quot;&gt;Erslev (1885), s. 565&lt;/ref&gt; og nåede op på omkring en halv million indbyggere i midten af 1300-tallet, da den blev ramt af kraftige tilbageslag.

Denne befolkningsudvikling var til dels mulig, fordi der på samme tid skete flere ændringer netop i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast i kraft af driftsomlægninger, hvorved det område, som landsbyen krævede, nu blev indskrænket og således gav visse muligheder for aflæggerbebyggelse på overdrev&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede, hvorved dele af befolkningsvæksten skete i disse bebyggelser.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 76&lt;/ref&gt;

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. Disse overdrev fik en underordnet betydning som områder for græsning for husdyrene og som forsyningsområder for gærdsel, brændsel og lignende.

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele Vesteuropa af byldepest, den sorte død. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;. Det samlede omfang, af den befolkningsnedgang, som ramte landet i løbet af en kort årrække, er vanskelig at fastslå, blandt andet forde de enkelte egne blev ramt uens, men på grundlag af samtidigt brevstof, især adkomstbreve, tegner der sig et billede, hvor landet umiddelbart ramtes af en tilbagegang på en tidendedel, der imidlertid voksede til en fjerdedel i begyndelsen af 1400-tallet.&lt;ref name=&quot;CAC 1963 346&quot;&gt;Christensen (1963), s. 346&lt;/ref&gt; Forudsat, at dette afspejler de faktiske forhold, i det mindste hvad angår den arbejdsdygtige befolkning, tyder dette på en befolkningsnedgang på omkring 100.000 mennesker til omkring 400.000 indbyggere i begyndelsen af 1400-tallet.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet Falsled på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at de sydfynske småøer i Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af hjorte, dådyr og rådyr og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at Svendborgs borgere 1253, 1287 og 1305 fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på Thurø, mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager 1447 borgerne over, at beboerne på Tåsinge havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra 1480 udvides denne klage til også at omfatte Thurø, Strynø, Strynøkalv, Birkholm, Hjortø, Skarø og Drejø foruden Tåsinge. 1518 fik Strynø egen præst, og inden reformationen blev Drejø, Avernakø og Lyø egne sogne&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at det hidtidige godssystem bestående af nogle få brydegårde suppleret med et antal gårdsædestavne med minimalt jordtilliggende og en rolle som arbejdskraft for brydegårdene&lt;ref name=&quot;CAC 1963 257&quot;&gt;Christensen (1963), s. 257&lt;/ref&gt;, blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen Starreklinte ved Dragsholm. 1315 ejede Århus Domkapitel tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I 1370 var landsbyen overgået til Roskilde Bispestol, som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og 1591 bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref name=&quot;CAC 1963 258&quot;&gt;Christensen (1963), s. 258&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* [[Ejler Alkjær]]: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* [[Steen B. Böcher]]: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Svend Aage Hansen (anmeldelse): &quot;Befolkningsforløbet 1645-1960&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>0g7s2gsxervdlf5nyuejwt2lhg3dxxr</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35483</id>
      <parentid>35482</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T10:43:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>/* Litteratur */ +1</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="124136" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

Der tegner sig i hovedsagen følgende demografiske forløb:&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra vikingetiden ind i middelalderen, fra 1348 afløst af et første tilbageslag indtil omkring 1400,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1400-tallet over reformationen frem til omkring 1645, afløst af et nyt tilbageslag indtil 1660,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1660 og frem over ind i den industrielle tidsalder.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Danmark indledte middelalderen midt i en kraftig befolkningsvækst, men hvor denne vækst i vikingetiden havde udløst en udad vendt bevægelse i form af vikingetog og kolonisering (Danelagen med flere steder), så blev den i middelalderen i første omgang udløst som en indre kolonisering, nyopdyrkning og nye bebyggelser og tillige i en vist befolkningsvækst i de endnu ret fåtallige byer.

Senere, fra midten af 1100-tallet, fandt en del af befolkningsvæksten også udløsning i en ny udad vendt bevægelse, korstogene, som først rettede sig imod de slaviske kyster syd for Østersøen og senere også mod de baltiske kyster; også Holsten kom under dansk herredømme på denne tid. Korstogene bevirkede en oprettelse af nye byer især syd for Østersøen, hvilke voksede hurtigt i kraft af tysk kolonisation og dermed befordrede mulighederne for fortsat byvækst også i Danmark. I 1200-tallet skete der både vækst i ældre byer og oprettelse af nye købstæder, altovervejende på kongeligt initiativ.

Om størrelsesordenen af denne befolkningsvækst gives visse retningslinier: på grundlag af herredsinddelingen, som omfattede kongeriget, Sønderjylland, Skåne, Halland og Blekinge&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 78f&lt;/ref&gt; og som sandsynligvis går tilbage netop til middelalderens begyndelse&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 77&lt;/ref&gt;, kan den samlede befolkning i det danske rige omkring 1050 beregnes til henved 400.000 indbyggere&lt;ref&gt;Velschow (1843), s. 15&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Ers 1885 568&quot;/&gt;, hvoraf de 250.000 boede i kongeriget fraset Sønderjylland og Skånelandene&lt;ref name=&quot;Ers 1885 568&quot;&gt;Erslev (1885), s. 568&lt;/ref&gt;. Denne befolkning voksede til omkring 340.000 indbyggere på Valdemar Sejrs tid omkring 1230 (og 600.000 i hele riget)&lt;ref name=&quot;Ers 1885 565&quot;&gt;Erslev (1885), s. 565&lt;/ref&gt; og nåede op på omkring en halv million indbyggere i midten af 1300-tallet, da den blev ramt af kraftige tilbageslag.

Denne befolkningsudvikling var til dels mulig, fordi der på samme tid skete flere ændringer netop i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast i kraft af driftsomlægninger, hvorved det område, som landsbyen krævede, nu blev indskrænket og således gav visse muligheder for aflæggerbebyggelse på overdrev&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede, hvorved dele af befolkningsvæksten skete i disse bebyggelser.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 76&lt;/ref&gt;

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. Disse overdrev fik en underordnet betydning som områder for græsning for husdyrene og som forsyningsområder for gærdsel, brændsel og lignende.

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===
==== Landsbyerne ====

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele Vesteuropa af byldepest, den sorte død. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;. Det samlede omfang, af den befolkningsnedgang, som ramte landet i løbet af en kort årrække, er vanskelig at fastslå, blandt andet forde de enkelte egne blev ramt uens, men på grundlag af samtidigt brevstof, især adkomstbreve, tegner der sig et billede, hvor landet umiddelbart ramtes af en tilbagegang på en tidendedel, der imidlertid voksede til en fjerdedel i begyndelsen af 1400-tallet.&lt;ref name=&quot;CAC 1963 346&quot;&gt;Christensen (1963), s. 346&lt;/ref&gt; Forudsat, at dette afspejler de faktiske forhold, i det mindste hvad angår den arbejdsdygtige befolkning, tyder dette på en befolkningsnedgang på omkring 100.000 mennesker til omkring 400.000 indbyggere i begyndelsen af 1400-tallet.

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet Falsled på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at de sydfynske småøer i Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af hjorte, dådyr og rådyr og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at Svendborgs borgere 1253, 1287 og 1305 fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på Thurø, mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager 1447 borgerne over, at beboerne på Tåsinge havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra 1480 udvides denne klage til også at omfatte Thurø, Strynø, Strynøkalv, Birkholm, Hjortø, Skarø og Drejø foruden Tåsinge. 1518 fik Strynø egen præst, og inden reformationen blev Drejø, Avernakø og Lyø egne sogne&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at det hidtidige godssystem bestående af nogle få brydegårde suppleret med et antal gårdsædestavne med minimalt jordtilliggende og en rolle som arbejdskraft for brydegårdene&lt;ref name=&quot;CAC 1963 257&quot;&gt;Christensen (1963), s. 257&lt;/ref&gt;, blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen Starreklinte ved Dragsholm. 1315 ejede Århus Domkapitel tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I 1370 var landsbyen overgået til Roskilde Bispestol, som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og 1591 bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref name=&quot;CAC 1963 258&quot;&gt;Christensen (1963), s. 258&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* Aage Aagesen: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* Ejler Alkjær: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* Steen B. Böcher: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* C.A. Christensen: &quot;Ændringerne i landsbyens økonomiske og sociale struktur i det 14. og 15. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 12, række 1; 1963; s. 257-349)
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Svend Aage Hansen (anmeldelse): &quot;Befolkningsforløbet 1645-1960&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>8wd5rqgpa6a8dvr0hjsajy2ux6mb6ng</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>35484</id>
      <parentid>35483</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T11:36:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>omflyttet afsnit</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="124137" xml:space="preserve">'''Danmarks førindustrielle bebyggelse''' befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, [[boplads]]erne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. 

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt.

== Bebyggelseskategorier ==

Der skelnes efter graden af sammensathed mellem:&lt;br/&gt; 
- ''den enkelte [[bygning]]'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,&lt;br/&gt;
- ''samlede [[ejendom]]me'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og&lt;br/&gt;
- ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som [[husklynge]], [[by]] eller [[stad]] – ofte som efterhængt led ([[landsby]], [[stationsby]], [[villaby]], [[købstad]], [[forstad]]).

== Bebyggelsestyper ==

Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart.

''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:&lt;br/&gt;
- bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',&lt;br/&gt;
- bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.&lt;br/&gt;
Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde.

''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde).

=== ''Landskabets indflydelse'' ===

[[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.&lt;br /&gt;&quot;''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''&lt;br /&gt;''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.&lt;br /&gt;''Vores landskab''&quot;.&lt;br /&gt;(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]]

Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:&lt;br/&gt;
- landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);&lt;br/&gt;
- havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:&lt;br/&gt;
- betydningen af fiskerige farvande,&lt;br/&gt;
- betydningen af sejlbare farvande;&lt;br/&gt;
- vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;&lt;br/&gt;
- vindkraftens indvirkning;&lt;br/&gt;
- forekomsten af udnyttelige råstoffer;&lt;br/&gt;
- landskabsæstetiske forholds indvirkning.

Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:&lt;br/&gt;
- vejnettets indvirkning;&lt;br/&gt;
- ejendomsforholdenes indvirkning;&lt;br/&gt;
- lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende).

Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;5&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840)
|-
! Grundfunktion
! Landskabelig tilknytning
! Indbyggernes næringsvej
! Enkeltejendomme
! Samlede bebyggelser
|-
| Fiskeri
| Levested for spisefisk
| Fiskeri
| Fiskerhus
| Fiskerleje
|-
| Jordbrug
| Agerland, eng
| Landbrug
| Herregård, enestegård, husmandssted
| Landsby
|-
| Skovbrug
| Skov
| Skovbrug
| Skovfogedbolig
| -
|-
| Vejfærdsel
| Vejanlæg
| Beværtning
| Landevejskro
| -
|-
| Søfart
| Sejlbart farvand
| Skibsfart
| Udskibningssted
| Ladeplads, Skipperby
|-
| -
| -
| Færgefart
| Færgegård
| -
|-
| -
| -
| Toldvæsen
| Toldembedsbolig
| -
|-
| -
| -
| Fyrvæsen
| Fyrtårn, (fyrskib)
| -
|-
| Fremstilling
| Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand)
| Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed
| Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle
| Fabriksby (fabrik med arbejderboliger)
|-
| Oplandsfunktion
| Vejknudepunkt
| Gæstgiveri
| Kro
| Handelsplads, Flække, købstad
|-
| -
| -
| Handel
| Høkerbod, købmandshandel
| -
|-
| -
| -
| Samfærdsel
| Postsamlingssted
| -
|-
| -
| -
| Retsvæsen
| Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus
| -
|-
| -
| -
| Trosvæsen
| Kirke, kapel, kloster
| -
|-
| -
| -
| Uddannelse
| Folkeskole, Folkehøjskole/højskole
| -
|-
| -
| -
| Sundhedsvæsen
| Lægebolig, apotek
| -
|-
| -
| -
| Forsorg
| Alderdomshjem, hospital, fattiggård
| -
|-
| Ferie, fritid
| Landskabelig skønhed
| Landliggertjenester
| Landsted, kursted, feriehotel
| Landliggerområde
|}

== Konjunkturbetingede forholds indflydelse ==

Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold.

=== ''Klimatiske svingninger'' ===
Klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder.

Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. 

Forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte beskrive en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med Ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 308f&lt;/ref&gt; Disse forhold har blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;&gt;Vibe (1982), s. 309&lt;/ref&gt; og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden.

Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod Ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 309&quot;/&gt; Da Ekliptika og Ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge, være størst effekt af denne i Polhavet når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 311&quot;&gt;Vibe (1982), s. 311&lt;/ref&gt;

Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;&gt;Vibe (1982), s. 312&lt;/ref&gt; Bunden indtrådte i 1536.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;&gt;Vibe (1982), s. 313&lt;/ref&gt; Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 312&quot;/&gt; På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 319&quot;&gt;Vibe (1982), s. 319&lt;/ref&gt; Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 313&quot;/&gt; 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 314&quot;&gt;Vibe (1982), s. 314&lt;/ref&gt; men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711&lt;ref name=&quot;Vibe 1982 318&quot;&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes.

=== ''Den demografiske udvikling'' ===
Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. 
 
De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag.

Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling.

Der tegner sig i hovedsagen følgende demografiske forløb:&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra vikingetiden ind i middelalderen, fra 1348 afløst af et første tilbageslag indtil omkring 1400,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1400-tallet over reformationen frem til omkring 1645, afløst af et nyt tilbageslag indtil 1660,&lt;br/&gt;
- en fremgangsbølge fra 1660 og frem over ind i den industrielle tidsalder.

=== ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' ===
Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen.

Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side.

=== ''Et kompleks samspil'' === 
Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde.

Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne.

== Middelalderen (1050-1536) ==
Danmark indledte middelalderen midt i en kraftig befolkningsvækst, men hvor denne vækst i vikingetiden havde udløst en udad vendt bevægelse i form af vikingetog og kolonisering (Danelagen med flere steder), så blev den i middelalderen i første omgang udløst som en indre kolonisering, nyopdyrkning og nye bebyggelser og tillige i en vist befolkningsvækst i de endnu ret fåtallige byer.

Senere, fra midten af 1100-tallet, fandt en del af befolkningsvæksten også udløsning i en ny udad vendt bevægelse, korstogene, som først rettede sig imod de slaviske kyster syd for Østersøen og senere også mod de baltiske kyster; også Holsten kom under dansk herredømme på denne tid. Korstogene bevirkede en oprettelse af nye byer især syd for Østersøen, hvilke voksede hurtigt i kraft af tysk kolonisation og dermed befordrede mulighederne for fortsat byvækst også i Danmark. I 1200-tallet skete der både vækst i ældre byer og oprettelse af nye købstæder, altovervejende på kongeligt initiativ.

Om størrelsesordenen af denne befolkningsvækst gives visse retningslinier: på grundlag af herredsinddelingen, som omfattede kongeriget, Sønderjylland, Skåne, Halland og Blekinge&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 78f&lt;/ref&gt; og som sandsynligvis går tilbage netop til middelalderens begyndelse&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 77&lt;/ref&gt;, kan den samlede befolkning i det danske rige omkring 1050 beregnes til henved 400.000 indbyggere&lt;ref&gt;Velschow (1843), s. 15&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Ers 1885 568&quot;/&gt;, hvoraf de 250.000 boede i kongeriget fraset Sønderjylland og Skånelandene&lt;ref name=&quot;Ers 1885 568&quot;&gt;Erslev (1885), s. 568&lt;/ref&gt;. Denne befolkning voksede til omkring 340.000 indbyggere på Valdemar Sejrs tid omkring 1230 (og 600.000 i hele riget)&lt;ref name=&quot;Ers 1885 565&quot;&gt;Erslev (1885), s. 565&lt;/ref&gt; og nåede op på omkring en halv million indbyggere i midten af 1300-tallet, da den blev ramt af kraftige tilbageslag.

Denne befolkningsudvikling var til dels mulig, fordi der på samme tid skete flere ændringer netop i bebyggelsesforholdene:&lt;br/&gt;
- for det første blev bebyggelsen nu stedfast i kraft af driftsomlægninger, hvorved det område, som landsbyen krævede, nu blev indskrænket og således gav visse muligheder for aflæggerbebyggelse på overdrev&lt;br/&gt;
- for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede, hvorved dele af befolkningsvæksten skete i disse bebyggelser.

Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536).

=== ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' ===
==== Kirkerne ====

[[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|[[Sonnerup Kirke]].]]

Det begyndte med Vorherre.

Da [[kristendom]]men slog igennem som den førende [[tro]]sretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket &quot;''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''&quot; (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring [[1075]], opgjorde [[Adam af Bremen]] kristendommens gennemslagskraft således: &quot;''Den skønneste danske landsdel er [[Skåne|Sconien]], hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på [[korn]] og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som [[Sjælland|Seland]], nemlig 300, mens [[Jylland|Judland]] kun skal have halvt så mange og [[Fyn|Fun]] kun en tredjedel''&quot;&lt;ref&gt;gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering&lt;/ref&gt;. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&amp;nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232&lt;/ref&gt;.

==== Landsbyerne ====

En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret [[dyrkningssystem|driftsform]], vangebruget (først [[tovangsbrug|tovangs]]-, siden [[trevangsbrug]]) og et nyt redskab, [[hjulplov]]en, der stillede større krav til trækkraften end den gamle [[ard]], og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen [[vikingetid]]/tidlig [[middelalder]]&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282&lt;/ref&gt;, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år [[1100]] indførtes [[tiende]]n som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232&lt;/ref&gt;. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268&lt;/ref&gt;, ligesom [[sogn]]et blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 76&lt;/ref&gt;

En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i &quot;vandre-omdriften&quot;, nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. Disse overdrev fik en underordnet betydning som områder for græsning for husdyrene og som forsyningsområder for gærdsel, brændsel og lignende.

===== Adelby =====
Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – [[torp (landsby)|torper]] – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med [[skov]] og [[krat]], som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette [[rydningsby]]er. 

En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer&lt;/ref&gt;. 

I [[Jyske Lov]] fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks [[Sjællandske Lov]] fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;.

Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden.

==== Krongodset ====

Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': &quot;''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød &quot;landet&quot; (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle &quot;lovfaste&quot; mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.''
''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''.&quot; &quot;''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''.&quot;&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 19f&lt;/ref&gt; Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner&lt;ref&gt;Arup&lt;/ref&gt;, fra [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]] over [[Knud den Hellige]], [[Knud Lavard]], [[Valdemar den Store]] og med [[Valdemar Sejr]]s kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt.

''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil&lt;ref&gt;Fenger, s. 159-169&lt;/ref&gt;. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden&lt;ref&gt;Fenger, s. 87-97&lt;/ref&gt;. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne&lt;ref&gt;Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313&lt;/ref&gt;. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f&lt;/ref&gt; Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76&lt;/ref&gt;. 

Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af [[kongsgård]]e med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige [[købstad]]sdannelser kommet til før [[1140]], ubeboede [[ø]]er, [[halvø]]er, [[næs (halvø)|næs]] og [[skov]]e (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som [[Friesland]], [[Bornholm]], [[Rygen]] og [[Femern]]. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på [[Falster]], [[Lolland]], [[Sydlangeland]], Vest- og [[Sydsjælland]]. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet &quot;''[[Rigs vandring]]''&quot;&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f&lt;/ref&gt; fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i [[Knud den Hellige]]s gavebrev af [[1085]] bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. [[Niels af Danmark|Kong Niels]] fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i [[leding]]svæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til ([[danefæ]]), desuden forstrande samt alle [[vrag]], der drev ind på stranden, og i ''[[Kong Valdemars Jordebog]]'' fra omkring [[1230]] ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset.

Det var imidlertid [[hird]]en, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra [[kongsgård]] til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte [[herred]]er&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff&lt;/ref&gt;. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere [[leding]]spligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt&lt;ref&gt;Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143&lt;/ref&gt; og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f&lt;/ref&gt;. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at [[Hvideslægten]] på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259&lt;/ref&gt;.

==== Klostrene ====
[[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]]
Allerede i den tidligere middelalder nåede [[kloster]]bevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: [[cistercienser]]e, [[dominikaner]]e og [[franciskaner]]e.

Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet ([[Esrum Kloster|Esrum]], [[Knardrup Kloster|Knardrup]], [[Ryd Kloster|Ryd]], [[Herrevad Kloster|Herrevad]], [[Tvis Kloster|Tvis]], [[Veng Kloster|Veng]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Øm Kloster|Øm]]), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre.

Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes
franciskanerklostrene som følger&lt;ref&gt;Vellev&lt;/ref&gt;: [[Ribe]] ([[1232]]), [[Slesvig by|Slesvig]] ([[1234]]), [[Viborg]] ([[1235]]), [[Randers]] ([[1236]]), [[Svendborg]] ([[1236]]), [[Roskilde]] (M: [[1237]], K: [[1256]]), [[København]] (M: [[1238]], K: [[1505]]), [[Lund (Sverige)|Lund]] ([[1238]]), [[Tønder]] ([[1238]]), [[Kalundborg]] ([[1239]]), [[Næstved]] ([[1240]]), [[Ålborg]] ([[1250]]), [[Horsens]] ([[1261]]), [[Flensborg]] ([[1263]]), [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] ([[1267]]), [[Ystad]] ([[1267]]), [[Odense]] (M: [[1279]], K: [[1521]]), [[Nysted]] ([[1286]]), [[Kolding]] ([[1288]]), [[Malmø]] ([[1419]]), [[Nykøbing Falster]] ([[1419]]), [[Helsingør]] ([[1420]]), [[Køge]] ([[1484]]), [[Torkø]] (ca. [[1489]]), [[Halmstad]] ([[1494]]), [[Husum (Slesvig)|Husum]] ([[1494]]).

Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Sønderjylland]]) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for [[Øresund]] (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til [[Ejderen]]), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive [[munkeorden]]er i udlandet, medbragte kundskaber om [[lægekunst]] og lægende og helbredende [[urt]]er, som dyrkedes i [[klosterhave]]rne, forstod sig på [[sygdom]]me og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171-177&lt;/ref&gt;. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under &quot;den døde hånd&quot;, så blev den der&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305&lt;/ref&gt;. Ved reformationen havde [[Sorø Kloster]] 625 gårde, [[Mariager Kloster]] over 400 gårde, [[Vitskøl Kloster]], [[Esrum Kloster]] og [[Herrevad Kloster|Herredvad Kloster]] hver omkring 300 gårde, [[Sankt Hans Kloster]] på Fyn 100, [[Holme Kloster]], 120 gårde, [[Sankt Knuds Kloster]] 240 gårde og [[Dalum Kloster]] 270 gårde. [[Odense bispegods]] omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]]. [[Roskilde bispegods]] omfattede ikke mindre end 2600 gårde&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4&lt;/ref&gt;.

Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af &quot;grangier&quot; eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306&lt;/ref&gt;.

==== Møllerne ====
[[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for [[Århus]].]]

Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:&lt;br/&gt; 
- i kong [[Valdemar den Store]]s [[privilegium]] fra [[1161]] til klosteret i [[Tommerup]] omtales 5 [[vandmølle]]r, blandt andet en [[valkemølle]] til fremstilling af [[uldstof]]fer&lt;ref&gt;Fenger, s. 174&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
- [[1175]] bestemte kong Valdemar, at borgerne i [[Odense]] skulle lade deres korn formale på [[Munke Mølle]], og 1193 afstod [[nonne]]rne på Nonneborg (senere [[Dalum Kloster]]) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.&lt;br/&gt;
- [[1242]] kom [[Sankt Knuds Kloster]] i besiddelse af [[Ejby mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97&gt;Porsmose 1987, s. 97&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[Sorø Kloster]] havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&amp;nbsp;km lang [[kanal]] til [[Tuelsø]]&lt;ref&gt;Hørby, s. 88&lt;/ref&gt;.&lt;br/&gt;
Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:&lt;br/&gt;
- allerede 1135 omtales [[Maglemølle]] ved [[Næstved]], en vandmølle tilhørende Bodil-slægten&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253&lt;/ref&gt;,&lt;br/&gt;
- [[1326]] [[Rønninge Søgård]] med [[Bjerne mølle]],&lt;br/&gt;
- [[1372]] [[Nielstrup]] hovedgård med [[Voltemølle]] og Ågårds møllested,&lt;br/&gt;
- [[1376]] [[Tange]] hovedgård med [[Tange mølle]]&lt;ref name=porsmose_1987_97 /&gt;.

[[1393]] omtales en [[stubmølle]] ved [[Saltorp]] tilhørende [[Sankt Peders Kloster]] i Næstved&lt;ref&gt;Böcher 1942, s. 28&lt;/ref&gt;.

Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller.

==== Købstæderne ====

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller&lt;ref&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt;. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''[[kloster]]'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt;. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt;. 

Omkring [[1070]] omtaler [[Adam af Bremen]] en række ''civitas'', det vil sige [[biskop]]sæder eller [[domkirkeby]]er: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav [[Erik Lam]] Næstved torveprivilegier&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;br/&gt;
- [[Flensborg]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Helsingborg]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Hjørring]] (Vendsyssel)&lt;br/&gt;
- [[Horsens]] (Østjylland)&lt;br/&gt;
- [[Kalundborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[København]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Lomma]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Lund (Sverige)|Lund]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Næstved]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Odense]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Randers]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Ribe]] (Sydjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ringsted]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Roskilde]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slagelse]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slangerup]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Slesvig by|Slesvig]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Svendborg]] (Fyn)&lt;br/&gt;
- [[Søborg]] (Sjælland)&lt;br/&gt;
- [[Tommarp]] (Skåne)&lt;br/&gt;
- [[Tønder]] (Sønderjylland)&lt;br/&gt;
- [[Viborg]] (Vestjylland)&lt;br/&gt;
- [[Ålborg]] (Nørrejylland)&lt;br/&gt;
- [[Århus]] (Østjylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt;

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således [[Kolding]], [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Sønderborg]], [[Flensborg]], [[Assens]], [[Fåborg]], [[Svendborg]], [[Rudkøbing]], [[Nakskov]], [[Sakskøbing]], [[Stege]], [[Skælskør]], [[Næstved]], [[Vordingborg]] og [[Køge]]&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt;.

=== ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' ===

Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele Vesteuropa af byldepest, den sorte død. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 76ff&lt;/ref&gt;. Det samlede omfang, af den befolkningsnedgang, som ramte landet i løbet af en kort årrække, er vanskelig at fastslå, blandt andet forde de enkelte egne blev ramt uens, men på grundlag af samtidigt brevstof, især adkomstbreve, tegner der sig et billede, hvor landet umiddelbart ramtes af en tilbagegang på en tidendedel, der imidlertid voksede til en fjerdedel i begyndelsen af 1400-tallet.&lt;ref name=&quot;CAC 1963 346&quot;&gt;Christensen (1963), s. 346&lt;/ref&gt; Forudsat, at dette afspejler de faktiske forhold, i det mindste hvad angår den arbejdsdygtige befolkning, tyder dette på en befolkningsnedgang på omkring 100.000 mennesker til omkring 400.000 indbyggere i begyndelsen af 1400-tallet.

==== Landsbyerne ====

Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet Falsled på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at de sydfynske småøer i Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af hjorte, dådyr og rådyr og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at Svendborgs borgere 1253, 1287 og 1305 fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på Thurø, mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager 1447 borgerne over, at beboerne på Tåsinge havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra 1480 udvides denne klage til også at omfatte Thurø, Strynø, Strynøkalv, Birkholm, Hjortø, Skarø og Drejø foruden Tåsinge. 1518 fik Strynø egen præst, og inden reformationen blev Drejø, Avernakø og Lyø egne sogne&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====
[[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]]
I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at det hidtidige godssystem bestående af nogle få brydegårde suppleret med et antal gårdsædestavne med minimalt jordtilliggende og en rolle som arbejdskraft for brydegårdene&lt;ref name=&quot;CAC 1963 257&quot;&gt;Christensen (1963), s. 257&lt;/ref&gt;, blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen Starreklinte ved Dragsholm. 1315 ejede Århus Domkapitel tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I 1370 var landsbyen overgået til Roskilde Bispestol, som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og 1591 bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde&lt;ref name=&quot;CAC 1963 258&quot;&gt;Christensen (1963), s. 258&lt;/ref&gt;. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 92&lt;/ref&gt;.

Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt &quot;enemærke&quot; og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390&lt;/ref&gt;.

Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne&lt;ref&gt;Porsmose 1996, s. 83&lt;/ref&gt;.

==== Købstæderne ====

Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således [[Skibby]] og [[Søborg]] på [[Sjælland]], [[Borre]] på [[Møn]] og [[Herrested]] på [[Fyn]]&lt;ref name=land329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt;.

[[Erik af Pommern]] gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede [[købstad|købstædernes]] monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde.

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: [[Kerteminde]], [[Skagen]], [[Landskrona]], [[Maribo]] og [[Korsør]]&lt;ref name=land329 /&gt;.

Ved [[reformationen]] [[1536]] fandtes i hele Danmark (medregnet [[Sønderjylland]], [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 [[mil]] (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre [[Jylland]], [[Himmerland]], [[Vendsyssel]] og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;.

== Renæssancen (1536-1660) ==

De vigtigste træk under [[renæssancen]] var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af [[fiskerleje]]r, [[ladeplads]]er og [[fabrik]]svirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''.

=== ''Genrejsningen (1536-1625)'' ===

Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong [[Christian 3.]] og hans dygtige rådgivere, blandt andre [[kansler]]en [[Johan Friis]] og [[rentemester]]en [[Eskil Oxe]] at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især [[studehandel]]en oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til [[Hamborg]], [[Lybæk]] og [[Stade]], hvorfra de fortsatte til [[Oldenborg]], Rhinlandet, [[Holland]] eller [[Brabant]]. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved [[Christian 2]].s landlov fra [[1521]] var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som [[fodernød]], foderokse eller staldokse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt;. 

==== Kronens ladegårde ====

I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme.

Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene [[Esrum]], [[Æbelholt Kloster|Æbelholt]], [[Slangerup]] og [[Knardrup]] samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89&lt;/ref&gt;. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik 2. [[Tølløse hovedgård]] med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården [[Favrholm]] syd for Hillerød med tilliggende bondegods&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f&lt;/ref&gt;, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139&lt;/ref&gt;, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140&lt;/ref&gt;.

De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på [[Amager]], vest for hovedstaden ([[Nyby ladegård]]) og nord for hovedstaden ([[Ibstrup]], senere [[Jægersborg]]). Ved opførelsen af [[Rosenborg]] var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen [[Solbjerg]], der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts [[1622]] blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i [[Tårnby]]. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra [[Oldenborg]], og der oprettedes et [[mejeri]] ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af [[svin]] her som andetsteds på [[Sjælland]] og i [[Skåne]]. Der blev dyrket [[hør]], dyrket [[byg]] til [[malt]] til brug i &quot;[[Kongens Bryghus]]&quot; samt fremstillet [[brændevin]]. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne [[hof]]fet, dels at sælge på det københavnske marked&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff&lt;/ref&gt;.

Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober [[1565]] blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede [[landgilde]] som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132&lt;/ref&gt;. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142&lt;/ref&gt;, og i [[Københavns Len|Københavns len]] gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli [[1625]] 5 rdlr. pr. gård&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147&lt;/ref&gt;. Endelig ved forordning af 27. november [[1623]] besluttede [[Christian 4.]] at give bønderne på krongodset i [[Københavns Len|Københavns]], [[Frederiksborg Len|Frederiksborg]] og [[Kronborg Len|Kronborg len]] kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde&lt;ref&gt;Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149&lt;/ref&gt;. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres [[hoveri]] (men ikke [[landgilde]]) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder.

==== Hovedgårdene ====

''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på [[Fyn]] havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen&lt;ref name=porsmode_1987_115&gt;Porsmose 1987, s. 115&lt;/ref&gt;. Derimod forblev &quot;sognegodset&quot;, det vil sige [[sognekirke]]rnes gårde, [[præstegård]]ene og præsternes [[mensalgods|mensalgårde]], som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele [[Kærstrup len]] (på [[Tåsinge]]) og [[Holme Kloster]]s gods. Dertil kom, at [[Ærø]] i [[1564]] blev tildelt [[Hans den Yngre]] af [[Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 117&lt;/ref&gt;. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde&lt;ref name=porsmode_1987_115 /&gt;, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 119&lt;/ref&gt;.

[[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]]
''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at &quot;egalisere&quot; det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af &quot;''ugedagstjenere''&quot;, som var fritaget for [[skat]] til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og [[skov]]e, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 110&lt;/ref&gt;. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af [[Johan Friis]] (1494-1570). Først samlede han efter evne hele [[Hesselager Sogn|Hesselager sogn]] (omkring 80 gårde) under [[Hesselagergård]]. [[1527]] opnåede han [[patronatsret]] til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. [[1532]] fik han sognet fritaget for kongelige skatter. [[1539]] opnåede han [[birkeret]], retten til at udnævne en [[birkedommer]] og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I [[1544]] fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: &quot;''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''&quot;. Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården [[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]] og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 121f&lt;/ref&gt;.

==== Møller ====

Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på [[Fyn]] og [[Tåsinge]] var 172 [[vandmølle]]r og 22 [[vindmølle]]r; desuden forekom en enkelt [[hestemølle]]. De fleste var ganske små, 16 kaldes &quot;kvakmøller&quot; ([[skvatmølle]]r) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. 

For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 124&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved [[fiskeri]], først og fremmest i [[Nordøstsjælland]] dels langs [[Øresund]]skysten, dels langs kysten ud mod [[Kattegat]], desuden langs kyster ud mod [[Storebælt]], dels på [[Fyn]] (blandt andre [[Nordenhuse]], [[Bøsøre]], [[Refsøre]], [[Kogstved]] foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på [[Langeland]] ([[Bagenkop]], [[Sandhagen]]), og endelig i [[Vadehavet]] fra [[Skallingen]] og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 127 og 149f&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====
:[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]]

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''[[merkantilisme]]n'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. 

Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede [[Christian 4.]] (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Kristianopel]] ([[Blekinge]]) [[1600]],[samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm]&lt;br/&gt;
- Ny-[[Varberg]] ([[Halland]]) [[1613]], [samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby]&lt;br/&gt;
- [[Kristianstad]] ([[Skåne]]) [[1615]],&lt;br/&gt;
- [[Christianshavn]] ([[Amager]]) [[1619]],&lt;br/&gt;
- [[Sorø]] ([[Sjælland]]) [[1638]],&lt;br/&gt;
- [[Ballum]] ([[Sønderjylland]]) [[1642]],

Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af [[Bredsted]] i [[Sønderjylland]] omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i [[Norge]] og i [[Holsten]]&lt;ref&gt;Degn, s. 14f&lt;/ref&gt;.

Sideløbende forsøgte [[Christian 4.]] med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 [[Islandske Kompagni]], 1620 [[Klædekompagniet]], 1621 [[Østersøkompagniet]] og [[Guineakompagniet]]. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund.

=== ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' ===

Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i [[Kejserkrigen]] ([[1627]]-[[1629]]), [[Torstenson-krigen]] ([[1643]]-[[1645]])&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; og sidst – og værst – [[Karl Gustav-krigene]] ([[1657]]-[[1660]]) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede [[1654]]-55 blev dele af landet ramt af [[pest]], og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring [[Kongeåen]], men hele grænseområdet mellem [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]] blev ramt: i [[Hygum Sogn]] døde 504 personer (77%), i [[Øster Løgum Sogn]] 232 (35%), i [[Næsbjerg Sogn|Næsbjerg-Øse sogn]] 186 (36%), i [[Grimstrup Sogn]] 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i [[Malt Herred|Malt herred]], [[Slavs Herred|Slaugs herred]] og [[Tørrild herred]] mere end halvdelen øde, i [[Anst Herred|Anst herred]], [[Jerlev Herred|Jerlev herred]] og [[Nørvang Herred|Nørvang herred]] mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især [[Ribe]], [[Varde]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Åbenrå]]. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

Det var således på et uheldigt tidspunkt, at [[Frederik 3.]] grundlagde to nye fæstninger og købstæder:&lt;br/&gt; 
- [[Fredericia]] ([[Nørrejylland]]) [[1650]],&lt;br/&gt;
- [[Hals (by)|Hals]] (Nørrejylland) [[1654]].&lt;br/&gt;
Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter [[Torstenson-krigen]]. Ved freden i 1645 havde [[Danmark-Norge]] måttet afstå [[Halland]] for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem [[Skåne]] i syd og [[Norge]] i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil [[Fladstrand]] og derfra den korteste rute over [[Kattegat]] til [[Marstrand]], hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at [[Sverige]] – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til [[Limfjorden]], lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. [[Fredericia]] lå på det vigtige sted [[Bersodde]], hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem [[Fyn]] og [[Jylland]] fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder&lt;ref name=Christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;.

== Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780) ==

Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra [[enevælden]]s indførelse til [[landboreformerne]] var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i [[landdistrikt]]erne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)&lt;ref&gt;Degn 1977, s. 9-13&lt;/ref&gt;. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen.

Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 [[bondegård]]e fordelt på 5.087 [[landsby]]er i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på [[Bornholm]] og på [[Læsø]] fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[enestegård]]e, fortrinsvis i [[Vendsyssel]], [[Himmerland]], vestjyske klit- og [[hedesogn]]e samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, [[Nordøstsjælland]], spredt ud over Midt- og Sydsjælland).

Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:&lt;br/&gt;
- [[vandmølle]]r og [[vindmølle]]r ([[stubmølle]]r)&lt;br/&gt;
- [[fabrik]]ker i tilknytning til [[vandløb]]&lt;br/&gt;
- [[landevejskro]]er og [[færgegård]]e.

Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod [[hav]]et: dels [[fiskerleje]]r, dels [[ladeplads]]er og [[skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som &quot;fiskerleje&quot; eller &quot;fiskerhuse&quot;, ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser&lt;ref&gt;se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f&lt;/ref&gt;. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som &quot;ladepladser&quot; eller &quot;skipperbyer&quot;, idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;left&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682
|-
! Amt
! Hoved- og ladegårde
! Landsbyer
! Enestegårde
! Fiskerlejer
! Vind- og vandmøller
! Færgegårde
! Landevejskroer
! Ladepladser, skipperbyer o.lign
! I alt
|-
! København amt
| align=center |10
| align=center |107
| align=center |
| align=center |3
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hørsholm amt
| align=center |2
| align=center |31
| align=center |
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |1
| align=center |75
| align=center |
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kronborg amt
| align=center |2
| align=center |83
| align=center |
| align=center |9
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Roskilde amt
| align=center |16
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Jægerspris amt
| align=center |5
| align=center |24
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ringsted amt
| align=center |9
| align=center |65
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sorø amt
| align=center |4
| align=center |42
| align=center |
| align=center |-
| align=center |3
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Antvorskov amt
| align=center |6
| align=center |73
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Korsør amt
| align=center |16
| align=center |88
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalundborg amt
| align=center |4
| align=center |66
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dragsholm amt
| align=center |4
| align=center |76
| align=center |
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Sæbygårds amt
| align=center |9
| align=center |63
| align=center |
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Holbæk amt
| align=center |19
| align=center |126
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tryggevælde amt
| align=center |21
| align=center |129
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Vordingborg amt
| align=center |20
| align=center |166
| align=center |
| align=center |-
| align=center |20
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Møns land
| align=center |2
| align=center |48
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nyborg amt
| align=center |57
| align=center |211
| align=center |
| align=center |2
| align=center |53
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Odensegård amt
| align=center |29
| align=center |147
| align=center |
| align=center |-
| align=center |17
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Rugårds amt
| align=center |9
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |16
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Assens amt
| align=center |11
| align=center |68
| align=center |
| align=center |-
| align=center |8
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Hindsgavls amt
| align=center |10
| align=center |70
| align=center |
| align=center |-
| align=center |12
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Tranekjær amt
| align=center |17
| align=center |64
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Nykøbing amt
| align=center |4
| align=center |107
| align=center |
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halsted Klosters amt
| align=center |14
| align=center |122
| align=center |
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålholms amt
| align=center |23
| align=center |116
| align=center |
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Riberhus amt
| align=center |20
| align=center |175
| align=center |
| align=center |-
| align=center |15
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Koldinghus amt
| align=center |26
| align=center |230
| align=center |
| align=center |-
| align=center |28
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Lundenæs amt
| align=center |23
| align=center |204
| align=center |
| align=center |-
| align=center |21
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Bøvling amt
| align=center |34
| align=center |158
| align=center |
| align=center |2
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |
|-
! Havreballegårds amt
| align=center |7
| align=center |78
| align=center |
| align=center |-
| align=center |11
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Stjernholms amt
| align=center |13
| align=center |91
| align=center |
| align=center |-
| align=center |23
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Kalø amt
| align=center |32
| align=center |221
| align=center |
| align=center |-
| align=center |39
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skanderborg amt
| align=center |15
| align=center |164
| align=center |
| align=center |-
| align=center |34
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åkær amt
| align=center |4
| align=center |47
| align=center |
| align=center |-
| align=center |9
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dronningborg amt
| align=center |32
| align=center |194
| align=center |
| align=center |-
| align=center |44
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Mariager Klosters amt
| align=center |6
| align=center |40
| align=center |
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Silkeborg amt
| align=center |13
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |26
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Skivehus amt
| align=center |15
| align=center |110
| align=center |
| align=center |-
| align=center |18
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Halds amt
| align=center |23
| align=center |146
| align=center |
| align=center |-
| align=center |49
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |
|-
! Ålborghus amt
| align=center |35
| align=center |232
| align=center |
| align=center |1
| align=center |51
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter
| align=center |72
| align=center |330
| align=center |
| align=center |25
| align=center |157
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! Dueholm, Ørum og Vestervig amter
| align=center |36
| align=center |205
| align=center |
| align=center |5
| align=center |58
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |
|-
! I alt
! align=center |731
! align=center |
! align=center |
! align=center |52
! align=center |834
! align=center |14
! align=center |4
! align=center |2
! align=center |
|}

Kilde: [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland&lt;ref&gt;Skrubbeltrang 1971, s. 12-23&lt;/ref&gt;. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud.

=== ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' ===
==== Krongodserne ====

''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes [[landgilde]] – skulle udgøre [[forrentning]]en af [[lån]]et, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets [[hovedstol]] – skulle restbeløbet tillægges denne. 

For at afvikle pantsætninger og lån blev det på [[stændermøde]]t den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. 

Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder &quot;''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''&quot; og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. 

Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. 

Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i [[Jylland]].

Ved [[freden i København]] 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i [[Skåne]] for det tab, som [[Sverige]] havde lidt ved, at bornholmerne i [[1659]] havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige.

Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175&lt;/ref&gt;. 

''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog [[Christian 5.]] som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen [[1670]] skridt til at indføre et nationalt [[rytteri]] efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige [[krongods]]et og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På [[Sjælland]] udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. [[hartkorn]], fortrinsvis i [[Vestsjælland]] og [[Hornsherred]], men enkelte tillige i [[Sydsjælland]]. Efter den mislykkede [[Skånske krig]] 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 [[Fag (bygningsdel)|fag]] hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse&lt;ref&gt;Stoklund, s. 19-28&lt;/ref&gt;.

==== Hovedgårdene ====

Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. [[1682]] blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til &quot;komplette&quot; hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 [[mil]] fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med [[Kong Christian V|Christian V.s]]'' greve- og friherreprivilegier'' fra [[1671]] og [[Danske Lov]] fra [[1683]] blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis [[baroni]]er og [[grevskab]]er, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 135&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Den 8 august [[1665]] fremsendte strandliggerne på [[Hanstholm]] og [[Klitmøller]] en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til [[Norge]] med [[korn]] og [[mel]] for [[Thisted]]s borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af [[told]]. Ved kongelig bevilling af 24 september [[1666]] fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september [[1680]] gaves der atter beboerne i Klitmøller, i [[Blokhus]]et og ved [[Tornby Strand]] tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som [[Thorup Strand]], [[Klim]], [[Slettestrand]], [[Furreby]], [[Skallerup]] og [[Kjul]] havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til [[Vendsyssel]] – mestendels hjemmehørende i [[Nedenæs Len]] (Arendal-egnen)&lt;ref&gt;Klitgaard 1932, s. 384&lt;/ref&gt;. Omkring [[1678]] oprettedes skudehandelspladsen [[Løkken]] i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i [[1682]] var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; [[1715]] var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion&lt;ref&gt;Sortfeldt, s. 60-62.&lt;/ref&gt;.

==== Købstæder ====

[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:&lt;br/&gt; 
- [[Frederikssund]] på [[Sjælland]] i [[1665]] og&lt;br/&gt;
- [[Frederiksort]] i [[Sønderjylland]] i årene 1663-67.&lt;br/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden [[Slangerup]] men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i [[Fladstrand]]. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot [[Skånelandene]] men tillige [[Bohuslen]] med [[Marstrand]]. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest&lt;ref name=Christensen1989 /&gt;.

Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: [[1662]] [[Islandsk Kompagni]], [[1670]] [[Ostindisk Kompagni]], [[1671]] [[Vestindisk Kompagni]], [[1672]] [[Guinesisk Selskab]]. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, [[1681]], [[1682]]&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, [[1688]]&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, [[1698]]&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes [[1685]] erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref&gt;Degn, s. 15-27&lt;/ref&gt;. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

=== ''1700-tallet (1720-1770)'' ===

''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort&lt;ref&gt;Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte&lt;/ref&gt;, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:&lt;br/&gt;
- 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,&lt;br/&gt;
- 35.000 Tdr. var krongods,&lt;br/&gt;
- 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,&lt;br/&gt;
- 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,&lt;br/&gt;
- 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,&lt;br/&gt;
- 206 Tdr. hørte under selvejermøller,&lt;br/&gt;
- 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og&lt;br/&gt;
- 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.&lt;br/&gt;
Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre).

==== Krongodserne ====

[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i [[Brønshøj]]]]
{{uddybende|Rytterdistrikt|Rytterskole}}
''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i [[Jylland]] Dronningborg, Skanderborg og Kolding [[rytterdistrikt]]er, et rytterdistrikt på [[Fyn]], på [[Lolland]] og på [[Falster]], og på [[Sjælland]] Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253&lt;/ref&gt;.

Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede [[folkeskolen]]. Allerede i [[Danske Lov]] fra [[1683]] havde enevælden udtrykt sin forhåbning om, at forældre og [[præst]]er opdrog børnene til [[kristendom]], og ved en bestemmelse i [[fattigforordningen 1708]] blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at [[degn]]en skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 184&lt;/ref&gt;. I årene 1721-1727 fulgte [[Frederik 4.]] dette op med oprettelsen af 240 [[rytterskole]]r opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev [[amtmand]] i [[Københavns Rytterdistrikt]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. [[hartkorn]] til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725&lt;ref&gt;Pedersen, s.168&lt;/ref&gt;. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af [[konfirmation]]en i [[1736]] viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved [[Christian 6.]] bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740&lt;ref&gt;Feldbæk (1990), s. 185f&lt;/ref&gt;.

==== Fiskerlejer ====

Blandt sogne med fiskeri i [[Hjørring amt]] [[1735]] nævnes [[Fladstrand]], [[Skagen]] og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af [[flynder]], [[torsk]] og [[kuller]] forekom, desuden nævnes at i &quot;''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''&quot;&lt;ref name=stift1735&gt;stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt&lt;/ref&gt;.

==== Ladepladser ====

Omkring [[1735]] var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. [[Tolder]]en i [[Hjørring]] vurderede, at [[smør]], [[ost]], [[flæsk]], [[kød]], [[vadmel]], [[lærred]], tællig, [[voks]], [[huder]], [[skind]], [[mjød]], [[brændevin]] og deslige blev udført til [[Norge]] med sandskuder, mens [[tømmer]] og [[jern]] udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland&lt;ref name=stift1735 /&gt;. Herredsfogeden for [[Thy]] oplyste at ''&quot;[[Klitmøller]] for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''&quot;&lt;ref&gt;stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning&lt;/ref&gt;. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn.

==== Købstæder ====

Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;10&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! [[Allinge-Sandvig|Allinge]] 
| align=center |-
| align=center |303
| align=center |338
| align=center |337
! [[Odense]]
| align=center |3.808
| align=center |5.464
| align=center |5.363
| align=center |5.782
|-
! [[Assens]] 
| align=center |1.084
| align=center |1.139
| align=center |1.356
| align=center |1.443
! [[Præstø]]
| align=center |435
| align=center |385
| align=center |402
| align=center |480
|-
! [[Bogense]]
| align=center |438
| align=center |430
| align=center |552
| align=center |760
! [[Randers]]
| align=center |2.036
| align=center |2.901
| align=center |3.645
| align=center |4.562
|-
! [[Ebeltoft]]
| align=center |817
| align=center |563
| align=center |591
| align=center |598
! [[Ribe]]
| align=center |1.939
| align=center |2.130
| align=center |2.587
| align=center |1.994
|-
! ''[[Fredericia]]''
| align=center |1.591
| align=center |2.813
| align=center |3.066
| align=center |3.474
! [[Ringkøbing]]
| align=center |623
| align=center |508
| align=center |465
| align=center |771
|-
! ''[[Frederikssund]]''
| align=center |-
| align=center |216
| align=center |190
| align=center |262
! [[Ringsted]]
| align=center |700
| align=center |705
| align=center |730
| align=center |817
|-
! [[Fåborg]]
| align=center |841
| align=center |1.136
| align=center |977
| align=center |1.061
! [[Roskilde]]
| align=center |2.196
| align=center |1.711
| align=center |1.871
| align=center |1.768
|-
! [[Grenå]]
| align=center |453
| align=center |704
| align=center |686
| align=center |760
! [[Rudkøbing]]
| align=center |478
| align=center |814
| align=center |925
| align=center |1.141
|-
! [[Haderslev]]
| align=center |-
| align=center |3.141
| align=center |-
| align=center |3.635
! [[Rødby]]
| align=center |-
| align=center |650
| align=center |725
| align=center |776
|-
! [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]
| align=center |-
| align=center |435
| align=center |440
| align=center |513
! [[Rønne]]
| align=center |-
| align=center |2.058
| align=center |2.130
| align=center |2.436
|-
! [[Helsingør]]
| align=center |4.033
| align=center |3.669
| align=center |4.829
| align=center |5.282
! [[Sakskøbing]]
| align=center |272
| align=center |424
| align=center |533
| align=center |549
|-
! ''[[Hillerød]]''
| align=center |958
| align=center |1.114
| align=center |1.204
| align=center |1.214
! [[Allinge-Sandvig|Sandvig]]
| align=center |-
| align=center |218
| align=center |207
| align=center |248
|-
! [[Hjørring]]
| align=center |782
| align=center |598
| align=center |463
| align=center |744
! [[Skagen]]
| align=center |1.004
| align=center |704
| align=center |715
| align=center |834
|-
! [[Hobro]]
| align=center |343
| align=center |492
| align=center |465
| align=center |488
! ''[[Skanderborg]]''
| align=center |-
| align=center |566
| align=center |573
| align=center |488
|-
! [[Holbæk]]
| align=center |879
| align=center |1.223
| align=center |1.159
| align=center |1.332
! [[Skive]]
| align=center |529
| align=center |438
| align=center |477
| align=center |520
|-
! [[Holstebro]]
| align=center |500
| align=center |688
| align=center |676
| align=center |853
! [[Skælskør]]
| align=center |617
| align=center |592
| align=center |501
| align=center |567
|-
! [[Horsens]]
| align=center |1.516
| align=center |2.738
| align=center |2.221
| align=center |2.396
! [[Slagelse]]
| align=center |1.832
| align=center |1.379
| align=center |1.722
| align=center |1.732
|-
! [[Kalundborg]]
| align=center |1.058
| align=center |1.337
| align=center |1.375
| align=center |1.322
! [[Slangerup]]
| align=center |513
| align=center |414
| align=center |311
| align=center |336
|-
! [[Kerteminde]]
| align=center |642
| align=center |706
| align=center |711
| align=center |1.045
! ''[[Sorø]]''
| align=center |528
| align=center |532
| align=center |509
| align=center |592
|-
! [[Kolding]]
| align=center |1.094
| align=center |1.510
| align=center |1.659
| align=center |1.672
! [[Stege]]
| align=center |656
| align=center |798
| align=center |829
| align=center |917
|-
! [[Korsør]]
| align=center |826
| align=center |1.357
| align=center |1.269
| align=center |1.219
! [[Store Heddinge]]
| align=center |362
| align=center |514
| align=center |565
| align=center |576
|-
! [[København]]
| align=center |41.500
| align=center |70.514
| align=center |90.032
| align=center |100.975
! [[Stubbekøbing]]
| align=center |511
| align=center |488
| align=center |467
| align=center |467
|-
! [[Køge]]
| align=center |1.643
| align=center |1.400
| align=center |1.366
| align=center |1.527
! [[Svaneke]]
| align=center |-
| align=center |562
| align=center |602
| align=center |663
|-
! [[Lemvig]]
| align=center |450
| align=center |320
| align=center |374
| align=center |375
! [[Svendborg]]
| align=center |1.009
| align=center |1.815
| align=center |2.025
| align=center |1.942
|-
! [[Mariager]]
| align=center |370
| align=center |402
| align=center |393
| align=center |414
! [[Sæby]]
| align=center |670
| align=center |487
| align=center |504
| align=center |517
|-
! [[Maribo]]
| align=center |444
| align=center |506
| align=center |660
| align=center |686
! [[Sønderborg]]
| align=center |-
| align=center |2.692
| align=center |-
| align=center |2.761
|-
! [[Marstal]]
| align=center |-
| align=center |760
| align=center |925
| align=center |1.449
! [[Thisted]]
| align=center |1.000
| align=center |815
| align=center |910
| align=center |1.068
|-
! [[Middelfart]]
| align=center |756
| align=center |736
| align=center |651
| align=center |1.019
! [[Tønder]]
| align=center |-
| align=center |2.584
| align=center |-
| align=center |2.579
|-
! [[Nakskov]]
| align=center |1.920
| align=center |1.287
| align=center |1.375
| align=center |1.671
! [[Varde]]
| align=center |569
| align=center |690
| align=center |811
| align=center |1.020
|-
! [[Neksø]]
| align=center |-
| align=center |1.173
| align=center |1.168
| align=center |1.274
! [[Vejle]]
| align=center |712
| align=center |957
| align=center |843
| align=center |1.310
|-
! ''[[Nibe]]'' 
| align=center |-
| align=center |1.029
| align=center |1.001
| align=center |1.044
! [[Viborg]]
| align=center |2.704
| align=center |2.221
| align=center |2.572
| align=center |2.379
|-
! [[Nyborg]]
| align=center |1.160
| align=center |1.637
| align=center |1.672
| align=center |1.866
! [[Vordingborg]]
| align=center |736
| align=center |802
| align=center |960
| align=center |931
|-
! [[Nykøbing Falster]] 
| align=center |861
| align=center |1.039
| align=center |1.075
| align=center |1.079
! [[Ærøskøbing]]
| align=center |-
| align=center |1.138
| align=center |1.225
| align=center |1.291
|-
! [[Nykøbing Mors]]
| align=center |343
| align=center |555
| align=center |531
| align=center |651
! [[Åbenrå]]
| align=center |-
| align=center |2.701
| align=center |-
| align=center |2.834
|-
! [[Nykøbing Sjælland]]
| align=center |463
| align=center |500
| align=center |532
| align=center |615
! [[Åkirkeby]]
| align=center |-
| align=center |361
| align=center |432
| align=center |455
|-
! [[Nysted]]
| align=center |691
| align=center |489
| align=center |627
| align=center |690
! [[Ålborg]]
| align=center |4.181
| align=center |4.425
| align=center |4.866
| align=center |5.579
|-
! [[Næstved]]
| align=center |1.853
| align=center |1.404
| align=center |1.501
| align=center |1.785
! [[Århus]]
| align=center |3.474
| align=center |3.837
| align=center |4.052
| align=center |4.102
|-
|}
''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:&lt;br/&gt;
- [[Nibe]] ([[Nørrejylland]]) [[1727]],&lt;br/&gt;
- [[Hørsholm]] (Sjælland) [[1739]],&lt;br/&gt;
- [[Hillerød]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Frederiksværk]] (Sjælland) 1750-erne,&lt;br/&gt;
- [[Skanderborg]] (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;br/&gt;
- [[Marstal]] ([[Ærø]]) [[1760]],&lt;br/&gt;
- [[Christiansfeld]] (Sønderjylland) [[1773]].&lt;br/&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af [[Store Nordiske Krig]] ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: [[Allinge-Sandvig]], [[Fladstrand]], [[Løgstør]], [[Nørresundby]], [[Hillerød]] og [[Nibe]]. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til [[håndværk]], [[handel]] og [[skibsfart]] inden for en vis omkreds ([[læbælte (privilegium)|læbæltet]]) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres [[næringsliv]]s trivsel: i adskillige købstæder spillede [[fiskeri]] og [[landbrug]] en ikke ubetydelig rolle som levevej&lt;ref&gt;Degn (1977)&lt;/ref&gt;.

== Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet ==
=== ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' ===

I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold.

Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i [[1807]].

Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331&lt;/ref&gt;.

=== ''Forandringens vinde (1810-1855)'' ===
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og [[England]], ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[skipperby]]er, idet det allerede ved [[plakat]] af 26. marts [[1816]] fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]) og [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i [[Jylland]] såsom [[Løkken]], [[Blokhus]], [[Klitmøller]], [[Agger]], [[Hals]] og [[Hadsund]] med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som [[Troense]] på [[Tåsinge]], [[Marstal]] på [[Ærø]], [[Turø By]] på [[Turø]] samt [[Nordby (Fanø)|Nordby]] og [[Sønderho]] på [[Fanø]] var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det 18. århundrede havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne&lt;ref&gt;Alkjær, s. 243&lt;/ref&gt;. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved [[Limfjorden]] som følge af [[Vesterhavet]]s gennembrud af [[Aggertangen]] ved en [[stormflod]] [[1825]]. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder [[Thisted]], [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lemvig]], [[Skive]] og [[Nibe]], foruden [[Viborg]] (hvis ladested var [[Hjarbæk]]) og [[Holstebro]] (hvis ladested var [[Struer]]) måtte gå over [[Ålborg]], og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var [[Løgstør Grunde]], der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib [[1831]] kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og [[1839]] blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny [[stormflod]] uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i [[Norge]], [[Sverige]], [[England]], [[Slesvig-Holsten]], [[Nordtyskland]] og [[Holland]], som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af [[Thy]] til [[Norge]] flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for [[Thisted]] tolddistrikt ved [[Krik]], [[Oddesund]], [[Tambohuse]], [[Hindsels]], [[Gravgård]], [[Doverodde]], Visby å, Gudnæs strand, [[Vilsund]], [[Hovsør]] og [[Øsløs]]. For eksempelvis Struers vedkommende var [[1851]] hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 [[kommercelæst]]er. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra [[Norge]], 36 fra [[England]] og 13 fra [[Altona]]. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra [[København]]. Nogle år senere begyndte [[Aggerkanalen]] at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i [[1855]] til 93 i [[1864]] og 28 i [[1867]]. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år.

Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld.

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til forstadsbebyggelser uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; class=&quot;wikitable&quot;
! colspan=&quot;7&quot; align=center bgcolor=&quot;#ccccff&quot; |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855
|-
! Amt
! Forstads-bebyggelser
! Fabrikssteder
! Landsbyer med oplandstjenester
! Ladepladser, skipperbyer o.lign.
! Bydannelser i indlandet
! I alt
|-
! Københavns amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
! align=center |1
|-
! Frederiksborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |3
! align=center |4
|-
! Holbæk amt
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Sorø amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Præstø amt
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
! align=center |4
|-
! Maribo amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |2
|-
! Svendborg amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |6
|-
! Odense amt
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |-
|-
! Hjørring amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |5
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Thisted amt
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |4
|-
! Ålborg amt
| align=center |1
| align=center |7
| align=center |-
| align=center |4
| align=center |-
! align=center |12
|-
! Viborg amt
| align=center |2
| align=center |6
| align=center |-
| align=center |2
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Randers amt
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |7
|-
! Århus amt
| align=center |2
| align=center |3
| align=center |2
| align=center |-
| align=center |2
! align=center |9
|-
! Ringkøbing amt
| align=center |-
| align=center |6
| align=center |2
| align=center |1
| align=center |2
! align=center |11
|-
! Vejle amt
| align=center |3
| align=center |6
| align=center |1
| align=center |-
| align=center |-
! align=center |10
|-
! Ribe amt
| align=center |-
| align=center |1
| align=center |3
| align=center |1
| align=center |-
! align=center |5
|-
! I alt
! align=center |12
! align=center |37
! align=center |15
! align=center |21
! align=center |9
! align=center |94
|}
''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''&lt;ref&gt;''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud.

== Noter ==
{{reflist|3}}

== Litteratur ==
* Aage Aagesen: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
* Ejler Alkjær: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
* Steen B. Böcher: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976),
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
* C.A. Christensen: &quot;Ændringerne i landsbyens økonomiske og sociale struktur i det 14. og 15. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 12, række 1; 1963; s. 257-349)
* ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997),
* Kr. Erslev: &quot;Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred. 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990),
* Ole Fenger: &quot;&quot;Kirker rejses alle vegne&quot;.1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957),
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230)
* Joh. Grundtvig: &quot;Københavns Folkemængde i 1645&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134)
* Joh. Grundtvig: &quot;Danmarks Folkemængde i 1660&quot; (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191)
* Svend Aage Hansen (anmeldelse): &quot;Befolkningsforløbet 1645-1960&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88)
* Lone Hvass: &quot;Møllegader, møllepladser og dæmninger&quot; (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11),
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29),
* Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; ISBN 87-7526-199-5
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11),
* Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
* Aksel Lassen: &quot;Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965),
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
* Hugo Marcussen: &quot;Landskab og byvækst&quot; (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5),
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968),
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929),
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Hovedgårde og godslandskaber&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98),
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60),
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24),
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989),
* Benito Scocozza: &quot;Ved afgrundens rand. 1600-1700&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990),
* Gunner Solvang: &quot;Vand- og vindmøller&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126),
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983),
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980),
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78),
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (''Naturens Verden'' 1982, ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)
* H.M. Velschow: &quot;Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede&quot; ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport]
*[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/boje_og_hyldtoft.pdf Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [[Steen B. Böcher]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf&quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73469.pdf Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/ole_degn.pdf Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75990.pdf Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546),]
* [[Viggo Hansen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/hyldtoft_urbaniseringen_i_dk_1914-1970.pdf Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0005-PDF/hto_1rk_0005_78036.pdf P. B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/jansen_riis_og_nyberg.pdf Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75598.pdf C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97859.pdf Axel Linvald: &quot;Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158),]
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36),]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75582.pdf Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78),]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874 John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>t92rinu3vgjh3gt9ja942vl2ciwz8ia</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>