Wikibooks dawikibooks https://da.wikibooks.org/wiki/Forside MediaWiki 1.48.0-wmf.1 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikibooks Wikibooks diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 1199 42804 37905 2026-11-02T10:12:30Z Jcb 8204 42804 wikitext text/x-wiki '''Lille oldbabylonsk grammatik''' af [[Bruger:Jakob Flygare|Jakob Bo Flygare]] [[Billede:Cuneiform script2.jpg|thumb|right|350px|Kileskrift]] ==Introduktion til Oldbabylonsk== Oldbabylonsk er et østsemitisk sprog, som blev brugt i oldtidens Mesopotamien (omfatter omtrent nutidens Irak) fra cirka 2000-1500 fvt. Det blev skrevet med kileskrift. Oldbabylonsk er en akkadisk dialekt. Akkadisk er samlebetegnelse for en række østsemitiske sprog, der alle sandsynligvis har rødder i et såkaldt ”Tidligst semitisk”-sprog fra første halvdel af det 3. årtusinde fvt. Fra 2600 fvt. kendes indskrifter på oldakkadisk, som via Sargon af Akkad (cirka 2300 fvt.) blev gjort til rigssprog. Det er fra oldakkadisk, at oldbabylonsk udspringer, men den præcise forbindelse mellem disse kendes ikke. De akkadiske sprogs videre udvikling gennem de efterfølgende 15. hundrede år inddeles i tre perioder: Fra cirka 1500-1000 fvt. kalder vi sproget for mellembabylonsk, fra cirka 1000-600 fvt. kalder vi det for nybablonsk, og 600 fvt. til 100 evt. kalder vi det senbabylonsk. Omtrent samtidig med oldbabylonsk blev en nært beslægtet dialekt af akkadisk anvendt i det nordlige Mesopotamien. Denne dialekt kaldes oldassyrisk, og den ligger omtrent så tæt på oldbabylonsk, som svensk ligger på dansk. Efterhånden fjernede de to dialekter sig længere og længere fra hinanden. Periodeinddelingen af det assyriske sprogs udvikling i nord svarer til den for det babylonske sprog i syd. Efter oldassyrisk fra cirka 2000-1500 fvt., kommer det vi kalder mellemassyrisk (ca. 1500-1000 fvt.), og fra cirka 1000-600 fvt. kommer det vi kalder nyassyrisk. <center> <table border="2" cellpadding="5"> <caption>'''Akkadisk'''</caption> <th>Babylonisk</th> <th>Periode</th> <th>Assyrisk</th> </tr> <tr> <td>Oldbabylonsk</td> <td>2000-1500 fvt.</td> <td>Oldassyrisk</td> </tr> <tr> <td>Mellembabylonsk</td> <td>1500-1000 fvt.</td> <td>Mellemassyrisk</td> </tr> <tr> <td>Nybabylonsk</td> <td>1000-600 fvt.</td> <td>Nyassyrisk</td> </tr> <tr> <td>Senbabylonsk</td> <td>600-100 evt.</td> <td></td> </tr> </table> </center> ==Fonologi== ===Vokalerne=== Der er tre simple vokaler på akkadisk: a, i og u. Derudover kan e afledes af enten a eller i.<br> Vokalerne findes som korte (a, e, i, u), lange (ā, ē, ī, ū) og ekstralange (â, ê, î, û). <br> Derudover er der de to halvvokaler w og j.<br> Af senere græske transskriptioner af akkadisk kan det ses, at der også har været vokalen o. ===Konsonanterne=== Kosonanterne er: d, t, ţ, n, b, p, m, g, k, q, z, s, š, ş, l, r, ’(alef), h.<br> NB: h skal skrives med en bue under. Udtales som ch i det tyske Bach! *Konsonanterne kan inddeles i: **dentaler: d, t, ţ, n **labialer: b, p, m **palataler: g, k, q **sibilanter: z, s, š, ş **likvider: l, r **laryngealer: ’(alef), h *De kan også inddeles i: **stemte: d, b, g, z **ustemte: t, p, k, s, š, l , r ’(alef), h **emfatiske: ţ, q, ş **nasale: n, m ==Morfologi== ===Verber=== ====Verbernes vokalmønster==== Verber har normalt en rod på tre konsonanter, der kaldes 1., 2. og 3. radikal.<br> Verbalrodden prs har konsonantskelettet p-r-s bestående af radikalerne r1-r2-r3.<br> Vokalerne -a- -ā- inden i konsonantskelettet p- -r- -s modificerer roden. De fortæller os, at vi her har at gøre med prs i infinitiv.<br> I imperativ hedder prs for eksempel purus. Det kan ses af vokalerne -u- -u-. Der findes grundlæggende fire typer af verber. Vi kalder dem a/u, a/a, i/i og u/u verber.<br> Disse bogstaver er verbernes vokalmønstre, og de har betydning for, hvordan verbet bøjes. *Eksempel: prs er et a/u verbum. **a’et betyder, at det hedder parr'''a'''s i præsens og ptar'''a'''s i perfektum<br> **u’et betyder, at det hedder pr'''u'''s i præteritum og pur'''u'''s i imperativ<br> Lad os se på et a/a verbum som şbt:<br> Det første a betyder, at verbet har a mellem 2. og 3. radikal i præsens og perfektum.<br> Det andet a betyder, at şbt i modsætning til prs har a mellem 2. og 3. radikal i præteritum og i imperativ. prs havde u!<br> I ordbøgerne skriver vi vokalmønsteret i en parentes efter verbet, der per konvention er sat i infinitiv. Infinitiv: par'''ā'''s (a/u)| Præsens: parr'''a'''s| Perfektum: ptar'''a'''s | Præteritum: pr'''u'''s|Imperativ: pur'''u'''s| şab'''ā'''t (a/a)| şabb'''a'''t| ştab'''a'''t*| şb'''a'''t| şab'''a'''t| šar'''ā'''q (i/i)| šarr'''i'''q| štar'''i'''q | šr'''i'''q| šir'''i'''q| maq'''ā'''t (u/u)| maqq'''u'''t| mtaq'''u'''t | mq'''u'''t| muq'''u'''t| *t bliver assimileret med ş. Vi får derfor ştabat>şşabat. ---- ====Verbernes stamformer==== Verberne vi så på ovenfor stod alle i grundform. <br>Der findes i alt fire stamformer, som verberne kan stå i. De farver grundbetydningen af verbet på forskellige måder: Form: | Infinitiv: | Beskrivelse: G-form | parās | Grundform (grundbetydning) D-form | pu'''rr'''us | 2. rad fordobles (emfase) Š-form | '''š'''uprus | š- er præfiks (kausativ) N-form | '''n'''aprus | n- er præfiks (passiv) Stamformerne underdelses med et -ta- infiks i en Gt-, Dt- og Št- form (OBS der er normalt ingen Nt) samt med et -tan- infiks i en Gtn-, Dtn-, Štn- og en Ntn-form.<br> Derudover forekommer der en sjældnere ŠD-form: Gt-form | pi'''t'''rus |-ta- er infiks Gtn-form | pi'''tar'''rus* |-tan- er infiks Dt-form | pu'''ta'''rrus |-ta- er infiks Dtn-form | pu'''tar'''rus** |-tan- er infiks Št-form | šu'''ta'''prus |-ta- er infiks Štn-form | šu'''ta'''prus*** |-tan- er infiks Ntn-form | i'''ta'''prus**** |-tan- er infiks ŠD-form | '''š'''uparrus |š-præfiks, 2. rad fordobles *n er svagt. Det assimileres her til det efterfølgende -r- **man ville forvente pu'''tan'''rrus hvor n’et i infikset blev assimileret til det efterfølgende -r-. Det giver formen putarrrus, som ikke er acceptabelt. ***man ville forvente šu'''tan'''prus. Det giver formen šutanprus, som ikke er acceptabel som tilfældet ovenover med formen putarrrus. Man kan nemlig ikke have tre på hinanden følgende konsonanter -CCC-. ****som ovenover gælder reglen: ingen -CCC- konstruktion (nitanprusu > nitaprus). nitaprus >itaprus skyldes, at n- er svagt. Udover disse stamformer kan få verber forekomme i sjældne Nt- og R-former (parusus, 3. rad fordobles). Deres forekomst er meget begrænset. Stamformerne giver roden sin særlige betydning:<br> For eksempel betyder prs i grundformen parās at dele, men i D-formen betyder det at sønderdele. I Š-formen betyder det at få til at dele, mens den endeligt i N-formen betyder at blive delt. Underindelingerne i -t og -tn former giver rodden en yderligere specifik betydning.<br> -t giver roden en enten reciprok (x↔y), refleksivt (x←) eller separativtiv (x→) betydning<br> -tn giver den en itterativ betydning (noget der gøres meget, vedvarende, kontinuerligt). *Eksempel: **ip'''ta'''rrasū (de deler med hinanden) (Gt form af prs) **ip'''tan'''arrasū (de deler meget) (Gtn form af prs) ---- ====De finite former==== (verbalformer som kan have subjekt) '''Præsens''': Nutid, fremtid, datid om vane<br> Dannes med fordobling af anden radikal<br> *Eksempler: **pa'''rr'''as **şa'''bb'''at **ša'''rr'''aq **ma'''qq'''ut NB: Ntn-formen er en undtagelse, fordi en fordobling af 2. radikal i præsens ville resulterer i en -CCC- konstruktion, som ikke er tilladt (fx ttana'''ppr'''as > ttanapras) ---- '''Perfektum''': Afsluttet fortid med dets konsekvenser nu<br> Dannes med et -ta- infiks<br> *Eksempler: **p'''ta'''ras **ş'''şa'''bat **š'''ta'''riq **m'''ta'''qut NB: ş'''şa'''bat er et eksempel på assimilation, hvor et -t- infiks assimilerer med ş, der er roddens 1. radikal. Reglen gælder, når 1. radikal er enten d, ţ, s, ş og z. *Eksempler: **dtamiq > d'''da'''miq **ţtarad > '''ţţ'''arad **stahap > '''ss'''ahap **ztaku > '''zz'''aku Som det ses af ovenstående assimilerer -t- ikke til š; derfor formen š'''ta'''riq NB: Når der tilføjes en vokalendelse efter den sidste radikal i G-form perfektum synkoperer vokalen mellem de to sidste radikaler. Fx ptar'''a'''sū < ptarsū ---- '''Præteritum''': Datid i fortællemåde<br> Dannes ved at stille 1. og 2. radikal sammen<br> *Eksempler: **'''pr'''us **'''şb'''at **'''šr'''iq **'''mq'''ut NB: G-perfektum og Gt-perfektum er som sagt identiske. De udviser derfor begge den samme vokalsynkope, hvor den anden vokal synkoperer.<br> Det må derfor ud fra sammenhængen afgøres, om fx ptaras enten er Gt-præt. eller G-perf.<br> I N-præt. er der også vokalsynkope (fx ppar'''i'''sū > pparsū) ---- '''Imperativ''': Befalinger<br> Imperativ dannes som præteritum uden præfiks (fx purus)<br> Den forekommer kun i 2. person.Det markeres af de almindelige endelser på de personlige, dependente pronominer i 2. person 2. m. s.: -ø Eksempel: purus 2. f. s.: -ī Eksempel: pursī 2. c. p.: -ā Eksempel: pursā NB: Der er vokalsynkope i G-imperativ, når der tilføjes en vokalendelse efter sidste radikal.<br> Fx: pur'''u'''sā > pursā Den første vokal mellem 1. og 2. radikal er i G-form i imperativ den samme som den anden vokal mellem 2. og 3. radikal.<br> Vokalen kan derfor aflæses af det enkelte verbums type (a/u, a/a, i/i eller u/u). *Eksempler: **rps (a/u): prus > p'''u'''rus **şbt (a/a): şbat > ş'''a'''bat **šrq (i/i): šriq > š'''i'''riq **mqt (u/u): mqut > m'''u'''qut De eneste undtagelser er a/a verberne lmd, plh, pšh, rkb og tkl, der indsætteret -i- mellem 1. og 2. radikal i stedet for det forventede a (fx lmd (a/a) lmad > l'''i'''mad). ---- I D- og Š-form markeres det ikke, om verbet er et a/u, a/a, i/i eller u/u verbum.<br> I N og Ntn-formen har i/i verber en selvstændig form i præsens og prefektum, der markeres af et -i- mellem 2. og 3. radikal.<br> I de øvrige former er vokalen et -a- i præsens og perfektum.<br> Nedenfor vises rodden prs (a/u) i de fire stamformer G, D, Š og N i henholdsvis præsens, præteritum, perfektum og imperativ.<br> | G-form | D-form |Š-form | N-form Præsens | parr'''a'''s* | parr'''a'''s | šapr'''a'''s | pparr'''a'''s*,** Perfektum | ptar'''a'''s | ptarr'''i'''s | štapr'''i'''s | ttapr'''a'''s** Præteritum | pr'''u'''s | parr'''i'''s | šapr'''i'''s | ppar'''i'''s** Imperativ | pur'''u'''s | purr'''i'''s | šupr'''i'''s | napr'''i'''s *Fordoblingen af 2. rad i præsens i G- og N-formen er uheldig for deres genkendelighed. De kan let forveksles med D-formen, hvor 2. radikal også er fordoblet. Man må i stedet se på personafikset (i G- og N-formen er det i-, medens det i D- og Š-formen er u-). **I N-formen assimileres stammens n-præfiks med den efterfølgende konsonant (præs. inparras > ipparras, præt. inparis > ipparis, perf. intapras > ittapras). NB: Pas på ikke at blande Gt-præs. sammen med G-perf., da de begge har -ta- infikset som mærke. Man må i stedet se på 2. rad, der fordobles i præs. (Gt-præs. iptarras, G-perf. iptaras). Men hvordan stiller det sig så med G-perf. og Gt-præt? I G-perf. mærkes tempusformen af et -ta- infiks (iptaras) og i Gt-præt mærkes stamformen af et -ta- infiks (iptaras). Man kan derfor ikke se forskel på de to former, og må i stedet afgøre om det er det ene eller det andet ud fra sammenhængen. NB: Vokalmønsteret fortæller os om verbets bøjning i tid, når verbet står i grundform. I de øvrige former bøjes a/u, a/a, u/u og i/i verber ens. En undtagelse, og dem er der altid i grammatik, er som nævnt i/i verber i N- og Ntn-form. ---- '''Optativ'''<br> Optativ (også kaldet prekativ og injunktiv) er et præfiks, der kan sættes foran på verber i præteritum for at angive et ønske eller en vilje.<br> Det findes kun i 1. og 3. pers. sg. og pl. I 2. pers. sg. og pl. bruges imperativ.<br> Verbet tilføjes henholdsvis maskulinum og femininum i 3. pers. pl. suffikset -ū og -ā.<brZ Ordet optativ kommer af det latinske ord optativus, som betyder ønske.<br> Optativ: lu- i 1. pers. sg. (fx '''lu'''prus, jeg vil afgøre) i ni- i 1. pers. pl. (fx '''i ni'''prus, vi vil afgøre) li- i 3. pers. sg. og pl. (fx '''li'''prus, han vil afgøre) li- i 3. pers. pl. (fx '''li'''prusū/ā, de vil afgøre) ---- '''Vetitiv'''<br> Vetitiv er den negerede udgave af optativen, og den udtrykker et negativt ønske eller vilje, men i modsætning til optativen findes vetitiven også i 2. person.<br> Hvor optativen kan oversættes med ’Gid de må…’, kan vetitiven oversættes med ’Gid de ikke må…’.<br> Den dannes ved at sætte et ajj-præfiks foran på verbet, når det starter på en vokal, og et ē- præfiks, når det starter på en konsonant. Vetitiv: ajj- i 1. pers. sg. (fx '''ajj-'''aprus) ē- i 2. pers. sg (fx '''ē-'''taprus/ī) ajj- i 3. pers. sg. (fx '''ajj-'''iprus) ē- i 1. pers. pl. (fx '''ē-'''niprus) ajj- i 3. pers. pl (fx '''ajj-'''iprusū/ā) ē- i 2. pers. pl. ('''ē-'''taprusā) ---- ====De infinite former==== (verbalformer som ikke kan have subjekt) Til disse former hører infinitiver, verbaladjektiver samt participier.<br> De opfører sig nominelt og bøjes i kasus.<br> Infinitiv bøjes som substantiverne, medens participium og verbaladjektiv bøjes som adjektiverne.<br> *Eksempler: **pitarrus'''im''' (infinitiv i gen. af prs i Gtn-form) **mupparrs'''ātum''' (participium i fem. pl. nom. af prs i N-form) **šuprus'''ūtim''' (vbl.adj. i mask. pl. obl. af prs i Š-form) NB: I Gt- og Gtn-form assimilerer -t- ligesom i G-perf. med et forudgående d, ţ, s, ş og z.<br> I de infinite former er der ikke noget præfiks, fordi de ikke kan have subjekt, og når første radikal enten er d, ţ, s, ş eller z i de infinite former i Gt og Gtn, laver de metatese med -t-, som foranstilles verbalstammen. *Eksempel: **Gt-inf. şi'''t'''butum > '''t'''işbutum **Gt-imp. şi'''t'''bat > '''t'''şbat **Gt-vbl.adj. şi'''t'''butum > '''t'''işbutum '''Infinitiv'''<br> Dannes i G-form ud fra formlen: r1-'''a'''-r2-'''ā'''-r3(+kasus)<br> *Eksempel: p'''a'''r'''ā'''s I de øvrige former, inkl. Gt og Gtn, indsættes vokalen -u- mellem 2. og 3. radikal.<br> Infinitiv er i Gt-, Gtn-, D-,Dt-, Dtn-, Š-, Št-, Štn-, N- og Ntn-formen identisk med de tilsvarende former af verbal adjektiver. *Eksempler: **Gt-inf. pitr'''u'''s'''u'''m **Gtn-inf. pitarr'''u'''sum **N-inf. napr'''u'''sum **Š-inf. šupr'''u'''sum **D-inf. purr'''u'''sum *Eksempler: **'''ţarād''' dajjānim (dommerens afsendelse) **ina '''sanāqim''' imūt (han døde ved ankomsten) **qabal lā '''mahārim''' (et slag der ikke kan ydes modstand) **'''paţārī''' qerub (min løsladelse nærmer sig) ---- '''Verbal adjektiv'''<br> Dannes i G-form ud fra formlen: r1-a-'''r2'''-v-'''r3'''-(+kasus)<br> *Eksempel: p'''a'''r'''i'''s NB: I G-form synkoperer den sidste vokal, når der tilføjes en vokalendelse på verbal adjektivet (fx par'''i'''sum > parsum).<br> Vokalen mellem r2 og r3 er som regl et -i-. Enkelte verber har -a- og -u-<br> I de øvrige former, inkl. Gt og Gtn, indsættes vokalen -u- mellem 2. og 3. radikal.<br> Verbal adjektivet er i Gt-, Gtn-, D-,Dt-, Dtn-, Š-, Št-, Štn-, N- og Ntn-formen identisk med de tilsvarende former af infinitiver.<br> Verbal adjektiverne kan både bruges attributivt (fx god mand) og prædikativt (fx manden er god).<br> Attributivt bøjes adjektivet efter det nomen, som det modificerer, i køn, tal og kasus.<br> *Eksempler: **hlq: amtum '''haliq'''tum (en flygtet slavinde) **nkr: šarrū '''nakir'''ūtum (fjendtlige konger) **dnn: ina qātim '''dann'''atim (med en stærk arm) Prædikativt konstrueres adjektivet som en stativ ud fra stammen.<br> Tempus markeres ikke, da der er tale om en tilstand og ikke en proces.<br> Oversættelsen af tid må afgøres ud fra sammenhængen.<br> *Eksempler: **dnn: '''dann'''āku (jeg er stærk) **ndn: atta ana mārūtim '''nadn'''āta (du var givet til adoption) **plh: ilatni ina mātīšunu '''palh'''at (vores gudinde var frygtindgydende i deres land) Endelig kan verbal adjektivet bruges substantiveret og beskrive en person eller en ting som er eller var det, som beskrives af verbet.<br> Almindeligvis bøjes de som substanitverede adjektiver som adjektiver, men de kan også bøjes som substantiver.<br> *Eksempler: **hlq: '''halq'''ātum (flygtninge) **nkr: '''nakir'''ū (fjender) **dmq: '''damiqtum''' ša ilī (gudernes godhed) ---- '''Participium'''<br> Dannes i G-form ud fra formlen: r1-'''ā'''-r2-'''i'''-r3-(+kasus)<br> *Eksempel: p'''ā'''r'''i'''s De øvrige former dannes af præteritum og tilføjes præfikset mu-.<br> Vokalen mellem 2. og 3. radikal er imidlertid altid -i- (præt. kan også have -a- og -u-)<br> NB: I Gt- og N-form synkoperer den sidste vokal, når der tilføjes en vokalendelse på participiet *Eksempler: **Gt-form: muptar'''i'''sum > muptarsum **N-form: muppar'''i'''sum > mupparsum ---- ====Ventiv==== Ventiv er et suffiks, der kan sættes bag på verber. Det angiver en nuanceforskel fra grundbetydningen, som er svær at oversætte.<br> Ordet selv kommer af det latinske ventus, der betyder vind, og formen kan forklares som det, der går i retning af den talendes opmærksomhed, eller det som er i centrum for den talendes opmærksomhed (det er ofte den talende selv). *Eksempel: **illak (han går) **illak'''am''' (han kommer) Nuancen med -am er, at personen nærmer sig den talende. Ventiv: -am i sg. og 1. pers. pl (fx iparras'''am''') -nim i 2. og 3. pers. pl. (fx iparrasū'''nim''') NB: I 2. fem. sg bliver formen -īm. Pronominal sufikset er i denne bøjning -ī, og -am (ventiven) bliver derfor assimileret til -īm (tašapparī-am > tašapparīm). ---- ====Stativ==== Stativ kommer af det latinske ord stativus, som betyder stående.<br> Formen er nominel og hører nærmere til under nominer (substantiver og adjektiver) end verber, da det er en prædikatform, som bruges i stedet for former af ’at være’, der ikke findes på OB.<br> Se nærmere under status absolutus nedenfor. ---- ===Substantiver=== Substantiver findes i to former: Status rectus og status constructus (eller bare konstrukt).<br> ====Status rectus==== Status rectus formen er fri, og den kan derfor stå alene.<br> Den dannes med tilføjelse af en kasusendelse på nominet, der bøjes i nominativ/akkusativ/genitiv i maskulinum/femininum og singularis/dualis/pluralis: Maskulinum Femininum Singularis Dualis Pluralis Singularis Dualis Pluralis Nominativ -um -ān -ū -(a)tum* -tān -ātum Akkusativ -am -īn -ī -(a)tam* -tīn -ātim Genitiv -im -īn -ī -(a)tim* -tīn -ātim *-at- infikset i fem. foran suffikserne -um, -am og -im er svagt. Derfor er den korrekte form af det forventede mar-'''a'''tum > martum. -a-’et falder altså væk. Det synkoperer. Eksempler: mārum (søn) bøjes mār'''um''', mār'''am''', mār'''im''', mār'''ū''', mār'''ī'''*, mār'''ī'''* mārtum (datter) bøjes mār'''tum''', mār'''tam''', mār'''tim''', mār'''ātum''', mār'''ātim'''*, mār'''ātim'''* *Da endelserne er identiske i de to kasus akk. og gen. i pl. slås de sammen til en maskulinum og en femininum pluralis oblicus. Altså: mask. pl. obl. af mārum er mārī, fem. pl. obl. af mārtum er mārārtim. NB: Visse verbers køn er leksikalsk, og ikke morfologisk, så som nārum (flod). Suffikset -um fortæller os umiddelbart, at det er en mask. sg. nom., men det er faktisk fem. sg. nom. ---- ====Status constructus==== Status constructus formen er bundet, og den kan derfor ikke stå alene.<br> Den står som modifikator til et hoved; fx i mārat mārim (sønnens datter), hvor mārat (datter) er bundet til mārim (sønnens).<br> I Status constructus forkortes substantivet ved at fjerne kasusendelsen. For eksempel hedder hus i rectus formen i mask. nom. sg. bīt'''um''', mens den i konstrukt mask. sg. i både nom., akk. og gen. bare hedder bīt. Maskulinum Femininum Singularis Pluralis Singularis Pluralis Nominativ -ø -ū -at -āt Oblicus -ø -ī -at -āt NB: I nogle tilfælde har substantivet vokalen -i efter den sidste konsonant i sg. Det drejer sig om de bundne former af ord, der kun har en stavelse (fx abi far), to ens konsonanter i enden (fx libbi hjerte) samt femininer, der ender på -š (fx napišti liv). Eksempler: bīt ilim (gudens hus), ilat ilātim (gudindernes gudinde), ili mātim (landets gud). ---- ====Status absolutus==== Status absolutus er en form, som verbet sættes i, når man fuldstændigt ubetinget understreger noget.<br> Absolutus formen dannes som den bundne form ved at fjerne kasusendelsen fra rectus formen: For eksempel hedder rectusformen šarrāq'''um''' (tyv) šarrāq (tyv!)i absolutus formen. *Et hyppigt eksempel fra Hammurabis lovstele: **awīlum šū šarrāq, iddâk (denne mand er en tyv, han skal slås ihjel!).<br> NB: Den første sætning ovenfor er i øvrigt en nominalsætning. Den har nemlig ikke noget verbal, og prædikatet udgøres af absolutus formen šarrāq. <br> ---- ====Stativ==== Stativ er en konsekvens af status absolutus. Det er en prædikatform i sætninger uden verbal, som består af en adjektiv stamme (fx paris af prs roden) samt et pronominalt enklitikum, der tjener som sætningens subjekt.<br> *Et eksempel på denne konstruktion er pars'''āku''' (jeg der har afgjort/ jeg der afgører/ jeg der vil afgøre).<br> Her er pars (af parsum: afgørelse) prædikat, og det modificerer det nominelle hoved -āku (jeg er).<br> Stativ: Singularis Pluralis -āku i 1. pers.c (communalis er fælleskøn) -ānu i 1 pers.c. -āta i 2. pers. mask. -ātunu i 2. pers. mask -āti i 2. pers. fem. -ātina i 2. pers. fem. -ø i 3. pers. mask. -ū i 3. pers. mask. -at i 3. pers fem. -ā i 3. pers fem. NB: Prædikatformen betegner en tilstand og er som sådan tidsløs. Om denne tilstand finder sted i fortiden, nutiden eller fremtiden må man så slutte sig til ud fra sammenhængen som i eksemplet med pars'''āku''' ovenover. I modsætning til stativen betegner de finite tider af den samme rod (fx prs) en proces, der markers på rodden. Eksempel: aprus (jeg afgjorde) pars'''āku''' (jeg, der har afgjort/ jeg, der afgører/ jeg, der vil afgøre). Eksempler med stativ: šar'''-ø''' (han er kongen). Hammurabi šar'''-ø''' Bābilim (Hammurabi, han er kongen af Babylon), šar'''-ø''' Bābilim šū (han er Babylons konge). ---- ===Adjektiver=== Adjektiver findes ligesom substantiver i rectus og constructs formen.<br> De dannes af en verbalrod efter mønsteret r1-'''a'''-r2-'''v'''-r3.<br> Vokalen mellem 2. og 3. radikal er for det meste -i- som i adjektiv stammen paris af roden prs.<br> Det kan dog også være -a- som i rapaš (bred) eller -u- som i zapur (ondsindet). Adjektiver står i samme køn, tal og kasus som det nomen, de modificerer, der skal være kongruens, og deres endelser er som nominernes med undtagelse af mask. pl.: Maskulinum Femininum Singularis Pluralis Singularis Pluralis Nominativ -um -ūtum -atum -ātum Akkusativ -am -ūtim -atam -ātim Genitiv -im -ūtim -atim -ātim Eksempel: pars'''um''', pars'''am''', pars'''im''', pars'''ūtum''', pars'''ūtim''', pars'''ūtim''' paris'''tum'''*, paris'''tam''', paris'''tim''', paris'''ātum''', paris'''ātim''' *Man ville forvente paris'''a'''tum, men da man ikke kan have to på hinanden følgende korte stavelser falder -a-’et væk. Man siger, at vokalen synkopere. Det er et eksempel på vokal synkope.<br> Et andet eksempel:<br> napištum (af npš liv) < napišatum. I pl. er formen napišātum > napšātum. Status rectus formen er attributiv. Status constructus er prædikativ. *Eksempel med former af danānum: **šarrum dannum (den stærke konge); dannum er rectus form **šarrum dān (kongen er stærk); dān er constructus form med stativsuffikset -ø Den prædikative konstruktion fungerer også med nogle substantiver som fx šarrum. *Eksempel: Hammurabi šarrum (Kong Hammurabi) Hammurabi šar (Hammurabi er kongen) ---- ===Konjunktioner=== ====Hypotagmer==== (underordning af sætninger) Subjunktiv kommer af det latinske ord subjungere, der betyder at forene under.<br> Subjunktiv bruges til at forbinde en hovedsætning med en bisætning ved hjælp af konjunktioner (hypotaxis), som kan oversættes med vore danske thi, fordi, efterdi, dersom, eftersom, som, tilmed osv.<br> Formen dannes ved at sætte et -u suffiks bag på verbet, men det bortfalder, når der står et andet suffiks efter verbet. *Eksempel: **… niparras'''u''' (…, som vi afgør) **…taparrasā (…, som I afgør) -u'et er i det sidste eksempel faldet bort på grund af pronominal cirkumfikset ta- -ā, der står efter verbet. ---- ====Hendiadys==== Hendiadys, eller at forbinde tætliggende begreber, dannes ved at anbringe et -ma enklitikum bag på verbet. *Eksempel: **iprus'''ma''' (han besluttede og…) -ma brugs også i verbalsætninger på andet end verbet, hvor enklitikumet ikke er en konjuktion; i stedet bliver det brugt til at give betydingtyngde, emfase. -ma topikaliserer med andre ord sætningens naturlige prædikat. <br> I en dansk oversættelse af den akkadiske brug af -ma kan topikaliseringen indikeres ved at placere det betonede først i sætningen. *Eksempler: **šarrum'''ma''' mārī ina kakkīšu imhaş (Det var kongen, der slog min søn med sit våben) **šarrum mārī'''ma''' ina kakkīšu imhaş (Det var min søn, som kongen slog med sit våben) **šarrum mārī ina kakkīšu'''ma''' imhaş (Det var med sit våben, at kongen slog min søn) Et -ma kan blive sat bag på personnavne for at topikalisere dem. Det optæder typisk i indledning af de oldbabylonske breve, der oplyser brevets afsender og modtager, der findes på grundformen: *ana PN1 qibīma umma PN2ma **(Sig til Personnavn1 (modtageren); således (siger) Personnavn2 (afsenderen) ***Det første -ma på verbalet fungerer som konjuktion, medens det andet -ma på afsenderens navn fungerer som fremhævelse ---- ====Paratagmer==== (sideordning af sætninger) Sideordnende konjunktioner udtrykkes med u (og) samt med ū(/)lū (enten x eller y). *Eksempler: **anāku aprus '''u''' allik (jeg besluttede og gik), **'''ū(/)lū''' aprus '''ū(/)lū''' allik (enten besluttede jeg ellers gik jeg) ---- ===Pronominer=== ====Dependente pronominer==== '''Personlige, dependente pronominer'''<br> De personlige, dependente pronominer markeres af et cirkumfiks på finite verber.<br> De findes i en fælles G- og N-form samt i en fælles D- og Š-form.<br> Forskellen består i, at G- og N-formens vokaler er i og a, medens alle præfigerede vokaler i D- og Š-form bliver u-. G- og N-form D- og Š-form Singularis Singularis 1. pers. c. a- -ø 1. pers. c. u- -ø 2. pers. m. ta- -ø 2. pers. m. tu- -ø 2. pers. f. ta- -ī 2. pers. f. tu- -ī 3. pers. c. i- -ø 3. pers. c. u- -ø Dualis Dualis 3. pers. c. i- -ā 3. pers. c. u- -ø Pluralis Pluralis 1. pers. c. ni- -ø 1. pers. c. nu- -ø 2. pers. c. ta- -ā 2. pers. c. tu- -ā 3. pers. m. i- -ū 3. pers. m. u- -ū 3. pers. f. i- -ā 3. pers. f. u- -ā NB: D- og Š-formen opløser forskellem mellem 1. pers. c. sg. og 3. pers. c. sg. og du. Verber med e i sig i stedet for a ændrer a'et i præfikset til et e. Eksempel: epēšum (at gøre) i 1. pers. c. sg. præsens er '''e'''pp'''e'''š amārum (at se) i 1. pers. c. sg. præsens er '''a'''mm'''a'''r Nogle eksempler med parāsum: '''a'''parras (jeg afgør), '''ni'''prus (vi afgjorde), '''i'''ptarsū (de har afgjort), '''u'''štapris (jeg, han/hun/den/det, vi to har ladet det afgøre), '''tu'''parris'''ā''' (I afgjorde definitivt), '''i'''ttapras'''ā''' (de har fået afgjort) ---- '''Pronomial suffikser'''<br> '''Possesive pronominer''' kan markeres på nominer og præpositioner med suffikser.<br> De bøjes efter person, tal, køn og kasus. Singularis 1. pers. c. -ī, -ja 2. pers. m. -ka 2. pers. f. -ki 3. pers. m. -šu 3. pers. f. -ša Pluralis 1. pers. c. -ni 2. pers. m. -kunu 2. pers. f. -kina 3. pers. m. -šunu 3. pers. f. -šina Eksempler: ilassu (hans gudinde (tš > ss)), šar mātīšunu (deres lands konge), ittīja (med mig) NB: Dentaler og siblianter (d, t, ţ, z, s, š, ş) foran et š i et 3. pers. pronominal suffiks bliver til ss. NB: Genetivendelsen i singularis bliver til et lang i (-ī-) foran et pronominal suffiks. NB: Variationen mellem -ī og -ja i 1. pers. c. sg. afhænger af tal og kasus på det pågældnde nomen, som det sættes på. Nominer i sg. i nominativ og akkusativ suffigeres -ī, medens nominer i alle andre tilfælde suffigeres -ja. Fx hedder det ilī (min gud) og ilūja (mine guder). '''Akkusativ og dativ objekt''' kan også markeres på verber med et suffiks.<br> De bøjes efter person, tal, køn og kasus. De kan både udtrykke et objekt eller gentage et objekt i sætningen. Akkusativ Dativ Singularis Singularis 1. pers. c. -(a/n)nni 1. pers. c. -(a)m/-nim 2. pers. m. -ka 2. pers. m. -kum 2. pers. f. -ki 2. pers. f. -kim 3. pers. m -šu 3. pers. m. -šum 3. pers. m. -ši 3. pers. f. -šim Pluralis Pluralis 1. pers. c. -niāti 1. pers. c. -niāšim 2. pers. m. -kunūti 2. pers. m. -kunūšim 2. pers. f. -kināti 2. pers. f. -kināšim 3. pers. m -šunūti 3. pers. m. -šunūšim 3. pers. m. -šināti 3. pers. f. -šināšim Eksempler: işbatū'''ninni''' (de greb mig), nimhas'''sunūti'''' (vi slog dem, şš>ss ), eppeš'''kināšim''' (jeg vil handle for dig), şuhāram aţţardak'''kum''' (jeg har sendt dig slaven, mk>kk) Det sidste eksempel ovenfor indeholdte ventiven -am (jf. nedenfor) efterfulgt af et dativ objekt. Der kan yderlige sættes et akkusativ objekt bag på verbet, så vi får suffikskæden -ventiv-dativ-akkusativ bag på verbet. *Eksempel: **aţrudakkuššu (< aţrud-'''am'''-'''kum'''-'''šu''' jeg sendte ham til dig) Den følgende passage fra Hammurabis lovstele kan tjene som eksempel på den resumptive brug af pronominal suffikser i en sætning: *šumma awīlum ana aššatīšu eqlam kiriam bītam ū bīšam išruk'''šim'''… **Hvis en mand gav enten en mark, en have, et hus eller ejendele til sin kone… ***3. pers. f. sg. dativsuffikset '''-šim''' viser tilbage til hans kone (aššatīšu), der er dativ objekt i sætningen ---- ====Independente pronominer==== '''Personlige, independente pronominer'''<br> De personlige, independente pronominer bøjes ligesom de independte efter person, tal, køn og kasus. Nominativ Akkusativ Dativ Singularis Singularis Singularis 1. pers. c. anāku yâti yâšim 2. pers. m. atta kâta/i kâšum 2. pers. f. atti kâti kâšim 3. pers. m šū šuāti* šuāšim* 3. pers. f. šī šiāti* šiāšim* Pluralis Pluralis Pluralis 1. pers. c. nīnu niāti niāšim 2. pers. m. attunu kunūti kunušim 2. pers. f. attina kināti kinašim 3. pers. m. šunu šunūti šunūšim 3. pers. f. šina šināti šināšim NB: I 3. pers. mask. og fem. i akkusativ og dativ er der flere varianter. 3. m. s. akk.: šuātu, šâti, šâtu. 3. f. s. akk.: šuāti, šâti 3. m. s. dat.: šâšum, šašim. 3. f. s. dat.: šuāšim, šâšim *Eksempler: **'''anāku''' u '''šī''' nillik (jeg og hun gik) **'''kâta''' ašapparki (jeg vil sende dig) **šeššet šiqil kaspam '''yâšim''' iddinam (han gav mig seks sjekkel sølv) ---- '''Possesive, independente pronominer'''<br> De possesive, independente pronominers funktion svarer til de possesive prononminal suffikser. De bøjes i person og tal (ikke i køn) efter den, der besidder, og de retter sig i kasus, køn og tal efter det nomen, som de modificerer.<br> De bruges både attributivt (fx '''yûm''' bītī (mit hus)) og prædikativt (fx bītum šū '''yûm''' (det hus er mit)). Mask. sg. nom. Fem. sg. nom. Mask. pl. nom. Fem. pl. nom. 1. pers. sg. yûm yattum/n yûtum/n yâtum/n 2. pers. sg. kûm kattum/n kûttum/n kâttum/n 3. pers. sg. šûm šattum/n šûttum/n - 1. pers. pl. nûm nuttum/n nûttum/n - 2. pers. pl. kunûm - - - 3. pers. pl. šunûm - - - De øvrige kasus: m. s. akk. -âm, m. s. gen. -êm, f. s. akk. -am/n, f. s. gen. im/n, m. pl. obl. -im/n, f. pl. obl. -im/n. NB: Alle former undtagen dem i maskulinum singularis har variation mellem mimation (-m endelse) og nunation (-n endelse) *Eksempler: **eleppum šī ul '''kattum''' (det er ikke din båd) **şuhārû '''yûtun''' (slaverne er mine) **kaspam '''yâm''' u kaspam '''kâm''' ul inaddinam(han vil ikke give mit sølv eller dit sølv) **lā '''šuniam''' ibqurū (de gjorde krav på noget, som ikke er deres) ---- '''Refleksive pronominer'''<br> Der er ingen selvstændige refleksive pronominer på akkadisk, der svarer til dansk "mig selv", "ham selv", "dem selv"…<br> I stedet bruges substantivet ramānum med possesive pronominal suffikser. *Eksempler: **'''ramāš'''šu ipaţţar (han vil løskøbe sig selv (nš > šš)) **'''ramān'''ni nillik (vi gik selv) ana '''ramān'''īya (for mig selv) ina ramānīšunu (af dem selv) ---- '''Demonstrative pronominer'''<br> Pronominet annûm er det hyppigste nære demonstrative pronomen på akkadisk for "dette"/"denne"/"disse". Det bøjes ligesom adjektiver og findes både med mimation (-m endelse) og nunation (-n endelse).<br> Hunkønsformen bruges neutralt. *Eksempler: **ţuppam '''anniam''' amhur (jeg modtog dette brev) **aššum '''annītim''' (af denne grund) De personlige, independente pronominer i 3. person er de mest hyppige på akkadisk for "det"/"den"/"dem".<br> De bruges anaforisk til at betegne noget allerede nævnt, og de kan derfor ofte oversættes med førnævnte. *Eksempler: **awīlum '''šū''' šarraq iddâk (førnævnte person er en tyv; han skal slås ihjel)**alpī '''šunūti''' ana eţlim iddin (han gav de nævnte okser til den unge mand) Det akkadiske demonstrative pronomen ullûm bruges også for "det"/"den"/"dem" samt for "noget fjernt". *Eksempler: **ina ūmē '''ullûti''' (i de fjerne dage) **ana mātim '''ullītim''' (til det fjerne land) ---- '''De interrogative pronominer'''<br> Det personlige interrogative pronomen ("hvem?") er mannum, der kasusbøjes som et substantiv. *Eksempler: **'''mannam''' tāmurā (hvem så i?) **mār '''mannim''' atta (hvis søn er du) Det upersonlige interrogative pronomen ("hvad?") er mīnum, der kasusbøjes.<br> Det findes også med tryk på sidste stavelse som minûm. *Eksempler: **ana '''mīnim''' ana ālīšu tallik (hvorfor gik du til hans by?) **'''minâ''' tēpuš (hvad gjorde du?) Endelig bruges ayyum (hvilke(n)?), der kasusbøjes som et adjektiv.<br> Det er ureglmæssigt i femininum singularis, der i nom. hedder ayyītum.v Attributivt kan den både stå foran og bagefter sit nomen, medens det prædikativt står foran sit nomen. *Eksempler: **ilū ayyūtum ištu šamê ikšudū (hvilke guder ankom fra himlen?) **ayyūtum ana bēlīya (hvilke er mine herreres?) ---- '''Indefinite pronominer'''<br> De indefinite pronominer dannes som oftest af de interrogative pronominer ved reduplikation af stammen eller ved suffigering af partiklen -ma. Det personlige indefinite pronomen ("nogen (som helst)") er mamman/mamma (nm > mm), som er ubøjeligt.<br> Det optræder selvstændigt og i apposition til et nomen.<br> Når det negeres, kan det oversættes med "ingen (som helst)". *Eksempler: **'''mamma''' āmur (jeg så nogen) **'''mamman''' ul illik (ingen gik) **şuhārtum '''mamman''' (nogen tjenerinde) **bīt '''mamman''' (nogens hus) Det upersonlige indefinite pronomen ("noget", "hvad som helst") er mimma (nm > mm).<br> Det er almindeligvis ubøjeligt.<br> Det optræder selvstændigt og i apposition til et nomen.<br> *Eksempler: **'''mimma''' nīmur (jeg så noget) **'''mimma''' ul addin (jeg vil ikke give noget) **eqlam '''mimma''' (til nogen by) **'''mimma''' šumšu (hvad som helst dets navn=alting) Endelig bruges ayyumma ("nogen", "nogle", "hvilke(n) som helst), der bøjes som et adjektiv.<br> Det er ureglmæssigt i femininum singularis, der i nom. hedder ayyītumma.<br> *Eksempler: **'''ayyumma''' imât (nogen vil dø) **amtam '''ayyītamma''' ša qātīya aţţarrad (jeg vil sende hvilken som helst slavinde, som står til min rådighed) **ana ālim '''ayyimma''' (mod en eller anden by) ==Teksteksempler== [[Billede:CodeOfHammurabi.jpg|thumb|200px|right|Detalje fra Hammurabis lovstele af den oldbabylonske tekst i kileskrift]] *Hammurabi šarrum dannum **Den stærke Kong Hammurabi ***sbj. i mask.sg.nom, attributivt sb. i mask.sg.nom, attributivt adj. i mask.sg.nom. *bīt abīšu uballiţ **Han sørgede for sin faders hus (dvs. familien) ***subjekt i st.cons. mask.sg.nom., sb. i mask.sg.gen. med poss.pron. suffiks i 3.pers.mask.sg, rod blţ i D-form i den finite form 1.pers.c.sg.præt *kīma šapar bēlīya işşī tanassar **Du skal fælde træerne i overensstemmelse med min herres skrivelse ***præposition, rod špr som deverbielt sb. i st.cons.mask.sg.obl., sb. i mask.sg.gen med poss.pron suffiks i 1. pers.c.sg, sb i mask.pl.obl., rod nsr i G-form i den finite form 2.pers.mask.sg.præs *kīma bēlī išpurū bissu ušalpat **Jeg ødelagde hans hus, som herrerne skrev ***præp , sb. i mask.pl.gen, rod špr i G-form i den finite form 3.pers.mask.pl.præt, sb. i mask.sg.obl med poss.pron suffiks i 3.pers.mask.sg. (lydregl: tš>ss), rod lpt i Š-form i den finite form 1.pers.mask.sg.præt *aššum ša tašpuramma PN ilassu ittīšu aggatima murşum işbassu **Ang. det som du skrev, at PNs gudinde er rasende på ham, så har sygdommen grebet ham ***præp, det.rel.pron, rod špr i G-form i den finite form 3.pers.mask.sg.præt med ventiv og hendiadys, PN, sb. i fem.sg.obl med poss.pron suffiks i 3.pers.mask.sg (lydregl: tš>ss), præp. med pers.dep.pron i 3.pers.mask.sg.akk., sb. i fem.sg.gen med hendiadys, sb. i mask.sg.nom, rod şbt i G-form i den finite form 3.pers.c.sg.præt med pers.dep.pron i 3.pers.mask.sg.akk (lydregl tš>ss) ==Øvelsestekster== ===Hammurabi som dommer=== Brev fra Kong Hammurabi af Babylon til hans guvernør Sin-iddinam. Det omhandler handelagenten Ilšu-ibbi, der har lånt ca. 9000 Liter korn til statholderen Sin-māgir. I tre år har han forgæves forsøgt at få lånet krævet ind. Hammurabi træder nu til som dommer i sagen og beordrer, at Sin-māgir skal betale kornet med renter tilbage til Ilšu-ibbi. ====Transskription==== ana Sin-iddinam qibīma umma Hammurabima Ilšu-ibbi tamkārum wakil hamištim kiam ulammidanni umma šūma šalāšā kur ûm ana Sin-māgir šakkanakkim addimma ţuppašu našiākūma ištu šalāš šattim ētenerressūma âm ul inaddinam kiam ulammidanni ţuppašu āmurma âm u şibizzu Sin-māgir lišaddinūma ana Ilšu-ibbi idin ====Glossar==== *ana (til) *ērešum (gøre krav på) *hamištum (arbejdsgruppe på fem) *ištu (efter) *kiam (sådan) *kurrum (ca. 300 liter) *lamādum (underrette) *nadānum (at give) *našûm (at indehave (lånebevis) *şibtum (rente) *šakkanakkum (statholder) *šalāšā (tredive (ubøjeligt talord) *šalšum (tredie) *šattum (år) *šū (den førnævnte) *tamkārum (handelsagent) *ţuppum (brev) *qabûm (at sige) *u (og) *ul (ikke) *ûm (korn) *umma (således) *waklum (formand) ===En bortløben slaves frihed=== Warad-bunene er flygtet til Babylon efter at have været solgt til slaveri i Eshnunna i fem år. Han er nu blevet indkaldt for at gøre tjeneste som politisoldat. Den særlige slavefrisure er derfor blevet bortbarberet som tegn på hans frisættelse fra slaveriet, men han kan ikke være politisoldat. Han skal arbejde for sin familie med at gøre landbrugsarbejde, der giver familien ret til at forpagte land af staten. ====Transskription==== Warad-bunene ša Piri'-ilīšu bēlšu ana Ašnunna ana 1 1/2 mana kaspim iddinūšu hamšat šanātim ina libbi Ašnunna bēlūtam illikma ana Bābilim ittābitam Sin-mušallim u Marduk-lamassašu abi şābim Warad-bunene issûma kiam iqbûšum umma šunūma ellēta abbuttaka gullubat tallak ina rēdî Warad-bunene šū kiam īpul umma šūma ina rēdî ul allak ilkam ša bīt abīja allak ====Glossar==== *abātum (at flygte) *abbuttum (slavefrisure) *abi şābim (hærleder) *abum (far) *alākum (at gå) *ana (til) *apālum (at svare) *Ašnunna (Byen Eshnunna) *Bābilim (Byen Babylon) *bēlum (herre) *bêlum (at råde over) *bītum (hus) *elēlum (at blive renset (for pligt til slaveri) *gullubum (at barbere) *hamištum (fem) *ilkum (landbrugsarbejde (udført mod ret til at forpagte statsejet land) *ina (i) *kaspum (sølv) *kiam (sådan) *libbum (centrum) *manûm (ca. 500 gram) *nadānum (at sælge) *qabûm (at sige) *rēdûm (politisoldat) *šasûm (at indkalde) *šattum (år) *šū (den førnævnte) *šunū (de førnævnte) *ul (ikke) *umma (således) ===Fjender og varsler=== Brev fra Qurdūša til Bēlšunu, der omhandler uro og fjender i landet. Qurdūša har tidligere skrevet et brev til Ibni-Marduk, Warad-Šigar og Bēlšunu, men han ændrer nu sin tidligere ordre til dem. I stedet skal de bringe ét lam fra hans flok af småkvæg til en varselstager for at få undersøgt, hvad der skal ske med hans kvæg og småkvæg. Såfremt der ikke viser sig noget tegn på fare for fjenden eller for røveren kan kvæget og småkvæget blive ført hen til Qurdūša. På vejen skal de gøre holdt i Kish, der er uden for fjendens rækkevidde, og hvor de kan forsyne sig med masser af korn. Herfra skal de så underrette Bēlšunu om deres situation. ====Transskription==== ana Bēlšunu qibīma umma Qurdūšama Šamaš liballiţka kima tešmû mātum dalhat u nakrum ina mātim nadi ţuppī ana Ibni-Marduk ana Warad-Šigar u ana kâšum ušpellam ištēn puhādam ina şēnī ana bārîm leqeāma arkat alpīja u şēnīja pursāma šumma ana mahrīja illakānim šumma tībi nakrim šumma tībi habbātim lā ibaššīma ana mahrīja lillikānim šumma ana Kiši šūribāma nakrum lā ikaššaskunūti u âm mala ibaššû ana Kiši šūribāma ţēmam gamram šuprānim '''Note:''' Brevskriveren har lavet en skrivefejl. Han har været ved at skrive ikaššassunūti, men har rettet det til, så der i stedet står ikaššaskunūti. Han glemte bare at rette -as- til -ad-. ====Glossar==== *alākum (at gå) *alpum (okse) *ana (til) *balāţum (at leve) *bārûm (varselstager) *bašûm (at forekomme) *dalāhum (at være oprørt) *erēbum (at komme ind) *gamrum (fuldstændig) *habbātum (røver) *ina (i) *ištēnum (én) *kašādum (at nå) *kâšum (dig) *kima (som) *Kiš (Byen Kish) *lā (ikke) *leqûm (at tage) *mahrum (nærværelse) *mala (så meget som) *mātum (landet) *nadû (kaste (ind) *nakrum (fjende) *parāsum (+ (w)arkatum) at undersøge det, der ligger bag) *puhādum (lam) *qabûm (at sige) *Šamaš (Guden Šamaš) *šemûm (at høre) *şēnum (fem.! småkvæg (får og geder) *šapārum (at sende) *šumma (hvis) *šupêlum (at ændre (hul rod i ŠD med kontraktion af 2. rad.) *tībum (angreb) *ţēmum (underretning) *ţuppum (brev) *u (og) *umma (således) *ûm (korn) ===Ægteskab og tårnspring=== En ægteskabskontrakt, der omhandler Sîn-abūšus ægteskab med Tarām-Saggil og Iltānni. Hvis én af de to kvinder vil skilles fra deres mand, skal de kastes ned fra et tårn. Hvis manden vil skilles fra sine hustruer, skal han give dem økonomisk kompensation blandt den løse og den faste ejendom. Det bestemmes desuden, at Iltānni skal vaske Tarām-Saggils to fødder og bære hendes stol ind i hendes guds tempel. Hun skal dele hendes vrede og give hende velbehag. Hun må ikke åbne hendes forseglede dokumenter, og hun skal male og skænke 8 liter bygmel til hende. Til sidst kommer en liste med ti vidner, der certificerer det som et retsdokument. '''Note:''' Tarām-Saggil var en betydningsfuld, rig præstinde, der ikke måtte føde børn. Hun har været en økonomisk gevinst for Sîn-abūšu, der desuden har giftet sig med den laverstående Iltānni, der har kunne føre hans slægt videre. ====Transskription==== Tarām-Saggil u Iltānni mārat Sîn-abūšu Warad-Šamaš ana aššūtim u mutūtim īhussināti Tarām-Saggil u Iltānni ana Warad-Šamaš mutīšina ul mutī atta iqabbīma ištu dimtim inaddûšināti u Warad-Šamaš ana Tarām-Saggil u Iltānni aššātīšu ul aššatī atti iqabbīma ina bītim uniātim ītelli u Iltānni šēpī Tarā-Saggil imessi kussâša ana bīt ilīša inašši zēni Tarām-Saggil Iltānni izenni salāmīša isallim kunukkīša ul ipette sūt tappinnam iţênma uţehhēši mahar Ēribam mār Puzzur-abi mahar Dullukum mār Sizunawara mahar Išmapeš mār Ēbelum mahar Kunatum mār Nūr-abi mahar Kanarabi mār Ūtakšakkišēmi mahar Sîn-šamuh mār Nūr-Sîn mahar Ukīnkila mār Sîn-ka’iš mahar Şilli-Adad mār Ērib-Sîn mahar Šamaš-rīš mār Ilī-bēlī mahar Apil-ibbī ====Glossar==== *ahāzum (at tage til ægte) *ana (til) *aššattum (ægtehustru) *aššūtum (stand af ægtehustru) *atta (du) *atti (du) *bītum (hus/tempel) *dimtum (tårn) *elûm (at miste (i Gt) *ina (i) *ilum (gud) *ištu (fra) *kunukkum (forseglet dokument) *kussûm (stol) *mārtum (datter) *mesûm (at vaske) *mutum (ægtemand) *mutūtum (stand af ægtemand) *nadûm (at kaste ned) *našûm (at bære) *petûm (at åbne) *qabûm (at sige) *sūtum (ca. 10 liter) *šalāmum (at behage) *šalāmum (velbefinden) *šēpān (fødder) *tappinnum (hvedemel) *ţehûm (at skænke (i D) *ţênum (at male til mel) *u (og) *ul (ikke) *unūtum (løs ejendom) *zenûm (at hade) *zēnûm (uven) ==Litteratur til videre studier== John Huehnergard:'' A Grammar of Akkadian''. Harvard Semitic Museum Studies 45. Scholars Press. Atlanta. Georgia. {{ISBN|0-7885-0318-9}} [[Kategori:Bøger]] h9v95lr3lf7i1sfvyft65bcs49ul40u 0 6368 42825 40063 2026-11-02T10:43:37Z Jcb 8204 42825 wikitext text/x-wiki Danmarks førindustrielle bebyggelse befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem [[Danmarks forhistoriske bebyggelse|den forhistoriske bebyggelse]], bopladserne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med [[urbaniseringen i Danmark]]. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke en, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder. Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår. Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt. Indledningsvis vil det imidlertid være rimeligt at stille spørgsmålet, om middelalderen virkelig danner et skel i forhold til vikingetiden, når det gælder bebyggelsen, eller om det er en naturlig forstsættelse af daværende forhold. Svaret er, at skellet er markant. For det første skete der en markant omlægning af de eksisterende bebyggelser: de ældre wiker eller stormænds handelspladser forsvinder og afløses af kongeligt styrede købstæder, hvor kun få steder overlever forandringen uberørt, men også landsbyrne omflyttes i vid udstrækning i forbindelse med en omlægning af landbrugsdriften. For det andet begynder en række nye bebyggelsesformer at optræde, det gælder klostre, herregårde, færgesteder, landevejskroer, vind- og vandmøller, senere også fiskerlejer, ladepladser, skudehandelspladser, skipperbyer. De er udtryk for helt nye former for levevis og samfundsbehov. Det er med andre ord et helt nyt samfund, som nu vokser frem, hvor bebyggelsen i stigende grad bliver specialiseret, og hvor bebyggelsens beliggenhed i landskabet er tæt knyttet til dens specialiserede formål. Det er også en udvikling, som især er betinget af to forhold, dels sociale og samfundsmæssige forandringer båret frem af kirke og konge, dels teknologiske nyvindinger som det især ses i mølledriften samt bevidst planlagte og nyanlagte bebyggelser. === <big>Bebyggelseskategorier</big> === Der skelnes efter graden af sammensætning mellem:<br/> - ''den enkelte bygning'' med et eller flere af følgende formål: beboelse, erhvervsvirksomhed, betjening, opbevaring, eller tidsbegrænset ophold,<br/> - ''samlede ejendomme'' omfattende en eller flere bygninger med eller uden dertil knyttede anlæg, der funktionelt hører sammen som en helhed med et fælles formål, og<br/> - ''samlet bebyggelse'' omfattende en eller flere ejendomme beliggende i tættere samlinger og omgivet og indbyrdes adskilte af større, samlede ubebyggede områder. I sidstnævnte tilfælde bruges ofte benævnelser som husklynge, by eller stad – ofte som efterhængt led (landsby, stationsby, villaby, købstad, forstad). === <big>Bebyggelsestyper</big> === Bebyggelser kan opdeles dels tidsmæssigt, dels efter deres formål. Tidsmæssigt skelnes mellem bebyggelser fremkommet i den førindustrielle og den industrielle tidsalder, formålsmæssigt skelnes mellem anvendelsens egenart. ''Det førindustrielle bebyggelsesmønster'' var kendetegnet ved to forhold: dels, at der forekom et forholdsvis stort antal ulige bebyggelsesformer hver med deres særegne formål, dels at disses beliggenhed, antal, størrelse og udformning var tæt forbundne med de landskabelige forhold. Kendetegnene for tiden er, at:<br/> - bebyggelsens beliggenhed og funktion beroede på de ''landskabelige forhold'',<br/> - bebyggelsens tæthed (antal og størrelse) beroede på ''befolkningsforholdene'',<br/> - bebyggelsens fremtræden og indretning beroede dels på bevidst og ubevidst ''planlægning'', dels ''bygningstekniske forhold''.<br/> Det er således samspillet mellem disse 4 forhold, der skabte bebyggelsesmønsteret. Men desuden var der andre forhold, som indvirkede, først og fremmest politiske – såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske – (der påvirkede råderummet), dernæst økonomiske (der påvirkede indsatsen), desuden klimatiske forhold – storme, tørke, regntider – (der påvirkede afgrødeudbyttet), epidemier i befolkningen og husdyrbesætningerne, brande, oversvømmelser og lignende uforudsigelige forhold, der kunne bane vej for nye (eller fornyede) tiltag. Sidst, men ikke mindst, er al bebyggelse en følge af menneskelig virksomhed og dermed af de valg, beslutninger, evner og muligheder, som de enkelte havde. ''Samspillet mellem bebyggelse og landskab'' har gennem tiden taget sit udgangspunkt i det forhold, at bebyggelsens mangfoldighed i ''former'' afspejler menneskenes mangfoldighed i ''behov'' i den udstrækning, disse ikke lod sig sammenpasse inden for een og samme bebyggelsesform og under hensyntagen til de vilkår, landskabet gav for at forene disse behov på den mest hensigtsmæssige måde med de byggetekniske kundskaber, man havde udviklet. Forandringer i disse kundskaber kunne føre til forandringer i den enkelte bygnings udformning og fremtoning (fx overgangen fra [[romansk stil|romansk]] til [[gotik|gotisk]] byggestil eller tilføjelsen af [[tårn]], [[våbenhus]] og [[sakristi]] til de oprindelige kirkebygninger), mens forandringer i den samfundsmæssige opbygning kunne udløse behov for nye, tilpassede former for bebyggelse (fx fiskerlejer til afløsning af middelalderens sildemarkeder eller nye institutioner som klostre eller herregårde). === ''Landskabets indflydelse'' === [[Fil:Northern Europe 10.17239E 63.58242N center.png|thumb|400px|Bebyggelsens forudsætning - landskabet.<br />"''Rejser man...op gennem Sønderjylland, over Fyn og Sjælland, over Øresund og Skånesletten videre mod nord, møder man pludselig, efter lang rejse over åbent lavland, skovlinjen i Nordskåne og kommer ind i et helt nyt landskab, der med skove og højland, klipper og søer, bække, elve, et andet lys, andre farver og dufte, lukker sig om én med nye oplevelser og synes uendelig dybt.''<br />''Fra denne bevægede grænse af højere, skovklædt land, ligger Skånesletten, Sjælland, Fyn, Jylland og omliggende øer som en bristet plade, et lavland, gennemskåret af sunde og bælter, opfliget af fjorde''.<br />''Vores landskab''".<br />(Hugo Marcussen: Landskab og byvækst).]] Man kan i denne sammenhæng udskille ulige naturgivne forhold, som indvirkede på bebyggelsen:<br/> - landbrugsjordens indvirkning, hvilken atter er et samspil af terrænforhold (fladepræg modsat store højdeforskelle og grad af gennemskårethed med kløfter og lignende), jordbundens frugtbarhed samt forekomst/fravær af sandfygning og/eller oversvømmelsesmulighed (fx tidevand);<br/> - havets indvirkning, hvor der kan skelnes mellem:<br/> - betydningen af fiskerige farvande,<br/> - betydningen af sejlbare farvande;<br/> - vandkraftens (vandløbenes) indvirkning;<br/> - vindkraftens indvirkning;<br/> - forekomsten af udnyttelige råstoffer;<br/> - landskabsæstetiske forholds indvirkning. Til ovennævnte naturgivne vilkår knyttede sig yderligere menneskeskabte forhold, hvoraf især må fremhæves:<br/> - vejnettets indvirkning;<br/> - ejendomsforholdenes indvirkning;<br/> - lovgivningsbestemte forhold (særskilte købstads- og næringsrettigheder og lignende). Tilsammen skabte disse forhold et sammensat mønster af vilkår, som måtte indvirke på bebyggelsens egenart, formål og trivsel. {| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" class="wikitable" ! colspan="5" align=center bgcolor="#ccccff" |Oversigt over førindustrielle bebyggelsesformer (tiden indtil o. 1840) |- ! Grundfunktion ! Landskabelig tilknytning ! Indbyggernes næringsvej ! Enkeltejendomme ! Samlede bebyggelser |- | Fiskeri | Levested for spisefisk | Fiskeri | Fiskerhus | Fiskerleje |- | Jordbrug | Agerland, eng | Landbrug | Herregård, enestegård, husmandssted | Landsby |- | Skovbrug | Skov | Skovbrug | Skovfogedbolig | - |- | Vejfærdsel | Vejanlæg | Beværtning | Landevejskro | - |- | Søfart | Sejlbart farvand | Skibsfart | Udskibningssted | Ladeplads, Skipperby |- | - | - | Færgefart | Færgegård | - |- | - | - | Toldvæsen | Toldembedsbolig | - |- | - | - | Fyrvæsen | Fyrtårn, (fyrskib) | - |- | Fremstilling | Råstofforekomst, kraftkilde (vind, vand) | Fremstillings- eller forarbejdningsvirksomhed | Fabrik, [[Stubmølle]], vindmølle, vandmølle | Fabriksby (fabrik med arbejderboliger) |- | Oplandsfunktion | Vejknudepunkt | Gæstgiveri | Kro | Handelsplads, Flække, købstad |- | - | - | Handel | Høkerbod, købmandshandel | - |- | - | - | Samfærdsel | Postsamlingssted | - |- | - | - | Retsvæsen | Tingsted, herredsfoged/birkedommerbolig, tugthus | - |- | - | - | Trosvæsen | Kirke, kapel, kloster | - |- | - | - | Uddannelse | Folkeskole, Folkehøjskole/højskole | - |- | - | - | Sundhedsvæsen | Lægebolig, apotek | - |- | - | - | Forsorg | Alderdomshjem, hospital, fattiggård | - |- | Ferie, fritid | Landskabelig skønhed | Landliggertjenester | Landsted, kursted, feriehotel | Landliggerområde |} === <big>Konjunkturbetingede forholds indflydelse</big> === Menneskenes levevilkår er ikke uforanderlige, de veksler over tid. Man kan i hovedsagen skelne mellem 3 sådanne forhold: klimasvingninger, den demografiske udvikling og politisk-økonomiske konjunkturer. De 3 forhold er imidlertid ikke uafhængige af hinanden, idet klimasvingningerne i høj grad påvirker de to andre forhold. === ''Klimatiske svingninger'' === I den menneskelige forståelse af omverdenen skelnes mellem ''vejr'' og ''klima''. Ved vejret forstås atmosfærens øjeblikkelige tilstand<ref>Lysgaard (1968), s. 11</ref>, hvorimod klima betegner forholdene over en 30-årig periode.<ref>Lysgaard (1968), s. 112</ref> Denne skelnen må strengt taget føres tilbage til den måde, jorden opfører sig på i forhold til solen. Man kan i denne henseende skelne mellem tre forhold: jorden drejer sig rundt om sin egnen akse i løbet af et tidsrum, som efter vedtagen praksis kaldes et ''døgn''.<ref name="Ly 12">Lysgaard (1968), s. 12</ref> Men samtidig bevæger den sig rundt om solen i en elliptisk bane, hvor solen befinder sig i det ene brændpunkt<ref>Dansgaard og Gundestrup (1981), s. 217</ref>, en gang i løbet af et tidsrum, som efter vedtagen praksis kaldes et ''år''. Et år modsvarer 365,2422 døgn.<ref name="Ly 12"/> Den bane, som jorden følger ved denne bevægelse, kaldes ekliptika.<ref name="Ly 12"/> Ekliptikas plan danner en vinkel med ækvators plan på 23^o27'.<ref>Lysgaard (1968), s. 13</ref> Men denne jordakses orientering er ikke uforanderlig: forlænges jordaksen ud i rummet, vil Nordpolen ikke pege mod et bestemt pånkt på stjernehimlen, men vil på grund af månens og solens tiltrækning på jordens ækvatorbælte bevæge sig i en lille cirkel (præcessere) omkring jordbanens aksepol i løbet af ca. 26.000 år. I løbet af dette tidsrum flytter forårs- og efterårspunkterne, ækvators skæringspunkter med ekliptika, sig gennem alle dyrekredsens tegn.<ref>Vibe (1982), s. 308f</ref> Det forhold, at banen er elliptisk, bevirker, at sommerhalvåret og vinterhalvåret ikke har samme længde, men jordaksens ændring bevirker på sin side, at forårs- og efterårspunkterne forskydes rundt i jordens elliptiske bane om solen. Dette forhold gør, at sommerhalvårets og vinterhalvårets længder ændrer sig og dermed, at klimaet ændrer sig i løbet af denne periode.<ref>Dansgaard og Gundestrup (1981), s. 216</ref> Vejret og klimaet svinger over tid. Nogle svingninger sker over så kort tid, at de ikke anses for at være egentlige klimatiske svingninger, det gælder døgnsvingninger og årstidernes skiften. Andre sker over så lang tid, at de dårligt nok opleves selv over en tusindårig periode, det gælder således istider og mellemistider. Men mellem disse yderpunkter findes en række svingninger, der opleves selv over få år, årtier og århundreder. Baggrunden for disse klimatiske svingninger er dels jordaksens bevægelse, dels jordens påvirkning fra solen og månens side. De forandringer, som er forårsagede af jordaksens forskydninger, har på jorden blandt andet indflydelse på udvekslingen af luft-, vand- og ismasser mellem Atlanterhavet og Polhavet<ref name="Vibe 1982 309">Vibe (1982), s. 309</ref> og dermed for levevilkårene for dyr og planter både i havet og på landjorden. Når solens højde vokser om foråret og sommeren, forskydes lavtryksbanerne nord over. Derved aktiveres havstrømmene, og de aktive havområders drivis og smeltevand trænger syd over med polarstrømmen samtidigt med, at atlantisk vand fra dybet kommer op til havoverfladen længere nordpå. Dette medfører, at de polare have får en varmegevindst i form af tilstrømmende vand fra det atlantiske dyb, mens Atlanterhavet og Davisstrædet omvendt lider et varmetab til de polare vand- og ismasser, der strømmer til som overfladevand nordfra.<ref name="Vibe 1982 306">Vibe (1982), s. 306</ref> Samtidig virker en tidevandskraft i de polare havområder, mest samtidig med den masimale solhøjde.<ref name="Vibe 1982 306"/> De virkninger, som klimaet har i de polare og nordatlantiske havområder, forplanter sig ned i de europæiske havområder og viser sig blandt andet som store sildeperioder i Øresund og Kattegat.<ref name="Vibe 1982 313"/><ref name="Vibe 1982 318"/> Men virkningen viser sig også over landområder ved nedbørsdagenes fordeling på sommer- og vinterhalvåret<ref>Vibe (1982), s. 308</ref> og dermed vilkårene for korn og andre afgrøder. Når temperaturforhold og nedbørsforhold ændrer sig, reagerer plantevækst og dyreliv straks.<ref>Vibe (1982), s. 303</ref> Nutationen er en slingren af jordaksen overlejret på præcessionen som følge af, at påvirkningerne fra sol og måne på den er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5 grader mod ekliptikas plan. Perioden for knudelinjens omløb er 18,61 år.<ref name="Vibe 1982 309"/> Da ekliptika og ækvator har to skæringspunkter, fremkommer to halve perioder på 9,30665 år, kaldet en lunaperiode. Da også årstiden spiller ind, vil der ved ekstraordinær tide-bølge være størst effekt af denne i Polhavet, når kulminationen indtræder samtidigt med sommersolhverv. Under disse forhold optræder den største bevægelse i drivisen. Da luna-perioden rykker mere og mere ud af takt med den for den gunstige årstid, indtil den næste luna-periode kommer til at præge påvirkningen mest, opstår en lidt længere gennemsnitsperiode kaldet en eco-periode. I løbet af 698 år forekommer den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af den tilbageskridende vandring gennem årstiderne, giver kun 72 af disse sig udslag i klimatiske og økologiske forhold. Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikroistid.<ref name="Vibe 1982 311">Vibe (1982), s. 311</ref> Den 698-årige svingningsperiode markeres ved fuldstændigt sammenfald af sommersolhverv og knudeliniens passage af Væderens tegn (Aries) og Vægtens tegn (libra). Førstnævnte indtrådte ved midsommer i 1187, sidsnævnte i 1885.<ref name="Vibe 1982 312">Vibe (1982), s. 312</ref> Bunden indtrådte i 1536.<ref name="Vibe 1982 313">Vibe (1982), s. 313</ref> Denne langtidsperiode er underinddelt i mellemlange perioder på 116,33 år og i 23 kortere perioder på 30,34 år i gennemsnit. Disse gennemsnitsperioder gør sig gældende i klimatiske og økologiske forhold omkring Arktis og Nordatlanten.<ref name="Vibe 1982 312"/> På samme måde som en dyreart har biotoper, der giver dem nicher for særligt fordelagtige levevilkår, har de særligt fordelagtige nicher på klimakurven med optimale betingelser. Disse vil for de enkelte arter være placeret ved bunden, stigende gren, toppen eller faldende gren, hvor artens økologiske krav bedst tilgodeses på de 116-årige kurver.<ref name="Vibe 1982 319">Vibe (1982), s. 319</ref> Betydningen for mennesker illustreres ved, at 1187 var toppunkt for nordboere på Grønland, korstogstid i Europa, en storhedstid for dansk kirkebyggeri og for befolkningsekspansion på Centralasiens stepper.<ref name="Vibe 1982 313"/> 1536 var til gengæld renæssancens og de store opdagelsers tid<ref name="Vibe 1982 314">Vibe (1982), s. 314</ref> men tillige midtpunkt i de pestbølger, som ramte Danmark i tidsrummet fra Den Sorte Død 1350 til pesten i København 1711<ref name="Vibe 1982 318">Vibe (1982), s. 318</ref> med tiden omkring Karl Gustavkrigene som en pesttid, der særligt huskes. === ''Den demografiske udvikling'' === Den demografiske udvikling er således overvejende en følge af klimatiske svingninger over for en tendens til befolkningsvækst, idet sidst nævnte fra tid til anden modvirkes af tilbageslag, der tilskrives misvækst eller epidemier blandt husdyr og efterfølgende hungersnød, sygdomsepidemier blandt mennesker samt oversvømmelser (der dog har andre medvirkende årsager). Sådanne begivenheder samt brande og krige kan føre til tilbageslag i befolkningsudviklingen. De mest omfattende befolkningsnedgange har ført til vidtgående forandringer i samfundet. Således bevirkede Den Sorte Død grundlæggende ændringer i landbrugsdriften, og indførelsen af enevælde var en følge af adelens svækkede stilling, ikke blot på grund af Karl Gustav-krigene men tillige af et stort antal ødegårde, der både havde krig og pestudbrud som årsag. Omvendt vil befolkningsfremgang på lignende måde kunne føre til forandringer. Når vækstmulighederne for landbruget nærmer sig grænsen under de herskende driftsmåder, vil vareforædling, arbejdsdeling og handel kunne få voksende betydning. Dette har afspejlet sig ikke mindst i købstædernes udvikling. Der tegner sig i hovedsagen følgende demografiske forløb:<br/> - en fremgangsbølge fra vikingetiden ind i middelalderen, fra 1348 afløst af et første tilbageslag indtil omkring 1400,<br/> - en fremgangsbølge fra 1400-tallet over reformationen frem til omkring 1645, afløst af et nyt tilbageslag indtil 1660,<br/> - en fremgangsbølge fra 1660 og frem over ind i den industrielle tidsalder. === ''Politisk-økonomiske konjunkturer'' === Økonomiske konjunkturer betinges af nye behov, opfindelser og opdagelser. Sådanne forandringer har en tendens til at gennemløbe 60-årige økonomiske konjunkturbølger: først en krise, hvor selve fornyelsen (opfindelsen) sker, dernæst en tid for implementering og innovation af udnyttelsesmulighederne, så en tid med fuld udnyttelse og endelig en afdæmpning, hvor den skabte velstand ofte omsættes i forbedrede levevilkår frem for ny innovation. Først når der indtræder en ny krise, optræder også behovet for nye opfindelser og opdagelser igen. Som eksempler på sådanne højkonjunkturer kan nævnes merkantilismen under Christian 4. og igen under den tidlige enevælde, den florissante handelsperiode, den engelske kornhandelsperiode og i nyere tid andelskapitalismen. Politiske konjunkturer er knyttet til magtkampe, både indre og ydre. Sådanne magtkampe havde ofte økonomiske forhold som adgangen til markeder og handel som en stor del af deres motivation. Undertiden kunne de få karakter af oprør, fordi befolkningen følte sig påført urimelige levevilkår fra magthaveres side. === ''Et kompleks samspil'' === Den førindustrielle periode var således langt fra præget af stagnation. Tværtimod var der tale om en periode med fremgange og tilbagegange forårsagede af de komplekse samspil mellem de klimatiske svingninger, befolkningsudviklingen og de politiske og økonomiske konjunkturer. Taget som helhed var der tale om et tidsrum, hvor befolkningen voksede og hvor samfundet udviklede sig hen imod den tid, hvor forudsætningerne for en industriel revolution forbundet med kraftig urbanisering kunne indtræde. Bebyggelsesudviklingen afspejler betydelige dele af disse forandrede konjunkturer. Således fremkom nye bebyggelsesforhold som fx. fiskerlejer som følge af de ændrede vilkår for fiskeriet, der indtrådte på grænsen til renæssancen, og købstædernes udvikling var i særlig grad påvirkede af konjunkturerne. === <big>Middelalderen (1050-1536)</big> === Danmark indledte middelalderen midt i en kraftig befolkningsvækst, men hvor denne vækst i vikingetiden havde udløst en udad vendt bevægelse i form af vikingetog og kolonisering (Danelagen med flere steder), så blev den i middelalderen i første omgang udløst som en indre kolonisering, nyopdyrkning og nye bebyggelser og tillige i en vist befolkningsvækst i de endnu ret fåtallige byer. Senere, fra midten af 1100-tallet, fandt en del af befolkningsvæksten også udløsning i en ny udad vendt bevægelse, korstogene, som først rettede sig imod de slaviske kyster syd for Østersøen og senere også mod de baltiske kyster; også Holsten kom under dansk herredømme på denne tid. Korstogene bevirkede en oprettelse af nye byer især syd for Østersøen, hvilke voksede hurtigt i kraft af tysk kolonisation og dermed befordrede mulighederne for fortsat byvækst også i Danmark. I 1200-tallet skete der både vækst i ældre byer og oprettelse af nye købstæder, altovervejende på kongeligt initiativ. Om størrelsesordenen af denne befolkningsvækst gives visse retningslinier: på grundlag af herredsinddelingen, som omfattede kongeriget, Sønderjylland, Skåne, Halland og Blekinge<ref>Christensen (1977), s. 78f</ref> og som sandsynligvis går tilbage netop til middelalderens begyndelse<ref>Christensen (1977), s. 77</ref>, kan den samlede befolkning i det danske rige omkring 1050 beregnes til henved 400.000 indbyggere<ref>Velschow (1843), s. 15</ref><ref name="Ers 1885 568"/>, hvoraf de 250.000 boede i kongeriget fraset Sønderjylland og Skånelandene<ref name="Ers 1885 568">Erslev (1885), s. 568</ref>. Denne befolkning voksede til omkring 340.000 indbyggere på Valdemar Sejrs tid omkring 1230 (og 600.000 i hele riget)<ref name="Ers 1885 565">Erslev (1885), s. 565</ref> og nåede op på omkring en halv million indbyggere i midten af 1300-tallet, da den blev ramt af kraftige tilbageslag. Denne befolkningsudvikling var til dels mulig, fordi der på samme tid skete flere ændringer netop i bebyggelsesforholdene:<br/> - for det første blev bebyggelsen nu stedfast i kraft af driftsomlægninger, hvorved det område, som landsbyen krævede, nu blev indskrænket og således gav visse muligheder for aflæggerbebyggelse på overdrev<br/> - for det andet fremkom en række nye bebyggelsesformer: kirker, kongsgårde, klostre, møller, hovedgårde, ligesom købstædernes antal voksede, hvorved dele af befolkningsvæksten skete i disse bebyggelser. Udviklingsmæssigt falder middelalderen i tre dele: en opbygningstid (1050-1348), en krisetid (1348-1400) og en genopbygningstid (1400-1536). === ''Ældre Middelalder: et samfund bygges op (1050-1348)'' === ==== Kirkerne ==== [[Fil:Sonnerup Church.jpg|thumb|300px|Sonnerup Kirke.]] Det begyndte med Vorherre. Da kristendommen slog igennem som den førende trosretning i Danmark, begyndte et omfattende kirkebyggeri. I værket "''Historia Hammaburgensis Ecclesiae''" (''Den Hammaburgiske Kirkes historie''), skrevet omkring 1075, opgjorde Adam af Bremen kristendommens gennemslagskraft således: "''Den skønneste danske landsdel er Skåne (''Sconien''), hvorfor den hedder det. Sconien er svært væbnet med mænd, frugtbar på korn og rig på handelsvarer – og nu også fuld af kirker! Sconien har dobbelt så mange kirker som Sjælland (''Seland''), nemlig 300, mens Jylland (''Judland'') kun skal have halvt så mange og Fyn (''Fun'') kun en tredjedel''"<ref>gengivet efter Allan A. Lunds oversættelse, s. 204. I bemærkningerne til oversættelsen oplyser Lund s. 14, at den overleverede tekst med Sjælland nævnt to gange er tautologisk, og at han ud fra værkets opbygning har sluttet, at anden gang Sjælland nævnes i samme sætning, menes der Jylland – hvilket må anses for en rimelig vurdering</ref>. Dette indebærer, at der i runde tal skulle have været henved 700 kirker i hele riget. Men da kirkebyggeriet var afsluttet, var antallet snarere omkring 1600 kirker. De ældste kirker var af træ, men allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge kirker af sten. Det er påvist, at stenkirkerne er bygget på trækirkernes sted. Det er ligeledes fastslået, at kirkerne mange steder ligger med nogenlunde faste indbyrdes afstande, omkring 3,5&nbsp;km, hvilket vidner om en overordnet styring af kirkebyggeriet<ref>Det danske Landbrugs historie I (1988), s.232</ref>. ==== Landsbyerne ==== En følge af det omfattende kirkebyggeri (med tilhørende kirkegård) var, at landsbyen måtte blive stedfast. Den jord, kirken lå på var hellig og kunne ikke blot forlades. Kirkelandsbyernes urokkelighed faldt sandsynligvis sammen med en ændret dyrkningssystem (driftsform), vangebruget (først tovangs-, siden trevangsbrug) og et nyt redskab, hjulploven, der stillede større krav til trækkraften end den gamle ard, og hvor et samvirke mellem landsbyens indbyggere derfor var en fordel. De ældste vidnesbyrd om anvendelse af hjulplove i Danmark, de [[højryggede agre]], påtræffes i sen vikingetid/tidlig middelalder<ref>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 282</ref>, men formentlig gik der tid, inden det nye redskabs fordele for alvor blev erkendt overalt i landsbyerne. Omkring år 1100 indførtes tienden som fast afgift til kirken, og derved blev landbruget underlagt nye vilkår<ref>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 232</ref>. Sandsynligvis stammer dyrkningsfællesskabet fra denne tid<ref>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 266-268</ref>, lige som sognet blev det oprettet som område, der skulle betale tiende til en given kirke, og hvis indbyggere skulle gå til gudstjeneste og få forrettet dåb, begravelse og vielse i samme.<ref>Christensen (1977), s. 76</ref> En bivirkning af, at landsbyernes omflakkende tilværelse var afsluttet, var, at en del af det gamle område, som havde indgået i "vandre-omdriften", nu kom til at ligge mere end de omkring 1000 m fra landsbyen, hvor en fast, virksom agerdrift kunne udøves. Disse overdrev fik en underordnet betydning som områder for græsning for husdyrene og som forsyningsområder for gærdsel, brændsel og lignende. ===== Adelby ===== Da befolkningen synes at have været inde i en vækst, betød dette, at hvis eller når antallet af familier i landsbyen oversteg det, der driftsmæssigt var mulighed for at indpasse, kunne man oprette nye, mindre bebyggelser – torper – i disse yderområder. Desuden var det muligt at rydde områder med skov og krat, som tidligere ikke havde været dyrket, og her ligeledes oprette rydningsbyer. En sådan udvikling synes i Danmark at have fundet sted i ældre middelalder, og muligvis før. For Fyns vedkommende er det opgjort, at godt halvdelen af landsbyerne var adelbyer, en tredjedel torpbebyggelser og en tiendedel rydningsbebyggelser<ref>Porsmose 1987, s. 66. De nøjagtige tal er: ialt 614 landsbyer, heraf 347 adelbyer, 202 torper og 65 rydningsbyer</ref>. I ''Jyske Lov'' fra 1241 gaves bestemmelser, der sikrede adelbyen (den landsby, hvorfra udflytning var sket) ret til inden for 3 år at kræve torpen nedlagt og beboerne flyttet tilbage, hvis den nye udflytterbebyggelse var til skade. I Eriks ''Sjællandske Lov'' fandtes bestemmelser om fordelingen af ødelagte torpers jord<ref>Det danske landsbrugs historie I (1988), s. 234-249</ref>. Landsbyerne virkede dog ikke i et tomrum: ''ejendomsforholdene'' lå bag meget af det, der afgjorde deres skæbne gennem tiden. ==== Krongodset ==== Det danske samfund var langt ind i middelalderen et ''bygdesamfund'': "''Det var indenfor landsbyen, herredet, syslet og til nød "landet" (dvs. landsdelen), at samfundslivet konstituerede sig, og det var tinget, folkeforsamlingen, fremmødet af alle "lovfaste" mænd indenfor det større eller mindre samhørende omraade, der bestemte bygdens vilje i alle fællessager.'' ''Hver bygd udgjorde i virkeligheden et fast og afsluttet samfund. Her konstitueredes magtfordelingen, efter egne love ud fra bygdens struktur, og riget opfattes bedst som et løst konglomerat af en mængde saadanne smaa isolerede og næsten selvstyrende bygder. ...Overalt var det høvdinger og stormænd, der ledede''." "''Kongen var enhedsmærket for deres samfund, deres repræsentant overfor de omliggende samfund og vel ogsaa overfor de højere magter''."<ref>Aksel E. Christensen (1976), s. 19f</ref> Udviklingen i tidlig middelalder fremmede kongens anseelse, herunder samvirket med kirken som en magtfuld samarbejdspartner<ref>Arup</ref>, fra Sven Estridsen over Knud den Hellige, Knud Lavard, Valdemar den Store og med Valdemar Sejrs kortvarige Østersøimperium som et første højdepunkt. ''Det var kongemagten, der samlede landet til en rige'': I løbet af Valdemarstiden knyttedes landet sammen af et net af kongeborge lagt under hensyn til søruter og grænseegne truede af venderne: Skanderborg, Sønderborg, Nordborg, Hagenskov, Ørkil, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Haraldsborg, Søborg, København, Helsingborg, Søvdeborg med flere, hvorved kongemagten bliver garant for landefreden både indadtil og udadtil<ref>Fenger, s. 159-169</ref>. Kongen optrådte som lovgiver og som garant for retssikkerheden<ref>Fenger, s. 87-97</ref>. Kongen støttede kirken og klostrene. Kongen ophjalp handelen og købstæderne<ref>Fenger, s. 248-251; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 252 og 313</ref>. Kongen lod bygge alt fra fæstningsværker til vejbroer.<ref>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 250f</ref> Kongemagtens udøvelse blev ordnet indenfor lande og herreder, det gamle ledingssystem afløst af skatter betalt efter jordtilliggendet til gårdene<ref>Porsmose 1987, s. 76</ref>. Kongemagtens økonomiske grundlag var jordejendom: ''kongelev'' (kongens embedsgods) og ''patrimonium'' (kongens arvegods fra familien). Kongelevet bestod af kongsgårde med tilhørende ejendomme og rettigheder. Under kongelevet hørte endvidere alle middelalderlige købstadsdannelser kommet til før 1140, ubeboede øer, halvøer, næs og skove (og siden de bebyggelser, der fremvoksede her) samt erobrede områder som Friesland, Bornholm, Rygen og Femern. Patrimonium-godset synes fortrinsvis at have bestået af storgårde, hvortil kom strøgods på Falster, Lolland, Sydlangeland, Vest- og Sydsjælland. For bønderne var ejendomsforholdet alene af betydning ved at afgøre til hvem og hvor, afgifter skulle betales<ref>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 306f</ref>. ==== Hovedgårdene ==== Allerede i vikingetiden ses, at gårde kunne have uens størrelse, og i digtet "''Rigs vandring''"<ref>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 317f</ref> fortælles om et tredelt samfund bestående af en ufri stand (trællene), en fri bondestand og en stand af frie og særligt velhavende, stormændene. I det tidlige middelaldersamfund var det ''kongemagten'', der stod som den, der sikrede freden og retsvæsenet, og i Knud den Helliges gavebrev af 1085 bestod en stor del af gaven af jordegods, som stormænd havde betalt kongen for at genkøbe deres fred. Kong Niels fik ret til bøderne for ledingsbrud, hvilket vil sige, at kongen indtog en ledende rolle i ledingsvæsenet. Fra samme tid stammer princippet om, at kongen ejer alt, som ingen anden har udtrykkelig ejendomsret til (danefæ), desuden forstrande samt alle vrag, der drev ind på stranden, og i ''Kong Valdemars Jordebog'' fra omkring 1230 ses, at store, tidligere herreløse skovområder nu hørte under krongodset. Det var imidlertid hirden, der afspejlede kongens faktiske magt. Gennem hirdens udvidelse og omdannelse blev kongens magt formelt mangedoblet: fra i begyndelsen at have været kongens livgarden, der fulgte ham på rejserne fra kongsgård til kongsgård, begynder hirdmænd at optræde som kongens ombudsmænd, hans stedlige stedfortrædere i de enkelte herreder<ref>Aksel E. Christensen (1976), s. 28ff</ref>. Omkring år 1200 skete der en forandring i ordningen af landets forsvar: den tidligere ledingspligt, der havde omfattet alle frie bønder, blev nu indskrænket til en mindre gruppe, idet andre bønder lagde sig ind under disse og dermed fritog sig fra ledingspligten. Til gengæld mistede de selvbestemmelsesretten og blev fæstere. Med tiden voksede skellet mellem herremænd og fæstere og befæstes i form af ''hovedgårde'', der fritoges for almindelig beskatning. I begyndelsen adskilte disse hovedgårde sig ikke fra fæstegårdene, men med herremændenes tiltagende magt<ref>Aksel E. Christensen (1976), s. 68-143</ref> og rigdom tiltog også uligheden mellem hovedgårde og fæstegårde. Som følge af den tildelte skattefrihed for den jord, der blev drevet af herremændene (eller rettere: på deres vegne), var det i disses interesse at få mest mulig jord omfattet af skattefriheden. Dette skete ved at omordne hovedgården således, at den jord, der ikke kunne drives af selve hovedgården, i stedet blev lagt ind under og drevet som en ''brydegård'' (forvaltergård), mens fæstegårdene blev skåret ned til ''gårdsæder'', der kun havde et beskedent jordtilliggende og kun knapt nok kunne brødføde den bosatte familie<ref>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 303f</ref>. I takt med, at jordsamlingen fortsatte under få, men stadig større godser, blev denne ''bryde-gårdsæde-drift'' stadig mere udbredt. Man har opgjort, at Hvideslægten på Sorø-egnen ejede mere end halvdelen af jorden, mens selvejergårdenes andel udgjorde mindre end en fjerdedel<ref>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 259</ref>. ==== Klostrene ==== [[Fil:Esrum Kloster.jpg|thumb|300px|Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet]] Allerede i den tidligere middelalder nåede klosterbevægelsen til Danmark. Tre klosterordner fik særlig store betydning i form af et forholdsvis stort antal anlagte klostre: cisterciensere, dominikanere og franciskanere. Klostrene fik ulige beliggenhed. Mens cistercienserklostrene oftest lå på landet (Esrum Kloster, Knardrup Kloster, Ryd Kloster, Herrevad Kloster, Tvis Kloster, Veng Kloster, Vitskøl Kloster, Øm Kloster), var franciskanerklostrene altovervejende købstadsklostre. Klostergrundlæggelserne skete overvejende i to bølger, en tidlig (indtil 1300) og en sen (efter 1400). Således oprettedes franciskanerklostrene som følger<ref>Vellev</ref>: Ribe (1232), Slesvig (1234), Viborg (1235), Randers (1236), Svendborg (1236), Roskilde (for mænd: 1237, for kvinder: 1256), København (for mænd: 1238, for kvinder: 1505), Lund (1238), Tønder (1238), Kalundborg (1239), Næstved (1240), Ålborg (1250), Horsens (1261), Flensborg (1263), Trelleborg (1267), Ystad (1267), Odense (for mænd: 1279, for kvinder: 1521), Nysted (1286), Kolding (1288), Malmø (1419), Nykøbing Falster (1419), Helsingør (1420), Køge (1484), Torkø (ca. 1489), Halmstad (1494), Husum (1494). Skønt antallet af klostre i Danmark (medregnet Skåne, Halland, Blekinge og Sønderjylland) aldrig blev ret stort, i alt 117 hvoraf 10 øst for Øresund (Skåne 9, Halland 1) og 10 i Sønderjylland (til Ejderen), var deres betydning overmåde stor: munkene og nonnerne var veluddannede, havde forbindelser til de respektive munkeordener i udlandet, medbragte kundskaber om lægekunst og lægende og helbredende urter, som dyrkedes i klosterhaverne, forstod sig på sygdomme og deres behandling. Klostrene blev med tiden store jordejere, da mange af datidens rige jordejere med ulige konger i spidsen overdrog dem dele af deres jordegods for at sikre dem indkomster til støtte for deres virke<ref>Fenger, s. 171-177</ref>. Og modsat hovedgårdenes tilliggender, der kunne blive fordelt på flere arvinger, var klosterjordene ikke privatejendom og derfor urørlige. Var en gård eller landsby først kommet ind under "den døde hånd", så blev den der<ref>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 305</ref>. Ved reformationen havde Sorø Kloster 625 gårde, Mariager Kloster over 400 gårde, Vitskøl Kloster, Esrum Kloster og Herredvad Kloster hver omkring 300 gårde, Sankt Hans Kloster på Fyn 100, Holme Kloster, 120 gårde, Sankt Knuds Kloster 240 gårde og Dalum Kloster 270 gårde. Odense bispegods omfattede 440 gårde på Fyn foruden gårde på Langeland, Lolland og Falster. Roskilde bispegods omfattede ikke mindre end 2600 gårde<ref>Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 382-4</ref>. Klostrenes godsforvaltning blev opbygget efter tilsvarende retningslinjer som hovedgårdenes. Cistercienserklostrene lod deres godser bestå af "grangier" eller avlsgårde, ofte omdannede landsbyer. Gårdene dyrkedes af lægbrødre, der nærmest havde samme rolle som gårdsæderne på hovedgårdene<ref>Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 306</ref>. ==== Møllerne ==== [[Fil:Vandmoelle.JPG|thumb|240px|Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for Århus.]] Men klostrene var desuden medvirkende til møllevæsenets indførelse:<br/> - i kong Valdemar den Stores privilegium fra 1161 til klosteret i Tommerup omtales 5 vandmøller, blandt andet en valkemølle til fremstilling af uldstoffer<ref>Fenger, s. 174</ref>.<br/> - 1175 bestemte kong Valdemar, at borgerne i Odense skulle lade deres korn formale på Munke Mølle, og 1193 afstod nonnerne på Nonneborg (senere Dalum Kloster) en torp og en sø mod afgiftsfrit at få malet deres korn på møllen.<br/> - 1242 kom Sankt Knuds Kloster i besiddelse af Ejby mølle<ref name=porsmose_1987_97>Porsmose 1987, s. 97</ref>,<br/> - Sorø Kloster havde en vandmølle med 4 hjul og med afløb gennem en 4&nbsp;km lang kanal til Tuelsø<ref>Hørby, s. 88</ref>.<br/> Senere, fra 1300-tallet omtales tillige adelige møller, således ved arveskifter eller handel med hovedgård og gods, hvor møller har en fremtrædende plads:<br/> - allerede 1135 omtales Maglemølle ved Næstved, en vandmølle tilhørende Bodil-slægten<ref>Det danske landbrugs historie I, 1988, s. 253</ref>,<br/> - 1326 Rønninge Søgård med Bjerne mølle,<br/> - 1372 Nielstrup hovedgård med Voltemølle og Ågårds møllested,<br/> - 1376 Tange hovedgård med Tange mølle<ref name=porsmose_1987_97 />. I 1393 omtales en stubmølle ved Saltorp tilhørende Sankt Peders Kloster i Næstved<ref>Böcher 1942, s. 28</ref>. Henimod middelalderens slutning var landet blevet vel forsynet med møller. ==== Købstæderne ==== De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste ''købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''. Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200. Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af vandmøller<ref>Jansen m.fl., s. 13</ref>. Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde<ref>Hvass, s. 9ff</ref>. Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''kloster'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg<ref>Fenger, s. 249</ref>. Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Slesvig, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Ålborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et marked ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse<ref>Fenger, s. 248</ref>. Omkring 1070 omtaler Adam af Bremen en række ''civitas'', det vil sige biskopsæder eller domkirkebyer: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund. Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Ålborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav kong Erik Lam Næstved torveprivilegier<ref>Fenger, s. 247</ref>. [[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]] Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:<br/> - Flensborg (Sønderjylland)<br/> - Helsingborg (Skåne)<br/> - Hjørring (Vendsyssel)<br/> - Horsens (Østjylland)<br/> - Kalundborg (Sjælland)<br/> - København (Sjælland)<br/> - Lomma (Skåne)<br/> - Lund (Skåne)<br/> - Næstved (Sydsjælland)<br/> - Odense (Fyn)<br/> - Randers (Nørrejylland)<br/> - Ribe (Sydjylland)<br/> - Ringsted (Sjælland)<br/> - Roskilde (Sjælland)<br/> - Slagelse (Sjælland)<br/> - Slangerup (Sjælland)<br/> - Slesvig (Sønderjylland)<br/> - Svendborg (Fyn)<br/> - Søborg (Nordsjælland)<br/> - Tommarp (Skåne)<br/> - Tønder (Sønderjylland)<br/> - Viborg (Vestjylland)<br/> - Ålborg (Nørrejylland)<br/> - Århus (Østjylland)<ref>Fenger, s. 252</ref> Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således Kolding, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg, Flensborg, Assens, Fåborg, Svendborg, Rudkøbing, Nakskov, Sakskøbing, Stege, Skælskør, Næstved, Vordingborg og Køge<ref>Urbaniseringen i Norden I, s. 22</ref>. === ''Yngre Middelalder: Krisetid og omstilling (1348-1536)'' === Omkring midten af 1300-tallet ramtes hele Vesteuropa af byldepest, den sorte død. Pesten kom i bølger, første gang 1348-50. Virkningen af denne var, at folk døde i tusindvis, og som følge heraf lagdes gårde, ja hele landsbyer, øde. Ødegårde, jordprisfald og landgildenedgang medførte en omlægning af landbebyggelsen til færre, men større fæstegårde. Et stort antal torper og rydningsbyer blev i forbindelse hermed nedlagte<ref>Porsmose 1987, s. 76ff</ref>. Det samlede omfang, af den befolkningsnedgang, som ramte landet i løbet af en kort årrække, er vanskelig at fastslå, blandt andet forde de enkelte egne blev ramt uens, men på grundlag af samtidigt brevstof, især adkomstbreve, tegner der sig et billede, hvor landet umiddelbart ramtes af en tilbagegang på en tidendedel, der imidlertid voksede til en fjerdedel i begyndelsen af 1400-tallet.<ref name="CAC 1963 346">Christensen (1963), s. 346</ref> Forudsat, at dette afspejler de faktiske forhold, i det mindste hvad angår den arbejdsdygtige befolkning, tyder dette på en befolkningsnedgang på omkring 100.000 mennesker til omkring 400.000 indbyggere i begyndelsen af 1400-tallet. ==== Landsbyerne ==== Da en fornyet befolkningsvækst satte ind omkring 1400, skete der ''ikke'' en genoprettelse af de nedlagte landsbyer og torper på sletterne. I stedet oprettedes nye bebyggelser dels i ''skovområder'' og fortrinsvis i form af skovenestegårde, dels ved ''kysterne'' (blandt andet Falsled på Fyn) og på de mindre øer, som tidligere havde været ubeboede. Vidnesbyrd herom er, at de sydfynske småøer i Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet optræder som kronens ejendom uden, at der øjensynligt var afgiftsindtægter; derimod omtales deres vildtbestande af hjorte, dådyr og rådyr og øerne var på denne tid tydeligvis fortrinsvis jagtområder for kongen. Et andet vidnesbyrd er, at Svendborgs borgere 1253, 1287 og 1305 fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på Thurø, mens dette ikke er tilfældet senere. Derimod klager 1447 borgerne over, at beboerne på Tåsinge havde ulovlige havne og drev købmandsskab, men fra 1480 udvides denne klage til også at omfatte Thurø, Strynø, Strynøkalv, Birkholm, Hjortø, Skarø og Drejø foruden Tåsinge. 1518 fik Strynø egen præst, og inden reformationen blev Drejø, Avernakø og Lyø egne sogne<ref>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 339f</ref>. ==== Hovedgårdene ==== [[Fil:Gjorslev.jpg|thumb|300px|Gjorslev på Stevns, opført omkring år 1400]] I takt med det voksende antal ødegårde blev hovedgårdene tvunget til at omlægge driften for derved at opnå fæstegårde, der kunne brødføde en familie. Omlægningen indebar, at det hidtidige godssystem bestående af nogle få brydegårde suppleret med et antal gårdsædestavne med minimalt jordtilliggende og en rolle som arbejdskraft for brydegårdene<ref name="CAC 1963 257">Christensen (1963), s. 257</ref>, blev afviklet, og gårdsæderne fik tildelt jord, så at de atter blev egentlige gårdbedrifter. Som eksempel på denne driftsomlægning kan nævnes Roskildebispens gods: i 1370 taltes 2089 driftsenheder, heraf 44 hovedgårde, 431 gårdsædestavne, 75 brydegårde, 196 landbogårde og 1343 fæstegårde, i 1500-tallet var det blevet til 1501 driftsenheder, heraf 19 hovedgårde, 46 gårdsædegårde og 1436 fæstegårde. Brydegårdene, de fleste hovedgårde og næsten alle gårdsædebrugene var forsvundet, til gengæld var antallet af fæstegårde forøget. Et andet eksempel er landsbyen Starreklinte ved Dragsholm. 1315 ejede Århus Domkapitel tre fjerdedele af landsbyen, der da bestod af 2 brydegårde og 8 gårdsæder. I 1370 var landsbyen overgået til Roskilde Bispestol, som havde ladet den ene brydegård afløse af 6 lige store fæstegårde. Senere nedlagdes også den anden brydegård, og 1591 bestod landsbyen af 12 lige store fæstegårde<ref name="CAC 1963 258">Christensen (1963), s. 258</ref>. Mange mindre hovedgårde blev i 1400-tallet underlagt større hovedgårde og efterfølgende omdannet til almindelige fæstegårde<ref>Porsmose 1987, s. 92</ref>. Indtil landbokrisen havde hovedgårdene som regel ligget i landsbyerne. Fra omkring 1400 skete der en fysisk adskillelse, idet hovedgårdenes jorder udskilles fra fæstegårdenes i et særskilt "enemærke" og hovedgårdene flyttes ud af landsbyerne, ofte til områder med eng og skov<ref>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 390</ref>. Ved reformationen fandtes 7-800 hovedgårde i kongeriget fraset hertugdømmerne<ref>Porsmose 1996, s. 83</ref>. ==== Købstæderne ==== Krisen bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således Skibby og Søborg på Sjælland, Borre på Møn og Herrested på Fyn<ref name=land329>Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329</ref>. Erik af Pommern gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede købstædernes monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde. Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager. Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: Kerteminde, Skagen, Landskrona, Maribo og Korsør<ref name=land329 />. Ved reformationen i 1536 fandtes i hele Danmark (medregnet Sønderjylland, Skåne, Halland og Blekinge) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 mil (det vil sige i en afstand af op til 15&nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre Jylland, Himmerland, Vendsyssel og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – bidrog til at vanskeliggøre disses vækst og velstand<ref>Degn (1987), s. 527f</ref>. === <big>Renæssancen (1536-1660)</big> === De vigtigste træk under renæssancen var kronens ladegårdes og hovedgårdenes udvikling samt fremkomsten af nye bebyggelsesformer i form af fiskerlejer, ladepladser og fabriksvirksomheder. Desuden tilkom et antal ''nye købstæder''. === ''Genrejsningen (1536-1625)'' === Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong Christian III og hans dygtige rådgivere, blandt andre kansleren Johan Friis og rentemesteren Eskil Oxe at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især studehandelen oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til Hamborg, Lybæk og Stade, hvorfra de fortsatte til Oldenborg, Rhinlandet, Holland eller Brabant. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved Christian II.s landlov fra 1521 var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet. Da hovedgårdene ikke selv havde staldplads nok til de mange dyr, pålagdes fæstebønderne at holde kreaturerne i deres stalde som fodernød, foderokse eller staldokse<ref>Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87</ref>. ==== Kronens ladegårde ==== I tiden fra reformationen til enevældens indførelse førte Kronen en mere eller mindre målrettet linje gående ud på at samle flest mulige jorder på egen hånd i Nordøstsjælland, at oprette kongelige ladegårde til forsyning af hoffet, og at ændre vilkårene for bønderne således, at disse selv måtte være interesserede i god drift af deres ejendomme. Ved reformationen overtog Kronen blandt andet de omfattende besiddelser i Nordøstsjælland, som tidligere tilhørte klostrene Esrum, Æbelholt, Slangerup og Knardrup samt Roskilde domkapitels omfattende, men spredte gods<ref>Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 89</ref>. Kronen havde derved samlet omfattende ejendom i denne landsdel, og denne tilstand blev siden fastholdt og forstærket: ved et stort mageskifte af 19. januar 1558 overdrog Frederik II Tølløse hovedgård med tilhørende bondegods på Vestsjælland til Peder Oxe mod til gengæld at få hovedgården Favrholm syd for Hillerød med tilliggende bondegods<ref>Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 101f</ref>, og 1620 købte og byttede Christian 4. sig til store besiddelser lige vest for København<ref>Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139</ref>, blandt andet sikrede han sig alle gårdene i Hvidovre ved et mageskifte med Universitetet<ref>Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 140</ref>. De nye, samlede besiddelser blev udgangspunktet for en målrettet ladegårdsdrift. En ladegård var datidens benævnelse på en landbrugsbedrift, hvis eneste formål var at fremstille landbrugsvarer (modsat hoved- eller sædegårde, der tillige tjente som bolig for ejeren). Sådanne ladegårde fandtes allerede i Tårnby på Amager, vest for hovedstaden (Nyby ladegård) og nord for hovedstaden (Ibstrup, senere Jægersborg). Ved opførelsen af Rosenborg var der oprettet en ladegård, og nu blev der yderligere oprettet en ladegård lige uden for Københavns Vester Port, i forbindelse hermed blev landsbyen Solbjerg, der havde hørt til Vor Frue sogn, nedlagt og jorden lagt under den nye ladegård, hvis mark på mere end 600 td. land ager og eng i begyndelsen blev drevet ved hoveri af kronbønderne i de omliggende landsbyer. Den 12. marts 1622 blev det bestemt, at der fremover årligt skulle opstaldes 250 staldøksne på ladegården foruden 160 på Ibstrup ladegård og 80 på ladegården i Tårnby. Desuden anskaffedes 200 stykker malkekvæg fra Oldenborg, og der oprettedes et mejeri ved ladegården; endelig blev der igangsat opfedning af svin her som andetsteds på Sjælland og i Skåne. Der blev dyrket hør, dyrket byg til malt til brug i "Kongens Bryghus" samt fremstillet brændevin. Driften på den nye københavnske ladegård havde to formål, dels at forsyne hoffet, dels at sælge på det københavnske marked<ref>Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 139ff</ref>. Sideløbende hermed blev der taget skridt til forbedring af kronbøndernes vilkår: ved en forordning af 23. oktober 1565 blev det fastslået, at på krongodset måtte enker blive siddende på fæstegården på livstid uden at skulle betale en ny fæsteafgift så længe, de svarede landgilde som vanligt; dog skulle i tilfælde af nyt ægteskab den nye ægtefælle betale indfæstningsafgift<ref>Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 132</ref>. 1623 indledtes tiltag for at afløse bøndernes pligt til at foretage ægter, det vil sige kørsel for lensmændene, mod at betale en fast, årlig pengeafgift<ref>Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 142</ref>, og i Københavns Len gennemførtes en hoveriafløsning mod, at bønderne betalte en årlig ydelse på 6 rdlr. pr. gård, fra 20. juli 1625 5 rdlr. pr. gård<ref>Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 147</ref>. Endelig ved forordning af 27. november 1623 besluttede Christian IV at give bønderne på krongodset i Københavns Len, Frederiksborg Len og Kronborg Len kvit og frit ejendom til bygningerne på deres gårde<ref>Det danske landsbrugs historie II (1988), s. 149</ref>. Set fra bøndernes side indebar disse tiltag, at de fra begyndelsen af 1600-tallet indtog en særstilling: de var blevet ejere af deres gårdbygninger (men ikke af jorden til driften), og alt andet lige måtte de være interesserede i at vedligeholde disse, da de enten kunne gå i arv eller sælges, at deres hoveri (men ikke landgilde) var blevet afløst af en årlig, fast pengeafgift, hvis tyngde beroede på de indtægter, de kunne opnå ved salg af gårdens overskud (hvilket hovedstadens nærhed gav visse udsigter til), og at enker sad tryggere i det end tidligere. Hvis de sparede op til overtagelsen af ejendommen, vedligeholdt bygningerne og drev landbruget ansvarsbevidst, så havde de udsigt til en tilværelse i tryghed og måske tilmed velstand forudsat, at de ikke blev ramt af ulykker i form af misvækst, kvægsygdom eller krigsbegivenheder. ==== Hovedgårdene ==== ''Ejendomsforholdene:'' Ved reformationen kom Kronen i besiddelse af kirkens hidtidige ejendomme. Dette ejendomsskifte indebar nærmest en fordobling af Kronens ejendomme: hvor Kronen således eksempelvis på Fyn havde ejet en fjerdedel af øens bondegårde, blev dette nu forøget med yderligere godt en fjerdedel, hvorved Kronens andel voksede til mere end halvdelen<ref name=porsmode_1987_115>Porsmose 1987, s. 115</ref>. Derimod forblev "sognegodset", det vil sige sognekirkernes gårde, præstegårdene og præsternes mensalgårde, som delvist selvstændige enheder. På Fyn udgjorde dette sognegods mellem 600 og 700 gårde svarende til knap en tiendedel. Kronens godsandel svandt dog atter ind på Fyn, idet Kronen her bortbyttede gårde mod andre gårde andetsteds i riget, blandt andet hele Kærstrup len (på Tåsinge) og Holme Klosters gods. Dertil kom, at Ærø i 1564 blev tildelt Hans den Yngre af Sønderjylland<ref>Porsmose 1987, s. 117</ref>. Endnu ved reformationen udgjorde de fynske selvejerbønder henved en sjettedel af samtlige gårde<ref name=porsmode_1987_115 />, men deres andel blev omtrent halveret frem til 1600 til dels i forbindelse med Kronens ejendomshandler, hvor Kronens rettigheder i forhold til disse blev solgt til adelen. Andre selvejere opgav deres selvejendom og blev fæstere under Kronen, ofte i forbindelse med afgiftsfritagelse i en årrække<ref>Porsmose 1987, s. 119</ref>. [[Fil:Hesselagergård sh.jpg|thumb|300px|Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet]] ''Stordriften:'' Kendetegnende for driften af adelens herregårde var i denne tid dels en forøgelse af hovedgårdenes marker, blandt andet ved nedlæggelse af bøndergårde og undertiden hele landsbyer, dels forøget hoveri hvilket blev opnået ved at oprette et stort antal hoverigørende huse og ved at "egalisere" det vil sige ligestille gårdene i de enkelte landsbyer med hensyn til landgilde og hoveri, ligesom man søgte at samle godsejendommen inden for samme sogn, hvor godset lå, idet bønderne derved fik status af "''ugedagstjenere''", som var fritaget for skat til kronen på grund af deres hoveriydelser. Endelig synes hovedgårdene efter evne at have inddraget [[eng]]e og skove, hvorved disse områder kom under hovedgårdenes styring<ref>Porsmose 1987, s. 110</ref>. Som eksempel på de forandringer, der gennemførtes, kan nævnes tiltage foretaget af Johan Friis (1494-1570). Først samlede han efter evne hele Hesselager sogn (omkring 80 gårde) under Hesselagergård. I 1527 opnåede han patronatsret til kirken, hvorved han fik ret til at udnævne præsten og oppebære kirkens indtægter mod at sikre dens vedligeholdelse. I 1532 fik han sognet fritaget for kongelige skatter. I 1539 opnåede han birkeret, retten til at udnævne en birkedommer og udskille Hesselager sogn som en egen retskreds. I 1544 fik han kongelig stadfæstelse på sine besiddelser og rettigheder omfattende hele Hesselager sogn: "''intet undtaget alle vegne til markeskel er fornævnte Johan Friis enemærke og fri birk og ejendom''". Som kronen på værket opførte han hovedbygningen Hesselagergård og egaliserede landsbyerne i sognet efter en ordning med hele og halve gårde. Samtidig nybyggede han herregården Borreby på Sjælland og nedlagde de andre gårde i landsbyen af samme navn og inddrog jorden under hovedgården<ref>Porsmose 1987, s. 121f</ref>. ==== Møller ==== Endnu efter reformationen spillede vandmøller en langt større rolle end vindmøller: af 194 møller på Fyn og Tåsinge var 172 vandmøller og 22 vindmøller; desuden forekom en enkelt hestemølle. De fleste var ganske små, 16 kaldes "kvakmøller" (skvatmøller) og yderligere 89 havde kun en enkelt kværn. Kun en enkelt, Bramstrup mølle, havde 3 kværne. For møllernes vedkommende var det ikke så meget opførelser eller nedlæggelser, der prægede tiden, men snarere spørgsmålet om ejendomsretten. Møllerne udgjorde ofte en vigtig del af adelens godssamlinger og for at opnå størst mulig udbytte af dem fik godsejere og lensmænd undertiden gennemført mølletvang, det vil sig pålagt kronens bønder at søge til en bestemt mølle<ref>Porsmose 1987, s. 124</ref>. ==== Fiskerlejer ==== I løbet af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet fremkom et antal nye bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis – men ikke udelukkende – ernærede sig ved fiskeri, først og fremmest i Nordøstsjælland dels langs Øresundskysten, dels langs kysten ud mod Kattegat, desuden langs kyster ud mod Storebælt, dels på Fyn (blandt andre Nordenhuse, Bøsøre, Refsøre, Kogstved foruden spredte fiskerhuse i tilknytning til godser), dels på Langeland (Bagenkop, Sandhagen), og endelig i Vadehavet fra Skallingen og sydover. Antallet var ikke stort, men fremkomsten var markant. Foruden fiskeri begav beboerne sig af med fragtsejlads dels af egne varer, dels med varer fra de indlandske bønder, enten efter aftale med disse eller som et eget tiltag. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskeriet at svigte flere steder, en del af fiskerlejerne svandt ind, andre blev helt opgivet (således Sandhagen). Men som bebyggelsesform overlevede fiskerlejerne tilbagegangen<ref>Porsmose 1987, s. 127 og 149f</ref>. ==== Købstæder ==== :[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran]] Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''merkantilismen'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten<ref>Degn (1977), s. 15f</ref>. Det andet hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme. Fra reformationen frem til enevældens indførelse oprettede Christian IV (eller i det mindste forsøgte at oprette) et antal nye købstæder:<br/> - Kristianopel (Blekinge) 1600, (samtidig nedlagdes Avskær, Lykå og Elleholm)<br/> - Ny-Varberg (Halland) 1613, (samtidig nedlagdes Gamleby og Nyby)<br/> - Kristianstad (Skåne) 1615,<br/> - Christianshavn (Amager) 1619,<br/> - Sorø (Sjælland) 1638,<br/> - Ballum (Sønderjylland) 1642, Flere af disse var fæstningsbyer og anlagt først og fremmest af militærstrategiske årsager. Foruden de nævnte havde kronen flere andre projekter, således en omflytning af Bredsted i Sønderjylland omkring 1615. Derudover anlagdes nye købstæder i Norge og i Holsten<ref>Degn, s. 14f</ref>. Sideløbende forsøgte Christian IV med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 Islandske Kompagni, 1620 Klædekompagniet, 1621 Østersøkompagniet og Guineakompagniet. Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort. Christian IV.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af ''krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier'' bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund. === ''Krige, kriser og epidemier (1625-1660)'' === Det tog landet henved 250 år at genvinde det store befolkningstab, der var sket under Den sorte Død. Årsagen til den relativt langsomme befolkningsvækst var, at landet blev ramt af gentagne epidemier, således af pestepidemier i 1601-03, 1618-21, 1624-26, 1629-30 og 1636-38.<ref>Knudsen (2005), s. 26</ref> Men landet blev ikke kun ramt af pestepidemier men også af kopper, dysenteri<ref>Knudsen (2005), s. 27</ref> og mæslinger.<ref>Knudsen (2005), s. 28</ref> Klimaet med dets perioder af tørke, misvækst, sult og krige skabte forudsætningerne for de gentagne epidemier. Det er beregnet, at i gennemsnit var hvert tredie eller fjerde år mellem 1340 og 1719 disponeret for pest.<ref>Vibe (1982), s. 318</ref> Et nyt højdepunkt i befolkningsudviklingen blev først nået omkring 1645, da befolkningen i kongeriget nåede op på 550.000<ref>Lassen (1965), s. 11</ref>-560.000 indbyggere<ref>Grundtvig (1872), s. 214</ref>, men på dette tidspunkt blev landet ramt af et nyt voldsomt befolkningstab på 100.000-120.000 mennesker, hvorved befolkningen faldt til mellem 430.000<ref>Lassen (1965), s. 33</ref> og 455.000 indbyggere i kongeriget.<ref>Grundtvig (1877), s. 146</ref> Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i Kejserkrigen (1627-1629), Torstenson-krigen (1643-1645)<ref>Degn (1977), s. 18</ref> og sidst – og værst – Karl Gustav-krigene (1657-1660) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang. Allerede 1654-55 blev dele af landet ramt af pest, og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, og i et forsøg på at bekæmpe sygdommens spredning lod de polske hjælpetropper et stort antal gårde afbrænde. Virkningen af dette var, at ''ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var "ruineret"''. Særlig hårdt ramt var egnen omkring Kongeåen, men hele grænseområdet mellem Nørrejylland og Sønderjylland blev ramt: i Hygum Sogn døde 504 personer (77%), i Øster Løgum Sogn 232 (35%), i Næsbjerg-Øse sogn 186 (36%), i Grimstrup Sogn 168 (42%). Ved matriklen 1662 var af bondegårdene i Malt herred, Slaugs herred og Tørrild herred mere end halvdelen øde, i Anst herred, Jerlev herred og Nørvang herred mere end 40%. Nok lykkedes det i årene efter krigen at få genbesat og genopbygget mange af de øde gårde og steder med folk fra Jyllands nordvestlige dele, men ødegårdsfænomenet lod sig mærke i årtier. Endnu i 1687 var omkring 12% eller hver ottende gård endnu øde. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især Ribe, Varde, Fredericia, Vejle, Horsens, Kolding og Åbenrå. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen<ref>Lassen (1959), især s. 98</ref>. Det var således på et uheldigt tidspunkt, at Frederik 3. grundlagde to nye fæstninger og købstæder:<br/> - Fredericia (Nørrejylland) 1650,<br/> - Hals (Nørrejylland) 1654.<br/> Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter Torstenson-krigen. Ved freden i 1645 havde Danmark-Norge måttet afstå Halland for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem Skåne i syd og Norge i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil Fladstrand og derfra den korteste rute over Kattegat til Marstrand, hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at Sverige – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til Limfjorden, lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. Fredericia lå på det vigtige sted Bersodde, hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem Fyn og Jylland fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tillige tildelt købstadsrettigheder<ref name=Christensen1989>Christensen (1989)</ref>. === <big>Enevælden indtil landboreformerne (1660-1780)</big> === Til trods for den voldsomme nedgang i midten af 1600-tallet kom befolkningen sig hurtigt: allerede i 1735 skal befolkningen i kongeriget være nået op på omkring 714.000 indbyggere, i 1750 omkring 757.000 indbyggere, i 1769 omkring 810.000 indbyggere og i 1787 omkring 861.000 indbyggere.<ref>Lassen (1965), s. 530</ref><ref>Hansen (1966), s. 83</ref> Det er sandsynligt, at en del af befolkningens fremgang skyldes indvandring. Allerede i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet skete en indvandring fra de afståede områder i Skåne, Halland og Blekinge, men samtidig skete en indvandring fra områderne syd og vest for Østersøen, og tillige fra blandt andet Norge. Bebyggelsesmønsteret i Danmark fra enevældens indførelse til landboreformerne var kendetegnet ved, at den overvejende del af befolkningen boede i landdistrikterne, og af disse var den største del landbrugere (bønder, husmænd, inderster eller tjenestefolk hos disse eller på godser og herregårde). Det skønnes, at købstædernes befolkning udgjorde omkring 24% af den samlede befolkning i 1672, i 1769 20%, i 1787 21% og i 1801 ligeledes 21%. Skønt forholdet mellem land og by ikke blev mærkbart ændret, skete der visse forskydninger mellem de ulige landsdele og mellem hovedstaden og provinsbyerne. Størst var hovedstadens vækst (ca. 143%), fulgt af købstæderne på Fyn og Langeland samt i Østjylland (57-58%), så Bornholm (28%), øvrige Sjælland og Møn samt Nordjylland (16%), lavest var væksten på Lolland-Falster og i Vestjylland (8-9%)<ref>Degn 1977, s. 9-13</ref>. Muligvis er købstadsbefolkningens størrelse 1672 noget overvurderet. Af landbefolkningen har fiskerlejers, møllers og herregårdes befolkning højst udgjort nogle få procent tilsammen. Det er opgjort, at der i 1682 fandtes 58.174 bondegårde fordelt på 5.087 landsbyer i de kongerigske dele, stort set fordelt over hele landet; kun på Bornholm og på Læsø fandtes der ingen egentlige landsbyer. Hertil kom stedvise indslag af [[Enestegårde i Danmark|enestegård]]e, fortrinsvis i Vendsyssel, Himmerland, vestjyske klit- og hedesogne samt på øerne i egne med stærkt bakkede landskabsforhold, og i skovegne (Syd- og Vestfyn, Nordøstsjælland, spredt ud over Midt- og Sydsjælland). Spredt mellem landsbyerne, undertiden i umiddelbar tilknytning til disse, undertiden for sig selv, lå bebyggelsesindslag med andre formål end landbrug:<br/> - [[Vandmøller i Danmark|vandmølle]]r og [[Vindmøller i Danmark|vindmølle]]r (stubmøller)<br/> - fabrikker i tilknytning til vandløb<br/> - [[Landevejskroer i Danmark|landevejskro]]er og [[Færgegårde i Danmark|færgegård]]e. Ved ''kysterne'' lå bebyggelses, hvis virksomhed fortrinsvis (omend sjældent alene) rettede sig mod havet: dels [[Fiskerlejer i Danmark|fiskerleje]]r, dels [[Ladepladser i Danmark|ladeplads]]er og [[Skipperbyer i Danmark|skipperby]]er. Afgrænsningen af disse indbyrdes er noget uklar. Det er kendetegnende for forholdene fra reformationen til midten af 1700-tallet, at kun få steder udtrykkeligt benævnes som "fiskerleje" eller "fiskerhuse", ligesom der ofte fandtes en eller flere landbrugsejendomme i disse kystbebyggelser<ref>se fx ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'', s. 16f, 21f, 72f, 97f</ref>. Tilsvarende vil man nærmest forgæves søge efter steder, der blev betegnede som "ladepladser" eller "skipperbyer", idet sejlads endnu i 1600-tallet ofte var en binæring for fiskere og landbrugere snarere end en egen næringsvej. {| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" align="left" class="wikitable" ! colspan="10" align=center bgcolor="#ccccff" |Oversigt over bebyggelser i landsognene omkring 1682 |- ! Amt ! Hoved- og ladegårde ! Landsbyer ! Enestegårde ! Fiskerlejer ! Vind- og vandmøller ! Færgegårde ! Landevejskroer ! Ladepladser, skipperbyer o.lign ! I alt |- ! København amt | align=center |10 | align=center |107 | align=center | | align=center |3 | align=center |5 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Hørsholm amt | align=center |2 | align=center |31 | align=center | | align=center |2 | align=center |3 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Frederiksborg amt | align=center |1 | align=center |75 | align=center | | align=center |1 | align=center |7 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Kronborg amt | align=center |2 | align=center |83 | align=center | | align=center |9 | align=center |6 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Roskilde amt | align=center |16 | align=center |126 | align=center | | align=center |- | align=center |18 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Jægerspris amt | align=center |5 | align=center |24 | align=center | | align=center |- | align=center |4 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Ringsted amt | align=center |9 | align=center |65 | align=center | | align=center |- | align=center |6 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Sorø amt | align=center |4 | align=center |42 | align=center | | align=center |- | align=center |3 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Antvorskov amt | align=center |6 | align=center |73 | align=center | | align=center |- | align=center |5 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Korsør amt | align=center |16 | align=center |88 | align=center | | align=center |- | align=center |1 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Kalundborg amt | align=center |4 | align=center |66 | align=center | | align=center |- | align=center |5 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Dragsholm amt | align=center |4 | align=center |76 | align=center | | align=center |- | align=center |6 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Sæbygårds amt | align=center |9 | align=center |63 | align=center | | align=center |- | align=center |1 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Holbæk amt | align=center |19 | align=center |126 | align=center | | align=center |- | align=center |12 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Tryggevælde amt | align=center |21 | align=center |129 | align=center | | align=center |- | align=center |9 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Vordingborg amt | align=center |20 | align=center |166 | align=center | | align=center |- | align=center |20 | align=center |2 | align=center |1 | align=center |- ! align=center | |- ! Møns land | align=center |2 | align=center |48 | align=center | | align=center |- | align=center |- | align=center |2 | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Nyborg amt | align=center |57 | align=center |211 | align=center | | align=center |2 | align=center |53 | align=center |- | align=center |1 | align=center |- ! align=center | |- ! Odensegård amt | align=center |29 | align=center |147 | align=center | | align=center |- | align=center |17 | align=center |- | align=center |- | align=center |1 ! align=center | |- ! Rugårds amt | align=center |9 | align=center |70 | align=center | | align=center |- | align=center |16 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Assens amt | align=center |11 | align=center |68 | align=center | | align=center |- | align=center |8 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Hindsgavls amt | align=center |10 | align=center |70 | align=center | | align=center |- | align=center |12 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Tranekjær amt | align=center |17 | align=center |64 | align=center | | align=center |1 | align=center |1 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Nykøbing amt | align=center |4 | align=center |107 | align=center | | align=center |- | align=center |- | align=center |2 | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Halsted Klosters amt | align=center |14 | align=center |122 | align=center | | align=center |1 | align=center |1 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Ålholms amt | align=center |23 | align=center |116 | align=center | | align=center |- | align=center |4 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Riberhus amt | align=center |20 | align=center |175 | align=center | | align=center |- | align=center |15 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Koldinghus amt | align=center |26 | align=center |230 | align=center | | align=center |- | align=center |28 | align=center |1 | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Lundenæs amt | align=center |23 | align=center |204 | align=center | | align=center |- | align=center |21 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Bøvling amt | align=center |34 | align=center |158 | align=center | | align=center |2 | align=center |23 | align=center |- | align=center |- | align=center |1 ! align=center | |- ! Havreballegårds amt | align=center |7 | align=center |78 | align=center | | align=center |- | align=center |11 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Stjernholms amt | align=center |13 | align=center |91 | align=center | | align=center |- | align=center |23 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Kalø amt | align=center |32 | align=center |221 | align=center | | align=center |- | align=center |39 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Skanderborg amt | align=center |15 | align=center |164 | align=center | | align=center |- | align=center |34 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Åkær amt | align=center |4 | align=center |47 | align=center | | align=center |- | align=center |9 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Dronningborg amt | align=center |32 | align=center |194 | align=center | | align=center |- | align=center |44 | align=center |2 | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Mariager Klosters amt | align=center |6 | align=center |40 | align=center | | align=center |- | align=center |5 | align=center |1 | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Silkeborg amt | align=center |13 | align=center |110 | align=center | | align=center |- | align=center |26 | align=center |- | align=center |1 | align=center |- ! align=center | |- ! Skivehus amt | align=center |15 | align=center |110 | align=center | | align=center |- | align=center |18 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Halds amt | align=center |23 | align=center |146 | align=center | | align=center |- | align=center |49 | align=center |1 | align=center |1 | align=center |- ! align=center | |- ! Ålborghus amt | align=center |35 | align=center |232 | align=center | | align=center |1 | align=center |51 | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Åstrup, Børglum og Sejlstrup amter | align=center |72 | align=center |330 | align=center | | align=center |25 | align=center |157 | align=center |1 | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! Dueholm, Ørum og Vestervig amter | align=center |36 | align=center |205 | align=center | | align=center |5 | align=center |58 | align=center |2 | align=center |- | align=center |- ! align=center | |- ! I alt ! align=center |731 ! align=center | ! align=center | ! align=center |52 ! align=center |834 ! align=center |14 ! align=center |4 ! align=center |2 ! align=center | |} Kilde: Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929). Bemærk, at antallet af bebyggelsesenheder ikke umiddelbart modsvarer antal husstande. I tilknytning til hoved- og ladegårde findes således 168 huse med og uden jord. For bondegårdenes vedkommende kan det fastslås, at der i flere tilfælde fandtes 2 eller flere husstande/brugere på gården, især i Jylland<ref>Skrubbeltrang 1971, s. 12-23</ref>. En del færgegårde og landevejskroer lå i landsbyer og er ikke skilt ud. === ''Den ældre enevælde (1660-1720)'' === ==== Krongodserne ==== ''Krongodssalg:'' Karl Gustav-krigene indebar, at Kronen ved krigens afslutning havde en samlet statsgæld på omkring 5 mio. rdl. Dertil kom, at henved en sjettedel af krongodset var blevet pantsat på de for panthaverne forholdsvis gunstige vilkår, at indtægterne fra godset – bøndernes landgilde – skulle udgøre forrentningen af lånet, og – hvis dette ikke var nok til at udgøre 6% p.a. af lånets hovedstol – skulle restbeløbet tillægges denne. For at afvikle pantsætninger og lån blev det på stændermødet den 17. september 1660 foreslået, at Kronen skulle sælge det pantsatte gods til højestbydende uanset dennes standstilhørsforhold. Dette indebar, at også ikke-adelige kunne købe og det blev yderligere bestemt, at de solgte ejendomme blev afstået med alle de rettigheder "''som under Adelens Hovedgaarde og Bøndergods bør at følge''" og det uanset, om køber var borgerlig eller adelig, dansker eller udlænding. Salgene skete på den betingelse, at for at en panthaver kunne købe sit gods, skulle han samtidig forpligte sig til at købe ekstra krongods til en fast pris, nemlig ''50 rigsdaler pr. tønde hartkorn''. Ved disse salg lykkedes det i årene efter 1660 Kronen at få så mange penge ind, at man kunne indløse størstedelen af pantegodset omkring hovedstaden men på bekostning af store dele af krongodset i Jylland. Ved freden i København i 1660 havde Danmark måttet give den svenske krone erstatning i form af adelsgods i Skåne for det tab, som Sverige havde lidt ved, at bornholmerne i 1659 havde gjort oprør mod den svenske besættelsesmagt og bragt øen tilbage under den danske krone. De danske adelsmænd, der havde måttet afstå dette gods i Skåne, skulle have dette erstattet med krongods i Danmark og med ret til at oprette så mange hovedgårde, som det ville. Der blev derved oprettet 11 nye hovedgårde på gammelt krongods, hvis fæstebønder derved blev hoveripligtige. Ved denne omfattende omfordeling af landets jordegods mindskedes krongodset med henved 45%: fra at have udgjort omkring halvdelen i 1660 til kun godt en fjerdedel (omkring 27%) af landets samlede jordegods i 1688<ref>Det danske landbrugs historie II (1988), s. 173-175</ref>. ''Ryttergodserne oprettes:'' Skønt Skåne, Halland og Blekinge formelt var blevet afståede ved fredsaftalen, var de på ingen måde blevet opgivet. I erkendelse af, at generobringen af det tabte krævede et bedre militær end man hidtil havde haft tog Christian V som et af sine første tiltag efter tronbestigelsen 1670 skridt til at indføre et nationalt rytteri efter svensk forbillede. For at iværksætte denne plan nedsatte kongen nogle kommissioner, der skulle besigtige krongodset og udpege gårde, der kunne danne underlag for det nye rytteri. Hver rytter skulle underholdes ved hjælp af en enhed på 8 tdr. hartkorn, bestående af en eller flere gårde. På Sjælland udpegedes til et regiment på 8 kompagnier i alt 1089 gårde med tilsammen 8712 tdr. hartkorn, fortrinsvis i Vestsjælland og Hornsherred, men enkelte tillige i Sydsjælland. Efter den mislykkede Skånske krig 1675-1679 kastede man sig ud i en omordning, der blandt andet betød, at det ikke var bønderne selv, der indgik i rytteriet, men derimod professionelle ryttersoldater. I nogle tilfælde blev de 6 fag hus med skorsten indrettet i en af gårdens længer, men i andre tilfælde blev der i stedet nybygget rytterhuse på gårdens jord, idet materialerne hertil blev tilvejebragt af rytterregimentet. De landsbyer, der indgik i ryttergodset, fik således et tillæg af nybyggede huse<ref>Stoklund, s. 19-28</ref>. ==== Hovedgårdene ==== Enevælden ændrede snart vilkårene for hovedgårdenes drift. Allerede ved salget af krongodset var åbnet mulighed for at give køberne de samme rettigheder som hovedgårdene hidtil havde haft. I 1682 blev det forbudt at inddrage bøndergårde under hovedgårdenes drift. Samtidig blev skattefriheden indskrænket til "komplette" hovedgårde, det vil sige hovedgårde med mindst 200 tdr. htk. bøndergods (svarende til 30-40 bøndergårde) inden for en afstand af 2 mil fra gården. Dermed mistede mange tidligere hovedgårde skattefriheden og genvandt den ikke siden. Med Christian V.s ''greve- og friherreprivilegier'' fra 1671 og ''Danske Lov'' fra 1683 blev det tilladt at oprette ''stamhuse'' med mindst 400 tdr.htk. Stamhuse med 1000 og 2500 tdr. htk. kunne oprettes til henholdsvis baronier og grevskaber, der fik skattefrihed for 100 henholdsvis 300 tdr. htk. bøndergods; i alt oprettedes 32 grevskaber og baronier<ref>Porsmose 1987, s. 135</ref>. ==== Ladepladser ==== Den 8 august 1665 fremsendte strandliggerne på Hanstholm og Klitmøller en ansøgning til kongen om tilladelse til at ''vedblive'' med at sejle til Norge med korn og mel for Thisteds borgere ''eller for sig selv'' således, som de havde gjort fra arild af. Denne skibsfart var da blevet forbudt dem af borgmester Peder Justesen i Thisted af frygt for, at de skulle forsøge at unddrage sig erlæggelse af told. Ved kongelig bevilling af 24 september 1666 fik ansøgerne tilladelsen, og ved plakat af 4. september 1680 gaves der atter beboerne i Klitmøller, i Blokhuset og ved Tornby Strand tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast der fra mod at erlægge told. For de omtalte steders vedkommende samt for steder som Thorup Strand, Klim, Slettestrand, Furreby, Skallerup og Kjul havde denne vareudveksling allerede foregået i længere tid uden bevilling og uden, at der øjensynlig var gjort indsigelser imod den. Hvor thyboerne selv sejlede til Norge med deres skuder, synes det indtil 1680 at være norske skuder, der kom til Vendsyssel – mestendels hjemmehørende i Nedenæs Len (Arendal-egnen)<ref>Klitgaard 1932, s. 384</ref>. Omkring 1678 oprettedes skudehandelspladsen Løkken i Furreby sogn. I begyndelsen synes der kun at have været et par huse, kort efter endnu et, men i 1682 var der allerede 5 huse, og det fremgår at disse fortrinsvis levede af sandskudefarten på Norge; 1715 var antallet af huse i Løkken vokset til 15, alle jordløse og indtil da tilhørende Kronen men dette år solgt ved en auktion<ref>Sortfeldt, s. 60-62.</ref>. ==== Købstæder ==== [[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]] Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde:<br/> - Frederikssund på Sjælland i 1665 og<br/> - Frederiksort i Sønderjylland i årene 1663-67.<br/> Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden Slangerup men satte med tiden denne i skyggen. Dertil kom fæstningsanlægget i Fladstrand. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot Skånelandene men tillige Bohuslen med Marstrand. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest<ref name=Christensen1989 />. Atter igen efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: 1662 Islandsk Kompagni, 1670 Ostindisk Kompagni, 1671 Vestindisk Kompagni, 1672 Guinesisk Selskab. Desuden forsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671<ref>hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel</ref>, 1681, 1682<ref>blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse</ref>, 1688<ref>hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn</ref>, 1698<ref>hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig</ref> og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder<ref>Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Ålborg og Århus</ref> eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives. Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes 1685 erfaringen: "''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''"<ref>Degn, s. 15-27</ref>. Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke. === ''1700-tallet (1720-1770)'' === ''Ejendomsforholdene:'' Det er opgjort<ref>Linvald (1912), s. 148. Oplysningerne stammer fra amternes regnskaber over landkonsumptions- og folkeskatten 1766, idet det ved indsendelse krævedes en oversigt over de befolkningsgrupper, som jordbesiddelserne tilhørte</ref>, at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr, i hovedtræk fordelt således:<br/> - 7.963 Tdr. tilhørte bornholmske arvefæstere under Kronen,<br/> - 35.000 Tdr. var krongods,<br/> - 4.700 Tdr. hørte under købstæderne,<br/> - 8.500 Tdr. hørte under præstegårde og degneboliger,<br/> - 4.200 Tdr. var selvejere eller hørte under andre folk uden for bondestanden,<br/> - 206 Tdr. hørte under selvejermøller,<br/> - 30 Tdr. hørte under selvejerkroer, og<br/> - 324.401 Tdr. hørte under hovedgårde med tilliggender.<br/> Det vil sige, at knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, 1,2% hørte under købstæderne, 1,1% var selvejere og 2,2% tilhørte kirken (præstegårde med videre). ==== Krongodserne ==== [[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|300px|Rytterskolen i Brønshøj.]] ''Ryttergodset:'' Gennem godshandler og mageskifter var Kronens gods, omkring 1731 i alt henved 68.000 tdr. htk, blevet samlet i nogenlunde afrundede områder, hvis beliggenhed og størrelse var tilpasset at de skulle tjene til underlag for hver et af hærens i alt 12 rytterregimenter: i Jylland Dronningborg, Skanderborg og Kolding rytterdistrikter, et rytterdistrikt på Fyn, på Lolland og på Falster samt på Sjælland Kronborg, Frederiksborg, København, Antvorskov, Tryggevælde og Vordingborg rytterdistrikter<ref>Det danske landbrugs historie II (1988), s. 246-253</ref>. Krongodserne fik aldrig den betydning, man havde håbet, hverken for landets militære styrke eller som indkomstkilde for Kronen, men i een henseende fik de uforglemmelig betydning: her startede folkeskolen. Allerede i ''Danske Lov'' havde enevælden i 1683 udtrykt sin forhåbning om, at forældre og præster opdrog børnene til kristendom, og ved en bestemmelse i fattigforordningen 1708 blev dette fulgt op med en bestemmelse om, at degnen skulle sørge for fattige børns undervisning, fordi deres forældre ikke selv havde råd<ref>Feldbæk (1990), s. 184</ref>. I årene 1721-1727 fulgte Frederik IV dette op med oprettelsen af 240 rytterskoler opført i de 12 rytterdistrikter. I reskript af 7. december 1721 blev amtmand i Københavns Rytterdistrikt Iver Rosenkrantz instrueret om, at kongen havde besluttet at bygge 10-25 skoler i hvert rytterdistrikt med 280 tdr. hartkorn til hver. I Københavns Rytterdistrikt blev således bygget i alt 19 skoler: Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Gentofte, Hvidøre, Lyngby, Lille Værløse, Måløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvessinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Farum, Slagslunde og Gandløse. Der blev bygget 5 om året i hvert af årene 1722, 1723 og 1724 og 4 i 1725<ref>Pedersen, s.168</ref>. Derved kom undervisningen ind i langt fastere rammer, end det hidtil havde været tilfældet, og kongens tiltag blev også fulgt op af en del godsejere. Da indførelsen af konfirmationen i 1736 viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, udstedes en forordning af 23. januar 1739, hvorved Christian VI bekendtgjorde indførelse af almindelig undervisningspligt omfattende kristendomsundervisning og læsning, hvorimod forældrene selv måtte betale for undervisning i skrivning og regning. På grund af en omfattende modvilje fra de stedlige mod at betale de tilknyttede omkostninger til skoler, bøger og lærerlønninger måtte dette fremsynede tiltag dog tilbagekaldes igen i 1740<ref>Feldbæk (1990), s. 185f</ref>. ==== Fiskerlejer ==== Blandt sogne med fiskeri i Hjørring amt i 1735 nævnes Fladstrand, Skagen og Råbjerg sogne, hvor fiskeri af flynder, torsk og kuller forekom, desuden nævnes at i "''Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wennebjerg, Maarup og Rubjerg Sogne haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller''"<ref name=stift1735>stiftsrelationer 1735, By- og herredsfoged Poul Nielsen Børglums indberetning for Hjørring amt</ref>. ==== Ladepladser ==== Omkring 1735 var den nordvestjyske skudefart i fuld gang. Tolderen i Hjørring vurderede, at smør, ost, flæsk, kød, vadmel, lærred, tællig, voks, huder, skind, mjød, brændevin og deslige blev udført til Norge med sandskuder, mens tømmer og jern udgjorde den vigtigste last fra Norge tilbage til Nordvestjylland<ref name=stift1735 />. Herredsfogeden for Thy oplyste at ''"Klitmøller for den store Nogoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret''"<ref>stiftsrelationer 1735, Indberetninger fra Dueholm, Ørum og Vestervig Klosters amt, Herredsfogedens indberetning</ref>. Ifølge end indberetning fra 1741 fra amtmanden fandtes da i Thy 20 sandskuder, hvoraf kun få på enkelte hænder, de fleste ejedes af interessentskaber på indtil 5 medlemmer, især fra Klitmøllers omegn. ==== Købstæder ==== Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten. {| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" class="wikitable" ! colspan="10" align=center bgcolor="#ccccff" |Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801 |- ! ''Købstad'' ! 1672 ! 1769 ! 1787 ! 1801 ! ''Købstad'' ! 1672 ! 1769 ! 1787 ! 1801 |- ! Allinge | align=center |- | align=center |303 | align=center |338 | align=center |337 ! Odense | align=center |3.808 | align=center |5.464 | align=center |5.363 | align=center |5.782 |- ! Assens | align=center |1.084 | align=center |1.139 | align=center |1.356 | align=center |1.443 ! Præstø | align=center |435 | align=center |385 | align=center |402 | align=center |480 |- ! Bogense | align=center |438 | align=center |430 | align=center |552 | align=center |760 ! Randers | align=center |2.036 | align=center |2.901 | align=center |3.645 | align=center |4.562 |- ! Ebeltoft | align=center |817 | align=center |563 | align=center |591 | align=center |598 ! Ribe | align=center |1.939 | align=center |2.130 | align=center |2.587 | align=center |1.994 |- ! ''Fredericia'' | align=center |1.591 | align=center |2.813 | align=center |3.066 | align=center |3.474 ! Ringkøbing | align=center |623 | align=center |508 | align=center |465 | align=center |771 |- ! ''Frederikssund'' | align=center |- | align=center |216 | align=center |190 | align=center |262 ! Ringsted | align=center |700 | align=center |705 | align=center |730 | align=center |817 |- ! Fåborg | align=center |841 | align=center |1.136 | align=center |977 | align=center |1.061 ! Roskilde | align=center |2.196 | align=center |1.711 | align=center |1.871 | align=center |1.768 |- ! Grenå | align=center |453 | align=center |704 | align=center |686 | align=center |760 ! Rudkøbing | align=center |478 | align=center |814 | align=center |925 | align=center |1.141 |- ! Haderslev | align=center |- | align=center |3.141 | align=center |- | align=center |3.635 ! Rødby | align=center |- | align=center |650 | align=center |725 | align=center |776 |- ! Hasle | align=center |- | align=center |435 | align=center |440 | align=center |513 ! Rønne | align=center |- | align=center |2.058 | align=center |2.130 | align=center |2.436 |- ! Helsingør | align=center |4.033 | align=center |3.669 | align=center |4.829 | align=center |5.282 ! Sakskøbing | align=center |272 | align=center |424 | align=center |533 | align=center |549 |- ! ''Hillerød'' | align=center |958 | align=center |1.114 | align=center |1.204 | align=center |1.214 ! Sandvig | align=center |- | align=center |218 | align=center |207 | align=center |248 |- ! Hjørring | align=center |782 | align=center |598 | align=center |463 | align=center |744 ! Skagen | align=center |1.004 | align=center |704 | align=center |715 | align=center |834 |- ! Hobro | align=center |343 | align=center |492 | align=center |465 | align=center |488 ! ''Skanderborg'' | align=center |- | align=center |566 | align=center |573 | align=center |488 |- ! Holbæk | align=center |879 | align=center |1.223 | align=center |1.159 | align=center |1.332 ! Skive | align=center |529 | align=center |438 | align=center |477 | align=center |520 |- ! Holstebro | align=center |500 | align=center |688 | align=center |676 | align=center |853 ! Skælskør | align=center |617 | align=center |592 | align=center |501 | align=center |567 |- ! Horsens | align=center |1.516 | align=center |2.738 | align=center |2.221 | align=center |2.396 ! Slagelse | align=center |1.832 | align=center |1.379 | align=center |1.722 | align=center |1.732 |- ! Kalundborg | align=center |1.058 | align=center |1.337 | align=center |1.375 | align=center |1.322 ! Slangerup | align=center |513 | align=center |414 | align=center |311 | align=center |336 |- ! Kerteminde | align=center |642 | align=center |706 | align=center |711 | align=center |1.045 ! ''Sorø'' | align=center |528 | align=center |532 | align=center |509 | align=center |592 |- ! Kolding | align=center |1.094 | align=center |1.510 | align=center |1.659 | align=center |1.672 ! Stege | align=center |656 | align=center |798 | align=center |829 | align=center |917 |- ! Korsør | align=center |826 | align=center |1.357 | align=center |1.269 | align=center |1.219 ! Store Heddinge | align=center |362 | align=center |514 | align=center |565 | align=center |576 |- ! København | align=center |41.500 | align=center |70.514 | align=center |90.032 | align=center |100.975 ! Stubbekøbing | align=center |511 | align=center |488 | align=center |467 | align=center |467 |- ! Køge | align=center |1.643 | align=center |1.400 | align=center |1.366 | align=center |1.527 ! Svaneke | align=center |- | align=center |562 | align=center |602 | align=center |663 |- ! Lemvig | align=center |450 | align=center |320 | align=center |374 | align=center |375 ! Svendborg | align=center |1.009 | align=center |1.815 | align=center |2.025 | align=center |1.942 |- ! Mariager | align=center |370 | align=center |402 | align=center |393 | align=center |414 ! Sæby | align=center |670 | align=center |487 | align=center |504 | align=center |517 |- ! Maribo | align=center |444 | align=center |506 | align=center |660 | align=center |686 ! Sønderborg | align=center |- | align=center |2.692 | align=center |- | align=center |2.761 |- ! Marstal | align=center |- | align=center |760 | align=center |925 | align=center |1.449 ! Thisted | align=center |1.000 | align=center |815 | align=center |910 | align=center |1.068 |- ! Middelfart | align=center |756 | align=center |736 | align=center |651 | align=center |1.019 ! Tønder | align=center |- | align=center |2.584 | align=center |- | align=center |2.579 |- ! Nakskov | align=center |1.920 | align=center |1.287 | align=center |1.375 | align=center |1.671 ! Varde | align=center |569 | align=center |690 | align=center |811 | align=center |1.020 |- ! Neksø | align=center |- | align=center |1.173 | align=center |1.168 | align=center |1.274 ! Vejle | align=center |712 | align=center |957 | align=center |843 | align=center |1.310 |- ! ''Nibe'' | align=center |- | align=center |1.029 | align=center |1.001 | align=center |1.044 ! Viborg | align=center |2.704 | align=center |2.221 | align=center |2.572 | align=center |2.379 |- ! Nyborg | align=center |1.160 | align=center |1.637 | align=center |1.672 | align=center |1.866 ! Vordingborg | align=center |736 | align=center |802 | align=center |960 | align=center |931 |- ! Nykøbing Falster | align=center |861 | align=center |1.039 | align=center |1.075 | align=center |1.079 ! Ærøskøbing | align=center |- | align=center |1.138 | align=center |1.225 | align=center |1.291 |- ! Nykøbing Mors | align=center |343 | align=center |555 | align=center |531 | align=center |651 ! Åbenrå | align=center |- | align=center |2.701 | align=center |- | align=center |2.834 |- ! Nykøbing Sjælland | align=center |463 | align=center |500 | align=center |532 | align=center |615 ! Åkirkeby | align=center |- | align=center |361 | align=center |432 | align=center |455 |- ! Nysted | align=center |691 | align=center |489 | align=center |627 | align=center |690 ! Ålborg | align=center |4.181 | align=center |4.425 | align=center |4.866 | align=center |5.579 |- ! Næstved | align=center |1.853 | align=center |1.404 | align=center |1.501 | align=center |1.785 ! Århus | align=center |3.474 | align=center |3.837 | align=center |4.052 | align=center |4.102 |- |} ''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.'' Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:<br/> - Nibe (Nørrejylland) 1727,<br/> - Hørsholm (Sjælland) 1739,<br/> - Hillerød (Sjælland) 1750-erne,<br/> - Frederiksværk (Sjælland) 1750-erne,<br/> - Skanderborg (Nørrejylland) ca. 1760,<br/> - Marstal (Ærø) 1760,<br/> - Christiansfeld (Sønderjylland) [[1773]].<br/> Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af Store Nordiske Krig ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: Allinge-Sandvig, Fladstrand, Løgstør, Nørresundby, Hillerød og Nibe. Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. Købstæderne havde en vis forret til håndværk, handel og skibsfart inden for en vis omkreds (læbæltet) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres næringslivs trivsel: i adskillige købstæder spillede fiskeri og landbrug en ikke ubetydelig rolle som levevej<ref>Degn (1977)</ref>. === <big>Tiden fra landboreformerne til midten af 1800-tallet</big> === I de sidste årtier af 1700-tallet faldt dødeligheden kraftigt, fra omkring 30 promille i 1770 til omkring 20 promille i 1810, hvor efter den forblev på dette niveau samtidig med, at fødselshyppigheden fortsat forblev på samme høje niveau som tidligere.<ref>Matthiessen (1981), s. 296</ref> Dette indebar en stærkere befolkningsvækst, og befolkningen i kongeriget voksede fra omkring 861.000 indbyggere i 1787 til 926.000 indbyggere i 1801, 1.230.964 indbyggere i 1834 og 1.289.075 indbyggere i 1840. Denne udvikling tilskrives især bedre hygieine, bedre sundhedsvæsen og bedre ernæring. Selv om samfundet fortsat blev ramt af epidemier fra tid til anden, fik disse ikke længere samme betydning for den samlede befolkningsudvikling som tidligere. Men udviklingen betød også, at befolkningens sysselsætning i stigende grad flyttede fra landbrug og fiskeri til vareforædling og tjenesteydelser. Helt frem til midten af 1800-tallet skete dette ved en nogenlunde uændret fordeling af befolkningen på by og land, men fra dette tidspunkt slog en voksende urbanisering igennem, og denne har siden været et fremherskende træk i samfundet. === ''Et samfund i opbrud (1770-1810)'' === I anden halvdel af 1700-tallet stod det klart, at det gamle landsbyfællesskab som driftsform var forældet og ej heller var i pagt med tidens tanker om forholdet mellem stat og almue. Man søgte efter en forandring, hvis hovedmålsætninger var en opløsning af driftsfællesskabet og samling af hver gårds jorder på eet sted, overgang fra fæste til selveje, afskaffelse af stavnsbåndet, omlægning af landets administrative forhold. Løsningen blev ''landboreformerne'', der afskaffede de gamle vangebrug. Jorderne blev omfordelte således, at hver gård nu fik jorden samlet enten eet sted eller som nogle få jordlodder (typisk en hovedlod, en overdrevslod – der ofte senere blev frasolgt – og en moselod eller englod). I nogle tilfælde skete jordomfordelingen uden at flytte gårde ud af landsbyerne men i de fleste tilfælde blev et større eller mindre antal gårde – i adskillige tilfælde mere end halvdelen – flyttet ud af landsbyen. Udviklingen skete i løbet af en menneskealder og var stort set afsluttet ved udbruddet af krigen med England i 1807. Landboreformerne ændrede vel ikke meget ved de tidligere forhold bortset fra, at en del gårde og husmandssteder blev udflyttede i forbindelse med ''landsbyernes udskiftning'', men dette skete ofte kun langsomt, hvorfor langt de fleste landsbyer bevarede deres præg af samlede bebyggelser<ref>Det danske landbrugs historie II (1988), s. 311-331</ref>. === ''Forandringens vinde (1810-1855)'' === [[Fil:Bandholm.jpg|thumb|210px|Gadeparti fra Bandholm]] Efter den krise, der fulgte i hælene på statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814 med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde Englands indførelse 1828 af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske handelshuse udvikledes et stadigt voksende kornsalg til Hamborg, Holland og England, ligesom tidligere tiders kornhandel på Norge fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. Desuden [[Ladepladser i Danmark|ladeplads]]er, skudehandelspladser og [[Skipperbyer i Danmark|skipperby]]er, idet det allerede ved plakat af 26. marts 1816 fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”''til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested''”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis Rødvig (Store Heddinge), Bisserup (Slagelse), Bandholm (Maribo), Struer (Holstebro) og Hjarbæk (Viborg). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. [[Skudehandelspladser i Danmark|Skudehandelspladser]] var steder fortrinsvis i Jylland såsom Løkken, Blokhus, Klitmøller, Agger, Hals og Hadsund med anerkendte særrettigheder, mens skipperbyer som Troense på Tåsinge, Marstal på Ærø, Thurø By på Thurø samt Nordby og Sønderho på Fanø var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870-erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales Mullerup strand. I det 18. århundrede havde Kalundborg en florissant handel, idet den naturlige, gode havn beliggende i læ af Gisseløre for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til Norge og Flensborg. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne Holbæk og Slagelse ikke, og handelsmæssig stod de i skygge af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod England som ny aftager af korn, og da England 1828 indførte den såkaldte glidende korntoldskala, fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig told, gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840’erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840’erne<ref>Alkjær, s. 243</ref>. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik station på den 1856 anlagte jernbane fra København til Korsør. En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved Limfjorden som følge af Vesterhavets gennembrud af Aggertangen ved en stormflod i 1825. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder Thisted, Nykøbing Mors, Lemvig, Skive og Nibe, foruden Viborg (hvis ladested var Hjarbæk) og Holstebro (hvis ladested var Struer) måtte gå over Ålborg, og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Ålborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var Løgstør Grunde, der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Ålborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib 1831 kunne passere gennem ”Aggerkanalen”, og 1839 blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny stormflod uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i Norge, Sverige, England, Slesvig-Holsten, Nordtyskland og Holland, som tidligere var gået over Ålborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af vækst og opdrift skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af Thy til Norge flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for Thisted tolddistrikt ved Krik, Oddesund, Tambohuse, Hindsels, Gravgård, Doverodde, Visby å, Gudnæs strand, Vilsund, Hovsør og Øsløs. For eksempelvis Struers vedkommende var i 1851 hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 kommercelæster. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra Norge, 36 fra England og 13 fra Altona. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra København. Nogle år senere begyndte Aggerkanalen at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i 1855 til 93 i 1864 og 28 i 1867. Med tiden genvandt Ålborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende<ref>Thomas Bloch Ravn</ref>. For de fleste af ladestederne egne forhold fik dette tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på bare 45 indbyggere i løbet af tyve år. Den stærke ''befolkningsvækst'', som skete i begyndelsen af 1800-tallet, bevirkede, at landdistrikterne fik et voksende indslag af ''landhåndværkere'' uden, at dette fik nogen nævneværdig indflydelse på bebyggelsesmønsteret. Kun få steder opstod der større eller mindre virksomheder med et fabriksmæssigt præg, og endnu omkring 1855 fandtes der af bebyggelser med indslag af oplandsrettet virksomhed (høkere, købmænd og lignende) og/eller industri kun en håndfuld. Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte således kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til [[Forstæder i Danmark|forstadsbebyggelser]] uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden. {| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" class="wikitable" ! colspan="7" align=center bgcolor="#ccccff" |Oversigt over førindustrielle bymæssige bebyggelser i landsognene omkring 1855 |- ! Amt ! Forstads-bebyggelser ! Fabrikssteder ! Landsbyer med oplandstjenester ! Ladepladser, skipperbyer o.lign. ! Bydannelser i indlandet ! I alt |- ! Københavns amt | align=center |- | align=center |- | align=center |- | align=center |- | align=center |1 ! align=center |1 |- ! Frederiksborg amt | align=center |- | align=center |1 | align=center |- | align=center |- | align=center |3 ! align=center |4 |- ! Holbæk amt | align=center |1 | align=center |- | align=center |1 | align=center |- | align=center |- ! align=center |2 |- ! Sorø amt | align=center |- | align=center |- | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center |- |- ! Præstø amt | align=center |1 | align=center |1 | align=center |- | align=center |1 | align=center |1 ! align=center |4 |- ! Maribo amt | align=center |- | align=center |- | align=center |1 | align=center |1 | align=center |- ! align=center |2 |- ! Svendborg amt | align=center |- | align=center |1 | align=center |1 | align=center |4 | align=center |- ! align=center |6 |- ! Odense amt | align=center |- | align=center |- | align=center |- | align=center |- | align=center |- ! align=center |- |- ! Hjørring amt | align=center |- | align=center |2 | align=center |- | align=center |5 | align=center |- ! align=center |7 |- ! Thisted amt | align=center |- | align=center |2 | align=center |1 | align=center |1 | align=center |- ! align=center |4 |- ! Ålborg amt | align=center |1 | align=center |7 | align=center |- | align=center |4 | align=center |- ! align=center |12 |- ! Viborg amt | align=center |2 | align=center |6 | align=center |- | align=center |2 | align=center |- ! align=center |10 |- ! Randers amt | align=center |2 | align=center |1 | align=center |3 | align=center |1 | align=center |- ! align=center |7 |- ! Århus amt | align=center |2 | align=center |3 | align=center |2 | align=center |- | align=center |2 ! align=center |9 |- ! Ringkøbing amt | align=center |- | align=center |6 | align=center |2 | align=center |1 | align=center |2 ! align=center |11 |- ! Vejle amt | align=center |3 | align=center |6 | align=center |1 | align=center |- | align=center |- ! align=center |10 |- ! Ribe amt | align=center |- | align=center |1 | align=center |3 | align=center |1 | align=center |- ! align=center |5 |- ! I alt ! align=center |12 ! align=center |37 ! align=center |15 ! align=center |21 ! align=center |9 ! align=center |94 |} ''Kilde: J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1858-60).''<ref>''Forstæder'' omfatter bl.a. Merløse ved Holbæk, Herfølge ved Køge, Kristrup ved Randers; ''Fabrikssteder'' omfatter bl.a. Hellebæk, Viemose, Brahe Trolleborg; ''Landsbyer med oplandsfunktioner'' omfatter Ruds Vedby, Stokkemarke, Ringe, Fjerritslev, Skjern, Grindsted, Holsted, Ørsted, Hammel, Rind, Jelling, Vamdrup, Nimtofte, Tirstrup, Hørning; ''Ladepladser'' omfatter Rødvig, Bandholm, Troense, Strandhusene, Lundeborg, Marstal, Lyngså, Vorså, Aså, Løkken, Blokhus, Vestervig, Nørre Sundby, Hals, Hadsund, Løgstør, Fur, Hjarbæk, Voer, Struer, Hjerting; ''Indlandsbyer'' omfatter Lyngby, Hørsholm, Fredensborg, Frederiksværk, Fakse, Silkeborg, Herning, Odder, Tarm (jvf. også N.P.Stilling: ''De nye byer'' (1987)</ref> Sammenfattende kan det således siges, at det først var fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud. === <big>Noter</big> === {{reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Aage Aagesen: "Befolkningen" (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960), * Ejler Alkjær: "Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer" (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153), * Anders Andrén: "Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230" (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1) * Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32), * Per Boje og Ole Hyldtoft: "Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter" (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977), * Steen B. Böcher: "Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse" (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942), * Steen B. Böcher: "Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri" (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50), * Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976), * Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977), * C.A. Christensen: "Ændringerne i landsbyens økonomiske og sociale struktur i det 14. og 15. århundrede" (''Historisk Tidsskrift'', bind 12, række 1; 1963; s. 257-349) * Jens Ole Christensen: "Fladstrand – befæstning og byudvikling" (''Historie'', Ny række, 18, 1989, s. 421-450), * W. Dansgaard og N. Gundestrup: "GISP" (''Naturens Verden'' 1981, {{ISBN|87-7496-742-8}}; s. 215-224) * Ole Degn: "Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800" (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977), * Ole Degn: "Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700" (''Historie'', Ny række, Bind 17; 1987, s. 527-546), * [http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx Den digitale byport] * ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681'' (Helsingør Kommunes Museer 1997), * Kr. Erslev: "Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid" (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571) * Ole Feldbæk: "Den lange fred. 1700-1800" (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990), * Ole Fenger: ""Kirker rejses alle vegne".1050-1250" (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989), * Hans H. Fussing: "Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne" (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957), * Joh. Grundtvig: "Danmarks Folkemængde i 1645" (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1872; s. 208-230) * Joh. Grundtvig: "Københavns Folkemængde i 1645" (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 129-134) * Joh. Grundtvig: "Danmarks Folkemængde i 1660" (''Meddelelser fra Rentekammerarchivet indeholdende Bidrag til Danmarks Historie af utrykte Kilder''; Kjøbenhavn 1877; s. 135-191) * Svend Aage Hansen (anmeldelse): "Befolkningsforløbet 1645-1960" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' 1966; s. 82-88) * Viggo Hansen: "Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse" (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69), * Lone Hvass: "Møllegader, møllepladser og dæmninger" (''Bygning, by og land'' nr. 15, 1992, s. 9-11), * Ole Hyldtoft: "Urbaniseringen i Danmark 1914-1970" (''Studia Historica Jyväskylänsia 27'', Historica IV; Jyväskylä 1983) * Kai Hørby: "Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400" (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989), * P.B. Jacobsen: "Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II." (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844) * Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: "Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen" (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977), * Vivi Jensen: "Fordrivelsen fra klostret" (''Skalk'' 2003 nr 3, s. 20-29), * C. Klitgaard: "Den nordjyske Skudehandel" (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932) * Lise Gerda Knudsen: ''Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne''; Landbohistorisk Selskab 2005; {{ISBN|87-7526-199-5}} * Lars Larsson: "Skånske skatte" (''Skalk'' 2000 nr 6, s. 5-11), * Aksel Lassen: "Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark" (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958), * Aksel Lassen: "Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960" (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 13, Universitetsforlaget i Aarhus 1965), * Axel Linvald: "Hvem ejede Danmarks Jord omkring Midten af det 18. Aarhundrede?" (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912, s. 147-158), * Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000) * Leo Lysgaard: "Vejr og Klima" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Mejer (red.): ''Danmarks Natur'', bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 11-134) * Hugo Marcussen: "Landskab og byvækst" (''Landskap'', 51. årgang, København 1970, s. 1-5), * Ole Mortensøn: "Kystlandskabet" (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.239-262), * Per Grau Møller: "Det agrare landskab efter 1800" (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238), * Axel H. Pedersen: ''Birketing i gl. Københavns amt 1521-1965'' (København 1968), * Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688''. (København 1929), * Erland Porsmose: "De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid" (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987) * Erland Porsmose: "Hovedgårde og godslandskaber" (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.79-98), * Erland Porsmose: "Landsbyer" (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.43-60), * Thomas Bloch Ravn: "Gennembrud" (''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24), * Peter Sawyer: "Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050" (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 3, 1989), * Benito Scocozza: "Ved afgrundens rand. 1600-1700" (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 8, 1990), * Fridlev Skrubbeltrang: "Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede" (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971, s. 1-36), * Gunner Solvang: "Vand- og vindmøller" (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.99-126), * Severin Christensen Sortfeldt: "Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie" (''Jyske samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917, s. 59-78), * Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder'' (Wormanium, Højbjerg 1983), * Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid'' (Wormanium, Højbjerg 1986), * Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987), * Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år'' (Wormanium, Højbjerg 1980), * Bjarne Stoklund: "Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder" (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78), * John Kousgård Sørensen: "Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?" (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96) * Jens Vellev: "Peder Olsen" (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (''Naturens Verden'' 1982, {{ISBN|87-7496-821-1}}; s. 297-320) * H.M. Velschow: "Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede" ''(Historisk Tidsskrift'', Bind 1, række 4; 1843; s. 1-52) [[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]] qknyfavr3pgczw5314q1jz8vwyhy1go 0 6372 42815 40814 2026-11-02T10:22:38Z Jcb 8204 42815 wikitext text/x-wiki En bebyggelse er en samling af bygninger tæt nok til, at de indbyrdes påvirker hinanden og skaber et miljø, der adskillers sig fra omgivelserne. Begrebet "by" henviser til sådanne samlede bebyggelser, hvor et flertal af indbyggerne lever af næringsveje, der indtil næringsfrihedens indførelse ved lov af 1857 fortrinsvis blev udøvet i købstæder: håndværk og industri, handel og omsætning, liberale erhverv, tjenesteydelser og embedsvæsen – i modsætning til landbrug, skovbrug og fiskeri, der overvejende blev udøvet i landdistrikterne. Bybegrebet er blevet indført for at skabe faste retningslinjer for en afklaring af [[urbaniseringen i Danmark|urbaniseringsprocessens]] fremskriden. Et byområde er i dag, ifølge Danmarks Statistik et begreb, der dækker over en afgrænset, sammenhængende bebyggelse med maximum 200 meters afstand mellem områdets huse/bygninger. I denne afstandsdefinition medregnes offentlige anlæg som kirkegårde, parker o.l. ikke. Det er ligeledes et krav, at bebyggelsen har mindst 200 indbyggere på selve opgørelsestidspunkt. === <big>Baggrunden for bybegrebet</big> === === Det landbrugsdominerede (førindustrielle) samfund === Siden slutningen af det 19. og op gennem det 20. århundrede har samfundsmæssige undersøgelser i stigende grad syslet med spørgsmålet om en opdeling af befolkningens bosætning i henholdsvis bymæssige og ikke-bymæssige bebyggelser. Denne interesse må ses på baggrund af den samfundshistoriske udvikling: helt op til det 20. århundrede var størstedelen af befolkningen sysselsat med at skaffe det daglige brød ved kornavl, husdyrhold eller fiskeri. De, der levede uden selv at skulle sysselsætte sig med fødefremskaffelse, udgjorde en lille snyltende gruppe, der i det store og hele kun kunne tillade sig denne luksus som følge af særrettigheder enten som undertrykkere og afpressere af landbrugere og fiskere eller ved at bytte sig til føden ved til gengæld at fremstille andre varer eller udøve tjenester, som landbrugere og fiskere havde behov for. De for ordningens opretholdelse fornødne særrettigheder blev fastlagt ved love, forordninger eller andre retsgyldige akter, hvis indholds håndhævelse blev sikret med større eller mindre held af de styrende samfundsgrupper. Denne ordning, der hvilede på de af datiden kendte fremgangsmåder og hjælpemidler, gav kun mulighed for at brødføde en forholdsvis lille befolkning, hvis overgrænse fastlagdes ved sult eller dødelig sygdom. Bebyggelsen blev på denne baggrund opdelt efter beliggenhed og samfundsopgaver. === Forandringen af samfunds- og bebyggelsesforholdene fra 1700-tallet === Fra anden halvdel af det 18. århundrede begyndte en omstilling af det danske samfund, der muliggjorde en voldsom befolkningsvækst, idet de fødefrembringende næringsdrivende blev i stand til at brødføde en stadig stigende befolkning. Den andel af befolkningen, der var nødvendig for at sikre føden, var stadig faldende, hvorfor omvendt en stigende andel af befolkningen kunne tillade sig at skaffe sig til det daglige brød ved anden varefremstilling, forarbejdning og/eller istandsættelse eller ved at udøve tjenester. For bebyggelsen medførte dette fremkomsten af nye bebyggelser (eller forandringer af gamle bebyggelser til en ny tilstand), hvor de fleste af indbyggerne ikke var sysselsatte ved fødefremskaffelse. Hvor sådanne bebyggelser tidligere kun havde kunnet eksistere i kraft af de ovennævnte særrettigheder, voksede de nu frem uden sådan støtte. Fra omkring 1870 til omkring 1970 spillede sådanne bebyggelser en stadig større rolle, der til sidst blev så stor, at det blev klart, at der ikke længere var nogen egentlig forskel mellem de bymæssige bebyggelser med og dem uden særrettigheder, hvorfor det lovmæssige skille blev ophævet. Udviklingen fortsatte imidlertid, idet tidligere tiders bymæssige næringer i stigende grad udøvedes af folk bosat også uden for tættere bebyggelser således, at der ved slutningen af det 20. århundrede ikke længere er noget skel i næringsmæssig henseende mellem tættere bymæssige bebyggelser og de landlige, spredt bebyggede områder. === Baggrunden for interessen for "bymæssige bebyggelser" === Set ud fra en samfundshistorisk synsvinkel er det af interesse at kunne udskille bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis levede af andet end fødefrembringelse. Denne udskillelse har imidlertid været vanskeliggjort af, at de retsligt anerkendte købstæder fra omkring midten af 1800-tallet ikke længere var sammenfaldende med de i næringsmæssig henseende bymæssige bebyggelser, idet dels voksede købstæderne udover deres administrative grænser, dels opstod der helt nye bymæssige bebyggelser uden særrettigheder. Derved opstod behovet for en særskilt fællesgruppe for bymæssigt bebyggede områder med henholdsvis uden særrettigheder. === Problemer med begrebet "bymæssige bebyggelser" === De bebyggelsesmæssige forandringer i det nittende og det tyvende århundrede har givet statistikere og forskere ikke så lidt hovedbrud blot ved spørgsmålet om deres benævnelser. ''Bebyggelser er mangesidige fænomener'', der erkendes både ved deres beliggenhed i landskabet, deres fremtoning, deres funktionsudbud, indbyggernes sammensætning og størrelse, bebyggelsernes lovmæssige stilling, forholdet til omgivelserne og dagligliv. Omkring midten af 1800-tallet var der udviklet et begrebsvæsen, som var tilpas rummeligt til at omfatte alle bebyggelser og sammenfatte dem i indbyrdes klart adskilte og for almenheden let forståelige slags. Med opløsningen af de gamle rammer for bebyggelsen opstod der imidlertid en tilstand, som kaldte på et nyt begrebsapparat. Der opstod kort sagt behov for nye bebyggelsesbegreber til supplering og delvis afløsning af de hidtidige. Til belysning af samtidens opfattelser skal der foretages en oversigtlig gennemgang af de gennem tiden fremsatte opfattelser af de forskellige bebyggelsesgrupper og -former. Indledningsvis kan der være grund til at opdele bebyggelserne i to hovedgrupper: bebyggelser fra før industrialiseringen satte ind og bebyggelser fremkommet i den industrielle tidsalder. Dernæst må der skelnes mellem bebyggelser, hvis stilling blev fastlagt ved stadfæstede særrettigheder (sammensatte bebyggelser som købstæder, [[Handelspladser i Danmark|handelsplads]]er og ladesteder, enkeltbebyggelser som [[Herregårde i Danmark|herregård]]e, kroer og møller), og bebyggelser uden særrettigheder (henholdsvis fællesbebyggelser som [[Fiskerlejer i Danmark|fiskerleje]]r, landsbyer og lignende, og enkeltbebyggelser som bondegårde og husmandssteder). === <big>Den førindustrielle tids bebyggelsesformer</big> === === De ikke-bymæssige bebyggelser === Ved ikke-bymæssige bebyggelser forstås bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved fødevarefrembringelse. Hertil henregnes dels visse enkeltbebyggelser, dels fællesbebyggelsesesformerne fiskerlejer og landsbyer. Ved fiskerlejer forstås i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved fiskeri fra bebyggelser ved den åbne strand (modsat fiskeribyer)<ref>betegnelsen stammer fra Aage Aagesen: Befolkningen (''Atlas over Danmark'', serie I, bind II (1961), s. 31. Aagesen opgør antallet af fiskeribyer i 1950 til 46</ref>, der har en havn). Denne opfattelse kan efterprøves ved at se på de som fiskerlejer angivne steders indbyggeres næringssammensætning. I ''J.P.Trap: Danmark, 2. udgave'' findes 65 steder angivne som fiskerlejer, fortrinsvis i Nordjylland, i Nordsjælland og på Bornholm. I Danmarks Statistiks opgørelser over bymæssige bebyggelser fra 1890 til 1955 findes indtil 21 bebyggelser angivne som fiskerlejer. For 20 af disse er for 1930 opgjort indbyggernes næringsveje fordelt på hovedgrupper (hvor fiskeri og landbrug desværre er lagt sammen). Af opgørelsen fremgår, at i 11 af disse udgjorde de sysselsatte i gruppen fiskeri og landbrug mere end halvdelen af indbyggerne; dertil kan lægges 2 ladepladser, 3 byer uden nærmere angivelse og 1 ø, hvis indbyggere ligeledes for mere end halvdelens vedkommende var sysselsat ved fiskeri m.m. For 7 som fiskerlejer angivne bebyggelsers vedkommende udgjorde fiskeri m.m. mere end en tredjedel men mindre end halvdelen af de næringsdrivende; disse steder kunne måske anses for strandbyer (eller havnebyer) snarere end fiskerlejer (dertil kommer i givet fald yderligere 6 andre bebyggelser). Ved landsbyer forstås i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved jordbrug (modsat landbrugsbyer<ref>betegnelsen stammer fra Aage Aagesen: Befolkningen (''Atlas over Danmark'', serie I, bind II (1961), s. 31. Aagesen opgør antallet af landbrugsbyer i 1950 til 106</ref>, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved andet end landbrug, men hvor landbrug ikke desto mindre udgør en betydningsfuld næringsvej). I ''J.P.Trap: Danmark, 2. udgave'' ses landsbyerne angivet slet og ret som byer. Geografen ''Aage Aagesen'' nævner, at en bebyggelse skal have mindst 3 bondegårde for at kunne regnes som en landsby<ref>Aage Aagesen: Befolkningen (''Atlas over Danmark'', serie I, bind II (1961), s. 40.</ref>. I Danmarks Statistiks opgørelser over bymæssige bebyggelser fra [[1890]] til [[1955]] findes indtil 151 bebyggelser angivne som ”byer”, hvortil kommer 9 bebyggelser angivne som kirkebyer; kun 2 bebyggelser angivnes som landsbyer. For de fleste af de som byer angivne bebyggelser viser de opgjorte næringsveje for 1930, at der ikke er tale om landsbyer men om bymæssige bebyggelser<ref>hermed være også sagt, at Danmarks Statistiks opgørelse over bymæssige bebyggelser må vurderes at være dækkende og ret pålidelige, hvis der ses bort fra spørgsmålet om disses afgrænsning i forhold til det omgivende landskab</ref>. === De retsligt fastlagte ”bymæssige” bebyggelser === De hidtil omtalte bebyggelsesformer har tilfælles, at de er fastlagt ved deres indre egenskaber (indbyggernes antal og sammensætning). Herover for findes imidlertid en række bebyggelser fastlagt ved lov eller andre retslige dokumenter. Dette gælder købstæder, handelspladser og ladepladser. ''Købstædernes'' oprettelse går tilbage til middelalderen, hvor en række steder fik forskellige særrettigheder såsom eneret til at drive handel og håndværk, eneret til udenrigshandel, selvstyre og egen retspleje<ref>De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800. Av Ole Degn; i: Urbaniseringsprocessen i Norden, Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet (Universitetsforlaget, Oslo 1977), s. 9-48. I ældre tid havde visse købstæder en indbyggersammensætning, der ikke adskilte dem fra fiskerlegerne. Eksempelvis havde Skagen endnu så sent som i 1911 55% af indbyggerne sysselsat ved fiskeri</ref>. ''Ladestedernes'' oprettelse går ligeledes langt tilbage<ref>således omtales Struer ladeplads allerede i Arent Berntsens beskrivelse fra 1656, "Danmarks og Norges frugtbar Herlighed"</ref>. Deres retslige stilling blev først fastlagt ved plakat af 26. marts 1816, hvori det fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested”<ref>"De bymæssige kommuner", s. 9</ref>. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, således Rødvig (Store Heddinge), Bisserup (Slagelse), Bandholm (Maribo), Struer (Holstebro), Hjarbæk (Viborg) og Hjerting (Varde)<ref>Viggo Hansen: Den rurale by (Geografisk Tidsskrift, 64 bind (1965), s. 54-69</ref>. J.P.Trap: Danmark, 2. udgave (1872-79) nævner i alt 26 steder som ladepladser, mens det største antal ladepladser for hvilke, der ved folketællingerne er opgjort særskilte folketal, er 15<ref>nemlig 1890: Bisserup, Karrebæksminde, Fakse, Bandholm, Lundeborg, Troense, Hadsund, Løgstør, Løkken, Blokhus, Klitmøller, Krik, Struer, Esbjerg og Hjerting, fra 1916 desuden Rødvig. Af disse må Lundeborg og Klitmøller efter deres indvåneres næringssammensætning dog snarest anses for fiskerlejer. Løgstør, Esbjerg og Struer blev ophøjede til købstæder og udgik derfor af ladepladsernes liste</ref>. En særlig gruppe udgjorde ''[[Skipperbyer i Danmark|skipperby]]erne''<ref>betegnelsen skyldes Aage Aagesen: Befolkningen (Atlas over Danmark, serie I, bind 2 (1961), s. 40</ref>, hvortil hørte Dragør på Amager, Troense på Tåsinge, Thureby på Thurø, Nordby og Sønderho på Fanø (samt Marstal på Ærø). ''Handelsplads'' er benævnelsen for en lille gruppe bebyggelser, som i løbet af 1800-tallet fik tilkendt en særstilling, der i næringsmæssig henseende åbnede adgang for håndværk og handel, men styrelsesmæssigt ikke omfattede en udskillelse fra amtet. Dette gælder Løgstør (1841), Silkeborg (1845-6), Frederiksværk (1850), Nørresundby (1856), Frederiksberg (1857) og Marstal (1861)<ref>''De bymæssige kommuner'', s. 96-102</ref>. === De bymæssige bebyggelser uden særrettigheder === Først i forbindelse med offentliggørelsen af folketællingen for 1870 udskiltes en række “bydistrikter” og “bykommuner”<ref>nemlig: i Frederiksberg kommune: bydistrikt og landdistrikt særskilt, i Magleby kommune: Dragør bykommune og Store Magleby kommune, Frederiksværk bykommune, Slangerup bykommune, Marstal handelsplads, Nørre-Sundby bykommune, Løgstør by og ladeplads, samt i Silkeborg handelsplads: bydistrikt og landdistrikt</ref>, hvilke stort set afspejlede de af Folketinget anerkendte handelspladser, men allerede længe inden da fandtes der et antal bymæssige bebyggelser i landdistrikterne uden særrettigheder, det gælder ladepladser og skipperbyer, tingsteder (Hørsholm, Fredensborg, Høng, Hørup (senere Kjellerup), Ketterup (senere Fjerritslev), Bælum, Brædstrup, Holsted, Skjern, Herning, Odder og Hammel) samt fabrikssteder (Lyngby, Usserød, Hellebæk, Frederiksværk, Fakse, Fensmark foruden en række steder i jyske ådale); ingen af disse steder synes dog at have haft større betydning for bynæringernes udøvelse. === <big>Den industrielle tidsalders bymæssige bebyggelser i statistisk sammenhæng (1840-1965)</big> === Spørgsmålet om afgrænsning af bymæssige bebyggelser i forhold til ikke-bymæssige bebyggelser er først og fremmest behandlet af Statistisk Bureau i forbindelse med de jævnligt afholdte folketællinger, og bureauets redegørelser i tilknytning til de trykte udgivelser af folketællingernes udfald afspejler glimrende de overvejelser, man fra denne side gjorde sig. Når vanskelighederne især meldte sig i denne indledende fase af urbaniseringen, skyldes det, at de ældste bymæssige bebyggelser uden for købstædernes rækker kunne opstå på 2 måder:</br> - enten ved, at en eksisterende bebyggelse, en landsby eller fiskerleje, efterhånden fik et voksende indslag af håndværkere, ansatte ved fabriksdrift, handlende og tjenesteydende uden tilknytning til landbrug eller fiskeri, hvorved bebyggelsen i næringsmæssig henseende gradvist skiftede fra at være præget af landbrug eller fiskeri til præg af sådanne bymæssige næringer,</br> - eller ved, at der ved udstykning og nybyggeri opstod mindre samlinger af huse, typisk omkring et vejkryds eller ved en nyopført jernbanestation, såkaldte "bykim", hvor befolkningen trods antal på under 100 mennesker (svarende til måske en snes familier) allerede fra starten i næringsmæssig henseende alligevel udskilte sig fra de omgivende, måske langt større landsbyer. Dertil kommer, at i nogle tilfælde skete bebyggelsesudviklingen samlet i en klump, i andre voksede en gammel og en ny bebyggelse sammen langs med en forbindende vej i et forløb, der kunne strække sig over flere år og endda årtier. Det betyder, at det især i begyndelsesfasen var vanskeligt at afgøre, hvornår en bebyggelse kunne siges at opfylde kravene om bymæssighed, og sognerådede havde da også deres vanskeligheder i 1800-tallet, i 1901 og i 1906, da de første gang blev pålagt opgaven at udskille sådanne områder. Først 1911 og 1916 var udviklingen så fremskreden, at der sjældent længere var tvivl, og så alligevel: for udviklingen var dynamisk, og man måtte spørge sig selv, om ikke de spredte huse i ejerlavet alligevel snart ville blive "opslugte" af den voksende bydannelse. I mange tilfælde blev de første opgørelser siden rettede med tilbagevirkende kraft i bagklogskabens lys.<ref name="St 1978 26"/> Som et sigende eksempel på de vanskeligheder, som sognerådene måtte kæmpe med, skal nævnes Mern på Sydsjælland. Ved folketællingen i 1921 skrev han: "Trods det, at Mern allerede i en række år har haft jernbane, ja endogså er endestation for en sådan, er der dog ikke endnu fremvokset nogen særlig bymæssig bebyggelse om og ved jernbanestationen, hvilket skyldes dels at jorden endnu for 1 år siden har været behæftet med udstykningsforbud, dels at der under verdenskrigen også her har hersket stor usikkerhed i erhvervsforholdene og betydelige byggevanskeligheder. Man har derfor fundet det formålstjenligt at foretage en samlet optælling af kommunens beboere og derfra at uddrage på særlig liste beboerne i den dels af Sønder Mern, der må henregnes til bymæssig bebyggelse". Denne opgørelse omfattede 93 indbyggere. Forklaringen var, at der var et stykke åbent land på omkring 50 meter mellem stationen og Sønder Mern.<ref>Stilling (1987), s. 28f</ref> I andre tilfælde, fx. Holeby på Lolland, kunne den bymæssige bebyggelses beliggenhed på grænsen mellem to sogne bevirke, at en samlet opgørelse var svær at foretage.<ref>Stilling (1987), s. 29</ref> I Græsted talte man hele ejerlavet som bymæssig bebyggelse, og undertiden blev stationsby og landsby slået sammen, selv om de ret beset udgjorde to selvstændige bebyggelser.<ref name="St 1978 26">Stilling (1987), s. 26</ref> En anden vanskelighed lå i mindsteantallet af indbyggere for, at en bebyggelses i samtiden blev anset for bymæssig. I 1901 synes denne at lave ligget på 5-600 indbyggere, og selv da kom ikke alle byer med.<ref>Balle-Pedersen (1980), s. 29f</ref> I 1916 blev grænsen endda sat så lavt som ved 50 indbyggere, men desværre blev denne grænse ikke senere fulgt, men endte på først 250, siden 200 indbyggere. Der findes fortsat ikke pålidelige indbyggertal for folketællingerne indtil 1916, og også senere kan den være fejl og problemer. === Folketællingerne 1880 og 1890 === Statistisk Bureau offentliggjorde i forbindelse med tællingen for 1880 for første gang oplysninger om bymæssige bebyggelser som fodnoter til de enkelte sognes folketal. Herom skrev Bureauet: “''I Forbindelse dermed er endvidere Folkemængden særskilt anført for flere Byer eller Pladser, der indenfor et eller andet Sogns Grænser efterhaanden have udviklet sig til en større Betydning for Samfærselen og Omsætningsforholdene i den paagjældende Egn''”. Af Bureauets særskilt anførte bebyggelser kaldes 6 handelspladser, 11 byer eller bydistrikter, en by og toldsted, 14 ladepladser, et fiskerleje og et færgested<ref>Statistiske Meddelelser. Særtryk af 3die Række, IV Bind, 4: ''Folkemængden i Kjøbstæderne og i Landsognene i Kongeriget Danmark efter Tællingen den 1ste Februar 1880 samt Folkemængden i Jurisdiktionerne den 1ste Februar 1870 og 1880''. Udgivet af det statistiske Bureau, Kjøbenhavn 1882. Værket angiver folkemængden 1880, 1870, 1860, 1840 og 1801. I fodnoter er anført særskilte tal for følgende bebyggelser: Frederiksberg bydistrikt, Lyngby by, Sundbyerne, Store Magleby kommune, Dragør kommune, Fredensborg by, Hørsholm by, Helsinge by, Frederiksværk bykommune, Slangerup bykommune, Rørvig by og toldsted, ladepladsen Bisserup, ladepladsen Karrebæksminde, Rødvig ladeplads, Bandholm ladeplads, Lundeborg ladeplads, Troense ladeplads, Lønstrup by, Vorsaa by, Asaa by, ladepladsen Løkken, ladepladsen Blokhus, ladepladsen Klitmøller, fiskerlejet Nørre- og Sønder-Vorupør, Vestervig by, Oksenbøl by og Krik ladeplads, Hals by, ladepladsen Hadsund, Hadsund færgested med Hadsundhusene, Odder by, Silkeborg handelsplads, Struer ladeplads, Herning by, ladepladsen Esbjerg, ladepladsen Hjerting</ref>. Disse var altså de af Bureauet anerkendte betegnelser. === Folketællingen 1906 === Ved folketællingen 1906 anvendes fællesbetegnelsen “stationsbyer o.lign”. I den ledsagende tekst hedder det: “''Af stor Interesse er det at kende Folketallet i de mere eller mindre bymæssige bebyggelser (Stationsbyer o.l.), som efterhaanden have dannet sig i Landdistrikterne, og hvoraf mange ere i stærk Fremvækst. Da saadanne bymæssige Bebyggelser imidlertid kun ganske undtagelsesvis udgøre selvstændige Kommuner eller Sogne, er Konstateringen af deres Folketal ofte forbundet med stor Vanskelighed. Bureauet har derfor ved Opgørelsen af Folkemængden i de ca. 170 særlige Lokaliteter, der ere anførte med smaa Typer i Tabel II, maattet benytte forskellige kartografiske og andre Hjælpemidler for, saa vidt muligt, at sikre sig den rette Afgrænsning mellem, hvad der er bymæssigt bebygget og hvad ikke. En væsentlig Støtte har man i øvrigt her haft i Opgivelserne fra Sogneraadene, som, efter Anmodning, ved Materialets Indsendelse have udsondret de Folketællingslister, der angik bymæssige Bebyggelser, for sig''”<ref>Statistiske Meddelelser 4.21.1, s. 6*</ref>. I den videre redegørelse hedder det: “''Af Villabyer og lignende i Københavns fjernere Omegn har man derimod udeladt en Del, som vel ved Sommertid ere Opholdssted for en forholdsvis talrig Landliggerbefolkning, men som paa den Tid, da Folketællingen afholdtes (Februar), kun havde et ringe Indbyggertal, hvorfor ogsaa deres bymæssige Karakter maa siges at være mindre udpræget. Eksempelvis skal man nævne følgende (Folketallet den 1. Februar 1906 er tilføjet i Parentes): Gl. Holte (398 Indb.), Ny Holte (324), Dronninggaard (357), Rudegaard (168), Trørød (313), Buddinge (495), Espergærde (366)”''<ref>Statistiske Meddelelser 4.21.1, s. 25*ff</ref>. De anførte eksempler viser, at man til bymæssige bebyggelser endnu ved denne tælling ikke regnede bebyggelser med indtil 500 indbyggere. === Folketællingen 1911 === I forordet til folketællingen 1911 skrev Statens Statistiske Bureau: ”''Paa Grund af den store Interesse, det har at kende Folketallet i de mange Bebyggelser af mere eller mindre bymæssig Karakter (Stationsbyer o.l.), som efterhaanden har dannet sig i Landkommunerne, blev der allerede ved de to foregaaende Folketællinger i 1901 og 1906 foretaget særskilte Opgørelser for et stort Antal af saadanne Bebyggelser. Den Omstændighed, at der ved ''Lovene Nr. 113 og 138 af 27. Maj 1908 om Lønninger for forskellige Tjenestemænd'' er fastsat forskellige Lønningssatser efter Indbyggertallet i de Byer og bymæssige Bebyggelser, hvor de paagældende Tjenestemænd er ansatte, har givet Bureauet særlig Anledning til ved Tællingen i 1911 at sætte et stort Arbejde ind paa at gøre Folketællingsopgørelserne for de bymæssige Bebyggelser saa nøjagtige som det efter Omstændighederne er muligt. Da de bymæssige Bebyggelser i Landkommunerne kun ganske undtagelsesvis udgør selvstændige Kommuner eller Sogne, er Konstateringen af deres Folketal ofte forbundet med stor Vanskelighed. Man har derfor ved Opgørelsen af Folkemængden i de noget over 300 særlige Lokaliteter, der er anførte i Tabel 4, maattet benytte forskellige kartografiske og andre Hjælpemidler for, saa vidt gørligt, at sikre sig den rette Afgrænsning mellem, hvad der er bymæssigt bebygget og hvad ikke. En væsentlig Støtte har man i øvrigt her haft i Opgivelser fra de paagældende Sogneraad, idet disse – efter Bureauets Anmodning – ved Materialets Indsendelse har udsondret for sig de Folketællingslister, der angik bymæssige Bebyggelser. I en Række Tilfælde, hvor Afgørelsen var særlig vanskelig, er der af Bureauet blevet foretaget en Undersøgelse paa Stedet''”<ref>Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger. Udgivet af Statens statistiske Bureau (København 1911), s. 7*</ref>. === Folketællingen 1916 === Ved folketællingen 1916 fastsættes grænsen for bymæssige bebyggelser ved 50 indbyggere. Danmarks Statistik begrundede dette valg på denne måde: “''naar man har medtaget saa forholdsvis ubetydelige Smaabyer, er Grunden hertil den, at det erfaringsmæssigt har vist sig, at det, naar der er gaaet nogle Aar, er næsten umuligt at foretage en tilfredsstillende Opgørelse, der kan bruges ved senere Sammenligninger, hvis vedkommende Bebyggelser skulde vokse sig store. Ved Afgørelsen af, hvilke Byer der skulde udskilles som “bymæssige”, har man ved Siden af de Oplysninger, Departementet har indsamlet siden 1901 tildels ved Undersøgelser paa selve Stedet, fra Generaldirektoratet for Postvæsenet modtaget en Fortegnelse over “Byer”, som efter Postkontorernes Indberetning havde “bymæssig Karakter”. Med Benyttelse heraf rettedes der ved Folketællingen 1916 Henvendelse til vedkommende Sogneraad om efter bedste Skøn at foretage en Opgørelse af Stationsbyerne, og tillige mærke de Folketællings-Skemaer, paa hvilke Stationsbyernes Beboere var opførte. Udskillelsen af de bymæssige Bebyggelser er saaledes foretaget af lokalkendte Mænd, men beror naturligvis paa et Skøn, da der i Følge Sagens Natur ikke gives faste Grænser for saadanne Bebyggelser. Denne Omstændighed har medført, at Departementet i mange Tilfælde har maattet foretage en Revision af de ved de tidligere Tællinger – i øvrigt ligeledes med lokal Bistand – tilvejebragte Folketal for Bebyggelserne, naar det nemlig af Tallene fremgik, at Grænserne for disse Byer var trukne forskelligt i de forskellige Tællingsaar. Med Benyttelse af Matrikulskort o.a.l. har dette som Regel uden Vanskelighed kunnet lade sig gøre, og hvor det har vist sig umuligt, har man anset det for rettest ikke at anføre noget Tal''”<ref>Statistiske Meddelelser 4.51.1, s. 39*f</ref>. === Folketællingen 1925 === Ved folketællingen 1925 skrev Danmarks Statistik i den ledsagende redegørelse: “''Vil man … danne sig et Billede af Befolkningens Fordeling efter erhvervsmæssige Hensyn uden at foretage en egentlig Tælling af Befolkningen efter Erhverv, viser det sig erfaringsmæssigt, at man indenfor, hvad der administrativt set er Land, kan udskille mange Omraader, i hvilke Bebyggelsens Art og Beboernes Erhverv er af overvejende bymæssig Karakter. Disse saakaldte “bymæssige Bebyggelser” er et ret moderne Fænomen – her i Landet næppe stort mere end 35 Aar gammelt – og det finder sin Forklaring i de forbedrede Kommunikationsforhold i Forbindelse med Befolkningens relativt stærke Vækst. … De egentlige bymæssige Bebyggelser “Stationsbyerne” … er uden topografisk Tilknytning til Købstæderne. De opstaar som Regel ved en Jernbanestation, men da denne af praktiske Grunde ikke er lagt alt for langt fra en ældre Landsby, er det ikke ualmindeligt, at den ny Stationsby og den gamle Landsby gror sammen, eller at Landsbyen faar et Islæt af Beboere, hvis Erhverv maa siges at være af overvejende bymæssig Art. I tidligere Tid satte Lovgivningen – ved sine Bestemmelser om Købstædernes Læbælter – en Bom for Landsbyens Udvikling i bymæssig Henseende, men efter Læbælternes Bortfald (i Tiden 1900-1920) har den gamle Landsby skiftet Karakter næsten overalt, ogsaa i de Tilfælde, hvor den ikke kan opfattes som egentlig “bymæssig Bebyggelse''”. Af redegørelsen fremgår desuden, at man som regel kun medtog bebyggelser med over 250 indbyggere<ref>Statistiske Meddelelser 4.76.1, s. 24*f</ref>. === Folketællingerne 1930 og 1935 === Ved offentliggørelsen af folketællingerne for 1930 og 1935 skrev Danmarks Statistik i den ledsagende redegørelse: ”''De egentlige bymæssige Bebyggelser ”Stationsbyerne” … er uden topografisk Tilknytning til Købstæderne. De opstaar som Regel ved en Jernbanestation, men da denne af praktiske Grunde ofte er lagt ikke alt for langt fra en ældre Landsby, er det ikke ualmindeligt, at den ny Stationsby og den gamle Landsby gror sammen, eller at Landsbyen faar en Islæt af Beboere, hvis Erhverv maa siges at være af overvejende bymæssig Art. I tidligere Tid satte Lovgivningen – ved sine Bestemmelser om Købstædernes læbælter – en Bom for Landsbyens Udvikling i bymæssig Henseende, men efter Læbælternes Bortfald (i Tiden 1900-1920) har den gamle Landsby skiftet Karakter næsten overalt, ogsaa i de Tilfælde, hvor den ikke kan opfattes som en egentlig ”bymæssig” Bebyggelse. Særlig stærk har denne udvikling været i de sidste 15 Aar. Denne Omstændighed gør det naturligvis yderst vanskeligt at skelne mellem de egentlige Stationsbyer og Landsbyer med mere eller mindre bymæssig Karakter; det bliver et Skøn, om Byen skal henføres til den ene eller den anden Gruppe, og dette Skøn maa tilmed foretages, uden at man er i Besiddelse af en tilfredsstillende Definition af Begrebet ”Stationsby”. En anden Vanskelighed fremkommer ved Afgrænsningen af Omraadet for Stationsbyen; faste territoriale Grænser findes nemlig kun i de meget faa Tilfælde, hvor der foreligger Sundhedsvedtægter eller Bygningsregulativer for et bestemt Omraade af Kommunen; dette vil som Regel være Tilfældet ved de større Bebyggelser, men ved den store Flerhed af Stationsbyer er der ingen faste Grænser at følge, og Udskillelsen sker derfor efter et skøn i Reglen udøvet af den stedlige kommunale Myndighed – i enkelte Tilfælde tillige ved en af Departementet foretagen Besigtigelse paa Stedet''.”<ref>Statistiske Meddelelser 4.86.2, s. 23ff; Statistiske Meddelelser 4.101.1, s. 26ff</ref> === Folketællingen 1950 === Ved offentliggørelsen af folketællingen for 1950 skrev Danmarks Statistik i den ledsagende redegørelse: “Da ''de bymæssige områder i sognekommunerne efterhånden er kommet til at spille en større og større rolle i forskellige administrative henseender, har Departementet ved tællingen i 1950 foretaget en revision af disse områder og har i samarbejde med Geografisk Laboratorium på Københavns Universitet søgt at foretage afgrænsningerne efter ensartede kriterier; man har derfor i visse tilfælde måttet ændre opgørelsen for 1945-tællingen, hvorfor nogle af de nu offentliggjorte tal for denne tælling afviger fra de tidligere offentliggjorte.'' ''Som kriterium for en bymæssig bebyggelse (stationsbyer o.lign.) er opstillet følgende betingelser: bebyggelsen skal være sammenhængende, af bymæssig karakter og skal endvidere have mindst 250 indbyggere. Når der blandt de offentliggjorte bymæssige bebyggelser findes enkelte med under 250 indbyggere, skyldes det, at disse bebyggelser ved en af de nærmest foregående tællinger havde over 250 indbyggere, og man har derfor af rent historiske grunde bibeholdt dem''”.<ref>Statistiske Meddelelser 4.147.1, s. 111f</ref> === Folketællingerne 1960 og 1965 === Ved folketællingen i 1960 frafaldt man kravet om at bebyggelsen skulle være bymæssig. Nu skulle den blot være sammenhængende, og kravet til mindstestørrelse blev sat ved 200 indbyggere<ref>Statistiske Meddelelser 1962: 13, s. 6</ref>. === Den historisk-geografiske synsmåde === Et særligt problem i forbindelse med de bymæssige bebyggelsers klassifikation er ''indbyggernes erhvervsmæssige sammensætning''. Allerede geografen ''Martin Vahl'' gjorde sig til talsmand for, at det er befolknings næringsvej snarere end antallet af indbyggere, der afgør, om en bebyggelse er bymæssig eller ej: "''Bopladsens Størrelse er heller ikke det, der sætter Skellet mellem Landsby og By. Paa Sardinien, Sicilien og andre Steder findes Landsbyer med 5000-10,000 Indbyggere, næsten alle Landmænd, medens der kan findes Købstæder med mindre Indbyggertal, men Centre for Handel og Industri. Dette er det afgørende for Forskellen mellem de to Bebyggelsesformer. Ved Byer forstaa vi da i det følgende Bebyggelser, hvis Indbyggere væsentlig lever af Handel og Industri, i Modsætning til Landsbyerne, hvor Landbrug er Hovederhverv''"<ref>M.Vahl: The Urban Settlement of Denmark, her gengivet efter det danske resumé. Tilsvarende synsmåde er siden udtrykt af andre, således ''Jan Eivind Myhre'': ”''Det er et mindstekrav for et tettsted at bebyggelsen – som det ligger i ordet – er konsentrert. For Norge anser Myklebost 50 meter mellom husene som en passende maksimumsgrense, som imidlertid bør anvendes liberalt. Mindstestørrelsen for å kunne kalde et sted tettsted eller by varierer kolossalt over hele verden. Sverige og Norge (200 indbyggere) og Danmark (250) ligger formodentlig lavest av samtlige land. Det har sammenheng med landbruksbebyggelsens karakter i de nordiske land og dermed vår tredje faktor, næringsstruktur. Den nordligste delen av Norden skiller seg ut fra størstedelen av Europa i at jordbruksbefolkningen er spredt bosatt, i modsetning til de fleste andre land der den vesentlig er samlet i landsbyer. Disse kan ha et ikke ubetydelig folketal, ialtfall over 200. Da jordbrukslandsbyer utvilsomt er rurale, ikke urbane, fenomener, må en innføre næringsstruktur som et tredje tettstedskriterium. For den sydlige del av Norden er dette nødvendig, for den nordlige del følger næringsstrukturen automatisk av tetthets- og størrelseskravet''” (Jan Eivind Myhre: "By", "Tettsted", "Urbanisering" – En innledning (Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 3: Industrialiseringens første fase (Universitetsforlaget, Oslo 1977), s. 9f)</ref>. I nærværende sammenhæng synes det rimeligt at begrænse spørgsmålet til de tre hovednæringsveje: fiskeri, jordbrug og bymæssige næringer (dvs. næringsveje som indtil begyndelsen af det 19. århundrede fortrinsvis udøvedes i købstæderne såsom fremstilling, handel og omsætning, tjenester, embedsvæsen, samfærdsel). Umiddelbart synes det rimeligt at inddele bebyggelserne i henholdsvis fiskerlejer, landsbyer og bymæssige bebyggelser efter indbyggernes hovednæringsveje. Som hovedregel skal mindst halvdelen være sysselsat indenfor en hovednæringsvej for at berettige til, at bebyggelsen tilhører en given gruppe. Dertil kan lægges en gruppe af mangesidige bebyggelser, hvor ingen af de tre grupper sysselsætter mindst halvdelen af de erhvervsaktive. Denne gruppe kan dog underinddeles efter mest betydende næringsvej. En inddeling som den her omtalte har to fordele: dels er den let at lave på grundlag af oplysninger om befolkningens sysselsætning, dels er der kun 4 (eller 3 eller 6) mulige kategorier uden mulighed for indbyrdes overlapning. Ved denne fremgangsmåde vil bymæssige bebyggelser enten alene omfatte bebyggelser med mere end halvdelen af indbyggerne sysselsat i bymæssige næringer eller tillige omfatte de mangesidige bebyggelser, hvor bynæringer i det mindste er den mest betydende hovednæringsgruppe. Ulemperne er, at der ikke umiddelbart stilles krav til bebyggelsernes mindstestørrelse, og at en underinddeling af de bymæssige bebyggelser i stationsbyer, havnebyer, oplandsbyer, fabriksbyer osv. ikke behandles. Samvariation mellem bebyggelsernes størrelse og indbyggernes næringsveje kan belyses ved at sammenligne byernes indbyggertal og landbrug og fiskeri tilsammen som andel af den samlede befolkning ud fra de statistiske opgørelser herom. Dette er muligt ud fra tre oversigter over bybefolkningernes næringsveje for 1911<ref>oplysningerne findes i J.P.Trap: Danmark (4 udgave). Beklageligvis er de ikke fuldstændige (grupperne "embedsvæsen" og "ude af erhverv" mangler, hvilket betyder, at gruppen landbrug og fiskeri ville have været større, hvis gruppen "ude af erhverv" ville kunne fraregnes</ref>, 1930<ref>Statistisk Tabelværk. Femte række, Litra A, Nr. 20 (1935)</ref> og 1950. Det viser sig da, at selv med en nedre grænse på 250 indbyggere er de fleste (over halvdelen og oftest mere end to tredjedele) af indbyggerne sysselsat i bynæringer. Undtagelser herfra var (især 1911) et antal større (oftest blandede) landsbyer og især fiskerlejer med over 250 indbyggere, der selvsagt må henregnes til deres respektive grupper. På den anden side havde mange begyndende bydannelser opstået enten på bar mark eller i tilknytning til mindre landsbyer mere end halvdelen af indbyggerne sysselsat i bynæringer, selv om der kun boede 50-250 indbyggere i bebyggelsen. Disse vil kunne udskilles i en egen gruppe: begyndende bydannelser eller ”''bykim''” (når det overhovedet er nødvendigt med en sådan mindstestørrelse, skyldes det, at der især i tiden mellem 1950 og 1980 skete en spredning af indbyggere med bynæringer til de ikke-bymæssige landområder således, at skellet mellem by og land i denne henseende er forsvundet). Ser man på de undersøgelser, der er lavet i tidens løb, har de fleste forfattere godtaget de af Danmarks Statistik anvendte retningslinjer. Kritik har oftest været rettet mod de konkrete afgrænsninger af de bymæssige bebyggelser, idet det har vist sig i en række tilfælde, at man på stedet ikke har fulgt de opstillede retningslinjer<ref>Niels Peter Stilling: De nye byer (1987), s. 24-30</ref>. Sammenfattende kan det siges, at betegnelsen ”bymæssige bebyggelser” angiver indadtil sammenhængende og udadtil velafgrænsede bebyggelser med bymæssig fremtoning og mindst 250 indbyggere, hvoraf det overvejende flertal er sysselsat i bynæringer. Denne afgrænsning er såvel geografisk som historisk indlysende. === <big>Stationsbyer, vejbyer, strandbyer og havnebyer</big> === Ved folketællingerne 1901 og 1906 anvendtes fællesbetegnelsen “stationsbyer o.lign”, fra og med folketællingen 1911 til 1960 “bymæssige Bebyggelser”, men i selve oversigterne kaldtes flertallet af steder for by, kirkeby, stationsby, by og stationsby, by og færgested, by og toldsted, havneby, ladeplads, fiskerleje osv. (derimod ses ikke anvendt betegnelser som vejby eller oplandsby, der ellers ofte forekommer i bebyggelsesundersøgelser). Disse dækker således over bebyggelser, der efter samtidens opfattelse var indbyrdes uens og derfor burde udskilles fra hinanden. I de ved folketællingernes offentliggørelse ledsagende redegørelser ses disse særlige betegnelser ikke omtalt i noget tilfælde. Alligevel, eller måske netop derfor, påkalder de sig interesse. Spørgsmålet er dels om det rette i en sådan underinddeling af de bymæssige bebyggelser, dels om de anvendte betegnelser i givet fald er de bedst egnede. Dette spørgsmål skal belyses i det følgende ved en sammenligning mellem Danmarks Statistiks og Aage Aagesens inddeling. Danmarks Statistik har gennem tiden anvendt ikke færre end 29 forskellige betegnelser (se nedenstående oversigtsskema). Flere af de anvendte betegnelser synes kun anvendt om en enkelt bebyggelse eller kun én gang. Dette rejser spørgsmålet om det rimelige at fastholde dem som egne grupper. Andre er imidlertid gennemgående, det vil sige er anvendt ved de fleste tællinger. Ikke alle betegnelser er lige forståelige. Betegnelsen ”stationsby” synes brugt om de fleste bymæssige bebyggelser vokset op eller udviklet i tilknytning til en jernbanestation. Tilsvarende kaldes byer med havne for ”havnebyer”. Betegnelserne ”kirkeby” og ”landsby” synes oftest anvendt som modstilling til stationsbyer med samme navn (Jyderup kirkeby – Jyderup stationsby). Dobbeltbetegnelserne (by og stationsby m.fl.) synes anvendt i de tilfælde, hvor to bebyggelser med forskellige baggrund er vokset sammen til én bebyggelse. Geografen ''Aage Aagesen''<ref>Aage Aagesen: Befolkningen (Atlas over Danmark, serie I, bind 2 (1961), s. 37-40</ref> inddeler bebyggelserne omkring 1960 i følgende grupper:</br> - ''Købstæder'', ”i reglen oplands- og industribyer, hvis folketal især afhænger af oplandets størrelse, befolkningsforhold og erhvervsstruktur. De største byer er alle havnebyer”. Denne gruppe indgår ikke i nedenstående oversigt, idet Danmarks Statistik som omtalt nedenfor udskilte købstæder og forstæder i en særskilt oversigt.</br> - ''Forstæder'' i tilknytning til købstæder; en del af bebyggelserne i Danmarks Statistiks gruppe 00 hører til forstæderne, selvom de fleste forstæder som nævnt var samlede i en særskilt oversigt.</br> - ''Stationsbyer''. ”De er opstået i egne, hvor erhvervsudviklingen har givet mulighed for dannelsen af centrer for lokalhandel og småindustri for et lokalt marked. Ganske naturligt er de placeret ved det lokale trafikcentrum, jernbanestationen”; denne gruppe svarer til gruppe 14.</br> - ''Vejbyer'', ”som er vokset op omtrent samtidig med stationsbyerne, de fleste mellem 1880 og 1915. De er beliggende i områder, hvor erhvervslivets udvikling har skabt behov for et lokalt erhvervscentrum, men hvor der i reglen ikke har været en jernbanestation, der som egnens trafikale midtpunkt måtte blive valgt hertil”; de fleste af bebyggelserne i gruppe 07 hører til her.</br> - ''Dobbeltbyerne'', ”opstået ved en sammenvoksning af to bysamfund, der ofte har hver sin oprindelse og erhvervsstruktur”. Bebyggelserne i gruppe 17-27 hører til her. Det ses, at Danmarks Statistik regner med flere undergrupper af dobbeltbyer.</br> - ''Forhenværende stationsbyer''. De ”voksede op ved en station på en jernbane, som nu er nedlagt. Ofte medfører nedlæggelsen en forbigående stagnation, hvorefter bysamfundet fungere videre som lokalt erhvervscentrum med karakter af vejby”. En del af bebyggelserne i gruppe 07 hører til her.</br> - ''Landsbyer''. Bebyggelserne i gruppe 01-02 må overvejende høre til her. Aagesen skelner ikke mellem kirkelandsbyer og andre landsbyer.</br> - ''Fiskerlejer''. Bebyggelserne i gruppe 08 må overvejende høre til her.</br> - ''Fiskeribyer'', ”der er opstået ved moderne havneanlæg”. Bebyggelserne i gruppe 07 må for en dels vedkommende høre til her.</br> - ''Skipperbyer''. Bebyggelserne i gruppe 09 må for en dels vedkommende høre til her.</br> - ''Ladepladser''. Bebyggelserne i gruppe 09 må for en dels vedkommende høre til her.</br> - ''Husgrupper''. En del af bebyggelserne i gruppe 00 kan høre til her. Fordelene ved Aagesens opdeling er først og fremmest, at antallet af grupper er begrænset. Dernæst er der til en vis grad lagt vægt på bebyggelsernes oprindelse og fremtoning. Svaghederne ved Aagesens inddeling er imidlertid åbenlyse: de forudsætninger, der gjaldt ved bebyggelsens oprindelse, behøver ikke længere at være gældende; fastholden af en historisk betegnelse kan således (og vil ofte) være vildledende. {| class="wikitable" |- ! Oversigt over antallet af bymæssige bebyggelser 1880-1955 ifølge Danmarks Statistik |- | År | 1880 | 1890 | 1906 | 1911 | 1916 | 1930 | 1935 | 1955 |- | 00. Ubenævnt | 1 | 1 | 10 | | 12 | 9 | 2 | 8 |- | 01. Kirkeby | | | 1 | | 9 | 9 | 7 | |- | 02. Landsby | | | 1 | | 2 | | | |- | 04. Mejeriby | | | | | | 1 | 1 | 1 |- | 07. By | 12 | 11 | 100 | | 102 | 122 | 114 | 151 |- | 08. Fiskerleje | 1 | 1 | 2 | 7 | 22 | 20 | 20 | 16 |- | 09. Ladeplads | 14 | 15 | 12 | 12 | 13 | 10 | 10 | 9 |- | 10. Færgested | 1 | 1 | 1 | 2 | 4 | 4 | 4 | 2 |- | 11. Havneby | | | | 2 | 1 | 2 | 2 | 3 |- | 12. Handelsplads | 1 | 6 | | | 1 | | | |- | 13. Stiftsby | | 1 | 1 | | | | | |- | 14. Stationsby | | | 18 | 123 | 316 | 328 | 324 | 327 |- | 17. By og færgested | | | 1 | | | | | |- | 18. By og toldsted | 1 | 1 | 1 | | | | | |- | 20. By og fiskerleje | | | | | | | | 2 |- | 21. By og stationsby | | | 9 | 6 | 14 | 21 | 20 | 49 |- | 23. Færge- og stationsby | | | | | | 1 | 1 | 1 |- | 24. Ladeplads og stationsby | | | | | | 1 | 1 | 1 |- | 25. Villa- og stationsby | | | | | 1 | 1 | | |- | 26. Stationsby og fiskerleje | | | | | | 21 | 1 | 1 |- | 29. Strandby, Strand | | | | | | 4 | 3 | 5 |} ''Kilde: Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, diverse årgange (se litteraturlisten)'' Som det fremgår, er der væsentlige ligheder i synsmåden på bebyggelsernes gruppering. Inddelingen i de fleste tilfælde ret sammenlignelig, selvom Danmarks Statistiks opdeling også indeholder gruppebetegnelser, der ikke forekommer hos Aage Aagesen og omvendt. Som udgangspunkt for en mere hensigtsmæssig inddeling af bebyggelserne synes det rimeligt at opdele dem i tre hovedgrupper: kystbebyggelser, indlandsbebyggelser og storstadsbebyggelser. De to førstnævnte grupper må underinddeles i bymæssige og ikke-bymæssige bebyggelser i næringsmæssig henseende. For kystbebyggelsernes vedkommende synes det ligeledes hensigtsmæssigt (som foreslået af ''Aage Aagesen'') at inddele dem efter forekomsten af havn eller ej. For indlandsbyernes vedkommende synes det tilsvarende rimeligt at inddele dem efter forekomsten af en jernbanestation eller ej. Man får derved 4 forskellige bebyggelsesformer i hver af de to hovedgrupper (hvortil kan lægges eventuelle undergrupper, hvis man vil understrege ulighederne i indbyggernes sysselsætning yderligere): {| class="wikitable" |- ! Kystbebyggelser ! Uden havn ! Med havn |- | Ikke-bymæssig | Fiskerleje | Fiskeriby |- | Bymæssig | Strandby(ladeplads, skipperby) | Havneby (færgeby) |} {| class="wikitable" |- ! Indlandsbebyggelser ! Uden station ! Med station |- | Ikke-bymæssig | Landsby | (station) |- | Bymæssig | [[Vejbyer i Danmark|Vejby]] | Stationsby |} Tilbage bliver købstæder, forstæder og ”husgrupper”. Mens de to første har en klar afgrænsning, er ”husgrupper” øjensynlig en restgruppe, der dog først og fremmest omfatter tilfældige, spredte klynger af huse langs vejene og oftest med tilknytning til en nærliggende, større by eller virksomhed. Denne inddeling har flere fordele:</br> - forekomst af havn henholdsvis jernbanestation er let at fastslå,</br> - skillet mellem bymæssige og ikke-bymæssige bebyggelser (efter næringsforhold) er fastholdt</br> - opdelingen svarer i hovedsagen til den af Aage Aagesen opstillede men er anderledes klar med hensyn til kriterier; hovedvægten lægges på samfærdselsforhold. === <big>Forstadsbebyggelser</big> === Forstadsbegrebet blev indført af statistikere og bebyggelsesgeografer for at kunne håndtere det forhold, at topografisk sammenhængende bebyggelsesområder blev opdelt af administrative, nærmere bestemt sognekommunale, grænser. Dets betydning ligger i, at det på den ene side muliggør at betragte sammenhængende byområder på tværs af administrative grænser, og samtidig muliggør at belyse den afledte virkning af købstadsrettigheder uden for det administrative købstadsområde. Nogle forstæder domineres af boligområder med dertil hørende handel og tjenester, andre af industriområder. De nærmere forhold betinges af landskabelige og andre forhold. === <big>Tiden som faktor ved bebyggelsens afgrænsning</big> === === Skiftende afgrænsning med tiden === Ved opdelingen har været forudsat, at bebyggelsens afgrænsning kan fastsættes til enhver tid. I virkeligheden består en stor vanskelighed deri, at ''bebyggelsen til stadighed vokser og dens grænser dermed ændres''. En følge heraf er, at ''hidtil adskilte bebyggelser med tiden kan vokse sammen'', hvorved det nye sammenhængende byområde har andre afgrænsningsforudsætninger end ved den foregående afgrænsning; sagt med andre ord: ''dele af bebyggelsens befolkningsvækst er sket ved indlemmelse snarere end ved vækst i befolkningen''. Denne vanskelighed er især kendt dels fra de såkaldte dobbeltbyer, dels fra købstædernes udvikling, hvor der mellem to tællinger kan være sket en administrativ indlemmelse af et tidligere forstadsområde. Eftersom det indlemmede byområde kan have en ganske betydelig befolkning ved indlemmelsen, kan indlemmelsen give indtryk af en større befolkningsvækst end den, der skyldes fødsels- og/eller tilflytningsoverskud. Der er i hovedsagen to måder at overvinde denne fejlkilde på. Den ene måde består i særskilt at opgøre vækst som følge af fødselsoverskud, tilvandringsoverskud og indlemmelse. Denne metodes fordel er, at den giver et entydigt og detailleret billede af udviklingen. Ulempen er, at den er ret arbejdskrævende samtidig med, at ”springene” i de samlede indbyggertal består. Den anden måde består i særskilt at opgøre vækst før (indtil) indlemmelsen uden det indlemmede område og nettovækst medregnet det indlemmede område både før og efter indlemmelsen. Denne metodes fordel er, at den er ret enkel at udføre. Ulempen er imidlertid, at indbyggertallet for de ”vanskelige” år med indlemmelser er dobbelte, det vil sige ikke entydige. Denne vanskelighed kan i nogen udstrækning imødegås ved at opgøre indbyggertallene for det indlemmede område også længere tilbage i tiden. Derved vil det samlede bebyggelsesforløb kunne følges så at sige ”fra begyndelsen”. Spørgsmålet ved denne fremgangsmåde er, om også den rent landlige befolkning bør opgøres for det senere bymæssigt bebyggede område på den tid, hvor byen endnu ikke var udvokset hertil? Til støtte for denne synsmåde taler, at der jo ikke er tale om tilflyttet men derimod om indlemmet befolkning i lighed med indlemmede tætbebyggede områder. Imod taler, at der ikke på det tidligere tidspunkt var tale om tæt bebyggelse. Derved overvurderes den tidlige befolknings størrelse. I denne undersøgelse er derfor valgt at kun tage hensyn til tætbebyggede områder. Denne fremgangsmåde svarer til den af Danmarks Statistik anvendte og er utvivlsomt den, der til enhver tid giver det bedste indtryk af den tætbebyggede bymæssige bebyggelses størrelse<ref>Danmarks Statistik: ''Folketal, areal og klima 1901-60'' (Statistiske Undersøgelser nr 10 (1964)</ref>. === Problemet med fjernforstæder === En variant af problemet er de såkaldte fjernforstæder, planet- eller [[satellitby]]er og [[soveby]]er. Disse bebyggelser er kendetegnede ved at være adskilte fra en købstad samtidig med, at en stor – og undertiden overvejende – del af indbyggerne er sysselsat i købstaden og hver dag rejser fra hjemmet til byen for at arbejde. Geografen ''Viggo Hansen'' har behandlet spørgsmålet om disse fjernforstæder som en del af købstædernes vækstforløb. Ud fra udviklingen i Københavns vestegn fremsætter han den formodning, at fjernforstæderne er et trin i købstædernes udvikling, idet disse med tiden vil vokse ud til og ”opsluge” fjernforstæderne<ref>Viggo Hansen: Some characteristics of a growing suburban area (Geografisk Tidsskrift, 59 bind (1960), senere gentaget i "Danmarks Natur", bind 9: Det bebyggede land (Politiken, 1 udgave, 1969)</ref>. Denne formodning er imidlertid forkert. Ganske vist blev de tidlige fjernforstæder vest for København opslugt af den senere byvækst, men ''pendlingen er samtidig vokset til en størrelse, hvor de berørte pendlingsområder (hvorfra indrejse sker) ikke nogensinde vil blive en del af et sammenhængende storbyområde'', ligesom ''pendlingen (dagligrejsen til arbejde i en anden by) ikke længere entydigt eller blot overvejende sker til en enkelt by''<ref>Danmarks Statistik: ''Folke og boligtællingen 1 januar 1981. Pendling'' (Statistisk Tabelværk 1984 L1)</ref>. Ud fra en tilsvarende holdning, som ''Viggo Hansen'' havde givet udtryk for, udskilte Danmarks Statistik i udgivelserne af folketællingerne for 1935, 1940 og 1945 de formodede fjernforstæder og anførte indbyggertallene i disse bebyggelser sammen med indbyggertallene for de egentlige forstæder; fra 1950 ændredes imidlertid denne fremgangsmåde i erkendelse af, at en fulstændig sammenvoksning ikke var i syne<ref>se nærmere herom under opslag "forstad"</ref>. Denne erkendelse har ført til dannelsen af et nyt begreb: arbejdskraftoplande<ref>''Arealplanlægning, status og problemstillinger'' (Landsplansekretariatet 1974), s. 42</ref>, der imidlertid snarere hører hjemme i en oplandsmæssig end en byafgrænsningssammenhæng. Ud fra denne opfattelse vil særskilt afgrænsede bebyggelser blive opfattet som selvstændige byenheder uanset styrken af deres sysselsætningsmæssige tilknytning til andre bysamfund. === Det sysselsætningsmæssige skel mellem byer og landdistrikt med tiden er udvisket === Endelig skal det nævnes, at den stigende spredning i bosætningen i løbet af 1900-tallet har bevirket, at det sysselsætningsmæssige skel mellem byer og landdistrikt med tiden er udvisket derved, at indbyggere med næringsveje, der tidligere samledes i byer og stæder, efterhånden også har bosat sig i landområderne således, at der ved slutningen af det 20 århundrede kun er meget små uligheder mellem by og land i henseende til de bosattes sysselsætning. Derved er fremkommet ''en tilstand, hvor det atter kun er bebyggelsens tæthed, der adskiller disse''. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Aage Aagesen: "Befolkningen" (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961) * ''Arealplanlægning, status og problemstillinger'' (Landsplansekretariatet 1974), * Poul Balle-Pedersen: "De nye byer" (oprindelig trykt i ''Det forsømte århundrede. Arv og Eje'' 1976, s. 69-82, genopstrykt i ''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940''; Universitetsforlaget i Aarhus 1980; {{ISBN|87-504-0457-1}}; s. 26-52) * Statistiske Meddelelser. 2den Række, XII Bind, 1: Folketallet i Kjöbstæderne og i Landsognene i Kongeriget Danmark efter Tællingen den 1ste Februar 1870 (Kjöbenhavn 1874) * Statistiske Meddelelser. Særtryk af 3die Række, IV Bind, 4: ''Folkemængden i Kjøbstæderne og i Landsognene i Kongeriget Danmark efter Tællingen den 1ste Februar 1880 samt Folkemængden i Jurisdiktionerne den 1ste Februar 1870 og 1880''. Udgivet af det statistiske Bureau (Kjøbenhavn 1882) * ''Folkemængden i Kjøbstæderne og i Landsognene i Kongeriget Danmark efter Tællingen den 1ste Februar 1890;'' Udgivet af det statistiske Bureau (Kjøbenhavn 1892) * Danmarks Statistik: ''Folke og boligtællingen 1 januar 1981. Pendling'' (Statistisk Tabelværk 1984 L1) * Danmarks Statistik: ''Folketal, areal og klima 1901-60'' (Statistiske Undersøgelser nr 10 (1964) * Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4.21.1; København 1906 * Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4.37.1; København 1911 * Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4.51.1; København 1916 * Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4.63.1; København 1925 * Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4.86.2; København 1930 * Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4.101.1; København 1935 * Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4.113.3; København 1940 * Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4.128.1; København 1945 * Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4.147.1; København 1950 * Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4.166.1; København 1955 * Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5. Række A.9; København 1911 * ''Betænkning nr. 161'': "De bymæssige kommuner. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21. oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de bymæssigt bebyggede sognekommuners særlige forhold"; 1956 * Ole Degn: "De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800" (''Urbaniseringsprocessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget, Oslo 1977), * Viggo Hansen: "Den rurale by" (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind; 1965) * Viggo Hansen: "Some characteristics of a growing suburban region" (''Geografisk Tidsskrift'', bd. 59; 1960, s. 214-225) * Christian Wichmann Matthiessen: "Danske byers vækst" (''Atlas over Danmark''. serie II, bind 4); København 1985 * Jan Eivind Myhre: "By", "Tettsted", "Urbanisering" – En innledning (''Urbaniseringsprocessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977, s. 9-12) * Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987) * Martin Vahl: "The Urban Settlement of Denmark" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 36 (1933), s. 5-34) [[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]] 8ktkzdtm26xdxjgk44kiznb4qdj0e62 0 6413 42831 38224 2026-11-02T10:50:58Z Jcb 8204 42831 wikitext text/x-wiki '''Demografi''' er [[Græsk (sprog)|græsk]] og betyder "befolkningsbeskrivelse" (gr. ''δημογραφία'', sammensat af ''δήμος'', ''démos'' = «folk», ''γραφή'', graphé = «(be)skrive»). Demografi eller ''befolkningslære'' er videnskaben om et givet områdes befolkningsforhold, dets størrelse, sammensætning og udvikling, samt de forhold og egenskaber, der har indflydelse på det. Demografi adskiller sig derfor fra [[Slægt (genealogi)|slægtsforskningen]], som skildrer enkeltindividers indbyrdes slægtsmæssige forbindelser, og [[biografi]]en, der belyser det enkelte individs tilværelse og levevilkår. == Historisk baggrund == :"''Befolkning er den Kreds af [[Menneske]]r, der lever paa et Territorium ell. i et [[Stat]]ssamfund. Kendskab til Størrelsen af et Lands B. og Forandringerne i Folkemængden (B.’s Bevægelser) har Bet. for Bedømmelsen af et Lands [[økonomi]]ske Tilstand og [[Politik|politiske]] Magtstilling, og Udfindelsen af de [[Lov (jura)|Love]], der styrer de nævnte Bevægelser, er en betydningsfuld videnskabelig Opgave''." :"''Bl. de Oplysninger, der udledes af [[Folketælling]]er og af de Beregninger, der erstatter manglende Tællinger, skal først behandles B.’s Størrelse. Den absolutte Mængde Indbyggere i et Land giver ganske vist ingen Oplysning om B.’s økonomiske Tilstand ell. Landets aandelige Udvikling; derimod giver den et ret tilforladeligt Billede af dets politiske Bet. og [[militær]]e Magtstilling''." Således blev befolkningslæren beskrevet i ''[[Salmonsens Konversationsleksikon]]'' i [[1915]] og begrundede derved videnskabens betydning. Selve tanken, at undersøge befolkningens forhold, størrelse og sammensætning og årsagerne hertil, er imidlertid lang ældre. Allerede i [[middelalderen]] var der folk, som beskrev befolkningsforhold, men det var først under [[kameralvidenskab|kameralismen]] i [[1700-tallet]], at befolkningens størrelse og dens trivsel blev gjort til genstand for offentlige drøftelser. Udgangspunktet for disse drøftelser og overvejelser var den tanke, at en stor folkemængde var grundlaget for et lands trivsel i økonomisk henseende, og at fremgang i [[befolkningstal]] derfor var et ubetinget gode. I Danmark var [[Frederik Christopher Lütken]], [[Otto Diderik Lütken]] og [[Erik Pontoppidan den yngre|Erich Pontoppidan]] talsmænd for denne opfattelse. Vanskeligheden var, at man endnu helt frem til [[1769]] ikke havde noget sikkert kendskab til befolkningens aktuelle størrelse.<ref>Oxenbøll, s. 59-61</ref> Derimod var man allerede fra [[1735]] begyndt at indhente oplysninger om antallet af [[Fødsel|fødte]] og [[død]]e fra [[Kirkebog|kirkebøgerne]]. I [[1769]] gennemførtes den første [[folketælling]] i Danmark, denne fulgtes op af en ny i [[1787]] og en tredje i [[1801]], men først fra [[1834]] begyndte man at foretage jævnlige folketællinger<ref>Ørberg, s. 18-26</ref>. Udfaldet af de to første folketællinger offentliggjortes på dansk blandt andet i [[Gregers Begtrup]]s ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark'' ([[1803]]-[[1812]]), og her fandt også den første spæde bearbejdelse af oplysningerne sted, idet han ikke blot anførte indbyggertal for [[Danmarks amter (1793-1970)|amterne]] og [[Købstad|købstæderne]], men tillige efter befolkningens næringsveje i hovedtræk, ligesom han skønnede over befolkningens udvikling frem til 1801<ref>fx Begtrup 1803, s. 4-12</ref>. Fra midten af [[1800-tallet]], da folketællingerne skete regelmæssigt og forholdsvis hurtigt begyndte at blive offentliggjorte, skete tillige snart en bearbejdelse, idet man satte fødsler og dødsfald i forhold til befolkningens størrelse, beregnede befolkningens fordelingstætheder efter område, vækstprocenter pr. år og så fremdeles. Dermed var skridtet i virkeligheden taget til moderne demografiske undersøgelser, men fremgangsmåderne er blevet stadig mere udviklede med tiden og indsigten i de sammenhænge, der kan siges at gælde, tilsvarende vokset. == Befolkningens egenskaber == Enhver befolkning har forskellige egenskaber. I hovedtræk kan skelnes mellem medførte egenskaber, tillærte egenskaber og socialt-statistiske egenskaber. Til en persons medførte eller biologiske egenskaber henregnes: # fødselstidspunkt (alder) # køn # race # fødested # forældre # plads i børneflok # etnicitet/nationalitet Fælles for disse egenskaber er, at de er medfødte og derfor ikke egne valg. Til en persons tillærte eller kulturelle egenskaber henregnes: # temperament # sprog # tro # verdensanskuelse/politisk overbevisning # uddannelse # levevej # ægtestand og antal børn Fælles for disse egenskaber er, at de afspejler personens egne valg. Til en persons socialt-statistiske egenskaber henregnes: # indkomstniveau # stand (social stilling) # tilhørsforhold efter inddelingen barn/erhvervsaktiv/pensionist Fælles for disse egenskaber er, at de tillægges personen af andre og til dels afspejler valgte klasseinddelinger. Befolkningsundersøgelser opsamler som regel en større eller mindre gruppe af personer (fx i en [[by]], en egn eller et [[land]]) og sammenfatter de individuelle egenskaber i større eller mindre grupper (efter hvor stor en andel af befolkningen, der har en given egenskab, fx er af et givet køn). == Demografiske begreber == [[Fil:Population pyramid 1 (triangle).PNG|300px|thumb|En [[befolkningspyramide]] er en grafisk fremstilling af en given [[befolkning]]s fordeling på alder og køn, undertiden tillige ægtestand. Betegnelsen skyldes, at en stabil aldersopdelt befolkning vil have flere yngre en ældre, idet der hvert år dør en større eller mindre andel af en årgang, hvorfor antallet i de højere år til stadighed mindskes]] [[Fil:Alterspyramide Stadt Bern.svg|300px|thumb|Alderspyramide fra byen [[Bern]] i 2007.]] Med henblik på at beskrive [[befolkning]]sforholdene anvendes bestemte udtryk: * '''[[fødselsrate]]n''' er det årlige antal levendefødte pr. 1.000 [[indbygger]]e. * '''[[Kvinders frugtbarhed|frugtbarheden]]''' eller '''fertilitetsraten''' er det årlige antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i den [[fødedygtige alder]] (i almindelighed fra 15 til 49 år, undertiden fra 15 til 44 år). * '''aldersopdelte fertilitetsrater''' angiver det årlige antal af levendefødte pr. 1.000 kvinder i en given aldersgruppe (som regel etårig eller femårig) * '''[[dødelighed]]en''' er det årlige antal døde pr. 1.000 indbyggere<ref>Jensen 1908, s. 271ff</ref>. * '''[[spædbørnsdødelighed]]''' er antallet af nyfødte børn pr. år, der dør inden for deres første leveår af 1.000 levendefødte. * '''[[Børnedødelighed]]''' er udtryk for den andel af levendefødte [[børn]] i en [[fødselsårgang]], der [[død|dør]] før deres fyldte 5. år. * '''den forventede levetid''' (eller [[forventet levealder]]) angiver det antal år, et nyfødt barn født et givet tidspunkt vil kunne forvente at leve givet den hidtidige aldersfordeling for døde. * '''den samlede frugtbarhed''' eller '''totale fertilitetsrate''' angiver summen af antallet af levendefødte børn, som 1000 kvinder kan forvente at føde i deres fødedygtige alder givet den hidtidige aldersfordeling for kvinder, der føder børn. Eller sagt med andre ord: For hver aldersklasse (20 år, 21 år, 22 år osv.) opgøres hvor mange børn, 1000 kvinder med den pågældende alder har sat i verden. Disse frugtbarhedskvotienter udtrykker frugtbarheden på de pågældende alderstrin, og den samlede frugtbarhed angiver summen af disse frugtbarhedskvotienter for alle aldre inden for de fødedygtige alderstrin forudsat, at ingen af kvinderne dør før udløbet af den fødedygtige alder<ref>Hjortkjær og Kjeldgaard, s. 76</ref>. * '''bruttoreproduktionstallet''' eller '''[[bruttoreproduktionsrate]]n''' angiver antallet af døtre, der skal fødes af 1000 kvinder for at opfylde den aldersspecifikke frugtbarhedsrate (det vil sige, at de ikke dør inden de bliver 50 år gamle og at de i hver alder føder netop samme antal piger, som i det pågældende kalenderår rent faktisk blev født pr. 1000 kvinder i den alder)<ref name="Hjortkjær og Kjeldgaard">Hjortkjær og Kjeldgaard, s. 77</ref>. * '''nettoreproduktionstallet''' eller '''nettoreproduktionsraten''' angiver antallet af nyfødte døtre pr. moder under hensyn til kvinders dødelighed, det vil sige det antal piger, som 1000 kvinder vil føde forudsat, at de er udsat for den frugtbarhed og dødelighed, der gælder i det pågældende kalenderår. Sagt med andre ord: Udgangspunktet er 1000 kvinder født samme tid. Heraf dør en del i overensstemmelse med den fundne dødelighed. Derved kan beregnes hvor mange kvinder af de oprindeligt 1000, der er i live inden for ethvert alderstrin inden for den fødedygtige alder. Videre forudsættes, at de tilbageværende kvinder føder netop så mange døtre, som blev født for det pågældende alderstrin. Samtlige alderstrins forventede pigefødsler summeres for at opnå nettoreproduktionsraten.<ref name="Hjortkjær og Kjeldgaard"/> * '''[[indbyggertal]]''' angiver antallet af indbygger inden for et nærmere afgrænset område (enten ''administrativt'' afgrænset, fx et [[sogn]], en [[kommune]], et [[herred]], et [[amt]], et [[stift]] eller en stat, eller ''topografisk'' afgrænset, fx en [[landsby]], en by, en købstad eller en [[ø]]). * '''[[befolkningstæthed]]''' angiver antallet af indbyggere pr. arealenhed (som regel pr. km²). * '''[[vandring]]''' eller [[migration]] angiver flytning af bopæl fra et sted til et andet over en administrativ grænse. Der kan skelnes mellem indre vandringer (flytninger inden for samme land) og ydre vandringer (flytninger mellem ulige lande). Er der tale om indre vandringer, skelnes mellem tilvandring og fravandring. Er der tale om ydre vandringer, skelnes mellem indvandring ([[immigration]]) og udvandring ([[emigration]]). * '''[[erhvervsfrekvens]]''' angiver den del af befolkningen, der er sysselsat og har egen indkomst. * '''[[erhvervsfordeling]]''' angiver en given befolknings erhvervsmæssige fordeling efter hovederhvervsgrupper. Der anvendes forskellige opdelinger til sådanne erhvervsfordelingsbeskrivelser. * en '''[[husstand]]''' angiver bofællesskab i en familie (enlige, ægtepar uden børn, ægtepar med børn, ægtepar med børn og andre tilknyttet familien) == Emner == Man kan skelne mellem den del af befolkningslæren, der skildrer en given befolknings(gruppes) ''tilstand'', og den del, der skildrer ''forandringer'' i befolkningsforholdene. Ofte vil befolkningsundersøgelser omfatte såvel tilstandsbeskrivelser som forandringer heri. Undersøgelser af de befolkningsmæssige forandringer kan atter inddeles i undersøgelser af ''afsluttede tidsrum'' (fx måned, år, årti, århundrede) og ''tidsserier'' eller flere efter hinanden følgende tidsrum. === Tilstandsbeskrivelser === En tilstandsbeskrivelse er en beskrivelse af en given befolknings størrelse og sammensætning på et givet tidspunkt. Sådanne beskrivelser omfatter først og fremmest antallet af indbyggere i et givet område, men det er ligeledes af stor betydning for forståelsen af befolkningens udvikling at kende dens sammensætning, hvorved de vigtigste kendetegn er fordelingen på [[køn]], [[aldersfordeling|alder]], [[ægtestand]] og familietilhørsforhold ([[husstand]]). Ved hjælp af disse kendetegn er det muligt at vurdere befolkningens mulighed for børneavl, sandsynligheden for dødsfald med mere. Tilstandsbeskrivelsen kan tillige rumme andre træk, der kendetegner en befolkning, blandt andet dens erhvervsmæssige fordeling, trostilknytning, indkomstmæssige forhold og lignende, som alle bidrager til forståelsen af de vilkår, en given befolkning lever under. I mange lande består befolkningen af forskellige racer og etniske grupper, hvor det kan være vigtigt at kende oplysninger om disse baggrundstræk for de enkelte grupper for derved at kunne bedømme udviklingen for de enkelte befolkningsdele hver for sig. Til trods for, at befolkningen i reglen er nogenlunde ensartet i disse henseender, kan [[social ulighed|ulighed]]er med hensyn til [[race]] og [[etnicitet]] bidrage til at skabe modsætninger mellem ulige befolkningsgrupper og derved undergrave de fælles værdinormer, der holder samfundet sammen. Ligeledes kan en given befolkning beskrives med hensyn til dens fordeling inden for det område, den omfatter. Hovedvægten lægges her på befolkningens fordeling mellem bymæssige bebyggelser og landlige områder og dermed urbaniseringsgraden (andelen af befolkningen, der i byerne). Men desuden kan det være af betydning at kende en given befolknings fordeling på mindre områder så som sogne, kommuner, herreder, amter med mere. Denne fordeling afspejler altid i nogen grad levevilkårene, idet befolkningen som hovedregel vil bosætte sig i rimelig nærhed af sin arbejdsplads. Er der forskel på den kommune, hvor en person bor, og den kommune, hvor vedkommende arbejder, tales om [[pendling]]. Pendling bruges blandt andet som udtryk for et givet steds betydning som arbejdssted for omgivelserne. I nyere tid (fra slutningen af 1700-tallet) kendes disse oplysninger gennem folketællinger og nutidens [[folkeregister|folkeregistre]]. For tiden forud må oplysninger om befolkningens størrelse og sammensætning rekonstrueres ud fra samtidige kilder, blandt andet kirkebogsoplysninger om antallet af fødte og døde, samt viede og de oplysninger, der kan udledes om aldersfordelingen for de pågældende personer. Selv om disse oplysninger aldrig kan blive helt dækkende med hensyn til tidligere forhold, kan de betragtes som en mere eller mindre repræsentativ stikprøve, der kan sammenlignes med senere tider og derved anvendes ved bedømmelsen af forandringer i en given befolknings forhold. Nedenfor eksempler på emner, der kan gøres til genstand for tilstandsbeskrivelser: {| class="wikitable" |- ! Tilstandsbeskrivelser ! Mængde ! Relation |- | samlet antal personer | antal personer i alt | - |- | kønsfordeling | antal mænd | andel mænd |- | | antal kvinder | andel kvinder |- | aldersfordeling | antal med given alder | andel i aldersgruppe |- | [[Erhvervsfordeling|næringsvejsfordeling]] | antal med given næringsvej | andel af befolkningen med næringsvej |- | fordeling efter ægteskabelig stilling | antal gifte | andel gifte |- | | antal ugifte | andel ugifte |- | | antal forhenværende gifte (enker, enkemænd) | andel forhenværende gifte (enker, enkemænd) |- | fødested | antal født et givet sted (by, sogn, kommune, herred, amt) | andel født et givet sted (by, sogn, kommune, herred, amt) |- | etnisk herkomst | antal født et givet sted (land, verdensdel) | andel født et givet sted (land, verdensdel) |- | [[religion|tro]] | antal tilhørende en given trosretning | andel tilhørende en given trosretning |- | husstandsstørrelse | antal husstande af en given størrelse (antal medlemmer) | andel husstande af en given størrelse |- | urbaniseringsgrad | antal personer bosatte i købstæder/forstæder/byer/landdistrikter | andel personer fordelt efter bosætningssted |- | [[Befolkningens geografiske fordeling|geografisk fordeling]] | antal i et givet område (by/sogn/kommune/landsdel/land) | [[befolkningstæthed]] (antal personer pr. arealenhed) |- | bolig-arbejdsstedsforhold | antal udpendlere (til et givet sted) | andel udpendlere (til et givet sted) |- | | antal indpendlere (fra et givet sted) | andel indpendlere (fra et givet sted) |} === Udviklingsbeskrivelser === Der er fire forhold, som spiller ind på en given befolknings udvikling: * fødsler * dødsfald * tilflytning (indvandring) * fraflytning (udvandring) Forskellen mellem fødsler og dødsfald i et givet tidsrum betegnes fødselsoverskuddet henholdsvis fødselsunderskuddet eller ''den naturlige tilvækst''. Forskellem mellem tilflytning og fraflytning i et givet tidsrum betegnes vandringsoverskuddet henholdsvis vandringsunderskuddet. I formel udtrykkes befolkningsudviklingen almindeligvis: ''P₂ = P₁ + (B – D) + (M_i – M_o)'' idet ''P₁'' angiver befolkningens størrelse ved udgangstidspunktet, ''P₂'' angiver befolkningens størrelse ved sluttidspunktet, ''B'' angiver fødsler, ''D'' angiver døde, ''M_i'' angiver tilvandrede (indvandrede) og ''M_o'' fravandrede (udvandrede) i den mellemliggende tid. Hver af disse forhold beror igen på befolkningens ''sammensætning'', således om kvinderne er i den [[fødedygtige alder]] eller ej, men desuden deres nøjere alder, idet der er en sammenhæng også mellem fertilitet (evne og vilje til at bringe børn til verden) og kvindealder inden for den fødedygtige alder. Tilsvarende beror dødsfaldene på befolkningens alderssammensætning: i ældre tid var især omfanget af [[Dødfødsel|dødfødte]], [[spædbørnsdødelighed]] og [[børnedødelighed]] af stor betydning. Kendetegnende er det, at de bagved virkende forhold ændres med tiden som følge af bedre levevilkår, sundhedsvæsen og forandret livsstil. Det er derfor en betydelig del af demografiens opgave at belyse disse forandringer og deres årsager. Nedenfor eksempler på emner for undersøgelser for afsluttede tidsrum: {| class="wikitable" |- ! Tidsrumsundersøgelser ! Mængde ! Absolut relation ! Relativ relation |- | Fødsler | antal fødte i alt i tidsrum | antal fødte pr. tidsenhed (fx år) | andel fødte i tidsrum eller pr. tidsenhed |- | Døde | antal døde i alt i tidsrum | antal døde pr. tidsenhed (fx år) | andel døde i tidsrum eller pr. tidsenhed |- | Dødfødte | antal dødfødte i alt i tidsrum | antal dødfødte pr. tidsenhed (fx år) | andel dødfødte i tidsrum eller pr. tidsenhed |- | Fødselsoverskud/-underskud | antal fødte flere/færre i tidsrum | fødselsoverskud/-underskud pr. tidsenhed (fx år) | - |- | [[Vandring|Tilflyttere]] | antal tilflyttede i alt i tidsrum | antal tilflyttere pr. tidsenhed (fx år) | - |- | [[Vandring|Fraflyttere]] | antal fraflyttere i alt i tidsrum | antal fraflyttere pr. tidsenhed (fx år) | - |- | [[Vandring|Flyttebalance]] | antal til-/fraflyttede i tidsrum | antal til-/fraflyttere pr. tidsenhed (fx år) | - |} Tidsserier kan undersøge alle de ovennævnte forhold over kortere eller længere tidsrum, hvorved der kan fremkomme tidsbestemte forandringer. Mest kendt er ''[[den demografiske transition]]'', hvor først dødeligheden og siden fødselshyppigheden faldt fra et forholdsvis højt niveau til et langt lavere niveau (set i forhold til befolkningens størrelse). Et andet velkendt eksempel på forandring over tid er [[tre-sektor-hypotesen|skiftet fra altovervejende fødevarefremskaffende næringsveje (landbrug, fiskeri) til et næringsliv med overvejende fremstilling- og forarbejdningsnæringer]] ([[håndværk]], [[industri (branche)|industri]], [[byggeri]] og anlæg) og siden til tjenesteydende [[næringsvej]]e ([[embedsvæsen]], [[samfærdsel]], [[handel]] med mere). Et tredje eksempel er urbaniseringsprocessen, hvor en stigende andel af befolkningen er bosat i bymæssige bebyggelser. Et fjerde eksempel er ''den udadgående bølge'' for storbyers befolkningstyngdepunkt. Alle disse skift er i [[Danmark]] sket i tiden fra [[landboreformerne]] til indgangen til det 21. århundrede. Endelig kan demografien inddeles i ''beskrivende'' og ''forklarende'' eller analyserende undersøgelser. Også her gælder det, at de beskrivende led ofte tjener som grundlag for analyserne. Som eksempler på emner for sådanne undersøgelser kan nævnes fx fertilitet (antal fødte i forhold til kvinder i fødedygtig alder), kvinders alder ved barnefødsler for første, andet, etc. barn, køns- og aldersfordelingen for døde/tilflyttere/fraflyttere. == Demografiske love == Det må understreges, at der ikke findes egentlige demografiske love således, som dette kendes fra naturvidenskaberne, men derimod nok særegne træk i den måde, en given befolkning er sammensat eller udvikler sig på. Når demografer udtaler sig om denne eller hin sammenhæng, er det altid udtryk for [[empiri]]sk konstaterede forhold – ikke for lovmæssigheder. Tværtimod vil de fleste sammenhænge forandre sig mere eller mindre over tid. == Demografiske spørgsmål == Det ligger i sagens natur, at ethvert spørgsmål, der er forbundet med befolkningsforhold, kan regnes som hørende ind under demografien. Man kan imidlertid i hovedsagen skelne mellem fem slags spørgsmål, som demografien beskæftiger sig med: # ''rekonstruktion af historiske befolkningsdata''. Efter som egentlige folketællinger først har fundet sted siden 1700-tallet<ref>Ørberg, s. 18</ref>, må alle forsøg på at danne sig indtryk af befolkningens størrelse og sammensætning tidligere ske ved rekonstruktioner, det vil sige ved indsamling af oplysninger fra andre kilder (fx kirkebøger og skattemandtal), og på grundlag heraf foretage skøn og beregninger. Ej heller er der altid sikkerhed for, at de oplysninger, som er blevet indsamlede ved folketællinger, er fejlfri<ref>Ørberg, s. 25f</ref>. Denne virksomhed indbefatter derfor tillige skøn over og vurderinger af de anvendte kilders brugbarhed (dækningsgrad, indholdsmæssige troværdighed). # ''bestemmelse af ydre forholds indflydelse på befolkningsudviklingen''. Til sådanne ydre forhold, hvis virkninger undersøges, henregnes blandt andet [[krig]]e, sygdomsepidemier, hungersnød ([[misvækst]]), men tillige styrets tiltag, den tekniske og den teknologiske udvikling. # ''demografiske analyser''. Hertil regnes sammenstillingen af ulige demografiske størrelse med henblik på at belyse indbyrdes sammenhænge (fx forholdet mellem kvinder af ulige alder og antallet af deres fødte børn). # ''befolkningsfremskrivninger''. Med udgangspunkt i de sammenhænge, der er fundet under det forrige punkt, kan der foretages beregninger over befolkningsudviklingen i fremtiden forudsat, at de samme sammenhænge også fremover gør sig gældende. # ''befolkningsudviklingsteori''. Herunder regnes overvejelser over hvilke forhold, der indvirker på befolkningsudviklingen, og hvilke afledte virkninger, denne har. Mest kendt blandt sådanne teorier er problemstillingen om "[[overbefolkning]]", men andre ord om sammenhænge mellem den i et givet område bosatte befolkning og områdets evne til at brødføde befolkningen. Overvejelser herom blev først fremsat [[1798]] af [[Thomas Malthus]] i dennes teori om, at befolkningen altid vil vokse indtil, at den befinder sig på grænsen for et områdes evne til at brødføde befolkningen, hvorfor befolkningen altid vil leve på grænsen til armod og [[hungersnød]]. Skønt befolkningen siden er mangedoblet og jordbruget har vist sig i stand til at yde stadigt større udbytter, ligger det i teoridannelsen, at der må være en grænse for vækst, som vil vise sig før eller siden. == Kilder == Grundlaget for befolkningsundersøgelser er mangefoldigt og vil bero på den enkelte undersøgelses formål. Man kan dog i hovedsagen ''skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede kilder'' (de sidstnævnte udgør i sig selv demografiske undersøgelser, selvom de kun har til formål at sammenfatte et oplysningsmateriale i en mere overskuelig form). Til de ubearbejdede kilder kan henregnes: # folketællinger, det vil sige registreringer over befolkningens sammensætning på et givet sted og til en given tid. Sådanne folketællinger foretages med mere eller mindre regelmæssige mellemrum og vil oftest indeholde oplysninger om den tilstedeværende og/eller hjemmehørende befolkning, herunder de pågældende indvåneres navn, køn, alder, fødested, stilling i familien, næringsvej, trosretning, undertiden tillige om arbejdsstedets beliggenhed, indkomstforhold, sidste opholdssted inden tilflytning (for tilflytteres vedkommende) og andet. # kirkebøger, det vil sige registreringer over et sogns kirkelige handlinger, der i større eller mindre grad falder sammen med demografiske forhold: [[dåb]] (svarende til fødsler), [[begravelse]]r (svarende til dødsfald), til- og fraflytninger, [[konfirmation]]er, [[vielse]]r, alt sædvanligvis med oplysninger om de berørte personers [[navn]] og [[bopæl]]. Ældre kirkebøger fra før [[1814]] kan tillige indeholde oplysninger om dødes liv og levned, hvilke oplysninger ligeledes kan bearbejdes i forbindelse med demografiske undersøgelser. # [[skattemandtal]], det vil sige registreringer af personer i et givet område, der var (eller ikke var) skyldige at udrede betalinger (skatter) til riget. # jordebøger, det vil sige registreringer af ejere og/eller brugere af faste ejendomme. == Litteratur == * [[Aage Aagesen]]: "Befolkningen" (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961) * [[Gregers Begtrup]]: ''[[Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark]]'', Bd. 1-7 (Kjøbenhavn 1803-1812) * Hans Chr. Johansen: ''Befolkningsforhold og familiestruktur i det 18. århundrede''; University Press, 1975 * Hans Chr. Johansen: "Historisk demografi – Metoder til studiet af dagliglivet hos ældre tiders befolkning" (''Fortid og Nutid'', bind XXVI (1975), s. 68-85) * Christian Wichmann Matthiessen: "Danske byers vækst" (''Atlas over Danmark''. serie II, bind 4; København 1985) * P. C. Matthiesen: ''Some aspects of the Demographic Transition in Denmark''; København 1970 * Erik Oxenbøll: ''Dansk økonomisk tænkning 1700-1770''; Akademisk Forlag 1977; {{ISBN|87-500-1767-5}} * Paul G. Ørberg: "at skrive i mandtal" (kronik i ''Skalk'' nr. 6, 1975, s. 18-26) == Eksterne henvisninger == * [http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0872.html Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, Bind 2; København 1915] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_nrk_0001-PDF/nto_nrk_0001_96941.pdf Anonym: "Statistiske Resumés: I. Folketællingen" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'': Ny række, Bind 1; 1883)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69732.pdf Aage Aagesen: "Oprindelsen af Esbjergs Befolkning" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 47; 1944)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0057-PDF/gto_0057_69815.pdf Aage Aagesen: "Nordslesvigs befolkningsgeografi" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 57; 1958)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0059-PDF/gto_0059_69293.pdf Aage Aagesen: "The population of Denmark" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 59; 1960)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70770.pdf Aage Aagesen: "The population of Denmark 1955-1960" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 63; 1964)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0067-PDF/gto_0067_97728.pdf Aage Aagesen: "The population of Denmark 1960-1965" (''Geografisk Tidsskrift'', Bd. 67; 1968)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0070-PDF/gto_0070_71671.pdf Aage Aagesen: "The population of Denmark 1965—1970" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 70; 1971)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0111-PDF/nto_0111_100337.pdf Otto Andersen: "Dødelighedsforholdene i Danmark 1735-1839" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 111; 1973)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0098-PDF/nto_0098_85794.pdf Rachel Bager: "Beregning af befolkningstilvæksten 1950-1978 i de enkelte byer og bymæssige bebyggelser" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 98; 1960)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0002-PDF/hto_7rk_0002_97139.pdf Gustav Bang: "Sjællandsk Landbefolkning i det 17. og 18. Aarhundrede" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 7, rk. 2; 1899)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0108-PDF/nto_0108_85901.pdf Poul Boserup: "Om måling af ægteskabelig frugtbarhed" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 108; 1970)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0017-PDF/nto_3rk_0017_85087.pdf Einar Cohn: "Nogle Betragtninger over Nedgangen i Fødselshyppighed og Børnedødelighed" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 17; 1909)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_5rk_0005-PDF/hto_5rk_0005_77100.pdf Kr. Erslev: "Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 5, rk. 5; 1885)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0003-PDF/hto_11rk_0003_77399.pdf Knud Fabricius: "Skånsk Indvandring til Sjælland i Slutningen af 1600-tallet" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 11, rk. 3; 1950)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0002-PDF/hto_6rk_0002_80162.pdf J. A. Fridericia: "Studier over Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17. Aarhundrede, særlig omkring Aaret 1660" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 6, rk. 2; 1889)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0001-PDF/hto_11rk_0001_80435.pdf Hans H. Fussing: "Øernes befolkning under Karl Gustavkrigene" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 11, rk. 1; 1944)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0087-PDF/nto_0087_85672.pdf Halvor Gille: "Nettoreproduktionstallet i kritisk belysning" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 87; 1949)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_3rk_0002-PDF/hto_3rk_0002_77059.pdf Fr. Hammerich: "Bidrag til Belysning af den danske Stats Folkemængde, Næringsveje og Finantser i Midten af det syttende Aarhundrede" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 3, rk. 2; 1860)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0104-PDF/nto_0104_100270.pdf Svend Aage Hansen: "Befolkningsforløbet 1645-1960" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 104; 1966)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0108-PDF/nto_0108_85911.pdf Svend Aage Hansen: "En disputats om demografiske ändringer i Danmark" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bd. 108; 1970)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0094-PDF/nto_0094_87461.pdf Thorkild Hjortkjær og Ebbe Kjeldgaard: "Frugtbarheden i Danmark. En undersøgelse for kvinder af generationerne 1865 — 1925" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 94; 1956)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_13rk_0006-PDF/hto_13rk_0006_79713.pdf Kristian Hvidt: Nordiske studier over emigration 1965-75" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 13, rk. 6; 1979)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0009-PDF/nto_3rk_0009_88167.pdf A. J.: "Folketællings-Notitser" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 9; 1901)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0014-PDF/nto_3rk_0014_88209.pdf A. J.: "Danmarks Areal og Folkemængde. — Fødselshyppighed Dødelighed. — Forskydninger mellem Land og By. — Hovedstadens Befolkningstilvækst siden 1850" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 14; 1906)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0021-PDF/nto_3rk_0021_91360.pdf A. J.: "En Formel for Angivelse af Befolkningens Koncentration" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 21; 1913)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0016-PDF/nto_3rk_0016_91340.pdf Adolph Jensen: "Den aftagende Dødelighed" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 3. række, 16; 1908)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0017-PDF/nto_3rk_0017_85057.pdf Adolph Jensen: "Dødelighedens Indflydelse paa Varigheden af den økonomisk-produktive Levetid" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 3. række, 17; 1909)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0018-PDF/nto_3rk_0018_86774.pdf A. J.: "En »Udvandrings- og Indvandringstavle«" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. rk, bd. 18; 1910)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0021-PDF/nto_3rk_0021_91388.pdf Adolph Jensen: "Den aftagende Fødselshyppighed" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 21; 1913)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0021-PDF/nto_3rk_0021_91402.pdf Jensen: "Den samlede Virkning af Dødelighedens og Fødselshyppighedens Aftagen" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 21: 1913)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0043-PDF/nto_3rk_0043_87013.pdf Adolph Jensen: "Befolkningsforhold i de nordiske Lande i det 18. Aarhundrede" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bd. 3, rk. 43; 1935)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0009-PDF/ho_nrk_0009_73814.pdf Hans Chr. Johansen: "Befolkningsudviklingen på landet i Danmark omkring år 1800" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 9; 1970)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0012-PDF/ho_nrk_0012_75838.pdf Hans Chr. Johansen: "Danmarks folketal omkring år 1700" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 12; 1977)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75963.pdf Hans Chr. Johansen: "Folk og produktion på fynske gårde gennem to århundreder" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 17; 1987)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0005-PDF/ho_nrk_0005_96663.pdf Aksel Lassen: "Befolkningsudviklingen i Danmark 1660-1769" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 5; 1959)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0014-PDF/nto_3rk_0014_88265.pdf Edv. Ph. Mackeprang: "Ægteskaber, Fødsler og Dødsfald 1760—69" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bd. 3, rk. 14; 1906)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0015-PDF/nto_3rk_0015_89905.pdf Edv. Ph. Mackeprang: "Et Brudstykke af en Folketælling fra 1645" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bd. 3, rk. 15; 1907)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0031-PDF/nto_3rk_0031_91488.pdf Dr. polit. E. Mackeprang: "Drengefødslernes Overtallighed" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bd. 3, rk. 31; 1923)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0108-PDF/nto_0108_85929.pdf P. C. Matthiesen: "Om relevant forskning i den demografiske transitition" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 108; 1970)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0067-PDF/gto_0067_97669.pdf Henning Mørch: "Fødesteds- og indflytningsfeltet for Grindsted by 1964" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 67; 1968)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0074-PDF/gto_0074_71337.pdf Henning Mørch: "Population and resources on the minor Danish islands 1860,1900, and 1960" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 74; 1975)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0088-PDF/gto_0088_72674.pdf Henning Mørch: "Two types of Danish rural population change based on natural resources – a long-term perspective (1769-1981)" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 88; 1988)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70187.pdf Lene Leth Nielsen: "Analyse af de indre vandringer i Danmark, belyst ved en stikprøve og et regionalt eksempel" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0031-PDF/nto_3rk_0031_91470.pdf Hans Cl. Nybølle: "Ægtebørns og Uægtebørns Dødelighed" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. rk., Bd. 31; 1923)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0048-PDF/nto_3rk_0048_87077.pdf Hans Cl. Nybølle: "Dødelighed og krig" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. rk, Bd. 48; 1940)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0131-PDF/nto_0131_91009.pdf Jørn Henrik Petersen: "Demografisk udvikling, ældrepolitik og økonomiske konsekvenser af et øget omsorgsbehov – et skandinavisk perspektiv" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 131; 1993)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_frk_0008-PDF/nto_frk_0008_85438.pdf M.Rubin: "Om Forøgelsen af Kjøbenhavns Befolkning. En statistisk Notits" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Første række, Bind 8; 1877)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_5rk_0003-PDF/hto_5rk_0003_80148.pdf Marcus Rubin "Bidrag til Kjøbenhavns Befolkningsstatistik i Hundredaaret 1630—1730" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 5, rk. 3; 1881)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_nrk_0010-PDF/nto_nrk_0010_88889.pdf Marcus Rubin: "Hovedstadens Befolkningstilvæxt" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Ny række, Bd. 10; 1892)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0006-PDF/nto_3rk_0006_91139.pdf Marcus Rubin: "Dødeligheden i Danmark 1890-95" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 3. række, 6; 1898)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0003-PDF/hto_7rk_0003_97000.pdf Marcus Rubin: "Folketal og Fødselshyppighed" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 7, rk. 3; 1900)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_frk_0002-PDF/nto_frk_0002_91701.pdf Will. Scharling: "Den økonomiske Tilstands Indflydelse paa Vielser, Fødsler og Dødsfald. En Befolkningsstudie" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Første række, Bind 2; 1873)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_nrk_0004-PDF/nto_nrk_0004_87266.pdf Th. Sørensen (anmeldelse af: Marcus Rubin og Harald Westergaard: Landbefolkningens ''Dødelighed. Landbefolkningens Dødelighed i Fyns Stift. Et Bidrag til en Dødelighedsstatistik for Kongeriget Danmark''; København 1886): "Landbefolkningens Dødelighed" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Ny række, Bind 4; 1886)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_1rk_0004-PDF/hto_1rk_0004_77049.pdf H. M. Velschow: "Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 1, rk. 4; 1843)] == Noter == {{Reflist|2}} 4os296e45udrgis5mfnvj8yfe298rg0 0 6419 42805 26167 2026-11-02T10:12:49Z Jcb 8204 42805 wikitext text/x-wiki En '''aldersfordeling''' er et hjælpemiddel inden for [[demografi]]en til beskrivelse af en befolkning i et givet område. Efter forholdene kan aldersfordelinger have forskellige forhold: #Opdeling i tre aldersgrupper: 0-14 år (børn), 15-64 år (erhvervsaktive) og over 65 år (pensionister) #Opdeling på 5-årsgrupper (0 år, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-19 år osv.) #Opdeling på 1-årsgrupper. Aldersfordelinger udnyttes til at belyse forskellige demografiske forhold, således forholdet mellem erhvervsaktive og forsørgede. Desuden bruges oplysningerne (sammen med oplysninger om køn og ægtestand) til opstilling af en [[befolkningspyramide]], der kan udnyttes ved udvidede demografisk analyser, fx om befolkningen er "voksende", "stabil" eller "aftagende" (hhv. mange, færre og få børn i forhold til ældre aldersgrupper). == Litteratur == *[[Aage Aagesen]]: "Befolkningen" (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961) *Christian Wichmann Matthiessen: "Danske byers vækst" (''Atlas over Danmark''. serie II, bind 4; København 1985) *Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; {{ISBN|87-89104-00-5}} (s. 339-362) eoyt0omvib060qs5lvqlae46cpxuusc 0 6420 42812 26168 2026-11-02T10:20:24Z Jcb 8204 42812 wikitext text/x-wiki [[Fil:Population pyramid 1 (triangle).PNG|thumb|Navnet på figuren kommer af den ofte udtalte pyramideform på grafen]] En '''befolkningspyramide''' er en figur, som på en enkel og overskuelig måde viser hvor mange [[menneske]]r det findes i et givet område (fx et land) fordelt på alder og køn, undertiden tillige ægteskabelig stilling. Figuren består sædvanligvis af to grafdele, idet befolkningen fordeles efter kønnets alder (sædvanligvis mænd til venstre, kvinder til højre), fordelt i grupper på et, fem eller ti år. == Anvendelse == [[Billede:Pyramide des âges-Afghanistan.PNG|thumb|right|250px|[[Afghanistan]] fremviser en typisk ekspansiv befolkningspyramide]] [[Billede:Pyramide Allemagne.PNG|thumb|250px|[[Tyskland]]s befolkningspyramide 2005]] [[Billede:Pyramide Cambodge.PNG|thumb|250px|[[Cambodja]]s befolkningspyramide 2005]] [[Billede:Pyramide France.PNG|thumb|250px|[[Frankrig]] fremviser en næsten stabil befolkningspyramide 2005]] Befolkningspyramiden kan beskrives efter sin fremtræden, idet der kan skelnes mellem voksende, stabile eller aftagende pyramider. En voksende befolkning vil således afspejle sig i form af meget store børnetal (svarende til store bredder for pyramidens fod, eksempelvis [[Afghanistan]]), en stabil befolkning med jævnt aftagende befolkning vil have næsten ideel pyramideform (eksempelvis [[Danmark]] i [[1901]])<ref>Aagesen, s. 11</ref>, en stabil befolkning med meget lav dødelighed vil have form som et tårn, idet befolkningen er næsten lige stor i alle aldersklasser og derfor først aftager brat i de højeste aldersklasser (se fx [[Frankrig]]), og endelig vil en aftagende befolkning vise sig ved, at pyramidens fod er smallere end ældre aldersklasser (se fx [[Tyskland]] i 2005). Undertiden kan befolkningspyramiden antage andre former: således afspejlede Vesttysklands befolkningspyramide efter 2. verdenskrig denne begivenhed i form af tydelige indsnævringer i den mandlige befolkning (men ikke i den kvindelige) for de aldersklasser, der havde deltaget i krigen som soldater. Et andet specielt eksempel er [[Cambodja]]s befolkning i 2005, idet alle aldersgrupper over 25 år er meget små, aldersgrupper yngre end 25 år derimod uforholdsvis store, hvilket afspejlede de politiske begivenheder under [[Pol Pot]] en lille menneskealder (25 år) tidligere. På tilsvarende måde viste befolkningspyramider for [[Mern]] fra [[1870]] til [[1911]] store aldersklasser for børn, der imidlertid snævrede kraftigt ind for aldersklasserne fra 20 til 34 år, hvilket afspejlede de begrænsede næringsmuligheder i datiden for den voksne befolkning<ref>Stilling, s. 350f</ref>, mens omvendt [[Borup]], [[Skørping]] og [[Sindal]] viste stadigt bredere pyramidefødder, hvilket afspejlede en stadigt voksende ung befolkning, der satte mange børn i verden i de dengang opvoksende [[stationsby]]er<ref>Stilling, s. 354-362</ref>. == Litteratur == *Aage Aagesen: "Befolkningen" (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961) *Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; {{ISBN|87-89104-00-5}} == Noter == {{Reflist}} 1dk6260gckq2yajoauq10mrtyea9073 0 6425 42809 26173 2026-11-02T10:16:23Z Jcb 8204 42809 wikitext text/x-wiki '''Joseph Arthur Comte de Gobineau''' (født [[14. juli]] [[1816]], død [[13. oktober]] [[1882]]) var en [[Frankrig|fransk]] aristokrat og romanforfatter, som blev kendt for at have udviklet teorien om den [[Ariere|ariske]] "herrerace" i sin bog ''Essai sur l'inégalité des races humaines'' ("Essay om de menneskelige racers forskelle"),<ref> Snyder, Louis L. (1939): [http://www.archive.org/stream/racehistoryofmod00snyd#page/114/mode/2up Gobinism: 'The 'Essay on the Inequality of the Human Races'»] i: Race: A History of Ethnic Theories. New York: Longmans, Green & Co., s. 114-130.</ref> udgivet i to bind i [[1853]] og [[1855]]. De førte til en egen Gobineau-kult i [[Tyskland]] fra den tyske oversættelse ''Versuch über die Ungleichheit der Menschenrassen'', som kom i 1897. Gobineau blev anset som ophavsmand til den moderne raceteori og som et tidligt eksempel på forsøg på at begrunde [[racisme]] [[videnskab]]eligt. Bogen kom [[engelsk]] i [[1856]], i ny oversættelse i [[1915]], og udgives fortsat i [[USA]]. Gobineau blev en vigtig ideolog for [[nazisme]]ns fremvækst i mellemkrigstiden og for [[nynazisme]]n efter krigen. == Liv og virke == Gobineaus fader var en myndighedsperson og en trofast royalist, og hans moder, Anne-Louise Magdeleine de Gercy, var datter af en kongelig tjenestemand i skattevæsenet. Han var imidlertid ''ikke'' adelig og lagde selv til "comte" (greve) til sit navn.<ref>Cohen, William B. (1980): ''The French Encounter with Africans''. Bloomington: Indiana University Press, s. 217</ref> I slutningen af [[Julimonarkiet]] i første halvdel af [[1800-tallet]] levede Gobineau af at skrive enkle føljetonfortællinger ([[Føljeton|romans-feuilletons]]) og bidrog med artikler i reaktionære tidsskrifter. Han blev ven med [[Alexis de Tocqueville]], historiker og samfundsforsker, og brevvekslede omfattende med ham siden. Omkring 80 breve er bevaret.<ref>Richter, Melvin (1958): «The Study of Man. A Debate on Race: The Tocqueville-Gobineau Correspondence» i: ''Commentary'' '''25''' (2), s. 151-160.</ref><ref> Lukacz, John, red. (1959): ''Alexis de Tocqueville, The European Revolution and Correspondence with Gobineau, Doubleday Anchor Books''</ref> Det hjalp ham til at skaffe sig en position i det franske udenriksdepartement, mens de Tocqueville var udenrigsminister under [[den anden franske republik]].<ref> Richards, D. J. (1992): «Arthur de Gobineau» i: ''Dictionary of Literary Biography, Volume 123: Nineteenth-Century French Fiction Writers: Naturalism and Beyond, 1860-1900''. A Bruccoli Clark Layman Book. Red. ved Catharine Savage Brosman, Tulane University. The Gale Group, s. 101-117.</ref> Gobineau fungerede som diplomat for [[det andet franske kejserrige]]. Indledningsvis var han stationeret i [[Persien]] (nu [[Iran]]) før han var i [[Brasilien]] og i andre lande som [[Hellas]] og [[Sverige]], sammenlagt i henved 30 år. Det var i udlandet, at han udviklede sine teorier om, at [[Menneskerace|race]] skabte [[kultur]]. Han argumenterede, at de forskelle, som fandtes mellem de tre racer, "sorte", "hvide" og "gule", var naturlige barrierer, og at "raceblanding" nedbrød disse skillelinjer og førte til kaos. Han klassificerede ud fra egne antagelser sydlige [[Europa]], østlige Europa, [[Mellemøsten]], [[Centralasien]] og de nordlige [[Afrika]] som "race-blandet".<ref name="J.A.Gobineau 1856 p.337/338"> Gobineau, J.A. (1856): ''The Moral and Intellectual Diversity of Races''. J.B.Lippincott & Co, Philadelphia, s.337/338</ref> Gobineau stillede også spørgsmålstegn ved, om de sorte og gule racer egentlig tilhørte den samme menneskefamilie som den hvide race og delte fælles ophav. Gobineau, der hverken var uddannet som teolog eller naturforsker, og som og skrev i tiden før [[evolutionsteori]]en var kendt, tog ''[[Bibelen]]'' som et sandhedsvidne og en korrekt fremstilling af den menneskelige historie i sin bog ''Essai sur l'inégalité des races humaines'' (1853-1855). Nutidens kristne forståelse er derimod, at alle mennesker deler det samme ophav i [[Adam og Eva]]. Gobineau mente derimod, at der intet fandtes i ''Bibelen'', som hævdede, at farvede mennesker nedstammer fra samme ophav som hvide.<ref> Cassirer, Ernst (2009): ''The myth of the state'', Yale University Press, s. 233/234</ref><ref> Poliakov, Léon (1993): ''Der arische Mythos. Zu den Quellen von Rassismus und Nationalismus'', Junius Verlag, {{ISBN|3-88506-220-8}}, s. 265</ref><ref name="J.A.Gobineau 1856 p.337/338" /> Den hvide race var alle andre racer overlegen i at skabe en [[civilisation|civiliseret]] kultur og opretholde en regering. Den europæiske civilisation repræsenterede det bedste af det, som var tilbage af [[oldtiden]]s civilisationer. Hans hovedtese var, at den europæiske civilisation blomstrede fra Hellas til Rom og germanerne, som hans samtidige kultur kom fra. Dette modsvarede oldtidens [[Indoeuropæere|indoeuropæiske]] kultur, som Gobineau mente var den "ariske" kultur, og bestod af [[keltere]], [[slavere]] og [[germanere]].<ref> Nevenko Bartulin (4. juli 2013): ''Honorary Aryans: National-Racial Identity and Protected Jews in the Independent State of Croatia''. Palgrave Macmillan. {{ISBN|978-1-137-33912-6}}. s. 23.</ref><ref> Wood, Ian (september 2013): ''The Modern Origins of the Early Middle Ages''. Oxford University Press. {{ISBN|978-0-19-965048-4}}. s. 107</ref> Senere kom Gobineau til at stramme omfanget af "arier" til kun at bestå af "den tyske race", ''la race germanique'', og præsenterede således en racistisk teori om at arierne, det vil sige tyskere, repræsenterede udelukkende positive træk.<ref> Woodman, A. J. (2009): ''The Cambridge Companion to Tacitus'', s. 294. «The white race was defined as beautiful, honourable and destined to rule; are 'cette illustre famille humaine, la plus noble'. 'Aryan' became, not least because of the Essai, the designation of a race, which Gobineau specified as 'la race germanique'»</ref> Gobineau skrev oprindelig, at, givet de tidligere tidskurver for civilisationerne i Europa, ville den hvide race blive præget af raceblanding, og det ville føre til kaos. Han tilskrev den økonomiske uro i Frankrig til "raceforurening". Senere i livet, da de [[Storbritannien|britiske]] og [[USA|amerikanske]] civilisationer blev spredt, og med [[Tyskland]]s vækst, ændrede han mening til at den hvide race ville overleve. Selv om Gobineau håbede at se europæisk magt spredt, støttede han paradoksalt nok ikke oprettelsen af kommercielle riger med deres ledsagende [[Multikulturalisme|multikulturelle]] miljø, og konkluderede at denne udvikling indebar en ødelæggelse af "bedre racer". I stedet så han den senere periode af [[1800-tallet]]s [[imperialisme]] som en degenererende proces i Europa. I henhold til hans egenudviklede teori var de blandede befolkninger i [[Spanien]], det meste af [[Frankrig]] og [[Italien]], det meste af det sydlige [[Tyskland]], det meste af [[Schweiz]] og [[Østrig]], og dele af [[Storbritannien]], havde sin baggrund i den historiske udvikling, at de [[Antikkens Hellas|græske]], [[Romerriget|romerske]] og [[det osmanniske rige]] havde åbnet Europa for andre racer. Han mente også, at det sydlige og vestlige [[Iran]], det sydlige [[Spanien]] og [[Italien]] bestod af degenererende racer fra raceblanding, og hele nordlige [[Indien]] bestod af en gul race. == Betydning == [[Adolf Hitler]] og [[nazisme]]n lånte meget af Gobineaus ideologi, skønt Gobineau selv var ikke udpræget [[Antisemitisme|antisemitisk]].<ref> Fortier, Paul A. (1967): «Gobineau and German Racism» i: ''Comparative Literature'', Vol. 19, No.4, s. 341-350.</ref> Gobineau skrev positivt om [[jøder|jøderne]], inkluderet en lang lovprisning i ''Essai sur l'inégalité des races'' hvor han lovpriste dem som "et frit, stærkt og intelligent folk".<ref> Gobineau, Arthur (1915): ''The Inequality of Human Races'', oversat af Adrian Collins. New York: G. P. Putnam's Sons, s. 59.</ref> Han var ikke uden interesse for ikke-europæiske kulturer og skrev eksempelvis med interesse om de kvindelige shamakhidanserne i [[Aserbajdsjan]].<ref> Gobineau, Joseph Arthur Comte de (1926): ''The dancing girl of Shamakha and other Asiatic tales'', autoriseret oversættelse af Helen Morgenthau Fox, Harcourt, Brace and Company, New York, OCLC 220571590; Kessinger Publishing, Montana, 2007, {{ISBN|1-4325-7982-7}}</ref> Mange skribenter havde skrevet om racer før Gobineau gjorde det, men han var den første som fremhævede racer som en betydningsfuld drivkraft i verdenshistorien. Af den grund karakteriseres han som "racismens fader" og som en intellektuel forløber til [[Ku Klux Klan]] og [[nazisme]]n.<ref name="Kleg"> Kleg, Milton (1993): [http://books.google.no/books?id=aaMuQHO04I0C&pg=PA95&lpg=PA95&dq=Gobineau+%2B+racism&source=bl&ots=uG2I28zN9l&sig=uRaQ1KXsd_A-9IaGU2N64qKyk38&hl=no&sa=X&ei=fQtYU8S3EsG34ASa5IGwBQ&ved=0CFQQ6AEwAw#v=onepage&q=Gobineau%20%2B%20racism&f=false ''Hate Prejudice and Racism''], SUNY Press, s. 95ff</ref> Gobineaus hovedværk ''Essai sur l'inégalité des races humaines'' tiltrak sig ikke megen opmærksomhed, da det udkom. Det skete først 20 år senere, da han blev ven med den tyske komponist [[Richard Wagner]]. De to mænd døde omtrentlig samtidig med nogen måneders mellemrum. Wagner-Bayreuth-bevægelsen, ''Der Bayreuther Kreis'', indledningsvis en gruppe Wagner-beundrere, senere udvidet til at være tilhængere af [[Nationalsocialisme|nationalistisk tysk]] [[politik]], var dem, som i særdeleshed fremmede og spredte Gobineaus tanker i Tyskland. Med nazismens omfavnelse af Gobineaus teorier var hans omdømme ødelagt for altid.<ref name="Kleg" /> Da nazismen overtog Gobineaus teorier, blev de tvunget til at redigere ham omfattende for at få dem i overensstemmelse med egen [[propaganda]],<ref> Sabine, George (1988): ''Historia de la Teoría Política''. Madrid: FCE.</ref> ikke uligt hvad de gjorde med [[Friedrich Nietzsche|Nietzsche]]. == Forfatterskab == === Sagprosa === * [http://www.archive.org/stream/moralandintelle00hotzgoog#page/n11/mode/2up ''The Moral and Intellectual Diversity of Races,''] J. B. Lippincott, 1856 (rep. by Garland Pub., 1984). ** [http://archive.org/stream/inequalityhuman00gobigoog#page/n10/mode/2up ''The Inequality of Human Races,''] G. P. Putnam's Sons, 1915. ** [http://www.archive.org/stream/inequalityofhuma00gobi#page/n5/mode/2up ''The Inequality of Human Races,''] William Heinemann, 1915 [Thurland & Thurland, 1915; Howard Fertig Pub., 1967; Rep., 1999]. * ''Gobineau: Selected Political Writing,'' Michael D. Biddiss (red.), Jonathan Cape, 1970. * ''Comte de Gobineau and Orientalism: Selected Eastern Writings,'' Geoffrey Nash (ed.), Routledge, 2008. === Romaner === * [http://www.archive.org/stream/typhainesabbeya00gobigoog#page/n12/mode/2up ''Typhaines Abbey: A Tale of the Twelfth Century,''] Claxton, Remsen and Haffelfinger, 1869. * ''Romances of the East,'' D. Appleton and Company, 1878 [Rep. by Arno Press, 1973]. ** [http://www.unz.org/Pub/GarnettRichard-1899v30-00063 «The History of Gamber-Ali»] i ''The Universal Anthology,'' Vol. XX, Merrill & Baker, 1899. ** ''Five Oriental Tales,'' The Viking Press, 1925. ** ''The Dancing Girl of Shamakha and other Asiatic Tales,'' Harcourt, Brace and Company, 1926. ** ''Tales of Asia,'' Geoffrey Bles, 1947. ** [http://publishing.cdlib.org/ucpressebooks/view?docId=ft2w1004x8&brand=ucpress ''Mademoiselle Irnois and Other Stories,''] University of California Press, 1988. * ''The Golden Flower,'' G. P. Putnam's Sons, 1924 [Rep. by Books for Libraries Press, 1968]. * ''The Lucky Prisoner,'' Doubleday, Page and Company, 1926 [Rep. by Bretano's, 1930]. * ''The Crimson Handkerchief: and other Stories,'' Harper & Brothers, 1927 [Rep. by Jonathan Cape: London, 1929]. * ''The Pleiads,'' A. A. Knopf, 1928. ** ''Sons of Kings,'' Oxford University Press, 1966. ** ''The Pleiads,'' Howard Fertig Pub., 1978 == Noter == {{Reflist|2}} == Litteratur == * Beasley, Edward (2010): ''The Victorian Reinvention of Race: New Racisms and the Problem of Grouping in the Human Sciences'', Taylor & Francis. * Biddiss, Michael D. (1970): ''Father of Racist Ideology: The Social and Political Thought of Count Gobineau'', Weybright & Talley. * Biddiss, Michael D. (1970): «Prophecy and Pragmatism: Gobineau's Confrontation with Tocqueville» i: ''The Historical Journal'', Vol. 13, No. 4. * Biddiss, Michael D. (1997): «History as Destiny: Gobineau, H. S. Chamberlain and Spengler» i: ''Transactions of the Royal Historical Society'', Sixth Series, Vol. VII. * Blue, Gregory (1999): «Gobineau on China: Race Theory, the 'Yellow Peril,' and the Critique of Modernity» i: ''Journal of World History'', Vol. 10, No. 1. * Dreher, Robert Edward (1970): ''Arthur de Gobineau, an Intellectual Portrait'', University of Wisconsin. * Fortier, Paul A. (1967): «Gobineau and German Racism» i: ''Comparative Literature'', Vol. 19, No. 4. * Grimes, Alan P. & Horwitz, Robert H. (1959): [http://www.archive.org/stream/modernpoliticali00ingrim#page/336/mode/2up «Elitism: Racial Elitism»] i: ''Modern Political Ideologies'', Vol. V, Oxford University Press. * Haskins, Frank H. (1924): «Race as a Factor in Political Theory» i: ''A History of Political Theories'', Chap. XIII, The Macmillan Company. * Kale, Steven (2010): «Gobineau, Racism, and Legitimism: A Royalist Heretic in Nineteenth-Century France» i: ''Modern Intellectual History'', Volume 7, Issue 01. * Montagu, M. F. Ashley (1945): [http://www.archive.org/stream/mansmostdangerou032948mbp#page/n21/mode/2up «Origin of the 'Race' Concept»] i: ''Man's Most Dangerous Myth: The Fallacy of Race'', Columbia University Press. * Rahilly, A. J. (1916): «Race and Super-Race» i: ''The Dublin Review'', Vol. CLIX. * Rowbotham, Arnold H. (1929): ''The Literary Works of Count de Gobineau'', H. Champion. * Sorokin, Pitirim A. (1928): «Anthropo-Racial, Selectionist, and Hereditarist School» i: ''Contemporary Sociological Theories'', Harper & Bros., s. 219-308. * Valette, Rebecca M. (1969): ''Arthur de Gobineau and the Short Story'', University of North Carolina Press. * Voegelin, Eric (1940): «The Growth of the Race Idea» i: ''The Review of Politics'', Vol. 2, No. 3, pp. 283-317. * Voegelin, Eric (1997): ''Race and State'', University of Missouri Press. == Eksterne henvisninger == * [http://www.iranicaonline.org/articles/gobineau «Gobineau, Joseph Arthur de»], ''Encyclopædia Iranica'' * [http://classiques.uqac.ca/classiques/gobineau/essai_inegalite_races/essai_inegalite_races.html Joseph-Arthur (Comte de) Gobineau: UQAC] * [http://archive.org/search.php?query=creator%3A%22Arthur+Gobineau%22 Verker av Arthur de Gobineau], hos [[Internet Archive]] * [http://www.gutenberg.org/ebooks/37115 ''The Moral and Intellectual Diversity of Races''], engelsk oversettelse i ulike format rabb6tblfgeu1f4jk1lqk1iz6i1gkr1 0 6437 42832 26185 2026-11-02T10:51:23Z Jcb 8204 42832 wikitext text/x-wiki [[Fil:Demographic_change_in_Sweden_1735-2000.png|thumb|right|330px|Den demografiske transition illustreret ved Sveriges befolkningsudvikling mellem 1735 og 2000.]] '''Den demografiske transition''' er et [[demografi]]sk begreb til beskrivelse af overgangen fra forholdsvis høje fødselstal og høje dødstal pr. 1000 indbyggere til forholdsvis lave fødsels- og dødstal, hvilken udvikling ofte er sket, når et land industrialiseres. Modellen baseres på en tolkning, som fremsattes i [[1929]] af den amerikanske demograf [[Warren Thompson]] efter, at han havde observeret forandringerne (transitionerne) i fødsels- og dødsniveauer i industrialiserede samfund under de seneste to hundrede år. De fleste [[i-land]]e befinder sig allerede på fjerde trin i modellen, og flertallet af [[u-land]]ene befinder sig på andet eller tredje trin – intet land befinder sig for nærværende på første trin. Modellen har vist sig at kunne belyse befolkningernes udvikling i Europa og andre industrialiserede lande forholdsvist godt. De fleste u-lande befinder sig i dag på tredje trin, herfra dog undtaget fattige lande, fortrinsvis lande syd for [[Sahara]] samt et antal fattige lande i [[Mellemøsten]], som har været påvirket af for exempel borgerkrig, således [[Pakistan]], [[Palæstina]], [[Yemen]] og [[Afghanistan]]. == Modellens oprindelse == Modellen om den demografiske transition blev oprindelig udviklet af Warren Thompson i 1929. Han delte verdens lande i tre hovedgrupper: * lande med hastigt faldende [[fødselsrate|fødsels-]] og [[dødsrate]]r, hvor fødselshyppigheden mindskede hurtigere end dødeligheden, hvilket fører til faldende befolkningsvækst (Nord- og Vesteuropa, Nordamerika og Australasien) * lande med faldende fødsels- og dødsrater i visse socioøkonomiske grupper, hvor tendensen er, at dødsraten falder hurtigere end fødselsraten (Central- og Sydeuropa) * lande med høje fødselstal og høje, men faldende, dødsrater (resten af verden). [[Frank W. Notestein]] udviklede yderligere teorien i 1945 og anså, at der fandtes en forbindelse imellem transitionen og landenes industrielle udvikling. Han anså, at med tiden vil alle lande gennemgå en transition fra traditionelle ikke-industrialiserede samfund til moderne, industrielle og urbane sådanne. == Teoriens hovedpunkter == Transitionen indeholder fire stadier, eller muligvis fem: * ''Første trin'' optræder sædvanligvis i det førindustrielle samfund, hvor døds- og fødselsrater er høje og i relativ ligevægt. * ''Andet trin'' optræder i et [[u-land]], hvor dødsraten falder hastigt takket være forbedringer i tilgangen til mad og en forbedret hygiejne, hvilket øger livslængden og mindsker risikoen for sygdom. Disse forandringer indtræffer ofte, når jordbrugsteknikkerne forbedres, befolkningen får tilgang til elektronik, samt basal uddannelse og sundhedsvæsen. Hvis ikke fødselsraten samtidigt begynder at falde, vil det berørte område opleve en voldsom befolkningsvækst. * I ''tredje trin'' falder fødselsraten takket være tilgang til [[prævention]]smidler, lønstigninger, urbanisering, mindskning af jordbrugernes befolkningsandel, højere uddannelsesniveau for kvinder, mindre børnearbejde samt øget tilgang til uddannelse. Befolkningstilgangen begynder da at svækkes. * I ''fjerde trin'' er både fødsels- og dødsraten lave. Fødselsraten kan synke et godt stykke under det niveau, som er nødvendigt for en almindelig befolkningtilvækst i området (dette er blandt andet sket i [[Italien]], [[Spanien]] og [[Japan]]), hvilket leder til en befolkningsmindskning, hvilket kan anses som en trussel mod mange industrier, som hviler på en befolkningstilvækst. Den store gruppe af mennesker, som blev født i andet trin, når alderdommen og skaber en økonomisk byrde på den stadigt mindskende arbejdsføre del af befolkningen. Dødsraten er lav eller begrænset stigende på grund af [[livsstilssygdomme]] som [[fedme]]. Som med alle modeller er dette en idealiseret og generaliseret fremstilling af befolkningstransitionen, som ikke nødvendigvis stemmer i alle områder. Mange lande som [[Kina]], [[Brasilien]] og [[Thailand]] har passeret igennem den demografiske transition ekstremt hurtigt takket være en hastig økonomisk og social forandring. Visse lande, specielt afrikanske, synes at "sidde fast" på trin to på grund af en stagnerende udvikling og spredning af [[AIDS]]. == Første trin == I et førindustrielt samfund var både døds- og fødselsraten høje og udviste store udsving som følge af naturlige begivenheder, så som oversvømmelser eller sygdomsepidemier, og derfor bevaredes en relativt konstant og ung befolkning. Børn bidrog til hjemmenes økonomi fra en tidlig alder og fik ingen uddannelse, i ækvatorialafrika behøvede de end ikke klæder, derfor var de en vigtig tilgang for hver families overlevelse. Som voksne kunne de desuden bidrage inden for familiens jordbrug. I Indien var en voksen søn alt en enke behøvede for at undgå ekstrem fattigdom. Selv om dødsraten var høj, var børn en nødvendighed, selv om der fandtes metoder til at mindske børnefødslerne. == Andet trin == [[Fil:Population curve.svg|thumb|250px|right|Verdens befolkning 10.000 f. Kr. - 2.000 e. Kr.]] Dette stadium fører til mindskede dødsrater og en befolkningstilvækst. Forandringerne, som ledte til dette stadie i Europa, indledtes under den [[agrare revolution]] i 1700-tallet, og det gik til en begyndelse ganske langsomt. Under 1900-tallet sank dødsraten i i-lande stadigt hurtigere. Lande, som i dag befinder sig i dette stadium (blandt andet [[Yemen]], [[Afghanistan]], [[Palæstina]], [[Bhutan]] og [[Laos]]) samt store dele af [[Afrika]] syd for Sahara (fraset [[Sydafrika]], [[Zimbabwe]], [[Botswana]], [[Swaziland]], [[Lesotho]], [[Namibia]], [[Kenya]] og [[Ghana]], der alle er begyndt at flytte sig til tredje trin). Mindskningen i dødsrate beror initialt på to faktorer: # Forbedringer i fødetilgang og bedre jordbrugsmetoder og infrastruktur, hvilket mindsker risikoen for sult. # Forbedringer inden for om sundhedsvæsen, hvilket mindsker risikoen for sygdomme, specielt sådanne som rammer børn. Forbedringerne omfatter blandt andet [[vaccination|vaccinering]] samt almene forbedringer både i den personlige hygiejne og hygiejne ved håndtering af maden. Disse forbedringer har en sammenhæng med forbedret uddannelse og kundskab om, hvad der forårsager sygdomme. En konsekvens af de synkende dødsrater under andet trin er en hastig befolkningsvækst (eller "[[befolkningseksplosion]]") hvor gabet mellem døds- og fødselsrate hastigt bliver større. Det bør bemærkes, at gabet ikke forårsages af en stigning i fødselsraten men af en mindskning af dødsraten. Denne forandring indtraf i det nordvestre Europa i 1800-tallet på grund af den [[industrielle revolution]]. Under anden halvdel af 1900-tallet gik mange u-lande ind i andet trin, hvilket har skabt en verdensomfattende befolkningseksplosion, som mange demografer i dag er bekymrede for. [[Fil:Angola population pyramid 2005.png|right|250px|thumb| [[Angola]] 2005]] Karakteristisk for andet trin er desuden forandringen i befolkningens [[befolkningspyramide|aldersstruktur]]. I første trin ligger de fleste dødsfald under 5 år og mellem alderen 5 og 10 år. Dette leder til, at befolkningen i andet trin bliver yngre og yngre, og mange børn begynder at avle egne børn lige så tidligt i livet som deres forældre og bibeholder en høj fødselsrate. Bunden af befolkningspyramiden vokser først, hvilket accelererer befolkningsvæksten. Aldersstrukturen i en sådan befolkning illustreres her med eksemplet Angola 2005. == Tredje trin == Under tredje trin stabiliseres befolkningen ved en mindskning i fødselsraterne. Der findes flere faktorer, som bidrager til denne forandring, selv om mange af dem fortsat er spekulative: * På landet bidrager mindskede dødsrater hos børn til, at forældrene til sidst indser, at de ikke behøver så mange børn for at garantere en tryg alderdom. I takt med, at børnedødeligheden mindsker, bliver forældrene mere og mere overbeviste om, at færre børn rækker for at holde landbruget i gang og tage sig af forældrene under disses alderdom. * En øget [[urbanisering]] forandrer synet og vurderingen af børn i et landligt miljø. Bylivet forøger også omkostningerne for familien ved hvert barns fødsel. * Obligatorisk uddannelse indføres, og det bliver vigtigere og vigtigere for børnene at uddanne sig for at få en respekteret plads i samfundet. Samtidigt indføres love, som forbyder børn at arbejde uden for husholdningen og begrænser arbejdsbyrden inden for husholdningen. Forældrene begynder i dette stadie at overveje at købe bøger og legetøj til børnene, og de bliver derfor stadigt dyrere at have. Børnefødslerne mindsker også takket være tilgang til præventionsmidler og kundskab om familieplanlægning. * Flere og flere kvinder lærer at læse og får udearbejde, hvilket mindsker synet på, at kvinder tvunget skal tage sig af børnene. Dette er fortrinsvist et spørgsmål i områder, hvor fædre har ingen eller lille del i opdragelsen af børnene, eksempelvis i Sydeuropa og Japan. Kvindens værdi i anden sammenhæng end børneopdragelse anses for stadig vigtigere. * Desuden spiller seksuelle vurderinger ind, når tilgangen til præventionsmidler øger og tabuer omkring sex mindskes. De resulterende forandringer i aldersstrukturen inkluderer en mindskning af behovet for unge og med tiden en aldrende befolkning. Befolkningspyramiden bliver mindre og mindre triangulær og mere tårnagtig. Under perioden øger antallet arbejdsføre, hvilket leder til muligheder for at øge den økonomiske [[vækst]]. Hvis de faktorer, der oven for er omtalt, ikke indtræder, findes der en mulighed for, at samfundets fødselsrate ikke mindsker, og at samfundet ikke fortsætter til fjerde trin men forbliver i befolkningsfremgang. Lande, som har oplevet en fertilitetsmindskning på over 40 procent fra sine tidligere niveauer, er blandt andet: [[Costa Rica]], [[El Salvador]], [[Panama]], [[Jamaica]], [[Mexico]], [[Colombia]], [[Ecuador]], [[Guyana]], [[Surinam]], [[Filippinerne]], [[Indonesien]], [[Malaysia]], [[Sri Lanka]], [[Tyrkiet]], [[Aserbajdsjan]], [[Turkmenistan]], [[Uzbekistan]], [[Egypten]], [[Tunesien]], [[Algeriet]], [[Marokko]], [[Libanon]], [[Sydafrika]] og mange [[Stillehavet|Stillehavsøer]]. Lande, som har oplevet en fertilitetsmindskning på mellem 25 og 40 procent, er blandt andet: [[Honduras]], [[Guatemala]], [[Nicaragua]], [[Paraguay]], [[Bolivia]], [[Vietnam]], [[Burma]], [[Indien]], [[Bangladesh]], [[Tadsjikistan]], [[Iran]], [[Jordan]], [[Qatar]], [[De Forenede Arabiske Emirater]], [[Zimbabwe]] og [[Botswana]]. Lande, som har oplevet en fødselsmindskning på mellem 10 og 25 procent, er blandt andet: [[Haiti]], [[Papua Ny Guinea]], [[Nepal]], [[Pakistan]], [[Syrien]], [[Irak]], [[Saudi-Arabien]], [[Libyen]], [[Sudan]], [[Botswana]], [[Kenya]], [[Ghana]] og [[Senegal]]. == Fjerde trin == Ved fjerde trin har områderne nået lave fødsels- og dødsrater, og befolkningerne skulle traditionelt blive relativt stabile. Det har dog vist sig, at befolkningsvæksten fortsætter at mindske, hvilket leder til et hypotetiskt femte trin. Lande, som har en total fødselsrate på under 2,5 i år 1997 (det vil sige befinder sig på fjerde trin) er blandt andet: [[USA]], [[Canada]], [[Australien]], [[New Zealand]], størstedelen af Europa, [[Bahamas]], [[Puerto Rico]], [[Trinidad og Tobago]], [[Brasilien]], [[Sri Lanka]], [[Sydkorea]], [[Singapore]], [[Kina]], [[Nordkorea]], [[Thailand]] samt [[Mauritius]]. == Femte trin == [[Fil:Stage5.svg|thumb|200px|right|Diagram, som viser femte trin]] Den oprindelige model har kun fire trin, men det bliver mere og mere tydeligt, at der må findes et femte trin for at repræsentere lande, som har gennemgået den økonomiske transition fra industrisamfund til servicesamfund, en såkaldt [[afindustrialisering]]. Lande så som [[Tyskland]], [[Italien]], [[Spanien]], [[Portugal]], [[Grækenland]] og frem for alt [[Japan]] har en fødselsrate, som ligger under dødsraten, og har derfor en faldende befolkningsudvikling. Disse lande bygger sin befolkningsvækst på indvandring. Andre lande, som er blevet ramt af befolkningsmindskning, er blevet ramt hårdt, først og fremmest [[Rusland]], [[Ukraine]] og andre baltiske stater, som er blevet ramt af den hastige økonomiske forandring efter socialismens fald. == Litteratur == * Jürgen Bähr: ''Bevölkerungsgeographie''; Stuttgart, Ulmer 1997, {{ISBN|3-8252-1249-1}} * Reiner Dinkel: ''Demographie'', Band 1: Bevölkerungsdynamik; München, Vahlen 1989, {{ISBN|3-8006-1310-7}} * Adolphe Landry: ''La révolution démographique. Études et essais sur les problèmes de la population''; Paris, INED-Presses Universitaires de France (1982 [1934]) * P. C. Matthiesen: ''Some aspects of the Demographic Transition in Denmark''; København 1970 * Frank W. Notestein: "Population — The Long View," (i: Theodore W. Schultz, Ed., ''Food for the World''. Chicago: University of Chicago Press 1945) * Warren S. Thompson: "Population". ''American Journal of Sociology'' 34(6): 959-975 (1929) == Eksterne henvisninger == * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0021-PDF/nto_3rk_0021_91402.pdf Jensen: "Den samlede Virkning af Dødelighedens og Fødselshyppighedens Aftagen" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 21: 1913)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0108-PDF/nto_0108_85929.pdf P. C. Matthiesen: "Om relevant forskning i den demografiske transitition" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 108; 1970)] ccdwju4jzrk0111ppphmdk5ebygnf8p 0 6448 42818 37917 2026-11-02T10:25:14Z Jcb 8204 42818 wikitext text/x-wiki Et '''byområde''' udgør en [[by]]s område eller et område med bymæssig [[bebyggelse]].<ref>Ordbog over den danske sprog, ordnet.dk</ref> Begrebet skiller sig i forhold til omgivelser ud ved at være vel afgrænset, en sammenhængende bebyggelse med et vist befolkningstal og -tæthed samt virksomhed, der skiller sig ud fra det omgivende, åbne land.<ref>''Ordbog over Det danske Sprog'', opslag: Byomraade; Aagesen, s. 12 og 16; Myhre, s. 9f</ref>. Byområdebegrebet som det kendes i dag kan betegnes som et dynamisk [[statistik|statistisk]] [[by]]begreb, der er efter retningslinjer fra [[FN]] er blevet indført i en lang række lande i verden. Det er sket for bedre at kunne sammenligne byer på tværs af landegrænser. Bl.a. for at kunne måle [[urbanisering]]sgraden i kommuner, regioner og lande. I henhold til de da gældende afgrænsninger for byområder boede i 2007 for første gang mere end halvdelen af jordens befolkning i byområder<ref>[http://www.fvn.no/nyheter/innenriks/article442537.ece "Halvparten av jordas befolkning bor nå i byer" (''Fedrelandsvennen'' 12.02.2007)] (norsk)</ref> Afgrænsningen af byområder ændrer sig ifølge sagens natur hele tiden i takt med, at der bygges nyt (eller sjældnere, at et byggeri nedrives og sporene efter det forsvinder). Derfor vil afgrænsningen af byområder skifte fra gang til gang, når der foretages en ny opgørelse over byområdet og dets befolkning. Dette giver statistikere problemer, når de vil undersøge befolkningsudviklingen for et bestemt byområde, idet denne kan skyldes dels fødselsoverskud, dels tilflytning eller fraflytning, dels indlemmelse af tidligere selvstændige bebyggelser i byområdet. == Afgrænsninger af byområder == I almindelighed er der dog enighed om, at et byområde skal opfylde tre betingelser: #bebyggelsen skal have en vist ''tæthed'', det vil sige at der fastsættes en maximumafstand mellem bygningerne, der dog kan afviges, his særlige forhold taler herfor (store torve og pladser, parker eller lignende), #befolkningens skal have en vis mininimumstørrelse; denne afviger imidlertid betydeligt fra land til land, #befolkningen forudsættes overvejende at ernære sig ved andre næringer end landbrug og fiskeri, det vil sige vareforædling (håndværk og industri) eller tjenesteydelser i bredeste forstand.{{kilde mangler|dato=Uge 9, 2014}} == Den danske byområdedefinition == Den danske byområdedefinition bygger på FN's retningslinier for afgrænsning af byområder.<ref>http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/byopgoerelsen.aspx afsnit 1.2</ref>. Fra 1. januar 2006 er afgrænsningen af byområderne sket ved hjælp af Kort & Matrikelstyrelsens bypolygoner, som angiver bygrænserne ved brug af x-og y-koordinater: ''"Hvornår er en by en by og hvornår ikke?'' ''Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) har, som Danmarks infrastrukturvirksomhed ansvaret for udarbejdelsen af kortdata og for klassifikation af det danske landskab. Siden 1. januar 2006 har KMS leveret omkransningen af byer til Danmarks Statistik (DS).En bebyggelsespolygon dækker over både by og sommerhusbebyggelse og er et udtryk for yderkanten af afgrænsningen mellem en sammenhængende bebyggelse og landområdet baseret på Kort & Matrikelstyrelsens grunddata. Grønne områder, idrætspladser og industri kan indgå i bebyggelsen. At bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. Danmarks Statistik bruger disse polygoner, der markerer grænserne for en bys udbredelse og samtidig definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne, og hvilke der ligger udenfor. Ved at bruge et adresseregister med tilknyttede koordinater kan alle adresser inden for en given polygon identificeres. Fra [[CPR]] hentes oplysninger om antallet af personer på de enkelte adresser. Antallet af indbyggere i et byområde kan på den måde opgøres. [[Danmarks Statistik]] udgiver efterfølgende en byopgørelse, hvor kravet er, at indbyggerantallet er over 200 indbyggere. Kommer en by under 200 indbyggere har det derfor ingen betydning i Kort & Matrikelstyrelsens opfattelse af at det stadig er en by. KMS knytter normalt et stednavn til bypolygonen og har et omfattende stednavneregister, hvis indhold er indsamlet i "marken". Med jævne mellemrum bliver indholdet af stednavneregistret konfereret med den lokale kommune."'' <ref>http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/byopgoerelsen.aspx</ref> Kort og Matrikelstyrelsen har senere skiftet navn til [[Geodatastyrelsen]], men er stadig en afdeling af [[Miljøministeriet]]. Afgrænsninger af det statistiske bybegreb er uens i forskellige lande lige som retningslinjerne for bybegrebet heller ikke er de samme i alle lande. Afgrænsninger omfatter dels samlede ''befolkningstal'', dels en vis ''befolkningstæthed pr kvadratkilometer''. Nogle lande anvender ''juridiske definitioner'' i lighed med de gamle danske købstads- og handelsplads-begreber. Disse forskelle må ses i lyset af de ulige forhold i ulige lande: uens befolkningsstørrelse og -tæthed, uens udviklingstrin i erhvervsøkonomisk henseende, ulige naturgivne vilkår med mere. Til belysning af de store uligheder fra land til land gives en oversigt over de krav til mindstebefolkninger i byområder, som omkring 1980 var i brug i en række lande. [[Fil:Urban_population_in_2005_world_map.PNG|thumb|400px|Kort over den procentvise del af befolkningen, som boede i byområder i 2005.]] {| class="wikitable" |- ! Definition af "byområde" ! Antal lande, der anvender definitionen ! Eksempel |- | under 1.000 | align=center| 4 | Sverige |- | 1.000 - 1.999 | align=center| 7 | Canada |- | 2.000 - 2.999 | align=center| 27 | USA |- | 3.000 - 4.999 | align=center| 11 | Saudi Arabien |- | 5.000 - 7.499 | align=center| 21 | Holland |- | 7.500 - 9.999 | align=center| 1 | Libyen |- | 10.000 eller derover | align=center| 2 | Japan |} ''Note: I denne eksempeloversigt indgår 73 lande'' == Det statistisk-geografiske byområde og det politisk-administrative == [[Fil:Tettsteder_i_Tønsberg.JPG|thumb|300px| Tettstedet [[Tønsberg]] i grønt, med centrumszoner i gråt (de centrale bykvarterer og tre mindre centra). Kommunegrænsen mellem Tønsberg og [[Nøtterøy]] går tværs gennem tettstedet Tønsberg. Tettstedet [[Sem]] ligger helt inden for Tønsberg kommune, mens [[Vear]] (violet) dels ligger i Tønsberg, dels i [[Stokke]]. [[Åsgårdstrand]] ses at ligge på grensen mellem [[Horten]] og Tønsberg. Kort fra [[SSB]]]] Det byområdebegreb, som anvendes af geografer og statistikere, er udviklet, fordi det politisk-administrative bybegreb viste sig at være uheldigt. I ældre tid blev det politisk-administrative bybegreb i Danmark anvendt om købstæder og handelspladser, idet disse var tillagt visse rettigheder i næringsmæssig og politisk henseende (eneret til håndværk og handel i et nærmere afgrænset område, selvstyre og egen retsinstans med mere). Da købstæderne i 1800-tallet begyndte at vokse ud over de administrative grænser og samtidigt nye byer voksede frem i det åbne land, forsøgte man politisk i begyndelsen at tilpasse lovgivningen til de nye tilstande. Det viste sig snart at være uoverkommeligt, og statistikere og geografer udviklede derfor nye begreber for at angive de dele af de bymæssige bebyggelser der ikke hørte under købstæder eller handelspladser: forstæder, stationsbyer med videre. På den anden side rummede de oprindelige købstadskommuner såkaldte [[landdistrikt]]er inden for kommunegrænsen, der ikke var bymæssigt bebyggede<ref>Aagesen, s. 16</ref>. Sådanne forhold kendes fra mange lande. Som et illustrativt eksempel vises Tønsberg i Norge. Ulighederne mellem tettstedet, kommunen og byen [[Tønsberg]] viser hvorfor, der er behov for et statistisk-geografisk bybegreb. Det sammenhængende tæt bebyggede område i Tønsberg-området er delt næsten midt over af en kommunegrænse. Byfjorden og Kanalen var længe en vigtig kommunikationsåre gennem bybebyggelsen, som i 1800-tallet udviklede sig også på Nøtterøy. ''Kommunen Tønsberg'' har store jordbrugsarealer og en stor andel spredt bebyggelse og flere mindre tettsteder, samtidig som næsten halvdelen af ''tettstedet Tønsberg'' ligger i nabokommunen [[Nøtterøy]]. Den administrative grænse mellem Tønsberg og Nøtterøy er tilfældigt trukket i forhold til udviklingen af den tætte bebyggelse, og folketallet i den del af tettstedet Tønsberg, som ligger inden for Tønsberg kommunes grænser bliver derfor mindre interessant som mål for hvor stor, ''byen'' Tønsberg er. Tønsberg blev ca. 1875 tillagt den del af øen Nøtterøy, som vendte mod Kanalen. Senere har den bymæssige bebyggelse strukket sig længere og længere sydover på Nøtterøy således, at det gamle kommunecenter Borgheim ligger inden for tettstedet Tønsberg. For en historiker er de politisk-administrative bygrænser derimod ikke uden betydning, idet de jo medvirker til at fastlægge de rammer, som livet på hver side af grænsen måtte indrette sig efter<ref>Myhre, s. 9</ref>. == Afgrænsninger i forskellige lande == I det følgende skal gives en oversigt over en række landes måde at afgrænse byområder på. === [[Australien]] === I Australien, defineres byområder som bebyggelser med 1.000 indbyggere eller derover og en befolkningstæthed på 200 personer eller mere pr kvadratkilometer. === [[Canada]] === I Canada defineres byområder som bebyggelser med 1.000 indbyggere eller derover. === Danmark === {{uddybende|Bybegrebet i Danmark|Danmarks største byer}} Et byområde er i dag, ifølge [[Danmarks Statistik]]<ref>[http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=766 Varedeklaration]</ref> et begreb, der dækker over en afgrænset, sammenhængende bebyggelse med maksimum 200 meters afstand mellem områdets huse/bygninger. I denne afstandsdefinition medregnes offentlige anlæg som kirkegårde, parker o.l. ikke. Det er ligeledes et krav, at bebyggelsen har mindst 200 indbyggere på selve opgørelsestidspunkt. Et byområde kan – i modsætning til byer – omfavne flere administrative områder. Den samme definition er blevet benyttet siden 1976, der kan dog være udsving pga. manglende kortmateriale tilbage i tiden. En undtagelse fra definitionen er [[Hovedstadsområdet]], som frem til og med 1998 består af hele [[kommune]]r. Fra 1999 er der udskilt byområder indenfor de kommuner som tidligere tilhørte Hovedstadsområdet, hvorved Hovedstadsområdet herefter udgør et mindre areal og indbyggertal. Byopgørelsen fra 1. januar 2006 og frem er gennemført med en ny opgørelsesmetode i forhold til tidligere, idet [[Geodatastyrelsen]]s bebyggelsespolygoner nu anvendes. === England === I England og Storbritannien anvendes begrebet ''urban area''. Den nedre grænse for indbyggertallets størrelse er 1.500. ''Greater London Urban Area'' med omkring 8.3 millioner mennesker er landets største byområde. === [[Estland]] === I [[Estland]] skelnes mellem 4 bytyper: * [[Linn]] (svarer til [[købstad]]). Pr. 1 januar 1992 var der 33 stæder: [[Antsla]], [[Elva]], [[Haapsalu]], [[Jõgeva]], [[Kallaste]], [[Keila]], [[Kilingi-Nõmme]], [[Kiviõli]], [[Kunda]], [[Kuressaare]], [[Kärdla]], [[Maardu]], [[Mustvee]], [[Mõisaküla]], [[Narva]], [[Otepää]], [[Paide]], [[Paldiski]], [[Põltsamaa]], [[Pärnu]], [[Rakvere]], [[Sillamäe]], [[Sindi]], [[Suure-Jaani]], [[Tallinn]], [[Tapa]], [[Tartu]], [[Tõrva]], [[Türi]], [[Valga]], [[Viljandi]], [[Võru]]. * [[Alev]] (svarer til [[flække]] eller [[handelsplads]]). En ''alev'' havde i sovjettiden mindst 2.000 indbyggere, efter den estiske selvstændighed dog mindst 1.000 indbyggere. Pr. 1 januar 1983 havde Estland 24 ''alev''-er, pr. 1 januar 1992 20, og ifølge cirkulære af 12.03.2006 10 ''alev''-er: [[Aegviidu]], [[Järva-Jaani]], [[Järvakandi]], [[Kohila]], [[Kohtla-Nõmme]], [[Lavassaare]], [[Märjamaa]], [[Pärnu-Jaagupi]], [[Tootsi]] og [[Vändra]]. * [[Alevik]] (svarer til bymæssig bebyggelse/[[by]]). Fra 1974 skulle en alevik have mindst 300 indbyggere. * [[Küla]] (svarer til [[landsby]]). Det skal hertil bemærkes, at den estiske befolkningsstatistik opgør indbyggertallet selv i små landsbyer og her tager udgangspunkt i ejerlavet = den administrative grænse, ikke tætbebyggelse. Estland er opdelt i sognekommuner (estisk: [[vald]]), flækker (estisk: alevid) og købstæder (estisk: linnad). Landet har forgæves forsøgt at gennemføre en kommunalreform, men lader for tiden kommunesammenlægninger ske frivilligt, idet der ydes ekstra tilskud til sammenlagte kommuner. I de senere år er flere små byer og enkelte købstæder blevet sammenlagt med omgivende sognekommuner. Derved er selvstyret i de små bysamfund (Alev, Linn) reelt blevet erstattet af kommunalbestyrelser i de nye, sammenlagte kommuner. Hovedstaden Tallinn har foruden et fælles byråd tillige et antal [[bydelsråd]] med en uklar og ret svag stilling. === Finland === Finland har ved fastlæggelsen af finske byområder (finsk: ''taajama'', svensk: ''tätort'') henholdt sig til de fællesnordiske retningslinjer. I ældre tid skelnede man i Finland mellem: * Kaupunki ([[købstad]]), hvorved forstås privilegerede byer med selvstyre. En del af disse var stabelstæder med ret til sejlads og handel med udlandet, andre ikke.<ref>Jutikkala, s. 100</ref> * Kauppala (købing) stammende fra og svarende til det svenske ''[[köping]]'', det vil sige steder med handel tilladt for handlende fra en nærliggende stad. * Esikaupunki (svensk: ''förstad'', [[forstad]]), der i Finland for alvor voksede frem i 1800-tallet og som regel i form af træhuse (hvorimod huse i købstæderne oftest var opførte i sten) med stor brandfare, desuden manglende vandforsyning og kloakering, hvilket bidrog til svækkelser af sundhedstilstanden.<ref>Jutikkala, s. 106f, 113-116</ref> * Fabrikssamhällen (svensk, ''fabriksbyer''), der opstod omkring fabriksanlæg, som udnyttede Finlands utallige vandstrømme og [[vandfald]] som led i deres fremstillingsmåde. De fabrikker, der således gav anledning til opkomst af nye bysamfund, var [[savværk]]er, [[jernværk]]er, [[glasværk]]er, [[spinderi]] eller [[væveri]].<ref>Jutikkala, s. 95, 101</ref> * Rautatieasula (svensk: ''stationssamhällen'', [[stationsby]]er), der udviklede sig i tilknytning til jernbanenettets udbygning. En del stationsbyer udviklede sig i gamle kirkelandsbyer (''kirkonkylä''), andre i hidtil stort set ubebyggede områder. Flere af disse steder opnåede tillige status af köping og dermed muligheden for at udvikle oplandstjenester.<ref>Jutikkala, s. 116f</ref> === [[Folkerepublikken Kina]] === I Kina defineres byområder som områder med en befolkningstæthed på 1.500 personer pr kvadratkilometer. For områder med lavere befolkningstæthed udskilles samledes bydannelser som bymæssige. === Frankrig === I Frankrig anvendes udtrykket ''unité urbaine''. Der kræves mindst 2.000 indbyggere og en størsteafstand mellem bygningerne på 200 meter. Frankrig har et forvaltningssystem med små kommuner, og en ''unité urbaine'' defineres uafhængigt af kommunegrænser. === [[Japan]] === I Japan defineres byområder som steder med en befolkningstæthed på mindst 4.000 indbyggere pr kvadratkilometer. === [[New Zealand]] === I New Zealand defineres en by som en samlet bebyggelse med mindst 1.000 indbyggere. === [[Norge]] === I Norge defineres ''tettsted'' på samme måde som det danske byområde, med det undtagelse af, at afstanden mellem husene højst må være 50 m. Men skønsmæssigt kan det tillades, at afstanden er større, når det gælder husgrupper inden for et større tettsteds influensområde. Alligevel tillades naturlige huller i bebyggelsen i forbindelse med parker, veje, dyrket jord med mere. Ubeboede huse, som benyttes af næringslivet, regnes med i tettstederne, men jordbrugsbygninger regnes ikke med. Begrebet ''tettsted'' blev indført i norsk af geografen [[Hallstein Myklebost]] i [[1950-tallet|1950-erne]] som led i arbejdet med at studere [[urbanisering]]sprocessen. Begrebet var en fornorskning af det svenske ''tätort'', som da allerede var taget i brug. Begrebet blev udviklet som et alternativ til det administrative [[by]]begreb, som var rådende i første halvdel af 1900-tallet i Norge. ''Byer'' blev da defineret ud fra sine ''administrative'' grænser og ''formelle rettigheder''. De gamle byer havde ofte ret snævre grænser. Disse var ofte knyttet direkte til overgangen mellem tæt bebyggelse og mere spredt bebyggelse. Sådanne steder var skabt i en tid, da folk bevægede sig til fods. I 1950-erne var mange gamle byer vokset langt ud over deres administrative grænser. Samtidig var mange nye bymæssige bebyggelser opstået der, hvor der før var landlige omgivelser. De sammenhængende byområder fulgte derfor ikke nødvendigvis de administrative grænser. Det var vanskelig at skaffe statistik for at studere urbaniseringsprocessen, som var en vigtig del af samfundsudviklingen. Begrebet blev straks en del af det gængse norske sprog som en benævnelse for en tæt bebyggelse med et urbant præg – også og ikke mindst for sådanne, hvor det alligevel ville falde unaturligt at bruge begrebet by. Denne alternative forståelse af begrebet er – for de fleste nordmænd – blevet den mest almindelige måde at bruge begrebet på. I Norge skelnede man i ældre tid mellem følgende tettsteder eller bymæssige bebyggelser: *[[Norske købstæder|Kjøbstad]] (købstad) *[[Bjergstad|Bergstad]] (bjergstad eller mineby) *[[Ladested]] (ladeplads) *[[Fiskevær]] (fiskerleje) *[[Uthavn]] (udhavn) Under [[urbaniseringen i Norge]] fra midten af 1800-tallet tilkom yderligere: *[[Forstad]] *[[Stationsby|Stasjonsby]] (stationsby) === [[Polen]] === I Polen defineres byområder som områder med status af "by" eller stad, (miasta). Dette kan sammenlignes med forholdene i Danmark til [[1901]], hvor kun købstæder og [[handelsplads]]er havde status som bymæssige områder. === [[Sverige]] === Byområder i Sverige (svensk: ''tätorter'') defineres som i Danmark som samlede bebyggede områder med mindst 200 indbyggere. Desuden har man en gruppe af hus- eller gårdsamlinger (''[[småort]]'') med 50-199 indbyggere og højst 150 m mellem husene. De svenske tätorter bliver uformelt inddelt i 4 klasser efter deres historiske baggrund og karakter. I ældre tid (1800-tallet og senere) skelnede man i Sverige således mellem: *købstad (svensk: ''[[stad (Sverige)|stad]]'', flertal ''städer''), *handelsplads (svensk: ''[[köping]]'') som regel med selvstyre, *bydannelser uden selvstyre (svensk: ''[[municipalsamhälle]]''), herunder stationsby (svensk: ''stationssamhälle'' eller ''järnvägssamhälle'') samt *bydannelser i tilknytning til landlige fabrikker (svensk: ''komplementsamhälle''). Grænserne mellem de ulige typer bestod i omfanget at de love og bestemmelser, hvis gyldighed var udstrakt til dem.<ref>Öhngren, s. 274</ref> I [[1900]] blev der for første gang indhentet oplysninger om ''köpingsliknande samhällen'', hvilke i [[1910]] skiftede navn til ''tättbebyggda samhällen på landsbygden''. Fra [[1920]] til [[1945]] blev hele befolkningen i de formelle bykommuner regnet som byboere, og i oveni havde man såkaldte ''befolkningsagglomerationer'' med mindst 200 indbyggere i landkommunerne. Det næste skridt var at opdele bykommunerne i områder med bymæssig bebyggelse og spredt bebyggelse. I 1930 blev begrebet ''tätort'' taget i brug. Betegnelsen "''centralort''" betegner hovedbyen i en kommune. Fra [[1965]] anvendtes et tettstedsbegreb svarende til det norske, men man holdt sig strengt til den fælles nordiske definition med en mindstegrænse på 200 meter mellem husene. Fra [[1971]] ophørte særstilling i lovgivningsmæssig henseende for bykommuner i Sverige, og dermed blev alle kommuner ligestillede. === [[USA]] === I USA findes to typer af byområder: betegnelsen "urbaniseret område" (''Urban area'') betegner et byområde med 50.000 indbyggere eller derover. Byområder med under 50.000 indbyggere kaldes "urbane samlinger" (''urban clusters''). Urbaniserede områder blev først udpeget i USA i folketællingen for 1950 census, mens "urban clusters" tilkom ved folketællingen år 2000. Der findes 1.371 byområder i USA med over 10.000 indbyggere. USAs statistiske bureau (The US Census Bureau) definerer et byområde som områder med en befolkningstæthed på mindst 1.000 personer pr square mile (= 386 pr kvadratkilometer). Omkring 70% af befolkningen i USA lever i eller omkring bykoncentrationer. == Noter == {{Reflist}} == Litteratur == * Aage Aagesen: "Befolkningen" (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961) * Eino Jutikkala: "Finland. Städernas tillväxt och näringsstruktur" (''Urbaniseringsprocessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977, s. 95-125) * Jan Eivind Myhre: "By", "Tettsted", "Urbanisering" – En innledning (''Urbaniseringsprocessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977, s. 9-12) * Maurice Yeates & Barry Garner: ''The North American City'' (3 udgave, 1980) * Bo Öhngren: "Urbaniseringen i Sverige 1840-1920", i: Grethe Authén Blom (red.): ''Urbaniseringsprosessen i Norden 3: Industrialiseringens første fase''; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø; {{ISBN|82-00-01666-8}} (svensk) * ''Eesti A&O'' (Tallinn 1993) == Eksterne henvisninger == *[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=byomr%C3%A5de ''Ordbog over Det danske Sprog''; opslag: Byomraade] *[http://www.ssb.no/emner/01/01/20/rapp_200412/rapp_200412.pdf Erik Engelien og Margrete Steinnes: ''Utprøving av nordisk tettstedsdefinisjo fredxag er en by der er store thmhd9qp1fhctcvoddt0pdbyfven83a 0 6466 42806 41052 2026-11-02T10:14:43Z Jcb 8204 42806 wikitext text/x-wiki [[Fil:Quechuawomanandchild.jpg|thumb|højre|[[Quechua]] kvinde og barn i [[Andesbjergene]] i [[Peru]]]] [[Fil:Amerikanska folk, Nordisk familjebok.jpg|thumb|450px|'''"Amerikanske folk"''' fremstillet på en oprindelig tysk planche gengivet i ''[[Nordisk familjebok]]'' fra 1904. <br /> [[Fil:Amerikanska folk, guide.svg|250px]] <br />Billedforklaring:<br />1. [[Aleuter]]; 2. ; 3. 4. [[Inuitter]] (kvinde og mand); 5; 6. Crow; 7. [[Sortfod-sammenslutningen|Sortfod]]; 8. [[Ojibwa]]; 9. 10. ; 11. [[Shoshone]]; 12. [[Sioux|Dakota-sioux]]; 13. ; 14. [[Mandanere]]; 15. [[Apache]]; 16. [[Puebloindianer]]; 17. Meksikansk indianer; 18. ; 19. [[Omagua]]; 20. 21. [[Aimoréfolket]] (mand og kvinde); 22. 23. [[Tikuna]]folket (mand og kvinde); 24; 25. Peruaner fra [[Cerro de Pasco]]; 26. ; 27. ; 28; 29. [[Moxofolket]]; 30; 31. Urfolk fra [[Patagonia]]; 32. [[Mapuche]]; 33. [[Ildlændere]];]] '''Amerikas oprindelige folk''' (''indianere'' og ''[[inuit]]ter'') betegner de [[folkeslag]] som har beboet de [[amerika]]nske kontinenter fra før den [[Europa|europæiske]] [[koloni]]sering. Den første befolkning af det Amerikanske kontinent skete formentlig for ca. 14.000 år siden da jæger-samler grupper krydsede [[Bering-landbroen]] i den sidste del af Wisconsin [[istid]]en. Ganske hurtigt spredtes disse første befolkninger sig gennem Amerika og etablerede sig især langs vestkysten. Omkring 3000 fvt. opstod komplekse civilisationer i [[Mesoamerika]] ([[Olmekerne]], [[Maya]], [[Zapotekere]]) og [[Sydamerika]] (Caral Supe, Norte Chico, [[Chavín]]). Indianske civilisationer i Mesoamerika udviklede et højt teknologisk stadie og opfandt selvstændigt skrift, matematik, monumental arkitektur. Den måske første kontakt mellem indianerne og europæere skete, da [[Leif den Lykkelige]] nåede Nordamerika, eller Vinland, i år 1002. Vikingerne blev jaget på flugt af de indianske befolkninger{{kilde mangler|dato=Uge 46, 2014}} som de kaldte [[skrællinger]], og koncentrerede sig derefter mere om at kolonisere ubeboede dele af Grønland. I det 15. århundrede ankom [[Christoffer Columbus]] til de [[Karibien|karibiske øer]] og besøgte kystlinjen ved det Nordamerikanske kontinent, hvilket satte gang i en eksplosiv kolonisering, der decimerede den indianske befolkning i Karibien i løbet af få årtier. Conquistadorene [[Hernán Cortés]] og [[Francisco Pizarro]] erobrede [[Aztekerriget]] i det nuværende Mexico og [[Inkariget]] i det nuværende Peru, Chile og Bolivia. I [[Canada]] anvender man nu generelt det udtrykket ''First Nations/Premières Nations'' (de første nationer), når man taler om de oprindelige amerikanske folk. I [[Alaska]] er udtrykket ''Alaskan Native'' (indfødt fra Alaska) dominerende af juridisk-lovmæssige grunde samt på grund af tilstedeværelsen af [[inuit]]-, [[yupik]]- og [[aleut]]-folkene. I resten af [[USA]] er den politisk korrekte betegnelse nu ''Native Americans'' (''indfødte'' (eller ''hjemmehørende'', ''naturlige'') ''amerikanere''), i stedet for blandt andet ''[[De fem civiliserede stammer]]'' og betegnelsen ''redskins'', der fortsat benyttes i navnet for det amerikanske fodboldhold ''[[Washington Redskins]]''. == Befolkninger i Mellem- og Sydamerika == I [[Latinamerika]] er [[Mexico]] og [[Peru]] de lande, der har de største indianske befolkning, med ca. 10 millioner eller lige under 10% af befolkningen i [[Mexico]], og 13,5 millioner i Peru. De oprindelige folk udgør officielt flertallet af befolkningen i [[Bolivia]] og [[Guatemala]], men de absolutte befolkninger udgør kun ca. 5,5 millioner i Bolivia og 4,5 millioner i Guatemala. Der er også betydelige indianske befolkninger i andre Latinamerikanske lande såsom [[Brasilien]], [[Chile]], [[Venezuela]], [[Colombia]], [[Panama]], [[El Salvador]], [[Honduras]], [[Nicaragua]], [[Argentina]] og [[Paraguay]]. De største nulevende befolkningsgrupper i Sydamerika er [[aymara]] og [[quechua (folk)|quechua]], der primært lever i [[Andes]]regionen. == Historie == === Indvandring til Amerika === [[Fil:Spreading homo sapiens la.svg|thumb|450px|Kort over [[tidlige menneskelige folkevandringer]]<ref>Burenhult, Göran (2000): ''Die ersten Menschen'', Weltbild Verlag, {{ISBN|3-8289-0741-5}}</ref>]] Detaljerne vedrørende den [[Palæoindiansk_kultur|palæo-indianske]] indvandring til og gennem Amerika, herunder tidspunkter og rejseruter, er fortsat emne for pågående forskning og akademisk diskussion.<ref name="Pauketat2012">Pauketat, Timothy R. (2012): [http://books.google.com/books?id=yf8j0b7gLvUC&pg=PA86 ''The Oxford Handbook of North American Archaeology'']. Oxford University Press. {{ISBN|978-0-19-538011-8}]. s. 86</ref><ref name="CordellLightfoot2008">Cordell, Linda S.; Lightfoot, Kent; McManamon, Francis; Milner, George (2008): [http://books.google.com/books?id=arfWRW5OFVgC&pg=RA3-PA249 ''Archaeology in America: An Encyclopedia''] '''4'''. ABC-CLIO. {{ISBN|978-0-313-02189-3}}. s. 3</ref> I henhold til [[arkæologi]]ske og [[Genetik|genetiske]] beviser, var Nord- og Latinamerika de sidste kontinenter, som blev befolkede af menneskeheden.<ref name="Pauketat2012"/> I løbet af [[Wisconsin-istiden]], 50.000-17.000 år siden, blev [[havniveau]]et så lavt, at det gjorde det muligt for mennesker at bevæge sig over [[Beringlandbroen]], som da forbandt [[Sibirien]] i det nordøstlige Asien med [[Alaska]] i nordvestlige Nordamerika.<ref>[https://www.cambridgedna.com/genealogy-dna-ancient-migrations-slideshow.php?view=step7 «An mtDNA view of the peopling of the world by Homo sapiens»]. ''Cambridge DNA Services''. 2007. Arkivert fra [http://web.archive.org/web/20110511091253/https://www.cambridgedna.com/genealogy-dna-ancient-migrations-slideshow.php?view=step7 originalen] den 11. mai 2011</ref><ref name=Goebel>Goebel, T.; Waters, M.R.; O'Rourke, D.H, (2008): [http://www.centerfirstamericans.com/cfsa-publications/Science2008.pdf «The Late Pleistocene Dispersal of Modern Humans in the Americas»] (PDF) i: ''Science (The Center for the Study of First Americans)'' '''319''' (5869), s. 1497–502. doi:[https://dx.doi.org/10.1126%2Fscience.1153569 10.1126/science.1153569]. PMID [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18339930 18339930]</ref> Alaska var [[Refugium (økologi)|isfrit]] grundet beskedent snefald, hvilket gjorde det muligt for en mindre befolkning at eksistere. [[Indlandsis]]en dækkede det meste af Nordamerika under [[kvartær]]tiden og forhindrede [[Nomade|nomadisk]] bosætning og begrænset den til Beringlandbroen i tusindvis af år.<ref>[http://www.nytimes.com/2014/03/13/science/linguistic-study-sheds-new-light-on-peopling-of-north-america.html?ref=science «Pause Is Seen in a Continent’s Peopling»]. ''New York Times''. 13. mars 2014.</ref><ref>Pielou, E.C. (1991): [http://books.google.ca/books?id=MO4QFKshlVcC&lpg=PP1&dq=fter%20the%20Ice%20Age%20%3A%20The%20Return%20of%20Life%20to%20Glaciated%20North%20America&pg=PP1#v=onepage&q&f=true ''After the Ice Age : The Return of Life to Glaciated North America'']. University Of Chicago Press. {{ISBN|0-226-66812-6}}.</ref><ref name="Genetic">[http://phys.org/news169474130.html «The peopling of the Americas: Genetic ancestry influences health»]. ''Scientific American'' 14. august 2009</ref> [[Genetik|Genetiske]] undersøgelser af urbefolkningen antyder, at de første bosættere i Amerika delte en enkelt mindre befolkning, som de nedstammer fra, en som udviklede sig i isolation, begrænset til Beringlandbroen.<ref name="SpencerWells2">Wells, Spencer; Read, Mark (2002): [http://books.google.com/books?id=WAsKm-_zu5sC&lpg=PP1&dq=The%20Journey%20of%20Man&pg=PA138#v=onepage&q&f=true ''The Journey of Man – A Genetic Odyssey'']. Random House. {{ISBN|0-8129-7146-9}}. s. 138–140</ref> Denne isolation i og ved Beringlandbroen kan have varet mellem 10.000 og 20.000 år.<ref>Than, Ker (2008): [http://news.nationalgeographic.com/news/2008/02/080214-america-layover.html «New World Settlers Took 20,000-Year Pit Stop»] i: ''National Geographic Society''.</ref><ref>Sigurğardóttir, S.; Guicher, J.R.; Stefansson, K.; Donnelly, P. (2000): [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1378010 «The mutation rate in the human mtDNA control region»] i: ''Am J Hum Genet'' '''66''' (5), s. 1599–609. doi:[https://dx.doi.org/10.1086%2F302902 10.1086/302902]. PMC [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1378010 1378010]. PMID [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10756141 10756141].</ref><ref>Viegas, Jennifer: «First Americans Endured 20,000-Year Layover» i: [http://news.discovery.com/ ''Discovery News'']. Sitat: «Archaeological evidence, in fact, recognizes that people started to leave Beringia for the New World around 40,000 years ago, but rapid expansion into North America didn't occur until about 15,000 years ago, when the ice had literally broken.»</ref> Omkring 16.500 år siden begyndte isbræerne at smelte og gjorde det efterhånden muligt for denne befolkning at bevæge sig syd over og øst over ind i Canada og videre.<ref name="CordellLightfoot2008"/><ref>Dyke, A.S.; Moore, A.; & Robertson, L. (2003): [http://geopub.nrcan.gc.ca/moreinfo_e.php?id=214399 ''Deglaciation of North America.''] Geological Survey of Canada Open File, 1574. (32 digitale kart i skala 1:7 000 000 med medfølgende digital kronologisk database og en poster (to ark) med fullstendig kartserie.)</ref><ref>Jordan, David K (2009): [http://www.anthro.ucsd.edu/~dkjordan/arch/beringia.html «Prehistoric Beringia»]. Universitetet i California-San Diego.</ref> Disse folk formodes at være blevet fulgt af flokke af [[pleistocen]]tidens nu uddøde [[megafauna]] (store dyr som eksempelvis [[mammut]]) langs de isfrie korridorer, som åbnede sig.<ref name="Genetic"/> Andre rejseruter, som kan have ført til indvandring, enten til fods eller i primitive både, ville have gået langs [[Stillehavet]]s nordvestlige kyst til Sydamerika.<ref>Fladmark, K. R. (2. januar 1979): [http://www.jstor.org/discover/10.2307/279189?sid=21105862025471&uid=3738744&uid=4&uid=2 «Alternate Migration Corridors for Early Man in North America»] i: ''American Antiquity'' '''44''' (1), s. 55-69; JSTOR 279189.</ref> Bevis på det siste ville ha vært dekket av økning av havnivået til mer enn 120 meter siden siste istid.<ref>[http://www.realclimate.org/index.php/archives/2009/01/sea-will-rise-to-levels-of-last-ice-age/ 68 Responses to "«Sea will rise 'to levels of last Ice Age»], Center for Climate Systems Research, Columbia University</ref> [[Fil:Glyptodon old drawing.jpg|thumb|right|[[Palæoindiansk_kultur|Palæo-indianere]] jager en [[Glyptodont]], uddød [[Gomlere|gomledyr]].]] Tidsrækkevidden på 40.000–16.500 er vanskelig at begrænse nøjagtig og er åben for akademisk diskussion.<ref name="Pauketat2012"/><ref name="CordellLightfoot2008"/> Hvad, som er fastlagt,er følgende: * En oprindelse i [[Centralasien]]. * Udstrakt indvandring og bosætning i Nord- og Sydamerika ved slutningen af sidste istid, en gang mellem 16.000–13.000 år før nu. [[Cloviskulturen]], den tidligste bestemt daterede forhistoriske [[Palæo-indianere|palæo-indianske]] kultur i Amerika, opstod en gang omkring 11.500 f.Kr. ([[Kulstof 14-datering|Kulstof 14-dateret]])<ref>[http://www.enotes.com/arch-encyclopedia/rcybp The Concise Oxford Dictionary of Archaeology]. ''Enotes.com''.</ref> modsvarende for mellem 13.500 til 13.000 kalenderår siden. I [[2014]] blev [[autosom]]al [[DNA]] af et barn, som er 12.500+ år gammelt, sekvenseret; barnet blev fundet i [[Montana]] i nærheden af flere levninger, som tilknyttes cloviskulturen.<ref name="Rasmussen">Rasmussen, M.; Anzick, S. L. et al. (13. februar 2014): «The genome of a Late Pleistocene human from a Clovis burial site in western Montana» i: ''Nature'' '''506''' (7487), s. 225–229. doi:[https://dx.doi.org/10.1038%2Fnature13025 10.1038/nature13025]. PMID [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24522598 24522598].</ref> Disse data indikerede, at dette individ var fra en befolkning, som direkte var forfædre til nutidens urbefolkning i Nord- og Sydamerika. Implikationen her er, at der var en tidlig divergens mellem befolkningerne mellem nordlige og centrale og sydlige Amerika. Hypotesen, som hævder, at der var indvandringer ''senere'' end cloviskulturen, er blevet udelukket.<ref name="Rasmussen"/> Tilsvarende har skelettet af en teenagepige (døbt "Naia" efter en vandnymfe fra [[græsk mytologi]]) fundet i [[2007]] i et oversvømmet grottesystem i [[Sistema Sac Actun]] øst på [[Yucatán-halvøen|Yucatánhalvøen]] i [[Mexico]]. Hendes [[DNA]] er blevet undersøgt og ved at være 13.000 år gammel er hun betragtet som det ældste genetisk intakte skelet, som er fundet på den vestlige hemisfære. Hendes DNA indikerer, at hun var af en afstamning som var afledt fra Asien og er i overensstemmelse med DNA i nutidens urbefolkning.<ref>[http://www.abc.net.au/news/2014-05-16/13000-year-old-skeleton-found-in-mexican-cave/5456472 «13,000-year-old skeleton found in Mexican cave oldest ever uncovered in western hemisphere: study»], ''ABC Online'', 16. maj 2014</ref> Redskaber fremstillet af sten, især skrabere og pile- og spydspidser, er de fremmeste arkæologiske beviser på menneskelig aktivitet i Nord- og Sydamerika. [[Lithisk analyse]], [[stenalder]]menneskenes teknik på at slå flækker af stenredskaber for at spidse og bearbejde dem, er den teknik, som benyttes af arkæologer for at klassificere kulturepoker i den forhistoriske tid.<ref name="Method">Willey, Gordon & Phillips, Philip (1958): [http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=6136197 «Method and Theory in American Archaeology»], Universitetet i Chicago. Digitalisert online av Questia Media</ref> === Førcolumbiansk tid === [[Fil:Langs N.Amer.svg|thumb|left|300px|Urbefolkningens sprogfamilier i Nordamerika.]] Førcolumbiansk tid omfatter alle perioder i forhistorisk og historisk tid i Nord- og Sydamerika før den første kontakten, invasionen og indvandringen fra Europa og senere Afrika gjorde sig gældende med sin indflydelse. Det er en tid, som strækker sig fra den oprindelige bosætning i [[Palæolitikum|senpalæolitisk tid]] og frem til [[Europæisk kolonisering af Amerika|den europæiske kolonisering]] under [[tidlig moderne tid]]. Formodentlig var [[Leif den Lykkelige]] den første europæer, som opdagede og gik i land i Amerika omkring år [[1000]] i et område, som han kaldte [[Vinland]] og som senere blev kaldt [[Newfoundland]]. Hans ekspeditioner resulterede i flere bosætninger, men ingen som blev vedvarende, og de fik således ingen betydning for den eksisterende befolkning på kontinentet.<ref>Ingstad, Helge (1959): ''Landet under Leidarstjernen'', Oslo, s. 253–272.</ref> Mens man teknisk set refererer til tiden før Christoffer Columbus' sørejser i tiden [[1492]] til [[1504]], i praksis indebærer begrebet almindeligvis historien for de amerikanske urfolks kulturer frem til europæerne enten erobrede eller betydeligt påvirkede dem, selv om dette skete tiår eller selv århundreder efter Columbus' første landgang.<ref>Fernández-Armesto, Felipe (1987): ''Before Columbus: Exploration and Colonisation from the Mediterranean to the Atlantic: 1229-1492. New studies in medieval history series''. Basingstoke, Hampshire: Macmillan Education. {{ISBN|0-333-40382-7}}. OCLC [https://www.worldcat.org/oclc/20055667 20055667].</ref> "Førcolumbisk" er benyttet særlig ofte i kontekst med de store stedegne civilisationer i Amerika, særlig de i Mesoamerika ([[olmekere]], [[toltekere]], [[teotihuacán]]ere, [[zapotekere]], [[mixtekere]], [[aztekere]], [[Mayakulturen|mayaerne]]) og de i [[Andes]]bjeergene ([[Inkariget|inkaerne]], [[moche]]re, [[Muisca|muiskaere]], [[kañariere]]). [[Fil:Indigenous peoples americas 1535.png|thumb|right|Etniske grupper i tiden omkring 1300-1535 e.Kr.]] Mange førcolumbianske civilisationer etablerede væsenstræk og kendetegn, som omfattede faste eller urbane bosætninger (storbyer), jordbrug, civile og monumental arkitektur og komplekse sociale hierarkier.<ref>Sorenson, John L.; Carl L. Johannessen (2006): «Biological evidence for pre-Columbian transoceanic voyages» i: Mair, Victor H. red.: ''Contact and Exchange in the Ancient World. Perspectives on the global past series''. Honolulu: University of Hawaiʻi Press. {{ISBN|0-8248-2884-4}}. OCLC [https://www.worldcat.org/oclc/62896389 62896389]. s. 238–297</ref> En del af disse civilisationer var længe forsvundet før den første betydelige europæiske ankomst i slutningen af 1400- og begyndelsen af 1500-tallet, og er kendt kun gennem [[Mundtlig litteratur|mundtlige fortællinger]] og via arkæologiske undersøgelser. Andre var samtidige med denne periode og er også kendt fra historiske vidnesbyrd fra datiden. Nogen få, som mayaerne, olmekere, mixtekere og [[nahua]]folket, havde egne skriftlige nedtegnelser. Imidlertid var de europæiske kolonister, særlig de spanske [[conquistador]]er, på denne tid optaget med at fjerne og ødelægge alle spor af ikke-kristne trosforestillinger og brændte mange førcolumbianske skriftlige nedtegnelser. Kun nogen få dokumenter forblev skjulte og overlevede, og efterlod sig samtidig historie med glimt fra en oldtidskultur og kundskab. I henhold til både den oprindelige amerikanske og europæiske redegørelser og dokumenter havde de amerikanske civilisationer på den tid, europæerne kom, opnået mange og store præstationer.<ref>Wright, Ronald (2005): ''Stolen Continents: 500 Years of Conquest and Resistance in the Americas'', Boston, MA: Houghton Mifflin. {{ISBN|0-618-49240-2}}. OCLC [https://www.worldcat.org/oclc/57511483 57511483].</ref> Eksempelvis byggede aztekere en af de største byer i verden, [[Tenochtitlan]], oldtidsbyen på det samme sted, hvor senere [[Mexico by]] ligger, og havde en beregnet befolkning på omkring 200.000 indbyggere. Amerikanske civilisationer havde også store præstationer inden for [[astronomi]] og [[matematik]]. [[Domestisering]]en af [[majs]] eller korn krævede tusindvis af år med selektiv forædling. Både [[inuiter]]ne, urbefolkningen i Alaska og det nordlige Canada og amerikanske indianere har [[Skabelsesmyte|ophavsmyter]], som fortæller et mangefold af fortællinger om ophavet af de respektive folk. En del har "altid været der" eller blev skabt af guder eller dyr, en del indvandrede fra et særskilt kompaspunkt, og andre kom fra "over havet".<ref>Erdoes, Richard; Ortiz, Alfonso, red. (1985): ''American Indian Myths and Legends''. Pantheon.</ref> === Den europæiske kolonisering === [[Fil:North American cultural areas.png|thumb|Kulturelle områder i Nordamerika på den tid, da europæerne ankom.]] Den europæiske kolonisering af Nord- og Sydamerika ændrede for altid levevilkårene og kulturerne hos de eksisterende folk på kontinenterne. Selv om den nøjagtige størrelse af befolkningen før europæerne ankom er ukendt, har forskere beregnet, at de indfødte befolkninger blev formindsketde med mellem 80 og 90 % i løbet af de første hundrede år. Den vigtigste årsag var sygdomme. Kontinenterne blev hærgede af [[epidemi]]er af sygdomme som [[kopper]], [[mæslinger]] og [[kolera]]. Disse sygdomme blev ført over af europæere og spredte sig hurtigt i de nye områder, selv der hvortil hvide endnu ikke var nået. Urbefolkningen led under høj dødelighed grundet, at de ikke havde [[immunforsvar]] mod de for dem ukendte sygdomme. Tabene af liv førte til konflikter mellem kolonisterne og de indfødte. Kolonisterne bedrev også jævnlige massakrer på den indfødte befolkning og gjorde dem til [[slave]]r.<ref>Martin, Stacie E (2004): «Native Americans» i: Shelton, Dinah: ''Encyclopedia of Genocide and Crimes against Humanity''. Macmillan Library Reference. s. 740–746.</ref><ref>Stannard, David E. (1993): ''American Holocaust:The Conquest of the New World: The Conquest of the New World''. Oxford University Press, USA. {{ISBN|978-0-19-508557-0}}.</ref> I henhold til [[Bureau of the Census|Det amerikanske folketællingsbyreau]] (1894) førte [[indianerkrigene]] i USA i [[1800-tallet]] til, at omkring 19.000 hvide blev dræbt og omkring 30.000 indianere.<ref>Thornton, Russell (1990): ''American Indian Holocaust and Survival: A Population History since 1492''. University of Oklahoma Press. {{ISBN|978-0-8061-2220-5}}, s. 48.</ref> [[Fil:Reconstruction of Taino village, Cuba.JPG|thumb|Rekonstruktion af en tainolandsby på Cuba.]] Den første gruppe af urbefolkningen, som mødte Columbus, var de omkring 250.000 fra [[taino]]folket på [[Hispaniola]], øst for [[Cuba]]. De repræsenterede den dominerende kultur i [[Antillerne]] og [[Bahamas]]. I løbet af de næste 30 år var henved 70 % af tainoerne udryddet.<ref name=Histoire>«Espagnols-Indiens: le choc des civilisations» i: ''L'Histoire'', n°322, Juli–august 2007, s. 14–21</ref> De havde ingen immunitet mod sygdommene fra Europa, og udbrud af [[mæslinger]] og [[kopper]] hærgede befolkningen.<ref>[http://www.webcitation.org/query?id=1257008292443871 Smallpox Through History]. Arkivert fra [http://encarta.msn.com/media_701508643/Smallpox_Through_History.html originalen] den 31. oktober 2009.</ref> Samtidig blev de også straffedet for at modsætte sig tvangsarbejde, til trods for tiltag foretaget af ''[[encomienda]]'', et formynderskabssystem under den spanske kolonisering for at trygge arbejdskraften mod andre indianerstammer og samtidig indoktrinere urbefolkningen i den katolske tro.<ref>Rodriguez, Junius P. (2007): [http://books.google.com/?id=h86YKfO-9RgC&pg=PA184&dq=enriquillo+revolt#v=onepage&q=enriquillo%20revolt&f=false ''Encyclopedia of slave resistance and rebellion''], bind 1. {{ISBN|978-0-313-33272-2}}.</ref> Slavetilværelsen førte til et sidste stort tainooprør. Ved 1507 var de omkring 60.000 og ved 1548 var den oprindelige befolkning mindre end 500 mennesker.<ref>Raudzens, George (2003): [http://books.google.com/books?id=_PFSc4kCyxcC&pg=PA41 ''Technology, Disease, and Colonial Conquests, Sixteenth to Eighteenth Centuries'']. Brill. {{ISBN|978-0-391-04206-3}}. s. 41</ref> I 1530-erne kunne spaniolerne rapportere tilbage til de spanske myndigheder, at der ikke længere fandtes nogen tilbage af tainofolket.<ref>Poole, Robert M. (oktober 2011): [http://www.smithsonianmag.com/people-places/what-became-of-the-taino-73824867/ What Became of the Taíno?], ''Smithsonian Magazine''</ref><ref>[http://www.healing-arts.org/spider/tainoindians.htm The Taino Indians: Native Americans of the Caribbean]</ref> ''Leyes de Burgos'', "lovene i Burgos", 1512-1513, var det første forsøg på at kontrollere de spanske kolonisters opførsel i Amerika med lovgivning, især i forhold til de indfødte. Lovene forbød mishandling af indfødte og støttede konvertering til katolicismen.<ref>[http://faculty.smu.edu/bakewell/BAKEWELL/texts/burgoslaws.html «Laws of Burgos, 1512-1513»]. ''Faculty.smu.edu''.</ref> I praksis blev det vanskeligt for den spanske krone at håndhæve disse love i fjerne kolonier. [[Fil:FlorentineCodex BK12 F54 smallpox.jpg|thumb|Tegning fra bog XII af ''[[Florentinerkodeksen]]'' (forfattet 1540–1585), som viser [[nahua]]folket lide under sygdommen kopper.]] Det er blevet fremsat en række teorier for tilbagegangen i antal for den oprindelige befolkning: epidemiske sygdomme, konflikter og krige med europæere og indbyrdes krigsførelse mellem de ulige stammer. Forskningen antyder, at hovedgrunden var epidemiske sygdomme.<ref>[http://www.bbc.co.uk/history/british/empire_seapower/smallpox_01.shtml «Smallpox: Eradicating the Scourge»]. ''BBC''. 5. november 2009.</ref> Op til 90-95 % blev dræbt af kopper alene, eller i kombination med andre faktorer.<ref>[http://www.pbs.org/gunsgermssteel/variables/smallpox.html «The Story Of... Smallpox – and other Deadly Eurasian Germs»]. ''Pbs.org''.</ref> Efter, at [[Inkariget|inkaherskeren]] [[Huayna Capac]] blev dræbt, enten af kopper eller mæslinger, havnede [[Inkariget]] i en indre strid og borgerkrig, som udarmede befolkningen yderligere. Kopper var den første epidemiske sygdom, [[tyfus]] kom (antagelig) i 1545, [[influenza]] og kopper kom samtidig i 1558, kopper på ny i 1589, [[difteri]] i 1614, mæslinger i 1618 — de vedvarende sygdomme hærgede den en gang så strålende civilisation. Kopper dræbte også millioner i [[Mexico]].<ref>[http://www.libby-genealogy.com/epidemics.htm «Epidemics»]. ''Libby-genealogy.com''. 30. april 2009.</ref><ref>Knight, Jonathan (19. desember 2000 ): [http://www.newscientist.com/article/dn268-american-plague.html «American plague»], ''New Scientist''</ref> Da den spanske [[conquistador]] [[Pánfilo de Narváez]] ankom [[Pánfilo de Narváez]] den 23. april 1520, bragte han koppe-smitten med sig, og sygdommen hærgede [[Mexico]] det næste tiår, dræbte måske 150.000 i [[Tenochtitlan]], selve den centrale del af [[Den aztekiske trippelalliance|Det aztekiske rige]], og bidrog i stor grad til den militære sejr ved [[Hernán Cortés]] over aztekerne ved Tenochtitlan (nu [[Mexico by]]) i 1521.<ref>[https://web.archive.org/web/20040110143802/http://www.seercom.com/bluto/science/2/immunoweb/bad/invaders/viruses/smallpox/history.html «Smallpox's history in the world»]. Arkiveret fra [http://www.seercom.com/bluto/science/2/immunoweb/bad/invaders/viruses/smallpox/history.html originalen] den 10. januar 2004</ref> Udforskningen af [[Karibien]] førte til opdagelsen af [[Arawak (folk)|arawakfolket]] i de små øer i [[Antillene]]. Deres kultur var ødelagt ved [[1650]], men indgiftning førte til, at deres gener fortsatte i den moderne befolkning. I [[Amazonasregnskoven]] har urfolk forvitret i århundreder med kolonisering.<ref>Dean, Bartholomew (Januar 2006): [http://muse.jhu.edu/login?uri=/journals/the_americas/v062/62.3dean.html «Salt of the Mountain: Campa Asháninka History and Resistance in the Peruvian Jungle»] (omtale) i: ''The Americas'' '''62''' (3), s. 464–466. doi:[https://dx.doi.org/10.1353%2Ftam.2006.0013 10.1353/tam.2006.0013]. ISSN 0003-1615</ref> [[Fil:StaCeciliaAcatitlan.jpg|thumb|Aztekerpyramiden ved Santa Cecilia Acatitlan i Mexico]] [[Fil:Aztec - Mask - Walters 2009201.jpg|thumb|Aztekisk maske af træ]] Kontakt med sygdomme fra Europa som kopper og mæslinger dræbte mellem 50-67 % af urbefolkningen i Nordamerika i løbet af de første hundrede år efter europæernes ankomst.<ref>«Aboriginal Distributions 1630 to 1653». ''Natural Resources Canada''; Peterson, Robert Dean; Wunder, Delores F.; Mueller, Harlan L. (1999): [https://books.google.no/books?id=blzje3LdTDcC&q=smallpox+and+measles+killed+between+50+and+67+per+cent+of+the+Aboriginal+population+of+North+America&dq=smallpox+and+measles+killed+between+50+and+67+per+cent+of+the+Aboriginal+population+of+North+America&hl=no&sa=X&ei=pTMfVd3lCIuMsgHb8oHgBA&ved=0CBoQ6AEwAQ ''Social Problems: Globalization in the Twenty-first Century''], Prentice Hall, s. 159</ref> Omkring 90 % af den indfødte befolkning i nærheden af [[Massachusetts Bay-kolonien]] døde efter en epidemi af kopper i [[1617]]–[[1619]].<ref>Koplow, David A. (2004): [http://www.ucpress.edu/book.php?isbn=9780520242203 «Smallpox: The Fight to Eradicate a Global Scourge»]. ''Ucpress.edu''.</ref><ref>Leavitt, Judith Walzer; Numbers, Ronald L. (1997): [https://books.google.no/books?id=6eOlhNkjXaAC&pg=PA54&dq=Massachusetts+Bay+Colony+%2B+smallpox&hl=no&sa=X&ei=tjQfVYawF8mUsAG4gYF4&redir_esc=y#v=onepage&q=Massachusetts%20Bay%20Colony%20%2B%20smallpox&f=false ''Sickness and Health in America: Readings in the History of Medicine and Public Health''], University of Wisconsin Press, s. 54</ref> I [[1633]] blev de indfødte i [[Plymouth]] smittet af kopper og som andre steder i Amerika udryddede sygdommen hele befolkningen. Virussen nåede [[Ontariosøen]] i [[1636]] og landområderne med [[Irokesere|irokeserindianerne]] ved [[1679]].<ref>Spaulding, W.B.: [http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0007462 «Smallpox»]. ''Thecanadianencyclopedia.com''.</ref><ref>[http://www.fourdir.com/iroquois.htm «Iroquois»]. ''Fourdir.com''.</ref> I løbet af [[1770-tallet]] havde koppe-smitten dræbt mindst 30 % af indianerne ved den amerikanske vestkyst.<ref>Lange, Greg (23. januar 2003): [http://www.historylink.org/essays/output.cfm?file_id=5100 «Smallpox epidemic ravages Native Americans on the northwest coast of North America in the 1770s»]. ''Historylink.org''.</ref> Koppe-epidemier kom og gik i 1780–1782, og på ny i 1837–1838, og førte til ødelæggelser og drastisk befolkningsreduktion blandt prærieindianerne.<ref>Houston, C. S.; Houston, S (2000): [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2094753 «The first smallpox epidemic on the Canadian Plains: In the fur-traders' words»] i: ''The Canadian Journal of Infectious Diseases'' '''11''' (2), s. 112–115. PMC [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2094753 2094753]. PMID [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18159275 18159275].</ref><ref>[http://www.thefurtrapper.com/ «Mountain Man Plain Indian Fur Trade»]. ''Thefurtrapper.com''.</ref> I 1832 etablerede de amerikanske myndigheder et [[vaccination]]sprogram for indianerne (''The Indian Vaccination Act of 1832'').<ref>[http://muse.jhu.edu/login?uri=/journals/wicazo_sa_review/v018/18.2pearson01.html «Lewis Cass and the Politics of Disease: The Indian Vaccination Act of 1832»]. ''Muse.jhu.edu''.</ref><ref>Pearson, J. Diane (Høsten 2003): [http://links.jstor.org/sici?sici=0749-6427%28200323%2918%3A2%3C9%3ALCATPO%3E2.0.CO%3B2-H&size=LARGE&origin=JSTOR-enlargePage «Lewis Cass and the Politics of Disease: The Indian Vaccination Act of 1832»] i: ''Wicazo Sa Review'' '''18''' (2), s. 9–35.</ref> Givet det fragmentariske væsen af informationerne er det vanskeligt at beregne den førcolumbiske befolkning, men urbefolkningernes antal før kontakt med europæere er blevet beregnet ved at ekstrapolere små data. Således kan der have eksisteret op til 37 millioner mennesker i [[1496]] på begge kontinenter, fordelt på blandt andet omkring 6 millioner i [[Aztekere|aztekerriket]], 8 millioner i [[Mayakulturen|mayastaterne]], 12 millioner i [[inkariget]], og omkring 11 millioner i det, som i dag er [[Brasilien]]. Den laveste beregning over en dødelighed grundet sygdom på 90 % ved slutningen 1600-tallet, giver til sammen 9 millioner i 1650.<ref>«La catastrophe démographique», ''L'Histoire'', n°322, Juli–august 2007, s. 17.</ref> I dag (2010) er der omkring 800.000 brasilianere, som anser sig selv som tilhørende urbefolkningen.<ref>[http://saladeimprensa.ibge.gov.br/noticias Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística] (IBGE), «Det brasilianske institut for geologi og statistikker», folketælling per 2010</ref> Tallet er nok noget højere. I januar 2007 rapporterede ''Fundação Nacional do Índio'' ([[FUNAI]]), "Den nationale indianerstiftelse" tilstedeværelsen af 67 stammer af isolerede folk, som lever uden kontakt med den globale verden.<ref>Colitt, Raymond (17. januar 2007). [http://uk.reuters.com/article/2007/01/17/uk-brazil-amazon-indians-idUKN1728525620070117 «Brazil sees traces of more isolated Amazon tribes»]. ''Reuters''.</ref> [[Fil:Índios em uma fazenda.jpg|thumb|Indianere besøger en brasiliansk gård i Minas Gerais, maleri fra 1824.]] Selv om virus var det dødeligste våben, var europæiske angreb ødelæggende i sig selv. Det spanske conquistadorer var professionelle krigere, som benyttede avanceret europæisk militær taktik, skydevåben, kanoner og kavaleri. Deres enheder var ofte specialiserede i ulige former for kamp, som krævede omfattende træning. Spaniolerne havde [[hest]]e og [[muldyr]] til at fragte sig, grise til at leve af, og hunde som kæmpede for dem. De indfødte krigere var stort set infanteri udstyret med håndvåben og rustninger, som varierede geografisk, og en del grupper bestod af unge mænd uden erfaring med krigsføring. De indfødte havde stort mod, fordelen af etablerede bosætninger, og i begyndelsen et stort talmæssigt overtag. Europæernes taktik med [[del og hersk]], at spille de ulige stammer ud mod hinanden, bidrog til den indfødte befolknings nederlag. For at besejre inka-civilisationen støttede de den ene side i en borgerkrig. De væltede aztekercivilisationen ved at alliere sig med indfødte som havde været undertrykket af mere mægtige stammer og kongeriger. Den hær, som Hernán Cortés belejrede Tenochtitlan med, bestod af 200.000 mænd, deraf soldater, hjælpere og anden støtte, men blot 1 % var faktisk spaniolere.<ref>Mann, Charles (2006): ''1491: New Revelations of the Americas Before Columbus''. Madrid: Taurus, s. 178</ref> Spaniolerne viste også en grusomhed og hensynsløshed i sin erobring og undertrykkelse af de stedlige civilisationer. [[Francisco Pizarro]], en fjern fætter af [[Hernán Cortés]], ledede to ekspeditioner mod Peru for at erobre inkariget i [[1524]] og [[1526]]. Begge fejlede grundet inkaernes modstand, dårligt vejr og mangel på provisioner. En tredje ekspedition forlod [[Panama]] i [[1530]]. Med en lille styrke formåede Pizarro og hans mænd at overfalde og tage til fange inkaherskeren [[Atahualpa]] den [[16. november]] [[1532]]. Spaniolerne dræbte der efter tusindvis af hans rådgivere, kommandanter og ubevæbnede betjening på den store plaza i [[Cajamarca]], mens den store inkahær uden for byen flygtede. Det markerede begyndelsen på erobringen af Inkariget. Spaniolerne krævede løsepenge for inkaherskeren og for at opfylde sin guldtørst, fyldte inkaerne et rum med [[guld]] og to rum med [[sølv]] i løbet af to måneder. Alligevel valgte Pizarro at skille sig af med Atahualpa. Efter en retssag, hvor han blev fundet skyldig i oprør mod den spanske krone, for at praktisere afgudsdyrkning, og for at have dræbt sin broder, og dømt til at brændes til døde. Atahualpa blev rædselsslagen, da inkaerne troede, at sjælen ikke kunne gå til efterlivet, hvis legemet blev brændt. Han lod sig da døbe til katolik og blev der efter henrettet ved [[garotte]]ring.<ref>Hemming, John (1993): ''The Conquest of the Incas''. London: Macmillan. {{ISBN|0-333-10683-0}}</ref> == Klassifikation == * [[Etnografisk klassifikation af oprindelige amerikanere]] == Historie og status i de enkelte lande == === Canada === [[Fil:Raven-and-the-first-men.jpg|thumb|Bill Reids skulptur ''"Ravnen og de første mennesker"''. Ravnen reprösenterer figuren [[luringen]], som er almindelig i mange mytologier.]] Urbefolkningen i Canada består af [[First Nations]] ("oprindelige stammer"),<ref>[http://www.civilization.ca/cmc/exhibitions/tresors/ethno/etb0170e.shtml «Civilization.ca-Gateway to Aboriginal Heritage-Culture»]. ''Canadian Museum of Civilization Corporation''. Government of Canada. 12. mai 2006</ref> inuitter,<ref>[http://inuitcircumpolar.com/index.php?auto_slide=&ID=374&Lang=En&Parent_ID=&current_slide_num= «Inuit Circumpolar Council (Canada)-ICC Charter»]. ''Inuit Circumpolar Council > ICC Charter and By-laws > ICC Charter''. 2007.</ref> og [[métiser]] (som sporer sin afstamning fra både urbefolkningen og europæere).<ref>[http://www.umanitoba.ca/law/newsite/kawaskimhon_factums/FINALWrittenSubmissionsofFederalCrown_windsor.pdf «In the Kawaskimhon Aboriginal Moot Court Factum of the Federal Crown Canada»] (PDF). ''Faculty of Law''. Universitetet i Manitoba. 2007. s. 2.</ref> Betegnelser som "indianer" og "eskimo" anvendes sjældent, da de af nogle opfattes som nedsættende. «"Eskimo" blev givet af ikke-inuitter og betyddee "spiser-råt-kød".<ref>Kaplam, Lawrence (2002): [http://www.uaf.edu/anlc/inuitoreskimo.html «Inuit or Eskimo: Which names to use?»]. ''Alaska Native Language Center'', Universitetet i Alaska Fairbanks.</ref> Hundredvis af de oprindelige stammer udviklede handel, åndelige og sociale hierarkier. Métiskulturen af blandet [[Etnicitet|etnisk]] ophav.<ref>[http://www.collectionscanada.gc.ca/genealogie/022-905.004-e.html «What to Search: Topics-Canadian Genealogy Centre-Library and Archives Canada»]. ''Ethno-Cultural and Aboriginal Groups''. Government of Canada. 27. mai 2009.</ref> Det var almindeligvis en moder, som var urinvåner, og en tid var der et skarpt skel mellem fransk métis født af [[fransk (sprog)|fransk]]talende fædre, og anglo-métis af [[England|engelske]] eller [[Skotland|skotske]] fædre, men i dag har de to kulturer udviklet sig til en métistradition.<ref>[http://www.collectionscanada.gc.ca/genealogie/022-905.004-e.html Ethno-Cultural and Aboriginal Groups]</ref><ref>Rinella, Steven (2008): ''American Buffalo: In Search of A Lost Icon''. NY: Spiegel and Grau.</ref> Inuiterne havde mere begrænset samhandel med europæiske bosættere i den første periode.<ref>[http://www.heritage.nf.ca/aboriginal/innu_culture.html «Innu Culture 3. Innu-Inuit 'Warfare'»]. 1999, ''Adrian Tanner Department of Anthropology-Memorial University of Newfoundland''.</ref> Flere love er blevet oprettet og aftaler indgået mellem de europæiske indvandrere og de oprindelige stammer over hele Canada. Urfolkets ret til selvstyre giver muligheder for at håndtere aspekter af historie, kultur, politik, sundhedsvæsen og økonomi inden for urfolkets samfund. Selv om det ikke var uden konflikter, var de tidlige samhandlinger mellem europæere/kanadiere på den ene side og de oprindelige stammer og inuiterne på den anden side relativ fredelig sammenlignet med erfaringerne hos urfolkene i USA.<ref>Preston, David L. (2009): [http://books.google.com/books?id=L-9N6-6UCnoC&pg=PA43 ''The Texture of Contact: European and Indian Settler Communities on the Frontiers of Iroquoia, 1667-1783'']. U of Nebraska Press. {{ISBN|978-0-8032-2549-7}}. s. 43ff</ref> Kombineret med en sen økonomisk udvikling i mange regioner,<ref>Riendeau, Roger E. (2007): [http://books.google.com/books?id=CFWy0EfzlX0C&pg=PA34 ''A Brief History of Canada'']. Infobase Publishing. {{ISBN|978-1-4381-0822-3}}. s. 34</ref> denne relative fredelig historie har gjort det mulig for den canadiske urbefolkningen at have ganske stærk indflydelse på den tidlige nationale kultur samtidig, som de bevarede deres egen identitet.<ref>[http://www.foreign-policy-dialogue.ca/pdf/DialogueEng.pdf «A Dialogue on Foreign Policy»] (PDF). ''Department of Foreign Affairs and International Trade''. Januar 2003. s. 15–16.</ref> Fra slutningen af [[1700-tallet]] har europæiske canadiere opmuntret urfolket til at blive assimileret i sin egen kultur, refereret til som "canadisk kultur".<ref>Asch, Michael (1997): [http://books.google.com/books?id=9Uae4mTTyYYC&pg=PA28 ''Aboriginal and Treaty Rights in Canada: Essays on Law, Equity, and Respect for Difference'']. UBC Pres. {{ISBN|978-0-7748-0581-0}}. s. 28</ref> Disse forsøg nåede et højdepunkt i slutningen af [[1800-tallet]] og begyndelsen af [[1900-tallet]] med tvungen integrering.<ref>Kirmayer, Laurence J.; Valaskakis, Gail Guthrie (2009): [http://books.google.com/books?id=AXYDxvx3zSAC&pg=PA9 ''Healing Traditions:: The Mental Health of Aboriginal Peoples in Canada'']. UBC Press. {{ISBN|978-0-7748-5863-2}}. s. 9</ref> ''National Aboriginal Day'', "National dag for urfolket", anerkender kulturerne og bidragene fra urfolkene i Canada.<ref>[http://dsp-psd.pwgsc.gc.ca/Collection/R32-179-2000E.pdf «National Aboriginal Day History»] (PDF). ''Indian and Northern Affairs Canada''.</ref> Der var anno 2006 over 600 anerkendte myndigheter eller styregrupper for de oprindelige stammer, som udgjorde 1.172.790 mennesker tilhørende urfolket over hele Canada med særskilte kulturer, sprog, kunst og musik.<ref>[http://www.afn.ca/article.asp?id=59 «Assembly of First Nations - Assembly of First Nations-The Story»]. ''Assembly of First Nations''</ref><ref>[http://www.civilization.ca/cmc/exhibitions/tresors/ethno/etb0000e.shtml «Civilization.ca-Gateway to Aboriginal Heritage-object»]. ''Canadian Museum of Civilization Corporation''. 12. mai 2006</ref><ref>[http://www12.statcan.ca/english/census06/data/topics/RetrieveProductTable.cfm?ALEVEL=3&APATH=3&CATNO=&DETAIL=0&DIM=&DS=99&FL=0&FREE=0&GAL=0&GC=99&GK=NA&GRP=1&IPS=&METH=0&ORDER=1&PID=89122&PTYPE=88971&RL=0&S=1&ShowAll=No&StartRow=1&SUB=0&Temporal=2006&Theme=73&VID=0&VNAMEE=&VNAMEF=&GID=837928 «Aboriginal Identity (8), Sex (3) and Age Groups (12) for the Population of Canada, Provinces, Territories, Census Metropolitan Areas and Census Agglomerations, 2006 Census - 20% Sample Data»]. ''Canada 2006 Census data products. Statistics Canada'', Government of Canada. 2006.</ref> === USA === [[Fil:Norma howard choctaw.jpg|thumb|Kunstner tilhørende [[choctaw]]-stammen i [[Oklahoma]].]] Urfolk i USA, inkluderet deres efterkommere, er almindeligvis kaldet for "amerindianere", "amerikanske indianere" eller ganske enkelt "indianere" i USA, men er officielt refereret til som ''Native Americans'', "indfødte amerikanere" af [[Bureau of the Census|USCB]] (det amerikanske folketællingsbyreau). I [[Alaska]] er indfødte, inkluderet athabaskere, [[aleutere]], alutiiqere, yup'ikfolket, haidafolket, [[inuitter]], [[inupiater]], [[tlingit]]er, [[yupik]]er, kollektivt refereret til som "alaskaindfødte".<ref>Chythlook-Sifsof, Callan J. (27. juni 2013): [https://www.nytimes.com/2013/06/28/opinion/native-culture-under-threat.html «Native Alaska, Under Threat»] (Op-Ed) ''The New York Times''.</ref> På [[Hawaii]] er indfødte [[Polynesien|polynesiske]] folk, som omfatter folket på [[Marshalløerne]], [[samoanere]], [[Tahiti|tahitere]] og folket på [[Tonga]], kollektivt refereret til som "indfødte hawaiianere", tidvis inkluderer løseligt alle de indfødte amerikanere på de amerikanske øer i [[Stillehavet]].<ref>[http://www.census.gov/prod/cen2010/briefs/c2010br-12.pdf The Native Hawaiian and Other Pacific Islander Population: 2010 Census] (PDF)</ref> Indfødte amerikanere udgør omkring 2 % af den totale befolkning. I folketællingen i [[2010]] blev 2,9 millioner mennesker identificeret som indfødte amerikanere, indfødte hawaiianere og alaskaindfødte, og 5,2 millioner identificeret som amerikansk indfødte amerikanere, enten alene eller i kombination med en eller flere [[etnicitet]]er eller andre folkeslag.<ref name="uscensus">United States Census Bureau: [http://www.census.gov/prod/cen2010/briefs/c2010br-10.pdf The American Indian and Alaska Native Population: 2010] (PDF)</ref> I [[1990]] var der omkring 1,8 millioner mennesker, som selv identificerede sig i folketællingen som amerikanske indianere.<ref>Thornton, Russell. (1997): «Tribal Membership Requirements and the Demography of 'Old' and 'New' Native Americans» i: ''Population Research and Policy Review'' '''16''' (1), {{ISBN|0-8032-4416-9}}, s. 38</ref> De enkelte indianerstammer har etableret egne kriterier for medlemskab, hvilket ofte er baseret på loven, som går tilbage til [[1705]], om [[blodkvantum]] (refererer til beskrivelsen af graden af arv for den enkelte inden for en særskilt etnisk gruppe, eksempelvis 1/4 tilhørende omaha-stammen),<ref>Russell Thornton (2008): [http://books.nap.edu/openbook.php?record_id=5355&page=103 «Tribal Membership Requirements and the Demography of 'Old' and 'New' Native Americans»]. ''The National Academies Press''.</ref><ref>[http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=955032 A Legal History of Blood Quantum in Federal Indian Law to 1935]</ref> nedstamming i ret linje, eller residens (hvor man bor). Et mindretal af indfødte amerikanere lever i landenheder, som kaldes for [[indianerreservat]]er. En del sydvestlige indianerstammer, så som [[kumeyaayfolket]], [[cocopahfolket]], [[pascua-yaqui-folket]] og [[apache]]ne lever på begge sider af den amerikanske-mexikanske grænse. [[Irokesere]] har lovlig ret til frit at krydse grænsen mellem USA og Canada. Blandt de stammer, som lever på begge sider af denne grænse, er athabaskere, [[tlingit]]ere, [[Sortfod-sammenslutningen|sortfodindianere]], [[nakota]]indianere, creeindianere, anishinaabere, [[wyandoter]] (huroner), [[lenape]]r, [[micmac]] (mi'kmaq), [[penobscot]]ere og haudenosaunee. === Mexico === [[Fil:Huichol indian.jpg|thumb|Kvinde fra [[huichol]]folket fra Zacatecas.]] [[Fil:Highland Maya Women.jpg|thumb|To mayakvinder fra højlandet i [[Chiapas]].]] Det store område, som i dag er Mexico, var hjemsted for talrige indfødte civilisationer før ankomsten af spanske ''[[conquistador]]er'': [[Olmeker]]ne, som havde sin blomstringstid mellem 1200 og 400 f.Kr. ved kystregionerne af [[Mexicogolfen]]; [[zapotekere]] og [[mixtekere]], som holdt til i bjergregionerne i [[Oaxaca (stat)|Oaxaca]] og [[Tehuantepec]]; [[mayakulturen]] på [[Yucatán-halvøen|Yucatánhalv]]øen (og i naboområder i samtidens [[Centralamerika]]); [[purépecha]]folket i dagens [[Michoacán]] og omliggende områder; og [[azteker]]ne som fra sin centrale hovedstad [[Tenochtitlan]] dominerede store dele af den centrale og sydlige del af landet (og ikke-aztekiske indbyggere i disse områder) da spaniolen [[Hernán Cortés]] første gang gik i land ved [[Veracruz (by)|Veracruz]]. I kontrast til hvad, som ellers er den almindelige regel for resten af Nordamerika, er historien om kolonien [[Ny-Spanien]] en historie om blanding af folkegrupperne (''mestizaje''). [[Mestis|''Mestizoer'']] er betegnelsen i Mexico for folk, som ikke identificerer sig selv med den oprindelige befolkning, og hurtigt kom til at udgøre flertallet af koloniens befolkning, men omkring 6 % av Mexicos befolkning er identificeret som talere af et af de oprindelige sprog. ''Comisión Nacional para el Desarrollo de los Pueblos Indígenas'' (CDI), "Nationalkommissionen for urbefolkningens udvikling", har identificeret 62 indfødte grupper i Mexico, hver af dem med sit eget særegne sprog.<ref>[http://www.diputados.gob.mx/LeyesBiblio/pdf/257.pdf ''Ley General de Derechos Lingüísticos de los Pueblos Indígenas''] (PDF).</ref> I delstaterne [[Chiapas]] og [[Oaxaca (stat)|Oaxaca]] og det indre af [[Yucatán-halvøen|Yucatánhalvøen]] er flertallet af befolkning tilhørende urfolket. Store indfødte minoriteter, inkluderet [[aztekere]] eller [[nahua]]er, [[purépecha]]er, [[mazahua]]er, [[otomí]]er og [[mixteker]] er også boende i de centrale regioner af Mexico. I det nordlige Mexico er den indfødte befolkning en lille minoritet. Den mexicanske ''Lov om indfødte folks lingvistiske rettigheder'' giver alle indfødte sprog, uanset hvor mange, som snakker det, samme gyldighed som [[spansk (sprog)|spansk]] i alle territorier, hvor de bliver talt, og urfolk er berettigede til at kræve offentlige tjenester og dokumenter på sit eget sprog.<ref>[http://web.archive.org/web/20070925193420/http://cdi.gob.mx/derechos/vigencia/2006_ley_general_derechos_linguisticos_pueblos_indigenas.pdf «Ley General de Derechos Lingüísticos de los Pueblos Indígenas»] (PDF). ''CDI México''. Arkivert fra [http://cdi.gob.mx/derechos/vigencia/2006_ley_general_derechos_linguisticos_pueblos_indigenas.pdf originalen] den 25. september 2007.</ref> Sammen med spansk, har loven givet dem, mere end 60 sprog, status som "nationalsprog". Loven omfatter alle oprindelige sprog på de kontinenterne i Amerika, uanset oprindelse. Som sådan har CDI anerkendt sprog hos [[kiikaapoafolket]], som indvandrede fra USA,<ref>[http://www.cdi.gob.mx/index.php?id_seccion=291 «Kikapúes — Kikaapoa»]. ''CDI México''.</ref> og anerkender også sproget hos urfolk, som er flygtet fra [[Guatemala]].<ref>[http://web.archive.org/web/20070926232909/http://cdi.gob.mx/index.php?id_seccion=1378 «Aguacatecos, cakchiqueles, ixiles, kekchíes, tecos y quichés»]. ''CDI México''. Arkivert fra [http://cdi.gob.mx/index.php?id_seccion=1378 originalen] den 26. september 2007</ref> Den mexikanske regering har fremmet og etableret tosprogede grund- og videregående uddannelser i en del rurale, indfødte samfund. Alligevel er det kun omkring 67 % af dem (eller 5,4 % af landets totale befolkning) som taler et oprindeligt sprog og kun en sjettedel af dem taler ikke spansk (1,2 % af landets befolkning).<ref>[http://www.inegi.gob.mx/prod_serv/contenidos/espanol/bvinegi/productos/censos/poblacion/2000/definitivos/Nal/tabulados/00li01.pdf «Poblicación de 5 años y más por Entidad Federativa, sexo y grupos lengüa indígena quinquenales de edad, y su distribución según condición de habla indígena y habla española»] (PDF). ''INEGI, México''.</ref> Urfolk i Mexico har ret til fri selvbestemmelse under anden artikel i landets lovgivning. I henhold til disse er urfolk givet: * ret til at beslutte indre former for social, økonomisk, politisk og kulturel organisation; * ret til at benytte egne normative systemer for regulering så længe som [[menneskerettigheder]] og [[ligestilling|ligestilling mellem kønnene]] er respekteret; * ret til at bevare og berige egne sprog og kulturer; * ret til at vælge repræsentanter for kommuneråd i de områder, hvor urfolk er; blant andre rettigheder.<ref>[http://www.diputados.gob.mx/LeyesBiblio/pdf/1.pdf ''Constitución Política de los Estados Unidos Mexicanos''] (PDF), andre artikkel</ref> === Belize === [[Fil:Kek'Chi Maya Children.jpg|thumb|Mayabarn i Belize.]] I [[2010]] var der 324.528 mennesker i [[Belize]].<ref name="belizetall">[http://www.sib.org.bz/Portals/0/docs/publications/census/2010_Census_Report.pdf «Belize Population and Housing Census 2010: Country Report»] (PDF), ''Belizes statistiske institut''.</ref> De fleste mayafolk blev udryddede af sygdom og spaniolernes krigsførelse, og de tre mayagrupper, som i dag bor der, er [[yukatansk maya]]er, som kom fra Mexico i [[1840-tallet]] for at undslippe [[Kastekrigen]]); [[mopanfolket]] (indfødte urfolk i Belize, men mange blev tvunget ud på 1700- og 1800-tallet af [[Storbritannia|briterne]] og til [[Guatemala]]); og [[q'eqchi']]folket (også skrevet ''kekchi''), som oprindelig flygtede til Belize fra Guatamala. I dag er der i Belize omkring 6.000 yukatansk mayaer, omkring 10.557 mopanere,<ref>[http://www.statisticsbelize.org.bz/dms20uc/dynamicdata/docs/20110511165337_2.pdf «Census 2010 Provisional Population and Households, by Sex and Major Geographic Divisions»] (PDF), ''Belizes statistiske institut''.</ref> og 11.143 af q'eqchi'folket. Alle disse grupper findes også i nabolandene. Det finnes også andre minoritetsgrupper i Belize, som er et af de mest etisk flerkulturelle lande i verden. === Guatemala === Omkring 60 % af befolkningen i [[Guatemala]] er af hvid europæisk oprindelse (spansk, tysk, italiensk, nederlandsk og andre), lokalt kaldet for ''criollo'', og desuden [[mestis]]er, lokalt for ''ladino'', det vil sige blandet herkomst fra urbefolkningen og spanioler. Den øvrige befolkning, omkring 40 %, nedstammer fra urbefolkningen og består af en række stammer, hvoraf mayaene er den største af disse.<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gt.html#People «Guatemala»], ''The World Factbook".</ref><ref>Loveman, Mara (1972): [http://books.google.com/books?id=OuF_AwAAQBAJ&pg=PA159#v=onepage&q&f=false ''National Colors: Racial Classification and the State in Latin America'']. New York: Oxford University Press. {{ISBN|978-0-19-933735-4}}, s. 189.</ref> En af de mindste grupper er [[xinka]]folket, som nær blev udryddet, og de er ikke i slægt med mayaerne og har et særegent sprog, som betragtes som et [[isolerede sprog|isoleret sprog]] uden beviselige slægtskab med andre.<ref>Coe, Michael D. (1999): ''The Maya''. Ancient peoples and places series (6. utg.). London, UK & New York, USA: Thames & Hudson. {{ISBN|0-500-28066-5}}. OCLC [https://www.worldcat.org/oclc/59432778 59432778]. s. 38</ref> Der er 16.214 personer i Guatemala, som identificerer sig som xinkaer.<ref>''Instituto Nacional de Estadísticas'' 2002</ref> Som første- og andetsprog er [[spansk (sprog)|spansk]] talt af 93 % af befolkningen. Selv om omkring 40 % af befolkningen taler et oprindeligt sprog (foruden spansk), har disse sprog, mere end 20, ingen officiel status. I henhold til Guatemalas egen folketælling er der 5.854.251 mennesker totalt set (2011), og af disse udgør urbefolkningen 14.636.487.<ref>[http://www.ine.gob.gt/sistema/uploads/2014/02/26/L5pNHMXzxy5FFWmk9NHCrK9x7E5Qqvvy.pdf «Caracterización República de Guatemala»] (PDF), Instituto Nacional de Estadistica Guatemala</ref> === Colombia === [[Fil:Guambia, Colombia.jpg|thumb|Nogen af guambíafolket slapper af i [[Colombia]]]] En minoritet inden for Colombias store befolkning af ''mestizo'' og afrokolobianere er landets urbefolkning, som består af omkring 85 særegne kulturer og mere end 1.378.884 mennesker,<ref>DANE 2005 nationale folketælling</ref><ref>Balladelli, Pier Paolo; Guzmán, José Milton; Korc, Marcelo; Moreno, Paula; Rivera, Gabriel (2007): [http://www.who.int/social_determinants/resources/isa_etnic_minorities_col.pdf «Health equity and ethnic minorities in emergency situations»] (PDF), ''The Commission on Social Health Determinants, Pan American Health Organization, World Health Organization'', Bogotá, Colombia</ref> hvilket ikke er mere end 3,4 % af alle.<ref name="IndigenousColombia">[http://www.iwgia.org/regions/latin-america/colombia «Indigenous peoples in Colombia»], ''International Work Group for Indigenous Affairs''</ref> Et mangfold af kollektive rettigheder for urfolk er anerkendt i Colombias lovværk af 1991. En af indflydelserne er kulturen hos [[muiscafolket]], en undergruppe af den større etniske [[Chibchanske sprog|chibchasproglige]] gruppe, kendt for sin brug af [[guld]], som førte til [[legende]]n om [[El Dorado]]. På tiden for den spanske erobringen var chibchaerne den største indfødte civilisation, som geografisk befandt sig mellem [[Inkariget]] og [[Aztekere|de aztekiske riger]]. Urbefolkningen kaldes for ''pueblos indígenas'' og omkring 80 % af dem lever i regionerne [[La Guajira]], [[Cauca]] og [[Nariño]]. [[Amazonasbækkenet|Amazonasregionen]] i Colombia er sparsommelig befolket, men mere end 70 forskellige oprindelige stammer har tilholdssted her.<ref name="IndigenousColombia"/> === Brasilien === [[Fil:Índios isolados no Acre 12.jpg|thumb|Medlemmer af [[Isolerede folk|ukontaktet stamme]] fotografert fra fly i den brasilianske delstat [[Acre (stat)|Acre]] i 2009.]] Urfolket i Brasilien, som kaldes ''povos indígenas'' eller ''nativos brasileiros'', tæller omkring 700.000, eller kun 0,4 % af landets befolkning,<ref name="Brazil urged to protect Indians">[http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/4392805.stm «Brazil urged to protect Indians»]. ''BBC News''. 30. mars 2005</ref> men millioner af brasilianere nedstammer fra urbefolkningen.<ref>Mughal, Muhammad Aurang Zeb (2012): «Brazil» i: Danver, Steven, red.: ''Native Peoples of the World: An Encyclopedia of Groups, Cultures, and Contemporary Issues'', bind 3. Armonk, NY: M. E. Sharpe, s. 579-581.</ref> Urfolk findes over hele det enorme område, som udgør Brasilien, men de aller fleste bor i [[indianerreservat]]er i den nordlige og vestlige dele af landet. På tiden, da europæerne opdagede landet, var de indfødte hovedsagelig delvis [[Nomade|nomadiske]] fiskere, [[jægere og samlere]], og nogen drev [[Vekselbrug|vekseljordbrug]]. Det er antaget, at flere millioner i 2.000 forskellige stammer, som eksisterede på 1500-tallet, døde måske optil 90 % på grund af europæisk bosætning og europæiske sygdomme. Mange blev assimilerede i den generelle brasilianske befolkning. I dag er der omkring 200 stammer, og henved 150 forskellige oprindelige sprog tales, fem af dem har mere end 10.000 personer, som praktiserer det, i henhold til folketælling i 2010, udført af Brasiliens institut for geografi og statistik (IBGE). Ifølge den samme undersøgelse var der 817.000 som selv klassificerede sig tilhørende urbefolkningen.<ref>Abdala, Vitor: [http://agenciabrasil.ebc.com.br/en/cultura/noticia/2014-12/brazil-speaks-portuguese-plus-over-150-indigenous-languages Brazil speaks Portuguese plus over 150 indigenous languages], Agência Brasil</ref><ref>[http://www.culturalsurvival.org/publications/cultural-survival-quarterly/brazil/endangered-languages-town-urbanization-indigenous-la «Endangered languages in town: The Urbanization Of Indigenous Languages In The Brazilian Amazon»], ''Cultural Survival''; denne reference benytter ældre tal</ref> Den 18. januar 2007 rapporterede ''Fundação Nacional do Índio'' ([[FUNAI]]) at instituttet havde bekræftet tilstedeværelsen af 67 forskellige [[isolerede folk]] i Brasilien, 40 flere siden 2005. Med dette tillæg fik Brasilien flere ukontaktede stammer end øen [[Ny-Guinea]], som tidligere havde flest.<ref>[http://www.survivalinternational.org/tribes/uncontacted-brazil «The Uncontacted Indians of Brazil»], ''Survival International''</ref><ref>Nuwer, Rachel (4. august 2014): [http://www.bbc.com/future/story/20140804-sad-truth-of-uncontacted-tribes «Anthropology: The sad truth about uncontacted tribes»], ''BBC''</ref> At tage kontakt med isolerede stammer er risikabelt. I 2007 rapporterede avisen ''[[Washington Post]]'': "Som det er blevet vist tidligere, da ukontaktede stammer blev introduceret til andre befolkninger og mikrober de bærer, kan sygdomme så enkle som almindelig forkølelse være dødelig. I [[1970'erne]] døde 185 medlemmer i panarástammen i løbet af to år efter, at de blev nået af sådanne sygdomme som forkølelse og [[skoldkopper]], kun 69 overlevede.»<ref>[http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/07/07/AR2007070701312.html "«In Amazonia, Defending the Hidden Tribes»], ''The Washington Post'', 8. juli 2007.</ref> === Argentina === [[Fil:Niños Selknam.jpg|thumb|Barn fra selk'namfolket på Ildlandet, 1898.]] [[Argentina]] har en befolkning på omkring 40 millioner indbyggere. I 2005 udgjorde urbefolkningen i Argentina omkring 600.329 mennesker, 1,6 % af indbyggerne (et tal, som antagelig er for lavt, i henhold til IWGIA).<ref>[http://www.iwgia.org/regions/latin-america/argentina «Indigenous Peoples in Argentina»]. ''International Work Group for Indigenous Affairs''.</ref> Denne beregning omfatter 457.363, som selv identificerede sig som tilhørende en oprindelig etnisk gruppe, og 142.363, som identificerede sig som første generation af efterkommere af urfolk.<ref name="indec">[http://www.indec.gov.ar/webcenso/ECPI/index_ecpi.asp «Encuesta Complementaria de Pueblos Indígenas (ECPI) 2004 - 2005»]. ''INDEC''.</ref> Der er 35 folkegrupper eller stammer,<ref name="indec"/> og de ti mest talmæssige er [[mapuche]]folket (113.680 mennesker), [[qulla]]folket (70.505), tobafolket (69.452), [[Guaraní (folk)|guaranífolket]] (68.454), [[wichífolket]] (40.036), [[diaguita]]-[[calchaquí]] (31.753), mocovífolket (15.837), huarpefolket (14.633), comechingónere (10.863) og tehuelchefolket (10.590). Mindre, men vigtige folk er [[quechuafolket]] (6.739), [[charrúafolket]] (4.511), pilagáere (4.465), chanére (4.376) og chorotere (2.613). [[Selk'nam]]ere (eller onawoere) som levede på [[Ildlandet]] længst mod syd i Argentina, henved 10.000 personer i 1848, er nu nærmest uddød i sin oprindelige form. I 1945 var der 25 tilbage, og i 1974 døde den sidste fuldblods, men der findes efterkommere, som delvis nedstammer fra folket.<ref>[http://www.missouristate.edu/assets/honors/Final_Logos_2013_text.pdf LOGOS 2013: Vol 6] (PDF), ''Missouri State University''</ref> Språkene til stammene selk'nam, diaguita og tehuelch er i praksis utdødde. Provinsen [[Jujuy]] i nordvestlige Argentina er, hvor de fleste bor, omkring 15 %, og provinsen [[Patagonia]] i syd har omkring 12 %.<ref>[http://www.americainvisibleyelbicentenario.ecaths.com/ver-proyectos/723/indecporcentaje-de-hogares-por-provincia-que-se-reconoce-descendiente-de-un-pueblo-indigena/ Indec. Porcentaje de hogares por provincia que se reconoce descendiente de un pueblo indígena]</ref> Fra at være flertallet i landet, er urbefolkningen blevet et forsvindende mindretal. En årsag er den store indvandring til Argentina i tiden 1850-1955, kun overgået af [[USA]], og med mere end lande som [[Canada]], [[Brasilien]] og [[Australien]].<ref>[http://web.archive.org/web/20070610215422/http://www.cels.org.ar/Site_cels/publicaciones/informes_pdf/1998.Capitulo7.pdf Capítulo VII. «Inmigrantes»] (PDF), ''Cels.org.ar''; [http://web.archive.org/web/20110814202421/http://docentes.fe.unl.pt/~satpeg/PapersInova/Labor%20and%20Immigration%20in%20LA-2005.pdf «European Immigration ito Latin America, 1870-1930»] (PDF), ''Universidad San Pablo-CEU, Madrid''</ref> === Bolivia === [[Fil:Pongo 0436b.jpg|thumb|En boliviansk kvinde i traditionelle klæder.]] I [[Bolivia]] er det omtrent 62 % af hele befolkningen på 10.461.053, som selv beskrev sig som tilhørende et urfolk,<ref>CEPAL: [http://www.eclac.org/cgi-bin/getProd.asp?xml=/publicaciones/xml/3/23263/P23263.xml&xsl=/celade/tpl/p9f.xsl&base=/celade/tpl/top-bottom.xsl «Los pueblos indígenas de Bolivia: diagnóstico sociodemográfico a partir del censo del 2001»] 2005, s. 32. Urfolk i Bolivia blev behandlet på komplekst vis i folketællingen af 2001, som var baseret på selvidentificering, evne til at tale et ursprog, og lære et ursprog som barn.</ref> men henved 66,4 % blev registreret som tilhørende urfolk i folketællingen i 2001.<ref>CEPAL: [http://www.eclac.org/cgi-bin/getProd.asp?xml=/publicaciones/xml/3/23263/P23263.xml&xsl=/celade/tpl/p9f.xsl&base=/celade/tpl/top-bottom.xsl «Los pueblos indígenas de Bolivia: diagnóstico sociodemográfico a partir del censo del 2001»] 2005, s. 42</ref> Den største etniske oprindelige grupper er [[quechuafolket]] (henved 2,3 millioner), [[aymara]]folket (1,4 millioner),<ref>Bolivias nationale folketælling 2001, tal listet i Ramiro & Javier (2006): ''Gama étnica y lingüística de la población boliviana'', La Paz, Bolivia, s. 111.</ref> [[chiquitano]]folket (108 943),<ref>[http://pib.socioambiental.org/en/povo/chiquitano «Chiquitano: Introduction»] (2001), ''Instituto Socioambiental: Povos Indígenas no Brasil''.</ref> [[Guaraní (folk)|guaranífolket]] (126.000) og mojeñofolket (69.000). Omkring 124.000 tilhører mindre stammer.<ref>CEPAL: [http://www.eclac.org/cgi-bin/getProd.asp?xml=/publicaciones/xml/3/23263/P23263.xml&xsl=/celade/tpl/p9f.xsl&base=/celade/tpl/top-bottom.xsl «Los pueblos indígenas de Bolivia: diagnóstico sociodemográfico a partir del censo del 2001»], 2005, s. 47</ref> Lovgivningen i Bolivia, vedtaget i 2009, anerkender 36 kulturer, hver af dem med sit eget sprog, som del af flernational stat. Et stort antal de boliviansk bønder i højlandet har beholdt sit oprindelige sprog, kultur, skikke og kommunale organisering gennem hele den spanske erobring og i perioden efter uafhængigheden. De mobiliserede for at stå imod udskillige forsøg på opløsning af de kommunale ejendomsforhold og krævede juridisk anerkendelse af sit høvdingstyre for videre kommunal organisering. Oprør skete hyppigt frem til 1953.<ref>Gotkowitz, Laura (2007): ''A revolution for our rights: Indigenous struggles for land and justice in Bolivia, 1880–1952''. Durham: Duke University Press. {{ISBN|0-8223-4049-6}}.</ref> Det politiske parti ''Movimiento Nacionalista Revolucionario'' (Nationale revolutionære bevægelse), som styrede Bolivia fra 1952, bekæmpede urfolkets ret til anerkendelse og klassificerede dem som ''campesinos'', bønder. En ny selverkendelse voksede frem i [[1970'erne]]<ref>Rivera Cusicanqui, Silvia (1987): ''Oppressed but not defeated: Peasant struggles among the Aymara and Qhechwa in Bolivia, 1900-1980''. Geneva: United Nations Research Institute for Social Development.</ref> og urfolk i lavlandet i 1990-erne skaffede sig plads i den nationale politik med marchen for territorier og værdighed. Marchen pressede regeringen til at underskrive [[ILO-konventionen om urfolks rettigheder]] og påbegynde en vedvarende proces om at anerkende urfolks områder. Det er blevet produceret en del radio- og fjernsynsprogrammer på [[quechua]]- og [[aymara]]sprog. Konstitutionsreformen af 1997 anerkendte Bolivia som et flersproget, flerkulturelt samfund og indførte ændringer i uddannelsessystemet. I [[2005]], for første gang i landets historie, blev en fra urfolket og aymarastammen, [[Evo Morales]], valgt til landets præsident. Morales begyndte at arbejde med sin politik om selvstyre for urfolk, som han startede i de østlige lavlandsområder i august 2009, og således gjorde Bolivia til det første land i Sydamerika, som bekræftede urfolks ret til at styre sig selv.<ref name="en.mercopress.com">[http://en.mercopress.com/2009/08/03/bolivian-president-morales-launches-the-indigenous-autonomy «Bolivian president Morales launches the 'indigenous autonomy'»]. ''MercoPress''.</ref> === Peru === [[Fil:Qoyllur Rit'i young dancer.jpg|thumb|Dansere i tradistionel klædning ved [[Qoyllur Rit'i]], en festival for urfolk i Peru]] I [[Peru]] udgør urbefolkningen omkring 45 % af alle, i alt 29.248.943 indbyggere (2011).<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/pe.html «People and Society: Peru»], ''The World Factbook''</ref> ''Comisión de la Verdad y Reconciliación'' ("Kommissionen for sandhed og forsoning") har derimod beregnet antallet urfolk til at udgøre 31 %).<ref name="Peru">[http://www.unicef.org/lac/PERU_revisado.pdf «Atlas sociolingüístico de Pueblos Indígenas de América Latina Fichas nacionales»] (PDF), UNICEF</ref><ref>[http://www.cverdad.org.pe/pagina01.php «Informe Final de la CVR se hizo público el 28 de Agosto de 2003 al mediodía»], ''Cverdad.org.pe''</ref> I førcolumbisk tid udgjorde de som levede i [[Andes]] en komplekst hierarkisk civilisation med mange byer og store templer og monumenter gjort med fremragende stenhugning. Med den spanske invasion døde det store flertal af spansk krigføring og af europæiske sygdomme. Mange af de, som overlevede, blev assimilerede i den store blandingsbefolkning, hvor de tabte sin oprindelige kultur og sprog. I de fjerne områder af [[Amazonasregnskoven]] fortsætter urfolkene at slås mod statsstøttet økonomisk vanskøtsel, kulturell diskriminering og gennemgående vold.<ref>Dean, Bartholomew (2009): ''Urarina Society, Cosmology, and History in Peruvian Amazonia'', Gainesville: University Press of Florida, {{ISBN|978-0-8130-3378-5}}, [http://www.upf.com/book.asp?id=DEANXS07 UPF.com]</ref> Oprindelige peruanske traditioner og skikke har alligevel formet måden, som peruanerne i dag lever og opfatter sig selv på. De mange [[arkæologi]]ske udgravninger og ruinbyer udgør nogen af landets mest værdifulle kulturminder, blandt andre [[Macchu Picchu]]. == Noter == <small>{{Reflist|2}}</small> == Litteratur == * [[Martin Vahl (1869-1946)|Martin Vahl]] og [[Gudmund Hatt]]: ''Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog''; Første Bind, København 1922; s. 146-187 * Martin Vahl og Gudmund Hatt: ''Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog''; Andet Bind, København 1923; s. 23-42 == Eksterne henvisninger == * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0032-PDF/gto_0032_68636.pdf Kaj Birket-Smith: "Sugerør og tobakspibe i Nord-Amerika" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 32; 1929)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0033-PDF/gto_0033_69176.pdf Kaj Birket-Smith: "Folke- og kulturvandringer i det nordlige Nord-Amerika. Foredrag holdt ved det 18. skandinaviske naturforskermøde i København 1929" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 33; 1930)] [[Kategori:Etnografi]] ozjdnbz8o5fkiq4r3gpbhpbb65okkyw 0 6480 42814 36308 2026-11-02T10:22:21Z Jcb 8204 42814 wikitext text/x-wiki '''Bjarne Stoklund''' ([[17. januar]] [[1928]] i [[Kolding]] - [[3. maj]] [[2013]]<ref>[http://www.google.ee/imgres?imgurl=http://www.navne.dk/images/23/69/26546923_large.png%3F1367854262&imgrefurl=http://www.navne.dk/26546922&h=405&w=600&sz=52&tbnid=E8A_KgtazEvq-M:&tbnh=81&tbnw=120&prev=/search%3Fq%3DBjarne%2BStoklund%26tbm%3Disch%26tbo%3Du&zoom=1&q=Bjarne+Stoklund&usg=__nzLnKQtA-qjft01gQ3norKiOCGo=&docid=0eQPKKx2yDO7iM&sa=X&ei=fhaKUYzmOYbgPMqjgIAF&ved=0CFUQ9QEwBw&dur=141 annonce]</ref>) var en dansk [[etnolog]] og [[museumsinspektør]] på [[Frilandsmuseet]] mellem 1971-1996. == Liv og karriere == Bjarne Stoklund blev født på Aalykkegade 9 i Kolding, hans forældre var adjunkt Arnold Marius Stoklund og Thekla Emilie Pedersen. Forældrene var blevet gift i byens gamle [[Sankt Nikolai Kirke (Kolding)|Sankt Nikolai Kirke]] i oktober 1921.<ref>Kirkebog for [[Sankt Nicolai Sogn (Kolding)]], Fødte mænd 1921-1930, Brusk Herred, Vejle Amt, [[Arkivalieronline|AO]]-opslag 220</ref> Fra [[1958]] til [[1971]] var Bjarne Stoklund [[museumsinspektør]] på [[Frilandsmuseet]] i [[Sorgenfri]] og fra 1971 til [[1996]] [[professor]] i europæisk etnologi ved [[Københavns Universitet]]. Bjarne Stoklund har skrevet et stort antal artikler og bøger dels om etnologiens metoder og faghistorie, dels om faglige emner så som forholdet mellem bebyggelse og kulturlandskab, om dansk og nordatlantisk byggeskik, om dansk fiskeri i middelalder og renæssance med mere. Han var fra 1984 hovedredaktør af det internationale tidsskrift "''Ethnologia Europaea''". Stoklund blev indvalgt i [[Videnskabernes Selskab]] i 1991.<ref>[http://www.royalacademy.dk/Danske.aspx?ID=33&userid=700 Medlemsprofil] på Videnskabernes Selskabs hjemmeside – besøgt 17. januar 2012</ref> == Forfatterskab == * Bjarne Stoklund: "Kalvehavehuset. Et sydsjællandsk landhåndværkerhus på Frilandsmuseet" (''Budstikken'' 1960, s. 67-90) * Bjarne Stoklund: "Bondegård og byggeskik" (i: ''Turistårbogen'' 1968) * Bjarne Stoklund: "Europæisk etnologi mellem Skylla og Charybdis" (''Fortid og Nutid'', bind XXIV, 1971), s. 659-674) * Bjarne Stoklund: "Ploven og Pennen" (kronik i ''Skalk'' 1978 nr. 6, s. 18-27) * Bjarne Stoklund: "Båndkæppeskoven" (kronik i ''Skalk'' 1979 nr. 4, s. 18-25) * Jørgen Steen Jensen og Bjarne Stoklund: "Skatten fra Læsø" (''Skalk'' 1984 nr. 4, s. 3-9) * Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år''; Wormanium, Århus 1980; {{ISBN|87-85160-69-5}} * Bjarne Stoklund: "Menneskeskabt hede" (kronik i ''Skalk'' 1987 nr. 2, s. 18-27) * Bjarne Stoklund: "Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder" (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.61-78) * Bjarne Stoklund: "Det færøske hus i kulturhistorisk belysning" (''Færoensia,'' vol. 14, 1996) * Bjarne Stoklund: "Bondebygninger og folkekarakter. Striden om "den etnografiske grænse" mellem dansk og tysk 1840-1940" (i: Bjarne Stoklund (red.): ''Kulturens nationalisering. Et etnologisk perspektiv på det nationale''; København 1999) * Bjarne Stoklund: ''Bondefiskere og strandsiddere. Studier over de store sæsonfiskerier 1350-1600''; Landbohistorisk Selskab 2000; {{ISBN|87-7526-161-8}} * Bjarne Stoklund: "Bondebygninger og folkekarakter. Striden om "den etnografiske grænse" mellem dansk og tysk 1840-1940" (''Kulturens nationalisering: Et etnologisk perspektiv på det nationale''); Museum Tusculums Forlag, Københavns Universitet, 2002, s.48-65 {{ISBN|87-7289-541-1}} * Bjarne Stoklund: "Tingenes kulturhistorie: etnologiske studier i den materielle kultur" (''Etnologiske studier,'' bind 7, 2003) === På internettet === * [https://dl.dropboxusercontent.com/u/13910857/Biblioteket/1959Bondeogfisker101-122.pdf Bjarne Stoklund: "Bonde og fisker, lidt om midderalderlige sildefiskeri og dets udøvere" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1959''; s. 101-122)] * [http://www.bibliotekforlandbokulturogsoefart.dk/filer/Bjarne%20Stoklund%20-%20Bondeg%C3%A5rd%20og%20Byggeskik%20f%C3%B8r%201850%20(1969).pdf Bjarne Stoklund: ''Bondegård og byggeskik''; DHF, København 1969] {{ISBN|87-7423-002-6}} * [https://dl.dropboxusercontent.com/u/13910857/Biblioteket/1972Toemmerskuderne153-198.pdf Bjarne Stoklund: "Tømmerskuderne fra Læsø" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1972''; s. 153-198)] * [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/view/47301/87980 Bjarne Stoklund: "Dyrkningssystemer og kulturforskning" (''Fortid og Nutid'', 1984; s. 293-302)] * [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47371/88050 Bjarne Stoklund: "Gensyn med Pebringegården" (''Fortid og Nutid'', 1986; s. 303-310)] *[http://www.bibliotekforlandbokulturogsoefart.dk/filer/Bjarne%20Stoklund%20-%20Fra%20center%20til%20periferi.%20Hovedlinjer%20i%20den%20nordatlantiske%20kulturudvikling%20fra%20middelalder%20til%20nyere%20tid%20%281990%29.pdf Bjarne Stoklund: "Fra center til periferi" (''Nordatlantiske foredrag'' 1990, s. 54-62)] * [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/49998/92692 Bjarne Stoklund: "Ryttergårde og byggeskik. En kritisk kommentar" (''Fortid og Nutid'', september 2006, s. 221-231)] == Eksterne henvisninger == * [http://tidsskriftetkulturstudier.dk/kulturstudier/wp-content/uploads/Low_Fortid-og-nutid-4-2002.pdf Peter Henningsen: "Vejen til Thrinakria. Samtale med Bjarne Stoklund om europæisk etnologi i fortid og nutid" (''Fortid og Nutid'', december 2002, s. 306-321)] == Noter == {{reflist}} [[Kategori:Etnografi]] f2z4qu9wrb5gnvddi3slrff2dhbgv1m 0 6496 42816 29547 2026-11-02T10:23:31Z Jcb 8204 42816 wikitext text/x-wiki '''Byeonhan''' eller '''Byeonjin'''<ref name="Byeonhan">[https://books.google.co.kr/books?id=KO8MAQAAMAAJ&q=byeonhan+byeonjin&dq=byeonhan+byeonjin&hl=ko&sa=X&ved=0CCMQ6AEwAWoVChMIz9Lt_fSHxgIVQxmmCh0jmQDa Yi Huiyi, Park Songsu, Yun Naehyon: ''New history of Korea''; Jimundang, Seoul 2005] {{ISBN|8988095855}}; s. 136</ref> (hanja: 弁韓, hangul: 변한) var en løs føderation af [[mikrostat]]er og stammer, som eksisterede fra omkring [[1. århundrede f.Kr.]] til det [[3. århundrede]] på den sydlige del af [[Koreahalvøen]]. Byeonhan hævdede, som [[Mahan]] og [[Jinhan]], at være [[Jin (Koreansk stat)|Jin-statens]] efterfølger. De tre stater har fået fællesbetegnelsen [[Samhan]] ("Tre Han").<ref name="Asia">Patricia Ebrey, Anne Walthall: ''Pre-Modern East Asia: A Cultural, Social, and Political History'', Volume I: To 1800; Cengage Learning 2013-01-01; {{ISBN|1133606512}}</ref> [[Fil:History of Korea-001.png|thumb|Byeonhan ca. år 1.]] ==Historie== Den tidlige periode, som kaldes Koreas tre kongedømmer, er nogen gange omtalt som perioden med [[De tidlige tre kongedømmer]]. Byeonhan, som de andre Samhan-stater, havde sin oprindelse fra [[Jin (Koreansk stat)|Jin-staten]] i det sydlige Korea. Arkæologiske udgravninger indikerer en voksende militær aktivitet og våbenproduktion i Byeonhan i 200-tallet, særlig en voksende produktion og brug af [[pilespids]]er af [[jern]] og [[kyras]]<ref>(Barnes 2000)</ref><ref name="Asia" />. Dette kan ses i sammenhæng med Byeonhan svækkede stilling, og en styrkelse af den mere centraliserede [[Gaya (føderation)|Gaya-føderation]], som de fleste Byeonhan-stater tilsluttede sig. Den sidste del af Byeonhan blev annekteret af [[Silla (koreansk stat)|Silla]] i [[562]]. ==Kultur og handel== Kinesiske ''[[Sanguo Zhi]]'' skriver, at sproget og kulturen i Byeonhan i hovedsagen var det samme som i [[Jinhan]], og udgravninger viser små forskelle. Byeonhan kan henvise til stammerne syd og vest for floddalen i tilknytning til [[Nakdong-floden]]<ref>Kwang-kyu Yi: ''Korean studies series'' 25; Jipmundang, Seoul 2003; {{ISBN|8988095499}}</ref>, som ikke var formelle medlemmer af Jinhan. Ifølge Sanguo Zhi var Byeonhan kendt for [[jern]]produktion<ref name="Korea">[https://books.google.co.kr/books?id=46OTBQAAQBAJ&pg=PA18&dq=byeonhan+trade&hl=ko&sa=X&ved=0CB4Q6AEwAGoVChMIj6386PmHxgIV1Z28Ch2EjQCQ#v=onepage&q=byeonhan%20trade&f=false Injae Lee, Owen Miller, Inhoon Park: ''Korean History in Maps''; Cambridge University Press 2014] {{ISBN|1107098467}}; s. 18–19</ref>, det eksporterede jern til Han-kommanderierne i nord, [[Yamatoperioden|Yamato]]-Japan og resten af Koreahalvøen.<ref name="Korea" /><ref>Won Yu han Kyong-hee: ''Money traditional Korean society''; Ewha Womans University Press, Seoul, Korea 2006; {{ISBN|8973006746}} (translated by Lee); s. 17–18</ref> Det var også et center for stengodsproduktion. ==Mikrostater == [[Fil:Samhan.PNG|thumb|Kerneområder i [[Samhan]]-staterne.]] Ifølge ''[[Sanguo Zhi]]'' bestod Byeonhan af 12 mikrostater: * Mirimidong ( 미리미동국/彌離彌凍國), senere [[Miryang]]. * Jeopdo ( 접도국/接塗國), senere [[Haman]]. * Gojamidong ( 고자미동국/古資彌凍國), senere [[Goseong]]. * Gosunsi ( 고순시국/古淳是國), senere [[Jinju]], [[Sacheon]] eller [[Goseong]]. * Ballo ( 반로국/半路國), senere [[Seongju]]. * Nangno ( 낙노국/樂奴國), senere [[Hadong]] eller [[Namhae]]. * Gunmi ( 군미국/軍彌國), senere [[Sacheon]]. * Mioyama ( 미오야마국/彌烏邪馬國), senere [[Goryeong]]. * Gamno ( 감로국/甘路國), senere [[Gimcheon]]. * Guya ( 구야국/狗邪國), senere [[Gimhae]]. * Jujoma ( 주조마국/走漕馬國), senere [[Gimcheon]]. * Anya ( 안야국/安邪國), senere [[Haman]]. * Dokgno ( 독로국/瀆盧國}}), senere [[Dongnae-gu|Dongnae]]. == Noter == {{Reflist|2}} ==Litteratur== * Barnes, G.L. (2000). Archeological armor in Korea and Japan: Styles, technology and social setting. ''Journal of East Asian Archeology 2'' (3–4), 61–96. (Electronic Version). ==Eksterne henvisninger== * [http://www.koreatimes.co.kr/www/news/nation/2012/06/367_97634.html Korea: in the beginning …] ''The Korea Times'' 11. januar 2011 [[Kategori:Koreas historie]] mzlewgdn2z5vytilkf9affljm1bgu4a 0 6503 42810 29551 2026-11-02T10:19:28Z Jcb 8204 42810 wikitext text/x-wiki [[Fil:Emblem_of_the_King_Muryeong_of_Baekje.svg|thumb|Emblem for Kong Muryeong af Baekje.]] '''Baekje''' eller '''Paekche''' (Hangul: 백제; Hanja: 百 濟; [[Revideret romanisering af koreansk|revideret romanisering]]: Pekje, koreansk udtale: [pɛktɕ͈e]) (18 f.Kr.<ref name="Met">"Korea, 1–500 A.D.". In Heilbrunn Timeline of Art History. New York: The Metropolitan Museum of Art, 2000–. http://www.metmuseum.org/toah/ht/?period=05&region=eak (October 2000)</ref> - 660 e.Kr.) var et kongerige, der lå i det sydvestlige Korea. Det var et af ​​de tre kongeriger i Korea sammen med [[Goguryeo]] og [[Silla]]. Baekje blev grundlagt af [[Onjo]], den tredje søn af Goguryeo grundlægger [[Jumong]] og [[So Seo-nej]], på Wiryeseong (nuværende sydlige [[Seoul]]). Baekje hævdede, ligesom Goguryeo, at være efterfølger til [[Buyeo]], en stat etableret i nutidens [[Manchuriet]] omkring tidspunktet for [[Gojoseon]]s fald. Baekje skiftevis kæmpede mod og var allieret med Goguryeo og Silla efterhånden, som de tre riger udvidede deres kontrol over halvøen. På sit højdepunkt i det 4. århundrede kontrollerede Baekje det meste af den vestlige [[koreanske halvø]], så langt nordpå som [[Pyongyang]], og har måske endda holdt områder i [[Kina]], såsom i [[Liaoxi]], selv om dette er usikkert. Det blev en betydelig regional sømagt med politiske og handelsmæssige forbindelser med Kina og [[Japan]]. Baekje var en stor maritim magt<ref>[https://books.google.com/books?id=0entAAAAMAAJ&q=%22Paekche+was+probably+the+most+important+maritime+nation+in+the+late+fourth+century%22&dq=%22Paekche+was+probably+the+most+important+maritime+nation+in+the+late+fourth+century%22&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwiG2K_Dy4jPAhVJ0WMKHcgmANEQ6AEIHjAA Patricia Buckley Ebrey, Anne Walthall, James B. Palais: ''East Asia: A Cultural, Social, and Political History''; Houghton Mifflin] {{ISBN|9780618133840}}; s. 123 </ref>: dets dygtighed til søs var medvirkende til udbredelsen af [[buddhisme]]n i hele [[Østasien]] og af kontinental kultur til Japan.<ref>[https://books.google.com/books?id=9fyzAAAAQBAJ&q=%22Of+vital+importance+for+the+dissemination+of+Buddhism+throughout+East+Asia%2C+however%2C+was+Paekche%27s+nautical+skill%2C+which+made+the+kingdom+the+Phoenicia+of+medieval+East+Asia.%22#v=snippet&q=%22Of%20vital%20importance%20for%20the%20dissemination%20of%20Buddhism%20throughout%20East%20Asia%2C%20however%2C%20was%20Paekche%27s%20nautical%20skill%2C%20which%20made%20the%20kingdom%20the%20Phoenicia%20of%20medieval%20East%20Asia.%22&f=false Joseph Kitagawa: ''The Religious Traditions of Asia: Religion, History, and Culture''; Routledge] {{ISBN|9781136875908}}; s. 348</ref><ref>[https://books.google.com/books?id=CWE8AAAAQBAJ&pg=PA104#v=onepage&q&f=false Patricia Buckley Ebrey, Anne Walthall, James B. Palais: ''East Asia: A Cultural, Social, and Political History, Volume I: To 1800''; Cengage Learning] {{ISBN|1111808155}}; s. 104</ref> I 660 blev riget besejret af en [[alliance]] af Silla og det kinesiske [[Tang-dynastiet|Tang-dynasti]], og iunderlagdes det [[Forenede Silla]]. == Historie == === Oprettelse === [[Fil:Temple_Miruksa.jpg|thumb|Miruksa-templet.]] Baekje blev grundlagt i 18 f.Kr.<ref name="Met"/> af Kong [[Onjo]], som ledede en gruppe mennesker fra Goguryeo syd til [[Han-floden]]s bækken. Ifølge ''[[Sanguo Zhi]]'' blev et af ​​høvdingedømmerne [[Mahan]]-forbundet i [[Samhan]]-perioden kaldt Baekje. ''[[Samguk Sagi]]'' giver en detaljeret redegørelse for Baekjes grundlæggelse. [[Jumong]] havde efterladt sin søn [[Yuri av Goguryeo|Yuri]] i Buyeo, da han forlod dette rige for at etablere det nye rige Goguryeo. Jumong blev den [[Dongmyeong af Goguryeo|guddommelige Kong Dongmyeong]] og havde yderligere to sønner med [[So Seo-nej]]: Onjo og [[Biryu]]. Da Yuri senere ankom til Goguryeo, gjorde Jumong straks ham kronprins. Da han havde indset, at Yuri ville blive den næste konge, forlod Seo-no Goguryeo og tog hendes to sønner Biryu og Onjo med sig sydpå for at oprette deres egne riger med deres folk, sammen med ti vasaller. Hun huskes som en nøgleperson i grundlæggelsen af ​​både Goguryeo og Baekje. Onjo bosatte sig i [[Wiryeseong]] (nuværende [[Hanam]]), og kaldte sit land ''Sipje'' (십제, 十 濟, hvilket betyder "Ti vasaller"), mens Biryu bosatte sig i Michuhol (nuværende [[Incheon]]), mod de vasaller råd. Den salte vand og moser i Michuhol gjorde bosættelse vanskelig, hvorimod befolkningen i Wiryeseong levede i velgående. Biryu gik derefter til sin broder Onjo og bad om Sipjes trone. Da Onjo nægtede, erklærede Biryu krig, men tabte. Biryu begik selvmord af skam, og hans folk flyttede til Wiryeseong, hvor kong Onjo hilste dem velkommen og omdøbte sit land ''Baekje'' ("Hundred vasaller"). Kong Onjo flyttede hovedstaden fra syd til nord for Han-floden, og derefter syd igen, sandsynligvis alle inden for grænserne af det nuværende Seoul, under pres fra andre Mahan-stater. [[Kong Gaeru]] menes at have flyttede hovedstaden nord for floden til [[Bukhansanseong]] i 132, sandsynligvis i nutidens [[Goyang]], nordvest for Seoul. Gennem de tidlige århundreder af vor tid, også kaldet [[De tidlige tre kongedømmer]], opnåede Baekje efterhånden kontrol over de andre Mahan-stammer. === Udvidelse === [[Fil:History_of_Korea-375.png|thumb|Korea i 375, den største område udstrækning af Baekje.]] Under kong Goi's regeringstid (234-286) blev Baekje et fuldgyldigt rige, da det fortsatte konsolidering af Mahan-Konføderationen. I 249, i henhold til den gamle japanske tekst ''[[Nihonshoki]]'', nåede Baekjes ekspansion [[Gaya-forbundet]] mod øst, omkring [[Nakdong]]-floddalen. Baekje bliver først beskrevet i kinesiske optegnelser som et kongerige i 345. De første diplomatiske missioner fra Baekje nåede Japan omkring 367 (Ifølge ''Nihon Shoki'': 247). [[Kong Geunchogo]] (346-375) udvidede Baekjes område mod nord gennem krig mod [[Goguryeo]], mens det annekterede de resterende Mahan-samfund i syd. Under Geunchogo's regeringstid omfattede Baekjes områder det meste af den vestlige del af den [[Koreanske Halvø]] (undtagen de to [[Pyeongan]] provinser), og i 371 besejrede Baekje Goguryeo ved [[Pyongyang]]. Baekje fortsatte betydelig handel med Goguryeo og adobterede aktivt kinesisk kultur og teknologi. [[Buddhisme]]n blev den officielle statsreligion i 384. Baekje blev også en sømagt og fortsatte gensidige venskabelige forbindelser med de japanske herskere i [[Kofun]]-perioden, hvorved det formidlede kontinentale kulturelle påvirkninger til Japan. Den [[kinesiske skriftsystem]], buddhisme, avanceret [[keramik]], ceremoniel begravelse og andre aspekter af kulturen blev introduceret af aristokrater, håndværkere, forskere, og munke gennem deres forbindelser.<ref>"[http://theseoultimes.com/ST/?url=/ST/db/read.php?idx=580 Korean Buddhism Basis of Japanese Buddhism]," ''Seoul Times'', June 18, 2006; "[http://www.asiasocietymuseum.org/buddhist_trade/koreajapan.html Buddhist Art of Korea & Japan]," Asia Society Museum; "[http://www.japan-guide.com/e/e2046.html Kanji]," JapanGuide.com; "[http://encarta.msn.com/encyclopedia_761568150_4/Pottery.html Pottery]," MSN Encarta; [http://www.webcitation.org/5kwPni5fJ Archived] 2009-10-31.</ref> I denne periode forblev [[Han-floden]]s bækken et centrum for landet. === Ungjin-perioden === I det [[5. århundrede]] trak Baekje sig tilbage sydpå under indtryk af den militære trussel fra Goguryeo, og i 475 faldt Seoul-regionen til Goguryeo. Baekjes hovedstad blev placeret ved [[Ungjin]] (nuværende [[Gongju]]) 475-538. Isoleret i bjergrigt terræn var den nye hovedstad sikret mod nord men også afbrudt fra omverdenen. Den var imidlertid tættere på [[Silla]], end Wiryeseong havde været, og en militær alliance blev indgået mellem Silla og Baekje mod Goguryeo. De fleste kort fra [[De Tre Kongedæmmers periode]] viser, at Baekje omfattede [[Chungcheong]]- og [[Jeolla]]-provinserne, kernen i landet i Ungjin og Sabi-perioderne. === Sabi-perioden === I 538 flyttede [[kong Seong]] hovedstaden til Sabi (nuværende [[Buyeo County]]) og udviklede sit kongerige til en stærk stat. Fra dette tidspunkt var det officielle navn på landet ''Nambuyeo'' ("Sydlige Buyeo"), en henvisning til Buyeo, som Baekje regnedde som sin oprindelse. Sabi-perioden udviste en blomstring i Baekjes kultur, sammen med væksten i [[buddhisme]]n. Under pres fra Goguryeo mod nord og Silla mod øst forsøgte kong Seong at styrke Baekjes forhold til Kina. Placeringen af Sabi, ved den sejlbare [[Geum]]-flod, gjorde kontakt med Kina meget lettere, og både handel og diplomati blomstrede under hans regeringstid og fortsatte denne blomstring ind i det 7. århundrede. I det 7. århundrede begyndte Baekje, under indtryk af den voksende indflydelse fra Silla ud over den sydlige og centrale koreanske halvø, sin tilbagegang. === Nedgang og genoplivelsesbevægelse === I 660 angreb en koalition af tropper fra Silla og Tang-dynastiet i Kina Baekje, som da var allieret med Goguryeo. Et stærkt undertallig hær ledet af general [[Gyebaek]] blev besejret i slaget ved [[Hwangsanbeol]] nær Nonsan. Hovedstaden Sabi faldt næsten umiddelbart derefter, hvilket resulterede i annektering af Baekje fra Sillas side. Kong [[Uija]] og hans søn [[Buyeo Yung]] blev sendt i eksil i Kina, mens det mindste nogle af den herskende klasse flygtede til [[Japan]]. Baekjes styrker forsøgte en kort troppebevægelse for restaurering af riget, men stod over for Silla og Tang-dynastiets fælles styrker. En buddhistisk munk [[Dochim]] (도침, 道 琛) og det tidligere Baekje generelle [[Buyeo Boksin]] stillede sig i spidsen for et forsøg på at genoplive Baekje. De hilste Baekjes prins [[Buyeo Pung]]s tilbagevenden fra Japan for at tjene som konge, med Juryu (주류, 周 留, i det moderne [[Seocheon County]], [[Syd Chungcheong]]) som deres hovedkvarter. De satte Tangs general Liu Renyuan (劉仁 願) under belejring i [[Sabi]]. [[Kejser Gaozong]] sendte generalen [[Liu Rengui]], som tidligere var blevet degraderet til borgerlig rang for at fornærme Li Yifu, med en undsættelsesstyrke, og Liu Rengui og Liu Renyuan var i stand til at bekæmpe Baekje modstandsstyrkers angreb, men var selv ikke stærke nok at kvæle oprøret, og så i nogen tid befandt hærene sig i hårdknude. Baekje anmodede om japansk bistand, og kong Pung vendte tilbage til Baekje med et kontingent på 5.000 soldater. Forinden skibene fra Japan ankom, kæmpede hans styrker mod et kontingent af Tang styrker i [[Ungjin County]]. I 663 forenedes Baekjes kræfter for rigets gendannelse og en indkaldt japansk flåde i det sydlige Baekje for at konfrontere Sillas styrker i [[slaget ved Baekgang]]. Tang-dynastiet sendte også 7.000 soldater og 170 skibe. Efter fem søslag, der fandt sted i august 663 ved Baekgang, formodentlig ved den nederste del af [[Geum]]-floden eller [[Dongjin]]-floden, gik Sillas og Tangs styrker sejrrigt ud af slaget, og Buyeo Pung flygtede til Goguryeo. == Social og politisk struktur == Etableringen af ​​en centraliseret stat i Baekje er normalt sporet tilbage til kong Goi, som måske so den første fik etableret patrilineær arvefølge. Som i de fleste monarkier blev en stor del af magten samlet i aristokratiet. Kong Seong, for eksempel, styrkede kongemagten, men efter, at han blev dræbt i en katastrofal kampagne mod Silla, tog adelen meget af denne magt væk fra hans søn. Hae-klanen og Jin-klanen var de repræsentative kongehuse, der havde betydelig magt fra den tidlige Baekje-periode, og de leverede mange dronninger over flere generationer. Hae-klanen var sandsynligvis kongehuset før Buyeo-klanen erstattede dem, og begge klaner synes at nedstamme fra [[Buyeo]] og [[Goguryeo]]. Otte klaner (Sa, Yeon, Hyeop, Hae, Jin, Guk, Mok, og Baek) var magtfulde adelsmænd i Sabi æraen, der er omtalt i kinesiske optegnelser, såsom [[Tongdian]]. Centrale embedsmænd blev opdelt i seksten rangklasser, hvor de seks medlemmer af den øverste rang dannede en form for kabinet, med den øverste embedsmand valgt hvert tredje år. I ''Sol'' rang var den første (''Jwapyeong'') til den sjette (''Naesol'') embedsmænd politiske, administrative og militære chefer. I ''Deok'' rang, omfattende den syvende (''Jangdeok'') til de ellevte (''Daedeok'') fandtes embedsmænd, der ledede hvert sit felt. ''Mundok'', ''Mudok'', ''Jwagun'', ''Jinmu'' og ''Geuku'' fra den tolvte til det sekstende rangklasse, kan have været militære administratorer. Ifølge ''[[Samguk Yusa]]''<ref>[[Il-yeon]]: ''Samguk Yusa: Legends and History of the Three Kingdoms of Ancient Korea'', translated by Tae-Hung Ha and Grafton K. Mintz. Book Two, page 121. Silk Pagoda (2006). {{ISBN|1-59654-348-5}}</ref> blev i Sabi-perioden den ledende minister (''Jaesang'') af Baekje valgt ved et unikt system. Navnene på flere kandidater blev placeret under en sten (Cheonjeongdae) nær Hoamsa templet. Efter et par dage blev stenen flyttet og den kandidat, hvis navn havde fået en vist mærke, blev valgt som ny ledende minister. Om dette var en form for udvælgelse-by-parti eller en skjult udvalg af eliten er ikke klart. == Sprog og kultur == Baekje blev etableret af indvandrere fra Goguryeo der talte, hvad der kunne være et Buyeo-sprog, en hypotetisk gruppe der forbinder sprogene talt i [[Gojoseon]], [[Buyeo]], [[Goguryeo]], og Baekje. I et tilfælde af [[diglossi]] (hvor der fandtes et højsprog og et folkesprog), talte det indfødte Samhan-folk, der var migrerede i en tidligere bølge fra samme region, sandsynligvis en variation eller dialekt af det samme sprog ([[baekje sprog]]). Baekjes kunstnere modtog mange kinesiske påvirkninger og syntetiserede dem i en unik kunstnerisk tradition. Buddhistiske temaer er særdeles stærkt tilstede i Baekjes kunstværker. Den karakteristiske [[Baekje smil]], som findes på mange buddhistiske skulpturer, udtrykker den varme, som er typisk for Baekjes kunst. [[Taoisme|Taoistiske]] påvirkninger er også udbredte. Kinesiske håndværkere blev sendt til riget af Liang-dynastiet i 541, og dette kan have givet anledning til en øget kinesisk indflydelse i Sabi-perioden. [[Graven for kong Muryeong]] (501-523) indeholdt også, skønt inspireret af kinesiske mursten grave og indeholdende nogle importerede kinesiske genstande, mange begravelsesgenstande af Baekje tradition, såsom [[guldkronesmykke]]r, [[guldbælte]]r og guldøreringe. Begravelsesritualer fulgte også den unikke tradition for Baekje. Denne grav ses som en repræsentativ grav for [[Ungjin]]-perioden. Fint lotus-design af tagfliser, indviklede murstensmønstre, kurver af keramisk stil og en flydende og elegant gravskrift karakteriserede Baekjes kultur. De buddhistiske skulpturer og raffinerede [[pagode]]r afspejler religionsinspireret kreativitet. Et flot forgyldt [[bronzerøgelseskar]] (백제 금동 대향 로 ''Baekje Geumdong Daehyeongno'') udgravet i en gammel buddhistisk tempellokalitet på Neungsan-ri, [[Buyeo County]], eksemplificerer Baekjes kunst. Der vides kun lidt af Baekje musik, men lokale musikere blev sendt med tributmissioner til Kina i det 7. århundrede, hvilket indikerer, at en karakteristisk musiktradition havde udviklet sin på denne tid. == Udenlandske forbindelser == === Forbindelserne med Kina === [[Fil:Baekje_Ambassador.jpg|thumb|Baekjes ambassadør i Kina.]] I 372 betalte kong Geunchogo tribut til [[Jin-dynastie]]t i Kina, som lå i [[Yangtze]]-flodens bassin. Efter faldet af Jin og etableringen af [[Song-dynastiet]] i 420, sendte Baekje udsendinge, der søgte efter kulturelle varer og teknologier. Baekje sendte en udsending til [[Det nordlige Wei-dynasti]] første gang i 472, og [[kong Gaero]] bad om militær hjælp til at angribe Goguryeo. Kongerne [[Muryeong]] og [[Seong]] sendte udsendinge til Liang flere gange og modtog adelige titler. Graven for kong Muryeong er bygget med mursten i overensstemmelse med Liang's gravstil. === Forbindelserne med Japan === [[Fil:Chiljido.jpg|thumb|Replica af et syv-oddet sværd, som Baekje skænkede Yamato.]] For at modstå det militære pres fra Goguryeo i nord og Silla i øst etablerede Baekje (''Kudara'' på japansk) tætte forbindelser med Japan. Ifølge den koreanske krønike ''[[Samguk Sagi]]'' sendte Baekje og Silla nogle fyrster til den japanske domstol som [[gidsel|gidsler]].<ref>[http://www.koreandb.net/Sam/bon/samkuk/04_250_2001365.htm "Samguk Sagi" (citat: 六年 夏五月 王與倭國結好 以太子腆支爲質)]</ref> Hvorvidt prinser sendt til Japan skal fortolkes som diplomater som en del af en ambassade eller bogstavelige gidsler, er omdiskuteret.<ref name="ReferenceB">[http://www.wontackhong.com/homepage2/data/2041.pdf Hong Wontack 1994 Paekche of Korea and the origin of Yamato Japan, Seoul Kadura International (2010, opdateret 2011)]</ref> På grund af forvirring om den nøjagtige karakter af dette forhold (spørgsmålet om, hvorvidt Baekje-koreanerne var familiemed eller i det mindste tæt på den japanske kejserlige linje, eller om de var gidsler), og det faktum, at ''Nihon Shoki'', en primær kilde til oplysning om dette forhold, er en samling af myter, hvilket gør det vanskeligt at vurdere. ''Samguk Sagi'', som også dokumenterer dette, kan også tolkes på forskellige måder og i hvert fald blev den omskrevet i det 13. århundrede, små syv eller otte århundreder efter, at disse særlige begivenheder fandt sted. Som et yderligere moment til forvirringen er opdagelsen (i Japan), at Inariyama-sværd samt nogle andre sværd opdagede i Japan udnyttede det koreanske '[[Idu]] skriftsystem. Sværdene stammede fra Paekche, og kongerne nævnt i deres inskriptioner repræsenterer Paekche-konger frem japanske konger.<ref name="ReferenceB"/> Teknikker anvendte ved fremstillingen af disse sværd var den tilsyneladende lignende den fra Korea, specifikt fra Baekje.<ref>[[#5000Years|5000 Years of Korean Martial Arts]]</ref><ref>[[#KoreanImpact1984|Korean Impact (1984)]]</ref> I Japan er en gidselfortolkning dominerende.{{kilde mangler|dato=november 2016}} Andre historikere, såsom dem, der har samarbejdet om ''Paekche of Korea and the Origin of Yamato Japan'' og Jonathan W. Best, der hjalp med at oversætte, hvad der var tilbage af de Baekjes annaler<ref>Best JW 2007 A History of the Early Korean Kingdom of Paekche, together with an annotated translation of The Paekche Annals of the Samguk sagi (Harvard East Asian Monographs) Massachusetts, Harvard University, Asia studies</ref>, har bemærket, at disse prinser oprettede skoler i Yamato Japan og overtog kontrollen med de japanske flådestyrker under krigen med Goguryeo, og tager dette som bevis for at de snarere var diplomater med en form for familiær forbindelse med den japanske kejserlige familie og som bevis mod nogen form for gidselstatus. Hertil kommer, at oversættelsen af ​​de gamle dokumenter er vanskelig, fordi udtrykket "Wa" i fortiden var nedsættende, idet det betyder "dværg" eller "småvokset", som var en henvisning til den opfattede mindre statur af den gennemsnitlige japaner i oldtiden. Som følge heraf er det vanskeligt at vurdere, hvad der virkelig er sagt, især i annaler i Korea efter faldet af Baekje, eftersom henvisningen til ''Yamato Wa'' (Japan) kunne have været et nedsættende udtryk om en rivaliserende nation (især Silla). Som tilfældet er med mange gamle annaler og konkurrerende optegnelser kan meget lidt endeligt afgøres. Yderligere forskning har været vanskeligt, delvis på grund af restriktioner fra 1976 i studiet af kongelige grave i Japan (herunder grave såsom Gosashi grav, der er angiveligt hvilested for [[kejserinde Jingu]]). Før 1976 havde udenlandske forskere adgang, og nogle fandt koreanske genstande i japanske gravlokaliteter. Fra 2008 tillod Japan begrænset adgang for udenlandske arkæologer, men det internationale samfund stadig har mange ubesvarede spørgsmål. ''[[National Geographic]]'' har skrevet, at Japan har holdt adgang til gravene begrænset, hvilket skabte rygter om, at embedsmænd frygtede, at udgravning ville afsløre blodforbindelser mellem den "rene" kejserlige familie og Korea, eller at nogle gravsteder ikke indeholdt nogen kongelige levninger overhovedet.<ref>[http://news.nationalgeographic.com/news/2008/04/080428-ancient-tomb.html "Japanese Royal Tomb Opened to Scholars for First Time" (''News.nationalgeographic.com'', 2010-10-28)]</ref> [[Fil:GUZE_Kannon_Horyuji.JPG|thumb|left|Guze Kannon er en buddhistisk statue lavet af kong Seongs billedet<ref name="Shogeishō">聖冏抄 ... 故威德王恋慕父王状所造顕之尊像 即救世観音像是也</ref> i den koreanske stil.<ref>Evelyn McCune. The arts of Korea: an illustrated history. C. E. Tuttle Co., 1962</ref> Statuen, der oprindeligt kommer fra Baekje,<ref>Asiatic Society of Japan. Transactions of the Asiatic Society of Japan. The Society, 1986</ref> er opbevares i Dream Hall på den japanske tempel [[Horyu-ji]].]] Hvorm alting er, har disse koreanerne, diplomater og kongelige slægtninge eller ej, bragt til Japan kendskab til det kinesiske skriftsystem, til buddhisme, jernforarbejdning til våben og forskellige andre teknologier.<ref>"[http://theseoultimes.com/ST/?url=/ST/db/read.php?idx=580 Korean Buddhism Basis of Japanese Buddhism]," ''Seoul Times'', June 18, 2006; "[http://www.asiasocietymuseum.org/buddhist_trade/koreajapan.html Buddhist Art of Korea & Japan]," Asia Society Museum; "[http://www.japan-guide.com/e/e2046.html Kanji],"</ref><ref>[http://www.webcitation.org/5kwPni5fJ?url=http%3A%2F%2Fencarta.msn.com%2Fencyclopedia_761568150_4%2FPottery.html JapanVisitor.com. 2009-10-31 (JapanGuide.com)]</ref> Til gengæld har Japan ydet militær støtte.<ref>[https://books.google.com/books?visbn=0521223520&id=x5mwgfPXK1kC&pg=PA141&lpg=PA141&dq=Paekche+hostage+japan Delmer M. Brown (ed.): ''The Cambridge History of Japan''; Cambridge University Press 1993; s. 140–141]</ref> Ifølge mytiske annaler i den kontroversielle ''[[Nihon Shoki]]'' modtog [[kejserinde Jingu]] tributter og tilsagn om troskab fra kongerne af Baekje, Silla og Goguryeo. På højden af ​​japanske nationalisme i det tidlige 20. århundrede brugte japanske historikere disse mytiske annaler sammen med en passage på [[Gwanggaeto-Stelen]] til at etablere ideologiske rationale for den imperialistiske krav om en invasion af Korea.<ref name="Mohan, Pankaj N 2004">*Mohan, Pankaj N. "Rescuing a Stone from Nationalism: A Fresh Look at the Kwanggaeto Stele of Koguryo." ''Journal of Inner and East Asian Studies'', 1 (2004): 89–115.</ref><ref>'Gina L. Barnes', "State Formation in Korea", 2001 Curzon Press</ref> Andre historikere har påpeget, at der ikke er bevis for disse japanske annaler i nogen del af Korea, samt at der ikke forekommer nogen levedygtig tekst i Kina eller Korea.<ref name="Lee">Lee (1997:31–35)</ref><ref name="Kōzō">Kōzō (1997:308–310)</ref> Med hensyn til Gwanggaeto-stelen, så kan teksten på denne på grund af manglen på syntaks og tegnsætning fortolkes på 4 forskellige måder<ref name="ReferenceB"/><ref name="Coval 1984">Coval, Dr John Carter and Alan, 1984, "Korean impact on Japanese culture: Japan's hidden History" Hollym International Corp., Elizabeth, New Jersey</ref>, hvoraf en er, at Sydkorea krydsede vandet og underkuede Yamato. På grund af dette problem i fortolkningen, kan intet sikkert konkluderes. Det komplicerer også sagen, at en koreaner der hedder [[Amenohiboko]] i [[Nihongi]] er beskrevet i ''[[Nihon Shoki]]'' som en moderlig ane til ''Tajima-no-morosuku'' (但 馬 諸 助)<ref>"Nihon Shoki Vol.6" "昔有一人 乘艇而泊于但馬國 因問曰 汝何國人也 對曰 新羅王子 名曰 天日槍 則留于但馬 娶其國前津耳女 一云 前津見 一云 太耳 麻拖能烏 生 '''但馬諸助''' 是清彥之祖父也"</ref>. Dette er meget inkonsekvent og vanskeligt at fortolke korrekt. Forskere mener, at ''Nihon Shoki'' angiver tidspunktet for en invasion af Silla og Baekje til slutningen af ​​4. århundrede. Men på dette tidspunkt var Japan en sammenslutning af lokale stammer uden avancerede jernvåben, mens de tre kongeriger Korea var fuldt udviklet centraliserede statsmagter med moderne jernvåben og allerede udnyttede heste til krigsførelse. Det er meget usandsynligt, at et land i udvikling som Yamato havde kapacitet til at krydse havet og engagere sig i kampe med Baekje og Silla.<ref name="Mohan, Pankaj N 2004" /><ref>**Grayson, James. "Mimana, A Problem in Korean Historiography," ''Korea Journal'', 17 (1977): s. 65–69.</ref><ref>'John Whitney Hall', "Cambridge History of Japan", 1988 Cambridge University Press</ref> ''Nihon Shoki'' er bredt anset for at være en upålidelig og partisk kilde til information om tidlige forbindelser med Korea, da det blander tunge mængder af formodninger og legender med fakta.<ref>Lee, Hui Jin: 거짓과 오만의 역사, Random house Joongang,2001. {{ISBN|89-8457-059-1}}</ref><ref>'Boia et al.', "Great Historians from Antiquity to 1800: An International Dictionary", 1989 Greenwood press</ref><ref>'William Wayne Farris', "Population, Disease, and Land in Early Japan, 645-900", 1995 Harvard University Asia Center</ref> Nogle japanske forskere fortolker [[Gwanggaeto-stelen]], opført i 414 af [[kong Jangsu]] af [[Goguryeo]], som beskrivende en japansk invasion i den sydlige del af den koreanske halvø. Mohan hævder dog, at Goguryeo fabrikerede den japanske invasion for at retfærdiggøre sin erobring af Baekje.<ref name="Mohan, Pankaj N 2004" /> Hvis denne stele var en dedikation til en koreansk konge, kan det hævdes, at det logisk ville fremhæve Koreas erobringer og ikke dedikere det til en mærkelig hændelse vedrørende Japan. Hvorm alring er, på grund af disse forskellige mulige fortolkninger er omstændighederne omkring stelen stadig meget omdiskuterede og resultatløse. Kinesiske forskere har deltaget i undersøgelsen af ​​stelen i 1980-erne. Wang Jianqun interviewede lokale landmænd og konkluderede, at der ikke var nogen tilsigtet fabrikation og tilføjede, at kalk på stelen blev indsat af lokale kopi-lavende arbejdere for at forbedre læsbarheden.<ref>好太王碑研究, 王健群, 1984, 吉林人民</ref> Xu Jianxin fra [[det kinesiske Academy of Social Sciences]] opdagede det tidligste gnide-eksemplar, som blev foretaget før 1881. Han konkluderede også, at der ikke var beviser for, at japanerne bevidst havde skadet nogen af tegnene på stelen.<ref name=JXu/> I dag bestrider de fleste kinesiske og japanske forskere konspirationsteorier, baseret på studiet af selve stelen og er fortalere for en japansk intervention i denne periode,<ref name=JXu>Xu, Jianxin. ''好太王碑拓本の研究 (An Investigation of Rubbings from the Stele of Haotai Wang)''. [[:ja:東京堂出版|Tokyodo Shuppan]], 2006. {{ISBN|978-4-490-20569-5}}.</ref><ref name=Takeda>Takeda, Yukio, "Studies on the King Gwanggaeto Inscription and Their Basis" ''Memoirs of the Research Department of the Toyo Bunko''. 47(1989):57-87.</ref><ref>[http://joongangdaily.joins.com/article/view.asp?aid=1909310 Oh, Byung-sang: "FOUNTAIN: Echoes of drumming hoofbeats" (''Joongangdaily.joins.com'')]</ref> omend dennes størrelse og betydning er omstridt. I forbindelse med et projekt om at skrive en fælles historielærebog har Kim Tae-sik fra Hongik University i Korea bestridt Japans teori.<ref name=TSKim>[http://www.jkcf.or.jp/history/1/1-02-kimtaesik_k.pdf Tae-Sik Kim: ''Korean-Japanese Relationships in 4th Century; based on Wa Troops Issues in Gwanggaeto Stele''; The Japan-Korea Cultural Foundation 2005]</ref> Men [[Kōsaku Hamada]] fra Kyushu University i Japan offentliggjorde deres fortolkninger af Gwanggaeto-stelens tekst, og ingen af ​​dem har tilsluttet sig teorien om en bevidst beskadiget stele i deres fortolkninger.<ref name=Hamada>[[Kōsaku Hamada|Hamada, Kōsaku]]. ''Japanese-Korean Relationships in 4th Century''. The Japan-Korea Cultural Foundation. 2005.[http://www.jkcf.or.jp/history/1/1-01-hamada_j.pdf]</ref> === Baekjes fald og militær støtte fra Japan === [[Fil:Sumida_Hatiman_Mirror.JPG|thumb|Spejlet fra Suda Hachimans grav ligner spejle fra Baekje.]] Nogle medlemmer af Baekjes adel og kongelige familie emigrerede til Japan endnu inden, at riget blev væltet. Som svar på Baekjes anmodning sendte Japan i 663 general [[Abe no Hirafu]] med 20.000 soldater og 1.000 skibe for at genoplive Baekje med Buyeo Pung (kendt på japansk som ''Hōshō''), en søn af [[Uija af Baekje]], der havde været en udsending til Japan. Omkring august 661 ankom 10.000 soldater og 170 skibe, ledet af Abe no Hirafu. Yderligere japansk forstærkning, herunder 27.000 soldater ledet af [[Kamitsukeno no Kimi Wakako]] og 10.000 soldater ledet af [[Iohara no Kimi]] ankom også til Baekje i 662. Dette forsøg mislykkedes dog i [[slaget ved Baekgang]], og prinsen undslap til Goguryeo. Ifølge ''Nihon Shoki'' blev 400 japanske skibe tabt under kampene. Kun halvdelen af ​​tropperne var i stand til at vende tilbage til Japan. Den japanske hær trak sig tilbage til Japan med mange flygtninge fra Baekje. De tidligere kongelige familiemedlemmer blev oprindeligt behandlede som "udenlandske gæster" (蕃 客) og blev ikke indarbejdet i det politiske system i Japan i nogen tid. Buyeo Pung's lillebror Sun-Gwang (''Zenkō'' på japansk) (善 光 eller 禅 広) brugte familiens navn ''[[Kudara no Konikishi]]'' ( "Konge af Baekje") (百 濟 王) (de er også kaldt Kudara-klanen, eftersom Baekje blev kaldt ''Kudara'' på japansk). == Arv == [[Fil:Baekje_Cultural_Land_005_(9706835552).jpg|thumb|left|Baekje kulturland.]] [[Fil:백제_금동대향로.jpg|thumb|Den forgyldte røgelse brænder af bronze.]] Baekje blev kortvarigt genoplivet i perioden [[De senere tre kongedømmer]] i Korea, da det [[Forenede Silla]] brød sammen. I 892 etablerede general [[Gyeon Hwon]] [[Hubaekje]] ( "Senere Baekje"), der var baseret i Wansan (nuværende [[Jeonju]]). Hubaekje blev væltet i 936 af kong [[Taejo af Goryeo]]. I det moderne Sydkorea er Baekje-relikvier ofte symbol på de lokale kulturer i sydvest, især i [[Chungnam]] og [[Jeolla]]. [[Den forgyldte røgelse brænder af bronze]], for eksempel, er et centralt symbol på [[Buyeo County]], og Baekje-æraen buddhistiske stenskulptur af [[Seosan Maaesamjonbulsang]] er et vigtigt symbol på [[Seosan City]]. Den 17. april 2009 besøgte Ouchi Kimio (大 內 公 夫) fra [[Ouchi-klanen]] [[Iksan]] i Sydkorea for at hylde sine Baekje-forfædre.<ref name="kr.news.yahoo.com">[http://kr.news.yahoo.com/service/news/shellview.htm?articleid=2009041714570953401&linkid=42&newssetid=495 야후! 검색 - 통합 검색]. Kr.news.yahoo.com. Retrieved on 2013-07-12.</ref> I 2010 blev [[Baekje kulturland]] åbnet for besøgende. Forlystelsesparken har til formål at bevare Baekjes arkitektur og kultur.<ref name="CHN">[http://www.chungnam.go.kr/multi/multiMedia.do?article_no=MD0000862201&med_action=view&email_addr=kts00@hanmail.net&mnu_cd=CNNMENU01149&orderby=REG_DATE ''Baekje Cultural Land''; Chungnam.go.kr]</ref> [[Baekje Historiske Områder]], som omfatter steder med rester fra denne periode, blev optaget på [[UNESCOs Verdensarvsliste]] i 2015.<ref name=Areas>[http://whc.unesco.org/en/list/1477 "Baekje Historic Areas" (''UNESCO Organization'')]</ref> == Noter == {{Reflist|2}} [[Kategori:Koreas historie]] mn476l92q5godfgi77lg5i7rf15lxqx 0 6508 42811 29350 2026-11-02T10:20:07Z Jcb 8204 42811 wikitext text/x-wiki [[Fil:Balhae-Territory_in_830.JPG|thumb|Balhaes område.]] '''Balhae''' ([[hangul]]: 발해; [[hanja]]: 渤海; koreansk udtale: [paɾhɛ]) var et middelalderligt kongerige omfattende [[goguryeo (folk)|goguryeo-]] og [[Mohe|mohe-folkene]] i den nordlige del af den [[koreanske halvø]] og det sydøstlige [[Manchuriet]]. Det eksisterede under Koreas [[Nord–Syd staternes tid i Korea|nord-syd-statsperiode]] sammen med det [[Forenede Silla (koreansk stat)|Forenede Silla]]. Balhae blev etableret under navnet Jin af [[kong Go]] i [[698]] efter hans nederlag til [[Tang-dynastiet|Tang-empiriet]] ved [[Tianmenling]]. Det omfattede til sidst områder inden for nutidens nordlige Korea, områder af Kinas nordøstlige dele, og Ruslands [[Primorskij kraj]]. Det blev besejret af [[khitan]]erne i [[926]]. De fleste af de nordlige områder blev absorberede af Liao-dynastiet, mens de sydlige dele blev indlemmet i [[Goryeo]]. == Navnet == Balhae blev grundlagt i år 698 under navnet "Jin" eller "Chin". Dette er den moderne [[Revideret romanisering af koreansk|reviderede romanisering]] af [[koreansk]] 진, den samme som den tidligere [[Jin-kongerige]]. Men dette rige skrev sit eget navn som 辰 ved brug af koreanske hanja-tegn (hanja), med den rekonstruerede gamle kinesiske udtale /*[d]ər/ og den [[mellemkinesisk]]e udtale ''dzyin''. [1] Kong Go's stat skrev sit navn som 震, med mellemkinesisk udtale ''tsyin''.<ref name=bs>Baxter-Sagart.</ref> Den tidligere stats karakter henviste til 5. jordiske gren af ​​de [[dyrekredsen (Kina)|kinesiske]] og [[dyrekredsen (Korea)|koreanske dyrekredse]], en opdeling af [[Jupiter (planet)|Jupiters]] bane identificeret med [[Dragen (dyrekreds)|dragen]]. Dette var forbundet med en pejling på 120° (mellem ØSØ og SØ), men også med de to-timers periode mellem 7:00 og 9:00, hvilket bringer det til at være forbundet med daggry og retningen øst. Sidstnævnte stats navn kan have simpelthen været en variant af transskriptionen af dette eller kan have til formål den anden tegns betydning: "tordenbrag", "chok", "tremor", m.m. I 712 blev staten omdøbt til "Balhae", den koreanske form af [[Bohaihavet]]. == Historie == === Oprindelse === Den tidligste bevarede registrerede omtale af Balhae kommer fra ''[[Tangshu]]'' (''Gamle Bog om Tang''), der blev udarbejdet mellem 941 og 945. Det sydlige Manchuriet og det nordlige Korea udgjorde tidligere området [[Goguryeo]], et af ​​de tre kongeriger i Korea. Goguryeo faldt til de allierede styrker fra Silla og Tang-dynastiet i 668. Tang annekterede meget af det vestlige Manchuriet, mens Silla forenede den koreanske halvø syd for Taedong og udviklede sig til det [[Forenede Silla (koreansk stat)|Forenedne Silla]]. Under den forvirring, der opstod som følge af ​​opstanden fra khitanerne mod Tang, allierede [[Dae Jung-sang]], en tidligere Goguryeo-tjenestemand <ref>''Compendium of the Five Dynasties'' 五代會要([[Wudai Huiyao]]): ... 高麗別種大舍利乞乞仲象</ref><ref>''Compendium of the Five Dynasties'' 五代會要([[Wudai Huiyao]]): ... 大姓舍利官乞乞仲象名也</ref>, som var leder af en rest af Goguryeo, sig med [[Geolsa Biu]], en leder af mohe-folket, og rejste sig mod Tang i 698 som Go. Efter Dae Jungsangs død, efterfulgte hans søn, [[Dae Jo-yeong]], en tidligere Goguryeo-general<ref>''Old records of Silla'' 新羅古記([[:ko:신라고기|Silla gogi]]): ... 高麗舊將祚榮</ref><ref>''Rhymed Chronicles of Sovereigns'' 帝王韻紀([[Jewang ungi]]): ... 前麗舊將大祚榮</ref> sin far. Geolsa Biu døde i kamp mod Tangs hær ledet af generalen [[Li Kaigu]]. Dae jo Yeong formåede at flygte uden for Tang kontrollerede område med de resterende Goguryeo- og Mohe-soldater. Han besejrede en forfølgende hær sendt af Wu Zetian i [[slaget ved Tianmenling]], hvilket gjorde ham i stand til at etablere staten Balhae i den tidligere region Yilou som kong Go.<ref>''Compendium of the Five Dynasties'' 五代會要([[Wudai Huiyao]]): ... 保據挹婁故地</ref> === Ekspansion og udenlandske forbindelser === Den anden [[konge Mu]] (regerede 719-737), som følte sig omgivet af Tang, Silla og [[Heishui Mohe]] langs [[Amur]], angreb Tang med sin flåde i 732 og dræbte en Tang præfekt, som residerede på [[Shandong-halvøen]].<ref>''[[Zizhi Tongjian]]'', [[:zh:s:資治通鑑/卷213|vol. 213]]. Denne episode er først nævnt i ''[[Den Gamle Bog om Tang]]'', chapter 199B, p. 5361 of the standard [[Zhonghua Book Company|Zhonghua shuju]] edition.</ref> På samme tid førte kongen tropper ad landruter til [[Madushan]] (馬 都 山) i udkanten af [[Shanhai-passet]] (omkring 300 kilometer øst for nuværende Beijing) og besatte byer i nærheden.<ref>New History of Tang Dynasty Wuchengci zhuan, p.4597; Comprehensive Mirror to Add in Government, Vol.210, Xuanzhong Kaiyuan 21th Year, January, “Kaoyi”,p.6800</ref> Han sendte også en mission til [[Japan]] i 728 for at true Silla fra sydøst. Balhae opretholdt [[diplomati]]ske og kommercielle kontakter med Japan indtil ​​rigets ophør. Balhae sendt udsendinge til Japan 34 gange, mens Japan sendte gesandter til Balhae 13 gange.<ref>[http://english.historyfoundation.or.kr/his/acij.asp?pgcode=040201 9 Balhae and Japan] Northeast Asian History Foundation</ref> Senere blev et kompromis smedet mellem Tang og Balhae, hvorved Tang diplomatisk anerkendte [[Mun af Balhae]], der efterfulgte sin fader på tronen som konge af Balhae. Den tredje [[kejser Mun]] (regerede 737-793) udvidede sit territorium i [[Amur-dalen]] i nord og [[Liaodonghalvøen]] i vest. I løbet af hans regeringstid blev oprettet en handelsrute med Silla, kaldet "Sillado" (신라 도, 新 羅 道). Kejser Mun flyttede hovedstaden for Balhae flere gange. Han etablerede også [[Sanggyeong]], den permanente hovedstad nær søen [[Jingpo]] i den sydlige del af [[Heilongjiang]]-provinsen omkring 755; stabiliserede og styrkede det centrale styre over forskellige etniske stammer i hans rige, som blev udvidet midlertidigt. Han gav også tilladelse til oprettelsen af ​​Jujagam (胄 子 監), det nationale akademi, baseret på det nationale akademi i Tang. Selv om Kina anerkendte ham som en konge, omtalte Balhae selv ham som søn af himlen og en kejser.<ref>{{cite web|author=Ŕ̿Ϲ٠|url=http://www.seelotus.com/gojeon/gojeon/hanmun/ya-cheong-do.htm |title=야청도의성(夜聽도衣聲) |publisher=Seelotus.com |date= |accessdate=2012-09-12}}</ref> Under den tiende [[kong Seon]] regeringstid (regerede 818-830), kontrollerede Balhae det nordlige Korea, nordøstlige Manchuriet og det nuværende [[Primorskij kraj]] i Rusland. Kong Seon førte kampagner, der resulterede i absorberingen af mange nordlige Mohe-stammer og at mod sydvest [[Lille Goguryeo]] kongeriget, som var beliggende på [[Liaodonghalvøen]], blev optaget i Balhae. Dens styrke var sådan, at Silla blev tvunget til at bygge en nordlig forsvarsmur i 721 samt opretholde aktive forsvar langs den fælles grænse. === Nedgang === [[Fil:Pressapochista4.jpg|thumb|Stele fra Balhae på National Museum of Korea.]] Efter kong Seon (830) findes der ingen overlevende skriftlige optegnelser over Balhae. Nogle forskere mener, at udbruddet af [[Baekdu]]-vulkanen kan have forårsaget en national katastrofe, der førte til den endelige fald til khitan-riget med [[Liao-dynastiet]], mens andre historikere mener, at etniske konflikter mellem de regerende koreanerne og underklassen af mohe svækkede staten.<ref name="Lee Ki-baik page 88-89">Lee Ki-baik. "''The Society and Culture of Parhae.''" The New History of Korea, page 88-89. Harvard University Press, 1984.</ref> Khitanerne var centrerede i Liaoning og Indre Mongoliet, som overlapper Balhae's formodede territorier i vest. En khitansk invasion tog hovedstaden Balhae efter en 25-dages belejring i 926. Efter, at ødelæggelsen af Balhae i 926, etablerede khitanerne en marionetstat, Dongdan-kongeriget, som blev annekteret af Liao i 936. De fleste Balhae aristokrater blev forflyttede til Liaoyang, men Balhae's østlige område forblev politisk uafhængigt. Goryeosa registrerer ankomsten af ​​10.000 Balhae mennesker ledet af en generel på flugt fra khitanerne i 925, et år før det endelige sammenbrud af riget. Resten af ​​Balhae mennesker blev assimilerede i det khitanske statssamfund i lighed med jurchen, som gjorde oprør mod khitanerne senere i århundredet. Nogle efterkommere af 10.000 Balhae emigranter i Goryeo skiftede efternavn til Tae (태, 太), mens kronprins Dae Gwang-hyeon fik familienavnet Wang (왕, 王), den kongelige familie fik navnet Goryeo-dynastiet. Balhae var den sidste stat i koreansk historie til at holde kontrol over noget væsentlig område i Manchuriet, selvom senere koreanske dynastier fortsatte med at betragte sig selv som efterfølgere til Goguryeo og Balhae. Khitanerne selv bukkede til sidst under for jurchen, der grundlagde Jin-dynastiet. Jurchens proklamationer understregede fælles afstamning af Balhae og jurchen fra desyv Wuji (勿吉) stammer, og proklamerede "Jurchen og Balhae er af samme familie". Det fjerde, femte og syvende kejsere af Jin havde mødre af balhae ægtefæller. Den 13. århundredes folketælling i det nordlige Kina af mongolerne skelnede balhae fra andre etniske grupper såsom goryeo, khitan og jurchen. === Efterspil === Efter faldet af Balhae og dens sidste konge i 926, blev det omdøbt [[Dongdan]] af sine nye khitanske herskere,<ref>[Mote p. 49]</ref> som havde kontrol over det meste af Balhaes gamle områder. Men fra 927 udbrød der mange oprør i områderne. Disse oprør blev til sidst vendt til flere Balhae-vækkelser. Ud af disse lykkedes det kun tre at etablerede kongeriger: [[Sene Balhae]], [[Jeong-an kongeriget]], [[Heung-yo kongeriget]] og [[Daewon kongeriget]]. Disse tre riger var i stand til midlertidigt at fordrive khitanerne og deres Dongdan kongerige ud af Liaodonghalvøen,{{kilde mangler|dato=november 2016}} men de blev alle til sidst hærget af Liao-imperiet. I 925 gjorde [[Dae Gwang-hyeon]], den sidste kronprins af Balhae, oprør mod khitanerne. Efter at være blevet besejret flygtede han til Goryeo, hvor han fik beskyttelse og det kejserlige efternavn af [[Wang Geon]] hvorved han forenede de to efterfølgende nationer til Goguryeo.<ref>{{cite book|last1=Lee|first1=Ki-Baik|title=A New History of Korea|date=1984|publisher=Harvard University Press|location=Cambridge, Massachusetts|isbn=067461576X|page=103}}</ref> Dette resulterede i, at Liao afbrød de diplomatiske forbindelser med Goryeo, men der var ingen fare for invasion. Han bragte cirka 10.000 mand med sig. <ref>Mote p. 62</ref> == Regering og kultur == Balhae bestod af tilbageværende folk fra det tidligere Goguryeo og af flere [[manchu-tungusiske folk]], der levede i [[Manchuriet]], hvoraf den indfødte mohe-befolkning udgjorde en del. Mohe-folket blev tvunget ind i en arbejderklassestatus for at tjene Goguryeos herskende klasse.<ref name="Lee Ki-baik page 88-89"/> Som sådan udgjorde de hovedparten af ​​arbejderklassen samt et flertal af befolkningen. Ikke desto mindre var der eksempler på at mohe-folk bevægede sig op i Balhae elite, skønt få, såsom tilhængere af [[Geolsa Biu]], som støttede establishmentet i Balhae. De var begrænset til titel af "''suryong''", eller "chef", som er afledt af gammelt [[Goguryo-sprog]]<ref>North Korea: A Country Study by Robert l. Worden</ref>, og spillede en rolle i den herskende elite. Selvom det var sjældent, havde nogle medlemmer på Balhaes ambassader mohe-efternavne. Eftersom alle skriftlige optegnelser fra Balhae selv er gået tabt, må alle oplysninger om riget opnås fra arkæologiske udgravninger og samtidige kinesiske annaler. Efter sin grundlæggelse importerede Balhae aktivt aspekter af kultur og det politiske system fra [[Tang-dynastiet]] i Kina. Arkæologer studerer byplanerne for Balhae byer har konkluderet, at Balhae byer delte fælles træk med byer i Goguryeo, hvilket indikerer, at Balhae bevarede kulturelle lighedstræk med Goguryeo efter sin grundlæggelse.<ref name="Noboru">Ogata, Noboru. [http://www.hgeo.h.kyoto-u.ac.jp/ogata/Bohai/summary-E.html "A Study of the City Planning System of the Ancient Bohai State Using Satellite Photos (Summary)"]. ''Jinbun Chiri''. Vol.52, No.2. 2000. pp.129 - 148. Retrieved November 10, 2011.</ref> Ifølge kinesiske annaler havde Balhae fem hovedstæder, femten provinser og 63 amter.<ref>Ogata, Noboru. [http://www.hgeo.h.kyoto-u.ac.jp/soramitsu/Dongjingcheng.html "Shangjing Longquanfu, the Capital of the Bohai (Parhae) State"]. ''Kyoto University''. January 12, 2007. Retrieved November 10, 2011.</ref> Det bemærkes, at Balhae var et kulturelt avanceret samfund, og en embedsmand fra Kina beskrev det som et "''blomstrende land i øst.''" Regeringen omfattede tre kancellier og seks ministerier. Det er indlysende, at Balhaes struktur blev udformet efter det kinesiske system, men at det ikke helt var i overensstemmelse med det for Tang. "''Taenaesang''" eller "den høje minister for retten" var fornemmere i forhold til de to andre kancellier (venstre og højre), og systemet med fem hovedstæder stammer fra Goguryeo administrative struktur. Balhae, ligesom Silla, sendte mange studerende til Tang for at studere, og mange drog dertil for at tage og videregive de [[kinesiske tjenestemandseksamener]].<ref>{{cite web|url=http://countrystudies.us/north-korea/7.htm |title=North Korea - Silla |publisher=Countrystudies.us |date= |accessdate=2012-09-15}}</ref> Som følge heraf blev Balhaes hovedstad Sanggyong organiseret efter forbillede fra Tangs hovedstad Chang'an. Boligområder blev lagt ud på hver side af slottet som var omgivet af en rektangulær mur. De vigtigste rødder for Balhaes kultur var af Goguryeo oprindelse. En [[Ondol]] (Gulvvarme) installation blev afsløret i den indre citidel i Balhae palads og mange andre støder op til det. Desuden blev buddhistiske statuetter og motiver fundet i Balhaes templer, hvilket afspejler den særlige Goguryeo-kunst. En vigtig kilde til kulturel information om Balhae blev opdaget i slutningen af ​​det 20. århundrede i gamle [[grave på Longtou-bjerget]], især et [[mausoleum for prinsesse Jeonghyo]]. == Karakterisering og politisk fortolkning == Kontrovers hviler over den etniske sammensætning af befolkningen i Balhae. At Balhae blev grundlagt af en tidligere general fra Goguryeo er ubestridt, men der er en vis uenighed hans etnicitet på grund af tvetydige formuleringer i historiske kilder. Ingen skriftlige optegnelser fra Balhae selv har overlevet. Moderne koreanske forskere har generelt betragtet Balhae som en forlængelse af det koreanske Goguryeo-rige (37 f.Kr. - 668 e.Kr.) lige siden udgivelsen af [[Jewang ungi]].<ref>Joo Yong-lip (1991) ''Wang Cheng-li, Bohai Jianshi,; Li Dian-fu & Sun Yu-liang, Bohai guo; Yang Bao-long, Bohai-shi rumen''</ref> Det 18. århundrede, under [[Joseon]]-dynastiet, var en periode, hvor koreanske forskere begyndte at udvise en fornyet interesse for Balhae. [[Qing-dynastiet|Qing]]- og Joseon-dynastiet havde forhandlet og afgrænset den kinesisk-koreanske grænse langs floderne [[Yalu]] og [[Tumen]] i 1712, og [[Jang Ji-yeon]] (1762-1836), der var journalist, forfatter af nationalistiske skrifter og arrangør af nationalistiske foreninger, skrev talrige artikler hvori han argumenterede, der hvis Joseon embedsmænd havde betragtet Balhae som en del af deres område, ville de ikke være så ivrige efter at "opgive" landet nord for floderne. ''Yu Deuk-gong'' hævdede i sit 18. århundrede arbejde ''[[Balhaego]]'' (''En undersøgelse af Balhae''), at Balhae burde indgå som en del af koreanske historie, og at dette ville retfærdiggøre territoriale krav på Manchuriet. Den koreansk historiker [[Sin Chae-ho]] skrev om Jiandao i begyndelsen af det 20. århundrede og begræd, at i århundreder havde koreanske folk i deres "hjerter og øjne betragtet kun jorden syd for Yalu-floden som deres hjem" og at "halvdelen af ​​vores forfader Dangun s gamle lande er blevet tabt i over ni hundrede år." Sin kritiserede også [[Kim Busik]], forfatter af Samguk Sagi, for at udelukke Balhae fra sit historiske arbejde og hævder, at Silla havde opnået en forening af Korea.<ref>{{cite journal | author=Andre Schmid | title=Looking North toward Manchuria | journal=The South Atlantic Quarterly | volume=99 | issue=1 | year=2000 | pages=219–240 | url = http://muse.jhu.edu/journals/south_atlantic_quarterly/v099/99.1schmid.html | doi=10.1215/00382876-99-1-219 }}</ref> Inspireret af ideer om socialdarwinisme skrev Sin: :"''Hvor intime er forbindelsen mellem Korea og Manchuriet? Når den koreanske race opnår Manchuriet, er den koreanske race stærk og velstående. Når en anden race opnår Manchuriet, er den koreanske race ringere og trækker sig tilbage. Ydermere, når besiddelsen er af en anden race, hvis denne race er den nordlige race, så kommer Korea ind i denne nordlige races magtsfære. Hvis en østlige race opnår Manchuriet, så kommer Korea ind under denne races magtsfære. Ak! Dette er en jern[hånd] regel, der ikke har ændret sig i fire tusinde år.''"<ref>{{cite journal | author=Andre Schmid | title=Rediscovering Manchuria: Sin Ch'aeho and the Politics of Territorial History in Korea | journal=The Journal of Asian Studies | volume=56 | issue=1 | year=1997 | page=30 | type = &nbsp;– ^{[http://scholar.google.co.uk/scholar?hl=en&lr=&q=intitle%3ARediscovering+Manchuria%3A+Sin+Ch%27aeho+and+the+Politics+of+Territorial+History+in+Korea&as_publication=The+Journal+of+Asian+Studies&as_ylo=1997&as_yhi=1997&btnG=Search Scholar search]} | jstor = 00219118 | doi=10.2307/2646342}} {{Dead link|date=June 2008}}</ref> Hverken Silla eller senere Goryeo skrev en officiel historie for Balhae, og nogle moderne forskere hævder, at havde de gjort det, ville koreanerne have haft en stærkere krav på Balhaes historie og territorium.<ref>{{cite book|url=https://books.google.com/books?ie=UTF-8&hl=en&vid=ISBN0231120311&id=A9LoA9L1ABcC&pg=PA188&lpg=PA188&sig=TptgLbHh1x-ju7iqJ4eHyx_UMwU |title=Sources of Korean Tradition: from the sixteenth to the twentieth centuries - Google Books |publisher=Books.google.com |date=}}</ref> I moderne Nord- og Sydkorea er Balhae betragtet som en koreansk stat og er placeret i "[[Nord–Syd staternes tid i Korea|Nord-Syd-staternes periode]]" (med Silla) i dag, selv om en sådan opfattelse har haft fortalere i fortiden. De understreger en forbindelse med Goguryeo og minimerer den med mohe. Mens Sydkoreanske historikere mener, at etniciteten i den herskende klasse var Goguryeo og almuen var blandet, herunder med Mohe, anser nordkoreanske historikere at Balhae etnografi for det meste var Goguryeo. Koreanerne tror at grundlæggeren Dae Joyeong var af Goguryeo-astamning. ''[[Tangshu]]'' (''Den gamle Bog om Tang'') siger, at "''Dae Joyeong af Balhae-Mohe, var oprindelig fra en afdeling af Goguryeo''" (渤海 靺 鞨 大 祚 榮 者, 本 高麗 別 種 也.).<ref>''[[Old Book of Tang]]'', Original: 渤海靺鞨大祚榮者，本高麗別種也. [https://zh.wikisource.org/wiki/%E8%88%8A%E5%94%90%E6%9B%B8/%E5%8D%B7199%E4%B8%8B Link]</ref> I Vesten er Balhae generelt karakteriseret som en efterfølger til Goguryeo, der handlede med Kina og Japan, og dets navn er romaniseret fra koreansk.<ref>{{cite web|url=http://www.infoplease.com/ce6/world/A0859140.html |title=24 X 7 |publisher=Infoplease.com |date= |accessdate=2012-09-12}}</ref><ref>{{cite web|url=http://countrystudies.us/north-korea/7.htm |title=North Korea - Silla |publisher=Countrystudies.us |date= |accessdate=2012-09-12}}</ref><ref>http://www.metmuseum.org/toah/ht/06/eak/ht06eak.htm</ref> En alternativ romanisering fra koreansk, som "Parhae", og romanisering fra kinesisk, som "Bohai", er også almindelige i engelsk.<ref name="Noboru" /><ref>Kim, Alexander. [http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1540-6563.2011.00292.x/abstract "The Historiography of Bohai in Russia"]. ''The Historian''. Vol.73, Issue 2. pp 284–299. June 8, 2011. Retrieved November 10, 2011</ref><ref>Pike, John. [http://www.globalsecurity.org/military/world/manchukuo/balhae.htm "Balhae / Bohai - 698AD-926AD"]. ''Globalsecurity.org''. November 7, 2011. Retrieved November 10, 2011.</ref><ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/443541/Parhae "Parhae"]. ''Encyclopædia Britannica Online Academic Edition''. 2011. Retrieved November 10, 2011.</ref> Det ses som bestående af folk i det nordlige Manchuriet og det nordlige Korea, med dens grundlægger og den herskende klasse, der bestod hovedsageligt af de tidligere aristokrater fra Goguryeo. Koreanske forskere mener, at Balhaes grundlægger Dae Joyeong var af Goguryeo-etnicitet, mens andre mener, at han var en etnisk Mohe fra Goguryeo.<ref>{{cite web |url = http://www.britannica.com/EBchecked/topic/443541/Parhae|title=Parhae (ancient state, China) - Britannica Online Encyclopedia |publisher=Britannica.com |date= |accessdate=2012-09-12}}</ref><ref>{{cite book |url = https://books.google.com/books?ie=UTF-8&hl=en&vid=ISBN0700704647&id=vj8ShHzUxrYC&pg=PA340&lpg=PA340&sig=3fHVkhSsh9VJw_kto05aHF212XU |title=Korea: A Historical and Cultural Dictionary|author=Keith Pratt|page=340|publisher=Curzon Press|year=1999|accessdate=2012-09-12}}</ref><ref>{{cite book|url=https://books.google.com/books?ie=UTF-8&hl=en&vid=ISBN0813328888&id=cybVUOkIw1kC&pg=PA296&lpg=PA296&sig=gW-I_IXkj2L8wI85hzvA-p8hVcA |title=The Koreans: Contemporary Politics And Society, Third Edition - Donald S Macdonald, Donald N Clark - Google Books |publisher=Books.google.com |date= |accessdate=2012-09-15}}</ref><ref>{{cite web|author=Ulrich Theobald |url=http://www.chinaknowledge.de/History/Altera/bohai.html |title=Chinese History - Bohai 渤海 (Parhae) |publisher=www.chinaknowledge.de |date= |accessdate=2012-09-15}}</ref> Ligesom mange gamle koreanske riger og andre stater, hyldede Balhae ofte Kina, og en arving, der mangler denne sanktion blev af Kina kaldt 知 國務 ( "leder af statsaffærer"), ikke konge; ligeledes betragtede Kina hver konge som samtidig værende præfekt for Holhan Prefecture (忽 汗 州 都督府 都督).<ref>''[[Old Book of Tang]]'', [[:zh:s:舊唐書/卷199下|vol. 199, part 2]].</ref> Men Balhaes herskere kaldte sig kejsere{{kilde mangler|dato=november 2016}} og erklærede deres egne æranavne. [[Fil:National_Museum_3.jpg|thumb|E dragehovedt fra Balhae i [[the National Museum of Korea]].]] Ifølge nyhedsartikler citeret i en amerikansk rapport, anser Kina Balhae at være en provins i [[Tang-dynastiet]].<ref>{{cite web|url=http://english.chosun.com/site/data/html_dir/2012/10/29/2012102901338.html |title=U.S. Senate Report Highlights Chinese View of Korean Kingdoms |publisher=english.chosun.com|accessdate=2013-03-22}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.koreatimes.co.kr/www/news/nation/2012/12/120_127479.html |title=US to publish report on Chinese distortion of Korean history: sources. |publisher=www.koreatimes.co.kr|accessdate=2013-03-22}}</ref> Dette synspunkt er knyttet til "[[det nordøstlige projekt i det kinesiske Akademi for Sociale Videnskaber]]" ledet af [[Det kinesiske akademi for socialvidenskaber]]. Kina mener også, at Balhae udgør en del af historien om dens etniske [[manchuere]].<ref>{{cite web|url=http://www.china.org.cn/e-groups/shaoshu/shao-2-manchu.htm |title=Ethnic Groups |publisher=china.org.cn |date= |accessdate=2012-09-12}}</ref> Kinesiske historikere insisterer på, at Balhae var sammensat af Balhae etniske gruppe, som hovedsagelig var baseret på Mohe. I Den nye bog om Tang hedder det, at Balhae "var oprindeligt Sumo Mohe, der begyndte at alliere sig med Goguryeo og tog efternavnet Dae." (Dae er 大 i kinesisk, Wade-Giles: Ta; Pinyin: Da) (渤海, 本 粟末 靺 鞨 附 高丽 者, 姓 大 氏.),<ref>''[[New Book of Tang]]'', Original: 渤海，本粟末靺鞨附高丽者，姓大氏. [https://zh.wikisource.org/wiki/%E6%96%B0%E5%94%90%E6%9B%B8/%E5%8D%B7219 Link]</ref> [[Samguk Sagi]] og Tang-dynastiet Tongdian erklærede, at Balhae var oprindeligt Limo Mohe.<ref>“渤海本粟末靺鞨,至其酋祚荣立国,自号震旦。先天中,始去靺鞨号,专称渤海”。</ref> [[Ruijū Kokushi]] siger, at Mohes stammer grundlagde Balhae og udgjorde størstedelen af ​​Balhae.<ref>天皇二年(698年),大祚荣始建渤海国,其国延袤二千里,无州县馆驿,处处有村里,皆靺鞨部落。其百姓者 靺鞨多,土人少,皆以土人为村长.</ref> Historisk set betragtede [[jurchen]]erne (senere omdøbt [[manchuere]]) sig som delende herkomst med Mohe. Ifølge ''[[Jins Bog]]'' (金 史), er historien om [[Jin-dynastiet]] (1115-1234) under jurchenerne, at Jins grundlægger [[Wanyan Aguda]] engang sendte en edikt til Balhae, hvori det hævdes, at "''Jurchenere og Balhae var oprindeligt af samme familie''" (女直 渤海 本 同 一家).<ref>''Book of Jin'', chapter 1, p. 25 of the Beijing [[Zhonghua Book Company|Zhonghua shuju]] edition.</ref> En tidligere, modsat opfattelse kommer fra kinesiske premierminister [[Zhou Enlai]], der i 1963 sagde, at de koreanske folk har levet i den nordøstlige region i Kina siden oldtiden og udgravne levn beviser, at Balhae er en gren af ​​det gamle Korea. Den tidligere kinesiske premierminister bemærkninger er offentliggjort gennem et dokument med titlen "''Premierminister Zhou Enlais Dialog om kinesisk-koreanske forbindelser.''"<ref>周恩来总理谈中朝关系（摘自《外事工作通报》1963年第十期）1963年6月28日，周恩来总理接见朝鲜科学院代表团时，谈中朝关系 “朝鲜民族进驻朝鲜半岛和东北大陆以来，长期生活在那里。这是发掘于辽河和松花江流域及图们江和鸭绿江流域的许多遗物和碑文等史料所证明的，在许多朝鲜文献中也遗留了那些历史痕迹。” , “镜泊湖附近留有渤海遗迹，曾是渤海的首府。在这里出土的文物也证明那里也曾是朝鲜民族的一个支派。”</ref> Folkerepublikken Kina beskyldes for at begrænse koreanske arkæologer adgang til historiske steder beliggende i [[Liaoning]] og [[Jilin]]. Begyndende fra 1994 begyndte et stigende antal sydkoreanske turister at besøge arkæologiske udgravninger i Kina og blev ofte informerede på nationale plancher. Dette blev forværret af en række gravrøverier og hærværk ved flere af disse arkæologiske udgravninger mellem 1995 og 2000.<ref>{{Cite journal | author=Mark Byington | title=The War of Words Between South Korea and China Over An Ancient Kingdom: Why Both Sides Are Misguided | year=2004 | url=http://hnn.us/articles/7077.html }}</ref> Den [[sydkorea]]nske [[arkæolog]] Song Ki-ho, en kendt professor ved [[Seoul National University]], der har udgivet flere papirer hvori han kritiserer den kinesiske regerings fortolkning af Balhae historie, har foretaget flere besøg til Kina i 1990'erne, 2000, 2003, og 2004 og undersøgt flere historiske steder og museer. Han fandt imidlertid sig selv begrænset af begrænsninger i sin notatskrivning og fotografering og blev endda bortvist fra flere steder af museets medarbejdere.<ref>Ross Terrill, ''The New Chinese Empire: And What it Means for the United States'' (2004), pp. [https://books.google.com.hk/books?id=4mhOSbYlvwYC&lpg=PP1&dq=ross%20terrill%20%22new%20chinese%20empire%22&hl=zh-CN&pg=PA198#v=onepage&q&f=false 198]-200 ({{ISBN|978-0-465-08413-5}}).</ref><ref>{{cite web|url=http://review.aks.ac.kr/AttachedFiles/05-Song%20Ki-ho.pdf |title=한국학중앙연구원 |publisher=Review.aks.ac.kr |date=2009-01-19 |accessdate=2012-09-12}}</ref> [[Nordkorea]] har begrænset uafhængige arkæologer fra sine historiske steder, hvoraf mange kan være Balhae-relaterede, siden begyndelsen af ​​1960-erne. Udenlandske forskere har kritiseret politisk skævhed i den nordkoreanske historieskrivning og har beskyldt nordkoreanske lærde for at rekonstruere eller endda opdigte historiske steder.<ref name="Leonid A. Petrov 2004 231–252">{{cite journal | author=Leonid A. Petrov | title=Restoring the Glorious Past: North Korean Juche Historiography and Goguryeo | journal=The Review of Korean Studies | volume=7 | issue=3 | year=2004 | pages=231–252 }}</ref> Lærde fra Syd- og Nordkorea, Rusland og Japan hævder, at Balhae var uafhængig i sine forbindelser med Tang-dynastiet. De fleste russiske arkæologer og forskere beskriver Balhae som et kongerige bestående af fordrevne Goguryeo-mennesker.<ref name="Leonid A. Petrov 2004 231–252" /><ref>{{cite web|url=http://www.prometeus.nsc.ru/science/scidig/04/march2.ssi |title=Российская наука и мир (дайджест) - Март 2004 г. (часть 2) |publisher=Prometeus.nsc.ru |date= |accessdate=2012-09-12}}</ref> De indrømmer, at Balhae havde en stærk kinesisk og centralasiatiske indflydelse. <ref>{{cite book|url=https://books.google.com/books?ie=UTF-8&hl=en&vid=ISBN0465084133&id=1yU6nMPALMwC&lpg=PA198&pg=PA198&sig=dLmVoLkjFhFfA9wuGfOAlVgupeo |title=The New Chinese Empire: And What It Means For The United States - Ross Terrill - Google Books |publisher=Books.google.com |date= |accessdate=2012-09-12}}</ref> I forbindelser med Japan har Balhae henvist til sig selv som Goguryeo, og Japan hilste med tilfredshed denne som en slags genskabelse af sit tidligere venskabelige forhold til Goguryeo.<ref>[http://www.jref.com/culture/nara_period_era.shtml ] {{wayback|url=http://www.jref.com/culture/nara_period_era.shtml |date=20060109040246 }}</ref><ref>{{cite web|url=http://enc.daum.net/dic100/viewContents.do?&m=all&articleID=b09b0194b |title=발해 - Daum 백과사전 |language=ko |publisher=Enc.daum.net |date= |accessdate=2012-09-12}}</ref> Den finske sprogforsker [[Juha Janhunen]] mener, at det var sandsynligt, at en "[[Manchu-tungusiske sprog|tungusisk-talende]] elite" regerede i Goguryeo og Balhae, og han beskriver dem som "protohistoriske manchuriske stater", at en del af deres befolkning var tungusere, og at området i det sydlige Manchuriet var oprindelsesstedet for tungusiske folk og beboet kontinuerligt af dem siden oldtiden, og Janhunen afviste modsatrettede teorier om Goguryeo og Balhae etniske sammensætning.<ref>[https://books.google.com/books?id=LbmP_1KIQ_8C&pg=PA109#v=onepage&q&f=false Pozzi & Janhunen & Weiers 2006], p. 109</ref> == Noter == {{Reflist|2}} == Litteratur == * <!-- Dead note "3": --> {{cite conference | author=Mark Byington | title=A Matter of Territorial Security: Chinese Historiographical Treatment of Koguryo in the Twentieth Century | booktitle=International Conference on Nationalism and Textbooks in Asia and Europe, Seoul, The Academy of Korean Studies. | date=October 7–8, 2004}} * 孫玉良 (1992). ''渤海史料全編''. 吉林文史出版社 {{ISBN|978-7-80528-597-9}} * {{cite book|title=Imperial China, 900-1800|author=F.W. Mote|publisher=Harvard University Press|year=1999|isbn=0-674-01212-7|pages=49, 61–62}} * {{cite book|title=Tumen Jalafun Jecen Aku: Manchu Studies in Honour of Giovanni Stary|editor1-first=Alessandra|editor1-last=Pozzi|editor2-first=Juha Antero|editor2-last=Janhunen|editor3-first=Michael|editor3-last=Weiers|others=Contributor Giovanni Stary|volume=Volume 20 of Tunguso Sibirica|year=2006|publisher=Otto Harrassowitz Verlag|isbn=344705378X|url=https://books.google.com/books?id=LbmP_1KIQ_8C&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false|accessdate=1 April 2013| ref = {{harvid|Otto Harrassowitz Verlag|2006}} }} [[Kategori:Koreas historie]] 4fjx7o2saquckjwbtb4dnxw48xz964u 0 6511 42829 29354 2026-11-02T10:49:20Z Jcb 8204 42829 wikitext text/x-wiki [[Fil:History of Korea-Later three Kingdoms Period-915 CE.gif|thumb|Korea i 915.]] '''De senere tre kongedømmer''' (892–936) refererer til de tre tidligere koreanske kongedømmer [[Silla (koreansk stat)|Silla]], [[Hubaekje]] ("Senere [[Baekje]]") og [[Taebong|Hugoguryeo]] ("Senere [[Goguryeo]]") frem til kongedømmet [[Goryeo]] erobrede det meste af [[Koreahalvøen]] i 936. Hubaekje og Hugoguryeo mente begge at have deres udspring fra perioden "[[Koreas tre kongedømmer|Tre kongedømmer]]", som blev samlet af [[Silla (koreansk stat)|Silla]] i 660'erne, selv om Hugoguryeo ikke har så meget at gøre med Goguryeo. Perioden var præget af uro under dronning [[Jinseong af Silla]] og bliver ofte omtalt som perioden mellem [[Gyeon Hwon]]s grundlæggelse af [[Hubaekje]] frem til [[Goryeo]] forenede alle kongedømmerne på halvøen.<ref name= "three kingdoms ekc">{{citation | url = http://100.nate.com/dicsearch/pentry.html?s=K&i=260575&v=43 | language = koreansk| publisher = Nate | title = Later three kingdom era | encyclopedia = Encyclopedia of Korean Culture}}.</ref> ==Noter== {{Reflist}} ==Litteratur== * The Academy of Korean Studies, ''Korea through the Ages Vol. 1'', The Editor Publishing Co., Seoul, 2005. {{ISBN|89-7105-544-8}} [[Kategori:Koreas historie]] prudrd911f82attvufadgk09h0585c3 0 6522 42830 37944 2026-11-02T10:50:06Z Jcb 8204 42830 wikitext text/x-wiki [[Fil:Korea DMZ.svg|thumb|[[Koreahalvøen]], først delt efter den 38. breddegrad, der efter langs den militære delelinje, midt i den demilitariserede zone.]] '''Delingen af Korea''' var flere hændelser under og efter [[2. verdenskrig]], som førte til, at [[Korea]] blev inddelt i de to stater [[Sydkorea]] og [[Nordkorea]]. Delingen af Korea startede i 1945 ved den allierede sejr i [[2. verdenskrig]]. Ved Japans kapitulation den 15. august 1945 blev også [[Korea under japansk overherredømme]] afsluttet efter 35 år. USA og Sovjetunionen aftalte mod slutningen af verdenskrigen midlertidigt at dele Korea i to okkupationszoner, hvor Sovjetunionen skulle kontrollere området nord for den 38. breddegrad, mens USA skulle kontrollere området i syd. Næsten alle koreanere var modstandere af en sådan deling, men måtte affinde sig med den. Formålet med delingen og den midlertidige okkupation var at etablere en midlertidig koreansk myndighed.<ref name = "Savada"> {{Citation | url = http://countrystudies.us/south-korea/8.htm | chapter = World War II and Korea | editor1-first = Andrea Matles | editor1-last = Savada | editor2-first = William | editor2-last = Shaw | title = South Korea: A Country Study | location = Washington, DC | series = GPO | publisher = Library of Congress | year = 1990 }}</ref> Det endelige mål var etablering af en fri og uafhængig koreansk stat, som aftalt under [[Cairo-konferencen]] i 1943. [[FN]] planlagde frie og uafhængige valg, men [[Sovjetunionen]] nægtede FN adgang til den nordlige zone, hvor man var i færd med at etablere en egen sovjetstøttet regering under ledelse af [[Kim Il-sung]]. I syd blev der afholdt FN-overvågede valg, som resulterede i valg af [[Syngman Rhee]] som landets første præsident.<ref>[http://www.onwar.com/aced/chrono/c1900s/yr50/fkorean1950.htm Wars of the World] Lest 5. mai 2012</ref> Eftersom de to supermagter støttede hver sin leder for hver sin okkupationszone var i realiteten de to koreanske stater etablerede, hvilket yderligere blev cementeret, da '''Republikken Korea''' blev proklameret den [[15. august]] [[1948]], mens '''Den demokratiske folkerepublik Korea''' blev etableret to uger senere, den [[9. september]]. [[Koreakrigen]], som varede fra 1950 til 1953, cementerede delingen ved etablering af [[Demilitariseret zone (Korea)|den demilitariserede zone]], som er en 4 km bred zone, som deler [[Koreahalvøen]] fra øst til vest. I 2000-tallet blev forholdet mellem de to stater noget bedre, blandt andet takket være den sydkoreanske præsident [[Kim Dae-jung]]s politiske initiativ, også kaldet for "[[solskinspolitikken]]".<ref> {{Cite news |url= http://www.boston.com/news/globe/editorial_opinion/oped/articles/2005/06/09/koreas_slow_motion_reunification/ |title=Korea's slow-motion reunification |publisher=[[The Boston Globe]] |date=9. juni 2005 |accessdate= |first1=John |last1=Feffer }}</ref> Initiativerne blev trukket tilbage af den konservative præsident i Sydkorea fra 2008, [[Lee Myung-bak]]. ==Baggrund== === Japans kolonisering af Korea (1910–1945)=== Da [[den russisk-japanske krig]] sluttede i 1905, blev Japans position i området væsentlig styrket, og Korea blev som en følge af dette i realiteten et japansk [[protektorat]]. Den endelige [[Annektion|annekteringen]] skete i 1910. === 2. verdenskrig (1939–45)=== I november 1943 møttes [[Franklin D. Roosevelt|Franklin Roosevelt]], [[Winston Churchill]] og [[Chiang Kai-shek]] under [[Cairo-konferencen]] for at diskutere hvad, der skulle ske med [[Japan]]s kolonier efter krigen. De blev enige om, at landet skulle miste alle områder, som var taget med magt. I deklarationen efter konferencen blev Korea nævnt for første gang. De tre lederne erklærede, at Korea "med tiden" skulle blive frit og uafhængigt. Koreanske nationalister, som ønskede umiddelbar uafhængighed, var misfornøjede med formuleringen "med tiden". ==== Sovjetunionens invasion af Manchuriet ==== [[Fil:Soviet invasion of Manchuria (1945).gif|thumb|Forflytning af sovjetiske styrker i 1945.]] Mod slutningen af 2. verdenskrig i august 1945 var de allierede lederne ikke enige om Koreas skæbne. Koreanere havde sine egne planer for den koreanske nation. Nogen af disse inkluderede en genbesættelse af Korea af udenlandske styrker. Efter den amerikanske atombombning af [[Hiroshima]] den 6. august 1945, invaderede sovjetiske soldater [[Manchuriet]], hvilket Stalin og den nye amerikanske præsidenten [[Harry Truman]] var blevet enige om på [[Potsdamkonferencen]] i juli.<ref name = "Walker">{{Citation| last = Walker | first = J Samuel | title = Prompt and Utter Destruction | publisher = The University of North Carolina Press | location = Chapel Hill}}.</ref> Den 10. august 1945 fik de to amerikanske officerer, [[Dean Rusk]] og [[Charles Bonesteel]] i opgave at fastsætte grænserne for den amerikanske okkupationszone i Korea. Opgaven kom brat, og de to var uforberedte. Ved hjælp af et kort fra ''[[National Geographic]]'' bestemte de sig for at sætte grænsen til [[38. nordlige breddekreds|38. breddegrad]]. De valgte denne grænse, fordi den delte landet omtrent i to lige store dele samtidig, som hovedstaden [[Seoul]] kom under amerikansk kontrol. Ingen Korea-eksperter blev konsulterede, og de to officerer var derfor ikke klar over, at man 40 år tidligere havde haft en tilsvarende situation, hvor Rusland og Japan havde diskuteret mulighederne for at dele Korea mellem sig langs den samme grænse. Rusk har senere sagt, at han ville valgt en anden grænse, hvis han havde vist dette.<ref>Oberdorfer, Don. ''The Two Koreas.'' Basic Books, p. 6.</ref> Imidlertid blev denne grænsedragning skrevet ind i [[Generalordre nr. 1]] som en del af administrationen af efterkrigs-Japan. General [[Nobuyuki Abe]] var den sidste japanske [[generalguvernør af Korea]]. Han havde været i kontakt med flere indflydelsesrige koreanere siden starten af august 1945 for at forberede en koreansk magtovertagelse. Den 15. august 1945 accepterede [[Yuh Woon-hyung]] at overtage generalguvernørens styre og at lede forberedelserne for at etablere en ny nation. Yuh arbejdede hårdt for at etablere de nødvendige myndighedsorganer, og den 6. september 1945 samlede flere koreanske repræsentanter sig i Seoul, for at lægge grundlaget for den moderne koreanske nation. Yoh proklamerede den nye [[Folkerepublikken Korea|folkerepublik Korea]] og blev vicestatsminister. I oktober trak han sig efter pres fra USAs militære myndigheder, og organiserede der efter og blev leder af [[Koreas folkeparti]]. Regeringen i Folkerepublikken Korea var domineret af politikere fra venstrefløjen, mange havde kæmpet mod den japanske kolonisering og identificerede sig med [[kommunisme|kommunisternes]] syn på [[imperialisme]] og [[koloni]]alisme. ==Efter 2. verdenskrig== ===Sydlige Korea=== Den 7. september 1945 gav general [[Douglas MacArthur|MacArthur]] generalløjtnant [[John R. Hodge]] opgaven med at administrere den amerikanske okkupationszone. Hodge gik i land i havnebyen [[Incheon]] sammen med sine militære styrker næste dag. [[Koreas eksilregering]] sendte en delegation på tre [[tolk]]e, men Hodge ville ikke tale med dem. På denne måde afviste USA at anerkende både [[Folkerepublikken Korea]] og Koreas eksilregering.<ref name="Hart-Landsberg 1998 71–77"> {{Cite book |last=Hart-Landsberg |first=Martin |title=Korea: Division, Reunification, & U.S. Foreign Policy |year=1998 |publisher=Monthly Review Press |pages=71–77 }}</ref> Antikommunisten [[Syngman Rhee]] var flyttet tilbage til Korea efter flere årtier i eksil i USA. Han blev af amerikanerne anset som en acceptabel kandidat til at lede landet, efter som han blev opfattet som venlig indstillet over for USA. Rhee sørgede for, at myndighederne i syd gennemførte flere aktioner mod venstreorienterede, som greb til våben mod den amerikanske okkupationsstyrke, samt den politiske opposition. De næste år blev mellem 30.000<ref>Arthur Millet, ''The War for Korea, 1945-1950'' (2005).</ref> og 100.000 mennesker dræbt i kampen mod de venstreorienterede oprørere.<ref>Jon Halliday and Bruce Cumings, ''Korea: The Unknown War'', Viking Press, 1988, {{ISBN|0-670-81903-4}}.</ref> I august 1948 blev Syngman Rhee den første præsident i den nyetablerede stat Sydkorea. USA har haft [[United States Forces Korea|militært nærvær]] i Sydkorea siden da. ===Nordlige Korea=== I august 1945 organiserede koreanere folkekomitéer som afdelinger af ''Komitéen for forberedelse af koreansk uafhængighed''. Den sovjetiske hær tillod disse komitéer, fordi de var venligt indstillede over for Sovjetunionen men valgte alligevel at etablere en egen sovjetisk civil myndighed for at centralisere de uafhængige komitéer. Yderligere komitéer blev organiserede med kommunister i de ledende positioner. I marts 1946 tog Kim Il-sung initiativ til en jordreform. Jord fra japanske ejere samt fra koreanere, som havde samarbejdet med japanerne, blev delt ud til fattige bønder. Organiseringen af de mange fattige i de nye folkekomitéer brød den gamle kontrol, som de tidligere jordejere havde haft. Jordejere fik kun lov til at beholde et areal, som var lige så stort som alle andre fik tildelt. Jordreformen var mindre voldelig end tilsvarende i Folkerepublikken Kina eller i Vietnam. Ifølge officielle amerikanske kilder blev tidligere landsbyledere frataget al politisk magt uden at det førte til blodsudgydelse, men der blev også taget grundige forholdsregler for at hindre dem i at tage magten tilbage.<ref>Cumings, Bruce. ''The Origins of the Korean War: Liberation and the Emergence of Separate Regimes, 1945-1947.'' Princeton University Press, 1981, 607 pages, {{ISBN|0691093830}}.</ref> Dette var populært blandt de fattige bønder men førte samtidig til, at mange tidligere jordejere og [[kollaboratør]]er flygtede til syd, hvor enkelte fik positioner i det nye sydkoreanske statsapparat. Militære amerikanske kilder mener, at 400.000 nordkoreanere flygtede sydpå.<ref>Allan R. Millet, ''The War for Korea: 1945-1950'' (2005) p. 59.</ref> Vigtige industribedrifter blev nationaliserede. Den økonomiske situation var lige vanskelig i nord og i syd. Den japanske okkupationsmagt havde lagt landbrugsproduktionen i syd og industriproduktionen i landets nordlige del. I februar 1946 blev en midlertidig regering, kaldet for ''[[Den nordkoreanske midlertidige folkekomité]]'' etableret under ledelse af [[Kim Il-sung]]. Kim havde opholdt sig i flere år i Sovjetunionen og fik der oplæring sammen med sovjetiske styrker i [[Manchuriet]]. Internt var der flere konflikter og magtkampe i den midlertidige ledelse i Pyongyang i takt med, at flere aktører manøvrerede for at skaffe sig positioner og magt i den nye ledelse. På lavere niveau angreb folkekomitéerne åbent påståede kollaboratører og jordejere, og flere blev dræbt. Det var blandt disse marodører rundt om i landet, at Kim kunne samle nok støtte til at kunne blive Nordkoreas nye leder efter, at de sovjetiske styrker trak sig ud i 1948. === Valg og FNs involvering === Mistanke og mistillid voksede stadig mellem USA og Sovjetunionen. De to stormagter kunne ikke enes om hvordan, den nye koreanske regering skulle organiseres. USA bragte det koreanske spørgsmål for [[FN]] i efteråret 1947. Sovjetunionen på sin side modsatte sig FNs involvering. Den 14. november 1947 vedtog FNs generalforsamling en resolution, hvor det blev slået fast, at frie og uafhængige valg skulle afholdes, udenlandske styrker skulle trækkes tilbage, og en FN-kommission ([[UNTCOK|United Nations Temporary Commission on Korea]]) for Korea skulle etableres. Sovjetunionen boykottede mødet og anså resolutionen som ikke-bindende. I april 1948 blev der organiseret en konference for repræsentanter fra begge sider af den 38. breddegrad i Pyongyang. Den gav ingen resultat, og Sovjetunionen valgte at boykotte de FN-overvågede valg, som derfor kun blev afholdt i syd. Den 10. maj 1948 blev der afholdt [[Parlamentsvalget i Sydkorea 1948|parlamentsvalg i Sydkorea]]. [[Syngman Rhee]] tog i 1947 til orde for, at der skulle afholdes valg, selv om FN ikke fik adgang til Nordkorea. Rhee så muligheden for at styrke sin egen position. Venstrefløjen boykottede valget, og Rhees parti vandt valget. Den 15. august 1948 blev '''Republikken Korea''' proklameret i Seoul og fik dermed også tildelt myndighedsansvaret fra de amerikanske militærmyndigheder. Den 9. september blev '''Den demokratiske folkerepublik Korea''' proklameret i nord, med Kim Il-sung som landets statsminister. == Koreakrigen == {{uddybende|Koreakrigen}} Efter mere end tusind år som et land ble Korea nu effektivt delt, selv om regeringerne på begge sider af grænsen mente, at situationen var uholdbar, og at Korea skulle genforenes, om det så måtte ske med militære midler. Militære styrker fra begge stater gennemførte flere blodige angreb i grænseområdet frem til 1950. Den 25. juni 1950 udbrød der fuld krig, da nordkoreanske styrker gik over den 38. breddegrad med fuld styrke. Borgerkrigen hærgede landet de næste tre år, før der blev underskrevet en [[våbenhvile]]aftale, som effektivt delte Korea i to. En demilitariseret zone med en bredde på 4 kilometer blev trukket langs frontlinjen. === Genève-konferencen og NNSC=== Som våbenhvileaftalen fastlagde, blev situationen taget op i [[Genevekonferencen (1954)|Genève-konferencen]] i 1954. Den første del af konferencen ([[26. april]] – [[15. juni]]) behandlede [[Koreakrigen|konflikten i Korea]] men intet gennembrud skete. Ingen af partene ville give efter, og opdelingen i [[Sydkorea]] og [[Nordkorea]] langs den [[38. nordlige breddekreds|38. breddegrad]] forblev som den var. Våbenhvileaftalen etablerede den neutrale [[Neutral Nations Supervisory Commission]] (NNSC) for at overvåge våbenhvilen. Siden 1953 har medlemmer af den [[Schweiz|schweiziske]]<ref>[http://www.vtg.admin.ch/internet/vtg/en/home/themen/einsaetze/peace/korea.parsys.0003.downloadList.53335.DownloadFile.tmp/nnsc2011e.pdf Swiss Armed Forces "NNSC in Korea" 2011]</ref> og [[Sverige|svenske]]<ref>[http://www.forsvarsmakten.se/en/Forces-abroad/Korea-/ Swedish Armed Forces "NNSC – Korea]</ref> hær været medlemmer af NNSC, som er stationeret nær [[Panmunjom]]. == Grænsekonflikter == Efter delingen af Korea har der været utallige grænsekonflikter, infiltrationer og hændelser langs den koreanske grænse både på land og til søs. Selv om de fleste af disse skyldes nordkoreansk aktivitet, nægter Nordkorea at have ansvar for sådanne hændelser. Mellem 1954 og 1992 har 3.693 væbnede nordkoreanske infiltratører taget sig over grænsen og ind i Sydkorea. 20% af hændelserne skete i 1967 og 1968.<ref>[http://www.fas.org/man/crs/RL30004.pdf North Korea: Chronology of Provocations, 1950 – 2003]</ref> == Noter == {{Reflist|2}} == Litteratur == * Oberdorfer, Don. ''The Two Koreas : A Contemporary History.'' Addison-Wesley, 1997, 472 pages, {{ISBN|0-201-40927-5}} * Cumings, Bruce. ''The Origins of the Korean War: Liberation and the Emergence of Separate Regimes, 1945-1947.'' Princeton University Press, 1981, 607 pages, {{ISBN|0691093830}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.unikorea.go.kr/ South Korean Ministry of Unification] * [http://www.kcna.co.jp/ North Korean News Agency] * [http://profile.military.com/member/view.do?memberId=17610413] * [http://www.kimsoft.com/korea.htm Korea Web Weekly] * [http://ndfsk.dyndns.org/ NDFSK] * [http://www.koreascope.org/ks/eng/ Koreascope] * [http://rulers.org/ruljk.html#korea Rulers.org] * [http://koreanunification.net/ Korean Unification Studies] [[Kategori:Koreas historie]] neai9881aqv9vl3i8rxuktg6sw0fsoe 0 6530 42819 35022 2026-11-02T10:30:47Z Jcb 8204 42819 wikitext text/x-wiki [[Fil:Chun Doo-hwan 1983 (cropped).JPEG|thumb|Chun Doo-hwan.]] '''Chun Doo-hwan''' (født [[18. januar]] [[1931]] i [[Hapcheon]]) er en [[sydkorea]]nsk [[militær]]person og [[politiker]]. Han var landets leder mellem [[1979]] og [[1988]] og præsident fra [[1980]]. Han tilhørte en gruppe militærpersoner, som greb magten i Sydkorea efter mordet på landets [[autoritær]]e leder [[Park Chung-hee]] [[1979]]. Efter en intern magtstrid blev Chun snart [[enehersker]]. I [[1980]] tiltrådte han embedet som præsident, opløste [[Sydkoreas nationalforsamling|nationalforsamlingen]] og indførte [[krigslov]]e. Opløb i [[Kwangju]] blev slået ned med stor brutalitet, da næsten 1.200 studenter blev dræbt eller forsvandt efter, at militærpolitiet havde stormet byen. Blandt de oppositionelle politikere, som dømtes til døden, var den senere præsident og [[Nobelpris]]modtageren [[Kim Dae-jung]], som imidlertid benådedes efter amerikansk indgriben. Som præsident fortsatte Chun på den indledte vej og beskyttede en markedsøkonomisk linje og gode relationer til Japan samtidig med, at han som [[militærdiktatur|militær diktator]] udøvede et stærkt centraliseret styre men så også Sydkoreas økonomi vokse efter omfattende liberaliseringer. Efter gentagne protester mod hans autoritære regime og trussel om, at de [[Sommer-OL 1988|Olympiske Lege]], som Sydkorea skulle være vært for, ville blive indstillet, trådte han frivilligt tilbage fra præsidentposten i [[1988]] og efterfulgtes af sin støtte, [[Roh Tae-woo]]. Han dømtes i [[1996]] til døden for at have beordret henrettelser af oppositionelle, men benådedes ved [[Kim Dae-jung]]s indgriben. == Litteratur == * Andrew C. Nahm og James E. Hoare: ''Historical dictionary of the Republic of Korea''; Scarecrow Press, Lanham, MD 2004; {{ISBN|0-8108-4949-6}} [[Kategori:Koreas historie]] k2vx7ifidzba16fpka57xiyunca9mj0 0 6550 42820 29416 2026-11-02T10:31:05Z Jcb 8204 42820 wikitext text/x-wiki [[Fil:Corioliskraftanimation.gif|framed|Illustration af corioliskraften: En kugle på en drejeskive.]] '''Corioliskraften''' er en tilsyneladende kraft ([[fiktiv kraft]]), der synes at påvirke legemer, der er i bevægelse i forhold til et [[koordinatsystem]], der roterer jævnt, (dvs. med konstant [[vinkelhastighed]]) i forhold til et [[inertialsystem]]. Hvis et legeme bevæger sig i et roteret koordinatsystem, må legemet ud over [[centripetalkraft]]en påvirkes af en yderligere [[kraft]], der sikrer den retlinede bevægelse. Corioliskraften udtrykker "oplevelsen" af denne kraft i det roterede koordinatsystem. == Matematisk behandling == [[Newtons anden lov]] er kun gyldig i inertialsystemer og kan derfor ikke benyttes i det koordinatsystem, der roterer sammen med den jævne cirkelbevægelse, (hvor legemet er i retlinet bevægelse). Ved at tilføje en [[fiktiv kraft]], ''corioliskraften'', kan Newtons anden lov bringes til anvendelse, også når legemer bevæges i et jævnt roterende koordinatsystem ([[centrifugalkraft]]en skal også tilføjes). Corioliskraften er vinkelret på bevægelsesretningen og ligger i rotationsplanet; på [[vektor (geometri)|vektorform]] er den: :<math>{\vec F}_{\text{cor}} = -2m {\vec \omega} \times {\vec v}</math> hvor ''m'' er legemets [[Masse (fysik)|masse]], <math>{\vec \omega}</math> er rotationens konstante [[vinkelhastighed]] (som vektor) og <math>{\vec v}</math> er hastighedsvektoren i det roterende koordinatsystem. Hvis det er underforstået, at <math>{\vec F}_{\text{cor}}</math> og <math>{\vec v}</math> begge ligger i et [[plan (matematik)|plan]] og er vinkelret på hinanden, samt at <math>{\vec \omega}</math> er [[normal (matematik)|normal]] på rotationsplanet, reducerer dette til :<math>F_{\text{cor}} = 2m \omega v</math> Man får intuitivt en fornemmelse af corioliskraften i en karrusel. Går man væk fra midten af karrusellen, føles det som om man presses modsat karrusellens omdrejningsretning (dvs. til højre, hvis karrusellen roterer mod uret), jf. illustrationen. Denne kraftpåvirkning er netop corioliskraften, der som sagt ikke er virkelig, men en følge af den opfattelse, at man "hører til" på underlaget, dvs. karrusellen. Tilføjelse af corioliskraften er ikke nok til at gøre Newtons anden lov gyldig i systemer, der roterer med konstant vinkelhastighed, også [[centrifugalkraft]]en må inkluderes. Accelereres systemet på andre måder, tilføjes yderligere fiktive kræfter: [[elevatorkraft]]en og [[vinkelaccelerationskraft]]en. == Forekomster == === Meteorologi/oceanografi === Corioliskraften er årsag til [[corioliseffekten]], der får vinde og havstrømme til i grove træk at rotere ''mod uret'' omkring lavtryk og ''med uret'' omkring højtryk på den nordlige halvkugle. På den sydlige halvkugle er det lige omvendt, men hvis man forestiller sig, at man stod på nordpolen og kunne kigge på den sydlige halvkugle ''gennem jorden'', opfører højtryk og lavtryk sig på samme måde på begge halvkugler. I dette tilfælde er jorden det roterende koordinatsystem. Set fra nordpolen drejer jorden ''mod uret'' og det får vinde og havstrømme til at skyde mod højre på vej mod et lavtryk og derfor nærme sig lavtrykket i en spiral ''mod uret''. === Astronomi === Det samme fænomen opleves ved [[asteroide]]r eller andre smålegemer, der bevæger sig om solen i nærheden af en planets bane. Her er planetens bane om solen ''mod uret'' det roterende koordinatsystem. I tilfælde, hvor asteroiden bevæger sig mod planeten på grund af planetens tyngdekraft, vil corioliskraften få den til at skyde til højre for planeten, så den vil bevæge sig i forhold til planetens [[Lagrange-punkt]]er. == Se også == * [[Fiktiv kraft]] * [[Corioliseffekten]] == Litteratur == * P. Andersen og [[Martin Vahl|M. Vahl]]: ''Klima- og Plantebælter''; Tiende udgave ved [[Sofus Christiansen]] og Einar Storgaard; Gyldendal 1963 * Gunnar Christiansen, Erik Both og Preben Østergaard Sørensen: ''Mekanik''. {{ISBN|87-503-7583-0}} [[Kategori:Geografi]] gbwoenmrx8vq65kh2wfi2dersh4r97v 0 6564 42803 29433 2026-11-02T10:11:54Z Jcb 8204 42803 wikitext text/x-wiki [[Fil:Europäische-Wasserscheiden-NO.jpg|thumb|300px| Kortet viser større afvandingsområder i Europa. Afvandingsområder af højere orden (for [[hav]]e) er vist med orangerødt, afvandingsområder af lavere orden (for floder som udløber i samme hav) med gråt. I de hvide områder er vandløbene (som regel åer og vandløb af lavere orden) og deres afvandingsområder for små for kortets målestok.)]] Et '''afvandingsområde''' eller '''vandopland''' er det område, hvorfra [[nedbør]] løber til et givet [[vandløb]], en [[sø]], et [[hav]] eller lignende. Grænserne mellem afvandingsområder kaldes [[vandskel]]. Arealet af et vandløbs afvandingsområde er vandløbets '''afvandingsareal'''. Afvandingsområder bestemmes på to måder: # ved topografiske opland, hvor det er terrænets overflade (hældning mod en bestemt vandstrøm), der lægges til grund<ref name=autogeneret2>Jensen, s. 22</ref>. Afgrænsningen mellem to afvandingsområder vil i sådanne tilfælde nødvendigvis følge [[bjergkæde]]r og andre højderygge; # grundvandsopland, hvor det er grundvandets strømme, der lægges til grund<ref name=autogeneret2 />. Der kan være sammenfald men også forskelle mellem de to afgrænsningsmåder. Med hensyn til topografiske vandskel kan der inden for disse være større og mindre afløbsløse lavninger<ref name=autogeneret2 />. == Afvandingens kendetegn == Et afvandingsområde får tilført vand i form af [[nedbør]]. Nedbøren kan have flere former: som [[regn]], [[Dug (vand)|dug]], [[hagl (nedbør)|hagl]] eller [[sne]]<ref>[http://water.usgs.gov/edu/watercycledanish.html USGS: Nedbør: Frigivelse af vand fra skyerne]</ref>. I den første periode med regn vil vanddråberne fugte jordoverfladen og vegetationen. Dette kaldes ''interseption''<ref name=autogeneret1>''Geoviden'' 2009 nr 2 s. 6</ref>. Beroende på de stedlige forhold kan [[vegetation]]en ([[plante]]r, [[busk]]e og [[Træ (organisme)|træ]]er) tage 20 % af nedbøren, eller mere. Nedbøren kan enten blive liggende på jordoverfladen (fx som vandpytter eller sne), den kan trænge ned i jordbunden, eller den kan begynde at [[fordampning|fordampe]]. Hvis nedbøren kommer som en kortvarig byge, vil en forholdsvis stor del under høje temperaturer fordampe igen. Ved større regnmængder vil jordbunden modtage nedsynkende vand (blive ''infiltreret'') beroende på, om jorden allerede er vandmættet eller ej<ref>[http://water.usgs.gov/edu/watercycledanish.html USGS: Overfladisk afstrømning: Nedbør som afstrømmer over jordoverfladen til floder eller vandløb]</ref><ref name=autogeneret1 />. En del af vandet vil løbe af på jordoverfladen. I begyndelsen dannes små vandpytter, og vandet kan rende videre fra pyt til pyt og finde vej til en bæk, å eller flod. Hvor stor en del af vandet, som løber af på jordoverfladen, vil afhænge af jordbundens beskaffenhed, og om den er vandmættet (det vil sige mellemrummene mellem sten og organisk materiale er fyldt op med vand eller med luft, der kan fortrænges af vandet) eller ej<ref>Jensen, s. 12</ref>. Med mættet menes her, at jordbunden har optaget så meget vand, som det har kapacitet til. Styrken af nedbøren er også af betydning. Jorden kan opmagasinere vand i et markvandsmagasin, og når dette er opfyldt, går vandet videre ned gennem jordbunden til [[grundvand]]et. Afgivelsen af vand fra markvandsmagasinet ned til grundvandet kaldes ''[[perkolation]]''<ref>[http://water.usgs.gov/edu/watercycledanish.html USGS: Grundvand strømmer i undergrunden]</ref>. Nedbøren bidrager til en vandstrøm i grundvandet, og dette vil i næste omgang føre til udsivning til bække og åer<ref name=VV> Arne Tollan: ''Vannressurser''. Universitetsforlaget 2002. {{ISBN|82-15-00097-5}}.</ref>. === Infiltration === Når det gælder infiltration har man defineret infiltrationsevnen som måles i mm/minut, altså mm nedbør som hvert minut kan transporteres. Størst infiltrationsevne forekommer i sand, og dårligst i lerjord, mens lerblandet sand kommer et sted i mellem. Dette skyldes størrelsen af de mellemrum, der forekommer mellem sandkornene henholdsvis lerkornene. Hastigheden vil falde fra begyndelsen af regnvejret og senere. I sand vil infiltrationsevnen i begyndelsen kunne være 12 mm/minut, men efter 3 timer er hastigheden reduceret til 8 mm/minut. Hastigheden vil også være afhængig af hvor fugtig, jorden var forud. Nogle forhold, som påvirker denne, er<ref>Jakob Otnes og Erik Ræstad: ''Hydrologi i praksis'', Ingeniørforlaget 1978. {{ISBN|82 524 0036 1}}.</ref>: * Tekstur * Struktur * Porøsitet * Vandindhold * Vegetation * Organisk materiale * Temperatur * Omdannelsesgrad === Indstrømnings- og udstrømningsområder === I et afvandingsområde foregår det altså vandtransport både på jordoverfladen og i jorden som grundvand. I afvandingsområdet vil det være varierende hvor meget vand, som løber af på overfladen, og hvor meget, som ender i grundvandet. Områder, som ligger i højden og langt fra vandløb, kaldes for indstrømningsområder. Her sker en vedvarende nedsynkning af vand ned i jorden. I områder længere nede vil der være en kontinuerlig vandstrøm ud fra grundvandet, disse kaldes udstrømningsområder. I udstrømningsområder vil vandet fra bakken løbe sammen med vandet på jordoverfladen. Våd0mråder og moser er eksempler på sådanne områder. Uden nedbør eller snesmelting er det grundvandet, som giver bidrag til vand i vandløb og søer<ref name=VV/>. == Afvandingsområdernes rangorden == [[Fil:Drainage_basin.png|thumb|Afvandingsområdet for et større vandløb består af afvandingsområderne for dets bistrømme.]] Et afvandingsområde til et hav består af afvandingsområderne for de vandløb, som udmunder i dette hav. På samme måde består afvandingsområdet for en flod af afvandingsområderne til dennes bifloder, og lignende gælder for åer, bække. Afvandingsområderne kan altså siges at danne en rangorden, et [[hierarki]], hvor afvandingsområderne for de større vandløb omfatter afvandingsområderne for de mindre vandløb, som udmunder i det<ref name=VV/>. === Grænsen mellem et afvandingsområde og et andet === Alle punkter på jordoverfladen tilhører et afvandingsområde. I afvandingsområdet sker en tilførsel, transport og akkumulering af vand. Et centralt begreb for at bestemme et afvandingsområde er vandskellet. Dette omslutter hele afvandingsområdet og udgøres af de højdedrag i terrænnet, som danner grænsen mellem et afvandingsområde og et andet. I et punkt, som tilhører vandskellet, vil tangenten til højdekoterne stå normalt (i ret vinkel) på denne. Dette fordi vandet altid løber mindste modstands vej. På illustrationen angiver den gule linje mærket "Divide of main drainage basin" vandskellet, mens de røde tynde linjer mærket "Divide of sub-basins" viser de enkelte bistrømmes afvandingsområder<ref name=VV/>. Som nævnt oven for vil vandet fra regn både løbe af på jordoverfladen og synke ned i jorden og danne grundvand. Her vil vandet på sin færd videre følge hældningen på grundvandsspejlet, som vil være bestemt af jordens struktur (lagdeling mm). Langs højdepunkterne for grundvandsspejlet opstår grundvandsskellet, som er analogt med afvandingsområdet<ref name=VV/>. === Dræneringstæthed === Dræneringstætheden er en karakteristisk størrelse for et afvandingsområde og siger noget om den samlede længde af vandløb i forhold til arealets størrelse. Tætheden fås ved at dividere den samlede længde af vandløb med arealet for afvandingsområdet. I afvandingsområder, hvor meget vand transporteres som grundvand, vil det være få vandløb. Dræneringstætheden siger noget om områdets beskaffenhed og behov for overfladedrænering via vandløb<ref name=VV/>. === Beskrivelsesmåder === For at beskrive afvandingsområdet kan man anvende forskellige metoder. De vigtigste er oro-hydrografiske kort og hypsografiske kurver. Oro-hydrografiske kort er en kartografisk fremstilling af vandløb og terrænforhold, herunder vandskel. Oro-hydrografiske kort anvendes for at danne sig overblik over landskabelige betingelser for natur- og kulturbetingede forhold. For at beskrive et afvandingsområde kan anvendes en hypsografisk kurve, som beskriver højdeforholdene i området. Der laves et kort, som viser den procentvise del af arealet i afvandingsområdet, som har en vis højde over havet eller afvandingsområdets udløb. Hypsografiske kurver er indtegnede på denne type af kort. Sådanne kort anvendes for analyser og modelleringer af processer, hvor højden har betydning, dette kan være ting som har med snesmelting, fordampning og nedbør at gøre<ref name=VV/>. === Beskaffenhed og fysiske forhold === Størrelsen og formen på afvandingsområder er vigtige [[hydrologi]]ske [[fysisk størrelse|størrelser]]. De bestemmer blandt andet (sammen med nedbørsmængden) [[Gennemstrømning (hydrologi)|vandføringen]] i vandløb. Afstrømningen fra et område og dermed vandføringen i vandløbeme tilhørende dette, bestemmes af en række forhold og karakteristika. Igen er nedbørfeltets størrelse af stor betydning, desto mindre felt desto hurtigere afstrømning ved nedbør. Et stort afvandingsområde, som strækker sig over områder med højfjeld (koldere klima), søer, moser og jordbund af uens beskaffenhed, vil opmagasinere mere vand. Vandløb i et sådant afvandingsområde vil have jævnere vandføring, fordi magasinet udjævner afløbet<ref>[https://tidsskrift.dk/index.php/geografisktidsskrift/article/viewFile/39368/75937 jvf fx Johan Gehrke: "Nogle Bemærkninger om Rhinens Hydrografi" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 19; 1907) s. 335]</ref>. Hældningen af området bestemmer vandets hastighed. Vegetation bestemmer graden af fordampning og infiltration. Jordbundens beskaffenhed bestemmer kemiske stoffer i vandet samt opholdstiden for vandet. == De største afvandingsområder == [[Fil:Ocean drainage.png|thumb|Større kontinentale [[vandskel]] og afløb til verdenshavene. Grå områder har ikke afløb til verdenshavene. Klik på billedet for større version]] [[Fil:Ohiorivermap.png|thumb|[[Ohiofloden]]s afvandingsområde i [[USA]]. En del af [[Mississippi-floden]]s samlede afvandingsområde]] [[Fil:Gudena00121.gif|thumb|[[Gudenå]]ens afvandingsområde er såvel det største afvandingsområde i [[Jylland]] som i hele Danmark]] [[Amazonfloden]] i [[Sydamerika]] har med 6.144.727 km²<ref>[http://earthtrends.wri.org/maps_spatial/maps_detail_static.php?map_select=410&theme=2 Watersheds of the World: South America – Amazon Watershed]</ref> jordens største afvandingsareal, hvilket betyder, at denne flod afvander ca. en tredjedel af denne [[verdensdel]]s areal. Efter størrelsen af afvandingsområdet følger derefter [[Congofloden]] i [[Afrika]] og [[Mississippi-floden]] i [[USA]]. Det største afvandingsområde i [[Europa]] er knyttet til [[Volga]]. I Danmark udgør [[Gudenå]]ens afvandingsområde med sine 2.643 km² det største afvandingsareal her til lands. Gudenåen afvander knap 13% af [[Nørrejylland]]s areal (syd for [[Limfjorden]] og nord for [[Kongeå]]en). === Nogle eksempler === * Floderne med de største afvandingsområder på verdensbasis er ** [[Amazonområdet|Amazonas]] (6.144.727 km²), ** [[Congofloden|Congo]] (3.730.500 km²) og ** [[Nilen]] (3.254.600 km²). * De største i [[Europa]] er ** [[Volga]] (1.411.000 km²), ** [[Donau]] (795.690 km²) og ** [[Dnepr]] (504.000 km²). == Noter == {{reflist}} == Litteratur == * Jørgen Lundager Jensen: "Vandet i naturen" (''Danmarks Natur'', bind 5: De Ferske VandeM; Politikens Forlag 1969) == Eksterne henvisninger == * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_si01-PDF/gto_si01_72573.pdf Bent Hasholt: "On classification and regionalisation of Danish watercourses" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind si01; 1999)] * [http://rdgs.dk/djg/pdfs/103/2/02.pdf Sebastian H. Mernild & Bent Hasholt: "A test of classification and regionalisation of Danish watercourses" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 103(2); 2003; s. 13-25)] * [http://water.usgs.gov/edu/watercycledanish.html USGS: Vandkredsløbet] [[Kategori:Geografi]] cibu644ydar3jb236ievcmxyyuv77ij 0 6817 42826 42625 2026-11-02T10:46:43Z Jcb 8204 42826 wikitext text/x-wiki Traditionen om Dannebrogs oprindelse er velkendt: Dannebrog faldt ned fra himlen under et dansk korstog til Estland, og det spillede en afgørende rolle for det danske overherredømme over Estland fra 1219. Således lyder myten om Dannebrog, men bag enhver myte gemmer der sig en historisk realitet, og ved at grave denne historiske realitet bag myten frem opnår vi en bedre forståelse af fortiden. Det ligger nær at stille 3 spørgsmål:</br> - er tidsfæstelsen korrekt?</br> - er stedfæstelsen korrekt?</br> - er begivenhedsforløbet korrekt? Svaret på det første spørgsmål er: ja, den ''oprindelige'' tidsfæstelse er sikkert korrekt. Denne tidsfæstelse passer nøje med det begivenhedsforløb, som vi ellers kender. Svaret på det andet spørgsmål er: ja, den ''oprindelige'' stedfæstelse er korrekt. Denne stedfæstelse passer med og ''bekræfter'' de forhold, som vi ellers kender. Svaret på det tredie spørgsmål er: ja, flaget kan forbindes med ''en bestemt begivenhed''. Der er enkeltheder i forløbet, som det ikke længere er muligt at efterkontrollere. Der kan her være grund til at skelne mellem det ''oplevede'' forløb og det ''faktiske'' forløb. Traditionen er baseret på det oplevede forløb således, som dette siden blev husket. === <big>Dannebrogs oprindelse</big> === Dannebrogs oprindelse falder i tre dele: traditionen, de omstændigheder under hvilke traditionen er blevet nedskrevet og flagets senere historie. === Traditionen === [[Fil:Danmarks flag 1219 Lorentzen.jpg|thumb|450px|Det berømte maleri af Christian August Lorentzen fra 1809 af begivenhederne i 1219.]] Ifølge overleveringen, der findes uafhængigt af hinanden hos dels forfatteren af ''Danske Krønike'' fra 1520-erne Christiern Pedersen<ref>formuleringen omtalt under et korstog i 1208 til "Estland, Pryssland, Kurland og Finland" lyder:</br> "''somme mene og sige at samme kong Valdemar skulle fange Dannebrog ned af himlen samme tid, som er et hvidt kors i et rødt felt''", jvf. Lind, s. 24. </ref>, dels munken Peder Olsen (Petrus Olai) fra Gråbrødreklostret i Roskilde, dels historikeren Arild Huitfeldt<ref name=autogeneret1>Lind, s. 23</ref>, faldt Dannebrog ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse (i dag Tallinn i Estland) den 15. juni 1219, senere kendt og markeret som Valdemarsdag. Der er imidlertid usikkerhed om tid og sted er korrekte<ref name="bjerg">''Dannebrog'' af Hans Christian Bjerg, s.12, {{ISBN|87-7739-906-4}}.</ref>. Det skyldes, at både Christiern Pedersen og Peder Olsen oplyser, at begivenheden fandt sted i året 1208 i Livland på et sted, som kaldes Fellin (Viljandi) i nutidens Estland. Fremstillingen hos Peder Olsen, der findes i en samling notater, ''Collectanea'', til Danmarks historie og menes at være skrevet omkring 1527 men stammer fra en ældre kilde, hvis alder er ukendt<ref>Kock, s. 34</ref>, er den mest oplysende og lyder i sin helhed:</br> "''MCCXIX''<ref>1219</ref>''. Valdemar II angreb Estland, en provins i Livland, fra søen med 1500 krigsskibe og gjorde landgang, og efter mange kampe omvendte han det overvundne land til Kristus og lod folket døbe. Han førte præster dertil fra Danmark og byggede Reval, der nu er en vigtig by og særdeles udmærket og kendt. Heraf kommer det, at kirken i Reval lige til denne dag er forblevet under Danmarks ærkebiskop i Lund, skønt den verdslige magt i tidens løb er gået over til den tyske ordens brødre i nævnte provins. Da nu kong Valdemar var gået i land med hæren i Estland, sagde biskoppen i Århus til ham, da han blev forskrækket over hedningernes mængde, at han skulle love, at han, såfremt han vandt sejr, ville forbedre sig over for sine undersåtter og den hellige Niels i Århus, hvis offergaver han havde tilegnet sig. Det samme råd fik han af den ærværdige Anders, ærkebiskop i Lund, en mand af forunderlig enfold og uskyld, der såvel i live som efter sin død vandt ry ved mange mirakler. Kongen gav dem ret, afgav løftet og fik sejr. Ærkebiskoppen kaldte så stormændene sammen og lod dem love, at svende på tolv år og der over stedse skulle fejre dagen før den hellige Laurentius' fest med faste på brød og vand, hvis de fik sejr. Efter at de så havde påkaldt de hellige Laurentius og Niels, blev slaget begyndt på Vitus' og Modestus' dag. Ærkebiskoppen, der sammen med lydbisper og andre gejstlige fra et bjerg så ud over begge hære, bad nu under tårer for de kristne som en anden Moses med hænderne løftede mod himlen. Når han løftede hænderne i bøn, sejrede danskerne; men når han af træthed lod de gamle hænder synke ned, blev danskerne slået. Men biskopperne og præsterne understøttede den gamle mand. Og således blev den sejrende konge et andet menneske, lod Kristi lære forkynde og kirker bygge dér; siden hen styrede han landene med mildhed og retfærdighed, skrev love og ærede den hellige Niels.''</br> ''Et andet sted står der, at da de rettroende danske på denne Valdemar II's tid i det Herrens år 1208 kæmpede i Livland på det sted, som kaldes Fellin, mod de vantro livlændere og allerede næsten overvundne fromt anråbte om guddommelig hjælp, modtog de straks som belønning et banner, der faldt ned fra himlen, og som var mærket med et hvidt kors, påtrykt en ulddug, og de hørte en røst fra himlen, at når det blev løftet højt til vejrs, ville de straks knuse deres modstandere og vinde fuldstændig sejr; og således skete det. Men det banner plejer med sit sædvanlige navn at kaldes Danebroge. (Denne sejr menes at være den, som danskerne vandt i Estland, og som allerede er omtalt for nylig; men der er fejl i årstallet etc. - Ligeledes har jeg et andet sted fundet, at kong Valdemar og ærkebiskop Anders gjorde et tog til Estland i 1220).''"<ref>her gengivet efter Kock, s. 34f</ref><ref name="Fab 1933 493f">Fabricius (1933), s. 493f</ref> Det er naturligvis usikkert, hvad der egentlig skete under slaget ved Lyndanisse eller slaget ved Fellin, da overleveringen først er nedskrevet 300 år efter begivenhederne skulle have fundet sted <ref name=bjerg />. Historikerne har derfor forsøgt at finde den historiske begivenhed bag ved traditionen. Man kan således fastslå, at Peder Olsens fremstilling har hentet sine bestanddele flere steder, og at de oprindelig ikke har udgjort en helhed. Herom kan siges følgende:</br> 1. Det indledende afsnit om slaget ved Reval (Tallinn) svarer til fremstillingen i ''Rydårbogen'' og i ''Jyske Krønike'' og kan være hentet fra disse kilder.<ref>Kock, s. 35</ref><ref name="Fab 1933 486">Fabricius (1933), s. 486</ref></br> 2. Afsnittet om den hellige Niels i Århus kan stamme fra en bog om Niels, men findes ikke i hans ''vita''. Det tyder ikke på, at historien har en historisk baggrund. Snarere er den tilkommet efter, at Niels blev helgen, formentlig i midten af det 14. århundrede.<ref>Kock, s. 35f</ref><ref name="Fab 1933 486"/></br> 3. Afsnittet om Laurentius-fasten er helt malplaceret. Sankt Laurentius' dag er den 10. august, mens slaget fandt sted på Vitus' og Modestus' dag den 15. juni. ''Saxo'' omtaler et slag ved Ljutka (Lütjenburg), der fandt sted på Laurentius' dag, og formentlig er indskuddet hentet herfra.<ref name=autogeneret2>Kock, s. 36</ref><ref name="Fab 1933 487">Fabricius (1933), s. 487</ref></br> 4. Historien om ærkebispens oprakte hænder er hentet fra ''2. Mosebog'' (17, 9ff).<ref name=autogeneret2 /><ref name="Fab 1933 487"/></br> 5. Historien om det nedfaldne flag er uden direkte forbillede. Fra Portugal (hvorfra dronning Berengaria stammer) findes en tradition fra 1217 om et jærtegn i form af et kors på himlen til tegn på portugisernes sejr over maurerne i kampen ved Alcazar.<ref>Kock, s. 37</ref> Det betyder, at der findes en tradition næsten samtidig med den danske, hvilket styrker en tidsfæstelse til begyndelsen af 1200-tallet. Skønt der er forskelle (intet flag i Portugal), kan begivenheden i Portugal være blevet kendt også i Danmark og have styrket den danske tradition, men der er intet bevis for en direkte forbindelse.<ref>Kock, s. 42</ref></br> Med hensyn til selve dateringen af Dannebrogs fald fra himlen er det nutidens historikeres opfattelse, at når to kilder uafhængigt af hinanden daterer begivenheden til et andet sted og en anden tid end nutidens tradition siger, så må nutidens tradition anses som fejlagtig og den ældste tradition som den rigtige med hensyn til tid og sted.<ref>Lind, s. 26</ref> Dette kan også forklare, hvorfor der ingen omtale af Dannebrog er i den samtidige skildring i Henrik af Livlands krønike.<ref>Enn Tarvel (red.): ''Henriku Liivimaa Kroonika''; "Olion" Tallinn 1993; {{ISBN|5-450-01319-1}}; s. 140</ref> På lignende måde som bidragene om den hellige Niels og om Anders Sunesens løftede hænder er tilføjede den oprindelige fremstilling, så menes traditionen om Dannebrog at være overført fra det mindre betydningsfulde slag i 1208 til det vigtigere slag i 1219, der indledte den danske besættelse af det nordlige Estland som led i opbygningen af myten om netop dette slag.<ref name=autogeneret2 /> Endelig bør det nævnes, at traditionen blev nedskrevet kort tid efter, at danskerne havde mistet det originale Dannebrog under togtet til Ditmarsken i 1500. Det menes, at flaget var taget med, netop fordi man på grund af traditionen mente, at det ville bringe sejr.<ref>Jørgensen (1875), s. 417</ref> Som muligt ophavssted og som en anden mulighed har man peget på, at banneret kunne stamme fra Johanniterordenen eller være et korsbanner givet af paven, men disse og andre muligheder er blevet tilbageviste af historikerne.<ref>Jørgensen (1875), s. 426-429 for Johanniterordenens vedkommende, s. 431-432 for pavens vedkommende</ref> <ref>Jørgensen (1887), s. 149-153</ref> <ref>Lind, s. 25</ref> Der kan måske være grund til at se nærmere på disse hypoteser. === Myten om Johanniterordenen === Historikere i det 19. og 20. århundrede brød sig ikke om det himmelfaldne flag og søgte mere jordnære forklaringer. Især søgte man efter forbilleder for Dannebrog. Især hæftede man sig ved Johanniterordenen som en mulig kilde, da denne orden blandt andet havde et våben, som mindede om Dannebrog. En række mulige forbindelser har været foreslået. Man har peget på, at Valdemar Atterdag besøgte den hellige grav i påsken 1347 og her blev slået til ridder af hertug Erik af Sachsen.<ref>Jørgensen (1875), s. 426</ref> Kong Valdemar stiftede et Sankt Hans-kloster på Dueholm viet til Marie Magdalene på hvis festdag, han fik ridderslaget.<ref name="Jør 427">Jørgensen (1875), s. 427</ref> Yderligere oplyser Thomas Bartholin i sin bog om Dannebrogsordenen, at Valdemar på gamle tapeter på Københavns Slot var fremstillet med et hvidt ordenskors. Da korset første gang kendes fra et brev fra år 1356 og kongenavnet Valdemar er fælles, måtte en forbindelse anses som mulig.<ref name="Jør 427"/> Senere forskning har imidlertid vist, at Thomas Bartholins fremstilling bygger på et forfalsket kobberstik, hvorved denne del af beviset falder sammen.<ref>Jørgensen (1875), s. 429</ref> Ydermere har det vist sig, at ingen dansk konge har søgt sit gravsted hos Sankt Hans-ordenen, og der findes ingen optegnelser til støtte for en forbindelse.<ref>Jørgensen (1875), s. 430</ref> Denne forklaring må således afvises, da der ingen forbindelse findes mellem Sankt Hans-huse, deres velgørere og Johanniterordenen.<ref>Jørgensen (1875), s. 431</ref> Man har også tænkt sig, at Johanniterordenens symboler skulle være overtaget skridt for skridt i dansk tradition, men imod dette taler, at der findes en specifik tradition for flagets oprindelse, som ikke kan afvises.<ref>Jørgensen (1875), s. 434-437</ref> Tilbage er kun den mulighed, at flagets oprindelse med al sandsynlighed på den ene eller anden måde har forbindelse til et korstog til Estland.<ref>Jørgensen (1875), s. 437</ref> Den eneste samtidige kilde er Henrik af Livlands krønike, der imidlertid er stærkt tendensiøs: han forsøgte at nedgøre ethvert dansk bidrag til kristningen af Baltikum<ref>Jørgensen (1875), s. 439</ref>, ja endog at gøre dansk tilstedeværelse til utidig indblanding<ref>Jørgensen (1875), s. 441</ref> og bestrider endda, at Valdemar skulle have været på korstog.<ref>Jørgensen (1875), s. 442</ref> Således fremstilles han i 1219 som værende på besøg for at besigtige byggeriet af en ny borg, ikke som erobrer.<ref>Jørgensen (1875), s. 445f</ref> Esterne angreb for at stoppe opførelsen af borgen, men blev selv angrebet af vendiske hjælpetropper, som var kommet sammen med danskerne. Dannebrog omtales ikke.<ref>Jørgensen (1875), s. 447</ref> Tydeligvis er der tale om en andenhånds beretning baseret på rygter, ikke om et øjenvidne til begivenhederne. A. D. Jørgensen har forsøgsvis opstillet den hypotese, at esterne angreb biskop Theodoriks telt, fordi der foran var et banner, som opfattedes som hovedbanneret (det vil sige: kongens banner). Han stiller spørgsmålet, om Theodorik kan forbindes med Johanniterordenen.<ref>Jørgensen (1875), s. 448</ref> Theodoriks oprindelse er ukendt, men han optræder som missionær både hos liverne og esterne i forskellige opisoder med sagnagtige træk.<ref>Jørgensen (1875), s. 449</ref> Han blev sendt til pavestolen, hvor han den 15. april 1201 fik en bulle af pave Innocens, der opfordrede alle kristne i Vendland og Saxland til at drage til Livland.<ref>Jørgensen (1875), s. 450</ref> Theodorik forsøgte at få anerkendt Baltikum som sit bispedømme, men stødte på vanskeligheder. Derfor skal han have sluttet sig til den danske konge, idet paven havde givet biskop Anders Sunesen en bulle på at indvie en biskop i Estland.<ref>Jørgensen (1875), s. 456</ref> Da Tempelridderne på daværende tidspunkt havde et rødt kors på hvid baggrund som sit mærke, måtte et dansk korstog ske under et andet mærke, og han har så "lånt" Sankt Hans-brødrenes korsbanner.<ref>Jørgensen (1875), s. 457</ref> Det skulle således være dette banner, der var opsat foran hans telt, og som slaget med esterne derfor kom til at stå om.<ref name="Jør 458">Jørgensen (1875), s. 458</ref> Theodorik døde under slaget, og efter slaget måtte omstændighederne omkring fanens oprindelse og betydning have været uklar<ref name="Jør 458"/>, da det fuldstændig adskilte sig fra kongens banner: løverne og hjerterne. "Saa sagde man, at det var kommet ned fra Himlen midt i Slagets trængsel".<ref>Jørgensen (1875), s. 457</ref> Problemet med denne hypotese er, at den på intet punkt finder støtte i kilderne<ref name="Jør 458"/>, og A.D. Jørgensen understregede, at den kun var en hypotese, som fornyede studier måtte styrke eller svække,<ref>Jørgensen (1887), s. 150</ref> og at "''kun derom er alle enige, at Savojens Kors er lig Johanniternes, og det samme er Tilfældet med vort Danebroge.''"<ref>Jørgensen (1887), s. 153</ref> I og med, at flagets oprindelse nu henlægges til ''en anden begivenhed'', slaget i 1208, er grundlaget for hele denne konstruktion imidlertid bortfaldet. De nærmere omstændigheder omkring flagets oprindelse er fortsat ukendte. === Myten om dronning Berengaria og Dannebrog === Som tidligere nævnt har det været overvejet, om myten om Dannebrogs fald fra himlen var forbundet med dronning Berengaria. Hun blev gift med Valdemar Sejr i 1214 og døde i 1221.<ref name="Fen 1989 61">Fenger (1989), s. 61</ref> Hun stammede fra Portugal, og det er overleveringer herfra, som har været inddraget i forsøgene på at forklare myten. Det er blevet påpeget, først af overbibliotekar Christian Bruun, at der i portugisiske skrifter fortælles om et jærtegn, der i 1217 blev set i Portugal under en kamp imod maurerne ved Alcazar. Ifølge disse viste der sig et kors på himlen som tegn på sejren. Teorien er senere taget op af pastor L.P. Fabritius, som mener, at det er den eneste tradition i den kristne verden, som tåler sammenligning med sagnet om Dannebrog. Han forbinder de to begivenheder ved at påpege, at Berengaria var blevet dansk dronning blot tre år tidligere, og at der takket være en livlig forbindelse mellem Portugal og Danmark er mulighed for, at historien er kommet hertil. Det viser sig imidlertid, at denne antagelse ikke holder: dels kendes der ingen livlig forbindelse mellem de to lande, dels har der været rejst tvivl om, at hun kom fra Portugal. I flere danske årbøger siges, at hun var søster til greven af Flandern, og da der ydermere var arvestridigheder imellem hendes broder, kongen af Portugal, og to af deres søstre, bliver det endnu mindre sandsynligt, at der har været en forbindelse.<ref name="Koc 1951 37">Koch (1951), s. 37</ref> Dertil kommer den afgørende forskel, at der i Portugal var tale om et syn på himlen, men i Estland var tale om et faktisk flag, som efterfølgende blev bragt hjem til Danmark. Og hvis dateringen til 1208 opretholdes som den rette, udebliver muligheden for, at traditionen stammer fra Portugal også af kronologiske grunde.<ref name="Koc 1951 38">Koch (1951), s. 38</ref> Endelig har der været peget på, at den portugisiske tradition måske stammer fra et langt ældre slag, nemlig slaget ved Orique i det sydlige Portugal den 25. juli 1139. I dette slag var den sejrende feltherre Afonso Henriques, dronning Berengarias bedstefader, som ifølge en senere legende før slaget havde set et kors på himlen omgivet af engle i hvide klæder, og at Kristus havde lovet ham sejr og at hans efterkommere ville blive konger i Portugal. Det er imidlertid tvivlsomt, om dronning Berengaria overhovedet har kendt til denne tradition, idet slaget endnu i begyndelsen af 13. århundrede ikke havde opnået den berømmelse, som det senere fik. Det kan end ikke udelukkes, at traditionen om det ældre slag hviler på traditionen fra det senere slag.<ref name="Koc 1951 41f">Koch (1951), s. 41f</ref> Det må tilføjes, at der findes en endnu ældre tradition, nemlig kejser Konstantins korsvision før Slaget ved Ponte Molle i år 312 mod Maxentius, der fulgtes af ordene "''in hoc signo vinces''", det vil sige "under dette tegn skal du sejre". Og på freskerne om "Det sande Kors" legende" i Arezzo, malet af Piero delle Francesca i 1450-erne, ses Konstantin vinde over Maxentius ved at holde er kors frem på en måde, hvor det kan opfattes som værende faldet fra himlen.<ref name="Bar 1992 11f">Bartholdy (1992), s. 11f</ref> Der er intet, som kan understøtte, at den danske tradition skulle have noget med den portugisiske tradition at gøre. Hvilket dog ikke forhindrede Christian IV i på sine guldmønter fra 1591 at gengive den store portugisiske guldmønt kaldet ''portugaløser'' med Kristuskors og sætningen "in hoc signo vinces", sikkert fordi at denne var kendt fra Arild Huitfeldts krønike, der udkom 1600-1603, og hvor begivenheden forøvrigt henlagdes til 1219.<ref>Bartholdy (1992), s. 9, 12</ref> === Er Dannebrog ældre? === Spørgsmålet er, om flaget kunne være ældre. Enkelte forskere mener, at der har været en forløber for Dannebrog: De mener, at danske konger brugte et rødt flag med to ravne i sort, når de drog i krig. Kong Knud den Store skulle ifølge engelske kilder have ført en ravnefane i slaget ved Ashington i Essex i 1016 <ref>Anonym: "Dannebrogs historie" (''Spejderbladet Væbneren'', s. 179-182)</ref>. Men det vides ikke, om denne fane generelt er blevet brugt af den danske kongeslægt. På Bayeux-tapetet fra omkring 1068 fører bagtroppen et rødt flag med et hvidt kors, muligvis danske slægtninge til Vilhelm Erobreren, der i front fører Sankt Georgskorset i slaget ved Hastings i 1066. Ioannis Skylitzis Krønike fra ''Biblioteca Nacional'', Madrid, viser væringer fra Miklagård (''Den Store By'', Byzans-Konstantinopel-Istanbul) omkring år 1100 med et rødt flag med et hvidt kors. Mønter, der viser et korsbanner, blev slået allerede under Valdemar den Store<ref>Fenger, s. 269</ref><ref>Lind, s. 21</ref> og et korsbanner kendes tillige fra et segl fra hans tid (og senere fra et segl fra Erik af Pommerns tid), men disse fortilfælde er ikke overbevisende, ''med mindre'' at man antager, at hans søn skulle have haft en fane med måske som sit eget fra faderen stammende banner og enten (hvilket er temmelig utænkeligt) selv have hævet dette på et kritisk tidspunkt under slaget, eller (mere sandsynligt) at det af vinden fra kongens telt var revet løs og på mærkelig vis var blevet blæst hen over de kæmpende, hvilket er blevet opfattet som en guddommelig indgriben. I så fald var den bogstaveligt talt på det nærmeste "faldet fra himlen". Det er muligt, at det er synet af denne fane højt mod himlen, der gav de kæmpende det mod og den vilje, der skulle til for at vinde slaget. At Valdemar den Store som den korstogskonge, han var med sit korstog til Rygen i 1169, skulle have haft et korsbanner som sit personlige mærke, er vel ikke ganske utænkeligt, og det ville næppe heller være mærkeligt, at det samme banner måtte være medbragt under dette nye korstog af hans søn. Hvis Bayeux-tapetet virkelig afspejler danske deltagere i slaget ved Hastings, indebærer det, at flaget går tilbage til Sven Estridsens tid. Det lader sig intil videre ikke fastslå med sikkerhed, og der findes en anden og måske mere sandsynlig mulighed for hvorledes, at korsbanneret kan være blevet Valdemar den Stores personlige mærke. Valdemar den Stores hustru, dronning Sophie, var datter af Richiza og en russisk fyrste.<ref>Fenger, s. 160</ref> Vi ved fra en engelsk kilde fra 1170-erne, at hun havde stået bag et dansk felttog til Finland til støtte for hendes fader og brødre.<ref>Fenger, s. 161</ref> Vi ved derimod ikke, om der er en forbindelse mellem væringerne og deres flag i Miklagård som gengivet i Ioannis Skylitzis Krønike, Sophie og hendes russiske fader og Valdemar den Stores valg af kongeligt banner. At Sophie var en særdeles indflydelsesrige person i Valdemars liv og gerning, er hævet over al tvivl.<ref>Fenger, s. 166</ref> === Danske korstog til Estland i ny belysning === Omflytningen af begivenheden til et nyt år og et nyt sted stiller alle den danske korstog til Estland i et nyt lys og dermed også spørgsmålet om Dannebrogs oprindelse. Først og fremmest kan der være grund til at pege på, at sagnet ''ikke'' har forbindelse med nogle af de øvrige kilder, som indgår i de ældste skriftlige overleveringer. Der er tale om en helt selvstændig og uafhængig tradition.<ref name="Fab 1933 493">Fabricius (1933), s. 493</ref> Der kan ligeledes være grund til at påpege, at ingen kilde, dansk eller udenlandsk, forbinder Dannebrog med begivenhederne i 1219.<ref name="Fab 1933 494">Fabricius (1933), s. 494</ref> Dernæst må der være god grund til at fremhæve, at den danske korstogsvirksomhed er af betydelig ælde. De ældste omtaler, ''Rydårbogen'' og kongefortegnelsen i ''Lund Domkirkes Nekrologium'', der tillægger Knud den Store en sådan virksomhed, antagelig hviler på misforståelser (måske en navneforveksling af Knud den Store og Knud den Hellige).<ref name="Fab 1933 496f">Fabricius (1933), s. 496f</ref> Derimod er der fra tiden fra omkring 1070-1080 sikre efterretninger om danske korstog til Estland. Således oplyser ''Saxo'', at Knud den Hellige i slutningen af Sven Estridsens regeringstid samlede landets ungdom og indlagde sig berømmelse ved sejre over sembere og estere. ''Jyske Krønike'' har gentaget Saxos udsagn.<ref name="Fab 1933 497">Fabricius (1933), s. 497</ref> Vi kender ikke nærmere til denne og den senere tids korstog til disse egne, men forekomsten af danske stednavne ved Riga på ''holm'' (Stenholm, Langholm og Rigeholm), ''næs'' (om Kurlands forbjerge), ''sund'' og ''klint'' (om det nordlige Estlands bratte skrænter) tyder på forbindelser til dansk (eller svensk) område.<ref name="Fab 1933 498">Fabricius (1933), s. 498</ref> I 1170 indtraf der, ifølge ''Saxo'', et angreb fra kurlandske og estiske sørøvere mod Øland, hvor angriberne først efter blodige kampe blev nedkæmpet af en dansk flåde under ledelse af Esbern Snare og Christoffer, kong Valdemars uægte søn.<ref name="Fab 1933 498f">Fabricius (1933), s. 498f</ref> Omtrent samtidig, efter Rygens erobring i 1169, optræder en biskop Fulco af Estland som medunderskriver på et brev herom, hvilket viser dels hans tilstedeværelse i Danmark, dels at Danmark havde missions- og korstogsvirksomhed rettet mod Estland på denne tid.<ref name="Fab 1933 499">Fabricius (1933), s. 499</ref> Det vides, at ærkebiskop Eskil af Lund under sin landflygtighed til Frankrig havde kontakt til abbed Peter i klosteret Moutier-la-Celle, der anbefaler ham munken Fulco som missionær til Estland. Eskil lader ham bispevie, men vi kender ikke nærmere til hvornår og under hvilke omstændigheder, han er kommet til Danmark.<ref name="Fab 1933 499f">Fabricius (1933), s. 499f</ref> Det er muligt, at Fulco har indledt en missionsvirksomhed omend næppe med den store fremgang. Derimod fik en tysk cisterciensermunk ved navn Theodorik udnævnelse til biskop over esterne og han søgte dansk støtte til missionsvirksomhed via ærkebiskoppen i Lund, og paven lagde Estland ind under ærkesædet i Lund. På samme tid arbejdede en gejstlig fra Bremen, Albert, for missionsvirksomhed i Livland, han søgte støtte hos den tyske staufiske kong Filip, og han blev biskop i Riga. Tyskerne organiserer sig i Sværdriddernes Orden, som paven godkender i 1202.<ref name="Fen 1989 240"/> Meget tyder på, at den danske korstogsvirksomhed i de følgende årtier var rettet imod Venden, som først nu kommer under endeligt dansk herredømme.<ref name="Fab 1933 504">Fabricius (1933), s. 504</ref> Men i 1197 indledes et omfattende dansk korstog til Estland.<ref>Ulige årbøger angiver lidt forskellige år for dette korstog: 1194, 1196 og 1197, men nøjere undersøgelser har påvist daterings- og afskrivningsfejl for de to første års vedkommende, jvf. Fabricius (1933), s. 504-506</ref><ref name="Fen 1989 239">Fenger (1989), s. 239</ref> Atter afbrydes korstogsvirksomheden midlertidigt i forbindelse med, at Absalon dør 1201, kong Knud VI dør 1202 og Esbern Snare dør 1204 samt med Danmarks magtovertagelse i Holsten, der sker under betydelige kampe<ref name="Fab 1933 507">Fabricius (1933), s. 507</ref>, men i 1205 søger kong Valdemar om tilladelse til at oprette et bispesæde i Estland, hvilket han får tilladelse til den 13. januar 1206.<ref name="Fab 1933 507"/> Antagelig i 1206 skriver pave Innocens III til Anders Sunesen:</br> "''Da du i din retfærdighed og fromhed påtænker at straffe uret mod kristenheden, og da du med fromt forsæt har besluttet at drage imod hedningerne, bevilger vi dig ved dette brev myndighed til at ordinere en troende biskop i en by, som du med Kristi hjælp kan vinde for dyrkelsen af den kristne tro, efter at hedningernes smuds er fjernet''".<ref name="Fen 1989 239f">Fenger (1989), s. 239f</ref></br> Et dansk korstog synes rettet imod Saremaa (Øsel), hvor der opføres en mindre borg, men uden tilstrækkeligt mandskab må man atter forlade øen; Anders Sunesøn drog herfra med biskop Nicolaus af Slesvig til Riga for vinteren.<ref name="Fab 1933 509">Fabricius (1933), s. 509</ref><ref name="Fen 1989 240">Fenger (1989), s. 240</ref> I 1208 skal korstoget til det sydlige Estland være fundet sted. Det savnes imidlertid i omtalen i klosterårbøgerne, måske fordi der samme år foregik et katastrofalt krigstog til Sverige, som endte med nederlaget ved Lena den 31. januar, og som pådrog sig hele opmærksomheden.<ref name="Fab 1933 509"/> Som årsag til dette korstog må måske ses, at tyskerne samme år havde underlagt sig Livland og havde overskredet grænsen til Estland.<ref name="Fab 1933 511">Fabricius (1933), s. 511</ref> Det var derfor på høje tid, hvis Danmark ikke skulle risikere, at hele det baltiske område blev underlagt tysk overherredæmme. Også i de følgende år genoptages korstogene til Estland, således 1210, efter, at man havde sikret sig imod tyske udplyndringer i Danmark, mens korstoget fandt sted.<ref name="Fab 1933 510">Fabricius (1933), s. 510</ref> Men netop på dette tidspunkt indtræder en magtkamp om Estland og Livland mellem Sværdridderordenen på den ene side og biskoppen i Riga på den anden.<ref name="Fab 1933 512">Fabricius (1933), s. 512</ref> Denne magtkamp fører til, at paven i stedet giver ærkebiskop Andreas Sunesen legatmyndighed i alt, hvad der angår mission i Baltikum. Den 4. april 1212 får ærkebispen et tilsagn som leder af missionsvirksomheden.<ref name="Fen 1989 267">Fenger (1989), s. 267</ref> Heri anvendes som begrundelse herfor blandt andet følgende:</br> "''Da du altså, optændt af iver for Kristendommen, mægtigt har arbejdet på at omvende de omboende hedninger fra vildfarelsen til sandheden, og endnu agter at arbejde, så mener vi, at vor befuldmægtigelse, for at du rigeligere og virkningsfuldere må kunne udføre det, bør overgives dig; og vi befaler vore brødre ærkebiskoppen af Uppsala og hans lydbiskopper og biskopper og de andre kirkers øvrige prælater i Danmark og Sverige ved denne vor skrivelse, at de skal være dig, der som pavestolens legat trofast arbejder på denne gerning, behjælpelig..''"<ref name="Fab 1933 513">Fabricius (1933), s. 513</ref></br> Det er sandsynligt, at den "mægtige" virksomhed, der henvises til, blandt andet har omfattet et korstog i 1208. Konklusionen af dette historiske forløb bliver, at: "''Der kan saaledes ikke ud fra tidshistoriske Grunde rejses nogen Invending mod Danebrogssagnets Tidsfæstelse til 1208 og Stedfæstelsen til Fellin.''"<ref name="Fab 1933 517f">Fabricius (1933), s. 517f</ref> === Dannebrog og slaget ved Lyndanisse i 1219 === Men hvorledes så med selve overleveringen? Det står fast, at den ikke kan være "lånt" fra andre kilder. Det står også fast, at da Peder Olsen nedskriver begivenheden, forsøger han at få sit ellers ukendte korstog rettet til et kendt korstog.<ref name="Fab 1933 523">Fabricius (1933), s. 523</ref> Men netop dette, at korstoget 1208 ellers er ukendt, taler for, at det har været en gammel overlevering om Dannebrog, som ''netop'' var knyttet til 1208 og til Fellin.<ref name="Fab 1933 525">Fabricius (1933), s. 525</ref> Det må anses for usandsynligt, at et sådant sagn skulle være en senere tids konstruktion.<ref name="Fab 1933 526">Fabricius (1933), s. 526</ref> Hvad angår selve forløbet af slaget kan der være grund til at bemærke sig Henrik af Livlands fremstilling af begivenhederne i 1219. Ifølge denne var kong Valdemar kommet til Estland med sin enorme flåde på 1500 skibe for at tilse opførelsen af en ny borg i stedet for den gamle Lyndanisse<ref>navnet menes afledt af estisk: danernes borg</ref>, som blev sløjfet for at give plads til den nye. De omgivende folkegrupper, revelerne og harjerne, samlede en stor hær og sendte deres ledere til kongen for at forhandle en fred. Kongen gav disse udsendinge gaver, og hans biskopper døbte dem; med i kongens følge var lensmanden Vitslav fra Rygen, ærkebiskop Andreas og tre biskopper: kansleren Niels fra Slesvig, Ebbe fra Århus og Theodorik, der var indviet som ny biskop over Estland. Tre dage efter fredsforhandlingerne vendte esterne imidlertid tilbage med deres hær og angreb den danske lejr fra flere sider om aftenen efter nadveren. Nogle stormede det telt, hvor biskop Theodorik lå, ud fra formodningen, at det var kongens telt, og han blev dræbt på stedet; andre angreb andre mål, og mange blev hugget ned. Netop, som det så værst ud for danskerne, vendte Vitslav med sin vendiske hær sig imod esterne og drev dem på flugt; andre estere under fremrykning standsede op ved dette syn, og danskerne fik samlet sig, kongen med sit mandskab, der også omfattede nogle tyskere, kom til stede, og efter kamp blev esterne slået på flugt, og mange blev dræbte. Kongen og biskopperne takkede Gud for sejren, kong Valdemar lod sin kapellan Viscelin indvie til Theodoriks efterfølger og drog hjem efter at have fuldført borgens opførelse, mens biskopperne med deres mandskab forblev i landet og færdiggjorde dettes underkastelse under den danske krone og kirke.<ref name="Jør 1875 445f">Jørgensen (1875), s. 445f</ref><ref name="Fen 1989 267f">Fenger (1989), s. 267f</ref> Denne beretning, som er nogenlunde samtidig med begivenhederne men en andenhånds beretning, giver anledning til en række spørgsmål. Det virker utroligt, at kongen skulle være ankommet med en så stor hær blot for at ombygge en borg. Mere troværdigt er det, at der var tale om et regulært korstog. Men endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at esterne skulle have angrebet biskop Theodoriks telt i den tro, at det var kongens. Hvad fik dem til at tro det? Og hvordan identificerede de dette kongens formodede telt? Er Dannebrog en medvirkende del af forklaringen? I så fald: på hvilken måde? Svaret på disse spørgsmål kan meget vel vise sig at være en nøgle til forståelse af begivenhedsforløbet. Under alle omstændigheder ''bestyrker'' denne teori også teorien om, at det egentlig var et medtaget banner. Tilbage bliver spørgsmålet om de historiske omstændigheder omkring flagets betydning i slaget. Det kunne tænkes, at der var tale om en pavelig fane. Men ingen overlevering taler om en sådan pavelig fane.<ref name="Fab 1933 530">Fabricius (1933), s. 530</ref> Antagelsen er grundløs. En anden mulighed er, at det skulle være Johannitterne fane. Men det er usandsynligt, at paven vil have anvendt et banner, som allerede var i brug.<ref name="Fab 1933 529">Fabricius (1933), s. 529</ref> Også denne antagelse må anses for grundløs. Endelig kunne der være tale om en biskoppelig fane, men absolut intet kan understøtte denne antagelse. Fabricius har foreslået, at hvis flaget ikke svævede ned fra oven, kunne det måske, hvis vi følger den skildring, som Henrik af Livland giver, være en undsætningstrop, der kom til med den biskoppelige korsfane højt løftet i spidsen.<ref name="Fab 1933 531">Fabricius (1933), s. 531</ref> Imod denne antagelse taler først og fremmest, at der ingen beviser findes for, at en sådan "biskoppelig" fane skulle have eksisteret, og for det andet, at hvis det virkelig var en undsætningstrop, der havde bragt fanen til slaget, ville man have forventet, et dette var blevet indarbejdet i den senere tradition. Set i dette lys bliver forklaringen med et løsrevet kongeligt banner bragt til slaget af vinden langt mere sandsynlig. Vi kan måske underbygge denne hypotese: ''hvis'' det er rigtigt, at Dannebrog første gang spillede en rolle under den danske korstogsmission i 1208 under omstændigheder, som måske er blevet husket men aldrig nedskrevet i samtiden, og ''hvis'' flaget viste sig netop på det mest kritiske tidspunkt under slaget, og ''hvis'' nogen i et guddommeligt indfald har forstået den symbolske betydning af at indgyde korstogsridderne ekstra mod og kraft netop på dette tidspunkt, og ''hvis'' flaget var taget med igen under det nye korstog i 1219, ''så'' kan det med rimelighed forklare to ting, som ellers bliver vanskelige at forklare: for det første hvorfor Dannebrog er blevet knyttet til begivenhederne i 1219, selvom dets oprindelse skriver sig til 1208, og for det andet hvorfor flaget var med korstogsridderne under dette nye togt: det var blevet "modtaget" under et tidligere korstog og var blevet forbundet med en sejr i dette, hvorfor det som sejrssymbol blev taget med igen og atter gav en sejr. I begge tilfælde havde danskerne befundet sig i en kritisk situation, som ved et mirakel var blevet vendt til en sejr: første gang da flaget var svævet hen over de kæmpende, og anden gang, da hjælpetropperne dukkede op på det mest kritiske tidspunkt. Begge begivenheder er blevet husket som noget enestående, men da de ikke er blevet skrevet ned i tide, er de i hukommelsen blevet blandet sammen og til dels forvekslet. Dermed er traditionen om Dannebrogs oprindelse og betydning i nogen grad blevet forskudt fra den oprindelige, mindre betydningsfulde begivenhed til den senere, afgørende begivenhed. Og dermed fik Dannebrog også den betydning som sejrssymbol, som flere hundrede år senere blev nedskrevet. Det kan tillige forklare en anden, mindre bemærket side af begivenhedsforløbet: hvis fanen var med igen i 1219, og hvis det var dette kongens personlige banner, som fejlagtigt fik esterne til at angribe ærkebispens telt i den tro, at det var kongens telt, så bestyrker det yderligere flagets høje alder. Det ville være naturligt at medbringe ''samme'' korstogsfane på begge korstog, fordi de drejede sig om ''samme'' sag. Brugen af en korsfane er bevidnet allerede fra Valdemar den Stores tid<ref name="Fen 1989 269">Fenger (1989), s. 269</ref>, hvor den sandsynligvis symboliserer kongen og hverken det danske rige eller paven. At danskerne netop havde et banner med kors som symbol er selvsagt naturligt for et korstog. Nok så vigtigt: forudsat, at Danmark forud for slaget i 1219 allerede havde udkæmpet slag i det sydlige Estland omkring et årti tidligere, bliver det lettere forståeligt, hvorfor kong Valdemar i 1218 kræver herredømmet over hele Estland, hvorfor han spærrer Lübecks havn for de tyske korstogsfarere i 1219 og 1220, hvorfor Anders Sunesøn erklærer hele Estland som tilhørende Danmark, samt hvorfor hele Estland i 1221 i et forlig med biskop Adelbert tillægges Danmark. Der var hverken tale om en lunefuld udnyttelse af heldige omstændigheder fra dansk side eller om et dansk imperialistisk krav men derimod om at fuldende den virksomhed, som var begyndt årtier før og som skridt for skridt var blevet udstrakt til hele det estiske område.<ref name="Fab 1933 532f">Fabricius (1933), s. 532f</ref> Det synes rimeligt at drage den slutning, at selv om korsbanneret altså sandsynligvis er ældre end 1208 (eller 1219), så var det først ved et af disse slag og snarest i 1208, at det kom til at spille den afgørende rolle for slagets udfald, der gjorde, at der blev skabt en tradition omkring det. Slaget i 1219 var måske på sin egen måde vigtigt, men Dannebrog spillede næppe den samme rolle for dette slags udfald. Her var det hjælpetropperne, som spillede den vigtigste rolle. Ovenstående er, hvad vi med rimelig sikkerhed tør sige om Dannebrogs oprindelse og betydning for Danmarks overherredømme over Estland. Tilbage bliver at følge nogle hovedtræk i flagets senere historie. === Tallinn, Lübeck og Erik Klipping === Der kan i forbifarten være anledning til at gøre op med endnu en myte. Den omstændighed, at Tallinns lille segl afspejler Dannebrog, samt at det ses over Strandporten, har givet anledning til den teori, at der er en særlig forbindelse mellem dette sted og denne fane.<ref name="Fab 1933 528">Fabricius (1933), s. 528</ref> Det er efter min opfattelse en misforståelse. Den rette sammenhæng er snarere følgende: Det danske overherredømme over Estland var i begyndelsen meget usikkert. Efter en længere tids uroligheder blev der i 1238 indgået et forlig, kaldet Stensby-aftalen, hvorved den tyske ridderorden måtte overdrage borgen i Tallinn, som den havde besat, til den danske konge.<ref>Fenger (1989), s. 324</ref> Lidt senere, inden hendes død i 1282<ref>Hørby (1989), s. 140</ref>, gav den danske konge, Erik Klipping, og især hans moder, Margrete Sambiria, Tallinn dets stadsret, som det fik efter forlæg fra Lübecks stadsret.<ref>Hørby (1989), s. 123</ref><ref>Hørby (1992), s. 36</ref> Når Tallinns segl fra 1294 og dets såkaldt "store" byvåben viser tre kronede løver, en nøje kopi af det danske våben<ref>Bartholdy (1992), s. 9</ref>, når Sankt Knudsgildet og andre gilder i Tallinn i 1400-tallet anvender et hvidt kors i rødt felt som sit våben<ref>Bartholdy (1992), s. 10</ref> og når man ved, at Lübeck tillige havde et hvidt kors på rød grund som sit byvåben, er det så urimeligt at antage, at Tallinns byvåben markerer ''hvem'', som gav byen dens stadsret, mens Tallinns lille segl sammen med symbolet over Strandporten angiver ''hvorfra'', at Tallinn fik sin stadsret? Det mener jeg ikke. Tværtimod er det i mine øjne logisk. Hvis det forholder sig således, betyder det imidlertid, at der ingen sammenhæng er mellem Dannebrog på seglet og over Standporten og begivenhederne i 1219. === Kendt siden 1300-tallet === [[File:Gelre Folio 55v.jpg|thumb|right|Dannebrog gengivet i "Armorial Gelre".]] Jeg har tidligere opstillet den hypotese, at Dannebrog kan være begyndt som den danske konges ''personlige'' banner. Kan denne hypotese underbygges? Ja, det kan den. Som nævnt optræder et kvadratisk korsbanner på både en mønt og på et segl fra Valdemar den Stores tid. Det taler stærkt for en forbindelse mellem denne konge og dette bannermærke. Historisk kendes Dannebrog siden 1300-tallet. Dannebrog er således bevidnet af den hollandske herold ''Gelre'' (1334-1375), der i værket "Armorial Gelre" blandt andet gengiver et våben for "die coninc van danmarke" visende, rigsvåbenet med 3 leoparder forbundet med en gylden hjelm med hermelinsklædte og påfuglebesatte vesselhorn samt et kvadratisk Dannebrogsflag.<ref name=autogeneret1 /><ref>[https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Gelre_Folio_55v.jpg Gelre Folio 55v]</ref> Ligeledes i ''Bellenville-våbenbogen'' 1380-90 findes et skjold med et kors med navnet ''Denenbroce'' over. Fra denne tid må både flagets navn og udseende derfor regnes som værende fastslåede kendsgerninger. Således er både flaget og navnet dokumenteret ''senest'' fra Valdemar Atterdags tid og ''kan'' stamme fra de estiske korstog blot 150 år før eller tidligere. Læg dertil, at vi genfinder det samme kvadratiske kortbanner på et segl fra Erik af Pommerns tid. Det betyder, at vi kan dokumentere, at mindst tre danske konger har anvendt det selvsamme symbol som sit banner. Dette taler meget stærkt for, at det allerede på denne tid har vundet hævd som kongens traditionelle banner. Det skulle være mærkeligt, om ikke dette også var tilfældet på Valdemar Sejrs tid, som falder midt i de tre andre kongers. Det betyder, at vi med en til vished grænsende sandsynlighed har godtgjort hypotesen om, at dette banner må have fulgt med kongen på dennes korstog. === Erik af Pommern === Det danske korsflag kendes brugt af Erik af Pommern og symboliserede på daværende tid tillige hansestaden Lübecks våben. Lübecks gamle våben var et hvidt kors på en rød baggrund, dannet som en modsætning til den tysk-romerske kejsers hvide flag med et rødt kors, et flag som stammede fra Romerriget, og som er bevaret i det engelske flag (Sankt Georgs kors). Det synes rimeligt at antage, at Erik af Pommern derfor har haft et dobbelt formål med at anvende dette banner: dels var anvendelsen allerede blevet en tradition for danske konger, dels kunne symbolet bruges til at markere, at han hævdede at være retmæssig byherre over Lübeck, lige som Valdemar Sejr havde været det.<ref>Hørby (1992), s. 35</ref> Vi ved, at Erik af Pommern indførte dannebrogskorset i sit unionssegl fra 1398<ref>Bartholdy (1992), s. 7</ref>, og at det lige siden har indgået i alle danske rigsvåbener som en fast bestanddel. Det menes, at Dannebrog oprindeligt blev opbevaret sammen med rigets øvrige klenodier, i Folen, det faste tårn på Kalundborg Slot.<ref>Jørgensen (1887), s. 168</ref> Det ville være logisk, når der ikke længere foregik korstog. Vi har et andet bevis for Dannebrogs betydning på Erik af Pommerns tid: da Erik flygtede fra Danmark "''..saa giorde hand sigh strax hemmeligh rede och foer til Kallunborg och thogh der Danmarckis ipperste klenodie .. Hand togh der en bannere som kallis Dannebroge, huilcken Gud sende dannske mend ned aff himmelen med sin hellige engill, ath the skulle føre hannom i krigh mellom dem och theris finder, som the och giorde och wonde ther med stuor priss och ære''".<ref>Fabricius (1933), s. 519</ref> Denne skildring skyldes Christiern Pedersen, kannik i Lund, som også i anden sammenhæng omtaler traditionen om Dannebrogs oprindelse, og som har nedskrevet oplysningen i begyndelsen af 1500-tallet. Der kan næppe være tvivl om, at det er den samme tradition som refereret af Peder Olsen.<ref>Fabricius (1933), s. 522</ref> Desværre er det ikke muligt med sikkerhed at udlede, om det var kendskabet til myten om flagets oprindelse, der fik kong Erik til at tage det med sig, men helt udelukke det kan man næppe. I så fald er det et indicium for traditionens vedligeholdelse frem til dens nedskrivelse. === Dannebrog og Sverige === Dannebrog optræder også i begivenheder efter Erik af Pommerns tid, hvilket bekræfter dets fastslåede stilling som kongens banner og samlende symbol under krigsbegivenheder. Ifølge svenske krøniker blev "Danabroka" i 1439 ført ind i Sverige. Ærkebispens krønike i Lund oplyser, at Christian I i 1448 fik overrakt rigets flag.<ref>Jørgensen (1887), s. 161</ref><ref name="Bar 1992 13f">Bartholdy (1992), s. 13f</ref> Senere, i 1464, tog svenske bønder angiveligt en fane med Dannebrog fra Christian I og måske som følge deraf oplevede de en sejr i Slaget ved Brunkeberg i 1471.<ref>Jørgensen (1887), s. 172</ref> Vi har flere beviser på flagets eksistens på denne tid: i folkevisen om kong Hans' bryllup fra 1478 oplyses, at skibet, som hentede hans brud, havde "Danebroge i fremmerstavn", og en afbildning i Roskilde domkirke fra 1498 af det skib, som førte Sankt Lucius' hoved til Danmark, viser skibet med Dannebrog som orlogsflag.<ref>Jørgensen (1887), s. 158</ref> Disse og andre oplysninger bevidner flagets vedvarende brug og dets betydning som den danske konges rigssymbol. === Togtet til Ditmarsken === Under krigen i Ditmarsken i år 1500 var et Dannebrogsflag, der efter sigende var det originale fra 1219, med. Under slaget ved Hemmingstedt blev det ført af marsk Hans von Ahlefeldt<ref>oplysningen findes hos den kongelige historiograf Hans Svanning, der i 1558-59 skrev en fremstilling af kong Hans' historie og heri bringer oplysningen, at :"rigets banner, delt af hvidt og rødt i form af et kors, og nedfalden fra himlen til kong Valdemar II, som der fortælles, da han førte krig mod Livlænderne, som dengang var kristendommens fjender", her gik tabt. Det er sikkert fra Svanning, at Huitfeldt har hentet samme oplysning, jvf. Jørgensen (1887), s. 169.</ref>. Han faldt imidlertid under slaget, og flaget blev erobret af ditmarskerne. Det blev ophængt i kirken i Wöhrden<ref>oplysningen skyldes præsten og historikeren Johan Neocorus, der afsluttede sin krønike i 1598 og hvis fader havde været degn i Wöhrden i 20 år, da han døde i 1580, jvf Jørgensen (1887), s. 178f</ref>, og blev først generobret i 1559. Uafhængigt af Svanning fortæller Johan Rantzov i sin omtale af dette sidste togt til Ditmarsken, at der blandt de tilbageerobrede faner også var: "''et stykke af det banner, som man siger til sin tid ved et mirakel blev givet en dansk konge imod russerne og som fordum kong Hans havde taget med i håb om derved at stride heldigt imod Ditmarskerne.''" <ref>Jørgensen (1887), s. 170f</ref> - da næsten ødelagt af fugtighed og ælde - og ophængt i Slesvig kirke, hvor det åbenbart endeligt gik til engang i 1660-erne.<ref>kilden hertil er Hans de Hofman, som i 7. del af "Den danske Atlas" fra 1781 s. 605 oplyser om koret i Slesvig domkirke, at: :"I dette kor hængte den berømte danske fane Danebrog... og var at se, indtil den ved 1660 af alder og forrådnelse aldeles forfaldt, da nogle børn ved deres leg nedrev den af loftet og ingen bekymrede sig om at samle dens levninger." Men fra omtrent samme tid stammer en oplysning i et tysk værk, at fanen havde hængt i Nikolaikirken i Kiel, jvf Jørgensen (1887), s. 182. Jørgensen tillægger dog oplysningen om Slesvig domkirke størst troværdighed, jvf samme. s. 185f</ref><ref name="Bar 1992 14"/> I borgerkrigen ''Grevens fejde'' anvendte den ene part et stribet flag; blåt, gult og rødt i rigsvåbnets farver, og den anden part, den sejrende, brugte et rødt-hvidt korsflag, med fire lige lange arme. === Nyere tid === Siden 1500-tallet har Dannebrog angivet danske skibes nationalitet<ref>Bartholdy (1992), s. 11</ref>, og i 1600- og begyndelsen af 1700-tallet indgik et Dannebrogsfelt i hærens faner.<ref name=autogeneret3>Achen, s. 108</ref> I 1696 fastlagde en kongelig resolution flagets mål, og disse har siden overvejende været opretholdt.<ref name="Bar 1992 14">Bartholdy (1992), s. 14</ref> Indtil 1743 brugte man et sort-hvidt korsflag som sørgeflag, derefter blev det besluttet at flage på halvt i stedet for<ref>[http://www.crwflags.com/fotw/flags/dk-sorg.html Danish Mourning Flag (until 1743)<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. I 1785 blev Dannebrog genindført som fane for nogle danske regimenter, og i 1801 blev det fane for landeværnet.<ref name=autogeneret3 /> I 1807 digtede B.S. Ingemann:<br /> "''Vift højt på Kodans bølge''<br /> ''blodrøde Dannebrog''"<br /> og i de følgende årtier skrev flere danske digtere, N.F.S. Grundtvig, Oehlenschläger, Chr. Winther, H.C. Andersen, digte om Dannebrog.<ref name=autogeneret3 /> I 1830-erne og 1840-erne udviklede Dannebrog sig til et folkeflag. I 1842 blev det regimentsfane i hele hæren.<ref>Achen, s. 109</ref> Endnuså sent som i 1833 blev det forbudt den danske befolkning privat at flage, men forbuddet blev reelt ikke håndhævet. Under Treårskrigen 1848-1850 flagede befolkningen med Dannebrog i stort omfang, og i 1854 blev det omsider officielt tilladt private at flage.<ref>Bartholdy (1992), s. 14</ref> === <big>Lovgivning</big> === Valdemarsdag den 15. juni blev indført i 1912 ved cirkulære Nr. 391 af 24. december 1912 for at markere Dannebrogs oprindelse, men som det fremgår, hviler det på en delvis misforståelse af traditionen. På den anden side: hvis det tidligere begivenhedsforløb er korrekt forstået, og slaget i 1219 markerede en slags afslutning på hele den forud gående danske missionsvirksomhed i Estland, så er markeringen af denne begivenhed historisk rimelig og forståelig. Og lige meget hvormeget man forsøger at skille myte fra historisk virkelighed, så står det fast, at denne afslutning spillede en afgørende rolle for, at Estland blev et kristent område, og at Danmark har hovedæren herfor. I 1929 blev der udarbejdet et forslag til en officiel flaglov af en særlig kommission, men lovforslaget er aldrig blevet færdigbehandlet eller vedtaget.<ref>Bartholdy (1992), s. 15</ref> === <big>Sammenfatning og konklusion</big> === Vi er nået til vejs ende, og resultatet turde være klart: historien om det himmelfaldne flag i 1219 er en myte og en misforståelse. Den sande historie synes at være som følger: Flaget selv er sandsynligvis meget ældre. Det går utvivlsomt tilbage til Valdemar den Store, som har antaget det som sit personlige kongelige banner. Vi ved ikke hvorfra, han har hentet inspirationen, det kan være fra England eller fra sin hustru og væringerne eller et helt tredie sted fra. Dette kan også forklare hvorfor, at der ikke findes nogen tradition om, at det skulle hidrøre fra paven eller have nogen forbindelse til Johannitterordenen. Senere er det åbenbart gået i arv som fast kongeligt banner. Kongen har sikkert medtaget det på sine korstog. Under korstoget til Estland og slaget ved Fellin i 1208 kom det til at spille en særlig rolle, idet det midt under slaget, da danskerne var truet af nederlag, åbenbart rev sig løs og svævede hen over de kæmpende og indgav danskerne det mod og den beslutsomhed, der gjorde, at de vandt dette slag. Begivenheden er siden blevet husket i mundtlige beretninger. Intet taler til støtte for, at traditionen har nogen forbindelse med de himmelske jærtegn, som skal have vist sig i Portugal, idet den danske tradition efter alt at dømme er ældre. Først langt senere har man i Danmark fået kendskab til den portugisiske tradition. Spørgsmålet, om der var tale om guddommelig indgriben, er i sidste ende et trosspørgsmål, men der er ikke tvivl om, at det er således, at man i datiden har opfattet begivenheden på samme måde som i andre lignende tilfælde. Flaget har sikkert været med igen under det nye korstog til Lyndanisse i 1219. Det er muligt, at de har stået foran biskoppens telt og har forledt esterne til at angribe dette. Også denne gang indtraf der et under, idet undsættelsesstyrkerne nåede frem netop, som danskerne var mest trængt. Om disse har haft fanen med sig, vides ikke med sikkerhed, men også dette under er blevet husket. Når Tallinn har tre løver i sit store våben og et Dannebrog i sit lille segl, hænger det sandsynligvis sammen med, at byen fik sine stadsrettigheder af den danske konge og inspireret fra Lübecks stadsrettigheder, hvilket de to symboler afspejler. Det har intet at gøre med slaget i 1219. Allerede i datiden eller måske lidt senere har flaget fået det navn, som siden har været knyttet til det. Også de til flaget knyttede begivenheder er blevet husket, men i tidens løb er de blevet blandet sammen. Da flaget var med under felttoget i 1500 til Ditmarsken, var det for at give sejr, men det endte i nederlag, og flaget gik tabt. Efter dette blev erindringerne om dets betydning nedskrevne, men da med den usikkerhed som da var indtrådt om tid og sted. Flaget blev siden genvundet men fik ikke længere den værdige opmærksomhed, som det kunne påkræve, og det gik op i råd og ælde. Men dets symbolske værdi blev bevaret, dog fortsat kun som kongeligt banner. Med kongens støtte blev det siden anvendt af danske forsvarsstyrker og til skibe under kongelig beskyttelse. Men i Treårskrigen 1848-58 flagede befolkningen trods forbuddet, og dermed banedes vejen for, at det blev det nationalt samlende symbol, som det siden har været. === <big>Noter</big> === {{reflist|2}} === <big>Litteratur</big> === * Sven Tito Achen: ''Heraldikkens femten glæder''; København 1978; {{ISBN|87-12-00222-4}} * Nils G. Bartholdy: "Dannebrog - legende og virkelighed" (Michael Andersen og Frank Birkebæk (red.): ''1219 - Dannebrog og Estland''; Roskilde Museums Forlag 1992; {{ISBN|87-88563-189}}; s. 6-16) * L.P. Fabricius: "Sagnet om Danebroge og de ældste Forbindelser med Estland" (''Kirkehistoriske Samlinger'', Sjette Række, Første Binds første Hefte, København 1933) * Ole Fenger: "Kirker rejses alle vegne" (Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', bind 4: 1050-1250; København 1989; {{ISBN|87-89068-06-8}}) * Henning Henningsen: "Dannebrog og flagføring til søs" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1969'', s. 7-81) * Kai Hørby: "Velstands krise og tusind baghold" (Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', bind 5: 1250-1400; København 1989; {{ISBN|87-89068-07-6}}) * Kai Hørby: "Danmark og Estland i middelalderen" (Michael Andersen og Frank Birkebæk (red.): ''1219 - Dannebrog og Estland''; Roskilde Museums Forlag 1992; {{ISBN|87-88563-189}}; s. 30-38) * A.D. Jørgensen: "Om Danebroges Oprindelse" (''Historisk Tidsskrift'', 4. række, Bind 5; 1875) * A.D. Jørgensen: "Undersøgelser vedrørende Danebroge og det danske kongevåben" (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 1; 1887) * J.O. Kock: "Sagnet om Dannebrog" (''Danske Studier'' 1951; s. 34-48) * John Lind: "Den faldt fra himlen ned" (Kronik i ''Skalk'' 2001, nr. 6, s. 20-27) * E. Løffler: "Bidrag til Bedømmelse af Danebrogs-Sagnets historiske Værd" (''Historisk Tidsskrift'', Bind 5. række, 2 (1880); s. 562-566) * ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind V, s. 515-517; opslag: Dannebroge * [http://www.navalhistory.dk/Danish/Flaget/FlagetsHistorie.htm Flagets historie], i ''Dansk Marinehistorie'' af Johnny E. Balsved, qbflms2a6crtq92fea94vykoggn68s2 0 6836 42822 42693 2026-11-02T10:40:27Z Jcb 8204 42822 wikitext text/x-wiki Den forhistoriske bebyggelse omfatter al bebyggelse fra den første indvandring under sidste istid til overgangen mellem vikingetid og middelalder. Hovedkilden til forhistorisk bebyggelse er arkæologiske udgravninger af bopladser. En boplads betegner inden for arkæologi og etnografi et opholdssted af kortere eller længere varighed for en person eller gruppe af personer. Da der er tale om et opholdssted af tidsbegrænset varighed, anvendes betegnelsen fortrinsvis i tilknytning til jæger-, fisker- og samlerkulturer, hvorimod landbrugskulturers opholdssteder som regel betegnes landsbyer. Frem til 1970 var antallet af sådanne kendte bopladser begrænset, og billedet blev derfor suppleret med forhistoriske gravsteder, der formodedes at afspejle i det mindste hovedfordelingen af bosættelse på et givet tidspunkt<ref>Randsborg (1973-74), s. 199</ref><ref>Kristiansen (1978), s. 326, 328, 331</ref>, samt vidnesbyrd om forhistorisk landbrug så som bevarede spor efter såkaldte keltiske agre (også kaldet [[digevoldingsagre]]), der ligeledes kan formodes at afspejle fordelingen af bosættelse i tiden for deres brug. Siden 1970 er antallet at fundne bopladser vokset betydeligt, og det største problem er nu snarere at få offentliggjort resultaterne af udgravninger. 50 år senere er det blevet muligt at give et nuanceret billede af bebyggelsens udvikling og tilpasning til de landskabelige og klimatiske vilkår. En anden hovedkilde til bebyggelseshistorien er [[Stednavneforskningen|stednavneforskningen]]. Denne har bidraget til en relativ datering af navnestoffet i forbindelse med bebyggelser i tre hovedgrupper: dem der formodes at afspejle bebyggelse forud for vikingetiden, dem der formodes at afspejle vikingetidsbebyggelse, og dem der formodes at hidrøre fra en tid efter vikingetiden.<ref>Christensen (1977), s. 44-49</ref> Frem til jernalderen falder bebyggelsen i to hovedtyper: jægerbopladser og bopladser i forbindelse med landbrug. Men henimod jernalderens afslutning og vikingetid indtræder der en mere eller mindre udtalt opdeling af bebyggelsen i undergrupper bestående af landsbyer, storgårde og handelspladser (hvoraf en del senere udviklede sig til købstæder). Det var klimaet og landskabet (terræn såvel som jordbundsforhold og tilstedeværelse af mineraler), som betingede plantevæksten og disse forhold tilsammen, som betingede dyrelivet. Menneskenes levevis<ref>Etnografer og arkæologer skelner mellem samlere og lavere jægere, højere jægere, nomader, halvagerbrugere, helagerbrugere uden plov og helagerbrugere med plov samt industrikultur, jvf. Vahl og Hatt (1922), s. 114</ref> og levevilkår var betinget af disse ydre forhold. Denne levevis bestod af 4 dele: redskaber, boliger, sociale forhold og åndskultur. Åndskulturen, der kan siges at afspejle menneskers egen forståelse af deres levevilkår, havde en materiel side fx kunst og en åndelig side i form af tro, overleveringer og lignende. De materielle dele af denne kultur beroede på råstoffer fra planteriget, dyreriget og mineralriget. Bebyggelsen er en side af menneskenes tilværelse og dermed et spejl af denne, ''overordnet'' i form af antal og fordeling, ''egnsmæssigt'' med hensyn til valg af beliggenhed i landskabet under hensyn til fødevareforsyningen og andre råstofressourcer samt indbyrdes, ''stedligt'' med hensyn til placering i terræn, grundplan og de enkelte bygningers indretning og anvendelse samt med hensyn til varighed (midlertidigt, sæsonmæssigt, over en årrække, vedvarende), idet der ydermere må skelnes mellem områdekontinuitet og stedkontinuitet. For jægerfolkene var dyrelivet sammen med indsamlede vækster hovedgrundlaget for deres levevis. For bønderne var det hensynene til de dyrkede afgrøder og foderforsyningen til husdyrene, som betingede deres levevis og dermed deres valg af sted for bopladsen. Når vilkårene ændrede sig, måtte jægere og bønder tilpasse sig ændringerne. Det betød, at bopladserne havde en tidsbegrænset karakter. Den forhistoriske bebyggelse var i hovedsagen opført af træ, som regel med nedgravede stolpekonstruktioner. Det gav den en holdbarhed på en menneskealder, det vil sige 30-40 år. Efter dette tidsrum ville der indtræde forrådnelse af træet på overgangen mellem luft og jord og dermed behov for fornyelse. Når dette indtraf, kunne der ske en af følgende muligheder:</br> - bebyggelsen blev fornyet på stedet, det vil sige med hel heller delvist overlapning af det bebyggede område fra en bebyggelsesfase til den næste (''stedkontinuitet''),</br> - eller bebyggelsen blev flyttet over en kortere afstand, som regel under 1,5 km fra sin tidligere beliggenhed, det vil sige beliggende inden for samme område, som tidligere havde været udnyttet (''områdekontinuitet''),</br> - eller bebyggelsen blev flyttet over en længere afstand til et sted uden for det område, som tidligere havde været udnyttet (''opgivet'' eller nedlagt. Omvendt kan bebyggelse uden påviselig forgænger i nærheden betegnes som ''nyoprettet''). Hvis bebyggelsen består af to eller flere faser, kan den anses for stedfast, ellers ikke.</br> Foruden råd kunne brand og i visse egne (især i Vadehavet) havstigning, storm og oversvømmelse være årsag til, at en bebyggelse måtte fornyes eller blev opgivet. Fornyelse af andre årsager så som driftsmæssige eller sociale beslutninger er sværere at påvise arkæologisk og lader sig kun sandsynliggøre fx i form af bygningers og bygningshelheders størrelse og indretning. Hvor muligt blev sådanne forandringer sikkert klaret med til- og ombygninger. Udvides udsynet til et egnsmæssigt overblik kan der skelnes mellem:</br> - vandrelandsbyer, hvis bebyggelsen efter en enkelt fase eller to flyttes til et nyt sted i omegnen,</br> - sammenflytning, hvis nogle bebyggelser opgives mens andre fortsætter på samme egn,</br> - aflæggere, hvis der oprettes nye bebyggelser i omegnen af ældre uden, at disse sidst nævnte opgives.</br> I denne sammenhæng bliver det af interesse at konstatere, om sådanne forandringer sker inden for samme terræn og landskabsforhold, eller om andre dele af terrænet inddrages i forandringerne. Endelig kan der være grund til at nævne, at man ikke kan tale om den forhistoriske bebyggelse men snarere må tale om de forhistoriske bebyggelser, idet bebyggelsen og den tilhørende livsform over alt har måttet tilpasses de stedlige forhold.<ref>Frandsen (1988), s. 11</ref> På samme måde, som bebyggelse og tilværelse ændrer sig over tid, har der været uens levevilkår i forskellige egne, og disse forskelle har eksisteret på samme tid. Det betyder, at den enkelte bebyggelse kun afspejler de særlige vilkår, der gjorde sig gældende på dette sted og på daværende tidspunkt. Vil man forstå bebyggelsen og dens forudsætninger, må man således se den i dens samlede mangfoldighed. === <big>Menneskehedens oprindelse</big> === Menneskehedens oprindelse er fortsat uafklaret, men der kan være grund til at slå visse ting fast. Den formodede udvikling, som i løbet af det 20. århundrede og inspireret af darwinismens vranglære<ref>En detaljeret gennemgang falder uden for emnet, men lad mig nævne nogle få hovedpunkter. Vi ved nu, at arternes udvikling ''ikke'' er sket gradvist og i små nyk over lang tid således, som Darwin forestillede sig det. I stedet er udviklingen sket i "eksplosioner" over kort tid efterfulgt af lange perioder uden udvikling (i fagsproget kaldet ''stasis''). Mest kendt er den kambriske eksplosion, men der er talrige andre eksempler, fx pelagiske arters fremkomst, dinosaurernes opkomst og udvikling, blomsternes udvikling og mange andre. Palæontologerne kan identificere omkring en snes sådanne begivenheder. Vi ved, at det samlede antal af genetiske kombinationer i dna-molekylet langt overstiger dem, der kan anses for en levedygtig art, dvs. at skabelsen af arter ved stokastisk tilfældige kombinationer statistisk set er umulig. Vi ved, at de fleste af de foreslåede "mellemtrin" i en formodet evolutionssekvens ikke er det, og at fx næbdyr (der ligner en mellemting mellem en and og en bæver) viser, at sådanne slutninger på grundlag af udseende er yderst tvivlsomme. Endelig må siges, at selve ideen om, at "den mest veltilpassede overlever" ikke er holdbar: jo mere en art tilpasses et bestemt miljø, desto mere sårbar er den for ændringer i dette miljø. Overhovedet mangler darwinismen alle de demonstrative beviser på sin rigtighed, som en videnskabelig teori kræver, fx er det ikke muligt ved computersimulationer eller på anden måde at demonstrere en "udvikling", med mindre der indbygges bestemte begrænsninger og tvungne lovmæssigheder, hvilket darwinismen netop ''ikke'' forudsætter. For en uddybende gennemgang af kritikken af darwinismen, se Stephen C. Meyer: ''Darwin's Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; {{ISBN|978-0-06-207147-7}} og Dockall, s. 6-10</ref> blev foreslået på grundlag af fund, lader sig ikke længere opretholde og af flere årsager. Studier af arternes fysiologi har vist, at ingen af de foreslåede kandidater til moderne menneskers stamfader kan have indtaget denne rolle. Dette gælder blandt andet ''Australopitchecus afarensis'', ''Australopitchecanus africanus'', ''Australopithecus garhi'' og alle senere afarter heraf, desuden ''Homo habilis'', ''Homo erectus'', ''Homo ergaster'', ''Homo antecessor'', ''Homo heidelbergensis'' og ''Homo neanderthalis'', der alle nu bliver anset som sidegrene og blindgyder på det menneskelige stamtræ.<ref name="FR"/><ref name="JH">Hublin ''et al.''</ref> Det må desuden bemærkes, at ingen af de nævnte arter udviser tegn på åndelig udvikling fx i form af kunst. En sådan udvikling ses alene hos moderne mennesker.<ref name="FR">Rana og Ross</ref><ref name="CS">Christopher Stringer</ref> I stedet synes den bedste kandidat til en forgænger for moderne mennesker at være fundet i Jebel Irhoud i Marokko og skulle dateres til omkring 300.000 f.Kr. og herfra have bredt sig til Østafrika og videre syd over.<ref name="JH"/><ref>Richter ''et al.''</ref><ref>Bruner, Pearson</ref> Studier af det menneskelige genom har endvidere vist, at alle moderne mennesker synes at have een stamfader, der formentlig har levet for omkring 208.300 år siden<ref>Elhaik ''et al.''</ref> og een stammoder, der formentlig har levet for omkring 200.000 år siden.<ref>Pakendorf ''et al.''</ref><ref>Cyran ''et al.''</ref> Deres hjemsted formodes at have været i det nordøstlige Afrika, hvor de fleste af de hidtil formodede stamfædre er fundet, men det er indtil videre kun en mulighed. Studier af sprogenes udviklingshistorie tyder ligeledes på en oprindelse for omkring 200.000 år siden.<ref>Perrault</ref> Moderne menneskers tilstedeværelse i Den persiske Bugt dateres til 120-90.000 f.Kr. og i Levanten til 130-80.000 f.Kr. og igen efter 38.000 f.Kr., hvorimod der i den mellemliggende kuldeperiode, 75-45.000 f.Kr., har levet ''Homo neanderthalis'' i området.<ref>Shea (2003)</ref> Intet tyder på samkvem endsige samliv mellem de to grupper. Tankevækkende er, at følger man Bibelens oplysninger i moderne fortolkning, har "Adam" levet for op til 90.000 år siden, og "Edens have" har ligget, hvor Den persiske Bugt nu ligger, og hvor de fire floder Pishon, Gihon, Tigris og Eufrat løber sammen. Det er samme område, hvor Noas store vandflod angiveligt skal have oversvømmet hele den beboede del af verden, en begivenhed som ifølge den moderne fortolkning af Bibelen kan dateres tilbage til for omkring 55-25.000 år siden.<ref>Hugh Ross</ref> Moderne mennesker, Cro magnon eller ''Homo sapiens sapiens'', optræder første gang i Europa for omkring 40.000-35.000 år siden og bredte sig hurtigt på bekostning af de tidligere indbyggere, ''Homo neanderthalensis''.<ref name="KT 2002 18"/> Den kultur, som disse mennesker bragte med sig, kaldes Aurignac-kulturen. Disse moderne mennesker synes at have samlet sig i to indbyrdes adskilte store isfrie områder, refugier, hvoraf det ene var beliggende i det sydlige Frankrig og det andet på steppen nord for Sortehavet<ref name="KT 2002 18"/>, hvor de udviklede hver deres jægerkulturer. === <big>Klima og levevilkår</big> === Menneskelivet har været udsat for skiftende klima og levevilkår gennem tiderne. Jordens klima har skiftet over kortere og længere perioder. Med 200-500 millioner års mellemrum har jorden været udsat for perioder præget af serier af istider med ophobning af kontinental is især omkring polerne. Med omkring 100.000 års mellemrum har disse istider været afbrudt af varmeperioder af 10.000 års varighed. Den tidsperiode, som omfatter Danmarks forhistoriske bebyggelse, udgør en del af en omkring 26.000 år periodisk klimasvingning, hvis årsag er jordaksens præsession eller cirkelagtige forskydning i forhold til fiksstjernerne, hvilke ændrer det indbyrdes forhold mellem sommerhalvårets og vinterhalvårets længde.<ref>Dansgaard og Gundestrup (1981), s. 216</ref> Den skyldes påvirkning fra de andre planeter. Følgen af dette er, at klimaet har forandret sig fra glacialt til senglacialt og postglacialt klima med et klimatisk optimum ca. 5.000 f.Kr. (det vil sige det tidspunkt, hvor temperaturen i juli nåede sit absolutte højdepunkt.<ref>Iversen (1967), s. 380</ref> Denne klimatiske udvikling har sat sit præg på plantevæksten, som på modsvarende måde har gennemløbet en række faser: ældste tundratid, bøllingtid, ældre dryastid, allerødtid, yngre dryastid, birke-fyrretid, hassel-fyrretid, ældre lindetid, yngre lindetid og bøgetid. I hvert af disse tidsrum præges den naturlige bevoksning af bestemte sammensætninger, og disse har igen påvirket landets naturlige dyreliv men tillige de vilkår, som mennesker har måttet tilpasse sig. Foruden klima, plantevækst og dyreliv har menneskelivet måttet tilpasse sig forandringer i forholdet mellem landmasse og havniveau. Under istiden var store mængder vand bundet i ismasser, der blandt andet dækkede størstedelen af Skandinavien. I forbindelse hermed lå vandspejlet betydeligt lavere end senere hen. Efterhånden, som isen afsmeltede på grund af temperaturstigningen, begyndte verdenshavets niveau at stige. Men samtidig betød afsmeltningen, at det pres, som ismasserne havde ydet på jordens overflade, og som havde presset jorden ned, lettedes og forsvandt. Derved indtraf en landstigning. Man taler om "eustatiske" og "isostatiske" forandringer.<ref>Mathiassen (1997), s. 22</ref> Det indbyrdes forhold mellem disse to, hinanden modsatte, bevægelser, har over tid flere gange ændret forholdet mellem land og hav, men forandringerne har tillige haft indflydelse på havområdernes saltholdighed og dermed den plantevækst og det dyreliv, som har kunnet trives, hvilket har indebåret en skelnen mellem ulige "have", der oftest betegnes ved en for de rådende tilstande karakteristisk musling.<ref>Iversen (1967), s. 373</ref> Det er disse sammensatte forandringer i levevilkår, der har øvet indflydelse på den måde, menneskene tilpassede sig på, og som arkæologer kalder "kultur". Bebyggelsen er en side af disse kulturer, og bebyggelsen kan til enhver tid derfor kun forstås under hensyn til denne kulturs udformning og de naturgivne forudsætninger. === <big>Jægerstenalder</big> === === Jægerkulturens livsform === En jæger er en person, der tilpasser tilværelsen til sit bytte. Det betyder, at han på dette grundlag skaffer sig al den føde og alle de materialer, som er nødvendige for at opretholde tilværelsen. Men det betyder også, at jægeren er meget afhængig af tilstedeværelsen af sit bytte. Forsvinder byttedyret må jægeren ændre sin tilværelse, fx tilpasse sig andre byttedyr, men denne tilpasning er forbundet med mange vanskeligheder: redskaberne skal ændres og måske tilpasses det nye bytte, og ændret bytte betyder tillige ændringer i det materiale, som byttet giver og som tilværelsen hviler på. Set i dette lys er det at foretrække at følge byttedyrene, når de flytter sig, frem for at ændre byttedyr. Sat på spidsen kan man sige, at jægerens hjem altid er der, hvor de normale byttedyr lever.<ref>Bibby (1980), s. 110</ref> Dette betyder på sin side, at jægerens boplads må være mobil, det vil sige let at flytte i takt med, at byttedyrene flytter sig. Det ligger i jægerkulturens livsform, at jægere, fiskere og samlere helt er underlagt klimaets og naturens luner. Man må tilpasse sig vilkårene, som de er netop her og nu, og når de forandrer sig, må man tilpasse sig forandringerne. Det er derfor ikke overraskende, at der er en stor tidsmæssig overensstemmelse imellem klimaforhold, vegetationsforhold, dyreliv og kultur: når de ydre vilkår forandrer sig, følger kultur og levevis hurtigt efter. Det ligger også i jægerkulturens livsform, at den må hvile på en så bred fødesammensætning som muligt. Nok kan jægeren have et enkelt byttedyr som sit foretrukne, men ved at inddrage andre naturressourcer opnår man størst mulig sikkerhed for fødevareforsyningen. Jægerkulturer lever i nuet. Der sker ikke en langtids opbevaring af føden. For at overleve trange tider må jægerne sprede deres jagt på flere byttedyr og supplere med indsamlede bær, frugter og lignende. En anden følge af jægerkulturen er ofte en udstrakt grad af samarbejde, hvor byttedyrene må drives frem mod steder, der er egnede til at få ram på dem. Deraf følger også en deling af byttet mellem alle medvirkende. Ganske vist kan enkelte personer opnå en ledende position i kraft af erfaringer og evner til at sikre et godt udfald af jagten, men denne position kan let fortabes, hvis udbyttet udebliver. Befolkningsudviklingen i jægersamfund bliver begrænset, når kvinderne kun kan bære og passe et barn ad gangen som følge af en omvandrende tilværelse<ref name="Kr 1988 14"/>, og ligeledes må hver jægergruppe, klan eller stamme, have et jagtrevir af en vis størrelse til rådighed for at sikre det nødvendige udbytte. Man kan i hovedsagen skelne mellem tre faser i jægerkulturens udvikling i Nordeuropa: tundrajægere, skovjægere og kystjægere. Hver af disse faser modsvarer tilsvarende faser i den klimatiske udvikling og dermed i faser i vegetationsudviklingen og det tilknyttede dyreliv. === Tundrajægere === [[File:Weichsel-Würm-Glaciation.png|thumb|350px|Europa 24.000-22.000 f.Kr.]] Danmarks forhistorie for så vidt angår menneskets tilstedeværelse kan siges at tage sin begyndelse henimod afslutningen af sidste istid, Weichsel-istiden, der tog sin begyndelse omkring 116.000 f.Kr.<ref name="KT 2002 18"/> og som endte omkring 13.000 f.Kr.<ref>Tidligere formodninger om, at dådyrknogler fra Eem mellemistid skulle være behandlet af mennesker (Jensen (2001), s. 22f) må efter fornyede undersøgelser forkastes (Riede et al (2012), s. 6-10</ref> Under denne istid var hele Skandinavien og Baltikum, de nordvestlige og nordligste dele af Rusland, områder syd for Østersøen samt de østlige og nordlige dele af Jylland omtrent indtil Viborg foruden hele Skotland og de nordlige dele af England og Irland dækket af et isskjold, der nåede sin største udstrækning omkring 24.000-22.000 f.Kr.; desuden fandtes vedvarende isdække over de højereliggende mellemeuropæiske bjergområder, først og fremmest Alperne. Som følge af de store mængder af vand bundet som is lå havniveauet omkring 100 m lavere end nu.<ref name="KT 2002 18">Kriiska og Tvauri (2002), s. 18</ref> Det betød blandt andet, at området mellem Danmark og England helt eller delvist var tørt lavland. De landområder, som lå nærmest isranden, var sikkert golde det vil sige uden plantevækst. <ref name="Iv 350"/>Med mellemrum var der åbninger eller porte i isen, hvor smeltevandsfloder førte store mængder af opslemmet sand og ler ud over det isfrie Vestjylland. Disse floder skiftede til stadighed deres lejer og skabte omfattende sandsletter.<ref name="Iv 350">Iversen (1967), s. 350</ref> Længere væk fra isranden, især mod syd, fik vegetationen mulighed for at brede sig, først som mindre grønne pletter, men efterhånden som sammenhængende tundra, omfattende Holland, det meste af Frankrig og Sydtyskland. Området mellem de britiske øers og det skandinaviske isdække udgjorde en polartundra påvirket af permafrost, kraftige vinde, løss.<ref name="Iv 351">Iversen (1967), s. 351</ref> Syd herfor, tværs over det mellemeuropæiske område, fandtes en flere hundrede kilometer bred løss-steppe: over de omfattende sletter, der var udsatte for omfattende afstrømning fra isbræerne, tilføjedes hver vinter et lag af gletcherstøv, der med tiden visse steder nåede en tykkelse på 8 m. Dette landskab gav grundlag for en tundrabevoksning af timian, kæruld, siv og stargræs. I disse områder strejfede flokke af rensdyr, heste og bisoner om, foruden mammutter, moskusokser og seiga-antiloper.<ref name="Iv 351"/> Syd for Pyrenæerne og Alperne samt på Balkan havde parktundra og skov mulighed for at brede sig på tundraens bekostning.<ref name="Iv 351"/> Længere mod øst i et bælte, som strakte sig fra nordvest for Sortehavet til nord for Det Kaspiske Hav, havde steppe mulighed for at brede sig. Denne mellemeuropæiske løss-steppe husede et rigt dyreliv af mammuter, uldhåret næsehorn, moskusokser, rensdyr, vildheste, undertiden tillige elg og urokse samt huleløver, leoparder og ulve. {| class="wikitable" |- ! Periode ! Ældre Hamburgkultur ! Yngre Hamburgkultur ! Federmesserkultur ! Brommekultur ! Ahrensburgkultur |- | Tidsrum | ca.12.800-ca.12.500 f.Kr. | ca.12.500-ca.12.000 f.Kr. | ca.12.000-ca.11.200 f.Kr. | ca.11.800-ca.10.500 f.Kr. | ca.10.500-ca.9.000 f.Kr.<ref name="JJ 58">Jensen (2001), s. 58</ref> |- | Klimaperiode | Ældste Dryas, Bøllingtid | Bøllingtid<ref name="JJ 58"/> | Ældre Dryas<ref name="JJ 62">Jensen (2001), s. 62</ref>, Allerødtid<ref name="JJ 58"/> | Allerødtid<ref name="JJ 58"/> | Yngre Dryas<ref name="JJ 58"/> |- | Plantevækst | tundra | parktundra | tundra | parktundra<ref name="JJ 66"/> | tundra |- | Dyreliv (jagtvildt) | rensdyr<ref name="JJ 58"/> | rensdyr<ref name="JJ 58"/> | rensdyr<ref name="JJ 58"/> | rensdyr, elg, irsk kæmpehjort<ref name="JJ 58"/> | rensdyr<ref name="JJ 58"/> |- | Typeredskab | kærvspids | Havelte skafttunge | rygspids, wehlen-skraber | store skafttungepile<ref name="JJ 70">Jensen (2001), s. 70</ref> | zonhoven-pilespids |- | Typelokalitet | Meiendorf | Slotseng | Slotseng | Bromme | Sølbjerg |} === ''Madeleinekulturen'' === [[Fil:Paleolithic horse3.JPG|thumb|250px|Udskåret hestehoved fra Madeleinekulturen.]] Den kultur, som udviklede sig i det vestlige refugium, kaldes Madeleinekulturen. Den var en videreudvikling af Aurignackulturen, som de første moderne mennesker havde bragt med sig, og udviser flere træk fælles med denne. Hvert år forekom omfattende vandringer af drøvtyggere mellem løss-steppen i nord og den tempererede steppe i syd. Datidens mennesker holdt øjensynligt til i de sydlige områder og ikke mindst på de steder, som dyrene passerede på disse halvårlige vandringer. Disse områder, der lå i det sydvestlige Frankrig og på den iberiske halvø, kaldes ''refugier'', idet det var i disse områder, at datidens mennesker "overlevede" istidens klima. Et sådant område var Périgord i det sydvestlige Frankrig. Dette område lå sydvest for Massif Central, et stort bjergområde, som øjensynligt har ydet en vis beskyttelse imod kulden fra nord, med velegnede naturlige steder som gav ly for vind og vejr og derfor egnede sig til mere eller mindre fast bosættelse, som husede et omfattende og varieret dyreliv med muligheder for fødeforsyning i rigt mål stort set året rundt, som havde rige flintlejer der egnede sig til fremstillingen af de redskaber, datidens mennesker havde brug for. Så længe dette område gav datidens mennesker så gode levevilkår, kunne de næppe føle trang til at opsøge nye jagtmarker. === Klima og levevilkår === Omkring 18.000 f.Kr. begyndte afsmeltningen af fastlandsisen i det skandinaviske område. Dermed skabtes mulighed for, at tundraen kunne brede sig nordover til disse nye, isfrie områder, men forløbet gik langsomt med varmefremstød afløst af nye kuldeperioder, og indtil 13.500 f.Kr. fik denne proces kun ringe betydning i det sydlige Europa. Lascaux interstatialet (omkring 17.000-16.000 f.Kr.) indebar således ikke nogen spredning uden for refugiet, og dette efterfulgtes af Ældste Dryas (omkring 16.000-13.500 f.Kr.), en kuldeperiode, hvor sommertemperaturen næppe oversteg 8-9&nbsp;°C. I hele denne periode, Madeleinekulturens ældre fase, udgjorde det sydfranske og det iberiske refugium det faste og sikre levested. === Levevis og livsform === [[Fil:Pointe de sagaie MHNT PRE.2011.0.18.jpg|thumb|250px|Spydspidser af rensdyrhorn fra mellemste Madeleinetid (12.000–15.000 år gamle), fundne i Saint-Antonin-Noble-Val i Frankrig.]] Madeleinekulturens udøvere var fortrinsvis jægere. De synes at have tilpasset sig de stedlige forhold således, at de valgte det på hvert sted oftest eller mest forekommende vildt: De var især rensdyrjægere, om end på visse steder var vildhest andre steder andre dyrearter deres vigtigste bytte. Mammut, visent, urokse samt fugle er tidvis og stedvis nedlagt. === Bopladser === Madeleinefolket havde i denne fase deres bopladser under klippely og i bjerghuler<ref>Bibby (1980), s. 37</ref>, der kunne give beskyttelse mod vejr og vind, i de beskyttede dale i Périgord-området i det sydvestlige Frankrig omkring floderne Dordogne, Couze og Vézère. En del af disse huler og klippely var kun beboede en kort tid, mens andre synes beboede i længere tid og/eller ad flere gange. Om nogen organiseret indretning af disse bosteder kan man næppe tale, om end visse steder synes forbeholdt flinthåndværket. === Kunst og magi === [[Fil:Franco-Cantabrian region.gif|thumb|left|450px|Kort over hulemalerier fra Madeleinekulturen.]] [[Fil:Lascaux2.jpg|thumb|250px|Hulemaleri af en hest fra Lascaux i Frankrig.]] Madeleinekulturen er i denne fase sat i forbindelse med hulemalerier fundet fortrinsvis i Sydfrankring og Nordspanien, blandt andre Lascaux-hulen i Dordogne, Frankrig, og Altamira-hulen i Kantabrien, Spanien.<ref>Bibby (1980), s. 46, 48, 64f</ref> Der kendes mere end 200 huler med hulemalerier. Disse hulemalerier falder i to grupper: den ene, tidlige, variant består af "indridsede eller tegnede konturer" af dyr men uden yderligere detaljer. Denne gruppe menes at stamme fra Aurignactiden. Den anden, yngre, variant består af "skyggelagte figurer, hvor konturerne var vist, og lys- og skyggevirkning var skabt ved farvepålæg, i de bedste tilfælde ved brug af tre eller fire farver." Disse figurer henregnes til Madeleinekulturen.<ref name="GB 1980 55">Bibby (1980), s. 55</ref> Det står fast, at disse hulemalerier næppe kan anses for kunst i moderne forstand. Tværtimod må de have haft en anden betydning som magi, der skulle sikre jagtlykke. Maleriernes motiv er næsten uden undtagelse dyr, der skal jages, ofte drægtige, og hulemalerierne må forstås som "sympatetisk magi", hvor det at male et jagtbytte i sig selv skulle fremme jagtlykken.<ref>Bibby (1980), s. 56</ref> På samme måde har billeder af en "jagtdans" sikkert haf en lignende magisk rolle: dansen har skullet gengive jagten og drabet på byttet for at give jagtlykke, men selve det at gengive jagtdansen på et hulemaleri kan opfattes som værende lige så virkningsfuldt som at udføre selve dansen.<ref name="GB 1980 57">Bibby (1980), s. 57</ref> Foruden hulemalerier findes også en "lille kunst" bestående af små genstande dekorerede med udskæringer af dyr eller enkle indridsninger af dyr eller dele heraf, der sikkert har haft samme magiske formål.<ref>Bibby (1980), s. 54</ref> En særlig gruppe af sådanne genstande udgøres af kvindefigurer, der sikkert har fungeret som frugtbarhedssymboler, og som formodes at vise en universal moderguddom.<ref name="GB 1980 57"/> Disse dateres dog allerede til Aurignac.<ref name="GB 1980 55"/> === Levevis og livsform === [[Fil:Harpons de Fontalés MHNT.PRE.2011.0.654.jpg|thumb|350px|Harpunspidser fra Fontalès, Frankrig.]] Spyd, hvis kastelængde og gennemslagskraft man har forøget ved brug af kastetræ samt harpuner synes at have udgjort de vigtigste jagtvåben (effektiv kastelængde kunne med de våben nå op i 140 m). Sådanne kendes især fra den senere del af Madeleinetiden. Madeleinefolket har øjensynligt gjort brug af jagtmetoder, der muligggjorde nedlæggelse af et større antal rensdyr (rensdyr udgjorde mere end 90% af det nedlagte bytte) ad gangen og således at opbygge forråd til efterår og vinter. Eftersom rensdyr i almindelighed bevæger sig med forholdsvis stor hastighed og derfor er svære at komme på nært hold af, synes Madeleinefolket i det nordfranske lavland at have lagt deres bopladser ved flodbredder, hvor rensdyrflokkene erfaringsmæssigt svømmede over, og dermed måtte bevæge sig betydeligt langsommere end på land. De udgjorde derfor et lettere bytte. På flere af de fundne bopladser er fundet vidnesbyrd om 50-100 nedlagte rensdyr, svarende til flere tusind kg rensdyrkød og mulighed for for kortere tid at opbygge forråd. Undersøgelser peger på, at man først og fremmest har jaget yngre handyr, hvorved rensdyrbestanden uden vanskeligheder har kunne holde sig vedlige. Det ser ud til, at man har haft en ubetydelig arbejdsdeling. Det er dog muligt, at der har udviklet sig særlige flintsmede med specielt gode evner til dette arbejde. Desuden ser det ud til, at man har delt jagtbyttet. Samme dyr synes at have været fordelt til flere husstande. Det er muligt, at denne fordeling er sket ud fra familiemæssig samhørighed (først børn og forældre, dernæst søskende, så svogerforbindelser osv.). Et andet påfaldende træk er forekomsten af sneglehuse og muslingeskaller med hul i, øjensynligt båret som smykker eller som et statussymbol eller i magisk øjemed fundet på bopladser i Jura-bjergene nord for Alperne. En betydelig del af dem stammer fra det europæiske fastlands kyster, dels den franske atlanterhavskyst, dels middelhavskysten, og vidner således om vidtstrakte kontakter mellem kyst og de mest kystfjerne indlandsområder. === Ændrede klima og levevilkår === [[Fil:Bolshezemelskaja tundra 1.JPG|thumb|300px|left|Tundra i Rusland. Sådan kan det have set ud i Danmark i sidste del af Ældste dryas.]] Omkring 13.500 f.Kr. var den isbræ eller indlandsis, der havde dækket hele det skandinaviske område bortset fra Vestjylland, afsmeltet fra hele den sydligste del af dette område således, at isranden nu lå i det nordlige Skåne. Den gennemsnitlige temperatur i juli nåede 8-9&nbsp;°C. Tiden kaldes ældste Dryas.<ref name="JJ 44">Jensen (2001), s. 44</ref> Det derved frilagte land blev hurtigt overtaget af tundraen, en bevoksning af græsser, urter, lyng og padderokker, dertil dværgbirk, polarpil og enebærbuske.<ref name="JJ 50"/> Det dyreliv, der fulgte tundraen, omfattede de sidste mammutter<ref name="JJ 43">Jensen (2001), s. 43</ref>, ulv og jærv.<ref name="JJ 63">Jensen (2001), s. 63</ref> I denne tidligste tid, efter at bræens tryk var forsvundet, var der tale om et næsten sammenhængende fastland, der strakte sig fra England i vest til den Baltiske Issø mod øst.<ref name="JJ 58"/> I denne tidlige fase af isens afsmeltning bredte madeleine-jægerne sig nord over til det nordeuropæiske lavland, tilpassede deres jægerkultur til de nye vilkår og udviklede omkring 13.000 f.Kr. det, der siden er kaldt Hamburgkulturen. Et bevis for, at dette var den sandsynlige udvikling er en boplads med træk fra begge kulturer fra Schweskau, Lüchow-Dannenberg Landkreds i Nedresachsen, beliggende ved en datidig sø nær en biflod til Elben. Overhovedet er det påfaldende, at bopladserne fra den tidlige fase af Hamburgkulturen ligger i nærheden af vandløb med oprindelse i Magdaleinekulturens område: Oder, Elben, Weser, Ems, Rhinen og Maas. Dertil kommer, at den samtidige og tilsvarende Creswellkultur i England og Wales ligger i tilknytning til det flodsystem, som på daværende tidspunkt bandt Rhinen og Themsen sammen. Det er derfor sandsynligt, at Hamburgjægerne fulgte floddalene, da de spredte sig nord over, hvilket tillige ville passe med deres jagtteknik. === Levevis og livsform === [[File:500px photo (177103855).jpeg|thumb|350px|Rensdyr på tundraen. Rensdyr er mobile med vandringer frem og tilbage i takt med årstidernes skiftelser, hvorfor rensdyrjægernes tilværelse måtte være tilsvarende mobil. Det betød, at deres boliger måtte være lette at opføre, nedtage og transportere.]] Madeleinekulturens udøvere synes at have været udprægede rensdyrjægere.<ref name="JJ 55">Jensen (2001), s. 55</ref> Deres tilværelse kredsede altovervejende omkring rensdyrene, deres livsvaner og de muligheder, som rensdyrene bød på. Rensdyret forsynede jægerne med kød og knoglemarv, desuden skind, sener, takker, knogler til redskaber, klæder, bindemiddel og liner. En fuldvoksen ren vejer 70-160 kg, nok til at føde en familie et godt stykke tid. Rensdyrene var og er skabt til livet på tundraen, der leverede den lav, som sammen med græs og urter udgjorde rensdyrenes vigtigste føde. Deres pels er tyk og tæt og består af uldhår og dækhår, der beskytter mod både kulde, stormvejr, slud og regn. Om sommeren er pelsen mørk, men om efteråret vokser et nyt lag af dækhår frem, lyse på grund af en luftfyldt marv hvilket giver renen en vis camouflage. De luftfyldte dækhår udgør et opdriftsmiddel, når renen skal svømme over elve og søer. Renens klove er meget brede, hvorved den samlede trædeflade er stor i forhold til dyrets vægt. Dette gør det muligt for renen at færdes både på sne og i sumpet terræn. Imellem klovenes to halvdele findes et bagud vendt stoft hårlag, der mindsker faren for tilbageskridning. Klovenes skålformede underside er velegnede graveredskaber, når dyret skal grave sig ned til føde under ofte tykke snelag. Klovene fremmer tillige elgens svømmeevne. Renen er et udpræget normadedyr. De kan bevæge sig med op til 70 km i timen, og rensdyrflokke tilbagelægger let 25-30 km pr. dag.<ref name="JJ 62">Jensen (2001), s. 62</ref><ref name="SH 225">Holt (1981), s. 225</ref> På årsbasis kan renernes vandringer nå op på indtil 2.400 km. Renerne bevæger sig på sæsonvandringer for at sikre, at deres fødesteder ikke bliver overudnyttet. Rener er flokdyr og færdes hele året i større eller mindre flokke, fra nogle få individer til flere hundrede. I kælvningstiden sker en kønsbestemt adskillelse således, at simlerne (hunrenerne) og deres unger (af begge køn) forekommer i bestemte kælvningsområder, mens bukkene holder til andre steder. Kort tid efter kælvningen samles simler, ungdyr og nye kalve i store flokke, der dog efter omkring en uges tid opsplittes i mindre flokke. Flokstrukturen gør renerne mindre sårbare over for rovdyr<ref name="SH 228">Holt (1981), s. 228</ref>, og på tundraen er ulven den eneste naturlige fjende. Uden naturlige fjender vil rensdyrflokke vokse til en størrelse, der bevirker overgræsning, hvorved planteproduktionen bliver så kraftigt nedsat, at det bevirker sult og død. Det er således afgørende for rensdyrbestanden, at den reguleres og ikke bliver større end, at vegetationen har mulighed for at regenerere.<ref name="SH 229">Holt (1981), s. 229</ref> Det betyder, at det jagttryk, som er blevet udøvet af rensdyrjægere, som regel ikke vil være større end, at det bidrager til at opretholde en nogenlunde fast rensdyrbestand af rimelig størrelse. Frem for at følge rensdyrene på dyrenes vandringer synes Madeleine- og senere Hamburgkulturens udøvere til dels at have anvendt en anden fremgangsmåde, nemlig den at lægge deres jagtbopladser på steder, som rensdyrene passerede på disse vandringer<ref name="JJ 59">Jensen (2001), s. 59</ref>, og som ydermere udmærkede sig ved at have indskrænkede bevægelsesmuligheder for dyrene såsom dalgange. Sådanne bopladser kendes blandt andet fra Ahrensburg-tunneldalen i Holsten.<ref name="JJ 548"/> === Bopladser === [[Fil:Pincevent tent.gif|thumb|250px|right|Rekonstruktionsforsøg for bopladsen i Pincevent.]] Bopladser fra Madeleinekulturen ligger under denne spredningsfase i overvejende grad i tilknytning til de nordeuropæiske floder: Seinen, Oise, Rhinen, Maas, Saale (Elben), Donau, Moldau, Weichsel. Af bopladsen Gönnersdorf har man udledt, at Madeleinefolket boede i runde telthytter med en diameter på 6–10 m. Der er spor af to mindre og tre større telte. I alt kan der have boet 30-60 mennesker på bopladsen. Magdaleinefolkene var øjensynligt i stand til at tilpasse sig det omgivende miljø, herunder med et stærkt rørligt indhold: Selv om bosættelsen året rundt holdt sig inden for et begrænset område, var bopladserne beboet sæsonmæssigt, og det formodes, at der var tale om sæsonmæssige skift mellem spredt bosættelse og samling på udvalgte steder og tillige om skift mellem bosættelse i bjergområder om foråret og sommeren og sletteområder om efteråret og vinteren. Det kan ikke udelukkes, at en del bopladser har været i brug året rundt. === ''Hamburgkulturen (12.800-12.000 f.Kr.)'' === I takt med, at Madeleinejægerne fulgte rensdyrene nordpå, tilpassede de deres levevis til de ændrede landskabsforhold. Tundrajægerne var helt afhængige af deres jagtvildt, det vil sige rensdyrene, og deres bopladser lå derfor på steder velegnede for jagt, som regel i randen af en tunneldal eller lignende, som rensdyrene anvendte under deres vandringer og med gode udsigtsmuligheder og muligheder for at komme på skudhold af dyrene<ref>Jensen (1988), s.36</ref>. Der kendes mere end et halvt hundrede bopladser fra ældre Hamburgkultur, hvoraf den tætteste samling findes omkring Ahrensburg-tunneldalen i det sydlige Holsten, blandt andre Ahrensburg, Borneck, Hasewisch, Meiendorf, Poggenwisch, Stellmoor og Teltwisch.<ref name="JJ 548">Jensen (2001), s. 548 note 19</ref> Der kendes ingen sikre vidnesbyrd om, at Hamburgkulturens udøvere i den ældre fase har opholdt sig i det sydskandinaviske område. === Klima og levevilkår === [[Fil:Hamburg_culture_map.png|thumb|right|300px|Kort over hamburgkulturens udbredelsesområde.]] [[Fil:Hardangervidda Tundra.jpg|thumb|300px|left|Tundra på Hardangervidda. Sådan kan det have set ud i Danmark i Bøllingtid.]] Under Bølling varmetiden (omkring 12.800-12.000 f.Kr.), hvor temperaturen steg til omkring 15&nbsp;°C men somrene var korte og vintrene modsvarende lange<ref name="JH 2002 28">Holm (2002), s. 28</ref>, spredte madeleinefolket sig fra de oprindelige bosættelsesområder i tre retninger: mod sydvest til Pyrenæerne og Kantabrien i den nordlige del af Spanien, mod øst ind i de lavere bjergegne nord for Alperne (Jura-bjergene), i første omgang til egnene omkring Rhinens og Donaus øvre løb, samt mod nord til lavlandet omkring Loire-floden og herfra videre til Seine- og Oise-flodernes bredder. Mens levevilkårene i de to første tilfælde havde ligheder med de gammelkendte i refugiet, var forholdene i det nordfranske lavland nye og krævede tilpasning. Landskabet var en parktundra med spredte forekomster af dværgbirk, røn og polarpil.<ref name="JH 2002 28"/><ref name="JJ 50">Jensen (2001), s. 50</ref> Klima og plantevækst synes at have tiltrukket et rigt fugleliv: trane, dalrype, plettet rørvagtel, almindelig ryle, svartbag eller gråmåge, svaner, ænder og gæs<ref name="JJ 50"/>, og tillige lokket rensdyr, vildhest, hare, ræv, ulv og jærv op i det sydskandinaviske område<ref name="JJ 50"/> – og rensdyrjægerne fulgte efter. At dømme efter fundfordelingen må rensdyrene have vandret nord- og sydpå ad mindst to ruter: dels op igennem Østjylland, dels over Lolland til Sjælland og muligvis videre til Skåne (i begge tilfælde var der tale om et mere eller mindre sammenhængende fastlandsområde, opsplittet af datidige elve).<ref name="JJ 53">Jensen (2001), s. 53</ref> Det sydskandinaviske lavland udgjorde fortsat et mere eller mindre sammenhængende fastlandsområde, afgrænset mod øst af den Baltiske Issø og mod nordvest og vest af det datidige ishav. Mod syd lå en stor sø ved Mecklenburg, afgrænset af fastland til alle sider og kun med afvanding ved en rende imellem Fyn/Langeland og Sjælland/Lolland/Falster. === Levevis og livsform === [[Fil:Kærvspids, Bjerlev Hede.jpg|thumb|200px|right|Kærvspids af flint fra Bjerlev Hede i Midtjylland. Med datering 12.500 f.Kr anses kærvspidsen for Danmarks ældste jagtredskab.<ref name="RH 5">Rieck og Holm, s. 5</ref>]] [[File:Flint combination tool, an awl and a scraper, Paleolithic.jpg|thumb|200px|En såkaldt skraper fra Hamborgkulturen.]] Hamburgkulturens udøvere var rensdyrjægere. Fra bopladsen Meiendorf kendes rester efter 72 rensdyr svarende til en formodet dagsration på et halvt rensdyr til fortæring i lejren.<ref name="GB 1980 104"/> Hamburgkulturens jagtvåben var kastespyd (med en karakteristisk spydspids, ''kærvspids'', opkaldt efter tysk "Kerbspitz").<ref name="JJ 60">Jensen (2001), s. 60</ref> Kendetegnende for denne er, at spidsen har en ensidigt skrå od og en basisende, der er gjort smal med en langstrakt kærv (en ensidig skulder). Dette våbens effektivitet forbedredes sandsynligvis ved at bruge et kastetræ. Af redskaber ''skraber''e, ''stikle''r og det kulturbestemmende redskab ''zinken''.<ref name="JJ 60"/> Zinken var et skæreredskab af flint med en karakteristisk krummet og tilspidset ende, som jægerne brugte til dels at skære rensdyrtakkerne i stykker med, dels at bore huller med.<ref name="JJ 61">Jensen (2001), s. 61</ref> Flintbearbejdning er sket på stedet, og jægerne har øjensynligt parteret byttet på stedet og kasseret det, de ikke havde brug for – det blev smidt i en da tilgrænsende sø.<ref name="JJ 57"/> For bopladsen Meiendorf formodes, at anvendelsen er sket om efteråret, i september og oktober, under rensdyrenes vandringer. Foruden rensdyr er fundet spor efter ryper, ænder og gæs, som jægerne har fanget under venten på renerne.<ref name="JJ 57"/> Formodentlig har tillige indsamlede fugleæg, fisk og planteføde suppleret kosten. Løsfund af en pilespids fra Bjerlev Hede antyder muligheden for enkelte strejftog<ref name="RH 5"/> – eller at et anskudt dyr nåede hertil. === Befolkningsforhold === Man kan næppe tale om en egentlig fastboende befolkning i Danmark på denne tid. Snarere må man regne med, at mindre stammer hver bestående af 3-5 familier omfattende forældre og et eller nogle få børn med faste mellemrum har vandret nordpå ind i landet og sydpå tilbage til kendte egne i takt med årstidernes skiften og rensdyrenes vandringer. Den omstændighed, at de samme eller hinanden nærliggende steder har været anvendt til ophold tyder på, at man således har vendt tilbage til gammelkendte steder ved hver vandring. === Kunst og magi === Da Madeleinefolket forlod klippely og huler for at følge rensdyrene, mistede de også muligheden for at lave hulemalerier. Til erstatning herfor udviklede Hamburgkulturen øjensynligt en ny form for kunst og magi: amuletter af rav, hvorpå gentagne gange blev indridset omridset af det dyr, som man håbede på ville blive resultatet af den næste jagt.<ref>Bibby (1980), s. 105</ref> En sådan ravskive med hul i midten er fundet i Meiendorf og har antagelig været båret af jægernes leder som jagtamulet.<ref>Bibby (1980), s. 104f</ref> Et andet udtryk for denne jagtmagi er sikkert ofringen af det bedste dyr fra den første jagt til de højere magter ved at bringe det døde dyr ud over det lave vand og så kaste det så langt ud i vandet, som man kunne.<ref name="GB 1980 104">Bibby (1980), s. 104</ref> Formodentlig er der tale om et takoffer for den vellykkede begyndelse på årets jagtsæson. === Bopladser === At dømme efter jagtbopladsernes beliggenhed har man udset sig steder, hvor man ved at lægge sig i baghold kunne komme tæt på jagtvildtet. Rensdyrene fulgte bestemte ruter på deres vandringer nord- og sydpå, og disse var blandt andet bestemt af terrænforhold som vadesteder i dalbunde.<ref name="JJ 56"/> På disse steder kunne jægerne på de rette tider af året afvente rensdyrene, lægge sig i baghold, og – når dyrene kom tilpas tæt på – kaste deres spyd imod dem. Efterprøvelser har vist, at en kasteafstand på 15 m ville give det mest effektive angreb: et spyd med en kærvspids af flint kunne trænge 32 cm ind i dyret, uden denne 20 cm. Når det fornødne antal dyr var nedlagt, kunne de slagtes, en del af køddet tørres og gemmes til senere brug, og dyrenes øvrige dele – skind, sener, takker og så videre – udnyttes efter behov. Denne fremgangsmåde – at nedlægge byttet på strategiske steder – anvendte allerede mammutjægerne under selve istiden. Det ændrede klima synes at have fremmet Hamburg-jægernes tilstedeværelse i det sydskandinaviske område: således kendes to jagtbopladser ved Jels Oversø, anvendt i en kortere tid, måske nogle uger, og yderligere to ved Slotseng, begge i Sønderjylland samt en ved Sølbjerg på Lolland.<ref name="JJ 57">Jensen (2001), s. 57</ref> Fundaffald fra bopladsen ved Slotseng gør det muligt at fastslå anvendelsestidspunktet til sent efterår (fra begyndelsen af september til slutningen af december). Bopladserne lå på kanten af en tunneldal, som formodes at have udgjort en passage for rensdyrene på deres vandringer. De lå forholdsvis højt oppe på et på et bakkeplateau ca. 10 m højere end det nærmeste vådområde med vid udsigt, så at de bosiddende har kunnet se rensdyrflokken komme og kunnet forberede sig til jagten på dyrene.<ref name="JJ 57"/> Beliggenheden var formodentlig et par hundrede meter fra en tvangspassage med høje dalbredder.<ref name="JJ 58">Jensen (2001), s. 58</ref> Også ved Jels lå bopladserne på jævne sandterrasser over en tunneldal med bratte skråninger.<ref name="JJ 58"/> Endelig ved Sølbjerg lå bopladserne på en mindre sandet høj med udsigt over landskabet samtidig med, at det skjulte det bagved liggende landskab for dyrene og dermed muliggjorde opstilling af varder og klappere, som kunne lede dyrene frem mod jægerne.<ref name="JJ 60">Jensen (2001), s. 60</ref> Selve sporene efter bopladserne indskrænker sig til spor efter ildsteder og områder, hvor der er fundet flintkoncentrationer efter aktivitet. Det formodes, at selve boligerne har bestået i telte.<ref name="JJ 57"/> === ''Federmesserkulturen (12.000-11.200 f.Kr.'' === [[Fil:Federmesser point.png|thumb|100px|Karakteristisk spydspids fra Federmesser-kulturen.]] Federmesserkulturen har navn efter penneknive og er den tundrajægerlivsform, der under istidens afsluttende faser (ca. 12.000 f.Kr. – ca. 11.200 f.Kr.) blev udøvet i det nordeuropæiske lavland. Den skal sikkert ses som en tilpasning til de klima- og levevilkår, der fremkom ved overgangen til ældre Dryas. Feddermesserkulturen afløste Hamburgkulturen. === Klima og levevilkår === Omkring 12.000 f.Kr. blev frostperioderne længere og den gennemsnitlige temperatur om sommeren faldt lidt<ref name="JJ 62">Jensen (2001), s. 62</ref>, til 8-9&nbsp;°C.<ref name="jj 33">Jensen (1988), s. 33</ref> Sandsynligvis blev klimaet mere kontinentalt med mindre nedbør og større svingninger i temperaturen. Det fik indflydelse på plantevæksten, idet tundra atter blev fremherskende. Federmesserkulturen varede et par hundrede år og kaldes ældre Dryas.<ref name="JJ 62"/> For dyrelivet fik det næppe stor betydning: rensdyr samt deres vigtigste fjender, ulv og jærv, forekom.<ref name="JJ 63">Jensen (2001), s. 63</ref> Omkring 11.800 f.Kr. skete et ny temperaturstigning<ref name="JJ 66">Jensen (2001), s. 66</ref> til 13-14&nbsp;°C<ref name="JJ 66"/>, Allerød interstadial eller varmetid.<ref name="JJ 66"/> Birken var fremherskende, men desuden forekom bævreasp, enebær og røn.<ref name="JJ 66"/> Landskabet var en blanding af åbne områder og fremvoksende skove, hvilket påvirkede dyrelivet: Foruden rensdyr forekom vildhest, irsk kæmpehjort og elg.<ref name="JJ 66"/> === Levevis og livsform === Feddermesserkulturens udøvere var rensdyrjægere som Hamburgkulturens udøvere og deres sande aftagere.<ref name="JJ 68">Jensen (2001), s. 68</ref> De havde samme livsform og adskiller sig fra deres forgængere især ved deres markante, penneknivsformede pilespidser, der har givet livsformen dens navn (''federmesser'' betyder pennekniv<ref>Holm (2002), s. 30</ref>) samt andre redskabsforandringer. Federmesserfolkets værktøjskasse var forholdsvis enkel og tilpasset deres behov: det langt mest udbredte og øjensynligt det vigtigste jagtvåben var ''rygspidser''ne (tysk ''rückenspitzen'' tidligere ''federmesser'') givetvis spyd- eller pilespidser, enkelte skaftungespidser (af såkaldt Havelte-type), ''skrabere'' (af såkaldt Wehlen-type opkaldt efter en fundplads)<ref name="JJ 65">Jensen (2001), s. 65</ref>, med en karakteristisk smukt buet æg og en markant skafttunge, der antyder, at de har været indsat i et skaft og således mere bekvemmelige at bruge, anvendt til skindforarbejdning, ''stikler'' til arbejde i tak og ben<ref name="JJ 66"/> samt enkelte ''zinken''. === Bopladser === Federmesserfolket har øjensynligt haft bopladser, der har været i brug igennem et længere stykke tid men ikke langvarige ophold.<ref name="RLH 26">Riede, Laursen og Hertz (2011), s. 26</ref> Forholdene tyder på meget små gruppers kortvarige men gentagne ophold de samme steder.<ref name="RLH 27">Riede, Laursen og Hertz (2011), s. 27</ref> Fordelingen af flintafslag antyder en bolig (sandsynligvis et telt, muligvis en hytte) med soveplads til 4-6 personer og med ildsted uden for.<ref>Jensen (2001), s. 71</ref> Bopladsen fremstår kun indirekte, som et ovalt flintplettet område 4-10 m i diameter.<ref>Holm (2002), s. 30</ref> Geografisk ligger de sikre jagt- og bopladser overvejende i egnene omkring Rhinen. I det sydskandinaviske område kendes de dels i Sønderjylland, dels i et strøg fra Vestlolland over Smålandsfarvandet til Midtsjælland. Beliggenheden synes valgt under hensyn til, at rensdyrene har passeret disse steder på deres halvårlige vandringer mod nord og syd. Dyrene er nedlagt om efteråret, fra september til december. Endvidere kendes enkelte fugle- og fiskeknogler, så kosten har nok være sammensat.<ref>Holm (2002), s. 29</ref> Både for de rhinske og de sønderjyske jagt- og bopladsers vedkommende er der et vist sammenfald med pladserne i den forudgående Hamburgkulturs tid.<ref>Holm (2002), s. 27</ref> Det taler for en stor overensstemmelse i livsformen i de to kulturer og for, at befolkningen fortsat dårligt nok kan anses for fastboende i landet. De danske opholdssteder for federmessefolket var på skrånende højdedrag med sandet og veldrænet jord, i nærheden af men ikke direkte ved vådområder.<ref name="RLH 23">Riede, Laursen og Hertz (2011), s. 23</ref> Beliggenheden var formodentlig betinget af ønske om at undgå myggeplage og risiko for en mulig oversvømmelse men tillige for at undgå at skræmme byttedyr væk fra vandhullet.<ref name="RLH 24">Riede, Laursen og Hertz (2011), s. 24</ref> === ''Brommekulturen (11.200-10.500 f.Kr.'' === Brommekulturen udviklede sig i perifere dele af Federmesserkulturens område som en redskabsteknisk videreudvikling baseret på at rygretoucherede spidser efterhånden forsvinder men til gengæld fremkommer store skafttugespidser og såkaldte wehlenskabere.<ref name="RLH 16ff">Riede, Laursen og Hertz (2011), s. 16f, 22f</ref> Årsagen til denne udvikling var klimaændringer og i forlængelse heraf ændringer i jagtvildtet. Det er muligt, at udviklingen skal ses som en følge af Laacher See vulkanudbruddet år 10.996 f.Kr.<ref name="RLH 12">Riede, Laursen og Hertz (2011), s. 12</ref> Det har været foreslået, at dette vulkanudbrud, hvis aske mod nordøst nåede Bornholm og Skåne<ref name="FR 2018 6">Riede (2018), s. 6</ref>, også bevirkede, at de hidtidige vandre- og handelsruter mellem det nordlige mellemeuropæiske og det sydskandinaviske område for en tid blev afbrudte. Da tundralandskabet ikke rummede træsorter, der egnede sig til at lave buer af, har man måttet ændre jagtteknik og skal derfor være gået over til kastetræ med et spyd med skafttungespids blev slynget mod byttet.<ref name="FR 2018 7">Riede (2018), s. 7</ref> Denne jagtteknik har kunnet anvendes både mod rensdyr men også mod andre og nye byttedyr som elg, hjort og bæver<ref name="FR 2018 8">Riede (2018), s. 8</ref>, men da klimaet senere blev koldere, plantevæksten mere udpræget tundra og de andre byttedyr forsvandt, vendte man tilbage til en traditionel (men i mellemtiden fornyet) mere renlivet rensdyrjagt. === Klima og levevilkår === [[Fil:Kultura lyngbijska.jpg|thumb|300px|Brommekulturens udbredelsesområde.]] [[Fil:Boreal-birch-2.jpg|thumb|300px|left|Subalpin birkeskov i Norge. Sådan kan det have set ud i Danmark i Allerødtid.]] Omkring 11.800-10.600 f.Kr. indtraf en varmeperiode, hvor temperaturen var ca. 13°-14&nbsp;°C. Temperaturstigningen medførte, at birketræer nu for første gang fandt fodfæste i Danmark. Det betød, at også dyrelivet blev mere sammensat, idet blandt andet elg, kæmpehjort og bæver indvandrede. Temperaturstigningen fandt sted allerede, mens federmesserkulturen var den fremherskende kulturform, men efterhånden skete der en tilpasning af kulturen til de ændrede forhold; denne nye kultur kaldes Brommekultur. Igennem hele perioden var Østersø-bassinet opfyldt af den Baltiske issø. Brommekulturen afspejler det forhold, at klimaet blev varmere og at Allerød varmetid trak ud. De oprindelige rensdyrjægere fra Federmesserkulturen blev nu i det sydskandinaviske område suppleret med – og med tiden erstattet af – Brommekulturen, der øjensynligt udmærkede sig ved at være mindre ensidigt afhængig af rensdyret. Brommekulturens udøvere levede i et miljø præget af hastig udvikling med forholdsvis hurtige forandringer. Intet fast sted i landet kunne sikre dem tilstrækkelig føde året rundt, og de måtte tilpasse deres levevis de nye, sæsonmæssige udsving i fødemængderne.<ref name="JJ 68"/> === Levevis og livsform === Brommekulturens udøvere var fortsat rensdyrjægere, omend især elg men tillige bæver, rådyr, ulv, svane samt irsk kæmpehjort også blev jaget. Det formodes, at brommekulturens udøvere fortsat opholdt sig på steder, der udgjorde vigtige passagesteder for rensdyrene på disses sæsonmæssige vandringer mod nord og syd. Levn fra brommejægerne er imidlertid fundet over det meste af det sydskandinaviske område fra Elben mod sydvest over Rügen mod sydøst til Skåne mod nordøst.<ref name="JJ 68">Jensen (2001), s. 68</ref> Påfaldende er det, at Brommekulturens udøvere også har været virksomme uden for rensdyrenes gamle vandringsveje som disse kendes fra den forudgående Federmesserkulturs tid. [[Fil:Bromme point.png|thumb|100px|Karakteristisk spydspids fra Brommekulturen.]] Brommekulturen karakteriseres ved et ændret jagtvåben i forhold til tidligere: de såkaldte skafttungepile.<ref name="JJ 70"/> Sådanne findes i en forholdsvis kraftig type (Lyngby-type) – op til 14 cm lang, en kortere og spinklere type samt en kort type.<ref name="JJ 73">Jensen (2001), s. 73</ref> Selv de korteste er forholdsvis store, mere end 5 cm lange (modsat den efterfølgende Ahrensburgkulturs skafttungepile). Det er muligt, at udviklingen fra større til mindre skafttungepile afspejler en forskydning fra anvendelse af kastespyd henimod anvendelse af bue og pil; denne udvikling må i givet fald ses i lyset af forandringer i valg af jagtvildt. Skafttungepile kendetegnes ved en symmetrisk skafttunge.<ref name="JJ 74"/> Brommekulturens skrabere er kendetegnede ved at være uden behugning langs sidekanterne. Det ser ud til, at den foretrukne jagtmåde var kastetræ og spyd med pil. Skafttungepile giver jagtbyttet en bred sårkanal, så dyret dør af forblødning.<ref name="JJ 74">Jensen (2001), s. 74</ref> For at dette jagtvåben skulle være mest effektivt, har jægerne måttet søge at komme nogenlunde tæt på byttet (en skudafstand på omkring 20 meter er det optimale)<ref name="JJ 74"/>, og sigtet efter hjerte- eller lunge-området, hvor dyret forblødte hurtigt.<ref name="JJ 74"/> For at komme tæt ind på byttet har man formodentlig drevet drivjagt, det vil sige anbragt sig på steder, hvor dyrene måtte igennem en forholdsvis smal passage, for eksempel en dalsænkning, og dernæst enten afventet eller virksomt drevet dyrene frem mod dette sted. === Befolkningsforhold === Det er muligt, at Brommekulturens udøvere må anses for Danmarks ældste fastboende indbyggere forstået således, at de ikke behøvede at følge rensdyrene på deres vandringer nord og syd. Det er også muligt, at de nye byttedyr muliggjorde en mindre befolkningsstigning sammenlignet med tidligere. Befolkningen har dog næppe været stor: i Vendsyssel kendes 15 bopladser, hvoraf de 13 ligger i samme område, Hollendskær, mens to bopladssteder indtil videre lå alene fjernt fra de andre.<ref name="TN 51">Nilsson (1987), s. 51</ref> Forholdene er tolket således, at Hollendskær har været anvendt over en lang periode<ref name="TN 72">Nilsson (1987), s. 72</ref> ved gentagne sommerophold over en lang årrække.<ref name="TN 73">Nilsson (1987), s. 73</ref> Befolkningen har dog formodentlig haft forbindelser med andre jægergrupper i det sydlige Danmark og Nordtyskland.<ref name="TN 72"/> Brommekulturens udøvere har som tidligere levet i familier eller familiegrupper, der har udnyttet bopladsen. Flere af de steder, der kaldes boplads, må snarere opfattes som jagtstationer eller opholdssteder, der indgik i et større netværk af sådanne steder.<ref name="TN 73"/> === Bopladser === Brommekulturens udøvere havde under indtryk af miljøet og deres livsform næppe faste bopladser, derimod sæsonbopladser.<ref name="JJ 69">Jensen (2001), s. 69</ref> Der skelnes mellem faste sæsonbopladser (eller basisbopladser), der blev besøgt med jævne mellemrum, midlertidige jagtbopladser (eller slagtepladser) og værkstedspladser (eller huggepladser).<ref name="JJ 69"/> Omkring halvdelen af de kendte bopladser lå på lave næs ved søer eller åer, herunder ved åernes udløb i søer, mens et omtrent lige så stort antal havde en anden beliggenhed.<ref name="JJ 69"/> Der kendes endnu ingen spor efter boliger.<ref name="JJ 71">Jensen (2001), s. 71</ref> Boligerne menes at have været lette teltkonstruktioner, som let lod sig transportere.<ref name="TN 73"/> Bopladser kendes fra bl.a. Hollendsker, Bromme, Jels og Løvenholm.<ref name="TN 52"/> ==== Hollendskær ==== Bopladsen Hollendskær i Vendsyssel omfatter 13 opholdssteder (bopladser), der lå indenfor et område på omkring 200 x 700 m ved en større sø omgivet af høje sandede morænebakker.<ref name="TN 52">Nilsson (1987), s. 52</ref> Søen havde via en kløft forbindelse med en større ådal, og opholdsstederne lå alle højt i morænebakkerne fordelt på syd- og vestbredden på begge sider af afvandingskløften.<ref name="TN 53">Nilsson (1987), s. 53</ref> På de enkelte bopladser eller opholdssteder er fundet en række redskaber, som indbyggerne har anvendt: skafttungespidser, skiveskrabere, flækkeknive, flækker og skiver<ref name="TN 54">Nilsson (1987), s. 54</ref> samt flere slags stikler<ref name="TN 62">Nilsson (1987), s. 62</ref> og bor.<ref name="TN 70">Nilsson (1987), s. 70</ref> === ''Ahrensburgkulturen (10.500-9.350 f.Kr.'' === === Klima og levevilkår === [[Fil:Kultura ahrensburska.jpg|thumb|300px|Ahrensburgkulturens udbredelsesområde.]] [[Fil:Ahrensburg point.png|thumb|100px|left|Karakteristisk Ahrensburg-pilespids.]] Omkring 10.600 f.Kr. indtrådte der en ny kuldeperiode: gennemsnitstemperaturen i sommerperioden faldt til omkring 10°C<ref name="JJ 76">Jensen (2001), s. 76</ref>, og vinteren prægedes af store snefald. Den åbne, lyse birkeskov bukkede under for det koldere klima, og tundraen blev atter fremherskende. Tiden kaldes yngre Dryas og varede indtil omkring 9.500 f.Kr. Dette temperaturskift skete omtrent samtidig med, at den skandinaviske isbræs afsmeltning åbnede en passage fra den Baltiske issø ud til havet i vest. Derved faldt vandstanden i øst med henved 10 m<ref name="JJ 75">Jensen (2001), s. 75</ref> samtidig med, at den steg mod vest, hvorved det landfaste område her blev mindre; kystlinjen for Doggerland, det lavtliggende landområde mellem Jylland og England, forflyttedes sydover. Disse forandringer synes dog ikke at have påvirket dyrelivet så meget: rensdyrflokkene forblev i det sydskandinaviske område og synes fortsat at have udgjort hovednæringsgrundlaget. I de sydlige dele af det nordeuropæiske lavland indgik tillige blandt andet bæver, ulv, ræv og los i jagtbyttet. === Levevis og livsform === Ahrensburgkulturens udøvere var rensdyrjægere.<ref name="JJ 74">Jensen (2001), s. 74</ref> De synes – efter Brommekulturens øjensynligt mere mangesidige levevis – at afspejle en tilbagevenden til rensdyrjagten som den vigtigste kilde til føde – under indtryk af de indtrufne klimatiske forandringer. De synes at have lagt deres jagtpladser i de passager, som rensdyrene måtte igennem på deres vandringer. Karakteristisk er i så henseende Stellmoor i Ahrensburg tunneldal, der udmærker sig ved stejle sider, en aflang sø igennem den centrale dalbund, hvorved den tørre del opsplittedes i to passager på hver side af søen, samt ved at have et "knæk" med et fremspringende bakkeparti, som dyrene måtte uden om, og hvor jægerne kunne ligge i baghold. Formentlig har bopladsen været i brug hele året rundt, men rensdyrsjagten synes at være sket om efteråret. === Befolkningsforhold === Kendetegnende for jægersamfund er, at de har en stærk modvilje imod incest og ægteskaber mellem slægtninge.<ref name="BG 5">Gräslund (1974), s. 5</ref> De præges således af monogami og exogami.<ref name="BG 6">Gräslund (1974), s. 6</ref> Dette havde stor betydning for de sociale forhold. Ud fra etnografiske analogier er beregnet, at Danmark med Skåne i senglacial tid næppe har haft en befolkning større end omkring 120 individer.<ref name="BG 7">Gräslund (1974), s. 7</ref> Det formodes, at en stamme eller gruppe udgjordes af 3-5 kernefamilier med samlet 15-40 individer eller i gennemsnit omkring 25 personer.<ref name="BG 4">Gräslund (1974), s. 4</ref> Hvis det forholder sig således, har der næppe været mere end 4-5 stammer eller klaner i hele Danmark. Disse stammer må have været i indbyrdes forbindelse med mellemrum, de kan formodes at have talt samme sprog<ref name="BG 4"/>, og de må formodes ved sådanne møder også at have arrangeret eventuelle ægteskaber. === Bopladser === Den mest kendte og oplysningsgivende boplads fra Ahrensburgkulturen er Stellmoor i Holsten<ref name="JJ 77"/>, hvor der er fundet redskaber samt affaldsrester i søaflejringer op til det egentlige bopladsområde, der har ligget på en mindre bakke. Boligen har formodentlig bestået af et 3,5 x 3 m stort ovalt telt eller en hytte.<ref name="JJ 77">Jensen (2001), s. 77</ref> Bopladsen har været udnyttet fortrinsvis om efteråret, men tillige om foråret igennem flere år. Det ubetinget vigtigste jagtvildt har været rensdyr, af hvilke der fandtes spor af mindst 650.<ref name="JJ 78"/> Desuden forekommer levn af elg, europæisk bison, vildhest, los, bæver, ulv og ræv.<ref name="JJ 78">Jensen (2001), s. 78</ref> Ryper, gæs og ænder er også lejlighedsvis blevet nedlagt. På Lolland blev den gamle Hamburgkulturs jagtboplads Sølbjerg atter taget i brug<ref name="JJ 78"/>, hvilket afspejler en tilbagevenden til de gammelkendte livsmønstre fra de tidlige tundrajægeres tid. Bornholm var gennem hele senglacial tid (med en kortere varende afbrydelse) forbundet via en landtange med kontinentet mod sydvest<ref name="CS 13">Casati og Sørensen (2006), s. 13</ref>, og der har øjensynligt været ophold af tundrajægere i Allerødtid<ref name="CS 16">Casati og Sørensen (2006), s. 16</ref>, men der har sandsynligvis været tale om et kortere varende besøg og næppe om en fast bosættelse.<ref name="CS 15f">Casati og Sørensen (2006), s. 15f</ref> === Ændrede klima og levevilkår === Ahrensburgkulturen ophørte, da en ny varmeperiode, præboreal tid, satte ind omkring 9.500 f.Kr.<ref name="JJ 85">Jensen (2001), s. 85</ref> Gennemsnitstemperaturen i juli steg nu til 16-18°C. Rensdyrene begyndte at søge nordpå op over den frilagte sydlige del af skandinaviske halvø<ref name="JJ 77">Jensen (2001), s. 77</ref>; til gengæld synes urokse, bison og vildhest at have indvandret<ref name="JJ 77"/>, mens den irske kæmpehjort øjensynligt ikke overlevede de forandrede levevilkår. For Ahrensburgfolket som renlivede rensdyrjægere betød det, at de atter forlod det sydskandinaviske område og fulgte rensdyrflokkene nordpå. Det er sandsynligt, at den såkaldte Fosna-Hensbackakulturs udøvere i Norge og Bohuslen fra omkring 7.000 f.Kr. er de direkte efterkommere af Ahrensburgjægerne.<ref>Bibby (1980), s. 111</ref> === Skovjægere === [[File:Cervus elaphus Luc Viatour 6.jpg|thumb|350px|Kronhjorten var maglemosejægernes foretrukne byttedyr.]] Skovjægerne er tilpassede et andet miljø end tundrajægerne: urskoven med dens særegne dyreliv. I takt med, at fyrreskoven fra syd bredte sig nord over, fulgte skovjægerne efter. De havde udviklet deres levevis i Mellemeuropa, hvor de havde haft tid til at tilpasse sig det ændrede miljø.<ref>Bibby (1980), s. 98</ref> Skovjægerne lagde deres bopladser på beskyttede steder som sandede næs ud mod søer (således Bromme). Disse var sæsonbopladser beregnet for årstidens jagt og fiskeri, hvorefter man søgte andre steder hen. Nogle var værkstedsbopladser; her skete tilvirkningen af våben og redskaber. Andre var opholdsbopladser velbeliggende for jagtekspeditioner<ref>Jensen (1988), s. 39-44, 49</ref>. Mange var bopladser i indlandet beliggende ved søer eller større vandløb<ref>Jensen (1988), s. 52</ref>. Bopladserne måtte ligge centralt for skovjægernes jagtdistrikter for bjørn, vildsvin, krondyr og andet jagtvildt og samtidig beskyttet mod angreb fra rovdyr. Fra en del skovjægerbopladser kendes fund af rektangulære hytter, 6-7 m lange og 4-5 m brede. Indgangen lå i gavlen ud mod søen. Inde i hytterne var et bålsted omkring 1 m i tværmål. Hytterne blev bygget af birk, fyr og hassel<ref>Jensen (1988), s. 52f</ref>. I Danmark indtræder skiftet fra trundra til skov og dermed fra tundrajægere til skovjægere ved overgangen fra senglacial til postglacial tid, hvilket markeres af en brat temperaturstigning, som på kort tid bevirker en omdannelse af det tidligere åbne landskab i Yngre Dryastid til sammenhængende skov. Isens afsmeltning, som var stoppet i Mellemsverige, begynder igen. Som følge af temperaturstigningen vokser fordampningen, hvilket bevirker, at mange flade småsøer gror til.<ref name= "Iv 1967 376">Iversen (1967), s. 376</ref> Udviklingen gik så stærkt, at træerne ikke kunne følge med. Det betød, at vegetationen udviklede sig under hensyn til hvor, træerne befandt sig, da temperaturstigningen satte ind, samt træernes uens spredningshastigheder. Disse forhold kombineres stedligt med de enkelte træarters evne til at klare sig i den indbyrdes konkurrence.<ref name= "Iv 1967 377">Iversen (1967), s. 377</ref> Det ser ud til, at i en kort overgangsfase forud for skovens fremtrængen var landet domineret af en kraftig vækst i enebær og revling. Enebær forekom i landet allerede tidligere, men i forkuet form på grund af sne og temperaturforhold. Nu fik enebær kortvarigt en mulighed for at vokse til omfattende kratdannelser.<ref name= "Iv 1967 376"/> I de nordvestjyske hedeegne var det i stedet revling, som nåede deres største udvikling. Dette skyldes, at revlingehede hører til på mager, humusholdig sandbund, og det var først nu, at udvaskning og humusdannelse havde skabt de bedst tænkelige betingelser, hvorimod hedelyng først senere fik bedre betingelser for at brede sig.<ref name= "Iv 1967 376"/> Også mjødurt blomstrede og dannede i blomstringstiden omfattende partier i fugtige engområder, især ved søer.<ref name= "Iv 1967 377"/> Blandt skovtræerne var bævreasp og birk de første, som bredte sig. Begge fandtes allerede tidligere, tilbage i Allerødtid. De dannede hurtig en skov, der satte enebær i skyggen. Fyrretræer kom til fra sydvest og begyndte at trænge birken tilbage. Men på dette tidlige tidspunkt skete der tilsyneladende et tilbageslag i temperaturen, hvilket bevirkede, at udviklingen for en tid gik i stå.<ref name= "Iv 1967 377"/> I Frisland skete en lignende udvikling som i Danmark, og her fremstår tilbagefaldet ved, at revling og urteagtige planter når et kortvarigt opsving, kaldet Friesland-udsvinget.<ref name= "Iv 1967 380">Iversen (1967), s. 380</ref> Men der efter steg temperaturen igen til omkring 15 °C.<ref name= "Iv 1967 380"/> I takt med ændringerne i vegetationen ændredes også dyrelivet: rensdyret forsvandt, og i stedet tilkom bjørn, elg, urokse og kronhjort, som nu blev de vigtigste byttedyr.<ref name= "Iv 1967 381">Iversen (1967), s. 381</ref> Samtidig indvandrede skovjægerne. De menes at være kommet til Nordeuropa sammen med fyrreskovene og at have tilpasset deres liv jagten på især kronhjort.<ref name= "GB 1980 98">Bibby (1980), s. 98</ref> {| class="wikitable" |- ! Periode ! [[#Tidlig Maglemosetid|Tidlig Maglemosetid]] ! [[#Mellemste Maglemosetid|Mellemste Maglemosetid]] ! [[#Sen Maglemosetid|Sen Maglemosetid]] |- | Tidsrum | 9.000-7.800 f.Kr.<ref name="JJ 58"/> | 7.800-7.000 f.Kr.<ref name="JJ 58"/> | 7.000-6.400 f.Kr.<ref name="JJ 58"/> |- | Klimaperiode | Præboreal tid<ref name="JJ 58"/> | Boreal tid<ref name="JJ 58"/> | Atlantisk tid<ref name="JJ 58"/> |- | Plantevækst | Birke-fyrretid<ref>Jensen (2001), s. 88</ref> | Hassel-fyrretid<ref>Jensen (2001), s. 89</ref> | Ældre lindetid<ref>Jensen (2001), s. 139</ref> |- | Dyreliv (jagtvildt) | urokse, bison, elg, vildhest<ref name="JJ 58"/> | urokse, elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, grævling, vildkat, los, ræv, ilder<ref name="JJ 91">Jensen (2001), s. 91</ref> | urokse, elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, grævling, vildkat, los, ræv, ilder<ref name="JJ 91"/> |- | Fuglevildt | trane, vibe | skallesluger, lappedykker, blishøne, hejre, trane, vibe<ref name="JJ 90">Jensen (2001), s. 90</ref> | skallesluger, lappedykker, blishøne, hejre, trane, vibe<ref name="JJ 90"/> |- | Typelokalitet | | Klosterlund<ref name="JJ 99">Jensen (2001), s. 99</ref> | |} === ''Maglemosekulturen (9.350-6.400 f.Kr.)'' === === Klima og levevilkår === [[Fil:A changing landscape - geograph.org.uk - 49753.jpg|thumb|300px|left|Åben fyrreskov. Sådan kan det have set ud i Danmark i boreal tid]] [[Fil:Yolda_MeerX.png|thumb|Yoldiahavet.]] [[Fil:Kølle_fra_Ryemarksgård_-_f.I.6720.jpg|thumb|Kølle dekoreret med en familie.]] I præboreal tid indtrådte en markant temperaturstigning i sommermånederne.<ref name="jj 47">Jensen (1988), s. 47</ref> Temperaturstigningen indebar, at indlandsisen nu afsmeltede helt fra det sydskandinaviske område<ref>Jensen (2001), s. 86</ref>, hvilket afstedkom en lang række følgevirkninger for plantevækst, dyreliv og egnenes befolkning. Med indlandsisens afsmeltning forsvandt for det første også tundraen og sammen med den forlod rensdyrene det sydlige Skandinavien og søgte nordpå opover den skandinaviske halvø. Det formodes, at en overordentlig stor del af rensdyrjægerne ligeledes foretrak at flytte nordpå efter deres sædvanlige bytte frem for at tilpasse sig de forandrede levevilkår. De folk, hvis levevis har givet maglemosekulturen dens særpræg, var således sandsynligvis indvandrere, der sydfra fulgte birkeskovens fremtrængen og med den det tilhørende dyreliv i form af elg, urokse, kronhjort og rådyr ind i det nordeuropæiske lavland.<ref name="jj 47"/> Dernæst indebar indlandsisens afsmeltning, at den belastning, isen havde forårsaget, forsvandt, hvorfor landområderne efterhånden hævede sig, omend denne landhævning skete langsommere end den havstigning, som isens afsmeltning samtidig bevirkede. Landskabeligt indebar det, at hele det nordeuropæiske område fra de britiske øer i vest til den sydlige del af den skandinaviske halvø i øst kom til at udgøre et sammenhængende fastland, blandt andet Doggerland, dog gennemskåret af talrige vandløb og præget af søer, åer og bække.<ref name="JJ 87">Jensen (2001), s. 87</ref> Østersøen var forbundet med det frie hav i vest ved et havområde tværs over det sydlige Mellemsverige<ref name="JJ 87"/>, og der derved fremkomne havområde benævnes yoldiahavet.<ref name="JJ 58"/> Efterhånden bevirkede en landhævning i Mellemsverige imidlertid, at Østersøområdet atter blev afskåret, og derved blev der opdæmmet en stor ferskvandssø, Ancylussøen. Vandstanden vedblev at stige, indtil den nåede en tærskel syd for Møn og begyndte at strømme op gennem Storebælt til Kattegat omkring 8.500 f.Kr.<ref>Mathiassen (1997), s. 26</ref> Dette førte til en langsom stigning i Kattegats havniveau, og eftersom landområderne ikke hævede sig så hurtigt som tidligere, bevirkede havstigningen en grundvandsstigning, hvorved der blandt andet blev dannet søer i lavtliggende områder i Storebælt. Dette system af søer fik efterhånden forbindelse til havet, hvorved der udviklede sig et brakvandsmiljø.<ref>Mathiassen (1997), s. 27</ref> Storebælt må have haft præg af en havbugt omgivet af urskov bestående af hassel, elm, lind, eg og el. Først henved tusind år senere fik Storebælt omtrent sit nuværende udseende.<ref>Mathiassen (1997), s. 28</ref> For det tredje forvandledes selve landskabet fra tundra til en åben og lys birkeskov iblandet træer som bævreasp, pil, røn og fyr. Alle disse træarter havde også tidligere groet i landet men fik nu bedre vækstbetingelser.<ref name="jj 47"/> Dyrelivet forandredes: renen trak nordpå efter indlandsisen, bison og vildhest levede fortsat i landet omend fåtalligt. I stedet blev elg, urokse, kronhjort og rådyr fremherskende.<ref name="jj 47"/> === Levevis og livsform === Blandt maglemosefolkets redskaber er de mest markante tandede benspidser lavet af bearbejdede dyreknogler, der først er gjort glatte og smalle og dernæst har fået indskåret modhager. Det antages, at de har været monterede på et træskaft og kan have været fast monterede<ref name="TJ (2021) 3">Jensen (2021), s. 3</ref> eller fungeret som harpuner, hvor kun spidsen blev siddende i byttedyret. De formodes at have været anvendt dels til at stange fisk, dels til at jage storvildt.<ref name="TJ (2021) 3"/> De optræder i to hovedformer: fintandede benspidser med mange, små indhak eller modhager og stortandede benspidser med få, store modhager. Undersøgelser tyder på, at de efter type lader sig inddele tidsmæssigt, idet de fintandede bespidser dateres til tiden 9.200-8.100 f.Kr. og de stortandede til tiden 7.600-6.400 f.Kr.<ref name="TJ (2021) 4">Jensen (2021), s. 4</ref> Mellem de to delperioder var således et tidsmæssigt tomrum på omkring 600 år.<ref name="TJ (2021) 5">Jensen (2021), s. 5</ref> Endvidere er der forskelle i hvilke dyr og hvilke dele af dyr, der har været anvendt ved fremstillingen: de fintandede benspidser er overvejende lavet af lemmeknogler fra kronhjort og elg, mens de stortandede benspidser for omtrent halvdelens vedkommende er lavet af ribben fra urokse, lårben fra kronhjort og for en mindre dels vedkommende af knogler fra brun bjørn.<ref name="TJ (2021) 4"/> Forklaringen på disse forhold menes at være, at der omkring overgangen fra præboreal til boreal tid 8.300 f.Kr. indtraf et mere tørt klima, hvilket kan have medført, at vandstanden i søer faldt så meget, at fiskeri ikke længere var muligt. Desuden tyder store mængder trækul i lag fra denne tid på, at der indtraf store skovbrande.<ref name="TJ (2021) 5"/> Det har været foreslået, at disse forhold bevirkede en affolkning af Danmark i en periode. Der er peget på, at der på bopladsen Huseby Klev i Halland omkring 8.100 f.Kr. optræder en ny flintteknink kaldet trykteknik og gående ud på ved tryk og ikke direkte slag mod flintblokken at fremstille små 3-6 cm lange mikroflækker, der blev brugt som flintæg på spyd eller dolke. Denne teknik menes at stamme fra Mongoliet eller Kina og have været henved 9.000 år om at nå den nordøstlige del af Den skandinaviske Halvø (Finland), hvor den dukker op sammen med en ny folkegruppe kaldet "østlige jægere-samlere". Genetiske undersøgelser tyder på, at de østlige jægere-samlere blev blandet med den ældre befolkning kaldet "vestlige jægere-samlere" og at dette nye blandingsfolk også nåede til Huseby Klev.<ref name="TJ (2021) 6">Jensen (2021), s. 6</ref> Herfra bredte den nye teknik sig til Danmark.<ref name="TJ (2021) 7">Jensen (2021), s. 7</ref> Maglemosefolket var i tidlig maglemosetid i udpræget grad et jæger- og samlerfolk, som i årets løb skiftede opholdssted alt efter, hvor levevilkårene var mest fordelagtige. Det er muligt, at der har været tale om et nogenlunde fast område, indenfor hvilket omflytningen skete, således at man med regelmæssige mellemrum er vendt tilbage til gammelkendte steder. Denne omflytning må ses i lyset af de ulige vilkår, som de ulige årstider bød på: vintermånederne egnede sig til jagt på de store kød- og pelsdyr samt sæler, der i januar-februar opholdt sig på stranden i forbindelse med deres ungers fødsel og som forholdsvis let kunne slås ihjel. Om foråret har trækfugle og træk af grønlandssæler kunnet byde på fødemuligheder. I sommermånederne har fiskeri og indsamling af bær og nødder givet fødemuligheder. Om efteråret gav de fornyede fugletræk og ungdyr jagtmuligheder. [[File:Bos primigenius Vig uroksen.jpg|thumb|Uroksen fra Vig med markeringer af, hvor dyret var blevet ramt af pilespidser.]] Ældre Maglemosetid kaldes botanisk birke-fyrretid: skoven var forholdsvis åben, hvorfor jægere lettere kunne komme på skudhold af sit bytte.<ref name= "KK 1995 12"/> Med få men store pilespidser skød man efter brystregionen for at ramme hjertet, lunger eller de store blodkar for derved at dræbe byttet. Jagtvåbnene har derfor skullet være så kraftige, at de kunne trænge gennem ribben og skulderblade.<ref name= "KK 1995 12">Krabbe og Krabbe (1995), s. 12</ref> Denne fremgangsmåde kræver kun få jægere, men til gengæld, at de kan komme på skudhold (den ideelle skudafstand er op til 20 m) og at de må ramme præcist for at nå deres formål. Det er bevidnet ved uroksen fra Vig. Det var en fuldvoksen tyr, der undslap jægerne, men undkom i en mose ved Vig i Nordvestsjælland.<ref name="JJ 115">Jensen (2001), s. 115</ref> I Yngre Maglemosetid var skoven forvandlet til hassel-fyrretid: birken var på retur, men hassel og lind var i fremgang. Dette betød, at underskoven i stigende grad blev præget af svært tilgængelige tykninger. Derved blev det tillige sværere for jægere at komme tæt på byttet.<ref name= "KK 1995 12"/> I stedet har man nu brugt hunde for at lave drivjagt, hvor nogle jægere er placeret ved lysninger i skoven med skudmulighed mens andre med hunde har drevet dyrene frem mod dette sted.<ref name= "KK 1995 12"/> Det er bevidnet ved uroksen fra Prejlerup. Det er en fuldvoksen tyr, der undslap jægerne, men undkom i en mose ved Prejlerup i Nordvestsjælland. Det ses af denne, at man nu sigtede mod dyrets baglår<ref name= "KK 1995 11">Krabbe og Krabbe (1995), s. 11</ref> og med små pilespidser kaldet mikrolitter.<ref name= "KK 1995 12"/><ref name= "KAS 1984 13">Aaris-Sørensen (1984), s. 13</ref> Sandsynligvis har de været forsynet med gift, måske fra mistelten, der indeholder giften viscotin.<ref name= "KK 1995 13">Krabbe og Krabbe (1995), s. 13</ref> Den ændrede jagtform var således til dels forårsaget af ændringerne i skovens ændrede sammensætning, og den kan være lært i Halland af derboende indvandrere med rødder i Asien efter, at jægerne en tid ved flytning først havde søgt at fastholde deres gamle levevis. === Befolkningsforhold === Skovjægersamfund må have haft samme modvilje imod incest og ægteskaber mellem slægtninge som tundrajægere.<ref name="BG 5"/> Dette havde stor betydning for de sociale forhold. Med udgangspunkt i forhold i det østlige Canada er beregnet en befolkningstæthed på omkring 1 pr. 100 km² i præboreal (tidlig maglemosetid) og 1 pr. 50 km² i boreal tid (mellemste maglemosetid). Forudsættes denne tæthed at have været gældende, har Danmark kunnet brødføde 700-1200 individer og Skåne 100-200 individer.<ref name="BG 7"/> Hvis en stamme eller gruppe fortsat udgjordes af 3-5 kernefamilier med samlet 15-40 individer eller i gennemsnit omkring 25 personer<ref name="BG 4"/>, har der næppe været mere end omkring 30 stammer eller klaner i hele Danmark med Skåne. Også disse stammer må have været i indbyrdes forbindelse med mellemrum, de kan formodes at have talt samme sprog og må formodes ved sådanne møder også at have arrangeret eventuelle ægteskaber på tværs af stammer eller grupper. I senboreal tid (sen maglemosetid) kan befolkningstætheden have været voksende fra 1 pr. 50 km² til 1 pr. 25 km² eller fra 1.400 til 2.400 individer i Danmark og 200 til 400 individer i Skåne.<ref name="BG 7"/> Det bemærkes, at selv ved en dobbelt så stor befolkning er de absolutte indbyggertal i samme størrelsesorden.<ref name="BG 7"/> === Bopladser === Der kendes et forholdsvis stort antal sommerbopladser fra mellemste maglemosetid. I Jylland ligger bopladserne ofte i tilknytning til store åer, især hvor disse løber sammen. På Sjælland ligger bopladserne ved søer, ofte tæt på den datidige vandkant i et sumpet terræn. Man har derfor betegnet dem sumpbopladser.<ref name="JJ 96">Jensen (2001), s. 96</ref> Flere bopladser viser spor efter hytter, der opfattes som sommeropholdssteder, da beliggenheden næppe har tilladt brug i vintermånederne på grund af for høj vandstand. Hytterne er trapezformede<ref name="Sø 25-7">Sørensen (1988), s. 25-27</ref><ref>Jensen (2001), s. 101</ref> eller rektangulære med et gulvareal på 6 m lang og 4,5 m bred. Gulvet var dækket af bark, antagelig fra bævreasp og midt i rummet fandtes et ildsted markeret ved et sandlag<ref name="JJ 99">Jensen (2001), s. 99</ref> Disse hytter har kunnet rumme en familie, og tandaftryk af henholdsvis et 7-8 årigt og et 11-årigt barn i begklumper viser, at børn må have opholdt sig her.<ref name="JJ 99"/> Indgangen synes at være i hyttens ene ende, vendt ud mod søen. Hytten var bygget af armtykke hasselstager, der formentlig blot bar væggen (af skind eller tagrør). Inde i hytten var et sanddækket bålsted. Hyttens indre kunne være dækket af flintafslag og nøddeskaller som vidnedsbyrd om den virksomhed, der her havde fundet sted. Det forhold, at de fundne hytter øjensynligt har været bolig for små familier og at der langs samme vandhuls bredder har været mange sådanne boliger, peger imod, at man har levet i kernefamilier samtidig med, at man har måttet være fælles om jagten på de større køddyr. En fast bosættelse på Bornholm kendes først fra Maglemosetid, hvorfra kendes over 50 bosættelser.<ref name="CS 21"/> Nogle af disse er i indlandet som revel ved en sø eller å<ref name="CS 24">Casati og Sørensen (2006), s. 24</ref>, andre ved kysten.<ref name="CS 21">Casati og Sørensen (2006), s. 21</ref> Forklaringen kan være sæsonmæssige ophold skiftevis det ene og andet sted, for indlandsopholdenes vedkommende måske i forbindelse med, at laks og ørred årligt vandrede op i de samme åer for at gyde.<ref name="CS 12">Casati og Sørensen (2006), s. 12</ref> Ved Ålyst er fundet to hyttestrukturer med tilhørende ildsteder og gruber<ref name="CS 29">Casati og Sørensen (2006), s. 29</ref>, ved Årup ligeledes to hyttestrukturer af oval form, 4,5 m lange og 2,5 m brede, mens en hytte ved Tingby havde rektangulær form og var 9 m lang og 3,5 m bred.<ref name="CS 32">Casati og Sørensen (2006), s. 32</ref> Fra den senere del af Maglemosetid kendes kun opholdssteder ved kysten, hvilket måske skyldes tilgroning af indlandssøer og dermed tab af fiskemuligheder svarende til, hvad der kendes blandt andet på Sjælland.<ref name="CS 37">Casati og Sørensen (2006), s. 37</ref> Sikre vidnesbyrd om vinterbopladser kendes endnu ikke i Danmark. === Ændrede klima og levevilkår === Fra omkring 7.000 f.Kr. blev klimaet varmere og fugtigere. En følge heraf blev en forandring i urskoven: småbladet lind blev nu helt dominerende, og i botanisk henseende betegnes tiden Ældre Lindetid. Samtidig skete en kraftig havstigning, fra ca. 27 m til ca. 9 m under nuværende havoverflade.<ref name="CFM 50">Christensen, Fischer og Mathiassen (1997), s. 50</ref> Det havde til følge, at havet trængte frem til Østersøen dels gennem Storebæltsrenden, dels gennem Øresund, hvorved Østersøen blev mere salt: Ancylussøen udvikledes til ''Littorinahavet'', opkaldt efter strandsneglen ''Littorina littorea''.<ref name="CFM 49">Christensen, Fischer og Mathiassen (1997), s. 49</ref> På forholdsvis kort tid blev det sydskandinaviske område forvandlet til et ø- og fjordområde.<ref name="CFM 45">Christensen, Fischer og Mathiassen (1997), s. 45</ref> En havstigning på 2-3 m på 100 år må have været mærkbar for samtidens befolkning med gentagne flytninger af bopladser inden for en levetid. Så mærkbar, at den førte til en ændring i levevis: det er næppe tilfældigt, at havstigningen især skete på overgangen mellem maglemose- og kongemosekultur.<ref name="CFM 51">Christensen, Fischer og Mathiassen (1997), s. 51</ref> Efter 6000 f.Kr. var havstigningen aftagende, og efter omkring 5.200 f.Kr. dvs under tidlig ertebøllekultur var der endda tale om skiftende svingninger mellem voksende og faldende havniveau, omend tendensen fortsat var stigende.<ref name="CFM 51"/> Havstigningerne medførte, at store mængder af træer druknede<ref name="CF 31">Fischer (1997), s. 31</ref> og døde.<ref name="CFM 52">Christensen, Fischer og Mathiassen (1997), s. 52</ref> Toppunktet i denne udvikling synes at være nået omkring 3.900 f.Kr.<ref name="CFM 51"/> En bivirkning af denne udvikling var, at i takt med udryddelse af uroksen på øerne forsvandt dyrene for stedse herfra, da deres mulighed for fornyet indvandring var afskåret; derimod overlevede uroksen indtil videre i Jylland. For Maglemosefolket indebar de ændrede levevilkår, at de måtte omstille deres tilværelse: fra at kunne have levet af, hvad urskoven kunne skaffe dem, måtte de nu tage hensyn til havets nærværelse på godt og ondt. Havstigningen havde taget land og dermed tilknyttede jagtmuligheder fra dem, de store jagtdyr blev sjældnere. Men havet åbnede tillige nye muligheder: med havet kom muligheden for jagt på havpattedyr, havfugle og fisk – samt tillige muligheden for at samle muslinger. Disse nye muligheder synes Maglemosefolket at have fået øjnene op for. Ved Pilhagen ud for Landskrona lå en boplads dateret til ca. 7.000 f.Kr. hvor en større å løb ud i havet. Her er fundet skaller af blandt andet blåmusling foruden skaller af knækkede hasselnødder og en spaltet knogle af rådyr. En anden boplads, der med sikkerhed lå lige ud til havet, er Kalø Vig I nordøst for Aarhus, dateret til 6.400 f.Kr. og således til Maglemosetidens slutning. I de havaflejrede gytjelag ud for bopladsen er fundet rester af et fiskegærde, indtil videre det ældste af sin slags i Skandinavien. === Kystjægere === [[Fil:Whaleback Shell Midden oyster shell closeup - 20070722 07982.JPG|thumb|udsnit af køkkenmødding med østersskaller.]] For kystjægere var det hensynet til havets ressourcer, der spillede den afgørende rolle for bopladsens beliggenhed. Kystjægerne lagde deres sæsonbopladser ved kysterne på steder, der gav de bedste muligheder for havjagt, indsamling af østers og blåmuslinger samt fiskeri på den ene side, skovjagt og indsamling af bær og nødder på den anden. Karakteristiske er de store skaldynger, køkkenmøddinger, som nogle af disse ophold efterlod<ref>Jensen (1988), s. 68-75</ref>. Kyst- og havjagt samt fiskeri lader sig i nogen udstrækning videreudvikle fra jagt i skove og fiskeri i vandløb og søer. I vid udstrækning lader de samme redskaber sig anvende begge steder, selv om de måske skal tilpasses nye arter. Det gælder fx fiskespyd, harpuner og fiskekroge. Stammebåde har også kunnet anvendes begge steder. Så vidt er der blot tale om at tilpasse gammelkendte redskaber og teknikker til et nyt miljø. Men dertil kommer nye metoder som fiskegærder og -ruser, der sættes på relativt lavt vand. Det kræver indsigt i fiskenes vaner at vælge de bedst egnede steder og den rigtige årstid. Men havet har også andet at byde på, fx muslinger og østers. Muslinge- og østersbanker er steder, hvor det er let at få adgang til megen føde, selvom der er megen skal og kun lidt kød på een østers<ref>Bibby (1980), s. 85</ref>, og selv om det var i en begrænset del af de danske farvande, at saltholdinghed mm skabte gunstige forhold for fremkomsten af østersbanker. Bopladserne har næsten alle ligget ved hav- og fjordvige som Limfjorden, Øresund, Køge Bugt, Mariager Fjord, Randers Fjord, Horsens Fjord, Stavns Fjord, Roskilde Fjord og Bøgestrømmen. Dertil kom muligheden for jagt på havfugle, og disse synes at have udgjort en betydelig del af kosten: pibesvane, sangsvane, knortegås, grågås, bjergand, pibeand, fløjlsand, sortand, toppet lappedykker, ederfugl, krøltoppet pelikan, lom, lomvie, alk, skarv, havørn, sølvmåge, svartbag og gejrfugl har alle indgået i den sammensatte kost.<ref>Ferdinand (1980), s. 59f</ref> Meget taler for, at skiftet fra skov- til kystjæger har været en glidende men langstrakt proces, hvor klima- og miljøforandringer var en drivende kraft, og hvor evnen til at lære nyt var den vigtigste motivator. {| class="wikitable" |- ! Periode ! tidlig kongemosetid<ref name="JJ 58">Jensen (2001), s. 58</ref> ! mellemste kongemosetid<ref name="JJ 58"/> ! sen kongemosetid<ref name="JJ 58"/> |- | Tidsrum | 6.400-6.000 f.Kr.<ref name="JJ 58"/> | 6.000-5.700 f.Kr.<ref name="JJ 58"/> | 5.700-5.400 f.Kr.<ref name="JJ 58"/> |- | Typelokalitet | Roskilde fjord | Villingebæk<ref name="JJ 143">Jensen (2001), s. 143</ref> | Vedbæk<ref name="JJ 143"/> |- | Typeredskab (-er) | trapezformede pile<ref name="JJ 150"/> | rhombiske skævpile<ref name="JJ 150">Jensen (2001), s. 150</ref> | smalle skævpile, store skæve tværpile<ref name="JJ 149">Jensen (2001), s. 149</ref> |- | Jagtvildt | kronhjort, rådyr, vildsvin, bæver, sumpskildpadde<ref name="JJ 143"/> | urokse, kronhjort, rådyr, vildsvin, ræv, gråsæl, marsvin<ref name="JJ 144">Jensen (2001), s. 144</ref> | kronhjort, rådyr, vildsvin<ref name="JJ 146">Jensen (2001), s. 146</ref> |- | Fuglevildt | | sule, sort stork, and, knopsvane, rød glente, havørn, trane, sølvmåge, gejrfugl, krage<ref name="JJ 144"/> | havørn, krøltoppet pelikan, tjur, lom, and, edderfugl, skallesluger<ref name="JJ 146"/> |- | Fisk m.m. | fladfisk, ål, hornfisk, blåmusling<ref name="JJ 143"/> | pighaj, torsk, gedde<ref name="JJ 144"/> | torsk, sej, hornfisk, skrubbe, sild<ref name="JJ 146"/> |} === ''Kongemosekulturen (6.400-5.400 f.Kr.)'' === Kongemosekultur er benævnelsen på den skov- og kystjægerkultur, der i mellemste del af jægerstenalderen, nærmere bestemt ca. 6.400 – ca. 5.400 f.Kr udøvedes i det sydlige Skandinavien. Kongemosekulturen underinddeles i tidlig kongemosekultur (ca. 6.400 – ca. 6.000 f.Kr.), mellemste kongemosekultur (ca. 6.000 f.Kr. – ca. 5.700 f.Kr.) og sen kongemosekultur (ca. 5.700 f.Kr. – ca. 5.400 f.Kr) efter formen på de tilvirkede pile.<ref name="JJ 14f2">Jensen (2001), s. 142f</ref> Kongemosekulturens udvikling må ses som en følge af det stærkt stigende havniveau, som indtraf netop omkring overgangen fra Maglemose- til Kongemosekultur. Det stigende havniveau måtte uundgåeligt få to følger: urskoven blev mindre, og havet skabte nye næringsmuligheder. Det betød, at tidligere tiders jagt nu kunne og måtte tilpasses de ændrede vilkår og de nye muligheder. Gradvis blev jagten i stigende grad rettet imod havet, men jagten i urskoven spillede endnu en afgørende rolle for befolkningens levevis. === Klima og levevilkår === [[Fil:Benton Lake Manistee Forest.jpg|thumb|left|Skovsø med tæt skov i baggrunden. Sådan kan det have set ud i Danmark i Atlantisk tid.]] [[Fil:Baltic History 7500-BC.svg|thumb|Ancylussøen ca. 8.200 f. Kr. De sidste rester af indlandsisen ses med hvidt.]] Kongemosekulturens livsform falder i klimatisk henseende sammen med atlantisk tid (ca. 7.000 f.Kr. – 3.500 f.Kr.), nærmere bestemt dennes mellemste del. Det var en i henseende til levevilkår en overgangstid mellem Maglemosekultur og Ertebøllekultur og kendetegnet ved voldsomme forandringer i både kystliniens forløb, bevoksningens sammensætning og det deraf følgende dyreliv. På samme tid ændredes forholdet mellem land og vand. Ancylussøen opstod, da der indtraf en landhævning, således at forbindelsen mellem Yoldiahavet og Skagerrak/Kattegat blev mere og mere grundt. De salte bundstrømme kunne ikke trænge ind i Østersø-bækkenet og der opstod en ferskvandssø, Ancylussøen, med navn efter en snegl, ''Ancylus fluviatilis'', som lever i ferskvand. Det meste af den tid, kongemosekulturen var fremherskende, var således en tid med store landfaste arealer. Først henimod slutningen af det tidsrum, kongemosekulturen rådede, skete der en kraftig stigning i havets udbredelse således, at det sydskandinaviske område forvandledes fra et udpræget fastlandsområde til et udpræget kystområde med mange større og mindre øer adskilte af havområder.<ref name="JJ 137">Jensen (2001), s. 137</ref> Det landfaste område var således ved overgangen til Ertebølletiden indskrænket til henved halvdelen af, hvad det havde været i Maglemosetiden. At datidens folk har kunnet mærke dette ses af, at mange bopladser nu ligger under havets overflade og må være forladte i takt med havstigningerne.<ref name="JJ 138">Jensen (2001), s. 138</ref> Kongemosekulturen skal derfor givetvis ses som en tilpasning til disse forandringer i klimabetingelser og levevilkår. I takt med, at vandstanden i havet steg og tidligere landområder oversvømmedes, skete der en forskydning fra skovjagt imod udnyttelse af de muligheder, havet bød på: fiskeri og havjagt.<ref name="JJ 138"/> === Levevis og livsform === [[Billede:Kongemose Fyke.jpg|thumb|right|Ruse fra yngre Kongemose, ca. 5500 f.Kr., Hørsholm egnsmuseum.]] Kongemosekulturen var en jagt- og fiskerilivsform. Bopladserne lå ofte ved smalle strømsteder i fjordområder med gode muligheder for fiskeri, således efter fladfisk, ål, hornfisk, pighaj, torsk, gedde.<ref name="JJ 144">Jensen (2001), s. 144</ref> Den overordnede fordeling kunne tyde på, at landet har været inddelt i territorier til tilknytning til fjorde og større vandløb.<ref name="JJ 147">Jensen (2001), s. 147</ref> I indlandet har man blandt andet drevet jagt på kronhjort, rådyr, bæver og vildsvin i de omgivende skove. Dyrearter som urokse, bjørn, grævling, ilder og los forsvandt fra øerne i denne periode, dels som følge af jagt, dels fordi øernes isolerede beliggenhed ikke gav mulighed for nyindvandring til erstatning for de dræbte dyr. Af fugle drev man jagt på sule, sort stork, ænder, knopsvaner, rød glente, havørn, sølvmåge, gejrfugl og krage.<ref name="JJ 144"/> Det er bemærkelsesværdigt, at skaldyr – i modsætning til i den efterfølgende Ertebøllekultur – synes at have spillet en ubetydelig rolle i kongemosefolkets fødeforsyning. Jagten blev drevet med bue og pile, i tidlig kongemosetid fortrinsvis brede, trapezformede pile<ref name="JJ 150"/>, i mellemste kongemosetid rhombiske skævpile<ref name="JJ 150"/>, og i sen kongemosetid smalle skævpile og store skæve tværpile.<ref name="JJ 149">Jensen (2001), s. 149</ref> Pileformen og den anvendte slagteknik er uens i Jylland og på Sjælland. Andre jagtvåben var flintægspyd<ref name="JJ 150">Jensen (2001), s. 150</ref> og flintægdolke<ref name="JJ 153">Jensen (2001), s. 153</ref>, desuden, med geometriske mønstre ofte smukt dekorerede, hjortetaksøkser.<ref name="JJ 152">Jensen (2001), s. 152</ref> Flint var således den altdominerende stenart ved redskabsfremstillingen. Til fiskeriet anvendtes fiskekroge af ben, lystere af hassel og fiskeruser fremstillede af pilevidjer.<ref name="JJ 150"/> Kongemosekulturen kendes i sin typiske form dels fra nu havdækkede steder, blandt andet i Smålandsfarvandet og ved Langeland, dels fra Midtjylland, fra det nordlige Sjælland og fra det sydvestlige Skåne.<ref name="JJ 147">Jensen (2001), s. 147</ref> Der er ingen sikre fund af harpuner fra ældre Kongemosetid, men de dukker fåtalligt og i yngre Kongemosetid.<ref name="SHA 1995-96 73">Andersen (1995-96), s. 73</ref> De ældste både var stammebåde og kan dateres til kongemosetid, men hovedparten af de fundne stammebåde hidrører fra ertebølletid, og de fortsætter gennem hele yngre stenalder og ind i ældre bronzealder.<ref name="CC 1997 282f">Christensen (1997), s. 282-283</ref> I nogle tilfælde er spor efter sejlads kun blevet påvist ved bevarede padleårer.<ref name="CC 1997 283">Christensen (1997), s. 283</ref> Disse stammebåde udgjordes af udhulede stammer, hvilket var en hurtigere fremgangsmåde end fx at bygge en skindbåd over et træskelet.<ref name="CC 1997 283"/> Længden var ofte 6-7 m, bredden 1,1 m. Bådene synes fremstillet ved hugge- og kileteknik, derimod ikke ved brænding.<ref name="CC 1997 288">Christensen (1997), s. 288</ref> Bådene har sikkert været anvendt i mere rolige farvande som fjorde og på søer, måske blandt andet til at udsætte og røgte fiskegårde og -gærder. Når bådene blev trukket på land, blev de tilsyneladende låst fast med hasselkæppe anvendt som fortøjningspæle.<ref name="PR 1997 290">Rønne (1997), s. 290</ref> === Bopladser === Formodentlig var bopladsfordelingen ved kysterne i kongemose- og den efterfølgende ertebølletid forholdsvis fast og udpræget knyttet til de større åers udmunding i havet.<ref name="AF 1997 76">Fischer (1997), s. 76</ref> Sådanne steder udgjorde centrale pladser på steder egnede for opsætning af fiskegærder og -ruser<ref name="AF 1997 75">Fischer (1997), s. 75</ref>, ikke mindst ved smalle strømsteder og andre afgrænsede farvande<ref name="AF 1997 66">Fischer (1997), s. 66</ref> og herfra kunne foretages udflugter til andre egnede fangststeder inden for det område, som de enkelte stammer eller grupper regnede for deres territorium. Disse steder har åbenbart været beboede året rundt<ref name="AF 1997 64">Fischer (1997), s. 64</ref>, og de synes kun at været flyttede over kortere afstande til højere beliggende steder i takt med, at havniveauet steg.<ref name="AF 1997 72">Fischer (1997), s. 72</ref> Hvis det har forholdt sig således, må også den samlede befolkning være forblevet af samme størrelsesorden måske fra sen maglemosetid gennem hele kongomosetid til ertebølletid. En boplads fra det indre Jylland kendes ved Dalhus ved Halgård bæk lidt øst for Holstebro. Bopladsen lå i en tunneldal ved vandløbet og omgivet af både moræneland og hedeslette, hvilket har kunne sikre en alsidig fødeforsyning. Blandt byttedyrene kan nævnes kronhjort, rådyr, vildsvin, elg og urokse. På bopladsen er foregået flintforarbejdning. Flinten kan stamme fra et område omkring 13 km væk ved Limfjorden.<ref name="SS 10-12">Sindbæk (2002), s. 10-12</ref> I løbet af Kongemosetid blev Bornholm endeligt adskilt fra fastlandet, men da var bosættelsen på øen allerede blevet fast fx ved Sandemandsgård.<ref name="CS 39">Casati og Sørensen (2006), s. 39</ref> === ''Ertebøllekulturen (5.400-3.900 f.Kr.)'' === [[Fil:European Middle Neolithic.gif|thumb|Kort over Europas stenalderkulturer fra omkring 4.500-4.000 f.Kr. Ertebøllekulturens udbredelsesområde angivet med rødt i Sydskandinavien.]] Ertebøllekulturen var i mangt og meget en logisk følge af den kraftige havstigning, som var sat ind i Kongemosetid og som netop nåede sit højdepunkt frem til omkring 3.900 f.Kr. Havstigningen bevirkede ikke blot, at områder med urskov blev mindre men også, at der udviklede sig nye jagt- og fiskerimuligheder. De ældste fiskeanlæg dukker op allerede i Kongemosetid, men der synes at være sket en kraftig stigning i deres antal i Ertebølletid, hvor de kendes fra Saltmade, Halsskov Syd, Halsskov Øst, Fedkrog, Lindholm, Nekselø og Tybrind Vig. Fiskeanlæg fortsatte ind i den efterfølgende Tragtbægerkultur.<ref name="LP 142">Pedersen (1997), s. 142</ref> === Klima og levevilkår === [[File:Vedbækfundene - udstilling.jpg|thumb|350px|Rekonstrueret Vedbæk-boplads.]] [[Fil:Archäologisches_Landesmuseum_Schloss_Gottorf_023.JPG|thumb|Spidsbundet lerkar.]] [[Fil:Baltic History 5000-BC.svg|thumb|Littorinahavet omkring 5.000 f. Kr.]] Ancylussøen havde ingen forbindelse til verdenshavet og påvirkedes derfor ikke umiddelbart af havets stigning. Men efterhånden som klimaet blev varmere fortsatte den arktiske is med at smelte, og havets overfladeniveau steg. Efterhånden steg havoverfladen så meget, at det trængte ind over Øresundsområdet, og saltvand dermed kom ind i Østersø-bækkenet. Det nye saltvandshav som skabtes, kaldtes ''Littorinahavet'' efter saltvandssneglen ''Littorina littorea''. I begyndelsen var saltindholdet ikke særligt højt, og dette overgangsstadium benævnes Mastogloiahavet. Det tog flere hundrede år inden saltindholdet nåede sit maksimum. Ertebøllekulturen var en overvejende kystkultur, der afløste kongemosekulturen. Ertebøllekulturens livsform falder i klimatisk henseende sammen med atlantisk tid (ca. 7.000 f.Kr. – 3.500 f.Kr.)<ref name="JJ 58"/>, hvor isens afsmeltning i Skandinavien var afsluttet og vandstanden i havet ca. 3 m højere end nu, så en del af de i dag landfaste områder i landets nordlige del var overskyllet af havet (Littorinahavet).<ref name="JJ 137">Jensen (2001), s. 137</ref> Temperaturen var om sommeren 20°C og om vinteren omkring frysepunktet.<ref name="JJ 162">Jensen (2001), s. 162</ref> Derimod er en del af landets sydlige områder, der var landfaste, siden blevet dækket af havet ved den landsænkning, der her var en afledt virkning af, at isens pres forsvandt. Ertebøllekulturen træder i stedet for Kongemosekulturen og skal givetvis ses som en tilpasning til de ændrede klimabetingelser og levevilkår. === Levevis og livsform === Ertebøllekulturens udøvere var overvejende en kystkultur af jægere, fiskere og samlere, hvis mest udtalte efterladenskaber var store østersskaldynger, køkkenmøddinger, først og fremmest fundet i landets nordlige egne (Limfjorden, Jyllands østkyst, Stavns Fjord på Samsø, Fyns nordkyst, Sjællands vest- og nordkyst – herunder Isefjorden, Roskilde fjord og Øresund).<ref name="JJ 158">Jensen (2001), s. 158</ref> Beliggenheden af disse skaldynger var til dels betinget af de naturgivne forhold, idet havet på de omtalte steder havde en saltholdighed, der gav østers levemulighed. Skaldyngerne kan være ganske store: Skaldyngen ved Ertebølle er ca. 140 m lang, ca. 20 m bred og ca. 1,9 m tyk<ref name="JJ 160">Jensen (2001), s. 160</ref>, mens en skaldynge ved Bjørnsholm er ca. 325 m lang, 10–15 m bred og ca. 1,2 m tyk.<ref name="JJ 161">Jensen (2001), s. 161</ref> Foruden indsamling af østers og muslinger i sommermånederne drev ertebøllefolket jagt i indlandet på kronhjort, bæver, rådyr, vildsvin, vildkat, los, ræv, odder og ulv<ref name="JJ 162"/>, ved havet drev de jagt på svaner og ænder<ref name="JJ 162"/>, og i havet jog de øresvin og spækhugger<ref name="JJ 164">Jensen (2001), s. 164</ref>, marsvin og gråsæler<ref name="JJ 162"/> samt fiskede ål<ref name="JJ 162"/>, hornfisk, torsk<ref name="JJ 164"/> og lignende. Kosten var alsidig og kunne afveksle fra sted til sted beroende på de stedlige forhold. Foruden kød har dyrene leveret skind og ben til redskaber som til skafter. En betydelig del af jagten er sket med bue og pil. Buerne er lavet af elm, 160–170 cm lange og med håndgreb midtpå.<ref name="JJ 196">Jensen (2001), s. 196</ref> Pilene forekom i to udformninger: en tværpil med spids af flint<ref name="JJ 197">Jensen (2001), s. 197</ref> og en pil uden spids men med et afrundet hoved; sidstnævnte formodes anvendt til jagt på mindre pelsdyr, hvor man tilstræbte at undgå at skade skindet. Fiskeriet er sket med krog, lystre og ruser. Andre redskaber, pilespidser, bor, flækker og skrabere til bearbejdning af skind blev lavet af flint ved slagbearbejdning.<ref name="JJ 193"/> I Skateholm er blandt gravgaver fundet en harpunspids.<ref name="La 23">Larsson (1986), s. 23</ref> Blandt husgeråd af ler kan nævnes en spæklampe<ref name="JJ 193">Jensen (2001), s. 193</ref> og spidsbundede lerkar, der må have hvilet på støttesten for at holde sig oprejst.<ref name="JJ 212">Jensen (2001), s. 212</ref> Hunden har været det eneste tamdyr.<ref name="SHA (1979) 8"/> === Befolkningsforhold === Ertebøllekulturens udøvere har sandsynligvis levet i stamme- eller klanfællesskaber hver med sit jagtrevir. Størrelsen af dette er ukendt, men fra den såkaldte Ringkloster-boplads ved Skanderborg sø er der 16-18 km ud til den jyske østkyst<ref name="SHA (1979) 8">Andersen (1979), s. 8</ref>, så man må regne med et revir på mindst 350-750 km². På bopladsen har samlet kunnet leve 50-75 mennesker<ref name="SHA (1979) 4">Andersen (1979), s. 4</ref>, og dette repræsenterer nok overgrænsen for sådanne stammers eller klaners størrelse. Det er muligt, at tilværelsen har vekslet mellem samliv på bopladsen i indlandet og i mindre grupper ved kysten.<ref name="SHA (1979) 8"/> Både ved bopladsen Henriksholm ved Maglemosen ved Vedbæk i Nordøstsjælland og ved bopladsen Skateholm i Skåne er fundet gravpladser i baglandet og i tilknytning til en kystnær boplads, måske endda delvist på bopladsen under hyttegulvet.<ref name="SEA/EBP (1975) 4">Albrethsen og Petersen (1975), s. 4</ref> De gravlagte er enkeltpersoner eller forældre og børn, hvilket tyder på kernefamilier som stammens grundenhed. Også spædbørn er gravlagt. I et tilfælde var et barn gravlagt på en svanevinge med sin mor.<ref name="SEA/EBP (1975) 9">Albrethsen og Petersen (1975), s. 9</ref> Moderen var kun 18 år.<ref name="SEA/EBP (1975) 9"/> Et par personer var gravlagte med gevirer.<ref name="SEA/EBP (1975) 8">Albrethsen og Petersen (1975), s. 8</ref> Trods forskelle er der ingen af gravene, der skiller sig ud med markant anden social status, så alle har sandsynlivis været ligestillede så langt, forholdene tillod det. De ældste gravlagte var blot 40-50 år.<ref name="SEA/EBP (1975) 6">Albrethsen og Petersen (1975), s. 6</ref> I de fleste grave fandtes okker omkring hoved, bækken og fødder.<ref name="SEA/EBP (1975) 6"/> En af de døde mænd er dræbt af en benpil, måske et vidnesbyrd om ufred.<ref name="SEA/EBP (1975) 8"/> === Bopladser === Der er ikke fundet spor af egentlige boliger på østersdyngerne, og det vides ikke, om bopladser i tilknytning til køkkenmøddingerne kun har været sommerbopladser eller var beboede hele året. Et fund af en østersskal ved Ringkloster i Østjylland henved 10 km fra kysten tyder imidlertid på, at kystjægerne også har opholdt sig i indlandet i perioder.<ref name="JJ 165f">Jensen (2001), s. 165f</ref> Beliggenheden af bopladser omkring den daværende Vedbæk fjord tyder på en placering under hensyn til forskellige biotoper inden for formodede stammeområder på højst 10 kms afstand og med sæsonbetingede flytninger mellem indre og ydre dele af fjorden.<ref name="JJ 172f">Jensen (2001), s. 172f</ref> For Karrebæk Fjords vedkommende tyder fund af økser på, at den foretrukne beliggenhed af opholdssteder har været i tilknytning til strømløb ved indsnævringer af farvandet, ofte på mindre øer med gode fiskemuligheder. Skønsmæssigt har fjorden kunnet føde omkring 250 mennesker.<ref name="JJ 174f">Jensen (2001), s. 174f</ref> Også bopladserne ved Skateholm dateret til ca. 5.500 f.Kr. ligger ved en mere eller mindre afskærmet lagune: oprindelig lå bopladsen på en ø, senere blev den flyttet til en anden ø, og til sidst blev den flyttet til et landfast næs.<ref name="La 23">Larsson (1986), s. 23</ref> Ved Skateholm i Skåne er fundet spor, der er tolket som rishytter, hvoraf de største er 11 x 6 meter.<ref name="La 22">Larsson (1986), s. 22</ref> Hver af de tre bopladsfaser synes at have været anvendt gennem flere århundreder og sandsynligvis af flere familier samtidig.<ref name="La 22"/> Flytningerne synes at være betinget af stigende vandstand.<ref name="La 22"/> På bopladserne er fundet spor efter jagtbyttet: gedde, ål, skalle og aborre er blevet fisket, sæl og småhval er sandsynligvis blevet fanget i lagunen, gråand, skallesluger og havørn kan være jaget i lagunen mens lomvie og pelikan må være kommet fra fjernere steder, i skove på fastlandet har været jaget vildsvin, kronhjort samt pelsdyr som mår, odder og bæver.<ref name="La 22"/> I tilknytning til bopladserne lå to større gravpladser med samlet mindst 22 grave.<ref name="La 22"/> I Skateholm er tillige fundet ti hundegrave, hvilket viser, at hunden (svarende til nutidens grønlandshunde) har været holdt og værdsat som (eneste) tamdyr.<ref name="La 28"/> Det har dog ikke forhindret, at man også har kunnet spise hundekød, når forholdene betingede det.<ref name="La 28"/> I et par tilfælde formodes hunde at være blevet begravet sammen med deres ejer.<ref name="La 28">Larsson (1986), s. 28</ref> På Bornholm kendes en række kystnære bopladser fra Ertebølletid<ref name="CS 41">Casati og Sørensen (2006), s. 41</ref>, således ved Troldskoven og Grisby. Sidstnævnte sted er fundet materiale med forbindelser til Skåne, så der må være foregået sejlads til den skandinaviske halvø.<ref name="CS 42">Casati og Sørensen (2006), s. 42</ref> === <big>Bondestenalder</big> === === Bondekulturens livsform === For en bonde er husdyrhold og afgrødeavl de afgørende forudsætninger for tilværelsen. De er begge disse sider af tilværelsen, der skaffer det grundlag, som betinger levevilkår. Det gælder naturligvis først og fremmest forsyningen med fødevarer i alle dens former, herunder behandlingen af råvaren forud for dens indtagelse som føde, men også andre sider af tilværelsen. Skind fra husdyr og uld fra får kan anvendes til klæder, tæpper, beholdere og meget andet. Ben kan forarbejdes til redskaber. Men bønder inddrager også andre råstoffer, som naturen kan tilbyde, som ler til keramik, træ til bygninger og meget andet. Ved sin tilpasning af tilværelsen til de naturgivne vilkår må bonden også tage hensyn til disse andre behov. Dette kan ske på ulige måder: tilværelsen kan, som for jægeren, tilpasses omflytning med mellemrum, når de stedlige ressourcer er udnyttede og udpinte, eller bonden må sikre sig, at det vil være muligt at genetablere de udnyttede ressourcer ved hvileperioder, skiftende afgrøder eller kompensation, fx i form af gødning. Valg mellem disse mulige tilpasninger har vekslet over tid, og dette afspejler sig også i bebyggelsesforholdene. Håndværk og handel afspejler en tilværelse med overskud i både tid og befolkning ud over, hvad selve eksistensen kræver. Jo mere udviklet, et samfund er, desto større vil også være tendensen til, at håndværk og handel udskilles som egne næringsveje i kraft af arbejdsdeling og mulighed for bytte af nødvendige og ønskelige goder. Det ligger i bondekulturens livsform, at den så vidt muligt er frigjort fra de umiddelbart givne vilkår og kun beror på disse så vidt, at det har betydning for de afgrøder, der dyrkes, og de husdyr, der holdes. Bondekulturen er ikke uden risiko for misvækst eller sygdom i husdyrbesætningerne, men ved at satse på flere afgrøder og holde flere husdyr sideløbende har man sikret sig bedst muligt imod sådanne ulykker. Agerbrug forudsætter en bofast befolkning.<ref name="Kr 1988 13">Kristiansen (1988), s. 13</ref> Bofasthed betyder, at området efterhånden jages tomt for vildt, hvorfor kødforsyning og det dermed forbundne proteintilskud må ske ved at tæmme udvalgte dyr.<ref name="Kr 1988 13"/> Bofasthed betyder også, at befolkningen kan vokse, så langt fødevarerne rækker, fordi kvinderne nu kan have flere børn samtidig (modsat en omvandrende befolkning, hvorkvinder kun kan bære og passe et barn ad gangen).<ref name="Kr 1988 14">Kristiansen (1988), s. 14</ref> Men agerbrugets betydning rækker videre: befolkningsvæksten betyder, at agerbrug har en indbygget tendens til ekspansion<ref name="Kr 1988 17">Kristiansen (1988), s. 17</ref> og til en større koncentration. Både korn og husdyr kan opbevares som forråd.<ref name="Kr 1988 17"/> Der kan (og vil) indtræde et personligt ejendomsforhold til begge.<ref name="Kr 1988 17"/> Når overskuddet bliver stort nok, kan det bruges til andre formål end opretholdelsen af eget liv. Fødevarer kan byttes mod andre ønskede goder, der med indtræder muligheden for en fast arbejdsdeling, en erhvervsmæssig specialisering og en social lagdeling, hvor nogle grupper kan frigøres fra den egentlige produktion og i stedet stå for dennes forvaltning.<ref name="Kr 1988 17"/> {| class="wikitable" |- ! Periode ! Tidlig Tragtbægerkultur ! Mellemste Tragtbægerkultur ! Sen Tragtbægerkultur ! Enkeltgravskultur |- | Gravskik | Dødehuse | Runddysser, langdysser | Jættestuer | Jættestuer/enkeltgrave |- | Tidsrum | ca. 3.900 - ca. 3.500 f.Kr. | ca. 3.500 - ca. 3.200 f.Kr. | ca. 3.200 - ca. 2.800 f.Kr. | ca. 2.800 - ca. 2.400 f.Kr. |- | Typelokalitet | Barkær | Volling, Sarup | Sarup | Vroue |- | Typeredskab (-er) | spidsnakket økse | tyknakket økse | tyknakket økse | stridsøkse |- | Husdyr | hund, får, ged, kvæg, svin | hund, får, ged, kvæg, svin | hund, får, ged, kvæg, svin | hund, får, ged, kvæg, svin |- |} === Landbrugets oprindelse === Landbruget har sin oprindelse i den nære Orient. Formodentlig har der været tale om en langstrakt udvikling, der indledtes med, at jægere er begyndt at indsamle og høste frø af vilde kornsorter med segl og der efter knuste dem i mortere omkring 11.000-9.000 f.Kr. Formodentlig har de vidst, at tabte eller såede frø førte til genopvækst og har gemt nogle af disse som udsæd og fundet ud af, hvor disse gav det bedste udbytte.<ref name="Kr 1988 13"/> Fra omkring 9.000 f.Kr. kan man tale om egentlig korndyrkning, og frem til omkring 7.000 f.Kr. er der øjensynlig sket en forædling af kornsorterne.<ref name="Kr 1988 14"/> Fra omtrent samme tid må man have kendt til at tæmme får og ged, have holdt dem i folde og/eller drevet dem fra sted til sted. Også tamsvin optræder på denne tid omend i begrænset omfang. Tæmning af kvæg kendes først fra omkring år 6.000 f.Kr.<ref name="Kr 1988 15">Kristiansen (1988), s. 15</ref> Fra det oprindelige område synes korndyrkning og husdyrhold at have spredt sig dels vest over langs Middelhavets kyster<ref name="Kr 1988 16">Kristiansen (1988), s. 16</ref>, dels til Balkan omkring 6.000 f.Kr. og herfra videre mod nordvest til løssbæltet i Mellemeuropa, hvor det nåede egnene syd for Østersøen omkring 5.000 f.Kr.<ref name="Kr 1988 13"/> === Landbrugets udbredelse til Danmark og Sydskandinavien === Landbruget kom til Danmark omkring 4.000 f.Kr. i form af indvandring.<ref name="Kr 55"/><ref name="SN (2004) 46ff">Skak-Nielsen (2004), s. 46-54</ref> På grundlag af kulturtræk skelner man mellem to indvandrede grupper: Vollinggruppen fortrinsvis i Jylland og Oxiegruppen fortrinsvis på øerne og i Skåne.<ref name="SN (2004) 47">Skak-Nielsen (2004), s. 47</ref> Oxiegruppen er antagelig den ældste. Den havde flintredskaber og keramikformer, der udviser ligheder med Ertebøllekulturen. Den synes at være indvandret over Femarn til Lolland og herfra bredt sig til Sjælland og Skåne, hvorfra den har bredt sig til Bornholm.<ref name="SN (2004) 51">Skak-Nielsen (2004), s. 51</ref> De bornholmske fund tyder på, at agerbruget nåede denne ø samtidigt som det nåede Sjælland og Skåne.<ref name="CS 43">Casati og Sørensen (2006), s. 43</ref> Intet tyder på afhængighed af fiskeri.<ref name="CS 44">Casati og Sørensen (2006), s. 44</ref> Vollinggruppen udviser træk, der tyder på en indvandring fra det nordvestlige Europa.<ref name="SN (2004) 50"/> Den er formentlig indvandret over hertugdømmerne til Jylland, men har senere også bredt sig til øerne.<ref name="SN (2004) 51"/> Indvandringen fra Holsten og udbredelsen til Danmark samt Oslofjorden og Mälarområdet på den Skandinaviske halvø er sket i løbet af en omkring 200-årig periode.<ref name="SN (2004) 52">Skak-Nielsen (2004), s. 52</ref> Passagen af de åbne farvande kan være sket om vinteren, når disse var frosset til.<ref name="SN (2004) 53">Skak-Nielsen (2004), s. 53</ref> Dateringer fra et stort antal lokaliteter taler for, at indvandringen kan være sket ret hurtigt og måske i form af et større antal mindre grupper.<ref name="SK (2014) 102"/> Derimod er bondebruget ikke indført blot ved kulturspredning. Derimod taler både det altomfattende kulturskift<ref name="SN (2003) 6">Skak-Nielsen (2003), s. 6</ref>, fraværet af fartøjer til transport af kvæg over lange afstande<ref name="SN (2003) 4">Skak-Nielsen (2003), s. 4</ref> samt formodentlig sprogforskelle mellem befolkningerne nord og syd for Østersøen.<ref name="SN (2003) 5">Skak-Nielsen (2003), s. 5</ref> Dette afspejles også ved, at da ertebøllefolkene i Holsten fik kontakt til bønderne og deres særlige keramikkultur, tog det 400 år for denne at brede sig til Danmark.<ref name="SN (2003) 5"/> I dette som i andre tilfælde holdt man fast ved gamle og velprøvede traditioner. Samme stagnation havde gjort sig gældende tidligere i udbredelsen: da bondekulturen under sin spredning nordpå nåede 100-200 km syd for Østersøen ca. 5.200 f.Kr., standsede udbredelsen, idet den daværende dyrkningsform var uegnet på de skovbevoksede moræneområder. Det krævede lang tids udvikling af en ny teknik med svedjebrug, førend den videre ekspansion frem til Østersøen og udbredelsen til Danmark og Skandinavien kunne finde sted.<ref name="SN (2003) 6"/> Ertebøllekulturen hvilede på jagt og fiskeri, og kun langsomt kunne synes man at have antaget en kulturform, som var tilpasset et andet miljø. Der har sikkert været kontakter mellem de to kulturer, men de har i nogen udstrækning kunnet eksistere på samme tid<ref name="SK (2014) 110">Sørensen og Karg (2014), s. 110</ref>, måske med ertebøllekulturen som vigende og tragtbægerkulturen som ekspanderende.<ref name="SN (2003) 6"/> Et pres i en voksende bondebefolkning syd for Østersøen og et fald i marine ressourcer kan have fremmet denne udvikling.<ref name="SK (2014) 111">Sørensen og Karg (2014), s. 111</ref> I hvert fald skete der et drastisk skifte fra overvejende marin føde til landbrugsføde i løbet af en meget kort periode.<ref>M.P. Richards, T.D. Price and E. Koch: (2003), s. 288-295</ref> En skik med at opføre gravhuse med trapezform pegede på, at indvandrerne stammede fra Kujavien i Polen.<ref name="Gl 11">Glob (1975), s. 11</ref> Da bønderne kom til landet, medbragte de de både korn er dyrkningskultur, husdyr, ny keramik, slibning af økser, grav- og byggeskik samt skikken at nedlægge offergaver i vådområder.<ref name="SN (2004) 50">Skak-Nielsen (2004), s. 50</ref> === ''Tragtbægerkulturen (3.900-2.800 f.Kr.)'' === [[Fil:Old Europe2.png|thumb|Båndkeramiske stenalder-kulturer ca. 3500 f.Kr. '''TRB''' (lysegrøn farve) angiver Tragtbægerkultur.]] Den ældste bondekultur i Danmark kaldes tragtbægerkulturen efter et karakteristisk lerkar. Tragtbægerkulturen lader sig inddele i tre faser: en ældre fase 3.900-3.500 f.Kr., en mellemfase 3.500-3.200 f.Kr. og en yngre fase 3.200-2.400 f.Kr.<ref name="NHA 2000 14">Andersen (2000), s. 14</ref> kendetegnede ved blandt andet uens gravskik. Under den yngre fase fik tragtbægerkulturen følgeskab af to nye kulturer: dels Grubekeramisk kultur (3.100-2.900 f.Kr.) dels Enkeltgravskultur (2.850-2.400 f.Kr.). Begge disse kulturer fik dog kun begrænset udbredelse i Danmark og påvirkede ikke Tragtbægerkulturens kerneområder: det indre af landet, især på øerne.<ref name="KD 1973-74 174">Davidsen (1973-74), s. 174</ref> Omkring 2.400 f.Kr. udvikledes imidlertid en ny kultur, Dolktid eller Hellekistekultur (2.400-1.800 f.Kr.), antagelig som en blanding af Tragtbægerkultur og Enkeltgravskultur. === Klima og levevilkår === [[Fil:Wald018.jpg|thumb|250px|left|Blandet løvskov i Tyskland. Sådan kan det have set ud i Danmark i Subboreal tid.]] Endnu omkring 4000 f.Kr. befandt Europa sig klimatisk i atlantisk tid, men omkring 3.800 f.Kr. skete der et klimaskifte, og i forbindelse hermed en forandring i plantevækst og dyreliv. En havstigning satte ind. Skovens sammensætning var uens i forskellige dele af landet. Lind var fremherskende på højere, gode jorder; el, elm og vintereg på lavere. Fra omkring 3.900 f.Kr. går elm tilbage i Nordeuropa til dels fulgt af lind, mens eg forbliver med forholdsvis stor andel; birk og hassel gik frem. Samtidig forekommer nu stor vejbred og rødknæ, et vidnesbyrd om agerbrug, og desuden forskellige kornarter.<ref>Kristiansen (1988), s. 29</ref> Klimaet udviste kun små forandringer: temperaturen steg med 3&nbsp;°C, men sammen med en stigende havoverflade og dermed en vigende kystlinje var det nok til at forværre levevilkårene for skaldyr. [[Fil:Funnelbeaker1.JPG|thumb|250px|Tragtbæger fra Skåne.]] Den dyrkningsform, som de første bønder anvendte, var svedjebrug: man ryddede et stykke skov (måske ved fældning, måske ved ringbarkning) og afbrændte de fældede eller døde træer. Derved skabtes en aske, som sammen med skovmulden kunne give ret høje afgrødemængder de første år. Senere kunne rydninger også anvendes ved kvæggræsning i nogle år, men derefter fik skoven lov til at vokse op igen.<ref name="Kr 1988 29">Kristiansen (1988), s. 29</ref> Kvæget har enten været indhegnet eller tøjret, og løvfodring med friske kviste kan have været en del af fodringsmåden. Elm og ask gav det bedste foderløv, men også lind kan anvendes idet dets bark anvendes til bast. Man stynede hvert andet, tredje eller fjerde år og tørrede løvet til vinterfoder.<ref name="Kr 1988 30">Kristiansen (1988), s. 30</ref> De afgrøder, som disse tidlige bønder har dyrket, omfatter emmer, enkorn, nøgen byg, brødhvede og formodentlig spelt.<ref name="Kr 1988 37">Kristiansen (1988), s. 37</ref><ref name="SK (2014) 100">Sørensen og Karg (2014), s. 100</ref> Agerdyrkning er en lang og krævende proces, der kræver rydning af dyrkningsland, såning, sikring af afgrødens vækst, høst samt opbevaring af sæd.<ref name="SK (2014) 102">Sørensen og Karg (2014), s. 102</ref> Husdyrhold kræver på sin side sikring af foder året rundt, herunder om vinteren.<ref name="SK (2014) 102"/> Som husdyr holdt man især kvæg og svin, mens får og ged i begyndelsen ikke var så mange. Svinene havde gode betingelser i skove, ikke mindst egeskove, hvor produktionen af olden kunne være høj.<ref name="Kr 1988 37"/> Kvæget har været indført tamkvæg, der klart adskilte sig fra urokser.<ref name="Kr 1988 37f">Kristiansen (1988), s. 37f</ref> Et stykke ind i ældre bondestenalder optræder en ændring i driftsmåden. I tiden fra 3.700 f.Kr. til 3.400 f.Kr. sker der en markant reduktion af højskov og en ændring til et åbent skovlandskab med store græsningsområder.<ref name="Kr 1988 41">Kristiansen (1988), s. 41</ref> Skoven var fortsat dominerende, men landet blev nu åbnet i ''bygder'' med store åbne græsningsarealer omkring bopladserne.<ref name="Kr 1988 42">Kristiansen (1988), s. 42</ref> De tidlige bopladser lå nær åer og søer, men begyndte efterhånden at brede sig længere væk og dannede derved nogenlunde faste bosættelsesområder inden for vel afgrænsede territorier.<ref name="Kr 1988 62">Kristiansen (1988), s. 62</ref> Det er muligt, at datidens gravhøje, dysser og jættestuer, har tjent som markeringer af disse nye bygder.<ref name="Kr 1988 67">Kristiansen (1988), s. 67</ref> Især i Vestjylland synes tilbagegang i skovområder til fordel for et åbent landskab at have været omfattende.<ref name="Kr 1988 43f">Kristiansen (1988), s. 43f</ref> Samtidig er imidlertid lyngheden gået kraftigt frem, og denne fremgang holdt sig ind i bronzealderen.<ref>Odgaard (1981), s. 10</ref> Fremgangen for lyngen skal ses i lyset af, at både kvæg, får og geder gerne æder friske, næringsrige årsskud af lyng, ligesom lyng kan anvendes til vinterfoder. For at kunne vedligeholde denne tilstand har man imidlertid sandsynligvis afbrændt hederne med jævne mellemrum for at få lyngen til at spire og derved skaffe ung og frisk lyng.<ref>Odgaard (1981), s. 11</ref> I de østlige dele af landet havde befolkningen dels faste bopladser i indlandet, dels sæsonbopladser for havjagt og fiskeri ved kysterne, men efterhånden ophørte brugen af sæsonbopladserne og fiskeri blev drevet fra hovedbopladserne.<ref name="Kr 1988 57">Kristiansen (1988), s. 57</ref> Som noget nyt optræder nu indhegnede centralpladser formodentlig fælles for de omkring liggende bopladser. Disse, der blandt andet kendes fra Sarup på Fyn, formodes at have været mødepladser og fælles festpladser med gaveudveksling, måske fælles religiøse ceremonier men også mulighed for at løse indbyrdes stridigheder om rettigheder til jord og ressourcer.<ref name="Kr 1988 57ff">Kristiansen (1988), s. 57-60</ref> === Befolkningsforhold === Landbrugets indførelse fik betydning for befolkningens størrelse og sammensætning på flere måder. Undersøgelser af den europæiske befolknings genetiske forhold viser, at en mindre, men markant komponent har oprindelse i mellemøsten og formentlig skal ses som et udtryk for de vandringer, der ledsagede landbruget i dets spredning herfra op over det europæiske kontinent.<ref>Battaglia ''et al.''</ref> Legemshøjden for tragtbægerkulturens mennesker var angiveligt kun lidt mindre end i jægerstenalderen, 165 cm for mænd og 153 cm for kvinder.<ref>Bennike, s. 104</ref> Skiftet fra jagt til landbrug har bevirket en kraftig befolkningsvækst. Mens vildt kan yde omkring 600 kg kød pr. km², kan husdyr give 500 kg pr. hektar. Det betyder, at en jægerfamilie kræver et område på omkring 50 km² for at kunne brødføde sig, mens samme område kan brødføde 200-250 agerbrugsfamilier. Beregninger over befolkningens størrelse viser, at der kan have boet mellem 100.000 og 200.000 mennesker i Danmark svarende til 10-20 indbyggere pr. km².<ref>Kristiansen (1988), s. 67</ref> Sandsynligvis har befolkningens størrelse været i den lave ende efter den første pionertid og først nået den højere størrelse hen imod bondestenalderens slutning. Tragtbægerkulturens bondesamfund synes at være kendetegnet ved et stammesystem bestående af ensartede og nogenlunde lige store bopladser og bygder og derfor med nogenlunde lige store indbyggertal. Intet taler for nogen mærkbar social lagdeling, tværtimod tyder gravformer og andre anlæg på, at sådanne anlæg var en fælles opgave for de enkelte stammer, bopladser og bygder, og indretningen af de såkaldte Sarupanlæg med mange mindre indhegninger og et system af grave kan måske opfattes som en afspejling af egnens bosættelsesforhold.<ref>Andersen (2000), s. 42</ref> Først i Tragtbægerkulturens sidste del (3.200-2.800 f.Kr.) synes at være sket et opbrud i de tidligere forhold med dyrkningen samlet på færre og mindre arealer, sammenflytning i få men store bopladser og nye ritualer, der måske afspejler fremkomsten af et mere rangordnet samfund.<ref>Andersen (2000), s. 43</ref> === Levevis og livsform === Tragtbægerfolket var landbrugere med blandet agerbrug og husdyrhold. Agerbruget blev i begyndelsen drevet som svedjebrug, idet der hvert år blev fældet og beplantet et vist skovareal. Dyrkningsmåden med svedjebrug indebar, at der stort set kunne høstes en afgrøde fri for ukrudt.<ref name=kristiansen48>Kristiansen 1988, s. 48</ref> Desuden fås størst muligt udbytte af den næring, som skoven har opsparet i jordbunden, og næringsværdien af asken efter afbrændingen.<ref name=kristiansen32>Kristiansen 1988, s. 32</ref> Denne driftsform kræver store skove, idet skovens gendannelse tager op imod 80 år. Man har således kun kunnet udnytte små arealer ad gangen.<ref>Kristiansen 1988, s. 33</ref> Svedjebruget har formentlig kun været anvendt i de første henved 300 år, det vil sige indtil omkring 3.600 f.Kr.<ref name=kristiansen32 /> [[Fil:tjocknackigyxa.JPG|left|thumb| ''tyknakket økse'' fra Närke, kendetegnende for tragtbægerkulturen.]] [[Fil:tunnackigyxa.JPG|left|thumb| ''tyndnakket økse'', fra Skåne.]] Tragtbægerkulturens økser blev lavet af flint og for en kortere tid tillige af grønsten, der dog hurtigt synes at være opgivet.<ref>Jensen (2001), s. 333</ref> Flinten til økserne stammer i vid udstrækning fra egentlige flintminer i Danmark blandt andet i skrivekridtet på Stevns og Møn, hvor flint forekommer indlejret i lag som knolde.<ref>Jensen (2001), s. 324-332</ref> Økserne var slebne. Der skelnes mellem tre hovedformer: spidsnakkede, tyndnakkede og tyknakkede økser. ''Spidsnakkede økser'' var de ældste. Øksebladet var spidsnakket: snævrede markant indad bagud og havde et ovalt tværsnit. De underinddeles i tre grupper: en tosidet med spidsovalt tværsnit, en med afrundet tre- eller firesidet tværsnit, og en med firesidet tværsnit (set fra nakken). De var skæftet ved et hul i økseskaftet. ''Tyndnakkede økser'' var fremherskende i 4. årtusinde f.Kr. De synes at have været fremherskende i den tid, da det store landnam skete ved skovfældninger. Tyndnakkede økser afløstes omkring 3000 f.Kr. af ''tyknakkede økser'', der havde en plan rektangulær eller kvadratisk nakkeflade, afgrænset af lige sider. De tyknakkede økser underopdeles i tre typer kaldet henholdsvis Bundsø-, Lindø- og (Store) Valby-variant efter bopladser der. De adskiller sig indbyrdes ved udformningen af øksens nakke, som med tiden blev mere kvadratisk. Sideløbende med ovennævnte anvendtes økser med mindre økseblade, ''tyndbladede økser''. Deres største længde var 16 cm og tykkelsen ikke over 2,4 cm. Senere udvikledes nye redskabstyper: ''spidsnakkede huløkser'' og den ''firesidede flintmejsel''.<ref>Jensen (2001), s. 332-339</ref> === Krig og kirurgi === [[Fil:Crane-trepanation-img 0507.jpg|thumb|Trepanation på kranium fra bondestenalder.]] Der kendes flere kranier af døde mænd i alderen 25-50 år, der åbenbart har været udsatte for skader som følge af krigshandlinger (i et tilfælde således med en pilespids gennem næsen) og efterfølgende har været udsatte for trepanation, dvs. kirurgiske indgreb, fra jættestuer og dateret til omkring 3.300 f.Kr.<ref>Jensen (2001), s. 444-451</ref> Forholdene tyder på krig og kamp, formentlig om dyrknings- og græsningsområder. Hvis dette er tilfældet, er det muligt, at det afspejler, at landbrugssamfundene efterhånden var vokset til en størrelse, hvor bæreevnen havde nået sine grænser med den daværende driftsmåde.<ref name="Kr 1988 62">Kristiansen (1988), s. 62</ref> Gravanlæg og fællesanlæg skal - ud over deres særlige formål - muligvis også opfattes som en måde at markere de enkelte bygders territorium på.<ref name="Kr 1988 60"/> === Religion === Det er begrænset, hvad der kan siges om bondefolkets religion, men undersøgelser tyder på, at både forfædredyrkelse og en tro på "vandets ånder" har spillet en fremtrædende rolle i datidens åndsliv. ==== Vandets ånder ==== Troen på vandets ånder afspejler sig ved, at der i tilknytning til bopladser i sø- og moseområder men i nogen afstand fra disse (ofte under 500 m) har været særlige offersteder<ref>Koch (1996), s. 23</ref>, der viser sig som grenplatforme bestående af kvas og grene og støttet af lodrette pæle, omkring 10 m brede og op til 50 m lange, ud i moser eller søer.<ref>Koch (1996), s. 24</ref><ref name="NHA 2000 15">Andersen (2000), s. 15</ref> I tilknytning til disse offersteder har været nedsat lerkar, som ofte bærer præg at have være anvendt som kogekar og har indeholdt ofret mad, træskeer, knive og flækker<ref>Koch (1996), s. 25</ref> men også flintøkser<ref>Koch (1996), s. 28</ref>, spydspidser og ravperler.<ref>Koch (1996), s. 29</ref> I moserne er endvidere ofret mennesker, ofte unge piger. De til bebyggelserne knyttede stengrave, dysser og jættestuer, lå derimod på fastlandet, ofte 4-800 fra offerstederne og som regel 2-6 men undertiden flere.<ref>Koch (1996), s. 26</ref> De ældste moseofringer optræder lige efter agerbrugets indførelse, endnu inden opførelsen af de første stendysser, det vil sige 3.900-3.500 f.Kr.<ref>Koch (1996), s. 27f</ref> Om troen bag disse ofringer er det sværere at sige noget sikkert. Etnografiske beskrivelser af stammefolk på New Guinea oplyser, at hver klan havde sine egne små søer, damme, bakker og klippeknolde, der blev anset for tilholdssteder for forfædreånder, der udsendte en kraft, der holdt landet frugtbart, så at afgrøderne trivedes, husdyrene formerede sig, kvinder fik sunde børn, mændene var tapre i krig og alvorlige sygdomme og ulykker blev undgået. For at opnå disse ting måtte stammerne udføre ritualer, der havde til formål at få indsigt i åndernes vilje og eventuelt blidgøre dem, hvis tabuer var brudt. Endvidere at drive de onde ånder bort. I flere af disse ritualer indgik ofre.<ref>Koch (1996), s. 21f</ref> På New Guinea var de ofrede personer fra en nabostamme.<ref>Koch (1996), s. 27</ref> ==== Fællesanlæg ==== Fra omkring 3.400 f.Kr. kendes en række større fælles samlingsanlæg, især kendt fra Sarup på det sydvestlige Fyn.<ref>Andersen (1982), s. 5</ref> Lignende anlæg kendes fra Blandebjerg ved Humble på Langeland, Fannerup ved Kolindsund på Djursland, Trelleborg på Sjælland<ref name="Je 2001 287"/> men også fra blandt andet Lønt ved Haderslev Fjord.<ref>Jørgensen (1983), s. 3-8</ref> De er ikke alle helt ens hverken i størrelse eller udformning, omend de alle synes at være anlagt efter samme retningslinier: et næs, der er omgivet af vand og på den sidste af et palisadeværk, der afskærer næsset fra andre områder.<ref name="Jø 1983 5">Jørgensen (1983), s. 5</ref><ref name="Kr 1988 60">Kristiansen (1988), s. 60</ref> Palisaderne er lavet af egetræ og med en mindste diameter på omkring 42 cm. Palisaden formodes at have været 2-3 m høj. På ydersiden i forhold til det indhegnede område har været en række mindre indhegnede områder af størrelsen 6x7 m og 8x22 m. Også disse indhegninger består af stolper. I indhegningerne findes afbrydelser, der må forstås som åbninger og adgange. I tilknytning til disse findes en række store gruber, trugformede udgravninger med en dybde af indtil omkring 2 m.<ref name="Kr 1988 59">Kristiansen (1988), s. 59</ref> I flere gruber er fundet spor efter ild. Gruberne synes hurtigt at være blevet tilkastet igen efter brug, og de synes at have været genbrugt gentagne gange. I tilknytning til palisaden er fundet talrige lerkar, der er tolket som ofringer. Det indhegnede areal har været praktisk talt tomt for anlæg: der er ingen fund af samtidige boliger<ref name="Kr 1988 59"/> eller andet, der tyder på nogen særlig anvendelse af arealet. Fællesanlæggene vidner om en omfattende fælles indsats<ref name="Kr 1988 60"/>: til palisadehegnet i Sarup er anvendt mindst 1.800 egestammer af 3-4 meters længde og svarende til 800 m³ egetræ. Gruberne repræsenterer udgravninger omfattende omkring 5.000 m³ jord. Det er beregnet, at det har kostet omkring 9.950 manddage for at udføre arbejdet med det samlede anlæg svarende til omkring 130 mands arbejde i 3 måneder.<ref>Andersen (1982), s. 7</ref> Sarupanlæg var åbenbart ikke forsvarsanlæg<ref name="Jø 1983 5"/>, selvom de stammer fra en tid med stærk befolkningsvækst og dermed større mulighed for kamp om jorden. Dette må sluttes af, at der åbenbart ikke er spor af egentlige kamphandlinger samt af de udad vendte sideanlæg, der ikke kan have tjent forsvarsformål, heller ikke som fremskudte forter eller voldgrave.<ref>Andersen (1982), s. 9</ref> En mulighed som indhegnede overdrev eller fælleder for græsning af dyr forekommer mere sandsynlig: ikke alene befolkningen men også kvægbruget synes at være vokset voldsomt i samtiden og dermed muligheden for konflikt med agerbruget. Dette har kunnet undgås ved at holde dyrene på græsning sommeren over i et afspærret område. De foran liggende mindre afspærringer kunne have tjent som familiefolde, når dyrene hen på efteråret skulle hjem fra sommerens græsning, og gruberne kunne være anlagt for familiernes ophold med bålstæder. De mange kar ved palisaden kunne måske simpelthen være gået tabt under de gentagne, formodentlig årlige ophold. Når forslaget om en rolle som hegnede fælleder alligevel ikke virker sandsynlig, skyldes det, at palisadeværkerne og hele anlægget virker overdrevet i forhold til en sådan funktion. Mindre gærdselshegn ville kunne opfylde samme opgave ved en langt mindre arbejdsindsats. Fællesanlæggene er derfor blevet fortolkede som regionale pladser med rituelle formål i forbindelse med kulten (men derimod ikke brugt som bopladser).<ref>Andersen (2000), s. 28</ref> Det må formodes, at de har markeret et helligt område uden almindelig adgang for mennesker og dyr<ref name="Kr 1988 59"/>, måske hjemsted for jordens ånder på samme måde, som moser og søer formodes at være hjemsted for vandets ånder. Der er tale om bakker eller markante næs dækkende et område på omtrent 40.000 m².<ref name="Je 2001 287">Jensen (2001), s. 287</ref> Kornfund kunne tyde på, at man måske har ofret for at opnå en god høst. Gruberne er hver gang blevet nyudgravet, offerhandlingerne er fundet sted, og der efter er gruberne blevet tilkastet igen.<ref name="Kr 1988 59"/> ==== Naturens og forfædrenes ånder ==== Hvis forståelsen af fællesanlæggene er korrekt, må Tragtbægerkulturens folk have haft en religion og åndsbevidsthed tæt tilknyttet naturen. De må have forstået, at deres liv var betinget af større kræfter end dem, de selv havde indflydelse på, og de må have ønsket at vise deres egne forhåbninger og taknemmelighed ved ofringer til højere magter således, som de så disse repræsenterede i det landskab, der sikrede dem deres levevej. Dermed har de lignet stammer med enkelt landbrug i Melanesien, Afrika og Sydamerika i hvis religion ånder, både naturånder og forfædreånder, spiller en hovedrolle, og hvor søer, bakker og klippeknolde er anset for tilholdssteder for forfædrenes ånder.<ref>Koch (1996), s. 21</ref> === Gravskik === Respekten for de afdøde kom til udtryk gennem gravskikken. Tragtbægerkulturens begravelsesmåde udviser en påfaldende udvikling gennem tiden: fra dødehuse over stolpedysser, runddysser, langdysser til jættestuer. ==== Dødehuse ==== I begyndelsen begravedes de døde i ''dødehuse''. De lignede de langhuse, man boede i, men var rejst over de begravede. Gravene lå i dødehusenes østende i husets øst-vestlige længderetning. En stor stenblok angav dødehusets sydvestlige hjørne. I dødehusets østlige ende fandtes en nord-sydgående offergrube med lerkar og stolper. Sådanne dødehuse kunne øjensynligt udvides i længden, hvis nye begravelser krævede det. Skikken med dødehusene kendes blandt andet fra Kujawien ved Weichsel-flodens vestre bred,<ref>i det nuværende Polen</ref> hvorfra indvandring af landbrugere formentlig oprindelig er sket.<ref>Glob, s. 11f</ref> ==== Stolpedysse ==== ''Stolpedysse'' betegner den gravform, som afløste eller snarere var en videreudvikling af dødehusene. Stolpedyssen var en aflang grav i øst-vestgående retning, hvor den døde blev lagt på en oval stenbelægning - lidt større end den gravlagte - lige over undergrunden og med fladsiden af stenene opad, så belægningen var underlag for den begravede. Ved en sådan begravelse fra ''Onsved mark'' i Horns herred ved Roskilde Fjord fik den gravlagte tre flækkeknive og ravperler med som gravgave. Øst for graven fandtes en stolpegrøft i nord-sydgående retning ligeledes med en stenbelægning, der synes at have været pakning omkring fire stolper. Disse er imidlertid trukket op, hvorefter jord og sten var skredet ned i stolpehullerne. I hver af gruberne var nedsat lerkar på den side, der vendte væk fra graven. I en anden stolpedysse fra ''Bygholm Nørremark'' ved Horsens forekom to gravlæggelser: ældst er en grav for en 13-15 årig med et ovalt dødehus over i den østlige del, noget senere en grav uden påviste gravgaver med en kiste af planker for 4 døde, lagt parvist ved siden af hinanden og fødderne mod midten i den vestlige ende; i formentlig tilknytning til denne grav har stået vestligt i stolpehøjens område et mindre hus. Længst mod øst et nord-sydvendt hus med 4 stolper og med åbning mod vest, det vil sige i retning mod gravene. Tre steder i stolpedyssen fandtes tværgående pælerækker. Disse kan antages at være hjælpemidler ved stolpedyssens opførelse.<ref>Rønne</ref> Der kendes i Danmark mindst 14 stolpedysser, dateret til omkring 3.800-3.600 f.Kr. og fordelt ret spredt over landet: på Sjælland 3, på Langeland 1, på Fyn 1 og i Jylland 9, heraf 1 i Sønderjylland.<ref>Kaul 1988, s. 12ff</ref> ==== Runddysser og langdysser ==== [[Fil:Brænde-Stene.jpg|thumb|350px|Stendysse nær Vinstrup, Nørhald.]] Omkring 3.600 f.Kr. gik man over til begravelse i ''runddysser'' og ''langdysser''. Runddyssen bestod af et enkelt stensat gravkammer på en rund høj og omgivet af randsten, langdyssen var en aflang øst-vestgående, nærmest rektangulær, form, ligeledes omgivet af randsten og som regel med flere dyssekamre ved siden af hinanden og med gravåbningen vendt mod syd; i visse tilfælde ses, at en (eller flere) oprindelig(e) runddysse(r) er blevet omdannet til en langdysse.<ref name=jorgensen>Jørgensen 1988</ref> Langdysserne kunne være ganske store: en dyssehøj på ''Bygholm Nørremark'' ved Horsens var 75 meter lang, 13 meter bred og 3 meter høj.<ref>Rønne, s. 3</ref> De ældste dyssekamre var firesidede og uden indgangsmarkering. Kammeret bestod af mindst 4 bæresten, der bar en eller flere dæksten og hvor imellem der var udfyldt med en tørmur af mindre stenflager.<ref>Jørgensen 1988; Dehn 1998, s. 14; Jørgensen 2003</ref> Næste skridt bestod i at forbinde kammeret med højfoden med en kort gang på sydsiden. Gravkammerets højde er ved Lønt ved Haderslev Fjord målt til 1,2 m. Det menes, at selve gangmundingen var afspærret af en sten og at adgang til gravkammeret skete ovenfra.<ref>Jørgensen 1988; Dehn 1998, s. 13</ref> Et dyssekammer kunne have en gulvflade på 2 m × 3 m. De gravlagte lå udstrakte og med lerkar som gravgaver i fodenden. En grav kaldet ''Klokkehøj'' ved Bøjden på Fyn havde et gulvlag af sandstensfliser og spredte muslingeskaller, derover et lerlag, ildpåvirket og belagt med et tyndt lag af hvidbrændte flintskærver – træk, der kendes fra lignende begravelser i Mecklenburg og dermed et muligt vidnedsbyrd om hvorfra, inspirationen er kommet. I denne runddysse var begravet 3 mennesker, to voksne og et barn, hvilket kunne tale for en familiebegravelse. Graven indeholder imidlertid rester af hen imod en snes skeletter og antyder genbrug af dyssen.<ref>Thorsen (1978)</ref> Med tiden blev gravkammeret gjort større og rummeligere. Antallet af bæresten steg og tilsvarende antallet af dæksten. Det nye kammer fik nu en mangekantet form og gravgangen afsluttedes af en stor tærskelsten. Gravkammeret synes at have være opdelt i to. Denne kammerform synes at danne overgang til jættestuerne.<ref name=jorgensen /> En afart af langdyssen med indadbuede gavle og hjørnesten, der stak ud som horn i vestenden, samt en indgang, der ikke var vinkelret på gravkammeret, men med en vinkel på 10-15° i forhold til vinkelret, kendes fra Kong Svends Høj i Vesterborg og Kong Grøns Høj i Frejlev Skov, begge på Lolland, og fra ''Capeshøj'' på Tåsinge, og atter ses ligheder med gravhøjene i Mecklenburg.<ref>Dehn, s. 12f</ref> ==== Jættestuer ==== [[Fil:Tustrup_jaettestue.jpg|thumb|350px|Jættestue ved Tustrup, ca. 3200 f. Kr.]] Fra omkring 3.300 f.Kr.<ref>Jørgensen 2003, s. 6</ref> begyndte man at begrave sine døde i ''jættestuer''. De ældste jættestuer synes at stamme fra Bretagne i det nordvestlige Frankrig omkring 4.800 f.Kr. og herfra synes gravformen at have bredt sig til Spanien og Portugal, omkring 3.800 f.Kr. til Irland, Vestengland og de skotske øer, omkring 3.400 f.Kr. til Danmark og 2.600 f.Kr. til Nordtyskland.<ref>Bibby, s. 144-155</ref> Jættestuer adskiller sig kun fra dysserne derved, at de har eet stort gravkammer, der ligger vinkelret på indgangen og ved, at gravkammer og indgang var dækket af store sten samt jord således, at hele graven fraset indgangen er skjult i en jordhøj.<ref>Andersen (2000), s. 17</ref> Jættestuerne har været anvendt til begravelser gentagne gange. I forbindelse hermed synes at være foregået gravritualer, der blandt andet bevirkede ofring af gravkar foran indgangen til gavkammeret. Ved jættestuen ''Sarup Gamle Skole II'' fra omkring 3.200 f.Kr. er fundet rester efter mere end 350 ofrede lerkar.<ref>Andersen (2000), s. 20</ref> === Landbruget === Det er meget lidt, der kendes til datidens landbrug. Man har øjensynlig dyrket emmerhvede, enkorn og byg.<ref name="Je 2001 287"/> De tidligste ryddede områder har formodentlig kun været bearbejdet med gravestok, træspade og hakke, men omkring 3.500 f.Kr. indførtes arden som pløjeredskab.<ref name="Je 2001 290">Jensen (2001), s. 290</ref> Spor efter pløjede marker er fundet under jættestuer og må derfor være ældre end disse.<ref name="Je 2001 291f">Jensen (2001), s. 291-293</ref> Det formodes, at man har anvendt okser som trækdyr.<ref name="Je 2001 291">Jensen (2001), s. 291</ref> Påfaldende er der ikke fundet spor efter fiskeri og havjagt, skønt flere bopladser lå ud mod havet.<ref name="Je 2001 288">Jensen (2001), s. 288</ref> Husdyrholdet var sammensat med kvæg, svin, geder og får samt hund. For bopladserne Troldebjerg og Spodsbjergs vedkommende konstateres, at de fleste tyre blev slagtede i deres tredje eller fjerde leveår. Køerne blev ældre på grund af deres mælkeproduktion. På bopladsen Troldebjerg blev 90% af svinene slagtede før de var 2 år gamle.<ref name="Kr 1988 52">Kristiansen (1988), s. 52</ref> Får og geder udgjorde kun mindre dele af husdyrbestanden.<ref name="Kr 1988 52"/> De har sikkert været holdt for uldens skyld. Men også jagtdyr forekommer og har formodentlig udgjort et supplement til landbrugskosten. På kystnære bopladser kunne de udgøre 10-15%, og på bopladsen Spodsbjerg 5%, overvejende kronhjort. Hjortenes gevirer har været anvendt til trykstokke, som blev brugt ved bearbejdning af flint og fremstilling af økser.<ref name="Kr 1988 53">Kristiansen (1988), s. 53</ref> Et kornfund fra Sarup viser, at 94% var emmer (primitiv hvede), under 4% nøgen byg og under 1% enkorn og dværghvede (brødhvede). Det formodes, at dette afspejler nyanlagte marker med enårigt ukrudt og gode kornudbytter.<ref name="Kr 1988 48">Kristiansen (1988), s. 48</ref> Lignende kornsammensætninger kendes fra Troldebjerg og Blandebjerg, mens andelen af nøgen byg var omkring 20% ved Lindø og en boplads ved Bundsø på Als dateret til 3.000 f.Kr. viser spor efter seksradet byg. Bopladser fra sen bondestenalder viser derimod en dominans af nøgen by, mens emmer, spelt, dværghvede og enkorn kun udgjorde mindre andele.<ref name="Kr 1988 49">Kristiansen (1988), s. 49</ref> === Bebyggelsen === Med hensyn til bebyggelsen er det endnu begrænset, hvad der kendes af bopladser. Fordelingen af grave, såvel rund- og langdysser som jættestuer, viser, at befolkningen har boet over hele landet, dog er Vestjylland, det indre af Fyn, det sydlige Lolland samt det østlige Sjælland forholdsvis sparsomt forsynet med disse, mens kystområderne, både omkring Limfjorden, Djursland, Østjylland, Fyn, småøerne og Sjælland udviser større koncentrationer.<ref>Jensen (2001), s. 365, 368</ref> Også gravkamre viser en lignende fordeling. Bygderne ligger langs kyster og større søer adskilte af større områder med få spor efter bosættelse.<ref name="JJ 283">Jensen (2001), s. 283</ref> I flere tilfælde kan det påvises, at gravkamre blev placerede på steder, hvor der forinden havde være en bosættelse.<ref name="JJ 284">Jensen (2001), s. 284</ref> De ældste huse, der lignede de levendes boliger, var langhuse på 30 m eller mere inddelte i rum på tværs for de enkelte familier.<ref name="Gl 11"/> De tidligste besættelser synes anlagt relativt isoleret, som regel på øer eller halvøer ud i søer, mere eller mindre beskyttede mod eventuelle angreb fra fastlandet. Beliggenheden kan muligvis også have haft forbindelse med bondestenalderens religion. En boplads ved Barkær på Syddjursland blev anlagt på en holm i Korup sø med en lille landtange som eneste forbindelse til fastlandet omkring søen. Noget tilsvarende gælder bopladsen Stengade på Langeland, der lå på en lille sandet holm. Bebyggelsen på Stengade bestod af to langhuse, idet den ene har afløst den anden i to bebyggelsesfaser. Huset var 33 m langt, orienteret øst-vest og med en indvendig bredde på 3 m.<ref name="Kr 55"/> Det har været foreslået, at langhuse for de døde efterhånden udviklede sig til langdysser.<ref name="Gl 13">Glob (1975), s. 13</ref> Barkærhuset, der formodentlig var et gravanlæg opført på bopladsen, da denne blev forladt, var 85 m langt og 6-7 m bredt.<ref name="Kr 55">Kristiansen (1988), s. 55</ref> Også de tidlige ''bondebebyggelser'' havde midlertidighedens præg: landsbyerne blev anlagt som rydninger i skovene, jorden blev opdyrket i nogle få år ved svedjebrug og efter udpining atter opgivet.<ref>Jensen (1988), s. 113ff</ref> ==== Barkær ==== Blandt de ældste bopladser fra bondestenalderen regnes Barkær på det sydlige Djursland.<ref name="Gl 1975 10">Glob (1975), s. 10</ref> Bopladsen har bestået af to langhuse placerede på en landtange i en sø. Det formodes, at den relativt beskyttede beliggenhed skyldes frygt for ufred med de omgivende jæger-, fisker- og samlersamfund.<ref name="Gl 1975 10"/> Husene havde en længde på omkring 90 meter, men husene er blevet udvidede (forlængede) en og to gange.<ref name="Gl 1975 12">Glob (1975), s. 12</ref> Husene var inddelt i en række rum adskilte af vægge på tværs af længderetningen. Det formodes, at ruminddelingen afspejler et kollektivt landsbysamfund, hvor hver familie har haft deres eget rum.<ref name="Gl 1975 14">Glob (1975), s. 14</ref> Bosættelsen har haft en varighed på formodet 30-40 år.<ref name="Gl 1975 10"/> De døde synes at være blevet begravede i boligerne, og det formodes, at der har været ritualer for at opretholde kontakten med de afdøde forfædre. Da bønderne forlod pladsen, opførte de en kopi af deres langhus som en slags dødehus over de efterladte døde.<ref name="Gl 1975 10"/> ==== Stengade ==== En anden tidlig boplads lå ved Stengade på Langeland.<ref name="Gl 11"/> Også her fandtes to langhuse, hvoraf det sydlige er opførte i to omgange.<ref name="Gl 1975 12"/> Det nordlige hus er imidlertid så smalt, at det formodes ikke at have været anvendt til beboelse.<ref name="Gl 1975 13">Glob (1975), s. 13</ref> Også disse huse er blevet opført på en lille holm. Stengadehuset var 33 meter langt og med en invendig rumbredde på 3 meter. I bygningens vestlige ende er påvist rumadskillelser på tværs. De fundne tragtbægre med rummål på 40-50 liter menes at være anvendt til opbevaring af korn og mel, og kraveflasker formodes anvendt til opbevaring af mælk og andre drikkevarer.<ref name="Kr 1988 55">Kristiansen (1988), s. 55</ref> Blandt redskaberne var mortere til maling af kornet, men desuden fandtes knive og skrabere til behandling af kød og skindforarbejdning.<ref name="Kr 1988 56">Kristiansen (1988), s. 56</ref> ==== Troldebjerg ==== Fra samme tid som Stengade kendes bopladsen Troldebjerg på Langeland. På denne fandtes 25 små huse, formodentlig stolpebyggede og med lerklinede vægge med en nærmest hesteskoformet grundplan.<ref name="Kr 1988 56"/> Det har været foreslået, at der er tale om familiehytter eller at de har været anvendt til korterevarende ophold fx ved arbejde på fjernere marker eller ved bevogtning af husdyr. Sådanne hytter kendes fra nutidige svedjeagerbrugere.<ref name="Kr 1988 57">Kristiansen (1988), s. 57</ref> ==== Limensgård ==== Blandt de mest velbevarede huse hører et fra Limensgård på Bornholm dateret til omkring 3.500 f.Kr. Det er med midtsulekonstruktion og afrundede ender. Det formodes at have haft sadeltag. Intet tyder på en indre rumopdeling og der er ikke spor efter båse.<ref name="Je 2001 286">Jensen (2001), s. 286</ref> === ''Grubekeramisk kultur (3.100-2.900 f.Kr.)'' === Den grubekeramiske kultur har sin oprindelse ved kattegatkysten på den skandinaviske halvø. I takt med, at temperaturen faldt og havniveauet steg, blev det traditionelle landbrug her vanskeligere at fastholde, og der skete derfor en ændring til en blanding af agerbrug samt jagt og fiskeri. Det var en livsform, som var yderst mobil. Fra sit oprindelsesområde bredte kulturen sig til den jyske kattegatkyst, hvor den længe holdt sig adskilt fra agerbrugerne<ref>Kristiansen (1988), s. 75</ref>, men med tiden etableredes forbindelser med disse, og grubekeramikerne blev derved integrerede i agerbrugssamfundene.<ref>Kristiansen (1988), s. 76</ref> === Klima og levevilkår === [[Fil:Nordisk arkeologi. Grovkeramisk tväryxa, hittad som lösfynd i Fristads socken i Västergötland..JPG|thumb|250px|Tværøkse fra Västergötland, tilkommet i den Grubekeramiske tid, anvendtes ofte til træbehandling og bådebyggeri.]] Da Littorinahavet var på sit højeste var forbindelserne med verdenshavet betydeligt bredere og dybere end nu, saltindholdet var også højere. Imidlertid aftog havets stigning medens landhævningen fortsatte. Dette førte til at forbindelserne blev grundere og smallere og at mindre saltvand kom ind i Østersø-bækkenet. En langsom mindskning af saltindholdet blev konsekvensen. Dette overgangsstadium mellem Littorinahavet og den nuværende Østersø plejer man at kalde ''Limneahavet'' efter ferskvandsneglen ''Limnea ovata''. Mens både tragtbægerkulturen og stridsøksekulturen var tilpasset livet på landjorden, skete der midt i yngre stenalder indflytning af folk meden ny livsform tilpasset havet og kysterne. Denne kultur kaldes grubekeramisk kultur. === Befolkningsforhold === Genetiske undersøgelser tyder på, at de grubekeramiske folk overvejende stammer fra samme befolkningsgruppe som skovjægerne og sandsynligvis må forklares som en tilpasning af disses livsform til ændrede klimatiske og andre naturvilkår.<ref>Egfjord et al. (2021)</ref> Svenske DNA-undersøgelser af et antal individer fra henholdsvis den grubekeramiske kultur og tragtbægerkulturen fra Köpingsvik og Resmo på Öland har antydet, at de to kulturer muligvis har uens genetiske befolkningsbaggrunde. De undersøgte individer fra den grubekeramiske kultur havde tillige en lavere frekvens af det gen, som gør det muligt for voksne at kunne drikke mælk sammenlignet med individer tilhørende tragtbægerkulturen.<ref>[http://www.diva-portal.org/su/theses/abstract.xsql?dbid=7479 Linderholm, A. ''Migration in Prehistory : DNA and stable isotope analyses of Swedish skeletal material''. Diss. Stockholms universitet. Stockholm.]</ref> Det er dog endnu ikke klart, i hvilken udstrækning disse undersøgelsesresultater har gyldighed også uden for Öland. === Levevis og livsform === Grubekeramisk kultur betegner en levevis fortrinsvis ved havjagt og fiskeri i tiden omkring 3.100 – 2.900 f.Kr., det vil sige samtidig med, at landbruget var den fremherskende levevis i Danmark. Ved kysterne og de større søer nord for Mälaren i Østsverige opgives landbruget til fordel for en tilværelse hvilende på jagt og indsamling af næring fra havet, og herfra spredes denne mod vest og syd til Sydnorge og Danmark, rundt langs Kattegats kyster.<ref>Burenhult, s. 277</ref> Det er uklart, hvad årsagen eller årsagerne til dette skifte i levevis er, men det formodes at skyldes dels usikkerhed i udbyttet fra landbruget i disse forholdsvis nordlige egne, dels befolkningsvækst<ref>Burenhult, s. 27</ref>, dels fremgang i de fødevaremuligheder, som Østersøen (eller Littorinahavet, som man betegner dette stade i Østersøens udvikling), alt i tilknytning til klimatiske forandringer.<ref name=autogenerated1>Burenhult, s. 108</ref> Baggrunden for spredningen må ses som udtryk for en bedre tilpasning til stedlige levevilkår i kystegne også under de sydligere himmelstrøg blandt andet i Vendsyssel, på Djursland, på Samsø og på Sjælland uanset, at vilkårene for agerbrug her var bedre end i de mellemsvenske egne, som den grubekeramiske kultur udvikledes i. I Danmark synes indsamling af skaldyr at have spillet en betydelig rolle: skaller af blåmuslinger, hjertemuslinger, østers og ulige snegle er tilstede i stor mængde på bopladserne. Af knoglematerialet fra bopladser i Sverige fremgår, at fiskeri og sælfangst har spillet en hovedrolle.<ref>Wincentz, s. 12</ref> Den grubekeramiske kultur var dog ikke et entydigt jæger-samler-samfund, snarere var det tale om en blandet levevis med indslag af sælfangst, jagt, fiskeri og tamdyr, fortrinsvis svin.<ref>Welinder, s. 183</ref> Det er muligt, at man dyrkede afgrøder ved siden af, men i så fald i markant mindre udstrækning end i tragtbægerkulturen.<ref>Segerberg, s. 19</ref> Genetiske analyser tyder på, at man heller ikke har kendt til brug af mælk eller mælkeprodukter.<ref>Malmström et al. (2010)</ref> [[Fil:Nordisk arkeologi. Gropkeramik, boplatsfynd från Grammahagen i Mjällbysocken i Blekinge..JPG|thumb|250px|Grubekeramik, bopladsfund fra Grammahagen i Mjällby sogn, Sölvesborgs kommun, Blekinge.]] Den keramikform, som har givet navn til grubekeramik-kulturen, er i teknologisk henseeende en naturlig udvikling af tragtbægerbøndernes keramiktradition og implicerer på ingen måde et kulturbrud eller indflydelse udefra. Grubekeramik har fået sit navn på grund af de karakteristiske gruber, som lerkarrenes yderside er blevet dekoreret med, med en pind eller lignende. Disse grubers formål er formodenlig at forhindrede de ofte store og grove lerkar i at sprække ved brændingen.<ref>Burenhult 1999: 324</ref> Foruden disse gruber udviser keramikken et stort antal af andre dekorationstræk.<ref name=autogenerated1 /> Keramikken har ofte en spids eller tapformet bund.<ref>Stilborg, s. 71</ref> Ud over selve keramikken og de karakteristiske tungespidser af spån findes egentlig ingen andre genstandstræk som utvetydigt kan tjene som kendetegn for den grubekeramiske kultur, omend kvarts, skiferspidser og muligvis dobbeltæggede flintøkser kan associeres med kulturen.<ref>Segerberg 1999: 19</ref> Den grubekeramiske kultur er overvejende et mellemneolitiskt fænomen, omend nogle mener at kulturen i en vis udstrækning kan påvises både i tidlig- og senneolitikum. === Smykker === Skaller af Østers med boret hul samt rørknogler har været anvendt som smykker.<ref>Wincentz, s. 13</ref> === Bebyggelsen === Egentlige bopladser kendes i Danmark dels fra Limfjordsegnene, dels fra Kainsbakke og Kirial ved det tidligere Kolindsund på Djursland.<ref>Wincentz, s. 11f</ref> ==== Kainsbakke ==== Bopladsen ved Kainsbakke tyder på en levevis, hvor agerbrug på den ene side, jagt og fiskeri på den anden spillede en lige stor rolle.<ref name="KK 1988 82">Kristiansen (1988), s. 82</ref> Det vigtigste jagtvildt var kronhjorten, men endvidere har man jaget urokse, vildsvin og bjørn.<ref name="KK 1988 82"/> Af havdyr har man jaget gråsæl.<ref name="KK 1988 82"/> Endvidere har man fanget havfugle som pibesvane, sangsvane, måge og topskarv. Desuden har man praktiseret et kystnært fiskeri efter torsk, makrel, hornfisk og fjæsing.<ref name="KK 1988 81f">Kristiansen (1988), s. 81f</ref> På bopladsen har været holdt kvæg<ref name="KK 1988 81">Kristiansen (1988), s. 81</ref>, og kød fra jagtvildt og kvæg har formodentlig spillet jævnbyrdige roller i kostsammensætningen.<ref name="KK 1988 82"/> Takket være den alsidige jagt og fiskeriet har befolkningen kunnet brødfødes året rundt.<ref name="KK 1988 82"/> Det formodes, at næsten hele halvøen har dannet grundlag for jagtvirksomheden. === ''Stridsøksekulturen (2.850-2.400 f.Kr.)'' === [[Image:Båtformig skafthålsyxa, Nordisk familjebok.jpg|thumb|200px|Bådøkse fra Närke.]] Enkeltgravskultur (eller stridsøksekultur efter den særegne redskabstype) betegner en levevis, der i Danmark udøvedes mellem 2.850 f.Kr. og 2.400 f.Kr.<ref>Ebbesen (1984), s. 19</ref> og fortrinsvis hvilede på husdyrhold og kornavl. Den er udbredt over store dele af Europa med forskellige egnslige særtræk, men tillige med forskellige udgaver af en særegen såkaldt "stridsøkse" som et fælles træk overalt. I Danmark er den nærmest enerådende i Vestjylland, mens vidnesbyrdene er mere spredte i andre dele af landet, hvor stridsøkser forekommer i jættestuer. I det øvrige Skandinavien kendes den fra Sydnorge og Sydsverige til og med Uppland. Den er en regional variant af den såkaldte Snorekeramiske kultur, som forekommer i Nord- og Centraleuropa i tredje årtusinde f.Kr. C14-dateringer af grave daterer fænomenet til ca 2.950-2.300 f.Kr., men i visse regioner på kontinentet forsvinder den tidligere. Det findes få dateringer fra Sverige; de ældste ligger omkring 2.900-2.800 f.Kr., omtrent samme tid som de danske. Enkeltgravskulturen har utvivlsomt<ref>Klaus Ebbesen har argumenteret for en spredt fremkomst men er overbevisende imødegået af Jørgensen (1985), Kristiansen (1988) og Skak-Nielsen</ref> sin oprindelse i områderne nord for Sortehavet (Krim, Kuban). Herfra lader udbredelsen sig følge fra sted til sted. De ældste vidnedsbyrd om denne kultur stammer fra egnene nord for Sortehavet; herfra bredte den sig mod nord til Fatjanovo og derefter vestpå, dels over Østersøen fra Estland og Finland til den skandinaviske halvø, dels syd om Østersøen til egnene nord for Alperne i vest og med en gren nordpå op over Jyllands vestlige del. Det er bemærkelsesværdigt, at kulturen er væsensforskellig fra den i de berørte områder tidligere udøvede tragtbægerkultur. Såvel gravskik som våben og andre redskaber er så vidt forskellige, at en naturlig videreudvikling fra den ene til den anden ikke kan sandsynliggøres.<ref name=autogeneret1>Kristiansen (1988), s. 77</ref> Desuden er dele af stridsøksekulturens flintøkser grovere end tragtbægerkulturens, hvilket i givet fald ville angive et tilbageskridt i udvikling.<ref>Jørgensen (1985), s. 8</ref> Ligeledes er det påfaldende, at enkeltgravskulturens udøvere også inden for de enkelte egne udviser andre beliggenhedsvalg end de tidligere bosatte udøvere af tragtbægerkulturen. Det er blandt andet godtgjort ved Vroue i Jylland, hvor tragtbægerkulturens udøvere boede ved Sejbæk bæk på Vroue hede og tæt på morænelandskabet, mens stridsøksekulturens udøvere foretak Karup å på heden 1–2 km længere sydpå.<ref>Jørgensen (1985), s. 6f</ref> Genetiske undersøgelser af danske skeletter fra Gjerrild har vist, at indvandrerne var mænd, som stammede fra den såkaldte yamnaya-kultur, der oprindelig fandtes på stepperne nord for Sortehavet, hvorfra udvandringen foregik. Man skelner mellem to varianter: den ene, R1b, forekommer både i yamnaya og i de danske skeletter, den anden, R1a, har en mere østlig udbredelse på steppen mellem Ural og Østersøen samt i dele af Sverige.<ref>Kristiansen og Allentoft (2021), s. 5</ref> Lignende resultater er fundet i Nordtyskland, hvor enkeltgravskulturen kendes som snorekeramisk kultur.<ref>Kristiansen og Allentoft (2021), s. 6</ref> Derimod synes kvinderne at tilhøre den stedlige befolkning og altså indgiftet frivilligt eller ej. Et fund fra Eulau er tolket som en hævnakt for kvinder, der endte hos indvandrerne. Som forklaring på denne særegne form for spredning har været foreslået, at kulturen var mandsdomineret. Derfor måtte ethvert overskud af sønner omsættes i fornyet ekspansion. Yngre mænd er derfor med mellemrum udvandrede til nye områder, hvor de har fundet sig en stedlig ægtefælle. På denne måde spredte kulturen, der måske bragte de indoeuropæiske sprog med sig, sig efterhånden til det meste af Europa.<ref>Kristiansen og Allentoft (2021), s. 7</ref> Et vidnesbyrd om, at stridsøksefolket var fremmed, er, at det ikke udnyttede den gode flint, som tragtbægerkulturen havde udvundet, og omvendt ikke synes at have ladet tragtbægerkulturens udøvere få andel i deres rav, hvilket både taler imod, at de skulle have haft kendskab eller adgang til de gode flintminer, og at de to kulturer fra begyndelsen skulle have været i nær kontakt.<ref name=autogeneret1 /> Det lader sig fastslå, at hvor enkeltgravskulturens fremtrængen i Vestjylland udgør et brud med fortiden, er dens videre spredning til de østlige dele af landet mindre udpræget. Det forklares bedst ved, at der i Vestjylland er tale om en egentlig indvandring (og formodet fordrivelse eller undertvingelse af den hidtidige befolkning), mens der i Østdanmark er tale om et formodentligt fredeligere samkvem mellem de to kulturer.<ref>Jørgensen (1985), s. 6; Kristiansen (1988), s. 77</ref> På tilsvarende vis ses, at fremkomsten af enkeltgrave blandt andet i Skåne ikke udviser et forventet tidsmæssigt spredningsmønster fra syd til nord (eller omvendt) men pletvist over et meget stort område, hvorfor en indvandring her virker mindre sandsynlig;<ref>Ebbesen (2006), s. 28</ref> i stedet synes der være tale om spredt påvirkning. Under sin fremtrængen udvikler enkeltgravskulturen egnslige særtræk: således kendes en type i sin ældste form fortrinsvis fra Nørrejylland, en anden med facetterede former derimod fra Mellemtyskland.<ref>Ebbesen (2006), s. 26f</ref> I forlængelse af enkeltgravskulturens fremtrængen skete der ny skovrydninger i tiden fra 2.800 til 2.300 f.Kr. De tidligste rydninger menes at være sket i Jylland, men efterhånden breder de sig til landets østlige egne. De afspejler, at landbruget var inden i en ekspansionsperiode.<ref name="Kr 1988 78">Kristiansen (1988), s. 78</ref> Særligt i Jylland bredte heder sig.<ref name="Kr 1988 79">Kristiansen (1988), s. 79</ref> I landets østlige egne spillede skoven imidlertid fortsat en så stor rolle, at man kan tale om et skovlandbrug med hovedvægten lagt på husdyrhold.<ref name="Kr 1988 79"/> === Befolkningsforhold === Skeletsporene i enkeltgravene viser, at mændene var omkring 172 cm høje og kvinderne omkring 157 cm høje. Den gennemsnitlige levealder er anslået til 30–40 år. === Levevis og livsform === [[Billede:Nordisk arkeologi. Båtyxa från Tutaryd socken i Småland, bild 3..JPG|thumb|300px|Bådøkse fra Tutaryd sogn i Småland.]] Enkeltgravskulturens livsform er svær at få fuld klarhed over, eftersom velbevarede bopladser ikke kendes i Danmark. Det skyldes nok, at stridsøksefolket var nomader og derfor havde boliger, som let lod sig opstille, nedtage og tage med på de stadige vandringer – og som derfor ikke satte sig dyberegående spor, hvor de var opstillet. Disse folk dyrkede formodentlig kun agerbrug i et beskedent omfang, hvilket såkornsaftryk i keramikken og pollenanalyser viser. Derimod synes det givet, at de havde et betydeligt husdyrhold og formentlig opdrættede heste. Muligvis var fåret nu vigtigere end kvæget, modsat forholdene i den tidligere tragtbægerkultur. Men de var tillige jægere af hjort, rådyr og fugle, hvad grave med velbevaret materiale viser. I sit ældste stadium forekommer i alle snorekeramiske grupper i Europa en type stridsøkse, der ligner den svensk-norske undergruppes ældste øksetype. Senere findes få stridsøkser i de centraleuropæiske områder, men talrige i de nordlige og østlige områder. Stridsøkserne er almindeligvis lavet af stedlige stenarter, oftest grønsten eller diabas. Øksen har et markant svaj i sin længderetning, har en fremtrædende æg og et skafthul på sit bredeste sted. Mens selve stridøksen ved sin tilsynekomst er en nyhed i redskabsudformningen, viser den senere udvikling en afdæmpet forandring: stridsøkser fra undergravstid har træk fra en kano; stridsøkser fra bundgravstid er nærmest symmetriske i længderetning og bredderetning hver for sig og med hullet midt i øksehovedet, hvor det er bredest; stridsøkser fra overgravstid er derimod udtalt asymmetriske i længderetningen, idet skafthullet er flyttet til den ene ende af øksens hoved<ref>Jensen, s. 487</ref>. Stridsøkser er altid medgivet som gravgave i mandsgrave og må derfor anses for den dødes ejendom. De er formentlig ikke anvendt som våben, men har snarere haft symbolsk betydning, eksempelvis som et statussymbol for familieoverhovedet. Ud over stridsøkserne forekommer andre økseformer af flint. Det er tyknakkede økser, kun delvist slebne og fremstillet af danien-flint og om såkaldte flintmejsler, ligeledes kun delvist slebne.<ref>Jensen (2001), s. 489</ref> [[Billede:stridsyxekeramik.jpg|thumb|300px|Stridsøksekeramik fra Skåne.]] Det europæiske navn "snorekeramisk kultur" afspejler den centrale rolle, keramikken har spillet hos disse grupper også i Danmark. I flertallet af gravene, både for mænd og kvinder, forekommer et eller to små skålformede bægre. Skår fra dem genfindes på bopladserne. De repræsenterer en helt ny keramisk tradition med tynde karvægge formet af fingrene: tumning; leret er blandet med chamotte, dvs. knust, brændt ler/keramik. De tidlige kar er fortrinsvis snoreornamenterede, men senere i perioden bliver det almindeligst med et kamstempel, som trykkes ind for at skabe vinkellinjer og vinkelbånd. Noget nyt, der lader til at være kommet med enkelgravskulturen, er de såkaldte mælkeskåle af ler: åbne, fladbundede med ulige høje sider og på ydersiden dekoreret med snore- og zigzag-mønstre.<ref>Jensen, s. 492</ref> === Gravskik === Betegnelsen "enkeltgravskultur" henviser til, at gravformen i Danmark – modsat tidligere fællesgrave i jættestuer – var særskilte grave for enkeltindivider. Graven bestod af en aflang ca. 30 cm fordybning i øst-vestlig retning. Heri anbragtes den døde på siden, med knæene trukket op og ansigtet vendt mod syd. Kvinder lagdes på venstre side med hovedet mod øst og med ravsmykker og en eller flere lerkrukker som gravgods. Mænd lagdes på højre side med hovedet mod vest med krukker og bægre samt den ikoniske stridsøkse i øjenhøjde foran ansigtet som gravgave.<ref>Bibby, s. 161f</ref> Selve gravhøjen var lav, anlagt som en rund høj af en vis størrelse i omfang. Der skelnes mellem undergravstid, bundgravstid og overgravstid:</br> - Undergrave var gravet ned i jorden,</br> - Bundgrave havde bunden lige over jordoverfladen</br> - Overgrave havde bunden et stykke over jordoverfladen.<ref>Jensen, s. 479</ref></br> Ofte er gravene lagt oven i hinanden, men altid således, at den senere gravlæggelse ikke har berørt en tidligere grav.<ref>Bibby, s. 62</ref> Andetsteds er gravene enmands- eller dobbeltgrave, i Sverige udelukkende under flad jord med eller uden stenpakning, men i det øvrige Europa er det almindeligt, at de dækkes af lave høje. Også her ligger den døde i sovestilling med bøjede knæ og på siden. I Sverige er de fleste grave orienteret omtrentligt NS. De døde ligger enten på venstre side med hovedet i nord, eller på højre side med hovedet i syd. På denne måde ligger alle døde med ansigtet mod øst/sydøst. Sandsynligvis var de fleste, som lå med hovedet mod nord, mænd, mens kvinderne havde hovedet mod syd. Afvigelser findes dog især i dobbeltgravene, hvor de to døde, hvad enten de er to mænd eller to kvinder, altid ligger fod mod fod med hovedet i hver sin retning. Gravgaverne er en økse i flint eller en anden bjergart, flintspånekniv, 1–2 keramikkar, en stridsøkse (kun mænd, men ikke alle mænd), ravperler og benperler. Med undtagelse af stridsøksen forekommer de fleste almindelige gravgaver hos både mænd og kvinder, om end i ulige omfang. Nogle af disse grave har en betydelig størrelse. For en kammergrav ved Vroue i Jylland er det beregnet, at der har været medgået over 50.000 græs- eller lyngtørv ved opførelsen.<ref>Jensen (2001), s. 483</ref> Dette kan kun opfattes således, at enkeltpersoner nu har indtaget en anerkendt ledende stilling i samfundet. Dette er nyt i forhold til tragtbægerkulturens fælles grave, hvor alle må have haft samme status. === Bebyggelsen === Der findes ingen bopladser, som med sikkerhed kan knyttes til enkeltgravskulturen. Dette kan hænge samme med deres livsform: stridsøksefolket var nomader og havde derfor boliger, som let lod sig opstille, nedtage og tage med på de stadige vandringer – og som derfor ikke satte sig dyberegående spor, hvor de var opstillet. Disse folk dyrkede formodentlig kun agerbrug i et beskedent omfang, hvilket såkornsaftryk i keramikken og pollenanalyser tyder på. Derimod synes det givet, at de havde et betydeligt husdyrhold og formentlig opdrættede heste. Muligvis var fåret nu vigtigere end kvæget, modsat forholdene i den tidligere tragtbægerkultur. Men de var tillige jægere af hjort, rådyr og fugle, hvad grave med velbevaret materiale viser. ==== Kalvø ==== På Kalvø i Norsminde Fjord er fundet spor tolket som rester efter en boplads fra enkeltgravskulturen.<ref name="KK 1988 83">Kristiansen (1988), s. 83</ref> Der var ingen spor efter afgrødedyrkning.<ref name="KK 1988 83"/> Kvæget, både køer og tyre, er blevet slagtet i en alder af 2-3 år, så kødproduktionen må have været vigtig for livsførelsen.<ref name="KK 1988 83"/> Endvidere har man drevet jagt på kronhjort, sæler og svaner, omend åbenbart kun i et beskedent omfang.<ref name="KK 1988 83"/> === ''Dolktid (2.400-1.800 f.Kr.)'' === [[Fil:Hindsgavl dagger, Funen, Denmark (black backgr).jpg|thumb|150px|Fiskehaledolk fra [[Hindsgavl]].]] De to kulturer, tragtbægerkulturen og stridsøksekulturen, eksisterede i begyndelsen side og side, sikkert adskilt og med ringe eller ingen indbyrdes kontakter. Men over tid skete der en kulturudveksling, hvor agerbrugerne lærte af hyrdefolket og optog dele af dennes kultur og integrerede den i sin egen. Efterhånden videreudvikledes disse kulturforbindelser til en ny kultur kaldet dolktid eller hellekistetid. Dolktid er den sidste arkæologiske periode i bondestenalderen, strækkende sig fra ca. 2.400 f.Kr.-1.800 f.Kr.<ref>Tauber, s.27</ref> Dolktid er kendetegnet ved de karakteristiske stendolke, der findes i flere udgaver. Den mest kendte er den såkaldte "fiskehaledolk". === Klima og levevilkår === Dolktid falder klimatisk i subboreal tid.<ref>Kristiansen, s. 30</ref> Tidligere havde skoven været dominerende, men efterhånden ser det ud til, at skoven blev ryddet over store strækninger. Højskoven blev fældet, og der etableredes store græsningsarealer. I Jylland begyndte heder at brede sig.<ref>Kristiansen, s. 79</ref> Nedbøren i Midt- og Vestjylland bevirkede en delvis udvaskning af næringsstofferne i jorden (podsolering) således, at landbruget måtte tilpasses de nye vilkår med græsningsskov og marker på bakkeøerne.<ref>Kristiansen, s. 83</ref> === Befolkningsforhold === Menneskene var store og høje. Gennemsnitshøjden var vokset med 6-7 cm i forhold til jættestuetid<ref name="Kristiansen s98">Kristiansen, s. 98</ref> og var på omkring 176 cm for mænd og 163 cm for kvinder. Udviklingen må tilskrives bedre ernæring.<ref name="Kristiansen s98" /><ref>Jensen, s. 525 angiver dog gennemsnittet til 171 cm og 161 cm.</ref> === Levevis og livsform === Flinttilhugningsteknikken var meget veludviklet, hvilket afspejles både af stendolke, flintsegl og fladehuggede pilespidser - sidstnævnte med deres fine greb til placering og fastgøring på pilen. Den fine stenhugningsteknik tilskrives til dels konkurrence fra bronzen, som da var på vej fra sydligere himmelstrøg men endnu ikke havde slået igennem i Danmark.<ref>Jensen (2001), s. 520, 538-546</ref> Andre redskaber var tynde, fladehuggede flintblade, kaldet madknive (anvendelsen er usikker).<ref>Jensen (2001), s. 522</ref> Flinten synes til dels at være skaffet fra regulære flintminer. Sådanne blev anlagte i flintrige kridtaflejringer fx på Stevns, Møn og ved Skovbakken nær Aalborg.<ref>Jensen (2001), s. 514</ref> Der synes at være foregået en regulær eksport af flintdolke, flintøkser, skrabere, segl mm. til nordligere egne: Västerbotten, Ångermanland og Jämtland i Sverige, Karmøen i Vestnorge, endog til Finland.<ref name="Jen 523"/> Der var en udbredt brug af keramik, som var dekoreret på forskellig måde: med 9-12 parallelle linjer eller med 2 x 2 vandrette bånd med krydsmønstre adskilte af tilsvarende zig-zag-mønstre eller krydsmønstrede ruder på spids.<ref>Jensen (2001), s. 513</ref> Keramikken bestod af små bægre med svajet profil eller større lerkar med buet form og udad buet ved randen.<ref>Jensen (2001), s. 513f</ref> === Gravskik === Gravskikken kaldes hellekiste (fra "helle" = flad sten).<ref>Schiellerup/Sørensen, s. 7</ref> Kisten bestod af sten, der skabte et begravelseskammer som på toppen var lukket med dæksten. En hellekiste kunne være ca. 3,5 m lang. Den kunne rumme flere begravede.<ref>Schiellerup/Sørensen, s. 10</ref> Hellekisten synes at have været dækket af en lav rund jordhøj, der ved højfoden blev markeret med en kreds af randsten, stenkraver, der dækkede de lavere dele af jordhøjen, samt en slags stolpehegn udenom.<ref>Jensen (2001), s. 530</ref><ref>Schiellerup/Sørensen, s. 8</ref> Hellekisterne er udbredt i hele landet men synes især udbredt på øerne, her under Bornholm, og med en vis tendens til kystegne.<ref>Jensen (2001), s. 531</ref> Denne udbredelse tyder på, at det samfundssyn, som stridsøksefolket havde bragt med sig, nu også er begyndt at vinde frem blandt den ældre hjemmehørende tragtbægerbefolkning. Det var et samfundssyn, hvor enkeltpersoner har opnået en særlig status. Samtidig skete der begravelser med stridsøkser<ref>Jensen (2001), s. 476</ref> og flintdolke i de gamle fællesgrave<ref>Jensen (2001), s. 527f</ref>, så denne udvikling betød ikke, at den gamle fællesskabsfølelse helt forsvandt, men det må antages, at standsbetingede uligheder nu bliver markerede inden for rammerne af de gamle stamme- eller klansamfund. Måske udviklingen har været, at hvor et eventuelt lederskab tidligere var betinget af personlige egenskaber, går det nu over til at blive arveligt. Dermed blev hellekistetid også en overgangsperiode til bronzealderens socialt differentierede samfund, hvor de enkelte personer og familier indtog hver deres særlige roller inden for fællesskabet. === Landbruget === Landbrug var hovednæringsformen. Bønderne holdt hornkvæg, svin, får og ged samt hund (kat og fjerkræ kendes derimod først fra jernalderen eller senere).<ref>Christensen, s. 63</ref> Kornavl var udbredt. Kornet blev høstet med et lille fint fladetilhugget flintsegl.<ref>Jensen (2001), s. 512</ref> Disse segl kunne have varierende form: asymmetrisk halvmåneform, symmetrisk bred halvbueform eller symmetrisk smal halvbueform.<ref name="Jen 523">Jensen (2001), s. 523</ref> Af afgrøder dyrkedes især hvede og i mindre udstrækning spelt og brødhvede, desuden emmer og enkorn.<ref>Kristiansen (1988), s. 92</ref> === Bebyggelsen === De standsmæssige forskelle inden for et stamme- eller klansamfund afspejlede sig også i bebyggelsen: husene bliver nu længere og bredere således, at de får præg af sektionsopdelte haller.<ref>Jensen (2001), s. 511</ref> Det vil i visse tilfælde næppe være urimeligt at tale om boliger for høvdinge. Dermed peger de frem mod bronzealderens store haller. De boliger, der kendes, udviser et ret ensartet billede: husene var midtsulehuse, hvor taget blev båret af en række stolper på langs midt gennem husene.<ref>Jensen (2001), s. 511</ref> Langs ydervæggene var vægstolper med 1,5-2 meters mellemrum.<ref name="Kri 99">Kristiansen, s. 99</ref> Husene synes i almindelighed at være 5-7 m brede. Længden kunne variere meget, fra 20 m til op mod 47 m. Husene havde nedgravede stolper, ingen syldsten og kunne bestå i 20-30 år. I enkelte af husene ses tegn på rumopdeling, men der er ikke tegn på, at man holdt husdyr på stald.<ref name="Kri 99"/> Flere af husene havde beviseligt afrundede endegavle.<ref name="Je 2001 285">Jensen (2001), s. 285</ref> De fleste af husene var orienteret i øst-vestlig retning. Husene bestod af delvist nedgravede stolper og har formodentlig haft lerklinede vægge.<ref name="Je 2001 285"/> Sådanne huse er i Danmark fundet fx i Hemmed plantage på Djursland, ved Øster Nibstrup i Vendsyssel, Nymarksgård ved Stege på Møn og fra Limensgård på Bornholm, desuden Fosie ved Malmø.<ref>Jensen, s. 510f</ref> ==== Limensgård ==== Et fund fra Limensgård på Bornholm har afdækket 11 langhuse fra dolktid. Nogle af husene har stået samtidig, men det er usikkert hvor mange.<ref name="Kri 99"/> Bopladsen Limensgård bestod af huse, der var 16-22 m lange og 7 m brede. Husene var bygget med en række af midtstolper, der holdt taget oppe, såkaldte midtsulehuse.<ref name="Je 2002 21">Jensen (2002), s. 21</ref> Vægstolper stod med 1,5 til 2 meters mellemrum. Der var ikke tegn på, at kvæget blev holdt på stald.<ref name="Kr 1988 99">Kristiansen (1988), s. 99</ref> === <big>Bronzealder</big> === [[Fil:Nordic Bronze Age.png|thumb|Kort over udbredelsen af nordiske bronzealderkultur omkring år 1200 f.Kr.]] Hen imod slutningen af stenalderen begyndte et nyt råstof at optræde i Danmark: metaller, i første omgang kobber, senere legeringen med tin som bronze. Denne udvikling skulle få en lang række følgevirkninger, først og fremmest overgangen fra et overvejende egalitært landbrugssamfund til et socialt differentieret håndværkssamfund med nye og/eller forbedrede samfærdselsmidler, samhandel over store afstande samt ny viden og nye teknikker til materialebehandling. Også kunsten udvikler sig med nye former, både materialemæssigt og dekorativt. Der synes at være indtrådt en åndelig udvikling, hvor tilbedelsen af vandets ånder suppleres med soldyrkelse. Bronzealderen inddeles i to delperioder, ældre og yngre bronzealder, der hver for sig underinddeles i tre delperioder.<ref name="Je 2002 15">Jensen (2002), s. 15</ref> Forud for bronzealderen gik en overgangstid, der undertiden kaldes "kobberalder", fordi de første metalgenstande var lavet af kobber. Både kobber- og bronzegenstande stammede oprindeligt fra Sydøsteuropa, og først efterhånden lærte man støbekunsten i Sydskandinavien. Men overhovedet synes Mellem- og Sydøsteuropa at have været en inspirationskilde for udviklingen i Sydskandinavien.<ref name="Je 2002 53">Jensen (2002), s. 53</ref> Bronzealderen var utvivlsomt en dynamisk tid<ref name="ka 2003 20ff">Kaul (2003), s. 20-27</ref>, hvor nye skikke samt nye genstandstyper kom til, og hvor nye stilarter eller udformninger afløste hinanden. På grundlag af beregninger over bebyggelsens omfang kan det skønnes, at Danmark i bronzealderen havde en befolkning på mellem 220.000 og 330.000 indbyggere. Befolkningen har dog nok været voksende gennem perioden modsvarende en udvidelse af landskab inddraget i omdrift.<ref name="KK 2018 110">Kristiansen (2018), s. 110</ref> === Metalstøbning === Det vides ikke, hvornår kunsten at smelte og støbe metaller opstod. Allerede omkring 5000 f.Kr. begynder spor efter bearbejdning af "frit" det vil sige næsten rent kobber i Europa at fremkomme i Sydøsteuropa (nuværende Bulgarien, Rumænien, Makedonien og Serbien). Dette kobber lod sig bearbejde ved såkaldt koldhamring, det vil sige uden opvarmning, men man opdagede snart, at metallet lader sig hærde i åben ild.<ref name="Je 1988 209">Jensen (1988), s. 209</ref> Omkring 4000 f.Kr. havde man udviklet teknikker til at udsmelte metal af kobbermalm, og der udviklede sig en egentlig kobberminedrift blandt andet i Rudna Glava ved Bor i det nordøstlige Serbien og Aibunar i Bulgarien.<ref name="Je 1988 210">Jensen (1988), s. 210</ref> Denne udvikling må ses i lyset af, at der fandtes store forekomster af næsten rent kobber i et stort område strækkende sig fra Makedonien og Bulgarien til Slovakiet. I det 3. årtusinde f.Kr. indtraf tilsyneladende en vis knaphed at være indtruffet, og dette førte til søgning efter nye råstofområder i Europa, hvorved kendskabet til metalstøbning spredte sig mod vest og nord til Sydtyskland, Frankrig, England og Irland.<ref name="Je 1988 210"/> Den malm, som forekommer i Bøhmen og Mellemtyskland, kaldes fahlerz<ref name="Je 1988 210"/><ref name="Je 2002 37">Jensen (2002), s. 37</ref>, er svovlholdig og rummer arsenik, antimon, nikkel, bly og sølv i et omfang af op til 20%.<ref name="Je 1988 211">Jensen (1988), s. 211</ref> Metalsmeltningen og -støbningen krævede så høje temperaturer, at disse processer kun kunne finde sted ved anvendelse af kul: udvindingen af kobber kræver brænding ved op til 700 °C og for støbning 1083 °C (kobbers smeltepunkt).<ref name="Je 1988 210"/> Det fornødne kul måtte fremstilles som trækul.<ref name="Je 2002 35">Jensen (2002), s. 35</ref> Dette indebar, at store skovområder måtte bruges til brændsel ved behandlingsprocesserne. De første genstande af metal, der nåede Danmark, var økser, spiralringe og andet af kobber, hvilket har givet anledning til udtrykket "kobberalder".<ref name="Ra 1980 9ff"/> Fundfordelingen tyder på, at de er fragtet ved sejlads fra fremstillingsområderne i Sydøsteuropa ad Oder over Østersøen.<ref name="Ra 1980 9ff">Randsborg (1980), s. 9-11</ref> Hvad nordboerne har givet i bytte for metallerne er uklart. Rav er en mulighed<ref name="Je 2002 100, 238ff">Jensen (2002), s. 100, 238-252</ref> og skal være begyndt omkring 1600 f.Kr. og kraftigt tiltaget efter 1200 f.Kr.<ref name="Ka 2014 20">Kaul (2014), s. 20</ref> men er næppe hele forklaringen. Også landbrugsprodukter har været foreslået som byttevare.<ref name="Kr 1988 80">Kristiansen (1988), s. 80</ref> Bronzehandelen fik andre følger: nye genstandstyper som rageknive af bronze dukker op i Sydskandinavien som noget nyt omkring 1400 f.Kr., kort tid efter at lignende rageknive var blevet taget i brug ved Middelhavet.<ref name="Ka 2014 15+">Kaul (2014), s. 15, 18</ref> Kedelvogne<ref name="Je 2002 259ff">Jensen (2002), s. 259-262</ref>, klapstole og tohjulede vogne synes også at være indførte sydfra.<ref name="Ka 2014 22">Kaul (2014), s. 22</ref> Undersøgelser af bælteplader tyder på, at plader fra forskellige egne er blevet fremstillede ved brug af en og samme matrice. Det betyder et af to: enten må bronzesmedene være omrejsende og de har udført deres arbejde rundt om i landet, eller også må der have været en meget omfattende samhandel. Undersøgelser tyder på, at der har eksisteret omkring et dusin regionale værksteder i Danmark og Nordtyskland med hvert sit handelsopland.<ref name="Nø 20016 18ff">Nørgaard (2016), s. 18-22</ref> === Samfærdsel === [[Fil:Model-af-Hjortspringbåden_DO-2304_original.jpg|thumb|Rekonstrueret model af Hjortspringsbådene.]] [[Fil:Bronze Age boats.png|thumb|Helleristninger med skibe fra den nordiske bronzealder.]] Metaludnyttelse fører uundgåeligt til et samfund med mere alsidige samfærdselsforbindelser. Fremstillingen af bronze kræver en blanding af kobber og tin<ref name="Je 2002 11">Jensen (2002), s. 11</ref>, men de to metaller findes ikke samlet, så der måtte finde transport og handel sted.<ref name="Je 2002 11"/> Håndværket krævede særligt kyndige, hvilket førte til fremkomsten af smede. Transporten kunne finde sted ad sejlbare floder<ref name="Je 2002 28f">Jensen (2002), s. 28f</ref> eller på dertil egnede veje i kærrer og vogne. Ikke meget vides om den nordiske søfart. Arkæologiske fund viser fartøjer lavet af store, udhulede stammer både fra ældre og yngre bronzealder, men i yngre bronzealder skete imidlertid en drastisk udvikling, idet en ny type plankebyggede men fortsat sejlløse skibe kendes fra helleristninger, og de minder i udseende med deres karakteristiske "snabler" i stævnene om de krigskanoer fra Hjortspring mose, der tillige kendes fra keltisk jernalder.<ref name="ka 2017 9ff">Kastholm (2017), s. 9-15</ref> Den internationale handel fik andre følger. Først nu optræder kærrer og vogne<ref name="Kr 1988 96">Kristiansen (1988), s. 96</ref><ref name="Je 2002 27">Jensen (2002), s. 27</ref>, der afspejler lignende køretøjer og stridsvogne kendt fra Middelhavsområdet. Disse tidlige køretøjer har haft to hjul sat på hver side af en 3 m lang tveje af eg; det ældste sådanne køretøj i Danmark stammer fra Bølling sø og dateres til 1900 f.Kr.<ref name="Je 2002 27"/> Helleristninger af sådanne hestetrukne vogne kendes blandt andet fra Kivik i Skåne.<ref name="Ka 2014 22"/> Spor under bronzealderhøje viser, at der allerede på daværende tidspunkt eksisterede veje, som regel blot hjulspor.<ref name="Je 2002 26">Jensen (2002), s. 26</ref> I sumpede egne måtte anlægges veje af grene og ris, 3-4 m brede og med grene liggende på tværs af kørselsretningen for at forhindre, at hjulene sank ned. Grenbelægningen kunne være dækket med sand eller grus, som måske har været fastholdt med kantsten eller træ.<ref name="Je 2002 26"/> Rester efter en plankevej af kløvede og tilhuggede egeplanker er fundet i Speghøje mose mellem Herning og Silkeborg, er 3 meter bred og dateret til 1450 f.Kr.<ref name="Je 2002 108">Jensen (2002), s. 108</ref> === Social differentiering === Bronzealderen synes at have hvilet på et slægtskabsorganiseret samfund<ref name="KK 1978 341">Kristiansen (1978), s. 341</ref>, nærmere bestemt et høvdingeledet klan- eller stammesamfund, hvor alle medlemmer indgik i fællesskabet og enhver havde sin faste rolle. Skønt alle således formelt var ligestillede, er der næppe tvivl om, at nogle roller var mere prestigegivende end andre.<ref>Kristiansen (1978), s. 341</ref> Hvor store disse samfunds bygder har været, er usikkert. På grundlag af forholdene i Mellemeuropa har været foreslået arealer med tværmål på mellem 20 og 40 km og adskilt af mere eller mindre ubeboede områder.<ref name="Je 2002 225">Jensen (2002), s. 225</ref> Dette bekræftes af bosættelsernes fordeling, som viser tendens til at samles bestemte steder.<ref name="Je 2002 342f">Jensen (2002), s. 342f</ref> Der er næppe tvivl om, at bronzesmede udviklede sig som et ny specialiseret håndværk<ref name="Je 2002 35"/>, men det er ikke nødvendigvis ene om at være nyt: uldproduktionen var øjensynligt voksende, og væveri kan have udviklet sig som et andet specialiseret håndværk. Også fremstillingen af vogne, hjul og fartøjer kan have udviklet sig til nye specialiserede håndværk, og måske andre. Som følge af metallernes store værdi, måtte disse beskyttes mod frarøvelse, og der udviklede sig en krigerstand hertil. Karakteristisk nok optræder sværd<ref name="Je 2002 212">Jensen (2002), s. 212</ref> og spyd af bronze.<ref name="Je 2002 217">Jensen (2002), s. 217</ref> Sådanne styrker kunne, efter Hjortespringsbådens størrelse og en offernedlæggelse i Thorsbjerg mose at dømme, omfatte 30-40 krigere.<ref name="Je 2002 225f">Jensen (2002), s. 225f</ref> Men handel og fragt har næppe kunnet ske uden en form for indbyrdes aftaler mellem de stedlige stormænd. Disse forandringer måtte således ske under en anerkendt leder, og der udviklede sig derfor et differentieret socialt samfund. At dette også skete, fremgår af at de første metalgenstande ikke var redskaber til daglig brug men snarere smykker, økser og dolke, der øjensynligt bidrog til at markere ejerens sociale status.<ref name="Je 1988 212">Jensen (1988), s. 212</ref> Andre vidnesbyrd om de ændrede sociale forhold er blandt andet klapstole af asketræ, der er fundet i et mindre antal gravhøje, som nøje svarer til afbildninger i det østlige Middelhav: Grækenland, Kreta og Egypten, og som utvivlsomt var et værdighedssymbol.<ref name="Je 1988 252f">Jensen (1988), s. 252f</ref><ref name="Je 2002 178f">Jensen (2002), s. 178f</ref><ref name="Je 2002 266ff">Jensen (2002), s. 266-269</ref><ref name="Pr 1996 5ff">Prangsgaard (1996), s. 5-10</ref> Selve gravformen med gravhøje for enkeltpersoner i særlige stammekister og med gravgaver til dels af bronze, der optræder fra omkring 1600 f.Kr., vidner ligeledes om særlig agtelse<ref name="Je 2002 84ff">Jensen (2002), s. 84-89</ref> og adskiller sig derved både fra begravelser fra tragtbægerkulturen med dens fælles gravkamre i form af jættestuer og fra enkeltgravskulturens hellekister. Muligvis må også forekomsten af store langhuse, af arkæologer betegnede som "haller", ses at afspejle datidens sociale forhold. Man må regne med, at der i løbet af 2. århundrede sker en udskillelse af særligt fremstående slægter, der forestod de internationale handelsforbindelser.<ref name="Je 2002 84, 225">Jensen (2002), s. 84, 225</ref> I sydligere egne ser det ud til, at kvinder har været en del af et system, som bragte nye kosmopolitiske stormandsslægter i indbyrdes slægtsforbindelser.<ref name="Je 2002 101, 225">Jensen (2002), s. 101, 225</ref> Det er muligt, at Egtvedkvinden kan have indgået i en lignende slægtsforbindelse. Endelig kan medicinere og præster have været nye specialiserede leveveje. Det er muligt, at de ledende slægter også indtog en særstilling i forbindelse med tidens åbenbart talrige religiøse ceremonier.<ref name="Je 2002 225">Jensen (2002), s. 225</ref> === Gravskik === [[File:Borum_Eshøj.Jylland.1.JPG|thumb|Borium Eshøj - en gravhøj fra ældre bronzealder.]] Enkeltgravstidens gravskik fortsatte i form af ubrændte lig begravede i trækister i store gravhøje med gravgaver af guld og bronze<ref name="Je 1988 212"/> og denne bredte sig hen over hele det centraleuropæiske område mellem Karpaterne i øst og Rhinen i vest fordelt på to kulturkomplekser, det ene omfattende det sydlige Tyskland, det østlige Frankrig, det sydvestlige Bøhmen og de vestlige dele af Østrig, det andet ved Donausmellemste løb i Tjekkiet, Østrig, Ungarn og med udløbere i Rumænien og Jugoslavien i perioden 1800-1400 f.Kr.<ref name="Je 1988 223">Jensen (1988), s. 223</ref> mens man efter omkring 1400 gik over til at brænde de døde og putte de brændte ben efter de afdøde i urner, som blev begravede på store fælles gravpladser kaldet urnemarker.<ref name="Je 1988 224">Jensen (1988), s. 224</ref> En lignende udvikling skete i de sydlige dele af Skandinavien.<ref name="Je 1988 224"/><ref name="Pr 1996 10">Prangsgaard (1996), s. 10</ref> Det er uklart, hvad årsagen er til denne ændring i gravskik. Det har været foreslået, at ligbrændingen har indgået i forestillinger om genfødelse omtrent på samme måde, som man forestillede sig solens daglige genfødsel og den årlige genfødselsrytme i landskabet.<ref name="Je 2002 234">Jensen (2002), s. 234</ref> Der kan næppe være tvivl om, at begravelsen i gravhøje har været forbeholdt samfundets ledende personer, mens andre antagelig har fået mere beskedne grave. Dette kan udledes af de givne gravgaver, således klapstole, der kun kendes fra et mindre antal gravhøje, og med en fordeling, der (indtil videre) kan understøtte inddelingen i klaner og stammer<ref name="Je 2002 267f">Jensen (2002), s. 267f</ref> Også forekomsten af sværd i højgrave tyder på, at krigerstanden har nydt en høj anseelse. === Beklædning og personlige ejendele === [[Fil:Mens_clothing_Trindhøj.jpg|left|thumb|Trindhøjmandens kappe og kofte.]] [[File:DO-2335-Skrydstruppigen,_hovedet.jpg|thumb|Skrydstruppigen.]] Takket være gode bevaringsforhold i egekister i bronzealderens gravhøje kendes meget til befolkningens beklædning og deres personlige ejendele. For kvindernes vedkommende er det især grave ved Egtved, Skrydstrup og Borum Eshøj, der har givet oplysninger. For mændenes vedkommende er det især grave fra Muldbjerg og Trindhøj, der har givet oplysninger. I Egtved er der tale om en 16-18 år gammel kvinde, omkring 160 cm høj. Hun var begravet i en kort bluse af vævet fåreuld i toskaftet vævning og med trekvart lange ærmer. Den var udskåret af et rektangulært klæde, omkring 60 x 100 cm stort. Blusen er blevet sammensyet på ærmernes underside og på ryggen med en T-formet søm. Halsåbningen var blevet forstærket ved en ombukning og knaphulssting. Blusen er så kort, at hendes mave har kunnet ses, når hun bevægede sig. På underkroppen bar hun et snoreskørt, der var 38 cm højt og nåede hende til knæene. Sådanne snoreskørter var undertiden forsynede med små cylindriske bronzerør, der kan have givet lyd fra sig, når kvinden bevægede sig. Snoreskørtet har formodentlig hvilet på hendes hofter. Midt på livet bar hun et løst bælte med en smykkeplade. I Skrydstrup er der også tale om en 16-18 år gammel kvinde, omkring 170 cm høj. Også hun bar en bluse med trekvart lange ærmer, men på underkroppen bar hun et langt skørt, der kan have nået helt op til armhulerne. Hun har båret en omhyggelig sat frisure med hårnet. [[Fil:Kvindegrav_fra_Egtved_00057.tif|left|thumb|550px|Egtvedpigens dragt.]] I Borup Eshøj er der tale om en ældre kvinde 50-60 år gammel. Også hun bærer en bluse og et langt skørt. Også hun har båret en omhyggelig sat frisure med hårnet.<ref name="Je 2002 196ff">Jensen (2002), s. 196-205</ref> Mændene bar nyreformede kapper vævet af stærkt valket fåreuld. Om livet bar de en kofte. Grundlaget for disse tøjstykker har været et firkantet tøjstykke, omkring 150 cm bredt. Heraf blev først udskåret kappen. De resterende stykker blev anvendt til at lave koften, der blev syet sammen af flere tøjstykker. De fleste af mændene bar runde huer på hovedet. Mændene er blevet begravede med et sværd.<ref name="Je 2002 205ff">Jensen (2002), s. 205-220</ref> Sværdene findes i tre udgaver: med fuldgreb, med grebtunge og med fæste af træ eller lignende. Inddelt efter tidsrum og brug viser svær med fuldgreb næsten ingen spor af brug gennem hele bronzealderen, sværd med grebtunge udviser moderat eller kraftig opskærpning både mellem 1500-1200 f.Kr. og 1200-1000 f.Kr. og sværd med træskæfte moderat skærpning mellem 1500-1200 f.Kr. og kraftig opskærpning 1200-1000 f.Kr. Dette tyder på, at fuldgrebssværdene fortrinsvis var statussymboler mens de to andre typer har været brug til kampe. Dette tyder også på, at bronzealderen var en relativt krigerisk tid. Det er sandsynligt, at det har krævet magt at sikre kontrol over handelen med bronze, råmaterialer og genstande<ref name="KK 1983 18ff">Kristiansen (1983), s. 18-25</ref>, og at der har eksisteret en særlig gruppe af krigere.<ref name="Je 2002 220ff">Jensen (2002), s. 220-227</ref> Et markant træk i bronzealderen er fremkomsten af en række nye personlige ejendele lave af bronze: bælteplader, armringe, halskraver, bæltedåser, smykkeplader til kvinder, sværd med tilhørende sværskede, spyd, nåle og fibler (dragtspænder) til mænd. Men også nye tekstiler dukker op: hårnet, trøjer og skørter til kvinder, huer til mænd. === Dekorationsstilarter === [[File:Bæltepladen fra Langstrup F.I.4766.jpg|thumb|Bælteplade fra Langstrup med spiralstil.]] Dekorativt var bronzegenstande i ældste fase fra 1800-1500 f.Kr. præget af geometriske mønstre som linjer, trekanter, rhomber og buer<ref name="Je 1988 236">Jensen (1988), s. 236</ref>, men omkring 1500 f.Kr. slår en ny stil kaldet spiralstilen igennem<ref name="Je 1988 237">Jensen (1988), s. 237</ref>, og denne varer frem til 1200 f.Kr. hvor en ny plastisk dekorationskunst med vekselvirkning mellem positivt og negativt udviklede sig.<ref name="Je 1988 239">Jensen (1988), s. 239</ref> Den geometriske stil stammer fra Karpaterne og kom sammen med bronzen. Den kunne bestå i parallelle linjer, punktrækker, skraverede trekanter med markerede spidser, timeglasagtige figurer, rhomber, zigzagmønstre, krydsskraverede bånd eller rækker af halvbuer. Disse motivgrupper blev placerede i grupper således på den enkelte genstandes overflade, at der kunne opnås en kontrastvirkning mellem udekorerede og dekorerede flader.<ref name="Je 1988 79">Jensen (1988), s. 79</ref> Spiralstilen optræder første gang omkring 1600 f.Kr. Den stammer formodentlig fra et område omfattende Mähren, Slovakiet, Ungarn og Rumænien<ref name="Je 1988 80">Jensen (1988), s. 80</ref> og genfindes omkring 1500 f.Kr. på tre gravsteler fra Mykene i Grækenland, der viser Faraos forfølgelse af Moses.<ref name="Je 1988 59">Jensen (1988), s. 59</ref> Den genfindes nøje kopieret på nordiske bronzegenstande som pragtøkser fra Diverhøj på Djursland og Gunderupgård i Nordjylland<ref name="Je 1988 77">Jensen (1988), s. 77</ref> samt kvindelige bælteplader<ref name="Je 1988 137">Jensen (1988), s. 137</ref>, hvor spiraldekorationen er fremstillet ved hjælp af en form for stempler eller matricer.<ref name="Je 1988 136">Jensen (1988), s. 136</ref> === Religion === [[Fil:Grevensvaenge Schnabel.jpg|thumb|left|Tegning fra 1779 af Grevensvængetfundet]] [[Fil:Solvogn.jpg|thumb|350px|Solvognen fra Trundholm. Kun denne side af solskiven er forgyldt, bagsiden er mat. Forklaringen på, at solen kun lyser på rejsen fra venstre mod højre er, at set fra Norden bevæger solen sig syd herfor og derfor i denne retning.]] [[Fil:DO-10044-Figurer Grevensvænge.jpg|thumb|left|De to bevarede figurer på Nationalmuseet.]] Det er begrænset, hvad der kendes til datidens religion, men dekorationer på rageknive samt andre billedmotiver tyder på, at det har været en solkult, hvor solens gang om dagen og natten spillede en stor rolle, og hvor fisk, slanger, heste samt om natten både, om dagen måske en vogn øjensynligt optræder som hjælpere for solen i dens daglige bevægelser.<ref name="Ka 1999 20ff">Kaul (1999), s. 20-30</ref> Denne solkult kendes ikke kun i Danmark men også fra Middelhavsområdet.<ref name="Ka 2000 31">Kaul (2000), s. 31</ref> Af andre træk må nævnes brugen af processionsøkser og lurer samt forekomsten af moseofringer.<ref name="Je 2002 89ff">Jensen (2002), s. 89-92</ref> Solkulten således som den kendes fra billeder på rageknive formodes at vise solens tur over himlen om dagen og hjemrejse med skib om natten. Solens rejse begynder om morgenen, når solen fra sin natlige rejse med skib af en fisk hjælpes fra natskibets stævn opad imod et morgenskib. Fisken følger med solen på første del af rejsen med morgenskibet men bliver snart spist af en rovfugl. Solen er endnu på skibet men bliver kort efter hjulpet af tre heste, som derefter trækker solen hen over himlen i dagtimerne. Solen kommer ombord på et nyt skib og får nu hjælp af en slange, som følger skibet om natten på hjemrejsen. Men om morgenen er slangen forsvundet, og en fisk har overtaget rollen som rejsekammerat og hjælper.<ref name="Ka 1999 24ff">Kaul (1999), s. 24-27</ref> Denne rejse formodes også vist i forenklet form som "hjulkors", det vil sige et rundt hjul med et kors i midten, på helleristninger. Personificerede guder findes ikke i denne mytologi.<ref name="Ka 1999 28">Kaul (1999), s. 28</ref> Skib, fisk, fugl og slange forekommer også i Ægyptens solkult.<ref name="Ka 1999 31">Kaul (1999), s. 31</ref> Fund af små figurer fra Grevensvænge tyder på indviklede ceremonier i forbindelse med religionsudøvelsen. Endvidere er fundet processionsøkser, hornede hjelme, lurer og andet, der understøtter dette. Fra Grevensvænge kendes figurer af to mænd med hornede hjelme, der holder hver sin processionsøkse, tre kvinder i kort skørt, der udfører badutspring samt en stående kvinde med håret opsat i en hårdknude.<ref name="Je 2002 477ff">Jensen (2002), s. 477-480</ref> Fra Fårdal kendes en række figurer: hestehoveder, en slange samt en kvinde, der tilbyder die.<ref name="Je 2002 477f">Jensen (2002), s. 477, 481-482</ref> Det er muligt, at disse har indgået i et frugtbarheds- eller vielsesritual, hvor kvinden ofrede sit lange flettede opsatte hår i en mose.<ref name="EL 1976 18ff">Eskildsen og Lomborg (1977), s. 18-26</ref> Afskårede hårfletninger kendes fra flere offerfund.<ref name="Je 2002 392">Jensen (2002), s. 392</ref> At der har eksisteret en frugtbarhedskult understreges også af flere helleristninger.<ref name="Je 2002 319">Jensen (2002), s. 319</ref> Formodede processionsøkser er fundet flere steder i det sydlige Norden<ref name="Je 2002 289ff">Jensen (2002), s. 289-296</ref>, og flere helleristninger viser øksebærende mænd.<ref name="Je 2002 295">Jensen (2002), s. 295</ref> Hornede hjelme kendes blandt andet fra Viksø Mose i Nordsjælland.<ref name="Je 2002 424f">Jensen (2002), s. 424-425</ref> Der vides intet om udøvelsen af de religiøse ceremonier. Ved Sandagergård nær Venslev i Horns Herred i Nordsjælland er fundet spor efter en bygning, der er tolket som et kulthus. Påfaldende for bygningen var flere helleristningssten dekorerede med hænder med udspilede fingre, og visse hellerisninger andre steder viser personer med forstørrede hænder med og uden processionsøkse.<ref name="Je 2002 442ff">Jensen (2002), s. 442-446</ref> Luren optræder først i yngre bronzealder, tiden 1200-700 f.Kr.<ref name="Ka 2015 14">Kaul (2015), s. 14</ref> Lurer blev ikke fremstillet i et stykke men derimod i dele, som blev sammenføjede til en samlet lur. Sådanne lurer kendes fra Sydskandinavien og Nordtyskland.<ref name="Je 2002 459">Jensen (2002), s. 459</ref> === Helleristninger === [[Fil:Kiviksgraven, en av hällarna, Nordisk familjebok.png|thumb|Helleristning fra Kivik, der blandt andet viser en stridsvogn, cirka 1000 f.Kr.]] Et karakteristisk træk i nordisk bronzealder er forekomsten af helleristninger, billeder indskrabede i overfladen på sten og grundfjeld. De menes at afspejle religiøse forestillinger<ref name="Je 2002 80">Jensen (2002), s. 80</ref> og dateres til tiden omkring 1600 f.Kr.<ref name="Je 2002 81">Jensen (2002), s. 81</ref> De forekommer især på grundfjeldet på Madsebakke og ved Hammersholm på Bornholm samt i det nordlige Bohuslen, mens de i resten af Danmark er lavet på løse sten. På den skandinaviske halvø kendes de især fra det sydøstlige Skåne, det østlige Småland, det vestlige Uppland, det østlige Östergötland, det sydlige Østfold, i Jæren og på sydsiden af Trondhjem Fjord.<ref name="Je 2002 311, 321">Jensen (2002), s. 311, 321</ref> Motiverne varierer. I Danmark er den hyppigste forekomst små gruber kaldet skåltegn, der ofte forekommer talrige sammen. Desuden forekommer solkors (en cirkel med et kors i midten, der formodes at vise solens gang over himlen), skibe og fodaftryk. Andre motiver viser mænd og dyr, hvoraf nogle åbenbart er heste, desuden pløjescener med ard trukket af okser. I Kivik ved Simrishamn i det sydøstlige Skåne ses også blandt andet en mand stående på en stridsvogn trukket af heste.<ref name="Je 2002 307, 310ff">Jensen (2002), s. 307, 310-321</ref> I nordligere egne af Skandinavien (Nordnorge) er fundet billeder, der viser jagt og fiskeri<ref name="Je 2002 311">Jensen (2002), s. 311</ref> samt folk på ski.<ref name="AKAT 2002 68">Kriiska og Tvauri (2002), s. 68</ref> === Landbruget === [[Fil:Petroglypgh_Group_Nordic_Bronze_Age_009.svg|thumb|250px|Helleristning med pløjescene fra Tanum.]] Frem til bronzealderen lå hovedvægten i landbruget på husdyrholdet, hvor især får og geder synes at spille en hovedrolle. Agerbruget skete ved opdyrkning af mindre markfelter dyrkede med en ard.<ref name="Kr 1988 46f">Kristiansen (1988), s. 46f</ref> De ældste kendte marksystemer er fundet i forbindelse med bopladser i Bjerre enge i Thy, omfattende 12 marker på 100-300 m² i størrelse, adskilte af våde lavninger af uens størrelse. De er daterede til 1. årtusinde f.Kr. Det er muligt, at agrene var indhegnede for at forhindre kvæg og får at skade dem.<ref name="Je 2002 352">Jensen (2002), s. 352</ref> De var forløbere for de senere såkaldte keltiske agre. De blev pløjede med en ard på kryds og tværs, først med en krogard, senere en bueard.<ref name="Je 2002 353">Jensen (2002), s. 353</ref> På helleristninger ses billeder af pløjning med ard, og ardfurer er fundet på steder, hvor bronzealderens bønder drev landbrug, blandt andet under gravhøje og bopladser.<ref name="Kr 1988 89">Kristiansen (1988), s. 89</ref><ref name="Je 2002 67">Jensen (2002), s. 67</ref> Allerede i bronzealderen er man formodentlig begyndt at gøde agrene med husdyrgødning.<ref name="Je 2002 353"/> I løbet af bronzealderen tiltog befolkningen og dermed også betydningen af kornavlen. I den forbindelse skete en begyndende opstaldning af kvæg for at samle gødning.<ref name="Kr 1988 103f">Kristiansen (1988), s. 103f</ref> Undersøgelser tyder på, at byg udgjorde tre fjerdedele af de dyrkede afgrøder, idet avnklædt byg efterhånden erstattede nøgen byg.<ref name="Ko 2003 25">Koch (2003), s. 25</ref> Dyrkning af emmer gik tilbage, mens spelt, rug, havre og sæddodder tiltog. Muligvis har også hvede og hirse været dyrket i beskedent omfang.<ref name="Je 2002 354">Jensen (2002), s. 354</ref> Fra slutningen af 3. årtusinde kendes krumsegl af flint til høstning, senere blev lignende segl lavet af bronze.<ref name="Kr 1988 89"/> Planter har også kunnet bruges til fremstilling af drikke: byg egner sig til øl<ref name="Ko 2003 23">Koch (2003), s. 23</ref> og i Egtvedpigens grav er fundet en barkspand med rester af en drik brygget af trane- eller tyttebær, emmerhvede og lindehonning.<ref name="Ko 2003 25"/> Husdyrholdet var varieret: heste, kvæg, får, geder og svin forekommer alle, omend af varierende betydning de enkelte steder.<ref name="Kr 1988 85"/> Kvæg udgjorde omkring halvdelen af husdyrholdet, svin omkring en fjerdedel og får og ged tilsammen omkring en fjerdedel, men der kunne være store udsving fra boplads til boplads, således spillede svin en beskeden rolle ved den jyske vestkyst og på vadehavsøerne, hvor får og ged kan have udgjort op til 30-40% af husdyrbestanden.<ref name="Je 2002 355">Jensen (2002), s. 355</ref> Kvæg optræder på helleristninger ofte som trækdyr.<ref name="Kr 1988 88">Kristiansen (1988), s. 88</ref> Det er ligeledes i bronzealderen, at hesten begynder at spille en stadig større rolle, i begyndelsen udgjorde den kun 3-5%, undtagelsesvis 10-15% af husdyrholdet.<ref name="Je 2002 356">Jensen (2002), s. 356</ref> Hesten har været anvendt som spisedyr men også som trækdyr og måske ridedyr.<ref name="Je 2002 356"/> I kystegne har man fanget fisk, således hornfisk, torsk, kuller og flynder, samt indsamlet hjertemusling, blåmusling, østers og strandsnegl<ref name="Je 2002 357">Jensen (2002), s. 357</ref> og jaget delfin, nordhval og kaskelothval samt sæler.<ref name="Je 2002 358">Jensen (2002), s. 358</ref><ref name="Kr 1988 85">Kristiansen (1988), s. 85</ref> Heden havde bredt sig gennem yngre stenalder, og under bronzealderen synes hedens opretholdelse at være fastholdt af nogenlunde uforandret størrelse.<ref name="Od 1981 10">Odgaard (1981), s. 10</ref> Dette er sket ved at afbrænde lyngen med jævne mellemrum og må være sket som en bevidst behandlingsmåde. Lyng er næringsrige for kvæg, får og geder, og lyng egner sig til vinterfoder til husdyrene.<ref name="Od 1981 11">Odgaard (1981), s. 11</ref> I løbet af bronzealderen var denne udvikling så fremskreden, at man kan tale om et vedvarende åbent hedelandskab i Jylland.<ref name="Kr 1988 79"/> I landets østlige dele bevirkede græsning dannelsen af store træfrie kratoverdrev, mens græsningsskovene blev mindre. Omkring år 1.000 f.Kr. var store dele af landskabet vedvarende træløst.<ref name="Kr 1988 80">Kristiansen (1988), s. 80</ref> Bebyggelsen holdt sig i det store og hele til de samme bygder, som havde eksisteret siden begyndelsen af enkeltgravstid med de udvidelser, som skete i dolktid.<ref name="Kr 1988 103">Kristiansen (1988), s. 103</ref> Disse bygder blev dannede ved, at en boplads har krævet 1-2 km² pr. familie. Bopladserne lå i små grupper, mere eller mindre adskilte med dyrkede områder og med tilhørende gravpladser, kun adskilte af fugtige lavninger, søer og åer.<ref name="Je 2002 343f">Jensen (2002), s. 343-344</ref> Man har på Fyn ment at kunne udskille 80 sådanne bygder af noget uens størrelse.<ref name="Je 2002 344">Jensen (2002), s. 344</ref> Særlig bemærkelsesværdig er en stærk fremgang i fåreholdet, og fåreuld synes at have spillet en betydelig rolle i tekstilfremstilling. Hvis får har spillet en større rolle i forbindelse med uldproduktion, kan ændringer i tekstilfremstillingen være en medvirkende forklaring. At uld i bronzealderen har haft en voksende betydning afspejles i form af væve, hvorpå man vævede meterbrede og 4-5 meter lange klædestykker fremstllede af forskellige uldkvaliteter, spindings- og garntyper med brikvævning og broderier.<ref name="Kr 1988 83">Kristiansen (1988), s. 83</ref> Også selve forarbejdningsteknikken udvikledes i yngre bronzealder med skaftvævning og kipervævning, der muliggjorde at fremstille mønstre.<ref name="Kr 1988 85"/> Fårene blev større og har formodentlig været holdt i store flokke bevogtede af vogterdrenge og hyrdehunde.<ref name="Kr 1988 88"/> === Bebyggelsen === [[File:Bronzealderhuset.jpg|thumb|350px|Bronzealderhus i Skrydstrup.]] [[File:Borum_Eshøj_-_reconstruction_of_bronze_age_house.jpg|thumb|350px|Rekonstrueret bronzealderhus fra Borum Eshøj.]] Kendetegnende for tiden omkring 2000 f.Kr. var, at husene blev stadigt større og mere differentierede med hensyn til deres indretning.<ref name="Je 2002 20">Jensen (2002), s. 20</ref> Det største kendte bronzealderhus i Skandinavien lå i Sverige og var 60 m langt og 10 m bredt.<ref name="Je 2002 120">Jensen (2002), s. 120</ref> I ældre bronzealder var det fortsat store langhuse, oprindeligt midtsulehuse, der dominerede bebyggelsen. Nogle af disse synes at have være inddelt i to eller flere rum. I nogle tilfælde tyder det på, at der har været indrettet en lade i bygningernes østende.<ref name="Je 2002 25">Jensen (2002), s. 25</ref> Langhusene var oprindeligt toskibede, men i løbet af bronzealderen skete der en konstruktionsmæssig udvikling til treskibede huse.<ref name="Je 2002 21">Jensen (2002), s. 21</ref> I stedet for en stolpe midt i huset blev der nu placeret to stolper omkring en tredjedel inde i rummet og formodentlig forankrede med en indbyrdes forbindende tværstolpe over midtergangen eller midterrummet.<ref name="Je 2002 110">Jensen (2002), s. 110</ref> Forklaringen på den ændrede konstruktion skal søges i husenes større bredde, der gjorde denne konstruktionsmåde mere velegnet til at understøtte taget, hvis den forbindende tværstolpe tillige udgjorde understøttelse for en lodret stolpe op til tagryggen.<ref name="Je 2002 111">Jensen (2002), s. 111</ref> I første omgang forsøgte man sig med bredere midtsulehuse, 8-9 meter brede<ref name="Je 2002 21"/>, og bredden ændredes ikke senere nævneværdigt (huse kunne blive op til 10 meter brede), men ved at gå over til treskibede konstruktioner kunne tillige opnås en mere hensigtsmæssig arealudnyttelse for en stald med båseskillerum langs siderne.<ref name="Je 2002 115">Jensen (2002), s. 115</ref> Samtidig blev bygningerne opdelte i rum i længderetningen og øjensynligt med uens anvendelsesformål: bolig (spise- og opholdsrum), værksted, stald med plads til et varierende antal af dyr og lade<ref name="Je 2002 117">Jensen (2002), s. 117</ref>, men der kunne være stor variation fra bygning til bygning.<ref name="Je 2002 118">Jensen (2002), s. 118</ref> Endvidere blev husene stadig længere, og flere af husene er blevet karakteriseret som "regulære haller" på 25-50 meters længde.<ref name="Kr 1988 101">Kristiansen (1988), s. 101</ref><ref name="Je 2002 111"/> Det er formodet, at de største af disse huse var beboede af særligt fornemme familier, stormænd eller endda høvdinge<ref name="Je 2002 111"/>, men husene havde varierende størrelse fra 50-70 m² under tag for de mindre til en standardstørrelse på 85-130 m² til store haller på 200-300 m²<ref name="Je 2002 114"/> eller mere.<ref name="Je 2002 118"/> Det er sandsynligt, at tagmaterialet var planten tagrør, som blev skåret med flintflækkeknive.<ref name="Ad 2002 12">adamsen (2002), s. 12</ref> Det antages, at mange boliger har været beregnede for en enkelt eller to familier.<ref name="Je 2002 343">Jensen (2002), s. 343</ref> I tilknytning til nogle huse er fundet cirkulære eller halvcirkulære indelukker, der er blevet tolkede som opbevaringspladser for korn eller hø, eller for gødning.<ref name="Je 2002 114">Jensen (2002), s. 114</ref> Andre steder er fundet spor efter kvæg- og fårefolde.<ref name="Ol 2002 5ff">Olsen (2002), s. 5-10</ref> I flere tilfælde kan der konstateres bopladser beboede over en periode på flere hundrede år men med flytninger af bopladsen over større eller mindre afstande eller med fornyelser med en eller flere generationers mellemrum.<ref name="Je 2002 118">Jensen (2002), s. 118</ref> Ved Bjerre i Nordjylland er påvist formodet 19 bopladser inden for et område på 100 hektar<ref name="Je 2002 112">Jensen (2002), s. 112</ref>, men her som i andre tilfælde hersker der stor usikkerhed om antallet af gårdenheder, der eksisterede på samme tidspunkt.<ref name="Je 2002 112"/> I mange tilfælde bestod bopladserne af en enkelt eller nogle få gårde, som lå mere eller mindre samlet inden for velafgrænsede ressourceområder, som også formodes at have været bestemmende for de tidvise flytninger.<ref name="Je 2002 341">Jensen (2002), s. 341</ref> Den indbyrdes afstand mellem bopladser kunne variere men lå i visse tilfælde på omkring 2,5 km<ref name="Je 2002 342">Jensen (2002), s. 342</ref>, hvilket modsvarer, hvad der også kendes fra middelalderens landsbyer. Den indbyrdes afstand mellem stormandshuse kunne være omkring 12 km.<ref name="Je 2002 107">Jensen (2002), s. 107</ref> Det er muligt, at disse fordelingsmønstre har afspejlet en opdeling i indbyrdes adskilte bygder. I Mellemeuropa (Mähren, Slovakiet, Ungarn og Rumænien) forekom højtliggende, befæstede bopladser med omfattende håndværksvirksomhed omgivne af åbne bopladser og beliggende således, at der var udblik over forbindelsesvejene i det omgående landskab.<ref name="Je 2002 62">Jensen (2002), s. 62</ref> Det er muligvis en lignende ordning uden egentlige befæstninger, der har gjort sig gældende i Sydskandinavien. ==== Limensgård ==== Omkring år 2000 blev Limensgård på Bornholm atter beboet af bønder. På dette tidspunkt, ved overgangen til bronzealderen, blev der fortsat opført midtsulehuse, men disse var nu betydeligt større end 5-600 år tidligere: 25-44 m lange og 8-9 m brede. Tre rækker af stolper understøttede nu taget: en i midten og på hver side en række af støttestolper. Der kendes i alt 16 huse fra denne bopladsfase, men de har ikke alle stået på samme tid. Det formodes, at nogle af dem har været indrettet med en lade eller stald i østenden, men der er ikke fundet spor efter båseskillerum.<ref name="Je 2002 21"/> Husenes formodes at være indrettede med skillevægge i husets længderetning og med afrundet vestende.<ref name="Je 2002 23">Jensen (2002), s. 23</ref> Bebyggelsen dateres til tiden 2100-1700 f.Kr.<ref name="Je 2002 22">Jensen (2002), s. 22</ref> ==== Hemmed og Egehøj ==== En noget yngre boplads kendes fra Hemmed på Djursland. Også denne bestod af et midtsulehus, 43 m langt og ligeledes med afrundet endegavl i vestenden. I begge ender af huset fandtes ildsteder i husets midtakse. Bopladsen dateres til tiden 1700-1500 f.Kr.<ref name="Je 2002 65">Jensen (2002), s. 65</ref> En nærliggende boplads fra samme tid kendes fra Egehøj ca. 1 km borte. Husene, tre ialt, var her mindre: 21 m lange og 6 m brede. Disse huse synes a have været delte omtrent midt i længderetningen. I nogle af dem er fundet spor efter vævning.<ref name="Je 2002 66">Jensen (2002), s. 66</ref> Ved Egehøj dominerede byg som afgrøde men, som noget nyt, optræder spor af brødhvede.<ref name="Kr 1988 92">Kristiansen (1988), s. 92</ref> ==== Resengård ==== Fra Resengård i Salling kendes en boplads ligeledes dateret til tiden 1700-1500 f.Kr. Også her er husene 19-20 m lange og 6 m brede. Af interesse er, at man fandt sport i husets østende efter nøgen byg, brødhvede eller emmer, som formodes at være dyrket på omkringliggende marker.<ref name="Je 2002 66"/> ==== Bjerre ==== Ved Bjerre ved Hanstholm i Thy har man kunnet påvise 19 bopladser, som har eksisteret i en periode på op mod tusind år og hvor de enkelte bopladser formodentlig har afløst hinanden indenfor et område på 100 hektar. En af disse bopladser, dateret til 1.400 f.Kr., bestod af tre langhuse eller gårde af treskibet konstruktion og 18-19 m lange og 6-7 m brede. Husene havde indgang omtrent midt på langsiden. I den vestlige ende af et af husene fandtes et ildsted, og denne er tolket som beboelsesende.<ref name="Je 2002 112">Jensen (2002), s. 112</ref> I et andet af husene synes at have været båseskillerum midt i bygningen. Dette er blevet tolket således, at der var en stald midt i huset og beboelse i begge ender.<ref name="Je 2002 113"/> Husene var af varierende størrelse: nogle dækkede et areal på 2-300 m², andre 85-130 m² og endelig nogle 50-70 m².<ref name="Je 2002 114"/> Uden for husene er fundet spor efter indhegninger, der tolkes som dyrefolde. Af husdyr er fundet spor efter kvæg, geder og får.<ref name="Je 2002 113">Jensen (2002), s. 113</ref> Lignende bopladser kendes fra vestfrisiske områder.<ref name="Je 2002 114">Jensen (2002), s. 114</ref> Nogle indhegninger havde en halvcirkulær eller cirkulær form. De tolkes som opbevaringssteder for hø eller gødning.<ref name="Je 2002 114"/> Af afgrøder dyrkede man emmerhvede og nøgen byg men også avklædt byg, spelt, enkorn og muligvis dværghvede.<ref name="Je 2002 123">Jensen (2002), s. 123</ref> ==== Højgård ==== Ved Højgård ved Gram i Sønderjylland har man fundet en boplads bestående af et større antal langhuse, der dog ikke alle var samtidige. Det største hus var 51 m langt og 8,5 m bredt. Det var inddelt i 4 indvendige rum med skillevægge. Spor efter ildsteder i den vestlige ende tyder på beboelse. Det østligste rum kan have været anvendt som stald.<ref name="Je 2002 117">Jensen (2002), s. 117</ref> Opstaldningen er formodentlig sket for at kunne indsamle gødning fra husdyrene til brug på markerne<ref name="Je 2002 121">Jensen (2002), s. 121</ref>, men samtidig opnåede man andre fordele: dyr på stald har mindre foderbehov<ref name="Je 2002 121"/> og er bedre beskyttede mod ran og rovdyr.<ref name="Je 2002 122">Jensen (2002), s. 122</ref> Også indhegninger har kunnet fremme både gødningssamling og beskyttelse.<ref name="Je 2002 122"/> === <big>Jernalder</big> === Jernalderen tager sin begyndelse samtidig med bøgetid, 500 f.Kr. På dette tidspunkt skete der en klimatisk forværring<ref>Iversen (1967), s. 432</ref>, hvilken markerede overgangen fra subboreal til subatlantisk tid<ref name="JJ 2003 24">Jensen (2003), s. 24</ref>, idet vejret angiveligt blev fugtigere uden, at det med sikkerhed kan siges, om temperaturen faldt, eller om nedbøren voksede<ref name="iv 434">Iversen (1967), s. 434</ref>, men større luftfugtighed har gavnet bøgen på lindens bekostning.<ref name="iv 434"/> Moseundersøgelser i Skotland, Nederlandene og Sverige tyder på, at klima med forøget nedbør var begyndt omkring 800 f.Kr. og kulminerede omkring 500 f.Kr.<ref name="JJ 2003 24"/> Den forøgede nedbør betød alt andet lige en større udvaskning af først kalk og senere også andre næringsstoffer<ref name="iv 442">Iversen (1967), s. 442</ref> med en mere udtalt podsolering til følge. Sandsynligvis skete dette ved, at vejret prægedes af flere lavtryk, og samtidig indtraf forøget blæst<ref name="JJ 2003 24"/>, hvilket forøgede risikoen for muldflugt. Hvor lindeurskoven havde beriget muldjorden med næring, bevirkede bøgen med dens mordannelse, at vilkårene for plantevækst forringes, og samtidig svækkes mulighederne for skovens fornyelse. På lignende måde er hedelyng mordannende, og befordrende for dannelse af ''al'', et vandstandsende udfældningslag.<ref name="iv 443">Iversen (1967), s. 443</ref> Alt sammen bevirker det, at vilkårene for agerdyrkning forringes. Samtidig er forøget kvæghold med deraf følgende forøget græsningstryk ikke en udvej. Når græsningstrykket overskrider en vis grænse, sker der forringelse af græsproduktionen. Og en formindsket vegetationstæthed fremmer ligeledes jordens udvaskning og forringer dermed dens egnethed til agerdyrkning.<ref name="iv 442"/> En mulighed for at lette dette pres er at sætte husdyrene på stald og inddrage nye foderressourcer. Som medvirkende årsag til vegetationens forandring må peges på datidens landbrug.<ref name="iv 435">Iversen (1967), s. 435</ref> Under de ændrede vilkår voksede behovet for at lade større områder indgå i omdriftsarealet. Skoven trængtes tilbage, agerjord og græsningsoverdrev voksede i omfang<ref name="iv 436">Iversen (1967), s. 436</ref>, og høslet-enge opstod.<ref name="iv 437">Iversen (1967), s. 437</ref> Også lynghede tiltog i omfang, sikkert som led i en ændret landbrugsdrift.<ref name="iv 444">Iversen (1967), s. 444</ref> Men selv et forøget omdriftsareal er ikke nødvendigvis nok. Presset kan blive så hårdt, og flytningerne af agrene så omfattende, at selve landsbyen må flytte. Samtidig er udviklingen befordrende for flere men mindre bebyggelser, landsbyer bestående af kun nogle få familiegårde. Ændringerne i forholdet mellem land og hav var af mindre betydning. I landets nordøstlige dele skete en fortsat, omend beskeden landhævning, og samtidig skete en formindskelse af Østersøens saltholdighed, hvorved arter som ''Limnæa'', der trives i brakvand, kunne trænge ind.<ref name="iv 445">Iversen (1967), s. 445</ref> Jernalderen synes, både i Danmark, i resten af Norden og i Mellemeuropa at have været en tid med voldsom befolkningsvækst<ref name="iv 438">Iversen (1967), s. 438</ref> og muligvis ud over, hvad den daværende samfundsindretning kunne bære. Når en sådan befolkningsvækst indtræffer, kan der ske en af fire ting:<br/> - nye områder bliver inddraget til landbrugsmæssig opdyrkning. Sker dette, er der en potentiel mulighed for grænsekonflikter med nabosamfund, det være sig lokalt eller regionalt (på stammeniveau). Dette kan føre til indførelse af grænsemarkering, der kan tage form af ''folkevolde'' og oprettelse af et mere eller mindre fast grænseværn, en ''hird''.<br/> - fødevareproduktionen omlægges til at give et større udbytte, måske et større fødevareoverskud. Dette overskud kan enten sælges eller byttes mod varer, eller det kan anvendes til at brødføde specialiserede håndværkere, hvis varer kan sælges. Udfaldet er under alle omstændigheder mere ''samhandel'' med omverdenen (hvilket afspejler sig i forekomsten af fremmede genstande), mulighed for dannelse af ''politiske alliancer'' og for ''ægteskaber'' over folkelige grænser. En sådan udvikling kan/vil også føre til dannelse af et hierarki, hvor lederen af disse forbindelser opnår en højere status.<br/> - en del af befolkningen ''udvandrer'' og danner nye kolonier i folketomme egne (fx Færøerne, Island, Grønland) eller i områder med bedre plads. Sker dette, kan koloniseringen afspejle sig i ''stednavne''. I nogle tilfælde kan udvandringen ende i konflikt med den stedlige befolkning, men sådanne mulige konflikter vil i reglen have ingen eller ringe betydning for hjemegnen. Hvis koloniseringen er fredelig, kan den imidlertid bevirke dannelsen af kontakter mellem udvandrernes hjemegne og koloniseringsområdet.<br/> - befolkningsoverskuddet kan blive omsat i erobringskrig med henblik på at underlægge sig andre områder, tvinge dem til at betale tribut (skatter, afgifter) og/eller for at skaffe slaver. Dette forudsætter dannelsen af en fast organiseret hær (hird) med hierarki og finansiering af dens våben og opretholdelse. En sådan militær organisering kan ske både i de områder, hvor angriberne er hjemmehørende, og i de(t) område(r) der angribes som en reaktion på angreb. Sidstnævnte steder kan forsvaret afspejle sig i dannelsen af ''folkeborge'' og ''folkevolde med vagtborge'' samt, da en del af denne virksomhed kan ske ad søvejen, føre til bygning af ''krigsfartøjer'', oprettelse af ''snekkehavne'' og etablering af ''pælespærringer''. Organisering af angreb og forsvar kan også finde udtryk i politiske alliancer med andre stammer (stammeforbund) for derved at styrke den samlede militære evne. Derved forøges tendensen til rangordning. Sådanne krigshandlinger kan afspejle sig i slagmarker og i ''krigsbytteofringer'' udført af de vindende styrker, det være sig angribere eller forsvarere, enten nær stedet hvor slaget fandt sted eller efter deres hjemkomst. Det må formodes, at konflikterne kan have en tendens til eskalering over tid således, at midlertidige tiltag efterhånden også får et mere permanent præg. Samtidige forskelle i forekomsten af sådanne forhold afspejler med andre ord samtidige forskelle i levevilkårene de enkelte steder, fx forskelle mellem Jylland og øerne. Stort set gennem hele jernalderen kan forskellige af disse træk konstateres i Danmark og omgivende områder, og de afspejler således de foranderlige politiske og sociale vilkår for bebyggelsen.<ref>Denne model med flere mulige udfald skal ses i modsætning til Lotte Hedeager: ''Danmarks Jernalder. Mellem stamme og stat''; Aarhus Universitetsforlag, Esbjerg 1992; {{ISBN|87-7288-291-3}}, hvor udfaldet: den lagdelte stat, er givet på forhånd og det eneste, det drejer sig om bliver at udfylde med vidnesbyrd om sociale forskelle suppleret med mere eller mindre plausible forklaringer og så iøvrigt argumentere for "den indre logik" (s. 202) som forklaring på udviklingen. Efter min mening er denne forklaring alt for unuanceret, først og fremmest fordi forskellen mellem Jylland på den ene side og øerne på den anden ikke forklares tilfredsstillende, således er det direkte forkert, når det s. 193 siges, at angrebene mod Jylland skulle være udgået fra Sjælland, idet de ofrede våben påviseligt stammer fra henholdsvis Nordtyskland, Sydnorge og Mälarområdet, men også fordi fx teutoners og kimbreres, senere anglernes og jydernes udvandring ikke inddrages og forklares. Med andre ord er hendes opfattelse alt for unuanceret og de forskellige træk bruges alene til ukritisk at understøtte det bagved liggende paradigme.</ref> Overgangen fra bronze til jern synes at være sket hurtigt, omend spredning af jernets anvendelse øjensynligt tog tid. Denne overgang skete i hele Europa på samme tid<ref>Levinsen (1982-83), s. 154</ref>, og dette kan være medvirkende til at forklare, hvorfor brugen af bronze faldt så hurtigt i Norden: forsyningerne med bronze måtte ske sydfra, og hvis denne ophørte med at være i brug i Mellemeuropa, kunne den heller ikke længere indføres til Sydskandinavien. Jerngenstande begyndte at optræde almindeligt i grave allerede i ældste del af jernalderen<ref>Levinsen (1982-83), s. 155</ref>, og ligeledes skete jernudvinding og forarbejdning lokalt allerede fra ældste jernalder.<ref>Levinsen (1982-83), s. 161</ref> Det viste sig imidlertid, at den nordeuropæiske myremalm er meget fosforholdig, og fosforet går over i jernet og forhindrer at det kan optage det kulstof, der er nødvendigt for, at det kan hærdes til stål.<ref>Levinsen (1982-83), s. 161</ref> Dette kan forklare, hvorfor jernet i begyndelsen kun opnåede begrænset brug<ref>Levinsen (1982-83), s. 156</ref>, og hvorfor fx våben blev importerede sydfra. === ''Ældre Keltisk jernalder (500 f.Kr. - 200 f.Kr.)'' === [[Fil:Pre-roman iron age (map).PNG|right|200px|thumb|Keltisk jernalder i Nordeuropa (5. – 1. århundrede f.Kr.); røde områder markerer den Nordiske gruppe, magenta markerer Jastorfkulturen]] Keltisk jernalder har navn efter kelterne, en kultur udviklet i Mellemeuropa mellem 800-600 f.Kr. Den keltiske kultur har sit udspring i Hallstat-kulturen i Østrig. Her havde i bronzealderen udviklet sig et handelsknudepunkt for handel med kobber og tin samt salt udvundet på stedet. Frem til 8. århundrede f.Kr. skete ingen synlig social udvikling, men fra denne tid begyndte kelterne fra egnene nord for Alperne at opføre befæstede bebyggelser på bjergtoppe som Heuneburg<ref>James (1994), s. 28</ref>, og på samme tid optræder en gravkultur for eliten, hvor de døde begraves med vogne, fx i Hochdorf.<ref>James (1994), s. 26-27</ref> Omkring år 600 f.Kr. oprettede grækerne handelskolonien Massalia (Marseilles), og herfra udvikledes handelsforbindelser nord over via Rhõne til Mellemeuropa.<ref>James (1994), s. 21</ref> Nye handelsforbindelser og social udvikling i Mellemeuropa er således samtidige. Fra et oprindeligt kerneområde spredte keltisk kultur sig, og folkevandringer skete blandt andet mod syd (Podalen) og sydøst (Grækenland og Lilleasien).<ref>James (1994), s. 29-30</ref> I det nordlige Niedersachsen og Slesvig-Holsten udviklede bronzealderens urnegravskultur sig efterhånden til den såkaldte Jasdorf-kultur under indflydelse fra den sydligere Hallstatt-kultur, og i denne form bredte den sig til Mecklenburg, Vorpommern og Brandenburg samt nordpå op i det sydlige Nørrejylland. Det er muligt, at den keltiske indflydelse til dels skyldtes indvandring fra syd. Vor viden om ældre keltisk jernalder længere mod nord, i Skandinavien, er begrænset. Det ser ud til, at landbruget her var dominerende og at forbindelser udad til i begyndelsen har været begrænsede. I Vendsyssel kan der have udviklet sig handelsforbindelser og alliancer med det vestlige Mellemsverige.<ref>Martens (2014), s. 254</ref> De få spor i resten af Jylland tyder snarest på ufredelige forbindelser: et krigsoffer og forsvarsanlæg. Det forhold, at landsbyen Borremose fra 4. århundrede f.Kr. til 2. århundrede f.Kr. lå som en befæstet boplads omgivet af mose og med en enkelt adgangsvej fra sydøst taler for, at der allerede på dette tidspunkt har været uroligt nok til at søge en sådan beskyttelse.<ref>Martens (2010), s. 186</ref> === Angreb udefra === Allerede i keltisk jernalder har vi vidnesbyrd om uroligheder. Midt i keltisk jernalder, i 4. århundrede f.Kr., indtraf et slag ved Hjortspring på Als i Sønderjylland. 3-4 krigskanoer, hver bemandet med nogle og tyve krigere, det vil sige samlet mindst 80 mand, nåede Als og gik i land. Disse krigere var udstyret med spyd eller lanse og et træskjold, nogle med sværd samt kastesten og formodentlig slynger. De ledende synes at have båret ringbrynjer.<ref name="JJ 67">Jensen (2003), s. 67</ref> Invasionshæren blev imidlertid nedkæmpet og en del nåede formodentlig at flygte. Mindst en båd blev tilbage og sammen med erobrede våben, der blev ødelagte, blev den øjensynligt ofret i Hjortspring Mose, der lå ca. 2 km inde i land. Angriberne stammede formodentlig fra egnene ved nedre del af Elben.<ref name="JJ 2003 70">Jensen (2003), s. 70</ref> Et andet vidnesbyrd om urolige tider er forekomsten af befæstede landsbyer som Borremose<ref name="JJ 32ff">Jensen (2003), s. 32-34</ref> og Lyngsmose.<ref name="JJ 129f">Jensen (2003), s. 129-130</ref> Også ved Grøntoft findes spor efter et forsvarsanlæg i form af en "palisade" men ikke omkring den enkelte landsby.<ref name="JJ 94ff">Jensen (2003), s. 94-98</ref> Også ved Sarup på Fyn findes en forsvarsvold.<ref name="JJ (2003) 31f">Jensen (2003), s. 31-32</ref> Endnu et bevis på de urolige tider findes i form af såkaldte "hulbælter", der var 3-4 meter brede områder med huller, hvori der var stukket små, spidse træpæle, som det gjorde ondt at træde på, og som derfor kan have tjent forsvarsformål.<ref name="SB (2018) 220">Boddum og Terkildsen (2018), s. 220</ref> Lignende anlæg er kendt fra Gallien, hvor de er beskrevet af Cæsar i hans historie om Gallerkrigene.<ref name="JJ 2003 97">Jensen (2003), s. 97</ref> I Danmark findes de dels som langstrakte anlæg, dels som led i forsvaret omkring bopladser, blandt andet omkring bopladsen Lyngsmose.<ref name="ER 8"/> Flere af disse hulbælte-anlæg ligger påfaldende nærmest "på linje" tværs over Jylland dels fra nordsiden af Ringkøbing Fjord mod sydøst til Vejle Fjord, dels mod nordøst i retning mod Randers Fjord. Derved "opdeler" de halvøen i et østjysk, et sydvestjysk, et norvestjysk samt delvis et nordjysk delområde. Tætheden af sådanne anlæg synes størst i det vestlige Jylland (med Grøntoft, Skraldhede, Brændgaards Hede, Lystbækgård), så måske det var det mest udsatte område.<ref name="JM (2020) 62">Martens (2020), s. 62</ref> Der gives ingen umiddelbar forklaring på behovet for sådanne forsvarsanlæg, men under hensyn til udviklingen i romersk jernalder kan det ikke udelukkes, at de skulle beskytte mod angreb fx for at skaffe slaver, der kunne sælges mod syd.<ref name="JJ (2003) 107ff">Jensen (2003), s. 107, 113, 600 note 22</ref> En anden mulighed er, at de ganske enkelt har tjent som markeringer af landsbyers og bygders grænser omtrent på samme måde, som man i nyere tid har anvendt "rulleriste" for at holde dyr inde bag indhegninger på steder, hvor der var åbninger.<ref name="EM (2011) 220">Eriksen og Mauritsen (2011), s. 168</ref> Måske man har tilpasset et anlæg, der oprindeligt blev udviklet til et formål, til også at kunne bruges til et andet formål. Det er værd at tilføje, at den mulige inddeling af Jylland i delområder har mange ligheder med den, som senere, i romersk jernalder, findes beskrevet som en inddeling af Jylland i stammeområder i de romerske beskrivelser af halvøen. Skønt det ikke er noget endeligt bevis, må det være rimeligt at stille spørgsmålet, om denne inddeling af halvøen i stammeområder har sin oprindelse allerede i keltisk jernalder. Fraset et enkelt anlæg på Lolland synes hulbælter fraværende både på Fyn og på Sjælland. Det må rejse spørgsmålet om årsagen til denne forskel på den jyske halvø og de østlige øer. Hvis Jyllands inddeling i stammeområder har sin oprindelse i keltisk jernalder, så er det en mulig forklaring. Udviklingen kan være fremmet af, at Jylland har fungeret som et sted, hvorfra man sydpå hentede slaver, måske netop fordi halvøens befolkning var splittet i stammer og fordi den var svækket ved udvandring. Modsat synes befolkningen på øerne, der i Tacitus' fremstilling fremstår som beskyttede af havet og uden indre splittelse, at have haft mindre behov for forsvarsanlæg på denne tid.<ref name="JM (2020) 64">Martens (2020), s. 64</ref> Skønt skildringen er senere og kan afspejle romerske fordomme, forhindrer dette ikke, at der kan ligge faktiske forhold bag, som også havde gyldighed i keltisk jernalder. Sjælland udviser et ganske andet billede: her er ingen spor af krig eller befæstning<ref name="JC (2011) 93ff">Christensen (2011), s. 93-99</ref><ref name="JM (2011) 147ff">Martens (2011), s. 147-174</ref>, i keltisk jernalder er ingen tegn på udvandring, dårligt nok spor efter forbindelser med udlandet<ref name="AMK 11">Kristiansen og Jensen (2005), s. 11</ref>, sådanne dukker først op i romersk jernalder. Da dyrkningsmåde (og jernudvinding) foregik begge steder på samme måde, må forklaringen ligge i landskabets evne til at brødføde en voksende befolkning. For Jyllands vedkommende må de magre sandjorder have nået en sådan grænse tidligt, hvilket har udløst behov for territoriemarkering, forsvarsanlæg og social lagdeling. Omvendt på Sjælland nåede man aldrig grænsen i keltisk jernalder, så befolkningen voksede, og selv om der måske har været en svag social lagdeling, nåede den aldrig særlig vidt på denne tid, lige som udvandring og udenlandske forbindelser synes at have holdt sig på et minimum. Det har over tid skabt en større og mere homogen befolkning end i Jylland. Helt udelukke, at også beliggenheden i forhold til romerrigets fremstød i Gallien og Germanien har spillet ind, kan man vel ikke, og sigende nok er det først i begyndelsen af romersk jernalder, at en romersk ekspedition nåede de danske egne, men kun Jylland, Fyn og Lolland-Falster, derimod tilsyneladende ikke Sjælland.<ref name="TG (2011) 102">Grane (2011), s. 102</ref> Under alle omstændigheder fortsatte forskellen mellem Jylland og Østdanmark ind i romersk jernalder, dog med den klare forskel, at der i romersk jernalder tegner sig et billede af et østdansk magtcentrum på Stevns omgivet af "udposter" af stærkt bevæbnet militær. Hvis Tacitus' skildring ikke havde gyldighed for keltisk jernalder, så havde den det tydeligt i romersk jernalder, og forudsætningerne herfor må være skabt allerede i keltisk jernalder.<ref name="ULH 1995 243ff>"Hansen (1995), s. 243-246</ref><ref name="ULH 1995 385ff>"Hansen (1995), s. 385-416</ref> === Jernudvinding === Fra Mellemeuropa, hvor kelterne bredte sig, kendes vogngrave for en elite<ref name="JJ 13">Jensen (2003), s. 13</ref>, og fra samme område skete i 4. og 3. århundrede f.Kr. angreb mod middelhavsegnene.<ref name="JJ 15">Jensen (2003), s. 15</ref> Og i samme områder udviklede sig flere jernudvindingssteder.<ref name="JJ 47">Jensen (2003), s. 47</ref> Måske har der været en lignende udvikling mod nord<ref name="JJ 128">Jensen (2003), s. 128</ref> hvor især Vestjylland bød på udvindingsmuligheder for jern.<ref name="JJ 48">Jensen (2003), s. 48</ref> Men også på Sjælland fandtes gode muligheder for jernudvinding, og her kan den påvises allerede i keltisk jernalder, mens den først er påvist i Vestjylland i yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder.<ref name="ABM 117ff">Matthissen (2011), s. 117-123</ref><ref name="HL 139ff">Lyngstrøm (2011), s. 139-145</ref><ref>Når Lotte Hedeager (1992), s. 201 antager, at der blev kæmpet om myremalmen, og at dette var et led i den sociale rangordning i Jylland, så finder dette ingen støtte i de sjællandske forhold. Specielt for Vestjyllands vedkommende er påvist, at de landsbyer, hvor jernudvinding fandt sted, ikke havde forsvarsværker, jvf. Voss (2011) s. 22, og således ikke behov for særlig beskyttelse.</ref> Jern kunne udvindes af myremalm fra moser.<ref name="HL 139">Lyngstrøm (2011), s. 139</ref> Udvindingsprocessen forudsatte brændingsovne og trækul, og den skabte store mængder af slagger, men da først befolkningen i Danmark havde lært sig metoden og fundet ud af hvor, de kunne få råstof til produktionen, synes denne at have bredt sig til hele landet men være samlet i bestemte områder, hvor vilkårene for udvinding af myremalm var særligt fordelagtige. Det er uklart, i hvilket omfang råstofudvinding kun skete til eget brug, og i hvilken udstrækning jernet blev forhandlet med andre. Men det er konstateret, at fx en kniv fundet på Langeland sandsynligvis er fremstillet af jern fra Sjælland<ref name="HL 144">Lyngstrøm (2011), s. 144</ref>, så om ikke andet må færdigvarer af jern være formidlet mellem forskellige egne af landet. === Befolkningsforhold === Omlægningen fra et samfund baseret på indført bronze til et samfund baseret på jern, der kunne udvindes lokalt eller regionalt, må også have medført sociale forandringer: de, som tidligere havde kontrolleret bronzehandelen, må have fået svækket deres position, mens andre med erfaring i jernudvinding og -forarbejdning omvendt må have fået en større betydning. Også krigerstandens stilling må være forandret, måske midlertidigt svækket da behovet for deres beskyttelse af den hidtil så dyrbare bronze ikke længere var tilstede. Det er muligt, at nogle krigere forandrede deres levevej i mere fredelig retning som bønder (der dog kunne forsvare sig selv ved behov), mens andre slog sig på røveri og slavehandel (hvilket offerfundet i Hjortspring måske afspejler). For andre samfundsgrupper var forandringen af mindre betydning: vævere, pottemagere og andre kunne fortsætte deres levevej uden nævneværdige forandringer. Det er muligt, at det - i hvert fald midlertidigt - kan have bevirket en vis social udjævning. Måske er det dette, der blandt andet afspejles i den drastiske forandring i bebyggelsen: bronzealderens store haller forsvandt og blev afløst af mindre langhuse, tydeligvis kun beregnede for en familie og med bosættelse i den ene ende og stald for husdyr i den anden.<ref name="KK 1978 340">Kristiansen (1978), s. 340</ref> Der synes at være sket en overgang fra fælleseje til familiebaseret eje, hvor ejendomsretten til jorden blev fikseret.<ref name="KK 1978 340"/> Også husdyrholdet blev privat og kom til udtryk i antallet af dyr, der var plads til i stalden.<ref name="KK 1978 340"/> Dermed åbnedes vejen til en samfund med uens formue- og ejerforhold. Også gravskikken tyder på en umiddelbar egalisering af samfundet: alle blev nu begravede i samme slags tuegrave, og gravgaverne var ensartede og ret beskedne. Det er sandsynligt, at befolkningen var i vækst, og at det er dette, der afspejler sig i en omlægning af landbruget fra spredte marker til de indhegnede såkaldte "keltiske agre": den dyrkbare jord var nu blevet så betydningsfuld, at en indhegning og dermed markering af ejerskab til jorden og beskyttelse af afgrøderne mod ødelæggelse blev af betydning. === Gravpladser === Kendetegnende for keltisk jernalder er i Jylland forekomsten af store, samlede tuegravpladser. De tæller flere hundrede grave, og deres brugstid har strakt sig over flere hundrede år<ref name="JJ 56"/>; først i sidste århundrede f.Kr. sker der et opbrud. Dette tyder på stor stabilitet i datidens samfund. Tuegravene består af urner til opbevaring af den dødes brændte ben, og hver urne har været omgivet af en ringgrøft med to eller flere afbrydelser samt en krans af enten sten eller træpæle.<ref name="JJ (2003) 58">Jensen (2003), s. 58</ref> Hvad formålet med disse har været, vides ikke, men det formodes, at de kan have at gøre med gravritualet. Sådanne tuegravpladser kendes fra Grøntoft<ref name="JJ 56">Jensen (2003), s. 56</ref>, Årupgård<ref name="JJ 56ff">Jensen (2003), s. 56-59</ref>, Årre<ref name="JJ 60f">Jensen (2003), s. 60-61</ref> og Uldal<ref name="JJ 61f">Jensen (2003), s. 61-62</ref>, alle i Jylland. === Landbruget === [[Fil:Denmark-reconstructed iron age house.jpg|thumb|350px|Et rekonstrueret jernalderhus i ''Jernalderlandsbyen'' i Odense.]] [[Fil:Aeldre_jernalderhus.png|thumb|350px|Hus fra overgangen mellem bronzealderen og ældre førromersk jernalder. Bemærk bolig med ildsted i vestenden, stald med båse i østenden.]] Ved overgangen til keltisk jernalder skete en kraftig omlægning af agerbruget: jorden inddeles nu i keltiske agre, der kan være dyrkede ved en form for græsmarksbrug med 4-5 års afgrøder efterfulgt af tilsvarende lange hvileperioder.<ref name="GJ 1981 143">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 143</ref> På samme tid og i samme forbindelse afløses de tidligere store haller af små langhuse med bolig i den ene ende og stald i den anden.<ref name="Ha 1988 151">Hedeager (1988), s. 151</ref> Der er øjensynligt tale om et skifte i retning af et individuelt agerbrug, hvor de enkelte bønder i højere grad bliver ansvarlige for egne dyrkningsområder. Over tid skete der en social inddeling, hvor især en høvdinggård begynder at udskille sig i størrelse fra andre gårde.<ref name="Ha 1988 179">Hedeager (1988), s. 179</ref> Fremkomsten af disse digevoldingsagre tilskrives en befolkningsforøgelse, hvorved presset på jorden forøges. Det betyder, at agerdyrkningen intensiveres ved en oftere og fastere rotation mellem afgrøde og brak. Digevoldingsagrene formodes således dyrkede efter en mere eller mindre fast rotation.<ref name="GJ 143">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 143</ref> Af afgrøder spillede byg og hvede en hovedrolle.<ref name="Ha 1988 159"/> I Jylland kan de keltiske agre dække arealer på op til 100 hektar.<ref name="He 155"/> Disse store agerfelter hører op ud mod ådale, hvor omfattende enge har givet adgang til velegnede græsningsområder. Dette gælder blandt andet Skørbæk Hede i Vesthimmerland, hvor landsbyen har ligget midt mellem disse agre, og at hvor agrene ophører ud mod engene ved Uldrup Å.<ref>Hedeager (1988), s. 152</ref> De keltiske agre ligger på Sjælland som dyrkningsområder på omkring 10 hektar, nogle dog mindre.<ref>Hedeager (1988), s. 154</ref> Uden for disse lå øjensynligt store åbne græsningsområder.<ref name="He 155">Hedeager (1988), s. 155</ref> === Bebyggelsen === Ved overgangen til keltisk jernalder indtræder også en drastisk ændring af bebyggelsen: tidligere tiders haller afløses nu af små huse, 3,5-4 m brede og 7-11 m lange, indrettede med bolig i den vestlige ende og stald i den østlige. Stalden afspejler formentlig udnyttelse af staldgødning som en fast del af landbrugets driftsform.<ref name="JJ 34">Jensen (2003), s. 34</ref> Husenes størrelse og indretning tyder på at de har været huse for de enkelte familier. Husene ligger som regel i grupper og med nogenlunde ens orientering, øst-vest, det vil sige som mere eller mindre udprægede landsbyer. Inden for et begrænset område på ca. 16 ha er der på Grøntoft hede i Vestjylland fundet ialt ca. 250 hustomter. Dette er tolket således, at husene ikke alle har stået samtidig men har været fordelt på en eller to samtidige landsbyer, som er blevet omflyttede i gennemsnit hvert 30. år<ref name="GJ 137">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 137</ref>, det vil sige omtrent hver menneskealder. Man taler i denne forbindelse om "vandrende landsbyer".<ref name="GJ 137"/> Flytningerne synes godtgjort ikke blot ved genstandsmateriale og træk ved de enkelte hustomter men tillige ved omlægninger af det tilhørende agersystem, digevoldingsagrene.<ref name="GJ 137"/><ref name="Po 54">Porsmose (1987), s. 54</ref> ==== Sejlflod ==== Bopladsen Sejlflod 15 km øst for Aalborg er dateret til omkring 500 f.Kr. Den bestod af 5-6 gårde. I de følgende århundreder blev landsbyen flere gange omflyttet men til stadighed indenfor samme begrænsede område.<ref name="JJ 31f">Jensen (2003), s. 31f</ref> ==== Borremose ==== Bopladsen Borremose i det vestlige Himmerland er dateret til omkring år 300 f.Kr.<ref name="JJ 32"/> Den ligger på en holm i mosen og var omgivet af en vold og en grav.<ref name="JJ 32"/> Bebyggelsen omfattede 18 langhuse og 3 mindre bygninger uden ildsted. Landsbyen bestod øjensynligt af 14-15 samtidige gårde. Gårdene synes med en enkelt undtagelse kun at have bestået af et langhus. Den gennemsnitlige længde var 13-14 m, det største langhus var 23 m, det mindste 10 m langt. Der er ikke fundet båseskillerum, men sier og mælkekar vidner om, at man har holdt kvæg.<ref name="JJ 33">Jensen (2003), s. 33</ref> Husene er opførte i øst-vestlig retning og er fortrinsvis beliggende langs voldens ene side. Adgang til byen er sket ad en ca. 70 m lang stenbygget vej.<ref name="HA 121f">Hedeager (1988), s. 121f</ref> Borremosebopladsen har bestået af to faser. I den ældre fase har bebyggelsen ligget delt i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af området. I den yngre fase er den nordlige bebyggelse nedlagt og øjensynligt flyttet sydligere, mens det tidligere frie område i den mellemste del er blevet inddraget til bebyggelse. Den nordlige bebyggelse er blevet opfattet som en stormandsgård med en særlig stilling.<ref name="JM 182ff">Martens (2010), s. 182-195</ref> ==== Lyngsmose ==== Bopladsen Lyngsmose nordøst for Ringkøbing fjord i Vestjylland har samme karakter som Borremose. Også her er der tale om en bebyggelse bestående af øst-vestvendte langhuse omgivet af en palisade og en voldgrav, 3 m bred og 1,3 m dyb.<ref name="JJ 129">Jensen (2003), s. 129</ref> Langs voldgravens inderside har stået stolper med 2-3 meters mellemrum for at understøtte voldfronten og forhindre jordens udskriden.<ref name="ER 2005 8">Eriksen og Rindel (2005), s. 8</ref> Ude i voldgraven har stået skråt stillede stolper med 4 meters mellemrum, der kan have tjent forsvarsformål.<ref name="ER 2005 9">Eriksen og Rindel (2005), s. 9</ref> At voldgraven tjente forsvarsformål bevidnes af, at der i bunden af graven var placeret træspidser, som kunne skadegøre enhver, som trådte på dem.<ref name="ER 8">Eriksen og Rindel (2002), s. 6-9</ref> Bopladsen dækkede et areal på omkring 90 meters længe og 60 meters bredde.<ref name="ER 2005 5">Eriksen og Rindel (2005), s. 5</ref> Bebyggelsen talte 15 langhuse og to små huse. Bebyggelsen har eksisteret i to faser.<ref name="JJ 130">Jensen (2003), s. 130</ref> I den ældre fase bestod bebyggelsen af seks langhuse, der betinget lå i tre grupper: en nordlig, en vestlig og en sydøstlig. Det største langhus var 13 m men ellers omkring 10 m. De to gårde mod sydøst har været særskilt indhegnede, idet hegnet omslutter den største af bygningerne.<ref name="ER 2005 6">Eriksen og Rindel (2005), s. 6</ref> I den yngre fase blev bebyggelsen omlagt en smule og udvidet betydeligt til 15 langhuse og to små huse. Samtidig blev den omgivet af sit forsvarsværk, der har haft 4 porte. Husene var 8-13 m lange og lå i øst-vestlig retning. Det er skønnet, at bebyggelsen talte omkring 120-150 indbyggere. Af gårdene må den mod sydøst omfattes som en stormandsgård, dels på grund af hegnet i ældste fase, dels fordi den sydlige adgang måske har været forbeholdt denne sydlige gård.<ref name="ER 5ff">Eriksen og Rindel (2005), s. 5-10</ref> ==== Grøntoft ==== I begyndelsen af 5. århundrede bestod bosættelsen ved Grøntoft i Vestjylland af to bopladser, den ene bestående af spredte gårde beliggende på en bakketop. Husene var indrettede med bolig og ildsted i vestenden og stald i østenden. I begyndelsen af 4. århundrede lå bopladsen i samme område men var flyttet nogle hundrede m mod vest. På samme tid udviklede sig en anden bebyggelse i nordvest, adskilt ved en bæk, som løb gennem en slugt. Denne talte kun nogle få huse, men et af disse var efter datidens forhold meget stort, 22,5 m langt og med plads til 22 dyr i stalden. I slutningen af 4. århundrede blev de to bebyggelser samlet i en boplads bestående af formentlig 7 gårde, hvoraf flere foruden et langhus også havde et udhus.<ref name="JJ 28">Jensen (2003), s. 28</ref> I løbet af 3. århundrede f.Kr. blev bebyggelsen flyttet flere gange, hver gang omkring 100 m.<ref name="JJ 29">Jensen (2003), s. 29</ref> Disse flytninger er formodentlig sket for at udnytte den gødning, som husdyr og mennesker producerede. Selv om denne blev samlet og spredt på markerne, var mulighederne for at pløje den ned i datiden begrænsede og værdien derfor forringet. I dette lys var der god mening i at flytte landsbyen hver gang, husene var blevet så udtjente, at de skulle fornys.<ref name="JJ 30f">Jensen (2003), s. 30f</ref> Til disse faser i bopladsens udvikling hører bopladsen Grøntoft B. ==== Grøntoft B ==== Bopladsen Grøntoft B, dateret til 500-300 f.Kr., bestod af 9 langhuse samt et antal mindre bygninger. Langhusene er omkring 4 m brede og 7-11 m lange, alle indrettede med bolig og stald. I de mindste stalde var plads til 6-8 dyr, i de største 14-16 dyr.<ref name="HA 116">Hedeager (1988), s. 116</ref> ==== Grøntoft A ==== Bopladsen Grøntoft A, dateret til 300-200 f.Kr., var omgivet af et fælles hegn.<ref name="HA 117"/> Landsbyen bestod af 5 større gårde med staldplads til 8-18 dyr og 2 mindre langhuse med stald med plads til 3-4 dyr, 3 langhuse uden stald samt et par mindre bygninger, formodentlig forrådshuse. Langhusene var 5 m brede og ca. 12 m lange; den største langhus var 16 m langt. De største gårde havde staldplads til 18 dyr, de mindre 3-4 dyr, ialt har landsbyen haft staldplads til ca. 70 kreaturer.<ref name="HA 117"/><ref name="JJ 117">Jensen (2003), s. 117</ref> Bebyggelsen er blevet fornyet på stedet og bebyggelsen havde således to faser.<ref name="HA 116"/> I den ældre fase lå et huse uden for et fælles hegn men med adgang gennem hegnet, men i den yngre fase er hegnet lagt uden om og huset således kommet inden for hegnet.<ref name="HA 117">Hedeager (1988), s. 117</ref> I nærheden af landsbyen er fundet to langhuse, 12-13 m lange, samt et mindre hus omgivet af et fælles hegn. Det ene langhus var indrettet med stald med plads til 10-12 dyr, mens den mindre bygning har været anvendt til smedje. Måske er smedjen forklaringen på den særskilte beliggenhed. ==== Sarup ==== Bopladsen Sarup på Sydvestfyn er dateret til omkring 300 f.Kr. Landsbyen bestod af syv gårdanlæg omkring en åben plads. Langhusene var mellem 13 og 22 m lange. Nogle af langhusene havde båseskillerum i staldenden. En anden bebyggelse i området er dateret til 5. århundrede f.Kr., så også her er det formodentlig tale om en vandrelandsby. At bebyggelsen forblev inden for et område på 3,5 ha må skyldes ønsket om at udnytte de omgivende engarealer til kvæggræsning.<ref name="JJ 31">Jensen (2003), s. 31</ref> Der er fundet spor af en voldgrav, så det er muligt at bopladsen tidvis har været befæstet.<ref name="JJ 32">Jensen (2003), s. 32</ref> === ''Yngre Keltisk jernalder (200 f.Kr. - Kr.f.)'' === [[Fil:Dejbjergvognen DO-621 original.jpg|thumb|350px|Dejbjergvognen i Nationalmuseet - 1978-udstillingen.]] Yngre keltisk jernalder adskiller sig fra tiden forud ved, at omfanget af keltiske genstande og keltisk inspirerede genstande vokser kraftigt. Dette må sikkert ses i lyset af, at der fra dansk område skete to store folkevandringer, som må have skaffet befolkningen i nord tættere kontakter med befolkningen mod syd, omend karakteren af disse ikke kendes nærmere. De kan både have været af handelsmæssig karakter og/eller som alliancer. === Folkevandringer === Omlægningen af landbruget til keltiske agre havde bevirket en kraftig stigning i det intensive agerbrug, måske mere omfattende end på noget andet tidspunkt i forhistorisk og historisk tid indtil landboreformerne: store dele af det, der i historisk tid var hede og skov, blev inddraget til kornavl under dette system.<ref name="Ni (1970) 14ff">Nielsen (1970), s. 14-30</ref> Det indebar, at landbruget kunne brødføde en større befolkning, men det indebar også, at når grænsen for denne evne blev nået ved en yderligere befolkningsvækst, gjorde systemet ikke yderligere forøgelse mulig. Når dette indtraf, måtte man enten udtænke et nyt driftssystem eller gennemføre en åreladning af samfundet i form af udvandring. Denne situation indtraf tilsyneladende to gange i yngre keltisk jernalder. I årene omkring 207-204 f.Kr. indtraf formodentlig et stort vulkanudbrud, som efterfølgende bevirkede misvækst.<ref name="KH 34">Konstanstin-Hansen (2005), s. 34</ref> Som følge af denne misvækst skete der et opbrud i bebyggelsen, og en del af befolkningen synes at være udvandret, i første omgang til områderne syd for Østersøen, senere mod sydøst til Sortehavet.<ref name="KH 34"/> Disse udvandrere kaldes i klassiske kilder for ''bastarnae'' og ''skirie'', men det er sandsynligvis ikke deres rette navn.<ref name="KH 13">Konstanstin-Hansen (2005), s. 13</ref> Deres vandringer er sandsynliggjort ved udbredelsen af visse genstandstyper som kronehalsringe<ref name="KH 19ff">Konstanstin-Hansen (2005), s. 19-26</ref>, ildbukke<ref name="KH 26ff">Konstanstin-Hansen (2005), s. 26-28</ref> og keramik.<ref name="KH 29ff">Konstanstin-Hansen (2005), s. 29-31</ref> De optræder i de klassiske områder som lejetropper men forsvinder som befolkningsgruppe omkring 29-28 f.Kr.<ref name="KH 15">Konstanstin-Hansen (2005), s. 15</ref> I 115 og 101 f.Kr. indtraf den næste store folkevandring, da kimbrere fra Himmerland, teutoner fra Thy og ambronere fra Sønderjylland vandrede sydpå gennem Europa.<ref name="JJ 103f">Jensen (2003), s. 103f</ref> Tør man tro de antikke kilder, stammede flertallet fra "oceanets" bred og var udvandrede som følge af stormflod. Hvis dette er rigtigt, henfører de deres oprindelse til Vadehavsområdet samt områder langs Elben, og netop det sidst nævnte sted mødte romerne senere folk, der erklærede at nedstamme fra kimbrerne. Når deres oprindelse i senere kilder reduceres til den nordlige del af Jylland, kan forklaringen være, at de tilbageværende kimbrere aldrig formåede at genbosætte de områder længere mod syd, som havde mistet deres befolkning, og at disse områder i stedet blev befolkede af stammer, som udviklede en egen etnisk identitet.<ref name="JM (2025) 120f">Martens (2025), s. 120-121</ref> Antikke kilder angiver, at folketoget omfattede 300.000 mennesker<ref name="JJ 104">Jensen (2003), s. 104</ref>, men dels er der usikkerhed om denne angivelses rigtighed, dels er det ikke sikkert, at deltagernes antal var så stort, da folkevandringen begyndte. Det er muligt, at andre har sluttet sig til undervejs.<ref name="JJ 104"/> Begivenheden falder sammen med en fornyet forbindelse mellem Sydskandinavien og keltiske områder.<ref name="JJ 104"/> Det har været foreslået at Gundestrupkedlen, der formodentlig er fremstillet af thrakiske triballere i grænseområdet mellem Nordvestbulgarien og Sydvestrumænien men er endt i en mose i Himmerland, kunne være bragt hertil af deltagere i denne folkevandring.<ref name="JJ 221">Jensen (2003), s. 221</ref> Andre kedler stammer fra andre, vestligere dele af Mellemeuropa og fra Sydeuropa og vidner også om kulturelle forbindelser til Danmark. Det er vanskeligt at sige med sikkerhed hvor meget disse folkevandringer nedskar befolkningen med, men det samlede antal kan have været 50-150.000 mennesker svarende til en befolkning på omkring 150.000 indbyggere omkring Kristi fødsel. === Befolkningsforhold === I yngre keltisk jernalder var det danske område formodentlig præget af stammesamfund, hver med sine skikke. Udtryk for dette var blandt andet forskelle i dekoration af keramik<ref name="JJ 274-278">Jensen (2003), s. 274-278</ref> og forskelle i gravskikke<ref name="JJ 282-322">Jensen (2003), s. 282-322</ref> men tillige fx fordelingen af såkaldte Dejbjerg-vogne. Disse, der menes knyttede til Nerthus-kulten, er fundet med omtrent indbyrdes lige store afstande i Kraghede i Vendsyssel, Fredbjerg i det vestlige Himmerland, Dejbjerg i Vestjylland, Dankirke i Sydvestjylland, Husby i Angel samt Langå på Fyn.<ref name="JJ 201">Jensen (2003), s. 201</ref> Forudsat fordelingen, som (endnu) kun kan bestemmes for den yngre del af keltisk jernalder, ikke er tilfældig, kan det afspejle hvert af de større områder, hvor man samledes om at dyrke frugtbarhedsgudinden Nerthus. Det har været foreslået, at hvert område afspejler en ''bygd'', og at disse historiske bygder senere kan være delvist afspejlet i landets inddeling i sysler og/eller herreder. === Nerthus-kulturen === En beskrivelse af Nerthus-kulturen kendes først hos Tacitus, der beskrev den ca. 98 e.Kr.: ".''.de i fællesskab dyrker Nerthus, det vil sige Moder Jord, som de tror griber ind i menneskenes anliggender og i en vogn kører rundt til dem, der dyrker hende. På en ø i Oceanet er der en hellig lund. I den står en indviet vogn, som er dækket af et klæde. Kun én præst må berøre denne. Han kan fornemme, hvornår guddommen er tilstede i vognens indre, og han ledsager hende da fuld af ærefrygt, når hun kører afsted i vognen, som trækkes af køer. Da er der glade dage, og alle steder, gudinden værdiger et gæstebesøg, er festsmykkede. Alle våben er da under lås og slå. Da kender de, og da elsker de kun fred og ro, indtil førnævnte præst fører gudinden, mæt og træt af samværet med dødelige, tilbage til hendes gelligdom. Derpå vaskes vognen og klædet og, om man vil tro det, guddommen selv i en afsidesliggende sø. Slaver, som straks efter opsluges af søen, udfører renselsen. Dette har skabt en hemmelighedsfuld gysen og from uvidenhed om, hvad det mon er for et væsen, som kun de til døden dømte får at se.''"<ref>Lund (1993), s. 270-272</ref><ref name="Fi 25"/> I Rappendam mose ved Jørlunde i Nordøstsjælland har man fundet vogndele og menneskeknogler, der leder tanken hen på Tacitus' skildring.<ref name="Fi 25">Fischer (1980), s. 25</ref> Fra keltisk jernalder kendes endvidere en lang række tilfælde, hvor enkeltpersoner tilsyneladende er blevet ofret i moser. Et par stykker, fra Borremose, er tidsfæstet til slutningen af bronzealderen og en enkelt, fra Huldremose, til ældre romersk jernalder, mens 6 tidsfæstes til keltisk jernalder.<ref name="Fi 23">Fischer (1980), s. 23</ref> Blandt disse er Tollundmanden, Gravballemanden og Ellingpigen særlig kendte. Alle har været slået ihjel inden ofringen. Nogle har været nøgne andre påklædte. Ofringen eller begravelsen synes udført med en omhu, der udelukker, at de pågældende skulle være forbrydere.<ref name="Fi 24">Fischer (1980), s. 24</ref> Fordelingen af moselig og moseskeletter samt mosepotter (ofrede lerkar) viser en koncentration til øerne og det østlige Jylland, mens Vestjylland kun udviser enkelte tilfælde.<ref name="Fi 26">Fischer (1980), s. 26</ref> Det formodes, at der er tale om ofringer til mosens gud for de ydelser i form af tørveskæringer og myremalm, som blev hentet i moserne. Ofringerne skulle således afspejle mosernes voksende betydning i datiden.<ref name="Fi 26"/> === Gravpladser === Tuegravpladserne holdt sig et langt stykke ind i yngre keltisk jernalder. I første århundrede f.Kr. optræder et større antal krigergrave<ref name="JJ 171">Jensen (2003), s. 171</ref>, overvejende beliggende i Jylland, nogle på Fyn og Langeland, enkelte på Sjælland, Lolland og Falster.<ref name="JJ 175">Jensen (2003), s. 175</ref> Karakteristisk for krigergravene var, at de døde fik deres sværd og andet udstyr som skjold, spyd og lanse<ref name="JJ 173"/> og i enkelte tilfælde en ringbrynje<ref name="JJ 174">Jensen (2003), s. 174</ref> med sig i graven, dog først efter at sværdet var blevet bukket sammen og gjort ubrugeligt.<ref name="JJ 172">Jensen (2003), s. 172</ref> En række af disse grave indeholdt også kedler, det vil sige store metalkar fremstillede i keltisk område i Mellemeuropa.<ref name="JJ 171"/> Kun en begrænset del af gravene var krigergrave: på gravpladsen Vogn således 7% af gravene, på en gravplads ved Tarm indeholdt 20 af 150 grave våben.<ref name="JJ 173">Jensen (2003), s. 173</ref> Dette må betyde, at markeringen af krigerstatus var vigtigt på dette tidspunkt og fulgte keltisk skik.<ref name="JJ 172"/> Nogle af de nordiske sværd har keltisk oprindelse.<ref name="JJ 222">Jensen (2003), s. 222</ref> === Indførte kedler === [[File:Gundestrupkarret F.I.7074b.jpg|thumb|320px|Gundestrupkarret.]] Blandt tidens markante genstande er en række store kedler, der i flere tilfælde har været ofret i moser uden, at de nærmere omstændigheder kendes.<ref name="JJ 220">Jensen (2003), s. 220</ref> Blandt disse kedler må nævnes en kedel fundet i Mosbæk og en i Gundestrup, begge i Himmerland<ref name="JJ 202">Jensen (2003), s. 202</ref>, en i Brå ved Horsens<ref name="JJ 203">Jensen (2003), s. 203</ref>, en i Illemose ved Rynkeby på Fyn<ref name="JJ 204">Jensen (2003), s. 204</ref>, formodede rester efter en i Lundeborg på Fyn<ref name="JJ 205">Jensen (2003), s. 205</ref> og en i Ringsebølle og måske i Rå, begge på Lolland.<ref name="FK 5ff">Kaul (2006), s. 5-8</ref> Kedlerne fra Ringsebølle og Rynkeby har så store ligheder, at de kan være udgåede fra samme værksted.<ref name="FK 6"/> Flere af kedlerne var ødelagte inden, at de blev ofrede. De stammer fra ulige steder i keltiske og romerske områder<ref name="FK 5">Kaul (2006), s. 5</ref> og dateres alle til tiden før Kristi fødsel.<ref name="FK 6">Kaul (2006), s. 6</ref> De formodes at have været anvendte til religiøse formål.<ref name="FK 8">Kaul (2006), s. 8</ref> Flere at kedlerne havde begrænset dekoration med ansigter og tyrehoveder, men en af kedlerne, fra Gundestrup, har været rigt dekoreret. Gundestrupkedlen er opbygget af dekorerede plader, der har siddet både udvendigt og invendigt. Motiverne menes at have keltiske og thrakiske træk. Hvordan den er endt i Danmark står uklart: det har været foreslået, at den er bragt i sikkerhed af flygtninge under uroligheder, da kong Burebista samlede trakiske stammer med magt omkring år 60 f.Kr., at den er krigsbytte og at den kan være hjembragt af nogle kimbrere, som deltog i Kimbrertoget.<ref name="JJ 221">Jensen (2003), s. 221</ref> For sig selv står den såkaldte Keldby-spand fra Møn, der dateres til 4. eller 3. århundrede f.Kr. og som stammer fra Grækenland. Det er uklart hvornår og hvordan, den er kommet til Danmark.<ref name="JJ 225">Jensen (2003), s. 225</ref> Sammen med flere af kedlerne tyder den på forbindelser mellem Skandinavien og Sydøsteuropa: Karpaterne og Sortehavsområdet.<ref name="JJ 224">Jensen (2003), s. 224</ref> === Landbruget === Landbruget var tilsyneladende ret stabilt gennem keltisk jernalder, idet digevoldingsagre var i brug gennem hele perioden. En undersøgelse af driftsforholdene i forbindelse med bopladserne Overbygård og Nørre Fjand tyder på, at af et samlet driftsområde på omkring 679 hektar blev kun 11-12% opdyrket som agerland, mens græsningsarealer og engarealer til høslet udgjorde resten, omkring 600 hektar eller ca. 60 hektar pr. brug. En lille del udgjordes af mose.<ref name="BL 136">Lewis (1985), s. 136</ref> Disse græsnings- og engarealer modsvarer lignende behov beregnede for samtidig bebyggelse i Östergötland i Sverige.<ref name="BL 137">Lewis (1985), s. 137</ref> For bopladsen Nørre Fjand var græslandet mindre, og den manglende produktionsevne for landbruget formodes erstattet af fiskeri i Limfjorden.<ref name="BL 158">Lewis (1985), s. 158</ref> Også for bopladsen Vendehøj har beregninger vist, at den med hensyn til afgrødeudbytte og husdyrhold har været i stand til at sikre et overskud af både korn og af mælk, der har kunnet anvendes til fremstilling af ost.<ref name="EJ 90"/> === Bebyggelsen === En undersøgelse af bebyggelsesforholdene i Himmerland, Vendsyssel og Thy tyder på, at trods andre forandringer, der indtraf omkring år 200 f.Kr., skete der øjensynligt ikke en omflytning af bebyggelserne, og i de følgende århundreder ligger bebyggelsen fast på samme sted frem til ældre romersk jernalder.<ref name="KN 121">Kjær Nielsen (2015), s. 121</ref> Derimod indtrådte der øjensynligt en social deling mellem en høvding og de øvrige familier, idet der i yngre keltisk jernalder ofte udskiller sig en enkelt større gård i landsbyerne, formodentlig tilhørende en høvding. De faste bosættelsesområder bevirkede til trods for mindre flytninger af bebyggelsen, at det nu var blevet lettere at gøre jord og ejendom arvelig, og der er grund til at formode, at en sådan udvikling indtrådte.<ref name="KH 32">Konstantin-Hansen (2005), s. 32</ref> Dermed blev en social opdeling ved siden af en arbejdsmæssig også mere udtalt. ==== Vendehøj ==== Bopladsen Vendehøj blev oprettet i 2. århundrede f.Kr. Den eksisterede i flere faser. Den ældste bebyggelse bestod af blot to gårde opført på den nordlige del af et plateau. De var omgivne af et hegn og omfattede hver et langhus og et mindre udhus.<ref name="JJ 118">Jensen (2003), s. 118</ref> Efter ret kort tid blev bopladsen udvidet til syv gårde, indbyrdes forbundne med hegn. Også i dette tilfælde bestod hver gård af et langhus og som regel et mindre udhus.<ref name="JJ 118"/> Langhusene var 12-17 m lange, gårdtofterne mellem 300 m² og 600 m².<ref name="JJ 118"/> Bebyggelsen fortsatte ind i ældre romersk jernalder. I en tredie fase skete der en gradvis udvidelse af bebyggelsen til 12-13 gårde.<ref name="JJ 119"/> ==== Drengsted ==== Bopladsen Drengsted blev oprettet i ændre keltisk jernalder. De ældste bebyggelseslag, som dateres til denne tid, består af syv langhuse, der var fra 10,25 til 19,60 meter lange og fra 4,35 til 5,10 meter brede. Langhusene var delt i en østlig stald og en vestlig beboelse og med indgang omtrent midt på langsiden.<ref name="MN 18">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 18</ref> Taget blev båret af sæt af stolper, der i den østlige del stod med fra 1,60 til 1,90 meters mellemrum men i den vestlige del med fra 2,70 til 3,30 meters mellemrum. Bebyggelsen har eksisteret i to faser og har i hver fase omfattet mindst tre samtidige gårde.<ref name="MN 19">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 19</ref> Gårdene har ligget med 100-200 meters mellemrum.<ref name="MN 20">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 20</ref> Bebyggelsen er beliggende på gesten omtrent 4 km fra marsken. Gesten består af smeltevandsaflejringer, overvejende sand og opdelt i mindre flader af 1-2 kms bredde adskilt af øst-vest-gående vandløb.<ref name="MN 13">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 13</ref> Bebyggelsen synes at have ligget omtrent midt i de dyrkede områder, der strækker sig i henholdsvis nordvestlig og sydøstlig retning mens det mod sydvest og nordøst er omgivet af eng- og moseområder i tilknytning til vandløb.<ref name="MN 96">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 96</ref> Det antages, at driftsformen har været digevoldingsagre, men disse er ikke påvist. Staldene taler for, at kvæghold må have spillet en vis rolle i driften. Der er ikke, som i de senere faser, fundet slagger, der har knyttet bopladsen til jernudvinding i keltisk jernalder.<ref name="MN 21">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 21</ref> ==== Hodde ==== Bopladsen Hodde nordøst for Varde, dateret til 150 f.Kr. - Kr.f., lå centralt på en mindre bakkeø omgivet af Kybæk Å mod nord og vest og Varde Å mod syd og mod øst delvist afskærmet af eng og lavning mod øst.<ref name="HA 127">Hedeager (1988), s. 127</ref> Bebyggelsen eksisterede i tre faser, som har afløst hinanden på samme sted. I første fase bestod bebyggelsen af en enkelt storgård omgivet af et hegn. Efter kort tid er bygget 7-8 langhuse, og hele landsbyen er blevet omsluttet af et fælles hegn. Det samlede areal udgjorde ca. 16.000 m². Den største landsby bestod af 53 bygninger fordelt på formodet 27 gårde, der hver bestod af et langhus og en eller to mindre bygninger, formodentlig lader og forrådshuse.<ref name="HA 120">Hedeager (1988), s. 120</ref> To huse var indrettede til smedjer.<ref name="HA 120"/> Hver gård synes at have sin egen passage gennem hegnet ud til de omgivende marker.<ref name="HA 120"/> Midt i landsbyen lå en åben plads, en forte.<ref name="GJ 142">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 142</ref> Langhusene var 5-5,5 m brede og i gennemsnit 12-14 m lange, men længden varierer mellem 10 og 23 m. 22 af de 27 langhuse var indrettede med stalde i østenden. Langhusene uden stald var 10-18 m lange, de små bygninger 4-7 m. I staldene har der i gennemsnit været plads til 14-16 dyr varierende fra 10 til omkring 20, storgården dog op til 30 dyr, ialt staldplads til omkring 460 kreaturer.<ref name="HA 120"/> ==== Nørre Holsted ==== Bopladsen Nørre Holsted vest for Vejen i Jylland er dateret til den senere del af keltisk jernalder. Den er blevet fornyet på stedet og har således eksiseret i to faser.<ref name="JJ 119">Jensen (2003), s. 119</ref> I begge faser har den været omgivet af et hegn. Det samlede areal udgjorde 45 x 200 m. I yngste fase bestod landsbyen af 20 gårde.<ref name="JJ 120">Jensen (2003), s. 120</ref> ==== Omgård-Sig ==== Bopladsen Omgård-sig i Vestjylland bestod af et større langhus, to mellemstorehuse og et mindre hus, som var omgivet af et fælles hegn omfattende et areal på 15 x 51 m.<ref name="JJ 135">Jensen (2003), s. 135</ref> ==== Egebjerg ==== Bopladsen Egebjerg ved Horsens omfattede mindst fire langhuse, der lå spredt over en ca. 80 m lang strækning. Ved det østligste af husene lå en støbegrube, og fund af stykker af støbeforme tyder på, at der her er fremstillet kronehalsringe.<ref name="KJ 6ff">Kristiansen og Jensen (2005), s. 6-11</ref> === ''Ældre romersk jernalder (1-150/160 e.Kr.)'' === Romersk jernalder angiver den store indflydelse som Romerriget udøvede i det sydlige Skandinavien. I slutningen af keltisk jernalder var Romerriget blevet udvidet mod nordvest frem til Rhinen og efterhånden også til Britannien. Forsøgene på yderligere udvidelse mod nord mislykkedes imidlertid, og i stedet indtrådte en ustabil fred, hvor Romerriget forsøgte at opnå tryggere tilstande i sine grænseområder ved diplomati i form af gaver og venskabsalliancer med germanske stormænd. Dette fredsfremstød gav efterhånden også germanske stormandssønner mulighed for at tjene i den romerske hær og opnå romersk borgerskab. Skønt disse vilkår først og fremmest var rettede mod de grænsenære områder, bredte deres virkninger sig efterhånden også til fjernere dele af Germanien, herunder Sydskandinavien. Foruden materialle goder afspejledes disse forbindelser sig efterhånden på anden måde, således ved udviklingen af et særligt germansk skriftsprog, futharken eller runealfabetet. === Befolkningsforhold === I ældre romersk jernalder var Jylland tydeligvis fortsat opdelt i stammeområder, der manifesterede sig i den materielle kultur. Således havde de enkelte stammer deres egen keramik og dekorationer: jyderne lod deres lerkar dekorere med mæandermønstre, varinerne med flere vandrette furer på overdelen og kamornamentik på underdelen og anglerne med udfyldte trekander.<ref name="PE 17"/> Overlapninger i udbredelsen kan skyldes folkeforskydninger, ægteskabsforbindelser eller at pottemagerne var mobile.<ref name="PE 18">Ethelberg (2017), s. 18</ref> Også husene udviste forskelle. Anglerne udviklede en særlig hustype kaldet Osterrönfeld-huse bestående af tre rum. I den vestlige ende med beboelse var de tagbærende stolper sat i to rektangulære moduler. I den østlige ende med stald blev de tagbærende stolper sat tættere, så at de kunne indgå i konstruktionen af båseskillerum. Længst mod øst lå laden. Nogle huse udviser modsat rækkefølge.<ref name="PE 19">Ethelberg (2017), s. 19</ref> Bebyggelsen forekom både som landsbyer og enkeltgårde.<ref name="PE 20"/> Socialt synes varinerne, bedømt på udbredelsen af grave med romerske metalkar, at have været opdelt i syv nogenlunde lige store områder med hver sin stormand.<ref name="PE 19"/> Med hensyn til grave synes store gravpladser medomkring 100 grave at have været sjældne, det almindeligste synes at være gravpladser med 10-30 grave. Mange af gravene rummer våben, formentlig krigeres personlige ejendom som fulgte dem i graven.<ref name="PE 19"/> Der forekom både brandgrave<ref name="PE 19"/> og jordfæstegrave.<ref name="PE 20">Ethelberg (2017), s. 20</ref> Nord for Slien var gravpladserne i brug til omkring år 400 e.Kr., hvorefter de brat ophører. Syd for Slien fortsætter gravpladserne med at være i brug indtil midten af 500-tallet.<ref name="PE 18"/> Allerede i løbet af første århundrede falder antallet af våbengrave markant.<ref name="PE 18"/> I de formodede angliske grave findes romerske importvarer fortrinsvis i kvindegrave, sammen med guldberlokker og filigranperler. Derved adskiller disse grave sig fra varinernes i nord.<ref name="PE 18"/> Omtrent på samme tid synes Thorsberg Mose ved Husby at udvikle sig til et vigtigt offersted.<ref name="PE 18"/> Udviklingen er tolket således, at der i Angel er udviklet et centralt styret rige.<ref name="PE 18"/> På grundlag af gravskik og lerkardekoration har man kunnet inddele Jylland i fem større områder, der opfattes som stammeområder.<ref name="EJ 14">Ejstrud og Jensen (1998), s. 14</ref> En inddeling i stammer i Jylland findes også i samtidige romerske kilder som Tacitus og Ptolemaius. Et andet billede tegner sig for de danske øer: her findes kun et enkelt rigdomscenter, Hoby på Lolland, ingen spor efter forsvarsanlæg men spor efter et par våbenofringer, i Vimose på Fyn. På Fyn er de fleste grave i ældre romersk jernalder brandgrave<ref name="JJ (2003) 308">Jensen (2003), s. 308</ref>, dog med undtagelser: et par rige kvindegrave<ref name="JJ (2003) 304ff">Jensen (2003), s. 304-308</ref> samt krigergave med våben på Langeland, dateret til tiden mellem Kristi fødsel og 100 e.Kr.<ref name="JJ (2003) 308"/> På Sjælland mangler krigergrave men til gengæld er kvindegravene rige på gravgods.<ref name="JJ (2003) 311">Jensen (2003), s. 311</ref> På Bornholm dominerer brandgrave men endvidere findes på Slusegård ca. 45 bådgrave.<ref name="JJ (2003) 321">Jensen (2003), s. 321</ref> Forholdene peger imod en klar forskel mellem Jylland på den ene side, øerne på den anden og endelig Bornholm. Tidens dynamiske økonomiske og politiske udvikling har sikkert også sat sit præg på de germanske samfund. Det er sandsynligt, at sociale forhold med dertil hørende næringsmæssig specialisering er blevet mere udpræget. Samfundet har været socialt lagdelt med høvdinge og handlende, krigere, særlige håndværkere som smede, pottemagere, vævere, måske tømrere og snedkere samt naturligvis bønder, desuden søfolk og andre. Eksempelvis har pottemagere udviklet deres kunst ved brug af stempeldekorationer med fodaftryk, cirkler, hjulkors, rosetter og andre figurer.<ref name="JJ 274ff">Jensen (2003), s. 274-277</ref> Endvidere har de fremstillet ildbukke, der har stået som støtter ved ildsteder<ref name="JJ 267">Jensen (2003), s. 267</ref> og store lerkar, der kan have være brugt enten som kornbeholdere eller som ovne.<ref name="JJ 268">Jensen (2003), s. 268</ref> Høvdinge<ref name="JJ 301">Jensen (2003), s. 301</ref> og krigere samt ryttere<ref name="JJ 292ff">Jensen (2003), s. 292-298</ref> afspejles i gravene, hvor de er begravede med dertil passende udstyr. Også tekstilkunsten afspejles i gravene. Dragterne var sammensatte med halstørklæder, skørter med mere med indvævede dekorative mønstre.<ref name="JJ 324ff">Jensen (2003), s. 324-330</ref> ==== Stormanden i Hoby ==== [[Fil:Hoby_bægerne_02.jpg|thumb|400px|Kopi af Hoby-bægrerne på Museum Lolland-Falster.]] En tidlig høvding med internationale forbindelser afspejles i et gravfund i Hoby på Lolland. Den gravlagte var en midaldrende mand, formentlig en stedlig stormand, og i graven fandtes et omfattende rigt romersk drikkeudstyr bestående af drækkebægre af sølv og an bakke, et fad, en kande, en kaserolle og en spand alle af bronze.<ref name="HA 145">Hedeager (1988), s. 145</ref> I bunden på det ene sølvbæger er indridset navnet "Silisius". Dette var navnet på militærkommandanten i Øvre-Germanien med sæde i Mainz i årene 14-21 e.Kr.<ref name="HA 145">Hedeager (1988), s. 145</ref> Forudsat at dette er rigtigt, har udstyret været tolket som udtryk for en ændret romersk politik efter Varus-slaget år 9 e.Kr. hvor romerne led en alvorligt nederlag ved slaget i Teutoburgerskoven og mistede 25-30.000 mand<ref name="St 110">Storgaard (2003), s. 110</ref>: i stedet for at forsøge at underlægge sig germanerne har man valgt at købe deres venskab og støtte ved at give dem gaver.<ref name="HA 180">Hedeager (1988), s. 180</ref><ref name="St 112">Storgaard (2003), s. 112</ref> Foruden Hoby-graven kendes en række fund af romerske genstande "af usædvanlig høj kvalitet", der alle dateres til tiden mellem Kr.f. og 40 e.Kr. og som er beliggende ved Ringkøbing Fjord, i Limfjorden, langs den østjyske kyst, det vestlige Fyn og Lolland-Falster. Blandt disse er en officersdolk fra Hedegård ved Horsens.<ref name="Ma 5-9">Madsen (1997), s. 5-9</ref> Beliggenheden af disse fund antyder en mulig romersk ekspedition med diplomatisk formål.<ref name="St 111">Storgaard (2003), s. 111</ref> Hvis dette er tilfældet, kan det være en lejlighed, hvor stedlige herskere har kunnet forøge deres status og autoritet ved at etablere og sikre sig kontrollen over forbindelser til Romerriget, der senere afspejles i indførsel af romerske genstande. Hoby-graven må ses i forbindelse med en grav i Bendstrup i Nordøstjylland, hvor man har to fibler som ligner tilsvarende fibler i Hoby-graven. Hoby-fiblerne er formentlig kopier af Bendstrup-fiblerne. Ydermere findes i Bendstrup et vinkar, som supplerer gravfundet i Hoby. Det er nærliggende at fortolke dette således, at en datter af stormanden fra Hoby måske er blevet gift med en lignende standsperson i Bendstrup og som personlig medgift har bragt fiblerne og et vinkar fra sin faders samling af romerske genstande foruden andre ting.<ref name="HA 180-82">Hedeager (1988), s. 180-82</ref> I så fald er det et af de tidligste eksempler på overregionale ægteskabsforbindelser og måske alliancer. Befolkningen har antagelig været voksende i romersk jernalder efter den foregående tids store udvandringer og den har måske nået 200-300.000 indbyggere i yngre romersk jernalder. === Samhandel med og tjeneste i Romerriget === Perioden har navn efter den voldsomme indflydelse fra Romerriget. Denne viser sig ikke mindst i form af indførte romerske genstande. Handel med romerne var ikke fri men et privilegium, som blev styret af imperiet for at favorisere venligt sindede fyrster nærmest grænsen. Romerne søgte at opbygge en stødpudezone af allierede germanske fyrster nær grænsen via rigets handelspolitik, gavegivning, betaling for fred og sikring imod angreb<ref name="JJ 344">Jensen (2003), s. 344</ref> samt muligheden for at komme i romersk tjeneste. I det første 3-4 årtier af det 1. århundrede e.Kr. var det især i de områder, der lå nærmest Romerrigets grænser, at romerske varer optræder mens forekomsten i fjernere egne som Sydskandinavien er mere sparsom<ref name="JJ 345">Jensen (2003), s. 345</ref>, og billedet har ikke ændret sig meget omkring 40-70 e.Kr<ref name="JJ 346">Jensen (2003), s. 346</ref>, men for tidsrummet fra slutningen af 1. århundrede e.Kr. til omkring 200 e.Kr. er der sket en stor stigning i det danske område ligesom varerne nu har nået den skandinaviske halvø (det sydlige Norge og Sverige) omend mere sporadisk.<ref name="JJ 347">Jensen (2003), s. 347</ref> Fordelingen er tolket således, at de grænsenære fyrster efterhånden opbyggede alliancer med germanere, der boede i baglandet fjernere fra den romerske grænse, måske i en form for vasal-system.<ref name="JJ 345"/> I tiden omkring Kr.f. optræder rigt udstyrede grave især i Böhmen og mindre udtalt i Pommern og det centrale Polen, men et par generationer senere er tyngdepunktet forskudt til det sydvestlige Slovakiet, Mähren, Schlesien, Mecklenburg og Polen. I Danmark er det først Lolland-Falster, der blev et knudepunkt for sådanne forbindelser, men et par generationer senere forskydes tyngdepunktet til Fyn.<ref name="JJ 346"/> Senere er romerske importvarer udbredt til alle dele af Danmark: Jylland, Fyn, Sjælland, Smålandsøerne og Bornholm med flere knudepunkter, og udvekslingssystemet blev udvidet til at omfatte den skandinaviske halvø.<ref name="JJ 347"/> [[Fil:Kragehul.jpg|thumb|lanseskaft fra Kragehul med runeinskription.]] Mens det er let at påvise romerske varer i Germanien, er det vanskeligere at påvise germanske varer i Romerriget. Rav er en mulighed,<ref name="JJ 237">Jensen (2003), s. 237</ref>, jern er en anden mulighed<ref name="JJ 412ff">Jensen (2003), s. 412ff</ref>, huder og læder en tredie mulighed, også kvæg, heste, korn og andre fødemidler har været foreslået.<ref name="HN 9">Lund Hansen og Nielsen (1977), s. 9</ref> Mere sandsynligt er det imidlertid, at germanerne har eksporteret to andre "varer": slaver<ref name="JJ 487">Jensen (2003), s. 487</ref><ref>At slaveri var kendt hos germanerne er bevidnet af Tacitus, der tilskriver det spillelidenskab, se Lund (1993), s. 258</ref> og soldater.<ref name="TG 2007 167ff">Grane (2007), s. 167-191</ref><ref name="TG 2011 106ff">Grane (2011), s. 106f, 110</ref> Begge er bevidnet på Markussøjlen.<ref name="AL 1979 23">Lund (1979), s. 23</ref> I kraft af et hjemligt befolkningsoverskud har unge germanske mænd kunnet tjene i den romerske hær og de har her kunnet lære romersk levevis og krigsteknik.<ref name="Va 3ff"/> Netop i 1. og 2. århundrede e.Kr. optræder soldater- og ryttergrave med våben ret talrigt i germansk, herunder dansk, område.<ref name="JJ 335">Jensen (2003), s. 335</ref> Dette kan bidrage til at forklare udbredelsen af romerske genstande, romerske mønter, organiserede hærafdelinger, folkevolde der afspejler det romerske ''Limes''<ref name="JJ 558">Jensen (2003), s. 558</ref> samt skabelsen af et germansk skriftsprog, runealfabetet, der i begyndelsen især forekommer på udstyr ofret i moser<ref name="Mo 74ff">Moltke (1976), s. 74-84</ref>, samt brugen af Charonsmønter (Obulus).<ref name="JJ 363">Jensen (2003), s. 363</ref> Slavehandel kan være et af motiverne til de gentagne angreb, som moseofringerne afspejler.<ref name="Va 3ff">Varberg (2016), s. 3-8</ref> Det forhold, at de tidligste angreb mod dansk område skete sydfra, kunne tyde på, at der er tale om germanere fra Romerrigets grænsenære egne, som rettede slavehandelsvirksomhed mod fjernere, nordligere liggende områder.<ref name="JJ 370">Jensen (2003), s. 370</ref> Aftakkede romerske soldater kan have udnyttet deres militære kundskaber og kundskaber om Romerrigets behov for slaver til at skabe sig en egen forretning. Og nogle har kunnet skabe sig en levevej ved at forsvare bygder mod sådanne angreb. Den germanske inddeling i stammesamfund kan have fremmet en sådan virksomhed. At også folk fra dansk område tjente i den romerske hær sandsynliggøres af fundet i Brokjær i det sydvestlige Jylland af to krigergrave daterede til tiden 150-210 e.Kr. med et ringgrebssværd<ref name="JJ 2003 619">Jensen (2003), s. 619 note 8</ref>, som oprindeligt blev anvendt af lejesoldater fra Sydøsteuropa i den romerske hær.<ref name="Pe 9f">Pentz (2015), s. 9-10</ref> Også andet udstyr fra den romerske hær fundet i Danmark tyder i samme retning.<ref>Hvis slavehandel virkelig er nøglen til forståelsen af romersk jernalder, rejser det en række spørgsmål: var slaveriet i Germanien inspireret af forholdene i Romerriget? Var stormanden i Gudme i virkeligheden en central mellemmand i slavehandelen? Var flugt fra slaveri et af motiverne til den jyske og angelske udvandring til England i 400-tallet? Var slavehandelen og de dermed forbundne modsætninger mellem ulige regionale folkegrupper en medvirkende faktor ved fremkomsten af de mange stamme-identiteter i Norden? Markerede begivenheden år 536 et midlertidigt vendepunkt i slavehandelen? Og afspejler det saksiske angreb på Angel, som krønikerne vidner om, i virkeligheden et forsøg på at skaffe sig erstatning for de udeblevne forsyninger af slaver? Der kan ikke gives svar på disse spørgsmål med den foreliggende viden, men det er emner, som nok kunne fortjene en nærmere udforskning.</ref> === Runeskriften === Et vidnesbyrd om den tætte kontakt til Romerriget er tillige udviklingen af runeskriften, som formodentlig skete på denne tid.<ref name="EM 54">Molkte (1976), s. 54</ref> Vi kender ikke det nøjagtige sted eller den nøjagtige tid, men det står fast, at af de 24 tegn i den ældre ''futhark'' er 8 identiske i lyd og form med den latinske (romerske) kapitælskrift, 6 udviser slægtsskab, 3 har lighed i form men forskel i lyd og 7 afspejler selvstændigt udviklede tegn.<ref name="EM 50">Molkte (1976), s. 50, 54</ref> Futharken udviser imidlertid en egen rækkefølge af tegnene, tekster forekommer både med højre og venstre skriftretning, bustrofedon, med usikker brug af skilletegn og hvor hver rune har sit eget navn og undertiden kan udtrykket et helt begreb.<ref name="EM 54f">Molkte (1976), s. 54f</ref> Disse forhold taler for, at runerne er inspirerede af romerske indskrifter men udviklet selvstændigt. I deres tidligste fase bliver de især brugt på genstande, ikke mindst dem der indgår våbenofringer, blandt andet for at angive ejernavne og magi.<ref name="EM 71-105">Molkte (1976), s. 71-105</ref> === Forsvarsanlæg og krigsbytteofringer === [[Fil:Nydamboat.2.jpg|thumb|350px|Nydambåden indgik i tidens krigsbytteofringer.]] Der kendes en række langvolde og andre forsvarsanlæg daterede til denne tid. I henhold til undersøgelser skal Olgerdiget have gennemgået tre hovedfaser, henholdsvis 31 e.Kr., 51 e.Kr. og 89/90 e.Kr. og har været vedligeholdt frem til omkring 120 e.Kr. hvor det forfalder og mister sin betydning.<ref name="PE 23">Ethelberg (2017), s. 23</ref> Olgerdiget bestod i sin yngste fase af en jordvold, en voldgrav og to palisaderækker.<ref name="PE 23"/> Olgerdiget var formentlig nordvendt, det vil sige beregnet til at forsvare befolkningen syd for det.<ref name="PE 24">Ethelberg (2017), s. 24</ref> Olgerdiget var over 11 km langt og udgjorde sammen med Vidåen en markeret grænse. Ved Vidåens udløb i Vadehavet fandtes to små ringborge: Trælbanke ved Højer og Archsumburg på Sild, der begge dateres til 1. århundrede e.Kr. og således er samtidige med Olgerdiget.<ref name="PE 22">Ethelberg (2017), s. 22</ref> En mulighed er at anglerne efterhånden bredte sig nordover og bragte Als under deres kontrol og at i forbindelse hermed blev Olgerdiget overflødiggjort og grænsen flyttet nordpå, hvor Æ Vold, der er dateret til 150 e.Kr. og Genner Bugt sammen med vandløb mod vest kom til at udgøre en ny grænse.<ref name="PE 26">Ethelberg (2017), s. 26</ref> Æ Vold er imidlertid sydvendt. Disse anlæg skal antagelig opfattes som grænsemarkeringer og forsvarsværker for stammeområder i forhold til deres naboer. En anden mulighed er, at der på dette tidspunkt har været et fremstød fra øst, som begge voldanlæg skulle beskytte imod. Under alle omstændigheder viser de, at forsvaret nu var fælles for større områder: stammen, folket eller bygden, i modsætning til keltisk jernalder, hvor forsvaret gjaldt den enkelte landsby (Borremose, Lyngsmose). Ældre romersk jernalder synes at have indledt en urolig tid. Fra denne tid kendes de tidligste våbenofringer, fra Vimose på Fyn, er daterede til henholdsvis omkring år 70 og 160.<ref name="JI 46">Ilkjær (2003), s. 46</ref> Foruden Vimose er ofringer sket to andre steder på Fyn, på Lolland og i Thorsbjerg Mose i Angel i Sønderjylland. Angriberne er øjensynligt kommet sydfra.<ref name="ULH (2003) 88">Lund Hansen (2003), s. 88</ref> Karakteren af disse angreb er ikke nærmere bestemt; de kan have været angreb for at skaffe slaver til Romerriget. Måske var det derfor, at man ofrede deres våben men ikke de overvundne selv. === Befolkningsforhold === [[Fil:Ptolemaeus_Magna_Germania.jpg|thumb|300px|Ptolemæus' "''Magna Germania''". Bjergkæder, større floder samt Jylland omgivet af 3 x 3 øer ses tydeligt. Stammenavne er angivet.]] Vi kender en smule til befolkningsforholdene omkring år 98 e.Kr. fra skriftlige kilder. Dette år skrev Tacitus sit værk ''Germania'', som blandt andet omtaler stammer i Germanien. Blandt andet siges: "''dernæst følger reudigner, avioner, anglier, variner, eudoser, suariner og nuitroner ...''" Rækkefølgen er ikke alfabetisk men kan være geografisk. Der er blandt sprogfolk almindelig enighed om, at anglier er anglere og eudoser er jyder.<ref name="PE 17">Ethelberg (2017), s. 17</ref> I så fald må varinerne have boet mellem disse to folk. Arkæologisk er disse varinere tolket som den såkaldte Over Jersdal-kultur, der forekommer i området mellem Kongeåen i nord og Vidåen i syd.<ref name="PE 17"/> To langvolde ligger i den østlige del af dette område: Æ Vold nord for Åbenrå Fjord og Olgerdiget syd for Åbenrå Fjord.<ref name="PE 16">Ethelberg (2017), s. 16</ref> Ptolemaius skriver: "''Halvøen selv er, oven over saxerne, beboet af sigulonerne i vest, herefter sabalingerne, så kobanderne, oven over disse chalerne, yderligere over dem og mere vestligt funisierne, øst for charuderne og nordligst af alle kimbrerne.''"<ref name="TG 142">Grane (2003), s. 42</ref> Af de nævnte folkegrupper tolkes kimbrerne som indbyggere i Himmersyssel, charuder som indbyggere i Hardsyssel, sabalingier som sallingboere i Salling syssel mens siguloner kan være "Stammen Segger eller Sygger, som optræder i oldengelsk Heltedigtning og i Kvadet ''Vidsid'' nævnes ved Siden af Saxerne".<ref name="GS 17">Schütte (1915), s. 17</ref> På det ptolemaiske danmarkskort optræder også "viruner" (rettelig: variner hos Tacitus og Plinius).<ref name="GS 18">Schütte (1915), s. 18</ref> Om forholdene på de danske øer er vi ringere oplyst. Hos Tacitus findes følgende: "''Dernæst følger - ude i Oceanet - svionernes stammeforbund, der foruden mandskab og våben også er stærkt til søs. Skibenes konstruktion afviger fra den gængse derved, at der er stavn i begge ender således, at de altid har en landingsklar ende. Skibene betjenes ikke med sejl, og årerne lægges ikke fast i en række langs siderne men er løse - ligesom det bruges på visse floder - så at de kan vendes i den ene eller anden retning, som forholdene kræver det. Hos svionerne sættes endog velstand højt, så derfor har de en enehersker, der er helt uden indskrænkninger i sine beføjelser og har et absolut krav på lydighed. Våben er ikke her som hos de øvrige germanere almindeligt udbredte men låst inde og uder bevogtning - af en slave! For Oceanet hindrer fjender i overraskelsesangreb, og ledige krigerskarers hænder har nu engang let til våben. Og det er bestemt ikke i en eneherskers interesse at lade nogen adelig eller fribåren, for slet ikke at tale om en frigiven slave, føre opsynet med våbnene.''"<ref name="Lu 274">Lund (1993), s. 274</ref> Vanskeligheden består i, at vi ikke ved hvor omfattende dette svionernes område har været: har det kun omfattet den skandinaviske halvø, eller har det også omfattet danske øer? Dette er muligt og ret sandsynligt. === Landbruget === Ældre romersk jernalder repræsenterer i det store og hele en fortsættelse af landbrugsdriften fra yngre keltisk jernalder, det vil sige et landbrug baseret på digevoldingsagre og formodentlig med samme driftsform som i keltisk jernalder. I anden halvdel af ældre romersk jernalder (omkring 100 e.Kr.) skete der tilsyneladende en begyndende opgivelse af ordningen med digevoldingsagre og en overgang til et indmark-udmarks system, hvor indmarken nærmest landsbyen har været drevet intensivt som agerjord med gødskning af jorden, mens udmarken udgjordes af overdrev og skov, der kunne give græsning til kvæg, olden til svin, hø til vinterfoder, brændsel og byggematerialer. Afvejningen af kornavlens og husdyrholdets rolle har formodentlig været uens i landets østlige og vestlige dele: i Jylland er arealerne omfattede af digevoldingsagre fortsat omfattende mens de på Øerne synes at have været mindre og adskilte af noget større overdrevsområder. Forskellen kan til dels tilskrives jordbundsforholdene, idet jordene i Jylland var sandede og derfor mere magre, mens de på Øerne var mere lerede og derfor mere frugtbare. === Bebyggelsen === Også selve landsbybebyggelsen udviser kontinuitet. Adskillige bebyggelser udviser en fortsættelse på tværs af andre skel i tiden. Forklaringen på dette er sikkert, at landbrugsdriften har sikret en god og stabil overskudsproduktion, der blandt andet bevidnes af kældre til opbevaring af korn på bopladsen Overbygård<ref name="EJ 85">Ejstrud & Jensen (2000), s. 85</ref> samt fund af ostekar, der vidner om overskud af mælk til dette formål.<ref name="EJ 90">Ejstrud & Jensen (2000), s. 90</ref> Sådanne forrådskældre er imidlertid undtagelsen fra reglen. I ældre romersk jernalder begynder gårdtoften for første gang at optræde som en markeret enhed i form af et omgivende hegn, som omkranser hovedhuset og ofte er forbundet med gårdens sidebygninger. Dette er blandt andet konstateret i Vendehøj. Et udtryk for en stor overskudsproduktion og heraf følgende befolkningsfremgang er, at gårdene i fx Vendehøj i periodens løb blev stadigt større, især ved tilkomst og udvidelse af udhuse. Der sker tilsyneladende en stadig mere udtalt rangordning af de enkelte gårde; især et par gårde skiller sig ud.<ref name="EJ 94">Ejstrud & Jensen (2000), s. 94</ref> Landsbyerne synes at have været af varierende størrelse, fra blot 2-3 gårde op til omkring en snes gårde<ref name="JJ 257">Jensen (2003), s. 257</ref>, antagelig afspejlende de uens driftsvilkår og landskabelige forhold. Det samme gælder selve indretningen: i nogle tilfælde ligger gårdene på række, i andre i klynger eller omkring en åben plads.<ref name="JJ 257"/> Denne forholdsvis store variation i bebyggelsens udformning må afspejle tilpasning til det stedlige landskab. ==== Thy ==== Fra Thy kendes et stort antal byhøje, herunder i Tåbel, Mariesminde, Vestervig og Hurup.<ref name="JJ 131">Jensen (2003), s. 131</ref> De lå med en indbyrdes afstand på mellem 1 og 2,3 km.<ref name="JJ 132">Jensen (2003), s. 132</ref> 30-40 af dem har eksisteret fra kort før Kr.f. og 2-3 århundreder, mens omkring en halv snes stykker har været af kortere varighed.<ref name="JJ 132"/> I Heltborg har det været muligt at udskille såvel selvstændige gårdanlæg som mindre huse med beboelse og stald.<ref name="JJ 132f">Jensen (2003), s. 132f</ref> I begyndelsen af 1. århundrede f.Kr. forekommer en gård med et 14 m langt langhus med beboelse og stald samt to små udhuse med lergulv.<ref name="JJ 133">Jensen (2003), s. 133</ref> Nogle af landsbyerne, således Vestervig og Mariesminde, der begge ligger nær Agger Tange, har formodentlig drevet fiskeri.<ref name="JJ 133"/> ==== Nørre Fjand ==== Bopladsen Nørre Fjand ved Nissum Fjord i Vestjylland, dateret til 2. århundrede f.Kr. - 2. århundrede e.Kr., bestod af mindst 55 huse, formodentlig i flere faser. Husene lå i øst-vestlig retning. Den gennemsnitlige længde var blot 10 m og kun tre af husene har haft stald. Det ældste af disse fra 1. århundrede f.Kr. var 18 m langt og havde plads til 17 dyr. Et yngre hus var 12 m langt og havde plads til 16 dyr. Det yngste hus var 18 m langt men havde kun staldplads til 6 dyr. Bebyggelsens beliggenhed og fund af sænkesten antyder, at indbyggernetil dels har ernæret sig ved fiskeri, men endvidere har man ernæret sig ved jagt på fugle og rådyr.<ref name="HA 121">Hedeager (1988), s. 121</ref><ref name="JJ 134">Jensen (2003), s. 134</ref> ==== Hvesager ==== Hvesager vest for Jelling er en af flere bebyggelser fra ældre romersk jernalder<ref name="LJ 10">Lindblom og Juul (2018), s. 10</ref> beliggende på et moræneplateau, der hælder mod syd ned mod Farup sø.<ref name="FC 181">Christiansen (1999), s. 181</ref> Landskabet gennemskæres af Fårup Mose, der ligger i øst-vestlig retning omkring 600 m syd for bopladsområdet, og af mindre vandløb, der forløber i henholdsvis nord-sydlig retning og øst-vestlig retning.<ref name="LJ 10"/> Jordbunden består overvejende af sandblandet ler.<ref name="FC 181"/> Foruden Hvesager ligger flere andre små bebyggelser på plateauet med en indbyrdes afstand på 400-600 m: Fårupvej, Plantagevej og Fårup (de to sidstnævnte ligger umiddelbart ved Fårup mose).<ref name="LJ 10"/> I flere tilfælde er der øjensynligt tale om en fortsættelse af bebyggelse fra keltisk jernalder.<ref name="LJ 10"/> Bebyggelsen i Hvesager omfatter to eller tre sammenbyggede gårde, der tilsyneladende kun har eksisteret i en kortere tid, idet der kun er foretaget få ombygninger af hovedhusene men åbenbart ikke er sket fornyelser af bygningerne.<ref name="KM 144">Kaldal Mikkelsen (1988-89), s. 144</ref> Gårdene har været afgrænsede af en indhegnet tofte. Den største gårdtofte målte 40 x 53 m svarende til et areal på omkring 2.120 m².<ref name="FC 184">Christiansen (1999), s. 184</ref> Den omfattede et langhus, to-tre større udhuse, et-to mellemstore udhuse og to-tre små udhuse med et samlet bebygget grundareal på 400-600 m². Den lille gårdtofte målte 23 x 44 m svarende til et areal på 1.012 m².<ref name="KM 146">Kaldal Mikkelsen (1988-89), s. 146</ref> Den store gård har en struktur, der gør det sandsynligt, at der var tale om to gårde uden (spor af) adskillende hegn imellem; i så fald ville der være tale om tre gårde af omtrent samme størrelse.<ref name="FC 185"/> Fælles for gårdene er, at deres hovedhus ligger ca. 10 m fra det omgivende gårdtoftehegns sydside med en sydlig indgang i hegnet og at der til hver gård hørte et udhus beliggende nord for hovedhuset bestående af fire sæt tagbærende stolper.<ref name="FC 185">Christiansen (1999), s. 185</ref> Omkring 50 m fra bebyggelsen var en kammergrav med krigerudstyr. Både boplads og grav dateres til første halvdel af 100-tallet e.Kr., det vil sige anden halvdel af ældre romersk jernalder.<ref name="LJ 11">Lindblom og Juul (2018), s. 11</ref> ==== Haughus ==== Haughus sydøst for Jelling beliggende omtrent 2 km øst for Hvesager er en isoleret bebyggelse fra ældre romest jernalder og ligger på samme moræneplateau som denne, men er adskilt ved flere mindre vandløb i nord-sydlig retning.<ref name="LJ 10"/> Bebyggelsen Haughus 1 bestod af en gårdtofte på ca. 35 x 40 m svarende til et areal på 1.400 m². Den omfattede et langhus, et mellemstort udhus og et lille udhus svarende til et samlet bebygget grundareal på 172-190 m². Der er foretaget flere fornyelser af udhusene.<ref name="KM 146"/> Bebyggelsen Haughus 2 bestod af et langhus med tilhørende udhus og muligvis endnu et langhus med udhus. Langhuset har været 22-24 m langt og med seks sæt tagbærende stolpepar, der var placerede nær væggene og dermed skabte et bredere midterrum.<ref name="FC 190">Christiansen (1999), s. 190</ref> I tilknytning til langhuset lå et ca. 120 m² stort indhegnet areal, hvorpå lå et ca. 8 m langt udhus med tre sæt tagbærende stolper og indgang i retning mod langhuset.<ref name="FC 191">Christiansen (1999), s. 191</ref> Der kan være tale enten om to samtidige gårde eller om en gård i to faser.<ref name="FC 191"/> Langhuset var omkring 20 m langt og 5 m bredt med 6 sæt tagbærende stolpepar. Huset har kun eksisteret i en fase. Det ene udhus ligger ca. 10 m nord for langhuset og er ca. 9 m langt og 4,5 m bredt med 3 sæt tagbærende stolpepar. Andre udhuse lå syd for langhusets østende og er blevet fornyet med en mindre forskydning. Udhusene var henholdsvis ca. 6 x 4 m og 5 x 4 m.<ref name="FC 183">Christiansen (1999), s. 183</ref> ==== Fårupvej ==== Fårupvej syd for Jelling ligger på samme moræneplateau som Hvesager og Haughus og dateres ligeledes til ældre romersk jernalder.<ref name="FC 200">Christiansen (1999), s. 200</ref> Bebyggelsen har omfattet to faser. I den en fase omfattede bebyggelsen fire eller fem gårde, der lå side om side på række dog med en gård let forskudt mod nord og den sidste gård noget isoleret mod sydøst. Hovedbygningerne har i hvert tilfælde været 16-18 m lang og hver med et eller to tilhørende udhuse 6-9 m lange. Der er ikke påvist spor efter indhegning.<ref name="FC 201">Christiansen (1999), s. 201</ref> I den anden fase, hvor bebyggelsen lå noget sydligere, omfattede bebyggelsen fem gårde, og også i dette tilfælde lå de side om side på række. I alle tilfælde lå hovedhuset mod syd og udhuse nord for hovedhuset. Hovedhusene var 18-20 m lange og udhusene 5-7 m lange. Heller ikke her er påvist spor efter indhegning.<ref name="FC 202">Christiansen (1999), s. 202</ref> Der er ikke sikre beviser for, at der er tale om to faser af samme bebyggelse.<ref name="FC 206">Christiansen (1999), s. 206</ref> ==== Plantagevej ==== Plantagevej ligger sydvest for Jelling på samme moræneplateau som Hvesager, Haughus og Fårupvej og dateres ligeledes til ældre romersk jernalder.<ref name="FC 207">Christiansen (1999), s. 207</ref> Bebyggelsen menes at have omfattet to faser. I den ældre fase omfattede bebyggelsen 6 gårde, der afspejles ved langhuse med en længde på 10-12 m.<ref name="FC 207"/> I den yngre fase omfattede bebyggelsen 5 gårde, der afspejles ved langhuse med en længde på 17-18 m (en gård dog ca. 20 m) og to-tre udhuse. I et tilfælde er fundet spor efter et omsluttende fælles hegn for to af gårdene. Mod syd afsluttes hegnet ved langhusenes hjørner. Det indhegnede areal udgjorde ca. 750 m². Mindst et par af gårdene kan påvises at have eksisteret i to faser.<ref name="FC 210">Christiansen (1999), s. 210</ref> Endvidere er fundet spor efter tre langhuse, der ikke kan indpasses i de to landsbyfaser.<ref name="FC 211">Christiansen (1999), s. 211</ref> ==== Fårup ==== Fårup ligger ca. 1 km sydvest for Jelling syd for Fårup Mose. Der er fundet spor efter flere langhuse, der dateres til ældre romersk jernalder, men der foreligger endnu ingen nærmere afklarende udgravninger.<ref name="FC 215">Christiansen (1999), s. 215</ref> Forholdene er fortolkede således, at der i keltisk jernalder fandtes en spredt bebyggelse af enkeltgårde, som i århundredet før Kristi Fødsel er efterhånden blevet samlet til en landsby på fem gårde, der senere kan være omflyttet med ujævne mellemrum mellem forskellige steder på samme moræneplateau. I ældre romersk jernalder omfattede den samlede bebyggelse i området en mulig stormand ved Hvesager, der ifølge gravudstyr kan have udført krigstjeneste og måske udført lederfunktioner, en landsby på 5-6 gårde samt en enkeltgårdsbebyggelse.<ref name="FC 218">Christiansen (1999), s. 218</ref> ==== Gårdslev ==== Gårdslev ved Vejle består af en enkelt gård. Gårdtoften var omtrent 540 m². Gården bestod af et langhus, to mellemstore udhuse og et lille udhus med et samlet bebygget grundareal på 174 m².<ref name="KM 146f">Kaldal Mikkelsen (1988-89), s. 146-147</ref> ==== Hammelev Nørremark ==== Hammelev Nørremark ved Haderslev består af tre parallelle, øst-vest rettede treskibede langhuse, der mod vest suppleres med en nord-syd rettet bygning således, at den samlede bebyggelse omtrent fremtræder som et E. Det midterste langhuse har eksisteret i to faser og har været henholdsvis 15 og 22 m langt og 5,5 m bredt. Det sydlige langhus har kun eksisteret i en fase og været 21 m langt og 4,5 m bredt. Det nordlige langhus havde buede vægge og været ca. 26,5 m langt og 3,5-4,5 m bredt.<ref name="FC 186">Christiansen (1999), s. 186</ref> ==== Vendehøj ==== Bopladsen Vendehøj, der eksisterede allerede i keltisk jernalder og fortsatte i ældre romersk jernalder<ref name="EJ 77">Ejstrud & Jensen (2000), s. 77</ref>, eksisterede i fire faser, som har afløst hinanden på samme sted, et plateau. Første fase bestod af 7 gårde beliggende øst-vest på plateauets nordside. Seks af de syv gårde var forbundne ved et fælles hegn, hvorimod den sidste gård lå adskilt fra de øvrige.<ref name="EJ 41">Ejstrud & Jensen (2000), s. 41</ref> I en kortvarig anden fase bliver gårdene opdelt i separate gårdanlæg<ref name="EJ 43">Ejstrud & Jensen (2000), s. 43</ref>, ialt 17 langhuse.<ref name="EJ 51"/> I tredje fase består landsbyen af 12 gårde<ref name="EJ 45">Ejstrud & Jensen (2000), s. 45</ref> og 16 langhuse<ref name="EJ 51">Ejstrud & Jensen (2000), s. 51</ref>. I fjerde faste består landsbyen af 22 langhuse.<ref name="EJ 51"/> Fire langhuse og tre udhuse har ikke kunnet dateres med sikkerhed.<ref name="EJ 49">Ejstrud & Jensen (2000), s. 49</ref> I første og anden fase er der relativt lille forskel på gårdenes størrelse, men i fase tre bliver forskellene større, og i fase fire udskiller visse gårde sig med flere og større udhuse. Ydermere kan konstateres, at gårdene på skift udmærker sig ved at være den største<ref name="EJ 94f">Ejstrud & Jensen (2000), s. 94f</ref> og at der ikke kan udskilles nogen "høvdingegård".<ref name="EJ 96">Ejstrud & Jensen (2000), s. 96</ref> ==== Overbygård ==== [[Fil:Overbygård.jpg|thumb|350px|Rekonstrueret gård fra Overbygård.]] Bopladsen Overbygård i Vendsyssel, dateret til 1. århundrede f.Kr. - 2. århundrede e.Kr., bestod af et antal huse og eksisterede i fire faser. Husene er 5 m brede og 16-18 m lange, og som noget særligt er de forsynede med kældre og sidebygninger. Sidebygningerne var 4,5 m brede og op til 9 m lange og flere af dem med ildsteder. Kældrene har været anvendt til forråd. I tredje fase blev langhusene forlænget så meget, at der blev plads til 12-14 dyr, ialt staldplads til 120-140 kreaturer. I fjerde fase er sidehusene nedlagt men hovedhusene gjort længere: den gennemsnitlige længde er nu 20-21 m og landsbyen har bestået af 14-15 gårde. Der er ikke fundet nogen storgård og heller ikke nogen smedje, men fund af jern og slagger antyder, at smedjen har eksisteret.<ref name="HA 122f">Hedeager (1988), s. 122f</ref> ==== Priorsløkke ==== Bopladsen Priorsløkke vest for Horsens er dateret til 1.-2. århundrede e.Kr. Landsbyen lå på en nordvendt halvø i Hansted ådal.<ref name="KN 9">Kaul og Nielsen (1981), s. 9</ref> Bebyggelsen har eksisteret i mindst to faser. I den første fase bestod landsbyen af 14 huse, alle 10-11 m lange. Alle langhusene ligger med samme øst-vestlige længderetning og synes at friholde en plads, omtrent 20 x 30 meter og måske en forte, i den nordlige del af området.<ref name="KN 1984 12">Kaul og Nielsen (1984), s. 12</ref> I den senere fase var langhusenes længde vokset til 15-16 m<ref name="JJ 252">Jensen (2003), s. 253</ref>, og de enkelte gårde er blevet suppleret med nord-syd-vendte udhuse samt staklader. I denne fase synes forten at være forsvundet som følge af inddragelse til bebyggelse<ref name="KN 1984 13">Kaul og Nielsen (1984), s. 13</ref>, og landsbyen var nu beskyttet mod fastlandet af et palisadehegn og en voldgrav vendt mod syd. I hegnet fandtes en 3,5 m bred port<ref name="KN 10">Kaul og Nielsen (1981), s. 9</ref>, og graven, der var omkring 130 m lang<ref name="KN 12">Kaul og Nielsen (1981), s. 12</ref>, var afbrudt ved porten.<ref name="KN 11">Kaul og Nielsen (1981), s. 11</ref> Landsbyen kan skønsmæssigt have haft mellem 60 og 100 indbyggere.<ref name="JJ 253">Jensen (2003), s. 253</ref> Da flere af husene i begge faser synes at være helt eller delvist fornyede<ref name="KN 1984 13"/>, kan landsbyen have eksisteret i op mod hundrede år. Spørgsmålet er, hvorfor den er lagt på en odde ud imod åen. Forsvarshensyn kan være en del af forklaringen men vel især i den yngre fase. Men i den ældre fase synes det snarere at være nærheden til engområder, der har spillet en rolle for beliggenhedsvalget. I så fald må kvægbruget have spillet en mere betydningsfuld rolle end andre steder. Det må antages, at forsvarsværket er blevet skabt i forbindelse med en særlig politisk situation og at det kun har fungeret i kort tid, hvor efter det er blevet opgivet igen.<ref name="KN 1984 14">Kaul og Nielsen (1984), s. 14</ref> ==== Galsted ==== Bopladsen Galsted beliggende på et plateau på østsiden af Toftlund Bakkeø i Sønderjylland er dateret til 1. århundrede e.Kr. Landsbyen bestod af 13 gårde, de fleste bestående af et enkelt langhus. De fleste af husene var omkring 5 m brede og 18 m lange.<ref name="JJ 255">Jensen (2003), s. 255</ref> Gårdene lå således, at de har haft hver sin indhegnede tofte vendt ud imod det omgivende hegn. Det indhegnede areal med en længde på 100 m og bredde på 70 m havde lidt specielt nærmest pæreform på grund af en gravhøj fra bronzealder, som lå midt i landsbyen. Landsbyen synes kun at have eksisteret i en enkelt fase.<ref name="JJ 255f">Jensen (2003), s. 255f</ref> ==== Fyn ==== På Fyn er det påvist, at en række landsbyer med oprindelse tilbage i keltisk jernalder ophører omkring 100 e.Kr., således Marslev (dateret 300 f.Kr.-100 e.Kr.), Radstrup, Kertinge og Hundslev (alle 150 f.Kr.-100 e.Kr.) hvortil kommer Kølstrup (Kr.f.-200 e.Kr.<ref name="GJ 85">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 85</ref> Disse lå alle indenfor et begrænset område på Nordøstfyn, hvor de synes langt på moræneøer (en eller flere) omgivet af engdrag og åløb.<ref name="Po 49">Porsmose (1987), s. 49</ref> Det formodes, at deres forsvinden hænger sammen med en udvikling, hvor bebyggelsen samles i færre, men større bebyggelser.<ref name="Po 48">Porsmose (1987), s. 48</ref> Ophøret er tidsmæssigt sammenfaldende med det, der kan konstateres for flere jyske bopladser. === ''Yngre romersk jernalder (150/160-375 e.Kr.)'' === I mangt og meget synes yngre romersk jernalder at udgøre en fortsættelse af ældre romersk jernalder: indførelsen af romerske genstande fortsatte, ældre traditioner med Charonsmønter fortsatte også (nu dog undertiden med glas i stedet)<ref name="Lb 5ff">Boye (2002), s. 5-9</ref>, meget tyder på at Mithras-kulten har bredt sig blandt germanere i den romerske hær.<ref name="BR 162f">Bundgaard Rasmussen (2003), s. 162-163</ref> Yngre romersk jernalder synes at have været en tidvis urolig tid. I Mellemeuropa udkæmpes i tiden 166-180 e.Kr. de markomanniske krige, der indebar et mere eller mindre sammenbrud for det romerske forsøg på at sikre sig venligt sindede allierede blandt germanerne nær den romerske grænse.<ref name="St 115">Storgaard (2003), s. 115</ref> Senere fulgte de alemanniske krige. Men samtidig fortsatte handelen med Romerriget øjensynligt. Hovedruterne synes at have været to: fra Limes via øvre Elben og dens bifloder nordpå til Mecklenburg og herfra ud til Øresundskysten og de danske øer samt ravruten i Østeuropa, der forbandt Sortehavsområdet med Østersøområdet. Disse handelsruter synes at have været konsoliderede med ægteskabelige forbindelser mellem regionale stormænd, hvilket menes godtgjort ved fællestræk i gravudstyr. Yngre romersk jernalder synes at have udvist en fortsat, og nu mere udtalt, forskel mellem Jylland på den ene side og øerne på den anden. I Jylland fremstår fortsat et præg af stammeområder omtrent af samme størrelse som de senere sysler og med talrige våbenofringer, der tolkes som spor efter angreb af fremmede, mens øerne fremtræder som et mere homogent område med et enkelt rigt stormandscenter, men hvor dette i ældre romersk jernalder lå i Hoby, ligger det fra 150/160 e.Kr. på Stevns, især Himlingøje og Varpelev, hvor det afspejles i rige gravhøje. Dette center synes at have opbygget forbindelser, formodede alliancer, til forskellige steder i Jylland og Skandinavien. Lidt senere optræder der aflæggere på Sydsjælland og på Fyn, hvor Gudme-området efterhånden udvikler sig til det største rige handels- og håndværkscenter med formodede religiøse funktioner og internationale forbindelser, ægteskabsalliancer til Mellemeuropa og handelsforbindelser til flere steder i Romerriget. === Befolkningsforhold === Mens sporene efter en social lagdeling på Sjælland tidligere havde været meget svage, bliver de i yngre romersk jernalder meget tydelige, omkring et magtcenter, som har været beliggende på Stevns. Den nye sociale lagdeling med en småkonge, en hærfører, stedlige fyrster med tilhørende følgeskab, friborne og frigivne samt slaver bliver tydelig og modsvarer til fulde den skildring, som Tacitus giver i sit værk ''Germania'' fra 98 e.Kr.<ref name="PE 67ff">Ethelberg (2011), s. 67-73</ref> Om denne udvikling skyldes indre forhold som driftsomlægning af landbruget eller ydre forhold som fx en erobring fra et fremmed dynastis side eller en kombination af indre og ydre forhold, er uklart. Den tydelige manifestation i form af smykker og til dels romerske varer må anses som en afspejling af udviklingen snarere end af dens årsag, omend rigdommen naturligvis også kan fungere som drivkraft for udviklingen. Klart er det, at forbindelser til andre fjernere egne af landet og til udlandet udgør et nyt træk i det sjællandske samfund. På grundlag af smykker i gravfund har man ment det muligt dels at udskille forskellige social lag<ref name="ULH 455">Lund Hansen (1995), s. 455</ref>, dels at påvise internationale ægteskabelige forbindelser. Med hensyn til de sociale lag menes kolbearmringe at repræsentere et øverste lag efterfulgt af ormehovedarmringe og derunder ormehovedfingerringe af forskellig type.<ref name="ULH 389">Lund Hansen (1995), s. 389</ref> Den regionale fordeling af disse statussymboler tyder på, at der på Stevns fandtes et "ormehoved"-dynasti med forbindelser til Østjylland (jydernes område) og Sønderjylland (anglernes område), under dette med forbindelser markeret ved ormehovedarmringe til henholdsvis Vendsyssel, Østfyn (Gudme-området) samt Bornholm.<ref name="ULH 461"/> Fordelinge tyder på forekomst af egentlige alliancer.<ref name="ULH 465">Lund Hansen (1995), s. 465</ref> Ormehovedfingerringe kan have markeret loyale høvdinge; deres forekomst er overvejende på Sjælland men også på Bornholm og i Vendsyssel.<ref name="ULH 389"/> Indtrykket understreges af nogle sølvpokaler med en karakteristisk figurfrise med mennesker og dyr fra Himlingøje og Valløby på Stevns, fra Nordrup ved Ringsted<ref name="LH 218">Hedeager (1988a), s. 218f</ref> og fra Sverige.<ref name="LH 221">Hedeager (1988a), s. 221</ref> Det forhold, at der i samme område forekommer mange våbengrave gør det rimeligt at antage, at disse stedlige høvdinge har udgjort en hird for det ledende dynasti.<ref name="ULH 457">Lund Hansen (1995), s. 457</ref> De sjællandske høvdinge må have stået i et afhængighedsforhold til elitens center.<ref name="ULH 466">Lund Hansen (1995), s. 466</ref> Den førende stilling for dynastiet på Stevns understreges ved, at de døde blev kremerede men gravlagt i storhøje. Senere gik man over til jordfæstegrave, og storhøjene ophørte.<ref name="ULH 454">Lund Hansen (1995), s. 454</ref> Først nu begynder romerske genstande at optræde i Skåne, omend fortsat kun i begrænsede mængder.<ref name="ULH 454"/> Forbindelsen til Romerriget understreges også ved fund af romerske mønter. Disse kan have to årsager: dels som led i handel, dels som betaling for romersk militærtjeneste (sold).<ref name="ULH 464">Lund Hansen (1995), s. 464</ref> Belæg for, at germanere tog romersk krigstjeneste, kendes fra det Galliske Særrige (259-173/4 e.Kr.).<ref name="ULH 454"/> Militærtjeneste kan have bidraget til at sikre handelsforbindelserne. Med hensyn til internationale ægteskabelige forbindelser kendes fra grave i Himlingøje fra omkring år 200 e.Kr. på Stevns ormehovedarmringe, der ellers kun kendes fra Varpelev samt på Øland, på Gotland og i Mälarområdet.<ref name="LHN 8">Lund Hansen & Nielsen (1977), s. 199</ref> Som helhed tyder disse sammenfald i pragtgenstande på overregionale personlige forbindelser mellem de nævnte områder. Et andet eksempel er kvindegrave fra henholdsvis Varpelev på Stevns og Årslev på Fyn, der begge indeholdt en hårnål af guld og med indlagt karneol, en halvædelsten, samt tre halvmåneformede guldstykker, der hænger ned i fine kæder<ref name="LH 224">Hedeager (1988), s. 224</ref> og som viser forbindelser til Ungarn i anden halvdel af 300-tallet.<ref name="JJ 456f">Jensen (2003), s. 456f</ref> Et tredje eksempel er sølvskeer, der er medgivet som gravgaver, og som kendes fra Årslev og Hågerup i Danmark og fra Leuna, Hassleben og Sakrau i Mellemeuropa.<ref name="LH 226">Hedeager (1988a), s. 226</ref><ref name="JJ 459">Jensen (2003), s. 459</ref> Et fjerde eksempel er en grav fra Hågerup og fra Leuna ved Leipzig, der begge var skeletgrave med "charonsmønt" samt i fodenden af kisten et drikkeservice med sølvskål, glasskål, øse, si, benkam og andet udstyr.<ref name="LH 224"/><ref name="JJ 458">Jensen (2003), s. 458f</ref> Det er muligt, at disse sammenfald i smykker og genstande afspejler slægtsforbindelser mellem Østsjælland, Østfyn og Thüringen-Sachsen.<ref name="LH 227">Hedeager (1988a), s. 227</ref> Det bør tilføjes, at netop Thüringen er det område, hvor stednavne på -leben forekommer, en formodet parallel til stednavne på -lev kendt i det sydlige Norden.<ref name="LH 261">Hedeager (1988a), s. 261</ref> Forbindelsen mellem de to områder har formodentlig sin oprindelse allerede i yngre romersk jernalder. Endelig har været peget på fordelingen af rosetfibulaer, i Sydvestjylland, Limfjordsegnene, Vendsyssel, Østfyn, Vestsjælland, Sydsjælland, Østsjælland, ved Roskilde Fjord, på Bornholm og Gotland samt enkelte langs den sydnorske kyst, ved Vänern og ved Mälaren i Sverige som muligt udtryk for overregionale forbindelser og måske allierede.<ref name="St 115">Storgaard (2003), s. 115</ref><ref name="ULH 455">Lund Hansen (1995), s. 455</ref> Viden om dynastiet på Stevns svækkes af, at der endnu ikke er fundet en boplads, som kan forklare det dynasti, som afspejler sig i gravfund i området.<ref name="ULH 461">Lund Hansen (1995), s. 461</ref> Imidlertid viser forekomsten af flere brolagte veje og vejovergange over Tryggevælde Å forbindelse mellem Varpelev og Himlingøje.<ref name="ULH 460">Lund Hansen (1995), s. 460</ref> Fundfordelingen tyder på, at ormehoved-dynastiet på Stevns har eksisteret i en generation eller to i første halvdel af 200-tallet og har haft faste forbindelser over Østersøen til Mecklenburg og det nordlige Polen herfra sydover med områder ved det mellemste Donau samt til egnene ved Rhinen. Fra disse områder stammer indførte romerske varer.<ref name="ULH 453">Lund Hansen (1995), s. 453</ref> Men efter ret kort tid synes handelscenteret på Stevns i stigende grad at være blevet afløst af et nyt handelscenter på Østfyn: Gudme-centeret. Gudme-centeret havde ligeledes forbindelser til Rhin-området men desuden til egne nær den kontinentale romerske grænse, hvilket afspejles i grave fra Årslev og Hågerup. Som helhed tegner yngre romersk jernalder et billede, hvor de østlige dele af landet (først Stevns, senere Østfyn) udgjorde et overregionalt småkonge- eller høvdingesæde og et handelsmæssigt center måske i forbindelse med kultfunktioner og øjensynligt beskyttet af en ydre kreds af militære forposter i hvert fald på Sjælland. De vestlige dele var derimod opdelte i mindre stammeområder og synes at være udsatte for gentagne angreb først fra syd og senere fra øst og nordøst, hvilke man forsøgte at beskytte sig imod med folkevolde og pælespærringer og - efter våbenofringer at dømme - med et vist held. Disse angreb kan have forbindelse med slavejagter fra folkegrupper med forbindelser til Romerriget (især mod vest) og ved allierede til de østdanske handelscentre, der øjensynligt etablerede og opretholdt internationale alliancer langs handelsruterne (især mod øst). Det er muligt, at angrebene mod Østjylland fra nordøst skal ses som en reaktion på angreb fra syd og havde til formål at skaffe "erstatningsslaver" for de befolkninger, der boede i Halland, Bohuslen og måske Vestgøtaland, og som ellers truedes af en skæbne som slaver. Det forhold, at de ofrede militære genstande havde runer og/eller var af romersk oprindelse, kunne tyde på, at (i hvert fald nogle af) deltagerne forinden havde fået militær træning i Romerriget, som de senere udnyttede til at drive slavejagt. Hvis der er grundlag for at antage, at rigdommen på romerske varer i Thüringen til dels hænger sammen med romersk militærtjeneste, og hvis der har været overregionale alliancer mellem dette område og områder på Sjælland og Fyn, så er det nærliggende, at også folk fra disse områder har kunnet deltage i den romerske militærtjeneste. === Våbenofringer og forsvarsanlæg === I Skandinavien kendes fra denne tid våbenofringer i moser på Lolland, Fyn og Østjylland. Interessant er, at mens de ældste ofringer i Thorsbjerg fra periodens begyndelse udviser en markant sydlig oprindelse, så er materialet fra to senere ofringer, henholdsvis første halvdel af 3. århundrede og begyndelsen af 4. århundrede dels af blandet dansk-tysk, dels sydsvensk-ødansk oprindelse. Dette kunne tyde på, at hvis forekomsten af rigdomscentre på Sjælland og Østfyn må tilskrives en central rolle i slavehandel i bytte for romerske varer, så ''kan'' disse handlede slaver stamme fra Angel-området. Bedømt på grundlag af de ofrede genstande afspejler disse ofringer angreb fra Mellemtyskland mod Thorsbjerg og de syddanske øer. Senere, i tidsrummet år 210/220-250/260 (C1b) kendes således samtidige våbenofringer fra Trinnemose i Vendsyssel, Illerup i Østjylland og Illemose (Østfyn), kort efter fra Porskjær og Vimose, begge i Østjylland og Thorsbjerg i Sønderjylland og yderligere en fra Illerup, der er samtidig med Søborg Sø i Nordøstsjælland, ialt mindst 8 våbenofringer. Disse formodes at afspejle angreb fra nordøst, det vil sige Sydnorge. Samtidig skete et nyt angreb mod Angel, der afspejles i moseofringen i Thorsbjerg.<ref name="JJ 510">Jensen (2003), s. 510</ref> Det meste af Sjælland udviser derimod på samme tid stor rigdom og rundt om på øen findes spor af våbenføre krigere, der måske har udgjort en hird med tilknytning til Himlingøje, Valløby og Nordrup.<ref name="ULH 388">Lund Hansen (1995), s. 388</ref> Fra tiden 250/260-310/320 e.Kr. kendes samtidige våbenofringer fra Dallerup i Østjylland, Ballerup sømose på Sjælland, Thorsbjerg, Balsmyr på Bornholm, Hassle-Bösarp i Skåne og Skedemose på Øland, en særskilt våbenofring skete i Hedelisker ved Randers og endelig skete samtidige våbenofringer fra Thorsbjerg og Nydam i Sønderjylland, Ejsbøl i Østjylland, Kragehul på Fyn og atter Hassle-Bösarp og Skedemose.<ref name="JI 46"/> Fra denne tid kendes tillige flere langvolde i Jylland, således Æ Vold (dateret til ca. 278 e.Kr.)<ref name="NJ 205">Nørgård Jørgensen (2003), s. 205</ref>, Olgerdiget (dateret til 7-130 e.Kr.)<ref name="NJ 204">Nørgård Jørgensen (2003), s. 204</ref> og Trældiget (løst dateret til romersk jernalder)<ref name="NJ 205"/><ref name="Hv 100">Hvass (1984), s. 100</ref>, pælespærringer i Gundsø Vig i Kolding Fjord (daterede til 236 e.Kr. og 256-317 e.Kr.), Jungshoved Nor på Sjælland (ca. 340 e.Kr.), Nakkebølle Fjord på Sydfyn (ca. 370 e.Kr.) samt Margrethes Bro i Haderslev Fjord (ca. 370-418 e.Kr.).<ref name="NJ 197f">Nørgård Jørgensen (2003), s. 197f</ref> og store våbenofringer i moser: Viemose<ref name="XPJ 224">Pauli Jensen (2003), s. 224-238</ref>, Vingsted<ref name="JI 51">Ilkjær (2003), s. 51</ref>, Porskjær<ref name="JI 51"/>, Illemose, Dollerup<ref name="JI 51"/>, Thorsbjerg, Illerup<ref name="JI 47ff">Ilkjær (2003), s. 47-51</ref>, Fuglsang. Bedømt på grundlag af de ofrede genstande afspejler disse ofringer angreb fra Mellemtyskland mod Thorsbjerg samt fra Norge mod Østjylland, Nordfyn og Nordsjælland. Omkring år 300 sker nye våbenofringer i moser: Ejsbøl og Nydam. Bedømt på grundlag af de ofrede genstande afspejler disse ofringer angreb fra Mälarområdet mod Gotland, Øland, Skåne, Fyn og Sønderjylland.<ref name="ULH 88">Lund Hansen (2003), s. 88</ref><ref name="JJ 560">Jensen (2003), s. 560</ref> De angribende hære bestod af folk fra forskellige egne, vel organiserede i hærenheder på op til omkring 150 mand med nogle få hærførere i spidsen.<ref name="XPJ 35ff">Pauli Jensen (2011), s. 35-47</ref><ref name="NJ 297ff">Nørgård Jørgensen (2010), s. 297-315</ref> De angribende var måske marodører, tidligere professionelle soldater som efter udstået tjeneste have slået sig sammen fx for at bedrive slavehandel med Romerriget. Når de især valgte at angribe Sydøstjylland, kan det blandt andet have sin årsag i, at disse områder bestod af mindre folkeslag, som - alt andet lige - måtte være lettere at overvinde. Våbenofringerne afspejler, at disse angreb alligevel ikke altid lykkedes. Tværtimod lykkedes det de lokale at organisere et forsvar med held. Alternativt kunne angrebene være udgået fra Østjylland og ofringerne være sket efter vellykkede slavetogter.<ref>Grane (2007), s. 241</ref> Uanset, man har ofret fangernes våben og udstyr og solgt fangerne selv som slaver.<ref>Varberg (2016), s. 8</ref> Nævnes må også Vendeldiget i Nordvestjylland, dateret til 210-380 ±70 e.Kr.<ref name="PMO 143">Mikkelsen og Olesen (1995-96), s. 143</ref> Der er tale om en såkaldt folkevold<ref name="PMO 135">Mikkelsen og Olesen (1995-96), s. 135</ref> bestående af en voldgrav, en vold og en palisade, omend sidstnævnte (endnu) ikke er påvist ved Vendeldiget.<ref name="PMO 142">Mikkelsen og Olesen (1995-96), s. 142</ref> Diget er 3,75 km langt<ref name="PMO 143">Mikkelsen og Olesen (1995-96), s. 143</ref> og strækker sig i let buet sydøstlig-nordvestlig retning i Vejrum og Asp sogne.<ref name="PMO 136f">Mikkelsen og Olesen (1995-96), s. 136-137</ref> Det har formodentlig fungeret som territorialgrænse mellem to stammesamfund.<ref name="PMO 145">Mikkelsen og Olesen (1995-96), s. 145</ref> Formodentlig fra samme tid stammer det såkaldte Rammedige sydvest for Lemvig, omkring 20 km vest for Vendeldiget, omtrent 2 km langt og med forløb i nord-sydgående retning.<ref name="PMO 146">Mikkelsen og Olesen (1995-96), s. 146</ref> === Folkeforskydninger i Jylland === Yngre romersk jernalder var øjensynligt en dynamisk tid. På grundlag af forskelle i den materielle kultur mener arkæologer at kunne fastslå forskydninger i forskellige folkegruppers udbredelse: omkring år 200 nåede anglernes ekspansion op til omkring Kolding, og varinerne blev tvunget mod vest. Men fra midten af 3. århundrede kom anglerne åbenbart under pres fra jyderne i nord, og der må have stået et slag, hvor anglerne led nederlag. I hvert fald er der i Ejsbøl Mose fundet et sværdbælte, hvis parallel kendes fra en gravplads ved Egernførde. Omkring år 300 var anglerne blevet presset tilbage til områderne ved Vidåen og Flensborg Fjord, hvor de endnu havde kontrollen over Sundeved<ref name="PE 26">Ethelberg (2017), s. 26</ref>, men i 300-tallet bliver de presset yderligere mod syd og i 400-tallet endda syd for Slien.<ref name="PE 27">Ethelberg (2017), s. 27</ref> Hvor langt mod syd Anglernes udbredelse har strakt sig, vides ikke. Det ældste Danevirke dateres nu til 400-tallet, en lidt yngre fase til 500-tallet.<ref name="PE 27"/> === Landbruget === Det må formodes, at befolkningen var voksende og at dette har udløst et behov for forøget landbrugsproduktion. Senest omkring år 200 e.Kr. synes digevoldingsagrene at ophøre<ref name="HA 155">Hedeager (1988), s. 155</ref>, og samtidig synes der at være sket en omlægning af bebyggelsen, idet de tidligere ret små landsbyer nu nedlægges<ref name="GJ 85">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 85</ref> og øjensynligt afløses af færre men større landsbyer.<ref name="Po 48">Porsmose (1987), s. 48</ref> Denne omlægning formodes at hænge sammen med en omlægning af driften til et indmark-udmarksbrug med fast dyrket indmark<ref name="Po 48"/> og omgivende overdrev eller områder, der endda springer i skov. Et bevis på dette er forekomsten af en 80 m lang fægyde ved Vallensbæk på Sjælland; denne har været brugt til at lede kvæget ud til græsningsområderne uden at betræde de dyrkede marker.<ref name="HA 155"/> Det formodes, at den fornødne gødning til sikring af den intensiverede dyrkning er skaffet ved, at kvæget holdes græssende på mindre områder i længere tid eller med staldgødning.<ref name="HA 155"/> Denne driftsomlægning afspejler en mere økologisk tilpasset landbrugsdrift med høj stabilitet, hvor den udvidede udmark, overdrev og skov, giver mulighed for flere græssende dyr, især kvæg, som udnytter plantematerialet herfra og omdanner det til gødning, som kan anvendes til at forøge udbyttet på indmarken, der til gengæld må dyrkes mere intensivt.<ref name="SC 1978 5">Christiansen (1978), s. 5</ref><ref name="KR 1979 5ff">Rasmussen (1979), s. 5-9</ref> En del af udmarken sprang i skov, hvor oldenproduktionen kunne udnyttet til et stærkt forøget svinehold, idet svin udgør den mest effektive produktion af kød og flæsk. Dette betød, at den samlede fødemængde efter omlægningen kunne forøges betydeligt til gavn for en voksende befolkning, hvoraf en del har kunnet rette sin virksomhed imod specialiserede hverv som fx håndværk, handel, forsvar og ledelse. Overskudsproduktionen har tillige forstærket muligheden for et socialt mere differentieret samfund, hvori nogle har udgjort en privilegeret overklasse af krigere og høvdinge, nogle har udgjort en underklasse af trælle, men det store flertal af befolkningen sikkert har været selvstændige bønder, der dog har måttet indpasse sig i et landsbyfællesskab. Den voksende velstand for bønderne afspejler sig i bebyggelsen som stadigt voksende gårde. === Bebyggelsen === I yngre romersk jernalder optræder for første gang en egentlig nuancering af bebyggelsen: tidligere fandt denne sted inden for rammerne af det enkelte landsbysamfund fx ved en markering af høvdingens gård med en særlig afhegning. Men nu indtræffer en forskel i beliggenhed for bopladser med uens formål: foruden traditionelle bopladser optræder nu udskillelse af en stormandsgård fysisk adskilt fra landsbybebyggelsen og ligeledes bliver værksteder nu mere udpræget udskilt som en særlig bebyggelse i tilknytning til en stormandsgård. Men samtidig indtræder forandringer i de enkelte landsbyers fremtræden. Denne udvikling må ses på baggrund af den sociale samfundsudvikling i samtiden. I yngre romersk jernalder skete en ny markant omlægning af agerbruget til en form for indmarks-udmarks-brug.<ref name="Ha 1988 155">Hedeager (1988), s. 155</ref> Indmarken har været en form for alsædebrug.<ref name="Ho 43">Hoff (1990), s. 43</ref> Landsbyerne er omgivne af intensivt dyrkede og gødede marker (indmark), mens overdrev til græsning og skov lå længere væk (udmark).<ref name="Ho 43"/> Rug vandt øjensynligt frem på bekostning af hvede. Rug tåler bedre vinterkulde, fugtighed og tørke og lod sig dyrke både på sandede og mindre frugtbare jorder.<ref name="Ha 1988 159">Hedeager (1988), s. 159</ref> Også toftesystemet, der fysisk markerer udstrækningen af den enkelte ejendom i form af et hegn, kan gå tilbage til denne tid.<ref name="GJ 1981 144">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 144</ref> Tidligere små gårdgrupper og landsbyer blev nu sammenflyttede i færre men større landsbyenheder, hvor hver gård har sin egen toft, der angiver dens betydning i det samlede landsbyfællesskab. === Centralpladser === I yngre romersk jernalder optræder for første gang et stormandssæde eller en centralplads, hvor landbrugsdrift spiller en mindre rolle mens håndværk, handel med Romerriget og skibsfart samt religion tilsyneladende spiller en større rolle. Det formodes, at et sådant stormandssæde eller en sådan centralplads først er fremvokset på Stevns på Sjælland, idet grave vidner om en særlig stor velstand, som herfra aftager ud over resten af øen, men en lignende centralplads er for første gang påvist på Fyn. Det er muligt, at der har været tilløb til flere sådanne pladser, men sporene er indtil videre svage og usikre. Bemærkelsesværdigt er fremkomsten af et stormandssæde i Gudme og i tilknytning hertil handelspladsen ved Lundeborg på Fyn i slutningen af 2. århundrede og med eksistens frem til begyndelsen af 700-tallet. I Vester Egesborg på Sydsjælland fandtes en lignende plads, der begyndte lidt tidligere og atter forsvandt omkring år 400 e.Kr., mens en lignende plads i Vedbæk havde samme begyndelsestidspunkt som Vester Egesborg men forsvandt igen allerede i slutningen af 2. århundrede. I samme lange tidsrum som Lundeborg-handelspladsen var Helgö ved Mälaren den eneste tilsvarende handelsplads på den Skandinaviske halvø, mens Borg i Norge først optræder noget senere (fra 500-tallet).<ref name="RA 24"/> Handelspladsen ved Lundeborg hører sammen med en boplads i Gudme, der blandt andet omfatter en hal, 10 m bred og 47 m lang, opført i midten af 200-tallet og nedrevet i midten af 300-årene men et sidehus blev fornyet seks gange.<ref name="Sø 10f">Sørensen (1993), s. 10f</ref> Bopladsen synes at have nået sit højdepunkt på denne tid og synes ikke påvirket af de urolige forhold, der optræder andre steder. ==== Himlingøje ==== Et vigtigt handelscenter må have ligget på Stevns, selvom levn efter det endnu ikke er fundet. Derimod kendes en række gravhøje ved Himlingøje og Varpelev, der med al ønskelig tydelighed vidner om gode handelsforbindelser med Romerriget i form af indførte romerske genstande, glas, sølvbægre og andet. Andre rige gravpladser kendes fra det sydligste Sjælland samt mere spredt over øen omend med et tyngdepunkt på øen centrale og sydvestlige dele samt de sydlige dele af Nordøstsjælland.<ref name="HN 3ff>"Hansen og Nielsen (1977), s. 3-10</ref> Gravfundene viser, at der i områderne omkring Stevns er adskillige grave med våben, hvilket nærmest ligner en beskyttende "sikkerhedszone" omkring dette handelscenter. Samtidig tyder genstandssammenligninger på, at dette center havde forbindelser til Østfyn og Nordjylland men ikke Øst- og Sydøstjylland, hvor fraværet af sådanne genstande er markant. Dette kunne tyde på mangel på fredelige kontakter mellem Stevns og disse områder. Det formodede handelscenter synes at forsvinde omkring år 300, da handelstyngdepunkter øjensynligt forskubbes til Østfyn. Fra Brokjær i Jylland kendes udstyr med mindelser om det, der kendes fra Stevns. Det er muligt, at det afspejler stedet som et stop på ruten fra Rhinegnene via Vesterhavet til Stevns.<ref name="JJ 2003 464">Jensen (2003), s. 464</ref> ==== Gudme ==== [[Fil:Guldgubbe-fra-Gudme DO-3129 original.jpg|thumb|Guldgubbe fra Gudme.]] I Gudme på Fyn udviklede der sig på denne tid hvad der bedst kan betegnes som et stormandssæde<ref name="JJ 422">Jensen (2003), s. 422</ref>, der varede i flere hundrede år. En bebyggelse på stedet kendes allerede omkring Kr.f. men den havde været yderst beskeden.<ref name="JJ 419">Jensen (2003), s. 419</ref> Gudmekomplekset bestod af tre dele: en stormandsgård mod nordøst, en bebyggelse af gårde med håndværk mod vest samt en isoleret bebyggelse mod sydøst.<ref name="LJ 81">Jørgensen (2010), s. 81</ref> Både stormandsgården og en ladeplads ved Lundeborg ved kysten blev etableret i begyndelsen af yngre romersk jernalder. I 3. århundrede blev opført to huse, der siden blev fornyet i flere omgange. Disse var i den ældste fase 5,5 m brede og godt 12 m lange.<ref name="JJ 419"/> I den følgende fase på overgangen mellem 3. og 4. århundrede blev den ene af bygningerne afløst af en hal, 10 m bred og 47 m lang. Hallen stod fra slutningen af 200-tallet til begyndelsen af 400-tallet.<ref name="JJ 420">Jensen (2003), s. 420</ref> Også den anden bygning blev ombygget og var nu 10 m bred og 25 m lang og havde således også præg af en hal.<ref name="JJ 421">Jensen (2003), s. 421</ref> Overhovedet voksede Gudmebebyggelsen i 3. og 4. århundrede og omfattede mod slutningen af romersk jernalder omkring 50 gårde bestående af langhuse på 6-7 m i bredden og op til 35 m længden.<ref name="JJ 418">Jensen (2003), s. 418</ref> Det forhold, at stormandsgården savnede driftsbygninger for landbrug, taler for, at stormanden har kunnet afkræve tribut af beboerne i den øvrige bebyggelse og måske også af bebyggelser i omegnen.<ref name="LJ 84">Jørgensen (2010), s. 84</ref> Foruden bopladsen i Gudme lå ved Lundeborg, hvor Tange Å udmunder i Storebælt en sæsonbetonet handelsplads, mellem 30 og 75 m bred men omfattende omkring 900 m kyststrækning. Området rummede spor efter værksteder med ildsteder, værktøj og en brønd.<ref name="JJ 423">Jensen (2003), s. 423</ref> Det samlede antal gårde i komplekset talte 40-50 ejendomme svarende til 300-500 indbyggere. Flere gårde er blevet fornyede på samme sted i op til ti faser, det vil sige gennem omkring 500 år.<ref name="LJ 80">Jørgensen (2010), s. 80</ref> I tilknytning til gårdene foregik håndværk, især metalsmedning.<ref name="LJ 82">Jørgensen (2010), s. 82</ref> Værkstederne syslede med jern, bronze, guld, sølv, hjortetak, glas og træ. Desuden må have eksisteret et tømmerværksted. Der er fundet spor efter våben: spyd, lansespidser, pilespidser, skjoldbuler og beslag til sværd og skeder.<ref name="JJ 424">Jensen (2003), s. 424</ref> Der er talrige vidnesbyrd om handel med genstande fra romerriget, således glasperler og glaskar, formpresset keramik (Terra sigilata) og anden keramik.<ref name="JJ 425">Jensen (2003), s. 425</ref>, mønter, fragmenter af romerske bronzestatuer.<ref name="JJ 426f">Jensen (2003), s. 426f</ref> og andet. Gudmes storhedstid synes først at ophøre fra omkring 550 e.Kr.<ref name="JJ 425"/>, men bebyggelsen fortsatte med at eksistere i mere end hundrede år. I tilknytning til bosættelsen lå en omfattende gravplads, Møllegårdsmarken.<ref name="JJ 455">Jensen (2003), s. 455</ref> === Landsbyer === Landsbyerne fremstår mere nuancerede, tilpassede de stedlige landsskabelige vilkår, ofte fornyet på samme sted. Man kan således tale om flere faser af den samme bebyggelse. ==== Vorbasse ==== Bopladsen Vorbasse i Jylland blev i løbet af romersk og germansk jernalder samt vikingetid omflyttet flere gange, ialt kendes 7 faser, hvor landsbyen blev flyttet indenfor et begrænset område på 700 x 1000 m.<ref name="LH 134">Hedeager (1988), s. 134</ref> Bopladsen voksede undervejs kraftigt i omfang: i 2. århundrede e.Kr. omfattede landsbyen et areal på omkring 22.500 m², i 3. århundrede var dette område vokset til 75.000 m². Landsbyen bestod på dette tidspunkt af en halv snes gårde, hvoraf en del lå i en nord-sydgående række og andre i en kreds, alle omgivet af et hegn og med en gårdtofte på 50x50 m. Hver gård bestod af et langhus placeret midt på toften samt et eller to mindre sidebygninger. Gennemsnitslængden på langhusene var 30-34 m, det korteste 20 m og det længste 48 m; sidehusene var 10-16 m lange. Langhuset kunne være opdelt i op til 5 rum, idet de vestlige to eller tre blev anvendt til beboelse, de østlige til stald, det østligste formentlig med åben gavl og anvendt som lade. Bevarede båseskillerum viser plads til 15-30 dyr i stalden. Ved en af gårdene fandtes uden for indhegningerne jernudvindingsovne og trækulsmiler, og et af de østlige rum synes at have været indrettet til smedje. Landsbyen rummede tillige et antal grubehuse, små nedgravede hytter, omkring 2,5 m brede og 3,5 m lange.<ref name="LH 128">Hedeager (1988), s. 128</ref> Efter nogle generationer blev gårdene enkeltvis flyttet ca 200 m mod vest.<ref name="JJ 394">Jensen (2003), s. 394</ref> I 4. århundrede bestod bopladsen af 20 gårde, overvejende beliggende i en nord-sydgående række og resten beliggende omkring en åben plads, en forte.<ref name="JJ 395">Jensen (2003), s. 395</ref> To af gårdene var dobbeltgårde, markeret med et delvist adskillende hegn. To af gårdene havde tilknyttet smedeværksteder med jernudvindingsovne beliggende lige uden for det omgivende hegn.<ref name="JJ 395"/> Længst mod øst i landsbyen lå den største gård med et 45 m langt langhus og en indhegnet gårdtoft på 72 x 53 m, et areal på næsten 4000 m².<ref name="JJ 395"/> Uden for landsbyen lå tre adskilte enkeltgårde.<ref name="JJ 396">Jensen (2003), s. 396</ref> Landsbyen omfattede et areal på omkring 10.000 m², men tallet lyver: bebyggelsen dækkede det samme areal omend der øjensynligt sker en udtynding. Gårde og bygninger mindede om de tidligere, men gårdene var blevet lidt kortere og staldene lidt mindre. En enkelt gård var større end de øvrige, langhuset 43 m langt og med 4 tilhørende mindre bygninger samt et indhegnet areal på 74 x 54 m. Til denne boplads hørte to smedjer med tilhørende jernudvindingsovne og beliggende ved hver sin større gård.<ref name="LH 128f">Hedeager (1988), s. 128f</ref> ==== Nørre Snede ==== En boplads i Nørre Snede dateret til perioden fra 3. til 7. århundrede, beliggende langs skrænten ned mod et engområde.<ref name="JJ 2004 33">Jensen (2004), s. 33</ref> Bebyggelsen var 100-200 m bred og omkring 550 m lang. I den ældste fase, fra 3. århundrede e.Kr., bestod landsbyen af 10 gårde.<ref name="JJ 2004 33"/> I det 4. århundrede flyttede gårdene lidt mod vest, og antallet faldt til 7-8 beliggende omkring en åben plads.<ref name="JJ 2004 33"/><ref name="JJ 397"/> I 5. århundrede flyttede landsbyen lidt mod nord men bibeholdt sin grundplan og antallet af gårde forblev uforandret.<ref name="JJ 397"/> Flere af gårdene synes at være blevet fornyede på samme sted.<ref name="JJ 2004 33"/> Den største af langhusene var 36 m lang. Husene var indrettede med bolig og stald. Hver gård var omgivet af en firkantet indhegning.<ref name="JJ 397">Jensen (2004), s. 397</ref> ==== Søndergård 1-Skindbjerg ==== Ved Jelling skete der tilsyneladende en omlægning af bebyggelsen omkring overgangen fra ældre romersk jernalder til yngre romersk jernalder: de tidligere bebyggelser Haughus 2, Fårupvej, Hvesager, Plantagevej og Fårup ophører og i stedet opstår to nye bebyggelser, Søndergård 1 og Skindbjerg ca 500-1000 m mod øst. De to nye bebyggelser ligger tæt op ad hinanden og har udgjort en samlet bebyggelse.<ref name="FC 217">Christiansen (1999), s. 217</ref> Det er nærliggende at se den samlede bebyggelse som afløser for de tidligere spredte gårdgrupperinger og gårde. Bebyggelsen lå på en moræneflade, der mod vest afgrænses af en lav sænkning strækkende sig fra syd til lidt mod nordvest.<ref name="FC 194">Christiansen (1999), s. 194</ref> Bebyggelsen omfatter mindst fire langhuse, der formodes at afspejle hver sin gård. Hus A var 29 m langt og 5,8 m bredt med rette langsider og let afrundede gavle. Huset havde to modstillede indgange midt i bygningen, der har været delt i en beboelsesdel mod vest på omkring 12 m og en stalddel mod øst på omkring 14 m. Beboelsen har været opdelt i sektioner. Fra den østlige gavl udgår et hegn mod nord ca. 20 m, hvor det knækker mod vest. Hus B var ca. 25 m langt og 5,8 m bredt. Hus D var 29,5 m langt og 6,5 m bredt og med afrundede gavle. Også dette hus var inddelt i en vestlig beboelsesdel og en østlig stalddel, men beboelsen var her 15 m lang, stalddelen kun 11 m lang. Sydvest for bygningen lå et mindre udhus, ca. 10 m langt. Også fra denne hovedbygning har været et hegn mod nord omkransende et areal på 850-900 m². Endnu en hovedbygning, Hus M, har været mindst 34 m lang og 6,5 m bred med rette langvægge men uden bevarede gavle. Bygningen har været tredelt med en afdeling med to sæt tagbærende stolpepar mod øst, en formodet staldafdeling med tætte par af tagbærende stolper midt i huset og en beboelsesdel mod vest.<ref name="FC 195">Christiansen (1999), s. 195</ref> Bygningerne er ikke samtidige: Hus A dateres til 3. århundrede, Hus D til 4.-5. århundrede og Hus M ligeledes til 4.-5. århundrede.<ref name="FC 197">Christiansen (1999), s. 197</ref> Skindbjerg omfattede et langhus 25 m langt og 5,5 m bredt med afrundede gavle. Det har bestået af en 8 m lang østende og en 13 m lang sektionsopdelt vestende. I tilknytning til hovedhuset er fundet to småhuse.<ref name="FC 199">Christiansen (1999), s. 199</ref> ==== Bellingegård ==== Bopladsen Bellingegård nord for Køge på Sjælland eksisterede fra 3. til 6. århundrede og kendes i tre faser. Landsbyen lå på en mindre bakke omgivet af sumpet terræn. Bebyggelsen bestod af 5-7 gårde, der alle lå i øst-vestlig retning. Hver gård har været indhegnet. Husene var i gennemsnit omkring 20 m lange. Der er ikke bevaret spor efter båseskillerum.<ref name="LH 130f">Hedeager (1988), s. 130f</ref> ==== Andre landsbyer ==== Der kendes en række andre bopladser daterede til yngre romersk jernalder, således Mølleparken ved Løgumkloster, ved Hjemsted og Skonager i Sydvestjylland, ved Højris nær Grønbjerg i Vestjylland og ved Foulum ved Viborg, men ingen af disse har kunnet dateres nærmere end til 4.-5. århundrede.<ref name="JJ 397"/> Ved Omgård-Sig er fundet flere huse, hvoraf nogle med ildsted i vestenden, en brønd samt fire jernudvindingsovne, der viser vigtigheden af denne virksomhed, alt dateret til 260-325 e.Kr. Intet tyder på en kontinuer bebyggelse på stedet umiddelbart før og efter dette tidspunkt.<ref>Nielsen (1984), s. 133</ref> === ''Ældre germansk jernalder (375-520 e.Kr.)'' === I 4. og 5. århundrede aftog de importerede varer fra Romerriget og i stedet tiltog varer fremstillede internt i sydskandinavisk område. Dette har givet anledning til betegnelsen "ældre germansk jernalder". Den aftagende indførsel af romerske varer må ses i lyset af Romerrigets delvise sammenbrud, der til dels har svækket samhandelen. Udviklingen kan imidlertid også ses som udtryk for, at der nu indtraf en stedlig teknisk og kunstnerisk udvikling i Norden og Danmark, til dels fortsat inspireret udefra. Blandt de nye kunstneriske produkter, som nu blev udviklede, var brakteater og guldgubber. Påfaldende for denne tid er tillige, at germansk gudetro og mytologi nu manifesterer sig i kunsten: på brakteater findes motiver, der formodes at vise Odin på Sleipner<ref>Axboe (1990), s. 24</ref>, Balders død<ref name="MA 1990 25">Axboe (1990), s. 25</ref> og at Fenrisulven bindes.<ref name="MA 1990 25"/> På en lanse i et af de seneste våbenofferfund fra Nydam Mose ses et dyr, der er tolket som Fenrisulven.<ref name="JJ 2004 91">Jensen (2004), s. 91</ref> Som helhed udgør ældre germansk jernalder en overgangsperiode; ved periodens begyndelse er det endnu træk fra romersk jernalder, der dominerer: handelen med Romerriget, våbenofringer, stammesamfund og i bebyggelsesmæssig henseende. Men i 400-tallet indtræder et markant opbrud, tydeligst i bebyggelsen. Samtidig indtræffer udvandringerne af jyder, anglere og saksere til England og på omtrent samme tid udvandring til Thüringen. Dette opbrud samt manglen på samtidige, skriftlige kilder om Norden giver usikkerhed om enkeltheder i udviklingen, og først i yngre germansk jernalder tegner sig hovedtrækkene af en ny stabilitet men nu på et helt andet grundlag end tidligere. === Romerrigets sammenbrud === I løbet af ældre germansk jernalder indtrådte Romerrigets faktiske sammenbrud: år 395 blev riget delt i to, i 407 brød grænsen ved Rhinen sammen, og i 476 brød Det vestromerske Rige helt sammen. Disse politiske begivenheder afspejler sig i Lundeborg-Gudme, hvor virksomheden er næsten halveret ved periodens afslutning.<ref name="MT 8">Michaelsen og Thomsen (1993), s. 8</ref> Det er sandsynligt, at tidens politiske begivenheder har gjort det stadigt sværere at opretholde de gamle alliancer og handelsforbindelser. Gudme, som også have udviklet forbindelser i sydøstlig retning, kunne fortsat opretholde en stilling som centralsted for produktion og handel men synes at være stadig mere rettet mod andre nordiske end mod sydlige forbindelser. Det bemærkes, at den dertil hørende gravplads, Møllegårdsmarken, udviser stor stabilitet gennem en mindst 400-årig periode med såkaldte urnegrave. Dette viser, at der næppe kan være sket folkelige forandringer på Østfyn gennem hele denne periode. Først i 400-tallet ophører gravpladsen.<ref name="JJ 2003 454">Jensen (2003), s. 454</ref> Denne kontinuitet og præg af samlet gravplads for et større område står i modsætning til andre grave på Fyn fra samme tidsrum, således en jordfæstegrav fra Årslev ved Odense fra anden halvdel af 300-tallet med udstyr, der peger mod Ungarn og længere mod sydøst<ref name="JJ 2003 456f">Jensen (2003), s. 456f</ref> og en lignende grav fra Hågerup ved Fåborg med "charonsmønt" og gravudstyr med forbindelser til en grav i Leuna ved Leipzig.<ref name="JJ 2003 458">Jensen (2003), s. 458</ref> === Våbenofringer og forsvarsanlæg === Også første del af ældre germansk jernalder var åbenbart tidvis en urolig tid. De sidste våbenofringer, i Illerup, Dallerup, Ejsbøl og Nydam, det vil sige mellemste Østjylland, skete omkring år 375-380 e.Kr.<ref name="JI 46"/> Fra denne tid kendes af pælespærringer Æ Lei (dateret til ca. 370-418 e.Kr.)<ref name="NJ 199">Nørgård Jørgensen (2003), s. 199</ref> og Margrethes bro-spærringerne fra begyndelsen af 400-tallet, men ikke fra senere tid. På samme tid optræder på Øland en række (8-10, et par stykker er usikre) befæstede ringborge.<ref name="UN 19">Näsman (1981), s. 19</ref> Således bestod Eketorp I af en ringborg med en diameter på 57 m og med 20 huse, der fra ringmuren strækker sig radialt ind mod midten med den ene ende mod ringmuren og den anden åben og uden gavl mod en rund åben plads midt i bebyggelsen. Ringborgen har haft en 2,5 m bred flisebelagt portgade. Anlægget opfattes som en tilflugtsborg.<ref name="UN 21">Näsman (1981), s. 21</ref> Anlægget er senere blevet fornyet og udvidet.<ref name="UN 22">Näsman (1981), s. 22</ref> Selv om antallet af egentlige krige måske var ret begrænset, kan de være holdt i erindring gennem hundreder af år. Når tiden for disse sidste krigsbegivenheder falder sammen med Romerrigets sammenbrud, er det et indicium for, at der var tale om angreb for at skaffe slaver, hvilket efter Romerrigets sammenbrud imidlertid for en tid mistede deres formål. === Udvandringer === Omtrent på denne tid skal der være sket en udvandring af varinere og anglere til Saale-området. Denne udvandring menes godtgjort dels ved, at området mellem Elben og Harzen formodes at have været tyndt befolket på Ptolemæus' tid og formodes at have fået en tættere befolkning efter år 400, hvilken kunne skyldes indvandring<ref name="HN 101"/>, dels ved den såkaldte Thyringerlov (''Lex Angliorum et Werinorum hoc est Thuringorum'', oversat: "Anglernes og Varnernes det vil sige Thyringernes lov")<ref name="HN 99">Neumann (1982), s. 99</ref>, der dog først kendes fra 8. århundrede, som indikerer, at disse to folkegrupper har udgjort "et konstituerende element hos Thyringerne og dermed i det stærke rige, som denne stamme etablerede i 5. og 6. århundrede."<ref name="HN 101"/> Endvidere har været peget på et område navngivet "Engilin" ved Unstrut, som formodes at været et område med angelsk bosættelse.<ref name="HN 101">Neumann (1982), s. 101</ref> Det må stå åbent om en sådan udvandring i givet fald skyldes, at begge folkegrupper var kommet under pres fra jyderne mod nord i deres hjemstavn. Blandt tidens begivenheder var også udvandringen af jyder, anglere og saksere til England omkring 450. Udvandringen må være indledt mellem 410 og 450 e.Kr.<ref name="MR 14">Ravn (2019), s. 14</ref> og det er skønnet, at den samlede udvandring var op imod 800.000 mennesker.<ref name="MR 18">Ravn (2019), s. 18</ref> Et stort antal bebyggelser i Sydvestjylland udviser et kontinuitetsbrud i 5. århundrede<ref name="GJ 128f">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 128f</ref>, men om dette afspejler et reelt ophør eller blot en omflytning af bebyggelsen er indtil videre uafklaret. Samtidig indtrådte der politiske begivenheder i form af krige med efterfølgende våbenofringer, etablering af bygdebetingede langvolde og vagtborge, udvandringen af angler og jyder til England samt danernes mulige indvandring og magtovertagelse. Det er sandsynligt, at disse begivenheder indbyrdes hænger sammen. Kort efter folkeforskydningerne indtræffer også Fimbulvinteren i 536, der bevirkede et nyt midlertidigt tilbageslag.<ref name="GJ 1981 128">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 128</ref> Først omkring midten af 500-tallet indtræder en ny stabilitet, og i de følgende århundreder indtræffer en fornyet befolkningsvækst. Det er muligt, at befolkningen under Fimbulvinteren og dertil knyttede klimaændringer, epidemier med mere faldt med op til omkring en trediedel, måske fra 200-300.000 til 150-200.000 indbyggere, og at den først nåede sit tidligere niveau efter 3-5 generationer dvs. omkring år 700. === Befolkningsforhold === Det er begrænset, hvad der kan siges om samfundet i ældre germansk jernalder. Formodentlig var Jylland i lighed med romersk jernalder inddelt i mindre stammer hver med deres egne ledere. Også de østlige dele af landet må have haft en egen høvding. Et sådant høvdingesæde og centralplads må have eksisteret ved Gudme og den tilhørende ladeplads Lundeborg på Fyn, ved Sorte Muld på Bornholm og ved Uppåkra i Skåne. Fælles for dem er forekomst af vidnesbyrd om metalforarbejdning (metalskrot, støbeforme, smeltedigler, jernbarrer, jernslagger og statuettedele), romerske solidi og denarer, rågranat, glas, brudguld samt våben, importfund, genstande af høj kunstnerisk kvalitet, spor efter håndværk samt tegn på udøvelse af kult. Endvidere forekommer brakteater og guldgubber.<ref name="CH 2003 185ff">Schou Hansen (2003), s. 185-187</ref> Af lignende karakter er blandt andet Helgö ved Mälaren.<ref name="CH 2003 182">Schou Hansen (2003), s. 182</ref> Den ældste bebyggelse går her tilbage til 300-tallet og bebyggelsen eksisterer frem til vikingetid, men den synes at have været tættest i tiden 400-800, det vil sige germansk jernalder.<ref name="AL 1985 8">Lundström (1985), s. 8</ref> Allerede tidligt i germansk jernalder var Helgö et vigtigt sted for varefremstilling, især af metal.<ref name="AL 1985 11">Lundström (1985), s. 11</ref> === Brakteater === [[Fil:Bracteate_from_Funen,_Denmark_(DR_BR42).jpg|thumb|250px|left|Brakteat fra Fyn. Motivet kan tolkes som Odin ridende på Slepner og med en af sine to ravne, Hugin eller Munin, der kommer med oplysning til ham.]] [[Fil:Tyr-brakteaten från Naglum, Trollhättan (SHM 1164) tecknad.jpg|thumb|Fenrisulven bider Tyrs hånd af, da den bindes ved list. Motiv fra brakteat fra Trollhättan.]] I 4. og 5. århundrede fremkom en ny smykketype, ''brakteater'', som opfattes som tilpassede kopier af romerske solidus. De er formentlig skabt ved hjælp af matricer føst af ler og efterfølgende overført til bronze, hvor motivet var indridset og ved slag imprentet i den dertil forberedte guldskive.<ref>Carlsen (1998), s. 8-10</ref> De kendes fra Skandinavisk og østengelsk område, sidstnævnte formentlig som følge af udvandringen af jyder og anglere. De tilpassede motiver er interessante: nogle viser en person på en hest undertiden med en fugl. Dette motiv kan vise Odin ridende på Sleipner og med en af sine ravne, Hugin og Munin. På en af disse brakteater, fra Vindeslev i Østjylland nord for Vejle, forekommer en runeindskrift, der ender med ordene "iR wod(n)as weraR", der menes at betyde "han er Odins mand" eller "som er Odins mand"<ref>Vasshus (2023), s. 12</ref>, hvilket er den hidtil ældste skriftlige kilde med Odins navn, dateret til anden halvdel af 400-tallet<ref>Vasshus (2023), s. 15</ref>. Et andet motiv formodes at vise Tyr, der ofrer hånden, da Fenrisulven bindes. Et tredje motiv formodes at vise Balders død.<ref>Anonym: "Balders død" (''Skalk'' 1994 Nr. 5, s. 32)</ref> Disse motiver tyder på, at den senere kendte mytologi allerede var udbredt i Skandinavien på dette tidspunkt. Historien om Fimbulvinteren afspejler muligvis en begivenhed i 536 e.Kr., da solen var sløret, der indtrådte misvækst og hungersnød og der øjensynligt skete store guldofre for at formidle guderne.<ref>Axboe (2001), s. 28-32</ref> Hvis det forholder sig således, er det yderligere et vidnedsbyrd om alderen på den førkristne nordiske mytologi, skønt intet forhindrer at den er langt ældre. Når Tacitus omkring 98 e.Kr. om germanernes guder bruger romerske navne: Merkur om Odin, Herkules om Thor og Mars om Tyr, tyder det på, at den nordiske asatro må være ældre end dette tidspunkt.<ref name="HA 1998 15">Andersen (1998), s. 15</ref> Brakteaterne findes udbredt i hele Skandinavien, det østlige England og spredt på germansk område i Mellemeuropa. I Skandinavien ligger tyngdepunktet i de sydvestlige dele: Jylland, de danske øer, Øland, Gotland, Blekinge, Skåne, Halland (hvor forekomsten dog er ret sporadisk), Bohuslen, Vestgøtaland og Sydnorge.<ref>Axboe (2001), s. 10, 57-64</ref> Uanset, om brakteaterne har været gaver eller har været handlede smykker, tyder de på, at der tidvis i perioden kan have været fredelige forbindelser mellem disse områder. Det er værd at bemærke, at stempelanalyser viser forbindelser internt dels på den skandinaviske halvø, dels mellem jyske områder indbyrdes og dels mellem Djursland og Nordsjælland.<ref>Juul Pedersen (2006), s. 8</ref> === Guldhornene fra Gallehus === [[Image:Guldhornene DO-10765 original.jpg|thumb|300px|left|Rekonstruktioner af guldhornene fra Gallehus.]] [[Image:Large Gallehus horn images.png|thumb|Udtegninger af det store guldhorn.]] [[Image:Small Gallehus horn images.png|thumb|Udtegninger af det lille guldhorn.]] Nævnes må også guldhornene fra Gallehus. De to guldhorn, der kun ufuldstændigt er bevarede, menes at være fremstillet i tidsrummet 400-450. Motiverne menes at henvise til nordisk mytologi, især Den Ældre Edda. Dette gælder blandt andet på det lange horn de to solulve, Skoll og Hati. Ifølge Eddaen fulgte Skoll altid efter Solen, mens Hati var søn af Fenrisulven, forsøgte at afskære den fra horisontens ly. Når det lykkedes, opstod en solformørkelse. På det korte horn ses i første ring to ulve, der fra hver sin side angriber solhjorten, og på det lange horn i fjerde ring ses de to ulve blive jaget af en bevæbnet mand, muligvis Thor, og i sjette ring ses de to solulve vendt mod hinanden, dog uden en solhjort imellem dem. I samme ring ses et tyrehoved med skæg, formodentlig Taurus, og over dette en stor stjerne med mange stråler. Guldhornene menes at være fremstillede efter en solformørkelse, som indtraf den 16. april 413, og en måneformørkelse, som indtraf den 4. november 412. Om solformørkelsen, den eneste som fandt sted mellem årene 339 og 639, vides, at det var den eneste, som var synlig i Danmark. Solen blev formørket kl. 2 om eftermiddagen, og på stjernehimlen sås fem planeter på række. Solen stod da i Tyrens tegn, under Tyrens hoved, mens Venus strålede i Tyrens tegn men over Tyrens hoved. Det formodes, at motivet i det lange horns sjette ring er de to solulve omkring det sted, hvor den formørkede sol fandtes under tyrehovedet. Guldhornene menes at hvile på en tradition af billedlige fremstillinger fra oldtiden, der viser dyrekredsen og andre stjernebilleder, og som henviser til disses opgang og nedgang, hvilke var af betydning for fastsættelsen af tidspunktet for pløjning, såning og høst. Ydermere har været påpeget, at det lange horn har en række figurer, der udgør et kryptogram. Det korte horn har øverst en indskrift med runer fra den ældre Futhark: ''ek hlewagastiR holtija hornaR tawido'', der oversættes ved: "Jeg Lægæst, Holt's søn (eller: fra Holt) har lavet hornet", mens det lange horns kryptogram tolkes således: ''lupa horns ens hélpa hjoho'', oversat: "Dette horns trylledrik skal hjælpe folket". Det er sandsynliggjort, at de to indskrifter rummer en talmagi med udgangspunkt i tallene 24 og 8 (den ældre Futhark bestod af 24 tegn delt i 3 "ættir" på hver 8 runer. Det korte horns runeindskrift består af 32 tegn omfattende 16 forskellige runer; tværsummen er 408 = 17 x 24, idet tværsummen findes ved runernes placering i runealfabetet, idet disse tal adderes. Det korte horns runeindskrift består af 22 runetegn + 2 (en bold og en kølle) = 24 tegn omfattende 12 forskellige runer; tværsummen er 288 = 12 x 24. De to tal, 17 og 12, forholder sig som diagonalen og siderne i et kvadrat. Lignende talmagi kendes fra 6 runesten og 9 brakteater fra tiden 400-600.<ref>Hartner (1969), her refereret efter anmeldelse ved Drachmann</ref> === Landbruget === Indførelsen af indmark-udmarksbrug i yngre romersk jernalder havde åbnet muligheden for en voldsom stigning i udbyttet både af afgrøder og i form af flere husdyr, og denne udvikling synes at forsætte ind i ældre germansk jernalder. Denne udvikling bevirkede en dramatisk velstandsstigning, og det voksende fødevareoverskud tillod at brødføde en del af befolkningen, som ikke selv bedrev landbrug: håndværkere, handlende, krigere, høvdinge. Samtidig kunne landbruget levere råvarer til anden brug, fx skind, ben, horn, uld, som kunne anvendes til fremstilling af klæder og af ulige genstande. I denne periode synes det tidligere fælles hegn omkring landsbyerne at være opgivet og afløst af selvstændige indhegninger af de enkelte gårde.<ref name="GJ 142"/> Det indhegnede areal udgør 2-4.000 m².<ref name="Po 52">Porsmose (1987), s. 52</ref> Det er nærliggende at opfatte disse gårdindhegninger som udtryk for indførelsen af et toftesystem.<ref name="GJ 142"/> Det må betyde, at også ejendomsretten blev stadig mere vigtig i takt med den stigende velstand. Gårdene bestod fortsat af langhuse, men disse voksede markant i størrelse. Langhusene var fortsat 5-5,5 m brede men nu mellem 20 og 48 m lange, i gennemsnit 30-35 m. Samtidig er billedet mere nuanceret for de enkelte bebyggelser. Tiden kendetegnes ved nye landsbyanlæg, og i den følgende tid synes disse ofte at være blevet fornyede omtrent på samme sted. ==== Nørre Snede ==== Bopladsen Nørre Snede lå ca. 40 km nordøst for Vorbasse. Også denne landsby blev omflyttet flere gange: mellem omkring år 400 e.Kr. og frem til 7. århundrede kendes 6 faser.<ref name="LH 129">Hedeager (1988), s. 129</ref> Bebyggelsen ligger ved randen af en tunneldal således, at områderne nord for landsbyen var relativt flade, mens der mod syd var en ret stejl skråning ned mod engområder i tunneldalens bund.<ref name="EH 52f">Egebjerg Hansen (1982), s. 52-53</ref> Gårdene udgjordes af lukkede enheder bestående af et langhus med bolig og ildsted i vestenden og stald i østenden, et mindre sidehus samt et skur, der fulgte tofteindhegningen. Endvidere forekommer staklader.<ref name="EH 54">Egebjerg Hansen (1982), s. 54</ref> Ialt er fundet 120 bygninger<ref name="EH 52">Egebjerg Hansen (1982), s. 52</ref>, der formodes at modsvare omkring 15 samtidige gårde.<ref name="EH 55">Egebjerg Hansen (1982), s. 55</ref> Arealet for de enkelte gårde var indtil 2000 m².<ref name="EH 55"/> Staldene i langhusene tyder på, at man har holdt omkring 20-30 kreaturer pr. gård.<ref name="EH 57">Egebjerg Hansen (1982), s. 57</ref> Endvidere er fundet spor efter vævning, forarbejning af jern samt fremstilling af lerkar til eget brug.<ref name="EH 57"/> ==== Drengsted ==== Mens sporene efter bopladsen Drengsted mellem Ribe og Tønder er næsten fraværende, idet der kun er gjort løsfund fra romersk jernalder<ref name="MN 22">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 22</ref>, blev bebyggelsen (gen)anlagt omkring år 400 og varede til midten af det 6. århundrede. Bebyggelsen har bestået af mindst tre faser. I en tidlig fase bestod landsbyen af 14 gårde i to rækker og med gårdtofter på omkring 35 x 45 m. <ref name="MN 23f">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 23-24</ref> I anden fase i midten af 400-tallet flyttede landsbyen lidt mod vest men bibeholdt sin struktur. Landsbyen bestod da af 10 gårde. Der foregik i denne fase en vis jernudvinding, men denne var overvejende knyttet til to af gårdene. Omkring år 500 i tredie fase blev den stramme organisering af gårdene i to rækker opgivet men bygningstyperne forblev uændrede. I enkelte langhuse er den oprindelige deling i en stald- og en boligende blevet udvidet med en forlængelse med et ekstra rum.<ref name="MN 24">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 24</ref> Foruden boliger forekom halvtagsbygninger, udhuse med afrundede ender, grubehuse og staklader.<ref name="MN 29ff">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 29-36</ref> Endvidere er konstateret en omfattende jernudvinding; ialt 224 jernvindingsovne er konstateret<ref name="MN 92">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 92</ref>, og det er skønnet, at der er fremstillet omkring 4.500 kg jern i løbet af de 150 år, produktionen fandt sted.<ref name="MN 95">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 95</ref> Jernudvindingen synes begyndt omkring 380 e.Kr. og ophørt omkring 540 e.Kr.<ref name="MN 46">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 46</ref> Der er ikke fundet egentlige smedier på bopladsen.<ref name="MN 93">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 93</ref> Dette forhold samt forholdet at jernudvindingen synes at være samlet i bestemte egne af landet især i Vestjylland<ref name="MN 104">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 104</ref> taler for, aten væsentlig del af smedevirksomheden må være foregået andet steds, således på tidens handelspladser.<ref name="MN 111">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 111</ref> Gårdene i Drengsted var ikke omgivet med hegn. Derved adskiller bopladsen sig fra andre samtidige bopladser, og forklaringen kan meget vel have været netop jernudvindingen.<ref name="MN 22f">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 22-23</ref> Der var ikke hegn omkring gårdene, til gengæld har man fundet spor efter ca. 30 cm dybe grøfter, der kan have tjent som skelmarkeringer for de enkelte gårdenheder.<ref name="MN 29">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 29</ref> 30 formodede brønde er knyttet til bopladsen<ref name="MN 37">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 37</ref>, men nogle af dem er blevet fyldt med keramik, kværnsten og slagger.<ref name="MN 40">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 40</ref> Drengsted-bopladsen ligger i et område med flere bopladser, hvor jernuvinding har fundet sted: Hjemsted, Sønder Vollum, Nybo, Ellum, Mølleparken og Kløjing. Alle har en landskabelig beliggenhed i nærheden af vådområder, og indbyrdes ligger de med afstande på fra 1,5 km til omkring 8,0 km.<ref name="MN 96"/> ==== Snorup ==== Bopladsen Snorup bestod af mindst seks samtidige gårde. Disse gårde har haft en gårdsplads afgrænset ved et omgivende hegn. I lighed med Drengsted har der fundet jernudvinding sted, men jernudvindingsovnene er åbenbart ligget lige uden for de afgrænsende hegn.<ref name="MN 22f">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 22-23</ref> Her er jernudvindingen dateret til tiden fra 330 e.Kr, til 560 e.Kr.<ref name="MN 99">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 99</ref> ==== Engholmvej ==== Bopladsen Engholmvej er kun delvist udgravet. Bebyggelsen er dateret til 4.-6. århundrede. Åbenbart er der mindst to bebyggelsesfaser. Lige uden for en af gårdenes indhegning er fundet et jernudvindingsanlæg.<ref name="MN 43">Mikkelsen og Nørbach (2003), s. 43</ref> ==== Hjemsted ==== Bopladsen Hjemsted i Sydjylland udviklede sig fra en enkeltgård anlagt i slutningen af 2. århundrede til en landsby omkring år 300 e.Kr. og fortsatte som sådan frem til 5. århundrede, da den bestod af 6 store indhegnede gårde.<ref name="JJ 2004 34">Jensen (2004), s. 34</ref> ==== Mørup ==== Bopladsen Mørup var en enkeltgård beliggende midt mellem Vorbasse og Nørre Snede. Gården bestod i 5. århundrede af et 44 m langt hus med beboetse i østenden, stald i midten og yderligere et rum i vestenden. Den indhegnede gårdtoft var 44 x 59 m. Syd for langhuset lå en vinkelbygning, der fungerede som hegn udad til men med sadeltag. Nord for langhuset fandtes en lignende sadeltagsbygning, en 13 m lang bygning og rn 8 m lang bygning med åben gavl.<ref name="JJ 2004 35">Jensen (2004), s. 35</ref> ==== Dankirke ==== Bebyggelsen ved Dankirke i sydvestjylland går tilbage til keltisk jernalder. Fra omkring 400 e.Kr. udviklede en af gårdene stor velstand og omfattede en hallignende bygning, som nedbrændte omkring 500 e.Kr.<ref name="JJ 2004 36">Jensen (2004), s. 36</ref> Bygningen omfatter flere byggefaser: i sin ældste fase var det ca. 15 m langt, i den yngste ca. 22 m lang og 7 m bred. I bygningen er fundet 1.000 glasperler og 1.300 skår af glas, der stammer fra et stort antal glasbægre af frankisk oprindelse. Bosættelsen fortsatte frem til 700-tallet, idet der kendes et stort antal sceattae (frisiske mønter) men synes fra da af at aftage i betydning, måske på grund af oprettelse af handelspladsen i Ribe.<ref name="JJ 2004 37">Jensen (2004), s. 37</ref> Bebyggelsen opfattes som værksteder i tilknytning til en stormandsgård, der tillige har haft "sakral karakter"<ref name="MS 2018 67">Søvsø (2018), s. 67</ref><ref name="HJH 1988-89 201ff">Hansen (1988-89), s. 201-247</ref>, idet der tilsyneladende er foregået ofringer af våben, smykker, glasperler, lerkar samt møntnedlæggelser i området.<ref name="MS 2018 77">Søvsø (2018), s. 77</ref> ==== Store Darum ==== Fra yngre jernalder kendes fire landsbyer ved Store Darum. Den nordligste af disse er dateret til 350-550 e.Kr.<ref name="MS 2010 9">Søvsø (2010), s. 9</ref> og har øjensynligt kun været i brug i højst et par generationer det vil sige mellem 50 og 100 år.<ref name="MS 2010 10">Søvsø (2010), s. 10</ref> Der er ikke påvist sikre spor efter forgængere eller efterfølgere. Bebyggelsen har eksisteret i to faser: i ældre fase bestod den af 2 gårde, i yngre fase af 6 gårde. Bebyggelsen har været kontinuerlig mellem de to faser.<ref name="MS 2010 9"/> Bebyggelsen lå på en bakkeø, der hæver sig omkrin 15 m over havets overflade og ligger som en halvø omgivet af omfattende engområder i tilknytning til Sneum Å mod nord, Darum Bæk mod syd og Vesterhavet mod vest.<ref name="MS 2010 5"/> Engområderne må have givet gode muligheder for græsning og høslet. I ældre fase bestod gård 1 af et 25 m langt hovedhus beliggende i sydranden af en tofte, der mod øst var indhegnet af et faskinehegn (doppelt stolpehegn), der i den sydlige del var udvidet med tagdækning til et såkaldt sadeltagshegn. Toften var 41 m fra nord til syd of antagelig det samme fra øst til vest således, at det samlede areal var omkring 1.600 m².<ref name="MS 2010 11">Søvsø (2010), s. 11</ref> Inde på gårdtoften lå et mindre hus med svagt buede langvægge og ligeledes svagt buede endevægge.<ref name="MS 2010 11"/> Gård 2 bestod af en 18,7 m langt hovedhus, der har bestået af en beboelsesdel med fire tagbærende stolpepar og en stalddel med tre tagbærende stolpepar, ligeledes beliggende i sydranden af en tofte og også her udgjordes østhegnet til dels af et sadeltagshegn.<ref name="MS 2010 12">Søvsø (2010), s. 12</ref> Til gården hørte sandsynligvis et mindre grubehus. De to gårde lå side om side således, at østhegnet for gård 1 udgjorde den vestlige afgrænsning for toften tilhørende gård 2. Den yngre fase bygges samme sted som den ældre fase. Også i denne fase ligger gårdene side om side, sammenbyggede uden mellemrum. De to østlige gårde har oprindelig haft en mindre tofte end de vestlige gårde<ref name="MS 2010 12"/>, men disse gårdtofter er senere blevet udvidet mod nord således, at alle gårdtofterne fik samme omtrentlige størrelse. Gård 3 er kun delvist afdækket med hovedhuset langs toftens sydlige rand, mod øst et sadeltagshegn og mod nord en grøft. Senere er sadeltagshegnet mod øst afløst af et lignende mod nord. Der har været en adgang gennem hegnet til nabogården mod øst.<ref name="MS 2010 14"/> Gård 4 bestod af en toft på 36,5 m fra nord til syd og 32,5 fra øst til vest svarende til et areal på omkring 1.100 m². Hovedhuset langs toftens sydrand var delt i tre afsnit; mod vest en beboelsesdel med fire tagbærende stolpepar, i midten en stald ligeledes med fire tagbærende stolpepar og båseskillerum og mod øst en mindre del med to tagbærende stolpepar og øst herfor en portåbning, der gav adgang til gårdtoften. Til gården har hørt 4 grubehuse, der har afløst hinanden.<ref name="MS 2010 14">Søvsø (2010), s. 14</ref> Gård 5 bestod af en parallellogram-formet gårdtoft, der i ældste fase var ca. 21 m fra nord til syd og 32,5 m fra øst til vest svarende til et areal på 700 m². Senere udvidedes toften mod nord til en længde på 35 m og i den forbindelse opføres et sadeltagshegn og en grøft. Hovedhuset lå også her langs gårdtoftens sydside, det var 23,7 m langt og bestod af en beboelsesdel og en stalddel hver med fire tagbærende stolpepar (dog manglede den nordøstligste af de tagbærende stolper). I indgangspartiet mellem beboelsesdel og stalddel fandtes et forrådskar. Fra stolpehullerne er fundet spor efter hvede og byg. Også til denne gård hørte fire grubehuse, som har afløst hinanden. Gård 6 er kun delvist afdækket men gårdtoften var oprindelig kun 20,7 m fra nord til syd og blev senere udvidet til 35 m.<ref name="MS 2010 14"/> I begge disse hegnsfaser lå et sadeltagshegn mod nord. Hovedhuset adskilte sig fra de øvrige ved, at stalden lå mod vest og var på fem tagbærende stolpepar samt med båseskillerum. Også her er fundet spor efter korn: rug og byg. Syd for gården lå tre grubehuse, som nok har afløst hinanden.<ref name="MS 2010 15">Søvsø (2010), s. 15</ref> Foruden denne nordlige gårdrække er mod sydøst fundet yderligere to gårde, som kan have tilhørt en sydlig gårdgruppe.<ref name="MS 2010 15"/> Gård 7 er kun delvist afdækket, men hovedhuset lå her langs gårdtoftens nordlige rand. Det har været genopført i tre faser og har i alle faser bestået af en vestlig beboelsesdel med fire tagbærende stolpepar og en østlig stald med fire eller fem tagbærende stolpepar.<ref name="MS 2010 15f">Søvsø (2010), s. 15f</ref> Mod øst har været en portåbning. Til denne gård har også hørt et grubehus.<ref name="MS 2010 16"/> Fund efter endnu et grubehus antyder, at der kan have hørt endnu en gård til landsbykomplekset, men denne er ikke udgravet.<ref name="MS 2010 16">Søvsø (2010), s. 16</ref> I alt er afdækket 15 grubehuse<ref name="MS 2010 9"/> nedgravede mellem 30 og 80 cm under jordoverfladen, typisk omkring en halv meter.<ref name="MS 2010 9"/> Omkring 500 meter vest for bopladsen ligger gravpladsen Bavnehøj<ref name="MS 2010 5">Søvsø (2010), s. 56</ref>, der var i brug i både jernalder og vikingetid.<ref name="MS 2010 5f">Søvsø (2010), s. 5f</ref> I engområdet mod syd er fundet en ofret skat af brakteater dateret til omkring 550 e.Kr., formentlig fra landsbyens sidste funktionstid.<ref name="MS 2010 5, 7">Søvsø (2010), s. 5 og 7</ref> ==== Dejbjerg ==== Bosættelsen ved Dejbjerg ved Ringkøbing fjord i Vestjylland har ligeledes rod tilbage til keltisk jernalder, tiden omkring Kr.f. En nyere bygning stammer fra germansk jernalder og var 15,5 m lang og 6 m bred med let buede langvægge og rette gavle. Bebyggelsen har eksisteret i 5.-6. århundrede men synes at ophøre ved en brand. Også her er fundet frankisk glas.<ref name="JJ 2004 38">Jensen (2004), s. 38</ref> ==== Rindum ==== Bosættelsen Rindum nordøst for Ringkøbing dateres til tiden 350-550 e.Kr. den består af mindst 13 gårde af samme størrelse og indretning, liggende side og side i een lang række. Hver standardgård ha omfattet et areal på 27 x 27 meter og har bestået af et langhus, en mindre økonomibygning samt en indhegning, der langs indersiden har været overdækket. Det må anses for sikkert, at bebyggelsen har været planlagt som en helhed fra anlæggelsens start, og at ligestillingen har været et bevidst træk ved denne. De 6 første gåde har en nøjagtig vinkelret gårdsplads mens de øvrige har svage afvigelser fra denne idealudformning; muligvis afspejler det to bebyggelsesfaser.<ref name="MVP 2009">Posselt (2009), s. 176-181</ref> === ''Yngre germansk jernalder (520-800 e.Kr.)'' === Begyndelsen af 500-tallet er øjensynligt en tid med dramatiske omvæltninger i Sydskandinavien. Det er værd at bemærke, at ''danerne'' nu for første gang nævnes i de skriftlige frankiske kilder, således af Gregor af Tours, der omtaler en dansk konge, ''Chochilaicus'' (Hugleik), som under frankerkongen Theodorik (511-533) foretog et krigstogt til "Gallien", formodentlig omkring 516.<ref name="MR 14"/> I 565 omtales danerne også i et hyldestdigt for biskoppen af Poitiers, Venantius Fortunatus, idet Frankerrigets herskere roses for deres kampe mod danerne, og endnu inden udgangen af århundredet nævnes endnu et dansk-sachsisk fælles angreb på Vestfrisland. Disse omtaler taler for, at der allerede på dette tidspunkt må have eksisteret et dansk rige, hvis nøjere udstrækning og organisering dog er ukendt.<ref name="Gr 6">Gregersen, s. 6</ref><ref name="AC 29">Christensen (1977), s. 29, 35</ref> Yderligere et par kilder er goternes historieskriver Jordanes, der i værket ''Getica'' skrevet i Byzans omkring 550 omtaler danerne, idet han hævder, at danerne (''dani'') skulle hidrøre fra ''Scandza'' (formodentlig Skåne, der fejlagtigt angives som en ø) og være indvandret til Danmark fra sveernes område<ref name="AC 30f">Christensen (1977), s. 30f</ref> og den byzantiske historieskriver Prokopius, der i et værk om Justinians goterkrige oplyser, at en del af herulerne, et omvandrende folkeslag, efter at longobarderne i begyndelsen af 6. århundrede havde erobret deres bosættelsesområde, i stedet for som flertallet at søge beskyttelse hos den byzantinske kejser valgte at drage nordpå, angiveligt til deres oprindelige hjemstavn på øen ''Thule'' (formodentlig den skandinaviske halvø), idet de rejste gennem slaviske områder, dernæst gennem øde områder til varnerne, derefter hastigt passerede danerne for at nå frem til ''Oceanet'', og at de efter overfarten bosatte de sig i nærheden af goterne<ref name="AC 31f">Christensen (1977), s. 31f</ref>, måske i det forholdsvis tyndt befolkede Tiveden mellem gotere og sveere i nord og daner i syd. Hvis beskrivelsen er rigtig, må danerne på dette tidspunkt have været bosatte i Skåne, som således har udgjort en del af danernes område. Ud over, at disse kilder stadfæster kendskabet til danerne på denne tid, har nogle historikere og arkæologer villet udlægge disse oplysninger således, at danerne skulle have fordrevet herulerne fra deres hjemegn og sendt dem på den folkevandring, der i 267, hvor de første gang omtales, havde bragt dem til de områder i Sydrusland, hvor de da var bosatte. Teorien er dog yderst omstridt<ref name="AC 32">Christensen (1977), s. 32</ref> og næppe holdbar. Mere sandsynligt er det, at herulerne har været knyttede til goterne, som var udvandret til Sortehavsegnene, men havde udskilt sig fra disse. Ingen ældre kilder omtaler herulere i Skandinavien. At danerne skulle hidrøre fra sveerne bekræftes af en anden kilde, Lejrekrøniken. Heri oplyses at den svenske konge Ypper i Uppsala havde tre sønner: Nori, Østen og Dan. Dan blev sendt til et område kaldet ''Videslev'' omfattende Sjælland, Møn, Lolland og Falster for at herske. Han oprettede sit kongesæde i Lejre og regerede som småkonge. Imidlertid blev jyderne udsat for trusler fra syd, og de sendte bud til Dan om hjælp. Den fik de, faren blev afværget og jyderne lod der efter Dan hylde som deres konge. Efter dette blev også Fyn med tilliggende øer og Skåne underlagt Dans rige.<ref name="LK 25">Andersen (1996), s. 25</ref> Krøniken rummer således en hjemlig tradition om rigets samling. Samme tradition findes i Ryd Klosters Krønike<ref>"Ryd Klosters Krønike" (Heimskringla.no)</ref> og må således stamme fra en ældre, nu forsvundet (måske mundtlig) tradition. Arkæologisk kan en kongsgård ved Lejre påvises fra begyndelsen af 500-tallet.<ref>Tom Christensen: "Ældste Lejre?" (Skalk 2008 Nr. 6; s. 18-24)</ref> At danerne skulle have hjulpet jyderne mod en fremmed fjende bekræftes måske af, at Danevirke omtales som "et bolværk af træ". Dette indebærer, at traditionen går tilbage til før, at Danevirke blev forstærket med en stenvold. De etniske forhold ved periodens begyndelse er kendt fra Jordanes. Ifølge hans beskrivelse fra omkring 551 var den skandinaviske halvø beboet af en række stammer, der navngives. På grundlag af disse navne er der gjort forsøg på at bestemme de enkelte stammers eller folkegruppers bopæl.<ref>Svennung (1964); s. 65-102)</ref> Rækkefølgen af disse folkenavne tyder på, at kilden til oplysningerne er rejst langs den skandinaviske halvøs kyst og løbende har skaffet sig efterretninger om de bosatte folkegrupper. I nogle tilfælde er der nogenlunde enighed om identificeringen af disse folkegrupper, i andre tilfælde ikke, men trods mulige misforståelser eller fejl kan der næppe være tvivl om Jordanes pålidelighed. Jordanes omtaler ikke forholdene på de danske øer og Jylland, men fra andre kilder (''Beowulf'', ''Widsith'') ved vi, at der her levede 3 større befolkningsgrupper: danerne på øerne, geatere i Nørrejylland og anglere i Sønderjylland.<ref>Schütte (1930); s. 70-81)</ref> Men i den følgende tid har danerne øjensynligt formået at forene de øvrige stammer under deres ledelse<ref>Näsman (2006); s. 223)</ref>, og i hvert fald i vikingetiden regnes hele området omkring Kattegat som et dansk rige; sigende er det dog, at man på denne tid endnu skelnede mellem ''norddaner'' og ''syddaner'', måske en sidste afspejling af ældre tiders folkegrupper og folkeskel. Om selve forløbet vides ikke meget, men antagelig er udviklingen sket ved først at lade stedlige stormænd og høvdinge indtage tillidsposter for det unge kongerige, siden er disse blevet erstattede af kongens egne udpegede tillidsfolk.<ref>Näsman (2006); s. 227-228)</ref> Ifølge de frankiske kilder var Hugleik en dansk konge i 500-tallet. I digtet ''Bjovulf'', der menes at stamme fra denne tid, oplyses imidlertid, at Hugleik var drot over ''geaterne'', det vil sige jyderne.<ref name="Bj">Bjovulfs kamp med Grendel IV</ref> Den tilsyneladende modsætning opløses, enten hvis han har været konge over begge folk, eller hvis jyderne er blevet underlagt danerne. Muligvis har hans togt været affødt af ændrede politiske forhold i hjemlandet. Udviklingen mod samling af stammefolkeslag i et større rigsfællesskab kan være fremmet af den handelsmæssige udvikling: i 500-tallet synes handelsforbindelserne til Østeeuropa og de østlige dele af Mellemeuropa at være ophørte, og handelen blev nu i stigende grad vendt mod sydvest, hvor friserne i 600- og 700-tallet udvidede deres handel. Det betød, at Sydskandinavien i løbet af 700-tallet i stigende grad blev inddraget i denne handel<ref>Näsman (2006); s. 214)</ref>, og handelspladser som Ribe og Hviding udviklede sig i Vadehavsområdet. Men hurtigt bredte nedværket af sådanne handelspladser sig til andre dele af det danske område således, at stort set enhver egn efterhånden fik sin egen handelsplads.<ref>Näsman (2006); s. 216)</ref> Dette har formentligt gjort det bydende nødvendigt for den danske konge at sikre handelsfreden og sin egen autoritet, og det er måske i dette lys, at man skal se både anlæggelsen af Kanhave-kanalen på Samsø etableret i 726 og søspærringer i Slien i 737<ref>Näsman (2006); s. 221)</ref> (hvor senere Hedeby udviklede sig som handelsplads). Det var således en vel udrustet dansk konge, Sigfred, som i 777 modtog den saksiske leder Widukind som flygtning, og som 782 sendte repræsentanter til Karl den Store i Lippe til politiske forhandlinger.<ref>Näsman (2006); s. 226)</ref> Danevirke anlægges formodentlig i anden halvdel af 400-tallet og forstærkes omkring 500 e.Kr.<ref name="FW 5">Witte (2017), s. 5</ref> En ny forstærkning med en kampestensmur skete i 700-tallet.<ref name="FW 5"/> Det har været foreslået, at det ældste Danevirke blev bygget af jyder, der havde fortrængt anglerne i 400-tallet fra deres nordlige egne, og ifølge Lejrekrøniken kom danerne jyderne til hjælp ved dette virke.<ref name="LK 25"/> I 700-tallet omtales en dansk konge, Ongendus (Angantyr), i forbindelse med et missionsforsøg hos danerne.<ref name="HHA 21"/> I 726 anlægges Kanhave-kanalen på Samsø, der menes at have haft sømilitære formål<ref name="KC 99ff">Christensen (1995), s. 99, 105</ref> og søforsvarsværker i Gundsø Vig i Kolding Fjord dateres til 690-780.<ref name="ANJ 96"/> Omtrent på samme tid, i 737, befæstes Danevirke i Sønderjylland igen, men efter Ongendus er der tavshed om indre danske forhold indtil 782.<ref name="HHA 21">Helmuth Andersen (1985), s. 21</ref> Samlet giver de anførte forhold indtryk af, at et dansk kongerige er blevet etableret i begyndelsen af 500-tallet. Hvis Jordanes beskrivelse af den skandinaviske halvø i midten af 500-tallet står til troende, har dette rige i første omgang ikke omfattet det nordlige Skåne, Halland og Bohuslen, som da har været opdelt i mindre stammeområder.<ref name="JS (1964) 65ff">Svennung (1964), s. 65-102</ref> En række arkæologiske forhold må nævnes, som kan belyse tidens magtpolitiske historie. Blandt våbenofferfundene henlægges de yngste til 400-tallet. Disse er fordelt således: et i Vendsyssel, to i Østjylland, et i Angel, tre på Nordfyn, et på Lolland, et i Nordøstsjælland og et på Bornholm.<ref name="UN 219">Näsman (2006), s. 219</ref> Netop 400-tallet repræsenterer kulminationen af våbenofferfund, mens disse glimrer ved deres fravær efter år 500.<ref name="UN 220">Näsman (2006), s. 220</ref> Det er muligt, at de afspejler, at rigets samling under Dan ikke var helt så fredelig som krøniken fremstiller det.<ref>at der ikke kendes et våbenofferfund fra tiden omkring 500, hvor danerne tog kontrollen, kan det skyldes enten, at danerne ikke ofrede våben på samme måde som de stedlige indbyggere, eller at overtagelsen måske netop ''var'' fredelig</ref> En række steder i Jylland kendes små forhistoriske ringborge, alle med en indre diameter på omkring 50 m eller mindre, som har været tolket som vagtborge. Flere af dem har båret havnet "Trælborg", således Trælborg ved Verst og Troldborg Ring i Nørup sogn. Disse vagtborge synes alle at have været beliggende ved overgangssteder over åer. De er dårligt daterede, men Trælborg i Verst sogn vides at være yngre end en hustomt fra ældre germansk jernalder, som den blev lagt over og ved Troldborg Ring er fundet skår fra 3-400-årene.<ref name="NJ 208">Nørgård Jørgensen (2003), s. 208</ref> Deres anlæggelse tyder på en mere omfattende og central organisering.<ref name="HA 24-27">Andersen (1992), s. 24-27</ref> Forudsat at dateringerne er rigtig, ''kan'' de altså høre hjemme i denne periode og i lyset af tiden begivenheder rejser det spørgsmålet, om disse vagtborge har været led i folkeforsvaret eller i en ny folkegruppe, danernes, etablering af kontrol over områder, som de havde taget i besiddelse. Navnet Trælborg kan henvise til, at disse borge skulle holde befolkningen i ave, eller det kan henvise til den skæbne som overgik (i hvert fald en del af) de overvundne.<ref>Varberg (2016), s. 3-8</ref> Mere sandsynligt er, at "trel" her bruges om materialet "træ", og at navnet henviser til dette byggemateriale. Det forhold, at beliggenheden af disse småborge nærmest falder sammen med den vestligste forekomst af stednavne på -lev, er næppe uden interesse. Spørgsmålet er, om der er en sammenhæng og i givet fald hvilken, sammenhængen er. Det har været foreslået, at bebyggelser med navne på -lev har været forbundet med udbredelsen af danerne, men spørgsmålet er endnu ikke endelig afklaret.<ref name="AC 32"/> Men hvis stednavne på -leben i Thüringen afspejler en udvandring af fx varinere og anglere, så ville dette yderligere styrke sammenhængen, ikke mindst da der så også er en mulig tidssammenhæng mellem udvandring af jyder og angler til England, af anglere og varinere til Thüringen samt etableringen af et dansk rige, der har strakt sig fra Jylland i vest til Skåne i øst. Foruden de små ringborge må også nævnes de langt større tilflugtsborge, der kendes fra Bornholm (Gamleborg), Falster (Virket), Lolland (Søholm, Vesterborg), ved Viborg (Margrethevolden) og ved Hellested i Vendsyssel (Voldene).<ref name="HA 24-27"/><ref name="Th 5-8">Thorsen (2001), s. 5-8</ref> De sættes for de sydlige borges vedkommende i forbindelse med trusler og angreb fra vendernes side og har sikkert også tjent dette formål i nyere tid. Når Søholm-fæstningen dateres til omkring 550<ref name="Th 6">Thorsen (2001), s. 6</ref>, Voldene i Vendsyssel løseligt er dateret til germanertid<ref name="HA 23">Andersen (1992), s. 23</ref> og Virket på Falster til samme tid, bliver det et spørgsmål, om disses anlæggelse også skal ses i forbindelse med og måske forlængelse af, at danerne overtog magten. Våbenfund tyder på, at der fra 500-tallet og frem har eksisteret en kongelig hird i Sydskandinavien. Som vidnesbyrd herom ses forekomsten af sværd med ringknop.<ref name="ANJ 94f">Jørgensen (1996), s. 94f</ref> I første halvdel af 500-tallet forekommer de på Fyn, i det sydlige Halland og ved Oslofjorden mens våbengrave ellers forekommer på Møn, Bornholm, Gotland og ved Mälaren. Omkring år 600 kendes de fra Blekinge, Gotland, Mälaren, Vestgøtaland og det sydlige Norge, mens andre våbengrave ellers kendes fra Bornholm, Gotland, det sydøstligste Finland, Oslområdet, Bergenområdet og Tromsøområdet.<ref name="ANJ 94">Jørgensen (1996), s. 94</ref> Fra senere i 600-tallet kendes de fra Sjælland, Vestgøtaland, Mälaren og Østfinland mens våbengrave ellers forekommer på Bornholm, Gotland, i Sydøstfinland og i Norge. Endelig i 700-tallet kendes pragtsværd fra Gotland og Mälaren og våbengrave ellers forekommer på Bornholm, Gotland, Sydøstfinland, Mälaren og især i Norge.<ref name="ANJ 95">Jørgensen (1996), s. 95</ref> Hvor ringknopsværdenes udbredelse antyder forbindelser mellem det fremvoksende Frankerrige og Skandinavien<ref name="ANJ 91">Jørgensen (1996), s. 91</ref> udviser de i 600-tallet en lokal nordisk udvikling.<ref name="ANJ 96">Jørgensen (1996), s. 96</ref> Om forholdene på Bornholm er vi oplyst dels gennem gravpladsen Nørre Sandegård, som var i brug i tiden fra omkring 550 til 720, dels gennem bopladsen Sorte Muld. Gravene viser for kvindernes vedkommende stor rigdom og med talrige smykkesæt i form af perlekæder og brocher. For mændenes vedkommende er der tale om plankegrave med våbenudstyr i form af skjolde, sværd, knive, lanser men tillige med begravede heste, det vil sige, at der er tale om ryttergrave. Tilsvarende grave kendes fra det nordøstlige område af det daværende Frankerrige. Sammen med bopladsen Sorte Muld, der viser romerske mønter, frankisk glas, guldbrakteater og guldgubber, hvilket tyder på både en udstrakt handel og et magt- og rigdomscenter, og under hensyn til, at Bornholm i 800-årene angives at have en egen konge, må det antages, at dette kongerige kan være flere hundrede år ældre, og at kongen har været omgivet af en hird af krigere.<ref name="LJ 1990 3ff">Jørgensen (1990), s. 3-9</ref> === Befolkningsforhold === Det kan beregnes, at Danmark ved år 600 havde en befolkning på omkring 250.000 indbyggere<ref name="JH 2015 247">Hansen (2015), s. 247</ref>, men man må regne med kraftige udsving som følge af skiftende klimatiske og andre vilkår. Efter, at landbruget var blevet omlagt til indmark-udmarksbrug synes grundlaget at have været tilstede for en kraftig befolkningsvækst, men Fimbulvinteren og den justinianske pest, der hærgede Europa i det 6. århundrede<ref name="LH 1988 174">Hedeager (1988), s. 174</ref>, kan også have nået til Danmark og bevirket en befolkningsnedgang. Meget tyder på en drastisk omlægning af bebyggelsen netop omkring dette tidspunkt, og enkeltgårdsbebyggelsen synes næsten at forsvinde. Men i løbet af de følgende århundreder voksede befolkningen atter og kan have genvundet det tabte. Yngre germansk jernalder var øjensynligt en samfund bestående af flere sociale lag og med håndværkere og handlende som egne næringsveje. Øverst må have stået en konge støttet af en hird af krigere.<ref name="JJ 2004 209">Jensen (2004), s. 209</ref> Forekomst af såkaldte stormandssæder<ref name="JJ 2004 297ff">Jensen (2004), s. 297-309</ref> tyder på en klasse af jarler, men deres forhold til kongemagten er usikkert; i nogle tilfælde kan der være tale om kongsgårde med kongeligt betroede administratorer<ref name="JJ 2004 316">Jensen (2004), s. 316</ref>, i andre om folk der forstod at udnytte situationen til egen fordel.<ref name="JJ 2004 180"/> Under disse fandtes handlende og søfarende, særskilte håndværk (smede, kammagere, skomagere og andre)<ref name="JJ 2004 237">Jensen (2004), s. 237</ref>, derunder en bred klasse af bønder<ref name="JJ 2004 180">Jensen (2004), s. 180</ref>, hvoraf nogle mere velstillede end andre, og nederst formentlig en klasse af ufrie trælle.<ref name="JJ 2004 242">Jensen (2004), s. 242</ref> === Landbruget === I germansk jernalder og vikingetid er der øjensynligt sket en ny omlægning af landbrugsdriften. Undersøgelser af bebyggelsen på Fyn tyder på, at denne fik en mere central beliggenhed i forbindelse med en mulig omlægning af driften til en form for tovangsbrug baseret på dyrkning af rug og byg (og måske andre afgrøder i mindre omfang). Dette beliggenhedsvalg kan sandsynliggøres i en række tilfælde. Fra denne beliggenhed blev undertiden udskilt enkeltgårde, som i nogle tilfælde blev lagt umiddelbart ved et engområde, således ved Sønderby<ref name="TG 92">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 92</ref>, Killerup<ref name="TG 98">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 98</ref> og Røjerup<ref name="TG 101">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 101</ref>, i andre således at der har været plads til dyrkede agre mellem bebyggelse og engområder, således ved Skrillinge<ref name="TG 88">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 88</ref>. Denne beliggenhed tyder på, at nærheden til engområder må have været af større betydning end tidligere. Dette antyder, at kvæghold må have indtaget en større rolle på denne tid end tidligere (og senere). Forklaringen på dette kan have været, at efter "fimbulvinteren" i 536-537 svigtede dyrkningen af afgrøder i nogen grad, og dette kan have bevirket en omlægning af landbrugsdriften i retning af kvægbrug. Et større kvægbrug har muliggjort en mere intensiv dyrkning baseret på gødning, sikkert fortsat som en form for indmark-udmarksbrug. Et vidnesbyrd om det øgede kvægbrug er også, at staldkapaciteten udvides kraftigt til op imod 100 stykker kvæg fordelt på flere bygninger blot på en enkelt gård i Vorbasse.<ref name="LH 144"/> At den engnære beliggenhed blev fastholdt i to faser af bebyggelsen i Røjerup tyder på, at den har været bevidst, og den adskiller sig markant fra den senere middelalderlige beliggenhed midt i det dyrkbare terræn.<ref name="EP 222">Porsmose (1988), s. 222</ref> Forudsat, at dette er korrekt, må driftsmåden have haft store ligheder med den, der senere blev udøvet i ådalsbrug: store engarealer skaffede græsning og høslet til et stort husdyrhold, og dette har på sin side kunnet levere staldgødning til intensivt dyrkede marker i et indmark-udmarksbrug.<ref name="JJ 1979 68ff">Jensen og Jensen (1979), s. 68-71</ref> Selv om agerbruget i nogle år har givet et ringere udbytte, har netop tilførsel af husdyrgødning sikret det størst mulige afgrødeudbytte under tidens givne forhold, og da de klimatiske vilkår atter blev bedre, har afgrødeudbyttet været stærkt voksende og kunnet levere et overskud. Dette afspejles også ved fremkomsten omkring år 700 af storgårde, hvis egen landbrugsdrift øjensynlig var begrænset men som har kunnet modtage en del af bøndernes driftsoverskud som tribut eller betaling for de tjenester, som storbonden har ydet, samt den dertil hørende stigende betydning af håndværksvirksomhed. === Bebyggelsen === Den sociale udvikling i samfundet afspejlede sig også i bebyggelsen. Frem til romersk jernalder havde landsbyer og enkeltgårde været ret ene om at repræsentere bebyggelsen i Danmark og i nogenlunde lige forhold, men i germansk jernalder forsvinder enkeltgårdene i en længere periode helt, hvilket taler for en samling af bebyggelsen i landsbyer. Efterhånden begyndte nye bebyggelsesformer at dukke op: centralpladser, havnepladser, handelspladser og stormandsgårde. Allerede i 600-tallet forekommer Hegnæsvang og Søndersø. Særlig markant er imidlertid fremkomsten af nye sådanne pladser i starten og midten af 700-tallet: Aggersborg, Bistrup, Dalgård, Dragør, Hedeby, Karby, Lynæs, Ribe, Sebbersund, Selsø-Vestby, Vedbæk og Vester Egesborg.<ref name="RA 24">Randsborg (2011), s. 24</ref> Et nyt træk ved bebyggelsen, som begynder at optræde omkring år 700 e.Kr., er, at væggene, der hidtil havde været lige, nu bliver buede. Dette fik også andre følger for konstruktionen, idet de bjælker, som bar taget, fra nu af ikke længere løber på langs men derimod på tværs af husets længdeakse. Derved kunne husene også blive op til et par meter bredere. === Kongsgården i Lejre === I yngre germansk jernalder optræder for første gang en kongsgård, i Lejre på Sjælland. Ret beset er der tale om en bebyggelse, som har bestået i flere faser. Den ældste fase, der dateres til omkring 520 e.Kr., lå ved Fredshøj omkring 500 m nord for den senere bebyggelse.<ref name="Ch 5">Christensen (1996), s. 5</ref> Bebyggelsen her bestod først af et hus, 6 m bredt og ca. 14,5 m langt<ref name="Ch 19">Christensen (2008), s. 19</ref> med krummede langvægge. 30 m syd for denne lå en anden bygning 7 m bred og mindst 45 m lang.<ref name="Ch 20">Christensen (2008), s. 20</ref> Endvidere er fundet skår fra lerkar, som sandsynligvis stammer fra Frankerriget.<ref name="Ch 21">Christensen (2008), s. 21</ref> Bebyggelsen er samtidig med den nærliggende gravhøj Grydehøj, som er dateret til 500-tallet.<ref name="Ch 18">Christensen (2008), s. 18</ref> Bebyggelsen på stedet synes ophørt i 600-årene og er formentlig der efter flyttet sydpå, til Lejre.<ref name="Ch 23">Christensen (2008), s. 23</ref> I selve Lejre, ved Mysselhøjgård, bestod bebyggelsen af fire haller fra ca. år 700 til anden halvdel af 900-tallet.<ref name="Ch 5"/> Hallen var 6-7 m bred og omkring 42 m lang.<ref name="Ch 6">Christensen (1996), s. 6</ref> Hallen har været krumvægget og med skråstivere langs ydersiden.<ref name="Ch 5"/> Foruden selve hallen optræder flere andre bygninger som led i det samlede kompleks. En bygning er udnævnt til "hirdens hus", en anden til magasinbygning og der forekommer flere grubehuse.<ref name="Ch 7"/> Endvidere har man fundet rester af et palisadehegn, ca. 170 x 200 m.<ref name="Ch 7">Christensen (1996), s. 7</ref> En anden hal har været 11 m bred midtpå og 48 m lang og er dateret til 900-tallet.<ref name="CH 7">Christensen (1987), s. 7</ref> Lejre er især kendt fra overleveringen i Lejrekrøniken.<ref name="HA 20-28">Andersen (1996), s. 20-28</ref> === Stormandsgårde === Af omtrent samme karakter som kongsgårdene men med mere udpræget præg af enkeltgårde for stormænd af en noget lavere rang er de såkaldte stormandsgårde, hvoraf Tissø endnu er den mest udprægede.<ref name="JJ 2004 168ff">Jensen (2004), s. 168-170</ref> Til trods for, at disse gårdkomplekser har været meget omfattende, spiller landbrug en påfaldende svag rolle. Til gengæld er der knyttet et stort antal værksteder (grubehuse) til disse gårdkomplekser. Forklaringen kan kun være at ejerne af disse storgårde har kontrolleret en omfattende håndværksproduktion, utvivlsomt med henblik på afsætning. Denne handel afspejles i form af indførte varer og udenlandske mønter, vægtlodder og lignende. Når landbrug alligevel spiller en så ringe rolle, må forklaringen være, at ejerne af storgårdene må have modtaget tribut fra almindelige gårde i form af fødevarer, både korn og husdyr, og anvendt denne ydelse til at brødføde den håndværksydende del af folkeholdet. Disse stormandsgårde må opfattes som et nyt træk i samfundet: hidtil havde lignende gårde eksisteret men alle beliggende i tilknytning til eksisterende landsbysamfund. Nu udskilles de som særskilte bebyggelser, og de synes også i henseende til deres funktion og økonomi at have markant anderledes forudsætninger. Det kan næppe bevises, men det er nærliggende at se dem som udtryk for en ny magtorganisation i landet, og danerne kan her komme på tale som en nærliggende mulighed: det er den nye overklasses bebyggelsesmæssige manifestationer, som her fremstår. Deres (endnu sparsomme) fordeling kunne tale for, at de repræsenterer den nye kongemagts stedlige repræsentanter, hvilket naturligvis ikke forhindrede stormændene i at opbygge deres egen økonomiske magtbase. At de senere i nogen grad forsvinder igen kunne tyde på, at de ikke længere var nødvendige for kongemagten men måske snarere nu blev opfattet som en trussel og et problem. Med hensyn til fordeling, ligger disse stormandsgårde alle således, at de kunne afspejle en stedlig kongelig repræsentant for et større område: i god afstand fra Lejre ligger de i Nordøstsjælland, i Nordvestsjælland, i Sydvestsjælland og i Sydøstsjælland (på Stevns), i Jylland ved Lillebælt, sydvest for Randers Fjord, nær Viborg samt ved Aggersborg nord for Limfjorden og ved Ribe. I Skåne ligger de henholdsvis ved østkysten og vestkysten. Kun på Fyn og i de vestlige dele af Jylland samt til dels i Sønderjylland savnes endnu sådanne stormandsgårde. Dette beviser ikke, at der er tale om stedlige kongsgårde men gør dette til en nærliggende mulighed. Det er sandsynligt, at sådanne stormandsgårde også har haft en religiøs rolle.<ref>Näsman (2006); s. 222-223)</ref> Adskillige vidnesbyrd taler for, at det datidige samfund var gennemsyret af asatroen. Allerede brakteater i ældre germansk jernalder havde afspejlet en sådan stærk religiøsitet. Historien om ''Ragnarok'', der formodes inspireret af Fimbulvinteren<ref name="JJ 2004 139">Jensen (2004), s. 139</ref>, tyder på, at denne begivenhed er blevet husket i århundreder efter, at den fandt sted, og det må have påvirket åndslivet. Sådanne stormandsgårde synes allerede at begynde i 3. århundrede fx med Gudme og Uppåkra, men de synes at tage et klart opsving i 6. århundrede.<ref name="Jø 2009 337">Jørgensen (2009), s. 337</ref> Hvis det holder stik, er det sandsynligt, at netop Fimbulvinteren kan have fremmet sådanne gårde og med et stærkt religiøst tilsnit. [[Fil:Arrival at Valhalla.jpg|thumb|250px|''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal.]] Fra samme tid stammer også gotlandske billedsten fra 700-tallet med formodede religiøse motiver, således scener der viser en kvinde, måske en valkyrie, med drikkehorn, som modtager en rytter ridende på Odins ottebenede hest Sleipner, måske modtagelsen af en død kriger i Odins ''Valhal''.<ref name="ER 162">Roesdahl (2012), s. 162</ref> Dertil kommer små statuetter og amuletter af træ og andet materiale, der formodes af vise asaguder og lignende.<ref name="ER 2022 388">Roesdahl (2022), s. 388</ref><ref name="Jø 2014 147">Jørgensen (2014), s. 147</ref> En ny gravskik, hvor krigere begraves med heste formodes ligeledes at afspejle samme trosforhold: Odin og Valhal.<ref name="ER 2022 385ff">Roesdahl (2022), s. 385-395</ref> Sådanne grave kendes fra 600-tallet på Bornholm<ref name="JJ 2004 197, 361">Jensen (2004), s. 197, 361</ref> og får en genopblomstring i 700-tallet<ref name="JJ 2004 197, 360ff">Jensen (2004), s. 197, 360-363</ref> og igen i 900-tallet. I Uppåkra er fundet et formodet kulthus, der afspejler forbindelse mellem kultsted og en centralplads, der måske oprindeligt var en stormandsgård. Endelig tyder stednavne også på en forbindelse mellem stormandsgårde og asatro. Dette gælder for Gudme og for Tissø. Forholdene skal ses i lyset af, at stednavne, der henviser til asatroen, oprindeligt ikke har henvist til bebyggelser men derimod til hellige vier, lunde, højdedrag, vådområder og lignende.<ref name="HA 1998 15ff">Andersen (1998), s. 15-27</ref> Først gradvist er der opstået bebyggelser i tilknytning til sådanne steder. At sådanne kultsteder har eksisteret vides fra Adam af Bremen, der nævner Uppsala som et sådant sted, og fra Thietmar af Merseburg, der omtaler Lejre som et sådant sted.<ref name="HA 1998 16">Andersen (1998), s. 16</ref> Lidt senere, fra vikingetid, kendes runeindskrifter med betegnelserne "thul" og "gode", der begge formodes at henvise til et præsteskab.<ref name="AEC 215">Christensen (1977), s. 215</ref> Ligeledes forekommer runeindskrifter, således på et stykke af en hjerneskal fra 700-årene fundet i Ribe<ref name="ER 58">Roesdahl (2012), s. 58</ref>, samt runeindskrifter med forbandelser, der må antages at afspejle en stærk tro. En sådan forbindelse mellem en stormand og et religiøst kultsted må have bidraget til at forstærke stormandens stilling i samfundet. Hvis dette er rigtigt, indebærer det, at hvor anseelse tidligere hang sammen med internationale handelsforbindelser og gaver i form af prestigegenstande til hirden<ref name="Jø 1995 106">Jørgensen (1995), s. 106</ref> og måske ophold i og erfaringer fra udlandet, der afkrævede respekt blandt hjemmefødninge, så blev det nu i højere grad en person, som havde forbindelser til de højere magter og havde ansvaret for religiøse ritualer<ref name="Jø 2014 147"/>, som spillede ind for denne anseelse. Det kan også forklare, hvorfor mange stormænd synes at have fastholdt deres asatro, da kristendommen begyndte at gøre den rangen stridig: det var i høj grad et spørgsmål om deres egen anseelse i samfundet. Og det kan måske også forklare, hvorfor ingen af disse stormandsgårde holdt sig ind i middelalderen: da kristendommen endelig slog igennem, måtte et opgør med og en afvikling af asatroens kultsteder være en naturlig del af dette forløb. ==== Aggersborg ==== Ved Aggersborg, på samme sted hvor der senere anlagdes en vikingeborg, lå i germansk jernalder (9. og 10. århundrede) en stormandsgård med et hus, 40,9 m langt og genopbygget mindst tre gange. I huset er blandt andet fundet en guldarmring, skår fra drikkeglas, en bjergkrystalperle, skår fra klæberstenskar og andet.<ref name="KFT 187">Terkildsen (2018), s. 187</ref> Der er spor efter specialiseret håndværk.<ref name="KFT 188">Terkildsen (2018), s. 188</ref> ==== Stavnsager ==== Ved Stavnsager syd for Randers Fjord lå en bebyggelse omfattende mindst 70 grubehuse daterede til yngre germansk jernalder og vikingetid.<ref name="KFT 188"/> Vægtlodder og arabiske mønter tyder på, at der har foregået handel. Fund efter støbeforme, metalaffald, ten- og vævevægte viser, at der er foregået håndværk på stedet.<ref name="KFT 189">Terkildsen (2018), s. 189</ref> ==== Toftum Næs ==== Toftum Næs var sandsynligvis en stormandsgård. Her lå 100 grubehuse og mindst fire store haller, hvoraf en i mindst tre faser. Den ældste dateres til omkring 600 e.Kr. og den yngste til 900-tallet. Hallerne er omkring 28 m lange og 6-9 m brede, bredest midt på. Foruden haller kendes flere småhuse og rester af hegn<ref name="KFT 172f">Terkildsen (2018), s. 172-173</ref> i 2-3 faser.<ref name="KFT 174">Terkildsen (2018), s. 174</ref> De fundne genstande er fortrinsvis fra 7. til 11. århundrede og omfatter korsformede fibler samt smykker med belægninger af guld eller hvidmetal samt stykker med indlagt emalje. Endvidere er fundet vægtlodder, sølvmønter og dele heraf: arabiske, engelske, frankiske og fra Hedeby.<ref name="KFT 174"/> ==== Toftegård ==== I Toftegård på Sjælland har ligget en stormandsgård dateret til 7-10. århundrede. Bygningskomplekset omfatter blandt andet fem store haller på ca. 10x37-40 m, og der er fundet et særskilt indhegnet område med tre mindre bygninger. Der er fundet mønter, vægte, genstande af sølv og bronze, rytterudstyr, indførte varer og glas af karolinsk og angel-saksisk oprindelse. Desuden er fundet 6 guldgubber.<ref name="Jø 2009 345">Jørgensen (2009), s. 345</ref> ==== Tissø ==== Fra Tissø på Vestsjælland kendes en stormandsgård, som har eksisteret i tidsrummet ca. 600-1000 e.Kr.<ref name="JP 2011 5">Jørgensen og Pedersen (2011), s. 5</ref> Storgården har bestået af både en hal, smedjer, grubehuse og flere andre sidebygninger.<ref name="JP 2011 9">Jørgensen og Pedersen (2011), s. 9</ref> Bebyggelsen har bestået i fire faser:<ref name="Jø 8">Jørgensen og Pedersen (2011), s. 8</ref> første fase fra omkring 700 omfatter et indhegnet areal på ca. 10.000 m².<ref name="Jø 2011 6">Jørgensen og Pedersen (2011), s. 6</ref> Hallen var 11 m bred og 36 m lang. I tilknytning til denne fandtes en indhegning på 17 x 30 m og formentlig en smedje. I anden fase fra omkring år 800 er det indhegnede areal vokset til ca. 15.000 m². I tredje fase fra omkring år 900 er det indhegnede areal vokset til ca. 18.000 m².<ref name="Jø 2011 7">Jørgensen og Pedersen (2011), s. 7</ref> I Tissø har været en mindre bygning, der har været særskilt indhegnet, hvilket tyder på, at det har været en kultbygning.<ref name="Jø 2002 237">Jørgensen (2002), s. 237</ref> Denne særindhegning ophører i 900-tallet.<ref name="Jø 2009 342">Jørgensen (2009), s. 342</ref> Formodede offerfund i Tissø bekræfter, at stedet har haft kultfunktioner, sikkert i forbindelse med guden Tyr.<ref name="Jø 2002 223">Jørgensen (2002), s. 223</ref><ref name="Jø 2014 146">Jørgensen (2014), s. 146</ref> Forekomsten af våben og heste tyder på, at beboerne har været tilknyttet en hird.<ref name="Jø 2002 246">Jørgensen (2002), s. 246</ref> ==== Jørlunde ==== En stormandsgård har måske også ligget i Lærkefryd ved Jørlunde i Nordøstsjælland. Lidt nordøst herfor er fundet en skat bestående af 4 guldbrakteater og en guldfingerring, der er daterede til omkring 500 e.Kr., en skat bestående af romerske denarer samt fragmenter af pragtfibler daterede til vikingetid. Dertil kommer et par rige gravfund fra 3. århundrede og et guldhænge fra 5. århundrede. Disse fund tyder på, at der kan have ligget en stormandsgård måske med rødder tilbage til 3. århundrede.<ref name="Jø 98">Jørgensen (1995), s. 98</ref><ref name="Jø 2009 347">Jørgensen (2009), s. 347</ref> Jørlunde synes at være afløst af Slangerup i 11. århundrede; her etableredes en kongsgård.<ref name="Jø 1995 99">Jørgensen (1995), s. 99</ref> ==== Vålse ==== En stormandsgård har antagelig også ligget i Vålse på Falster. Her er fundet en guldhalsring fra omkring 500 e.Kr. og en sølvskat fra vikingetiden. I området har ligget en kongsgård i tidlig middelalder omtalt i Kong Valdemars Jordebog som Eknæsburgh.<ref name="Jø 1995 100">Jørgensen (1995), s. 100</ref> ==== Järrestad ==== I Järrestad i Skåne er fundet spor af en bebyggelse i fire faser, der minder om Tissø. Også her er fundet en mindre bygning omgivet af en særskilt indhegning og tolket som en kultbygning. Bebyggelsen er dateret til 6-11. århundrede.<ref name="Jø 2009 346f">Jørgensen (2009), s. 346f</ref> ==== Uppåkra ==== Uppåkra i Skåne tolkes som et høvdinge- eller kongesæde, der begyndte i 3. århundrede og varede ind i 11. århundrede, idet den sandsynligvis afløses af Lund allerede i 900-tallet.<ref name="JJ 2004 329">Jensen (2004), s. 329</ref> Blandt de mange fund er en bronzefigur visende en enøjet person med horn, der afsluttes med fuglehoveder, og som tolkes som Odin med hans to ravne, Hugin og Munin.<ref name="LL 1997 145f">Larsen och Hårdh (1997), s. 145, 147</ref> En af bygningerne, ca. 6,5 m bred og 13 m lang, var i brug fra 200-tallet til 900-tallet. I tilknytning til bygningen er fundet 300 deformerede spydspidser og lansespidser, som tolkes som rituelt deponerede ofringer. Bygningen antages derfor at være et kulthus.<ref name="LL 2013 239f">Larsen och Söderberg (2013), s. 239f</ref> En guldbrakteat visende et menneskehoved med en fugl foran tolkes som Odin og en af hans ravne.<ref name="LL 2013 241">Larsen och Söderberg (2013), s. 241</ref> Af andre fund kan nævnes guldgubber, udklippede guldfigurer, en pokal og en glasskål fra egnene nord for Sortehavet og dateret til 500-årene.<ref name="LL 2004 5ff">Larsen (2004), s. 5-11</ref> ==== Okholm ==== Bebyggelsen Okholm beliggende omtrent 8 km sydvest for Ribe på gesten ud mod marsken Vadehavet er dateret til tiden fra 8. århundrede til vikingetiden.<ref name="CF 2001 5">Feveile (2001), s. 5</ref> Den må således have eksisteret, da markedspladsen i Ribe oprettedes. På stedet er fundet 15 grubehuse, der menes at ligge i tilknytning til en stormandsgård eller kongsgård, påvist i form af et langhus, hvis afsætning måske er sket til Ribe. Bebyggelsen menes at være en afløser for en tilsvarende, lidt ældre bebyggelse ved Dankirke, der lå sydøst for Okholm.<ref name="CF 2001 28f">Feveile (2001), s. 28f</ref> ==== Andre ==== Foruden de nævnte steder er der flere andre, hvor fund tyder på, at der også kan have været tale om stormandsgårde eller eliteresidenser, således Thorsgaard, Øster Kølsen, Skjern, Lee, Viskum Hovedgård, Neder Hallum, Ormstrup Gods og Almind Nord.<ref name="KFT 194ff">Terkildsen (2018), s. 194-204</ref> Fælles for disse steder er en beliggenhed, hvor veje samles for at krydse åer eller vådområder.<ref name="KFT 197">Terkildsen (2018), s. 197</ref> Fælles er også spor efter grubehuse og dermed håndværksbygninger foruden langhuse.<ref name="KFT 197"/> Øjensynligt har hele landet været dækket af et net af eliteresidenser i tilknytning til anløbs- og handelspladser<ref name="KFT 204">Terkildsen (2018), s. 204</ref>, men hvor omfattende, dette net har været, er endnu usikkert. Nogle af disse stormandsgårde fortsætter fra yngre germansk jernalder ind i vikingetid, hvor nye kommer til. Det kan endnu ikke siges med sikkerhed, om de har været private eliteresidenser eller en form for kongsgårde for kongelige repræsentanter, men det forhold, at de forsvinder i vikingetid til fordel for købstæder med kongelige privilegier taler måske for det første. === Centralpladser === I yngre germansk jernalder optræder en række steder, der betegnes centralpladser for håndværk og handel.<ref name="JJ 2004 180"/> Det gælder Stentinget og Bejsebakken i Jylland, Boeslunde-Neble, Selsø, Vester Egesborg og Stubberup på Sjælland samt Uppåkra, Væ og Åhus i Skåne. Antallet af sådanne steder har sikkert været begrænset og betinget af, hvad samfundet har kunnet brødføde af sådan virksomhed. I mange tilfælde har handel og håndværk sikkert været samordnet med landbrug for at sikre eksistensgrundlaget, og landbruget kan have leveret varer til handelen. ==== Stentinget ==== Stentinget har eksisteret i tiden fra ca. 600 til 1100.<ref name="TN 129">Nilsson (1990), s. 129</ref> Dens udvikling til handelsplads skyldes formodentlig beliggenheden nær Limfjorden, hvor sejladsen mellem Østersøen og Vesterhavet foregik, men samtidig et godt stykke fra kysten nær et vandskel og dermed et sted, hvor datidens veje formodentlig har mødtes.<ref name="TN 3">Nilsson (1992), s. 3</ref> Ry å har måske givet sejlbar adgang til stedet.<ref name="TN 120">Nilsson (1990), s. 120</ref> På stedet fandtes 13 grubehuse fra vikingetid, hvoraf de to har fungeret som smedjer, hvor der både er smedet jern og bronze<ref name="TN 127">Nilsson (1990), s. 127</ref>, samt mindst et langhus dateret til yngre germansk jernalder.<ref name="TN 127"/> Genstandsmaterialet, der omfatter flere former for fibulaer: korsformede, ligearmede, skålformede, cirkulære, trefligede, næbformede, fugleformede og andre, tyder på, at stedet har haft sin storhedstid i yngre jernalder.<ref name="TN 121">Nilsson (1990), s. 121</ref><ref name="TN 4">Nilsson (1992), s. 4</ref> Det samme gør en fundet guldgubbe.<ref name="TN 5">Nilsson (1992), s. 5</ref> Foruden jern og bronze er fundet metalaffald i form af bly, tin og sølv.<ref name="TN 5"/> Andre materialer og genstande er glas, glasperler, ten- og vævevægte, en drejekværn<ref name="TN 5"/> samt vægtlodder, hvoraf et antagelig stammer fra Irland.<ref name="TN 6">Nilsson (1992), s. 6</ref> Blandt materiale af udenlandsk oprindelse er en del af et maskelignende smykke fra Lombardiet, også fra germansk jernalder, og et frankisk rembeslag fra vikingetid.<ref name="TN 4"/> Ved pladsen er fundet mindst 5 jordfæstegrave fra tidlig vikingetid.<ref name="TN 128">Nilsson (1990), s. 128</ref> ==== Bejsebakken ==== På Bejsebakken ved Ålborg er fundet spor efter en centralplads, blandt andet flere vægtlodder<ref name="TTC 118">Christiansen (2008), s. 118</ref>, mønter<ref name="TTC 119">Christiansen (2008), s. 119</ref>, brudsølv<ref name="TTC 119"/> samt fibler: en næbfibel og en skålfibel, begge fra germansk jernalder.<ref name="TTC 120">Christiansen (2008), s. 120</ref> ==== Sebbersund ==== Ved Sebbersund nær Limfjorden er fundet spor efter en centralplads, blandt andet flere vægtlodder<ref name="TTC 118"/>, brudsølv<ref name="TTC 119"/>, en fibel med halvoval fodplade<ref name="TTC 120"/> og en korsemaljefibel.<ref name="TTC 120">Christiansen (2008), s. 120</ref> De ældste spor af virksomhed stammer fra omkring år 400, men først omkring år 700 tager udviklingen for alvor fart, og den når sit egentlige højdepunkt i sen vikingetid fra 1000-tallet til ind i 1100-tallet.<ref name="BJ 4">Birkedal og Johansen (1993), s. 4</ref> Der har været omkring 150 grubehuse på stedet<ref name="BJ 3">Birkedal og Johansen (1993), s. 3</ref> og et stort hus med buede vægge, omkring 50 meter langt og 10 meter bredt.<ref name="BJ 3f">Birkedal og Johansen (1993), s. 3-4</ref> Der har foregået omfattende håndværkervirksomhed på stedet, især smedevirksomhed<ref name="BJ 4"/>, og handel bevidnes af klæbersten fra Norge, skifer samt en sammenklappelig vægt.<ref name="BJ 5">Birkedal og Johansen (1993), s. 5</ref> Fra vikingetiden kendes en kirke med tilhørende kirkegård med over 250 grave.<ref name="BJ 6">Birkedal og Johansen (1993), s. 6</ref> ==== Nørholm og Humlebakken ==== Ved Nørholm og Humlebakken, begge ved Limfjorden, er der ligeledes fundet spor efter formodede handelspladser.<ref name="TTC 125">Christiansen (2008), s. 125</ref> Sammen med Sebbersund, Bejsebakken og måske flere andre steder ved den østlige del af Limfjorden afspejler disse steder den rolle, som Limfjorden må have spillet for sejladsen i yngre germansk jernalder frem for andre mulige ruter nord om Skagen eller tværs over Jylland, og hvor handelpladser udviklede sig for at udnytte de muligheder, der bød sig.<ref name="TTC 131">Christiansen (2008), s. 131</ref>, og Stentinget viser, at en afsmittende virkning har kunnet brede sig til baglandet.<ref name="TTC 133">Christiansen (2008), s. 133</ref> ==== Boeslunde-Neble ==== Ved Boeslunde-Neble er fundet en boplads dateret til tiden fra ca. 500 til 1100 e.Kr.<ref name="Jø 96">Jørgensen (1995), s. 96</ref> Indenfor bopladsområdet er fundet en guldarmring og to sølvskatte fra vikingetid men tillige spor efter håndværk af noget ældre dato.<ref name="Jø 96"/> Blandt de fundne genstande er frem fibler (brocher) fra germansk jernalder, heraf tre næbfibler.<ref name="FK 7">Kaul (1990), s. 7</ref> === Anløbspladser === I germansk jernalder og senere optræder en række steder langs kysten, der betegnes anløbspladser. De må ses som et komplement til stormandsgårde og centralpladser, der ikke lå ved kysten og derfor havde behov for sådanne steder til deres fjernforbindelser. Den ældste blandt sådanne pladser optræder allerede fra 200-tallet, nemlig Lundeborg i tilknytning til Gudme, men antallet synes voksende fra 500-tallet og ind i vikingetid.<ref name="JU 1997 183">Ulriksen (1997), s. 183</ref> Strengt taget var disse pladser blot egnede steder for datidens skibe at anløbe, og det har næppe stillet store krav bortset fra, at mange synes at have ligget ved åer<ref name="JU 1997 226">Ulriksen (1997), s. 226</ref>, men i flere tilfælde er fundet såkaldte grubehuse, hvor der utvivlsomt er blevet udøvet håndværk, og i nogle tilfælde også langhuse. Det samlede areal af sådanne steder synes at være 1-5 hektar.<ref name="JU 1997 120f">Ulriksen (1997), s. 120f</ref> === Landsbyer === I første del af yngre germansk jernalder, frem til omkring år 700 e.Kr., er antallet af kendte bebyggelser markant mindre end både før og siden. Desuden skete der på dette tidspunkt øjensynligt et markant opbrud i bebyggelsen på dette tidspunkt: med få undtagelser lader det sig ikke gøre at påvise en uafbrudt forbindelse mellem bebyggelse fra denne omkring 200-årige periode hverken frem eller tilbage i tid. Fra omkring år 700 og senere optræder en række nye bebyggelser, som for en stor dels vedkommende fortsætter i ældre vikingetid. De nærmere omstændigheder omkring dette brud i bebyggelsen er på indeværende tidspunkt ikke tilfredsstillende forklaret. Driftsomlægninger er en nærliggende forklaring. I denne periode, især fra omkring 700 e.Kr., formodes landbruget at være blevet drevet mere effektivt som et indmarks-udmarksbrug. Den nye driftsmåde holdt sig gennem resten af germansk jernalder og vikingetid. Dette må ses i lyset af en formodet kraftig befolkningsvækst, idet gårdtofterne vokser kraftigt i størrelse: hvor gårdene i 5. århundrede typisk var omkring 2.500 m², er de i 600-tallet vokset til 7.800 m².<ref name="JJ 2004 160"/> Dette må betyde, at landbrugsdriften også må være vokset betydeligt. Efter som dele af befolkningen snarere har været sysselsat ved håndværk og andet end ved landbrug, må det betyde, at landbruget har skullet sikre et større fødevareoverskud for at brødføde disse befolkningsgrupper. Det er sandsynligt, at en større kornproduktion har krævet mere gødning for at kunne give et større vedvarende overskud. Mere gødning har forudsat flere husdyr, flere husdyr har forudsat større græsning og høslet. Dette betyder at overdrev og især engarealer har spillet en større rolle i driften, og det er et spørgsmål, om bebyggelsen til dels er blevet omlagt for at tilgodese sådanne behov. I hvert fald ligger mange landsbyer i 700-tallet og senere fordelagtigt i forhold til enge. Driftsomlægningen satte også sit præg på landsbyerne. Gårdene bliver stadig større: i Vorbasse er de største gårde omkring 32 meter lange og med plads til 22 dyr i staldenden<ref name="LH 143">Hedeager (1988), s. 143</ref> men samtidig optræder særskilte staldbygninger, mindre beboelseshuse (måske for trælle) samt forskellige bygninger for værkstedsvirksomhed. I et tilfælde er beregnet samlet staldplads til omkring 100 dyr.<ref name="LH 144">Hedeager (1988), s. 144</ref> Tidligere mente man, at spørgsmålet om bebyggelsens omfang kunne belyses på grundlag af stednavne: bebyggelser med navneendelser på -inge, -heim, -lev, -løse og -sted skulle alle henvise til bebyggelser oprettede før vikingetid af sproglige og geografiske årsager. Navneendelserne -inge og -heim er fællesgermanske og findes også i England<ref name="KH 1950 39">Hald (1950), s. 39</ref><ref name="KH 1950 60">Hald (1950), s. 60</ref>; de kan derfor have været i brug, da jyder, angler og saksere udvandrede fra fastlandet til de britiske øer omkring år 450. Når -lev, -løse og -sted ikke forekommer i England, må dette betyde, at de endnu ikke var i anvendelse på udvandringens tid men må være senere men dog før vikingetiden. Det er netop det tidsrum, hvor danerne breder sig, så der kan være en sammenhæng. Ser man på disse navneendelsers udbredelse, viser det sig, at de overvejende findes udbredte i Danmark øst for steder, hvor der i Jylland lå et "trælborg". Det gælder især for endelsen -lev, og det må derfor antages, at der kan være en sammenhæng. Udbredelsen gælder også, selv om landsbyerne måtte være omflyttet siden disses oprettelse således, som arkæologiske udgravninger antyder. Landsbyer med navneendelser på -sted udviser samme udbredelse som dem på -lev men langt mindre tæt og giver præg af at være sekundære, det vil sige noget senere. Et indirekte bevis på nogenlunde samtidighed for stednavne på -lev og -sted er, at det i flere tilfælde er de samme personnavne, som indgår som forled.<ref name="KH 1950 76">Hald (1950), s. 76</ref> Også landsbyer med navneendelser på -løse giver præg af at være sekundære og udfylde områder, hvor -lev ikke forekommer, selv om de helt mangler i Jylland. Det er næppe tilfældigt, at lev både kan betegne noget som er blevet til overs og noget som overlades.<ref name="BS 1972 138">Søndergaard (1972), s. 138</ref> Det er muligt, at efterleddet netop skulle betegne begge disse forhold samtidigt: at disse landsbyer opstod på ledig jord, som var overdraget navngivne personer. Hvis dette er rigtigt, afspejler disse stednavne den faktiske nye bebyggelse på denne tid, også selv om nogle bebyggelser senere måtte have skiftet navn. Efter som næsten alle disse bebyggelser synes at have haft en central beliggenhed på de mest frugtbare jorder og omgivne af store arealer dækkede af eng, overdrev eller skov, som først langt senere inddrages til beboelse i form af udflytterbebyggelser, må antages, at agerdyrkningen var en form for indmark-udmarksdrift og med et stort antal af husdyr, som har græsset på disse overdrev og har leveret gødning til agerdriften. Dette svarer til det billede, som de udgravede landsbyer giver. ==== Vorbasse ==== Bopladsen Vorbasse synes at have ligget på samme sted fra omkring 700 til 1000 e.Kr. Bebyggelsen lå nu som tidligere midt på et højt plateau.<ref name="LH 134">Hedeager (1988), s. 134</ref> I forhold til tidligere var bebyggelsen flyttet ca. 400 m mod syd, og bebyggelsen var helt omstruktureret.<ref name="JJ 2004 158">Jensen (2004), s. 158</ref> Bebyggelsen lå nu i to rækker af indhegnede gårde beliggende nord og syd for en 8-10 m bred gade.<ref name="JJ 2004 158"/> Størrelsen af de enkelte gårdtofter var vokset betydeligt sammenlignet med tidligere, den største omfattede nu et areal på 5.500 m².<ref name="JJ 2004 158"/> De indhegnede gårdtofter var ellers 80 x 80 m. Midt på gårdtoften lå langhuset, omkring 30 m langt og opdelt i tre omtrent lige store rum, hvoraf de to har været anvendt til beboelse og det østlige til stald. Foruden langhuset fandtes mindre sidebygninger, der øjensynligt ikke har været anvendt til stalde men til lader, udhuse, forrådshuse og muligvis som bolig for trælle. Ved en af gårdene lå en smedje placeret så langt fra de øvrige bygninger som muligt. Gårdene synes at have været omtrent lige store, og intet tyder på at der har været nogen storgård. Bebyggelsen rummede flere indførte genstande: klæberstenskar og hvæssesten fra Norge, lerkar fra Østersøområdet, kander fra nedre Rhinen og drejekværne af basalt fra egne omkring Køln.<ref name="LH 132">Hedeager (1988), s. 132</ref> ==== Nørre Snede ==== Bebyggelsen fortsatte også i Nørre Snede, hvor der kendes en bebyggelse fra 7. århundrede.<ref name="JJ 2004 159">Jensen (2004), s. 159</ref> Denne var nu flyttet lidt mod nord og bestod også her af langhuse med omgivende hegnet gårdtoft.<ref name="JJ 2004 160"/> I alt kunne udskilles 8 gårde.<ref name="JJ 2004 160">Jensen (2004), s. 160</ref> ==== Omgård ==== Bopladsen Omgård synes at have ligget på samme sted fra 7. århundrede til 1000-tallet, ialt kendes tre byggefaser. I den ældste fase bestod bebyggelsen af langhuse på 8-21 meter. I den mellemste fase fra 800-900-tallet fremvoksede en storgård omfattende 15 bygninger og et indhegnet areal på 40.000 m².<ref name="LH 134">Hedeager (1988), s. 134</ref> Bebyggelsen har åbenbart ''ikke'' haft en forte i midten.<ref name="LCN 1976 53">Nielsen (1976), s. 53</ref> Bebyggelsen lå syd for og op til Pøl bæk på forholdsvis lerede jorder. Denne beliggenhed tyder på, at husdyrhold med opdræt af kvæg, stude og heste må have spillet en betydelig rolle. Muligvis har også jernudvinding spillet en rolle i den ældre fase.<ref name="LCN 1976 38">Nielsen (1976), s. 38</ref> Bygningerne er tydeligvis inddelt efter deres formål: visse bygninger har været indrettet til beboelse med ildsted i vestenden og flere mindre rum i den østlige ende, andre har været halbygninger med et stort midterrum og mindre rum ved begge gavle, nogle større rum har antagelig fungeret som stalde og nogle mindre bygninger tolkes som værksteder, som væve- eller spindehytter, smedier og lignende.<ref name="LCN 1976 44f">Nielsen (1976), s. 44f</ref> Det er værd at bemærke, at den ældre bebyggelsesfase fra 800-tallet er uden hegn men til gengæld tilstedeværelse af grubehuse, mens omvendt den yngre fase fra 900-tallet er uden grubehuse men med haller og hegn.<ref name="LCN 1977 66f">Nielsen (1977), s. 66f</ref> Dette taler for, at der kan være sket ændringer i landsbyens økonomiske grundlag mellem de to faser. Husdyrholdets betydning understreges måske også af forekomsten af et omfattende hegn.<ref name="LCN 1976 37">Nielsen (1976), s. 37</ref> Påfaldende er fundet af to store bygninger, der opfattes som staldbygninger.<ref name="LCN 1977 71">Nielsen (1977), s. 71</ref> Den ene er mindst 37 m lang og 8,5 m bred og har haft plads til 70-80 dyr. Den anden er 30,5 m lang og 6,5 m bred og med båse på i gennemsnit 1,3 m.<ref name="LCN 1977 73">Nielsen (1976), s. 73</ref> Denne bygning kan således have tjent både for tyre, køer og heste. Fund af stigbøjler taler til støtte for hestehold.<ref name="LCN 1977 73">Nielsen (1976), s. 73</ref> Det må bemærkes, at der ved Pøl bæk er fundet rester af en vandmølle dateret til 800-tallet. Denne er blevet sat i forbindelse med hesteholdet, idet dette må have betinget store mængder malet havre.<ref name="LCN 1977 77">Nielsen (1977), s. 77</ref> Bebyggelsen blev opgivet omkring 1000-1050 e.Kr. Dette synes at falde sammen med en mere omfattende opgivelse af bebyggelser i Vestjylland.<ref name="LCN 1976 39">Nielsen (1976), s. 39</ref> ==== Sindshvile ==== Bosættelsen Sindshvile ved Kvistgaard i Nordøstsjælland består af een gård, der synes at have være fornyet i 9 faser, dateret til romersk og ældre germansk jernalder, det vil sige 1. til 7. århundrede e.Kr. Særligt tydelige er langhusene fra tiden 600-700 e.Kr., men der er indtil videre ikke fundet spor efter bebyggelse fra vikingetiden. Gårdene har haft karakteristisk let buede langvægge, 28-33 m lange og 7 m brede. I tilknytning til gården er fundet spor efter jernudvinding og smedning, måske jern udvundet som myremalm i Rolighedsmoserne beliggende 300 m mod nordøst.<ref name="LH 23f">Hvass (1998), s. 23f</ref> Nogle hundrede meter øst herfor findes et område under Mørdrup landsby med marknavnet "Gammelby Agre" i matriklen af 1681, så det er muligt, at bebyggelsen er flyttet hertil inden, at den fandt sin endelige beliggenhed længere mod nord. Det kan måske også forklare navnet "mosebyen".<ref name="KD 2022 3ff">Damgaard (2022), s. 3-28</ref> === <big>Vikingetid (800-1050 e.Kr.)</big> === [[Fil:Jellingsten stor 1.jpg|thumb|Indførelsen af kristendommen, mindet på den store Jellingsten, er utvivlsomt den vigtigste begivenhed i vikingetiden.]] Vikingetiden var en periode, hvor kongemagten var etableret omend fortsat svag. Flere gange synes at have forekommet kampe om kongemagten, og i perioder synes landet i realiteten at være delt mellem flere indbyrdes rivaliserende grupper. Det er yderst begrænset, hvad vi kender til Danmarks ældste politiske historie. Det må antages, at et kongerige med sæde i Lejre har eksisteret siden 500-tallet, mens der i Jylland måske har været stormænd med magt over større områder. Formentlig er det danske kongerige løbende blevet udvidet til at omfatte hele Jylland ned til Ejderen, måske ved alliancer således, som det er antydet i overleveringen om Dan og Angel, men overleveringen er fragmentarisk. Et nogenlunde sikkert billede tegner sig først fra slutningen af 700-tallet, da rigets samling var afsluttet. Det første fragment af Danmarks ældste politiske historie skyldes Alkuin i Aachen, der skrev en helgenbiografi om missionæren Willibrord. Han missionerede blandt friserne men besøgte tillige det danske rige og mødte Angantyr, en dansk konge, der beskrives som "et vildt dyr, som var hårdere end nogen sten". De førte dog venskabelige samtaler, og Willibrord fik tilladelse til at tage 30 drenge med sig tilbage til Frisland, sikkert for at få en kristen opdragelse, men i øvrigt er deres senere skæbne ukendt.<ref>Skaaning (2006), s. 14</ref> Nogle år senere anlagdes Kanhavekanalen på Samsø (omkring 726) og grænsefæstningen Danevirke (omkring 737), men hvad der ligger bag disse tiltag er ukendt.<ref name="SK 2006 15">Skaaning (2006), s. 15</ref> De viser imidlertid, at den danske kongemagt kunne mobilisere en stor styrke, hvis det var nødvendigt. I løbet af de sidste 30 år af 700-tallet foretog Karl den Store flere angreb på sachserne for at kristne dem, og det vides, at sachsernes anfører Widuking flere gange søgte tilflugt hos den danske konge Sigfred, der tillige var hans svoger.<ref name="SK 2006 15"/> Sachserne tabte og blev i tusindvis tvangsdøbte, og kristendommens nordgrænse blev nu flyttet frem til Ejderen.<ref name="SK 2006 16">Skaaning (2006), s. 16</ref> Omtrent på samme tid, i 780-erne og senere, optræder de første angreb på Vesteuropa, men det er uklart, om der er en forbindelse mellem disse to begivenheder og i givet fald hvilken. Det står dog fast, at efter at Karl den Store i 804 havde afsluttet underkuelsen af sachserne og deres allierede, nordliuderne og wigmodierne og ladet et stort antal sachsere tvangsforflytte til Franken, indbød han danerkongen, Godfred, til forhandlinger. Godfred mødte op med en stor ledingsflåde på 200 skibe, men Karl aflyste i sidste øjeblik mødet.<ref name="SK 2006 18">Skaaning (2006), s. 18</ref> En dansk stormand, Halfdan, der tilhørte kongeslægten, forlod danerriget med hele sin husstand, han underkastede sig kejseren med troskabsed og slog sig ned i Frisland, hvor han blev vasal på øen Walcheren indtil sin død i 837.<ref name="SK 2006 19">Skaaning (2006), s. 19</ref> Det er første gang, at det antydes, at der kunne være rivalitet mellem forskellige grene af den danske kongeslægt. Kong Godfred på sin side reagerede ved i 808 at angribe kejserens forbundsfæller abodritterne i Mecklenburg og vagrierne i Østholsten. Endvidere angreb og ødelagde han handelspladsen Reric og lod dens købmænd tvangsforflytte til Hedeby, en handelsplads ved Slien.<ref name="SK 2006 19f">Skaaning (2006), s. 19f</ref> Karl den Unge reagerede ved et angreb på limoner og smeldinger i Holsten. I 810 angreb så den danske ledingsflåde Frisland og udplyndrede det i tre omgange.<ref name="SK 2006 21">Skaaning (2006), s. 21</ref> Tydeligvis var konflikten mellem Frankerriget og Danmark spidset til. Men Godfred blev myrdet, angiveligt af en livvagt.<ref name="SK 2006 23">Skaaning (2006), s. 23</ref> Det er et åbent spørgsmål, om mordet skyldes en intern magtkamp eller var et bestilt lejemord. Det er en kendsgerning, at Godfreds brodersøn Hemming efterfulgte ham på tronen og straks indgik våbenstilstand og fred med kejserriget. Hemming skal have været søn af den Halfdan, som havde opholdt sig i kejserriget.<ref name="SK 2006 36">Skaaning (2006), s. 36</ref> De mødtes ved Ejderen og indgik en aftale, der blandt andet indebar, at Godfreds sønner blev tvunget til at drage i landflygtighed i Sverige. Kong Hemming døde imidlertid allerede i 812, og der indtrådte interne magtkampe.<ref name="SK 2006 24">Skaaning (2006), s. 24</ref> Samme år, i 812, forsøgte to brødre, Harald Klak og Reginfred at indgå en ny aftale med kejser Karl, men danskerne anerkendte dem ikke som deres legitime repræsentanter, og det endte med, at Reginfred døde, og at Harald Klak måtte drage i landflygtighed til kejser Karl.<ref name="SK 2006 25">Skaaning (2006), s. 25</ref> Nytårsdag 814 døde Karl den Store og afløses af Ludvig. Hans mål var at gøre Harald Klak til sin lydkonge i Danmark.<ref name="SK 2006 26">Skaaning (2006), s. 26</ref> Efter flere angreb frem og tilbage endte det i 819 med en aftale om, at Harald Klak kunne være medkonge<ref name="SK 2006 29">Skaaning (2006), s. 29</ref>, men efter yderligere uro blev han i 824 atter forjaget og måtte søge tilflugt hos kejseren.<ref name="SK 2006 30">Skaaning (2006), s. 30</ref> Han lod sig døbe<ref name="SK 2006 31">Skaaning (2006), s. 31</ref> og blev gjort til lensmand over grevskabet Rüstringen i Østfrisland ved Weserens udløb.<ref name="SK 2006 32">Skaaning (2006), s. 32</ref> Harald Klak forsøgte at generobre magten i Danmark, men dette mislykkedes, og 831 blev der langt om længe sluttet en fred mellem danskerne og kejseren. Hidtil havde det danske rige været styret af flere konger i fællesskab, men dette år døde den sidste medkonge, og nu blev Horik I enekonge i Danmark.<ref name="SK 2006 33">Skaaning (2006), s. 33</ref> Det danske rige omfattede i første del af 800-tallet tillige Vestfold ved Oslo-fjorden i Norge<ref name="SK 2006 25ff">Skaaning (2006), s. 25, 40, 45</ref> uden, at vi kender de nærmere omstændigheder omkring områdernes forening, og netop fra disse egne synes at være påbegyndt adskillige vikingetog<ref name="SK 2006 47">Skaaning (2006), s. 47</ref>, og fra omkring 845 tiltog disse vikingetog både i antal og omfang. I virkeligheden var denne udvikling et held for den danske kongemagt. Vikingetogene afspejlede et samfund med en krigerisk overklasse. Parret med potentielle magtkampe inden for kongeslægten kunne dette have svækket den danske kongemagt, men nu omsattes magten i en ud ad vendt kraft, som lettede på det indre pres og samtidig svækkede rigets modstandere ved de gentagne angreb. Omkring midten af 800-tallet prægedes Vest- og Sydeuropa af omfattende vikingetog, især mod Frankerriget, England og Irland.<ref name="SK 2006 110">Skaaning (2006), s. 110</ref> Men selv vikingetogene kunne ikke forhindre også hjemlige magtkampe. Horik I blev omkring 840 udsat for en ny trussel, Rorik, en nevø af Harald Klak, der etablerede sig som magthaver ved sydgrænsen. Desuden kom han i strid med to brodersønner omkring 850, og det kom til en kortvarig krig, der dog endte med aftale om en magtdeling. Den ene nevø, Harald, søgte siden tilflugt hos Ludvig den Tyske og lod sig døbe; han døde i 852.<ref name="SK 2006 112">Skaaning (2006), s. 112</ref> I 854 kom det til et opgør med den anden brodersøn, Gudurm, der hidtil mest havde levet af sørøveri, og skal man tro Fuldaanalerne, var kampene så hårde "så utallige almindelige mennesker omkom, og hvoraf der af kongeslægten kun blev en dreng i live".<ref name="SK 2006 113">Skaaning (2006), s. 113</ref> Horik I blev afløst af Horik II som konge, hvilket førte til en hedensk reaktion mod kristendommen.<ref name="SK 2006 113"/> Det varede dog ikke længe, idet Horik gav Ansgar samtykke til, at der måtte være en kirkeklokke i Hedeby, og han gav et stykke jord til opførelse af en kirke i Ribe.<ref name="SK 2006 114">Skaaning (2006), s. 114</ref> Horik II regerede nogle årtier, men i 873 ses han afløst af brødrene Halfdan og Sigfred, som regerede som samkonger.<ref name="SK 2006 117">Skaaning (2006), s. 117</ref> Sigfred havde en fortid som leder af vikingerne i Akvitanien, og han blev siden viking igen.<ref name="SK 2006 118">Skaaning (2006), s. 118</ref> 880 omtales danernes konge, Godfred, sammen med Sigfred som leder af et angreb ved Thiméon ved floden Dyle.<ref name="SK 2006 135">Skaaning (2006), s. 135</ref> Godfred er endnu et eksempel på, at kongesønner uden plads i regeringen hjemme kunne skabe sig en karriere som viking og eventuelt lensmand i Frankerriget.<ref name="SK 2006 147f">Skaaning (2006), s. 147f</ref> Udviklingen kulminerer for så vidt, da Rollo bliver herre over Normandiet i 911.<ref name="SK 2006 130f">Skaaning (2006), s. 130f</ref> Hjemme i Danmark fortsatte kongemagten, men stadig svækket. Udviklingen synes gennem hele 800-tallet at have vekslet mellem samkonger og indbyrdes magtkampe. Nominelt kunne danske konger udvise en formidabel flådemagt, men det synes kun undtagelsesvis at være tilfældet. Økonomisk var kongen svækket dels ved interne slægtskampe, dels ved at stormænd kontrollerede væsentlige dele af håndværk, handel og skibsfart ved hjælp af stedlige handelspladser. Overhovedet er det usikkert hvilket økonomisk og politisk grundlag, de nominelle konger egentlig havde at regere på. Tør man tro den danske sagntradition var kongemagten i Danmark i de sidste årtier af 800-tallet øjensynligt delt mellem et jysk rige og et sjællandsk rige med hovedsæde i Lejre, men på grund af denne magtdeling var riget svagt over for angreb udefra.<ref name="SX 2015 323">Saxo (2015), s. 323</ref> Netop omkring denne tid skal Ragnar Lodbrog have været konge, men traditionen om hans liv handler fortrinsvis om bedrifter i udlandet, blandt andet i England.<ref name="SX 2015 328">Saxo (2015), s. 328</ref> Netop i årene 875-879 skal være sket en omfattende dansk kolonisation i England.<ref>Christensen (1977), s. 166</ref> Denne udvikling efterlod Danmark svagt, og den kan have været en medvirkende årsag til, at det blev muligt for Gorm den Gamle at etablere sit herredømme. Om udstrækningen af det danske rige har vi kun få sikre kilder. Men da freden mellem det danske kongerige og den frankiske kejser blev indgået ved Ejderen i 811, optræder blandt de danske garanter en ''Osfrid de Sconaowe'', hvilket må oversættes som "Asfred af Skåne". Dette taler for, at det danske rige må have strakt sig fra Ejderen og Sønderjylland i sydvest i hvert fald til Skåne i øst.<ref>Christensen (1977), s. 27</ref> Et vidnesbyrd om forholdene er det værk, som Alfred af Wessex lod udarbejde kort før år 900. Heri findes to rejseberetninger, af Ottar og Wulfstan, der giver et billede af forholdene i Danmark på denne tid. Ottar rejste fra Skiringsal i Norge til Hedeby. I tre dage havde han "Denamearc" på bagbord side og åbent hav til styrbord. To dage før han nåede Hedeby havde han til styrbord "Gotland" og "Sillende" og til bagbord de øer, som hører til "Denemearce". Beskrivelsen må udlægges således, at Ottar først rejste langs Bohuslens og Hallands kyster, så nord om de danske øer og endelig ned gennem Lillebælt til indsejlingen til Hedeby. Efter hans oplysninger hørte Bohuslen, Halland og øerne til Danmark, mens Jylland var opdelt i to dele: den nordlige del under navnet "Gotland", den sydlige under navnet "Sillende"; disse områder blev åbenbart ikke regnede for en del af Danmark.<ref>Rosborn: Sydskandinavien.. (2020), s. 2</ref> Ottar oplyser også, at i Skåne og Halland boede ''norddaner'' men i Jylland ''syddaner'' og at Hedeby lå mellem Vendland, Sachsland og Angel og tilhørende danerne.<ref>Christensen (1977), s. 27f</ref> Denne beskrivelse stemmer overens med fremstillingen i Beowulfkvadet, der menes at stamme fra 700-tallet men at omtale begivenheder i 600-tallet. Kvadet oplyser, at Beowulfs far i sine unge år måtte flygte fra "gauternes" land til syddanerne.<ref>Rosborn: Sydskandinavien.. (2020), s. 4</ref> At Beowulf rejser fra "Gotland" (Nørrejylland) mod vestdanerne og ender hos østdanerne stemmer med, at danernes vestgrænse lå mellem Jylland og Fyn og deres østgrænse i Skåne, hvilket Wulfstan oplyser.<ref name="Ro (2020) 5)>Rosborn: Sydskandinavien.. (2020), s. 5</ref> Wulfstan oplyser på sin side, at han rejste fra Hedeby til Truso med "Veonodland" (vendernes land) til styrbord og til bagbord "Langaland" (Langeland), Læland (Lolland), "Falster" (Falster) og "Scon eg" (Skåne), hvilke alle tilhører "Denemearchan", "Burgunda land) (Bornholm) med egen konge, "Blecinga eg" (Blekinge), "Meore" (Möre), "Eowland" (Øland) og "Gotland", der tilhører "Sweon" (svenskerne).<ref name="Ro (2020) 5)/> Disse oplysninger kunne tyde på en splittelse mellem Nørrejylland på den ene side og Angel, øerne, Skåne og Halland på den anden. I begyndelsen af 900-tallet indtraf så den splittelse, der hele tiden havde truet det danske kongedømme. Omkring 933 indtræder et kortvarigt svensk herredømme i Hedeby.<ref>Christensen (1977), s. 198-200</ref> Det er måske dette kortvarige herredømme, der tænkes på, når Otto den Stores historieskriver Widukind oplyser, at den tyske konge Henrik I i 934 skulle have foretaget et hærtog til Danmark, besejret danskerne og gjort dem skatskyldige, samt at den danske konge hed ''Chnuba'', en navn der genkendes på runesten ved Hedeby med svenske runer som ''Gnupa''<ref>Christensen (1977), s. 200</ref>. En bekræftelse af denne ufuldstændige kongerække findes på to runesten fra Haddeby, der oplyser nærmere om dette svenske dynasti:</br> - Haddeby 2: ''Asfrid gjorde disse kumler efter Sigtryg, sin og Gnupas søn'' (ristet med svenske runer)</br> - Haddeby 4: ''Asfrid Odinkars datter gjorde disse kumler efter kong Sigtryg, hendes og Gnupas søn. Gorm ristede runerne.''<ref name="Mo 156f">Moltke (1976), s. 156f</ref></br> På dette tidspunkt herskede Knud, en broder til Gorm den Gamle, i Danmark, og han skal have bedt Herman Billung af Sachsen om hjælp. Den fik han, men nu blev han også lydkonge under Henrik Fuglefænger. Senest i 948 var Knud død<ref name="SR 2021 100">Rosborn (2021), s. 100</ref>, men i mellemtiden var Gorm, der havde været i viking i England og derfor kaldtes "Gorm Englænderen", vendt tilbage til Danmark. Gorms stilling var da uheldig. Ikke blot havde tyskerne nu taget magten over Hedeby og omegn, på Fyn havde en tredie broder, Harald, opkastet sig som konge. Gorm måtte derfor bede Herman Billung om hjælp til at bekæmpe sin broder. Den fik han, og Harald forlod Fyn og drog til Normandiet, hvor det danske styre (der var etableret af Rollo, en onkel af Gorm og Harald) var truet af den franske kejser.<ref name="SR 2021 103">Rosborn (2021), s. 103</ref> Prisen for denne hjælp var imidlertid høj: Gorm havde måttet stille sine to sønner, Knud og Harald, som gidsler hos den tyske kejser og tilladt, at de blev døbt.<ref name="SR 2021 102">Rosborn (2021), s. 102</ref> Tidsmæssigt modsvarer denne erobring det tidspunkt, hvor Gorm den Gamle formodentlig sad som konge i Jelling, men i givet fald da reelt kun over jyderne.<ref>Christensen (1977), s. 202</ref> Hos Adam af Bremen er forløbet af Danmarks kristning skildret således: "''da den Guds bekender kom til danernes land, hvor, som sagt, den grusomme kong Worm dengang herskede, formåede han ikke at omstemme kongen på grund af dennes medfødte vildskab. Til gengæld skal han have vundet kongen søn Harald for sig ved sin prædiken. Og han opnåede, at denne blev så trofast over for Kristus, at han gav tilladelse til offentlig udøvelse af kristendommen, som hans fader altid havde hadet, selv om han endnu ikke havde modtaget dåbens sakramente.''" (Adam af Bremen, Bog 1 afsnit 59)<ref>Lund (2000), s. 80</ref> I både ''Kong Olaf Tryggvasons Saga'' og ''Skjoldungesaga'' findes en beretning om, at Gorm oprindeligt kun herskede over Jylland, men at han erobrede det rige i Danmark, som da kaldtes "Rejdgotaland" og var regeret af en kong "Gnupa" samt en del af "Vindland" og endvidere kæmpede mod "saxerne". Når denne oplysning sammenstilles med en oplysning hos Adam af Bremen om, at en svensk konge, Olof, erobrede "danernes rige" og havde to sønner, "Chnob" og "Gurd", så er der grundlag for at antage, at der må have eksisteret et kortvarigt svensk styre i Hedeby-området.<ref name="Ro (2019) 2f)>Rosborn (2019), s. 2-3</ref> Og Gorm var fortsat en lydkonge under den tyske kejser. I en biografi over ærkebiskop Unnu (919-936) oplyses, at den hedenske Hardeknud Vurm var danernes konge og forfulgte de kristne, men den tyske kejser angreb og sejrede over Vurm, der måtte lægge det sydlige område "ved Slesvig, der nu hedder Hedeby" ind under denne som markgrevskab og det befaledes, at det skulle bebygges med en "koloni af sachsere".<ref name="Chr 201">Christensen (1977), s. 201</ref> [[Fil:'Thyre Dannebod grundlægger Dannevirke' - kunstblad 1855 af Lorenz Frølich til Kunstforeningen i Flensborg (farvelagt).jpg|right|thumb|240px|Thyra Danebod pålægger at bygge Danevirke. Illustration af Lorenz Frølich (1820-1908).]] Det er i denne situation, at Sven Aggesen bringer historien om dronning Thyra og Danevirke. Skal vi tro denne kilde (og Sven var ''meget'' forsigtig med kun at bringe ''sikre'' oplysninger), skal Gorm på denne tid være henfalden til ladhed og udskejelser. Ydermere skal den tyske kejser, Otto, have ydmyget Gorm ved at opfordre Thyra til at forlade sin mand og gifte sig med ham i stedet. Thyra skal have udbedt sig 3 års betænkningstid og i løbet af denne tid havde forstærket Danevirke, hvorefter hun stolt afslog tilbuddet.<ref name="SR 2021 106f">Rosborn (2021), s. 106f</ref> Det var fuldt berettiget, at hun blev kaldt "Danmarks bod" på den lille Jellingesten. Så døde Thyra. Tør vi tro kilderne skal Gorm være faldet tilbage i hedenskab. Hans døde søn Knud havde fået en kristen begravelse med en mindre jordhøj på det sted, hvor der siden blev opført en kirke. Thyra, der også havde fået en kristen begravelse, blev nu ombegravet på hedensk vis i en stor skibssætning i Jelling. Først da Harald blev konge, blev dette ændret ved, at der nu blev rejst to kristne mindehøje, og Knuds gravsted, der endnu var urørt, fik ved opførelsen af en trækirke på stedet en beliggenhed i dennes kor.<ref name="SR 2021 121f">Rosborn (2021), s. 112, 121</ref> Harald blev gift med broderen Knuds enke, Tofa (Tove), som da var gravid. Hun fødte sønnen Sven Tveskæg, der således ikke var en ægte søn af Harald.<ref name="SR 2021 124">Rosborn (2021), s. 124</ref> Harald forsøgte at frigøre sig fra det tyske overherredømme, men dette mislykkedes øjensynligt: "''Så snart kong Otto med Guds hjælp var blevet reddet fra sine brødres anslag, sørgede han for ret og retfærdighed for befolkningen. ..Han greb derefter til våben mod danerne, som hans fader ved en tidligere lejlighed havde bekæmpet. Det var danerne, der ønskede krig. ..Til sidst bøjede Harold sig for fredsvilkårene, og hans rige blev underlagt kong Otto, men han fik det tilbage på betingelse af, at han indførte kristendommen hos danerne. Harold selv modtog straks efter dåben sammen med sin hustru Gunild og deres lille søn, som vor konge stod fadder til og døbte Svein Otto. Ved samme lejlighed blev den del af danernes land, som ligger på denne side af havet og af den lokale befolkning selv kaldes Judland, opdelt i tre bispedømmer og lagt ind under bispesædet i Hammaburg.''" (Adam af Bremen, Bog 2 afsnit 3)<ref>Lund (2000), s. 86</ref> .. "''Vor højsagelige fader var således den første, der ordinerede biskopper i danernes land, nemlig Horit i Sliaswig, Liafdag i Ripa og Reginbrond i Harusan. Han overdrog dem også ansvaret for kirkerne på den anden side af havet, det vil sige på Fun, Seland og Scone samt i sveonernes land. Det skete i ærkebiskoppens tolvte embedsår.''"(Adam af Bremen, Bog 2 afsnit 4)<ref>Lund (2000), s. 87</ref> Det ligger fast, at den tyske kejser Otto I i 965 udstedte et immunitetsbrev på ærkebiskop Adeldags opfordring, der tilstår de danske biskopper i Slesvig, Ribe og Århus og deres kirker fuld frihed for al deres ejendom "''in marca vel regno Danorum''".<ref name="Chr 231"/> I 988 udstedes et stadfæstelsesbrev af kejser Otto III, hvori er tilføjet Odense, mens hjemstedet angives "''in regno Danorum''". Brevet indeholder den tilføjelse, at kejseren har begrundet dette med en ret for de danske biskopper til frit at måtte erhverve ejendom og nyde toldfrihed i kejserriget ("''in omnibus regni nostri partibus''").<ref name="Chr 231">Christensen (1977), s. 231</ref> Dette brev og de faktiske magtmæssige omstændigheder er omstridt, måske det afspejler en ændret realitet, hvor tyske bisper efter den danske sejr i 983 havde måttet forlade Danmark og vende tilbage til kejserriget.<ref name="Chr 232f">Christensen (1977), s. 232f5</ref>Gennem hele dette forløb var Hedeby øjensynlig midtpunkt i magtkampen. Måske er det foreningen af de to danske områder, der hentydes til, når Harald Blåtands på den store Jelling-sten erklærer, at han samlede sig ''hele'' Danmark. Det har været foreslået, at trelleborgene blev opført som et led i denne (gen)forening af riget.<ref>Christensen (1977), s. 252</ref> Alternativt har været foreslået, borgene kunne have været militærlejre for vikingetog mod England og andre steder<ref>Christensen (1977), s. 246-252</ref>, men når både Fyrkat og en af Trelleborgs porte har været udsat for brand og dermed formodet angreb<ref>Christensen (1977), s. 251</ref>, er det rimeligt at sætte dette i forbindelse med den magtkamp, der indtraf mellem Harald Blåtand og hans søn Sven Tveskæg om magten i riget.<ref>Adam af Bremen, bog 2, afsnit 27f</ref> For så vidt kunne borgene have tjent flere formål på samme tidspunkt: som militærlejre, til kontrol af vigtige færdselsforbindelser, til forsvar mod angreb udefra eller mod eventuelle oprør indefra. Harald Blåtand erklærer på den store Jelling-sten, at han "vandt sig al Danmark". Ifølge Adam af Bremen skal Hedeby omkring 974 være blevet erobret af kejser Otto 2., men i 982 indtog danerne den borg, Otto havde ladet opføre i grænselandet, og senere – sammen med obotritternes fyste Mistivoj afbrændte de Hamborg.<ref name="Mo 161">Moltke (1976), s. 161</ref> Tilsvarende oplyser tyske annaler, at Harald i 973 havde foretaget et angreb hinsides Elben, men blev tvunget til at slutte fred, yde en afgift og stille sin søn som gidsel, mens Thietmar af Merseburg for året 974 oplyser, at Otto 2. havde besejret "de oprørske danskere" ved at gennembryde den saksiske grænsevold og opføre en ny, fremskudt grænseborg (dette bekræftes af det norrøne skjaldekvad ''Vellekla''), dog med tilføjelsen, at borgen blev generobret i 983 efter Ottos død.<ref name="Chr 232">Christensen (1977), s. 232</ref> To runesten bevidner den danske generobring:</br> - Haddeby-sten 1: "Kong Sven satte sten efter sin hirdmand Skarde, som var draget vestpå, men nu fandt døden ved Hedeby" og</br> - Haddeby-sten 3: "Thorulv, Svens hirdmand, rejste denne sten efter sin fælle Erik, som fandt døden, da "drenge" belejrede Hedeby; men han var styresmand, en såre god "dreng"."<ref name="Mo 157">Moltke (1976), s. 157</ref></br> At Sven i begge tilfælde er Sven Tveskæg virker plausibelt. At han har anført hirden tør udledes af teksterne, og når han på den ene sten omtales som konge, må han enten have været medkonge – eller stenen er rejst, efter han blev konge. Haralds ord må henvise til begivenhederne i 983, og der er ikke overlevet oplysninger om andre steder inden for riget, der i Haralds tid har været adskilt fra dette.<ref name="Chr 233">Christensen (1977), s. 233</ref> At Harald fortsat var konge sandsynliggøres af samarbejdet med svigerfaderen om afbrændingen af Hamborg.<ref name="Mo 161"/> Men få år senere sættes han fra magten ved et oprør, flygter til Jumne og dør i 987. Sven Tveskæg bliver ny dansk konge. Efter dette må forløbet have været, at et dansk kongerige under Helge (eller Knud) blev afløst af et kortvarigt svensk dynasti, der imidlertid blev undertvunget af den tyske kejser. Det svenske dynasti blev atter afløst af Gorm den Gamle, men også denne skal være undertvunget af den tyske kejser. Da kejserens søn som ny kejser kom i fangenskab, frigjorde danerne under Harald sig men blev hurtigt atter undertvunget. Først efter et fornyet oprør i 983 lykkedes det endeligt danerne at slippe fri for det tyske overherredømme. Vi kender ikke den fuldstændige politiske historie, men Sven Estridsen har til Adam af Bremen oplyst, at kongerækken var følgende: først herskede kong Helge, dernæst Olav, der kom fra Sverige og erobrede riget, så dennes sønner Chnob og Gurd. I en biografi af ærkebiskop Hoger gentages disse oplysninger med tilføjelsen, at efter Olavs sønner "indsattes Sigerich", men kort efter blev denne berøvet magten af Hardegon, Svens søn, der kom fra Northmannia (dette kan være enten Norge eller Normandiet).<ref name="Chr 197f">Christensen (1977), s. 197f</ref> Tydeligvis var der med tiden indtrådt både huller og erindringsforskyninger i traditionen. Mens Danmark i 900-tallet havde oplevet megen indre splittelse, tegner der sig omkring år 1000 en ganske anden udvikling: kongemagten havde nu ikke kun genvundet sin position som rigets samlende midtpunkt på stormændenes bekostning, den blev også den udfarende kraft i tidens politiske begivenheder, således erobringen af Danelagen i England. Kong Sven optræder her som leder af en hær stærk nok til at tage magten i landet.<ref name="Chr 245">Christensen (1977), s. 245</ref> Dette lod sig kun gøre, fordi kongen forstod at samle de ellers splittede magtgrupper bag sig, både hedenske og kristne stormænd. Da den svenske konge, Erik Sejrsæl, under Svens fravær kortvarigt tog magten over Hedeby, varede det ikke længe, før Sven vendte hjem og straks genvandt magten efter en belejring og kortvarig kamp.<ref name="Chr 257">Christensen (1977), s. 257</ref> Da Sven døde i 1014, indtraf en ny kortvarig svækkelse af kongemagten med en deling af riget i tre dele: England, Norge og Danmark<ref name="Chr 260">Christensen (1977), s. 260</ref>, men da Harald få år efter døde som konge over Danmark, formåede Knud hurtigt at sikre sig stillingen som konge både over England og over Danmark<ref name="Chr 262">Christensen (1977), s. 262</ref>, og han etablerede det samarbejde med kirken, som endegyldigt skulle befæste kongemagtens stilling.<ref name="Chr 268">Christensen (1977), s. 268</ref> Vikingetiden er først og fremmest den danske rigssamlings tid. Ganske vist havde der været tendenser til en samling af et dansk rige allerede i germansk jernalder, men det er først i vikingetiden, at processen kan siges at være fuldendt, selvom den politiske udvikling har vist, at det var en lang og konfliktfyldt proces. Der kan være grund til at sige lidt om udstrækningen af det danske rige. Vi kender fra rejsebeskrivelser af nordmanden Ottar og algelsakseren Wulfstan Danmarks udstrækning omkring år 900: det omfattede de danske øer bortset fra Bornholm, der da havde sin egen konge, Nørrejylland og Sønderjylland ned til Ejderen, Skåne og Halland, mens Blekinge, Møre, Øland og Gotland angives at høre under sveerne.<ref name="AEC 27f>Christensen (1977), s. 27-28</ref> Også det sydlige Norge, området omkring Viken, hørte øjensynligt til det danske rige, hvilket antydes af Haralds indskrift på den store runesten i Jelling. Men hvorfor denne afgrænsning? Var den tilfældig eller ej? Svaret er, at den i mangt og meget var betinget af de landskabelige forhold. I datiden var farvandene samlende, mens skove og ubeboede områder var adskillende. De indre danske farvande med Kattegat var således et forbindende område, der samlede snarere end adskilte. Derimod var de ydre grænser kendetegnede ved store, nærmest mennesketomme skove. Dette gælder for Skåne og Halland mod nordøst<ref name="SR 2004 26">Rosborn (2004), s. 26</ref> og for ''Jernved''-skoven mellem Ejderen og Hedeby mod sydvest. Det kan tilføjes, at heller ikke delingsskellet mellem Nørrejylland og Sønderjylland er tilfældigt: her lå det store skovområde ''Farrisskoven'', som adskilte de to dele af den jyske halvø. Skellet her synes meget gammelt og lader sig sandsynliggøre blandt andet i befolkningernes fordeling i hvert fald tilbage til romersk jernalder.<ref name="MP 99ff>Pilgaard, s. 99-128</ref> Vikens tilhørsforhold til Danmark går tilbage til vikingetidens begyndelse eller tidligere. I de frankiske rigsannaler nævnes for året 813, at Harald og Reginfred, der var sønner af den danske konge Godfred, dette år rejste til Viken, som blev angivet som beliggende "ved den yderste nordvestgrænse af deres rige"<ref name="PS 2006 25>Skaaning (2006), s. 25</ref>, for der at nedkæmpe et oprør mod det danske styre. Ved Viken lå også den vigtige handelsplads ''Skiringssal'' (Kaupang)<ref name="AEC 129f>Christensen (1977), s. 129-130</ref>, og flere vikingeskibe fundet i Danmark kan påvises at være lavet af træ fra dette område, således ''Roskilde 6'', ''Skuldelev 1'' og ''Skuldelev 6'', der alle er fundet i Roskilde Fjord, og som dateres til begyndelsen af 1000-tallet. Det bemærkes, at der i området findes tre stednavne på Gudhjem (2 i Østfold, 1 i Vestfold) foruden andre, hvilke antyder, at området har haft en religiøs betydning. Det må være tilladt at stille spørgsmålet, om Kaupang oprindeligt har været et stormandssæde med en religiøs funktion, der efterhånden udviklede sig til et center for international og overregional handel blandt andet med Hedeby således, som Ottars rejse også antyder. En sådan udvikling bliver så meget mere sandsynlig, når man betænker, at allerede i romersk jernalder, 200-250 e.Kr. fandt et stort antal romerske våben vej til det sydlige Norge, og at en del af de mislykkede angreb, som afspejles i de store våbenofringer i Jylland og på Fyn, øjensynligt udgik fra det samme område.<ref name="CBJI >Carnap-Bornheim og Ilkjær</ref> Senere, da den udad vendte virksomhed aftog indtil, at vikingetogene begyndte, kan der være foregået en intern magtpolitisk udvikling i Norge, hvor bestemte familier opnåede en fremtrædende position, hvilket var forudsætningen for, at et stormandsvælde kunne udvikles. Personalpolitisk er forbindelsen mellem Danmark og Norge i vikingetid belyst ved, at Eirik Håkonsson, som var søn af Håkon Sigurdsson Jarl, høvding på Lade i Trøndelag, var gift med Gyda, en datter af Sven Tveskæg. Hans broder, Sven, var gift med en datter af Olof Skötkonung, og deres datter, Gunnhild, blev gift med Sven Estridsen. Men frænde er frænde værst, og allerede i vikingetiden lagdes grunden til et selvstændigt norsk rige. Men udviklingen synes indledt langt tidligere. Skal vi tro Adam af Bremen, vandt Harald sig Norge ved at genindsætte Hakon Jarl som hersker og som støtte for kristendommen i Norge efter, at nordmændene havde afsat ham.<ref name="SR 2021 130">Rosborn (2021), s. 130</ref> Det er begrænset, hvad vi ved om den sene vikingetids samfund, men Erik Moltke, som har gennemgået samtlige rune- og billedsten på dansk-skånsk område med henblik på at belyse trosskiftet<ref name="EM 1976 162ff">Moltke (1976), s. 162-232</ref> mener, at "asatroen florerede blandt overklassen en god menneskealder efter Haralds »kristnede danerne«, og der findes andre gode eksempler på en sen og sej fastholden ved forfædrenes tro: de billedsmykkede sten."<ref name="EM 1976 191>Moltke (1976), s. 191</ref> I virkeligheden synes der at være en slags magtkamp mellem den gamle og den nye tro: nogle stormænd fastholdt gudetroen for derved også at beholde deres anseelse i kultudøvelsen, andre sluttede tværtimod op om kristendommen og dannede en slags "broderskab", der manifesterede sig i form af runesten, hvor man både mindedes de afdøde, stenrejseren og runehuggeren.<ref name="SR 2023 54">Rosborn (2023), s. 54</ref> Det er muligt, at disse forhold afspejler en skjult modsætning i det sene vikingetidssamfund: på den ene side et mere eller mindre hedensk stormandssamfund, på den anden det nye stærkere kristne kongedømme. Dette har sin rod i en magtkamp mellem stormænd, hvis rigdom især må have hvilet på indtægter fra regionale handelspladser, og kongemagten, der med sine priviligerede købstæder måtte sikre sig både kontrol over handelen og indkomster i form af skatter og afgifter herfra. Dette førte til en udvikling, hvor de gamle handelspladser enten blev nedlagt til fordel for en nærliggende kongelig by eller de blev overtaget af kronen. Kongemagtens mål måtte være at frigøre sig mest muligt fra en afhængighed af stormændene, især i økonomisk henseende. Kongen fik her en allieret i kirken. På samme måde, som kongen måtte ønske kontrol over handel og indtægtsmulighederne herfra, måtte han styrke sin indkomstmæssige position blandt bønderne. Kirken med dens krav om tiende kunne her tjene som en støtte for dette mål. Men kristendommen medvirkede også til at undergrave en stor del af stormændenes anseelse, der netop havde hvilet på deres rolle ved asatroens udøvelse - i hvert fald indtil at stormændene bekendte sig til den nye tro og kunne genvinde noget af denne anseelse, nu blot på et nyt grundlag. Bebyggelsesudviklingen må under alle omstændigheder ses i lyset af denne politiske udvikling. Dette gælder især kongsgårde, kongens administrative centre (husbyer, husebyer), handelspladser (wiker) samt trelleborge. === Befolkningsforhold === Den danske befolkning var utvivlsomt stærkt voksende gennem hele vikingetiden. Desværre er der kun få holdepunkter for en beregning af befolkningen, men tør man tage herredsinddelingen som udtryk for befolkningens størrelse, kan der ved overgangen til middelalderen have boet omkring 400.000 mennesker samlet i kongeriget, Sønderjylland og Skånelandene, heraf 250.000 i de kongerigske dele.<ref name="Ers 1885 568">Erslev (1885), s. 568</ref> Dette var måske op imod en fordobling af indbyggertallet i forhold til begyndelsen af vikingetiden. Dette afspejler sig dels i den udad vendte virksomhed i form af vikingetog og nykoloniseringer, dels i en udvidelse af den hjemlige bebyggelse både i form af nye landbrugsbebyggelser, ''torper'', og i form af handelspladser, ''wiker'', med en tættere og mere sammensat befolkning. Samfundet var åbenlyst socialt opdelt i henholdsvis stormænd, frie bønder samt uselvstændige trælle. Således skildres det i digtet ''Rigs vandring'', som handler om guden Heimdals besøg hos menneskene: trællene, bønderne og jarlene. På grundlag af indskrifter på vikingetidige runesten har Aksel E. Christensen opstillet en mere nuanceret samfundsinddeling baseret på 6 hovedgrupper:</br> 1. Herskere og høvdinge: ''Kuningr'' (konge), ''Drottin'' (drot, herre), ''Drottning'' (dronning, frue), ''Þæng'' (thegn)</br> 2. Religiøse betegnelser: ''Þulr'' (thul), ''GoÞi'' (gode)</br> 3. Krigere: ''Þæng'' (thegn), ''Drengr'' (dreng), ''HæmÞægi'' (hirdmand, huskarl), ''Felagi'' (fælle, kammerat), ''Swen'' (svend), ''Wikingr'' (viking)</br> 4. Søfarende: ''Styrimannr'' (styresmand), ''SkiÞari'' (skipper), ''Lagsmannr'' (kammerat), ''Felagi'' (fælle, kammerat), ''BroÞir'' (broder)</br> 5. Handlende og håndværkere: ''Gildi'' (gildebroder), ''SmiÞr'' (smed)</br> 6. Andre: ''Landmannr'' (landmand), ''Bomannr'' (bomand), ''Bondi'' (bonde), ''LandhirÞir'' (landhyrde), ''Bryti'' (bryde).<ref>Christensen (1977), s. 215</ref><ref name="EM 1976 233ff>Moltke (1976), s. 233-267</ref> Runesten rejst over stormænd og deres hustruer viser, at disse har udgjort en særlig overklasse i samfundet. Hvor omfattende, deres ejendom og magt var, er usikkert, men deres antal må have været yderst begrænset. Det forhold, at nogle omtales med religiøse betegnelser tyder på, at asatroen fortsat spillede en stor og måske afgørende rolle i vikingetidens samfund. Samtidig var det også en periode, hvor indbyggerne ofte fremstod som en udfarende kraft, til dels som vikinger, der drog ud og etablerede sig i det fremmede. Hjemligt viste denne kraft sig i tidlige nyanlæg af bebyggelser, ''torper'', som blev anlagt på overdrev og i skovområder og øde strækninger, der tidligere omgav de gamle bygder, hvorved bebyggelsen efterhånden fik et sammenhængende præg.<ref>Christensen (1977), s. 203-206</ref> === Samfundsinstitutioner og administrative forhold === I forlængelse af spørgsmålet om samfundets sociale opdeling ligger spørgsmålet om de datidige samfundsinstitutioner og administrative forhold. Der findes næppe kilder, der direkte beskriver disse forhold i vikingetiden. Udgangspunktet for rekonstruktioner af forholdene i vikingetiden og tidligere er kendskabet til forholdene i ældre middelalder. På grundlag heraf rekonstrueres forholdene tidligere ved antagelser om dels en vis kontinuitet, dels en løbende udvikling fra en oprindelig ordning til den, der kendes fra de skriftlige kilder.<ref>Christensen (1977), s. 69</ref> De samfundsinstitutioner, som der her kan blive tale om, er fortrinsvis slægt, bylag, gilde, ting og kongelev. Slægtens betydning kendes især fra sagaer og krøniker. Her optræder slægtsfortegnelser sammen med oplysninger om de enkelte vigtige personers gøren og laden. Gildet er en sammenslutning, et edslag af sammensvorne brødre, gildebrødre, i byerne. Ser man til udenlandske kilder som den karolinske lovgivning, optræder gildebrødre som vandrekøbmænd, der havde forladt hjemegnen for at drive fjernhandel, og som i det fremmede søgte frænder i et fællesskab og som værn. Institutionen kan meget vel gå tilbage til den tidligste vikingetid.<ref>Christensen (1977), s. 73-75</ref> Bylaget menes at være den grundlæggende institution i landsbyfællesskabet og har måske i en eller anden form eksisteret så længe som dette og landsbyer har. Landskabslovene antyder, at bylaget har været en institution med begrænset domsmyndighed i indre og mindre sager med ret til at ikende og opkræve bøder for overtrædelser af landsbyens uskrevne (men vedtagne) regler.<ref>Christensen (1977), s. 70-71</ref> Bylaget har måske også fungeret som institution, når der stedligt skulle træffes beslutninger om anliggender af betydning for fællesskabets daglige liv fx om pløjning, såning, høst og lignende. Tinget er en retsinstitution, som omfatter et større område, en ''bygd''.<ref>Christensen (1977), s. 81</ref> Bygden synes at være afgrænset ved sin bebyggelse, idet denne tenderede mod at ligge i sammenklumpninger og adskilt af mere eller mindre bebyggelsestomme grænseområder. Disse bygder formodes efterhånden at have fået en institutionel administrativ form som sysler og herreder og en funktionel form som ting, ''mot'' (møder) der var ''mål'' (forsamlinger) for afgørelse af anliggender, ''sager'', som angik flere bylag på samme tid. Disse afgørelser blev truffet på grundlag af fastlagte og alment godkendte vedtægter, ''love'', ved ''dom''. På tinget kunne også indgås fælles bindende aftaler ved ''ed'', blive ydet erstatning, ''bod'', og fastlagt straf, ''vide'', samt erklæret ''fred''.<ref>Christensen (1977), s. 75-90</ref> Et spørgsmål, som må afklares, er forskellen på ''syssel'' og ''herred''. Spørgsmålet er dels hvilken af dem, der er ældst, dels hvorfor der overhovedet har eksisteret to institutioner af let uens størrelse. Udgangspunktet for en afklaring tages i ''Kong Valdemars Jordebog'', der nøje beskriver forholdene på dette sene tidspunkt.<ref name="AEC 1977 81">Christensen (1977), s. 81</ref> Sysselinddelingen er kun kendt fra Jylland. I det østlige Danmark findes ingen spor efter en gammel sysselinddeling, kun sene og svage efterdannelser, der tilsyneladende aldrig fik varig betydning.<ref name="AEC 1977 82">Christensen (1977), s. 82</ref> Ser man nøjere efter, viser det sig, at der er en forskel på de nordlige og de sydlige sysler. De nordlige sysler har tilsyneladende navne efter ''folk'' eller ''tjod'', det gælder Hardsyssel (efter ''charuder''), Himmersyssel (efter ''kimbrer''), Vendsyssel (efter vendler), Aabo syssel (aaboernes syssel), Ommer syssel (for omungernes syssel), Salling syssel (for sallingsboerne), mens Thy syssel simpelthen henviser til ordet "tjod". Omvendt har de sydlige sysler navne efter skove: Varde (af ''Warwith'') og Barvid (''Barwith''), højdedrag: Løver (''Lofræth'', efter Lovredsbjerg) eller efter en ældre betydende landsby som Jelling, Almind, Isted og Ellum. Det har været foreslået, at forskellen tillige afspejler en tidsforskel, idet syslet oprindelig havde en nordlig oprindelse og senere er udvidet med sydlige efterligninger.<ref name="AEC 1977 81"/> Det har været foreslået, at "sysseltinget er en omstøbning eller videreførelse af et gammelt bygdeting"<ref name="AEC 1977 81"/>, idet flere jyske sysselting i middelalderen mere eller mindre fast blev kaldt bygdeting.<ref name="AEC 1977 80">Christensen (1977), s. 80</ref> Herredsiddelingen omfatter derimod hele landet. Herrederne var mindre end syslerne. Ser man nøjere efter, viser det sig, at der ikke er samme entydige sammenhæng mellem klart adskilte bygder og herredsinddelingen, som lod sig påvise for syslernes vedkommende. I flere tilfælde betegnes forholdene som "udviskede", og fx om "Heden" mellem København og Roskilde konstateres der "en række sammenhængende herreder, der snarest er udspaltet af en oprindelig storbygd".<ref name="AEC 1977 86">Christensen (1977), s. 86</ref> Det forstærker spørgsmålet om herredernes oprindelse. Det har været foreslået, at herredsinddelingen skyldes danerne og oprindeligt var både en rets- og en militærinddeling. Ordet "herred" kommer af ordene "hær" og "ridt" og skulle afspejle en rytterorganisation og have forbillede i det merovingiske frankerrige. Endvidere skulle herrederne have dannet grundlag for en søleding.<ref>Skaaning (2006), s. 10-14</ref> Men hvis dette var tilfældet, må det undre, at forholdene ikke afspejles fx på de danske runesten. Det er muligt, at benævnelsen først stammer fra 1000-tallet; tidligere måtte kongemagten støtte sig til en hird, der aflønnedes dels af afkast fra kongeslægtens egne jordbesiddelser, dels af udbyttet fra heldige krigstog.<ref name="OF 1989 42">Fenger (1989), s. 42</ref> Så længe, kongemagten var svag på grund af indre modsætninger, må det have været svært for den at opbygge et større magtapparat. Derimod var fordelene, da et nyt magtapparat blev opbygget, indlysende: en fast inddeling af hele landet i administrative enheder og måske med en kongelig repræsentant tilstede, en jarl eller hirdmand, kunne sikre freden, håndhæve retsvæsenet, styrke kirken og tjene til sikring af kongelige indkomster.<ref name="OF 1989 43">Fenger (1989), s. 43</ref> Men ordningen kunne også anvendes ved opbygningen af en søleding, og det er sikkert forklaringen på, at herredernes grænsedragning som regel skete således, at de havde adgang enten til havet eller til sejlbare vandløb.<ref name="OF 1989 42"/> I virkeligheden var opbygningen af en landsdækkende administation en forudsætning for, at kongemagten kunne befæste sin stilling: kongen selv kunne kun være et sted ad gangen, så han måtte rejse rundt for at træffe beslutninger på stedet. Når han ikke selv var tilstede, måtte hans magtudøvelse ske ved en repræsentant. Herredsinddelingen fremstår således som et ret sent udviklet supplement til den ufuldstændige sysselsinddeling og som et spejl af en langstrakt samfundsudvikling, hvor kongemagten efterhånden optræder stærkere som garant for, at magtfulde stormænd ikke længere uindskrænket kunne opføre sig, som de ville. Måske er det netop den samme samfundsudvikling, der afspejler sig i vikingetogene: i 800- og 900-tallet var disse anførte af vikinger, dvs. af stormænd og jarler, men omkring år 1000 er det den danske konge Sven Tveskæg selv, der står som anfører for angrebene og nu som et led i opbygningen af et samlet imperium omfattende Danmark og Danelagen i England.<ref name="PS 1989 257ff">Sawyer (1989), s. 257-266</ref> Det er muligt, at nyordningen til dels var inspireret af forholdene i Danelagen. Det er også muligt, at betegnelserne ''thegn'' og ''dreng'', der begge optræder på runeindskrifter fra 1000-tallet, afspejler stormænd, som anerkendte Sven Tveskægs (og/eller sønnen Knud den Stores) styre og måske tillige fungerede som kongens stedlige tillidsmænd.<ref name="PS 1989 354f">Sawyer (1989), s. 257-266</ref> Måske udviklingen af herredsinstitutionen skal opfattes således, at hvor Harald Blåtand havde lagt hovedvægten på at opbygge en professionel hær og at genforene den "tabte" del af riget, mens den administrative side bestod i en ufuldstændig sysselinddeling, der egentlig blot var en fortsættelse af den tilstand, der havde sine rødder i det bygdeopdelte samfund, så kunne Sven Tveskæg (eller måske Knud den Store), efter forinden at have nydt godt af Haralds store forarbejde, lægge vægten på at opbygge et ny administration, der tilgodeså både militære og civile formål, og som tjente til supplement af den administration, som han havde at råde over i forbindelse med kongelev og patrimonium, og som måske tillige afspejlede det forhold, at der i mellemtiden skete en voldsom bebyggelsesudvidelse, som helt undergravede bygdeopdelingens forudsætninger. Forstået således var herredet en nødvendig nyskabelse for at tilpasse sig de ændrede vilkår. Det nye herred står, især i Jylland men også i Skåne, i kontrast til en ældre bygdebaseret inddeling<ref name="AEC 1977 87">Christensen (1977), s. 87</ref>, måske baseret på et princip om at der i hvert herred skulle være en omtrent lige stor befolkning, fordi hensyn til mandskabsudskrivning og lignende nu vejede tungere end funktionel sammenhæng. Inddelingen af riget i sogne, der også kendes fra Danelagen<ref name="AEC 1977 163">Christensen (1977), s. 163</ref> og må formodes at være af samme alder, udgjorde nu den nye funktionelt sammenhængende enhed, idet befolkningen søgte til samme kirke.<ref name="AEC 1977 76">Christensen (1977), s. 76</ref> Herredet er første gang nævnt i Knud den Helliges gavebrev fra 1085 og må derfor være ældre end dette, men da de omtalte skånske landsbyer ''ikke'' henføres til et herred, må dette tolkes således, at der enten ikke har været en herredsinddeling på dette tidspunkt, eller at den ikke har haft den fornødne autoritet. Det tyder på, at herredet da endnu var en temmelig ny institution.<ref name="AEC 1977 77">Christensen (1977), s. 77</ref> Kongelevet udgjordes af de landområder, som hørte under kongen i kraft af hans embede. Foruden dette kunne han disponere over sit slægtsgods, sit ''patrimonium'' (fædrenearv). Tilsammen udgjorde disse jorder grundlaget for de kongelige indtægter, der kunne suppleres med bøder og andre retsindtægter samt indkomster fra de af kongen kontrollerede handelspladser. === Bebyggelsen === Vikingetiden var en periode hvor både det danske samfund som helhed og bebyggelsen i særdeleshed gennemgår en voldsom udvikling. Ved siden af landsbyer optræder nu stormandsgårde, handelspladser (viker, emporier), trelleborge og vandmøller. Flere af disse stormandsgårde og handelspladser er fortsættelser af bebyggelser fra yngre germansk jernalder. Et påfaldende træk er, at gravpladser i flere tilfælde ligger på den anden side af bopladsen i forhold til et adskillende vandløb; sådanne træk er påvist ved Gammelby i Esbjerg, Hesselbjerg ved Odder, Voldstrup i Vendsyssel, og Lejre ved Roskilde. I alle de nævnte tilfælde ligger gravpladsen øst for bopladsen.<ref name="Ad 28ff">Adamsen (2004), s. 20-28</ref> === Kongsgården i Jelling === Jelling har traditionelt været regnet for et kongesæde på grund af de to runesten opsatte af henholdsvis Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Udviklingen kan opdeles i tre faser. Den ældste fase hidrører fra omkring midten af 10. århundrede. I denne fase har anlægget bestået af en stor, ca. 360 m lang skibssætning markeret af store sten, hvis midtpunkt har været en bronzealderhøj, hvori er indgravet et gravkammer af træ, der er 2,6 x 6,75 m i areal og 1,45 m høj, og som dateres til året 958/959. Desuden menes Gorms mindesten over Thyra at høre til dette anlæg, og under kirken syd for højen er fundet spor af tre ældre bygningsanlæg, hvoraf et eller flere muligvis har tilknytning til det store skibssætningskompleks. Den mellemste fase dateres til anden halvdel af 900-tallet og øjensynligt efter 958/959. I denne fase synes skibssætningen at have mistet sin betydning. Bronzealderhøjen er blevet udvidet til den nuværende Nordhøj, nu omkring 65 m i diameter og 8 m høj. Syd for denne er opført Sydhøjen, der er 70 m i diameter og 11 m høj. De to høje er blevet omgivet af et rhombeformet hegn, 361 m x 360 m stor med Nordhøjen som sit midtpunkt.<ref name="PCSWA">Christensen og Andersen (2008), s. 3-10</ref> Det omkransede areal må have et omfang af omkring 15 hektar, over fem gange mere end indhegningerne i Tissø, Vorbasse og Lisbjerg.<ref name="SWAJH">Andersen, Jessen og Holst (2011), s. 9-11</ref> Til denne fase menes også at høre Haralds mindesten over begge hans forældre, desuden en ny halbygning mellem de to høje, samt en række andre bygninger i kompleksets nordøstlige hjørne.<ref name="SWACA">Andersen (2008), s. 11-17</ref> Dette anlæg menes at være den egentlige kongsgård. Dateringer fra palisaden giver året 985 som yngste tidspunkt men rækker 200 år tilbage i tid. Om dette skyldes genbrug af ældre træværk eller har andre årsager, er uvist. Den ydre palisade er aldrig blevet vedligeholdt eller istandsat, hvilket tyder på, at kongsgården kun har haft en kort levetid. En tredie fase fra tidlig middelalder omfatter den nuværende kirke, der er beliggende samme sted som en formodet trækirke, ligesom der også i det nordvestre hjørne er opført nye bygninger i stedet for de ældre. Tydeligvis har området fortsat haft betydning men er langt fra så markant som i kongsgårdfasen. Jellings tid som kongesæde må have været kort, i det højeste to slægtled: Gorm og Harald. Der efter synes Jelling at være opgivet som kongesæde. Skiftende kongers interesser omfattede nu hele riget, og det medførte, at kongen måtte være på stadig rejse rundt om for at markere sin magt og rolle som rigets samlende personlighed. Det bør tilføjes, at dateringen af kongsgårdfasen tidsmæssigt er sammenfaldende med opførelsen af en træbro ved Ravning Enge sydvest for Jelling samt de såkaldte trelleborge og en forstærkning af grænsevolden Danevirke i Sydslesvig. Der kan derfor næppe være tvivl om, at det er Harald Blåtand, som har stået bag anlæggelsen af kongsgården.<ref>Andersen (2003), s. 20-27</ref> === Husebyer === Et påfaldende træk er forekomsten af bebyggelser med navnene "Husby" eller "Huseby". Disse bebyggelser opfattes af arkæologer som kongsgårde, der har haft til formål dels at modtage kongelige afgifter og ydelser, dels at forestå administrative opgaver, herunder opretholdelse af et retsvæsen..<ref name="FI 121ff">Iversen (2016), s. 121-124</ref><ref name="JS 1874 20f">Steenstrup (1874), s. 20-21</ref><ref name="TL 2018 54">Lemm (2018), s. 54</ref> Antallet af disse kongsgårde er ikke stort, blot 8 i hele Danmark, men deres beliggenhed tyder på, at de har udgjort et supplement til den administration, kongen kunne udøve fra handelspladser og/eller trelleborge. Husbyerne skal sandsynligvis dateres til tiden efter rigets gensamling, det vil sige anden halvdel af 900-tallet eller begyndelsen af 1000-tallet.<ref name="AA 50ff">Andrén (1983), s. 50-52</ref> Det er betegnende, at der kun findes eet huseby i hvert syssel, og det formodes, at disse har været forvaltere af den jord, der regnedes som kongelev, det vil sige den til kongemagten hørende jord; dog hører de eneste husby på Sjælland under kongens patrimonium i 1216. Det er påfaldende, at omkring halvdelen af jorden i Jylland hører under et syssel med en husby, endvidere findes kun een husby på det vestlige Fyn og kun een husby i Nordøstsjælland.<ref name="AA 50ff"/> Karakteristisk nok synes den ældste inddeling på 8 bispedømmer i Danmark også at være sket under hensyntagen til beliggenheden af husebyer.<ref name="FI 122f">Iversen (2016), s. 122-123</ref> Det har vist sig, at en række runesten, der kan forbindes med Jelling-dynastiet, er rejst i sysler med husbyer, mens en række yngre runesten sigende nok rejstes i områder uden husbyer.<ref name="AA 50ff"/> Spørgsmålet om hvilken konge, der stod bag denne nyordning af landets administrative forhold, er åbent. Tidsmæssigt kan både Sven Tveskæg og Knud den Store komme på tale, og af disse er Knud antagelig den, der har haft de bedste forudsætninger herfor. Det kan ikke udelukkes, at nyordningen til dels er en følge af oprettelsen af et vikingerige på tværs af Vesterhavet, idet kongen må have haft brug for at være repræsenteret selv, når han ikke var tilstede. Muligvis er nyordningen inspireret af forholdene i England, hvor Knud lod indsætte tillidsfolk rundt om i landet<ref name="PS 1988 271">Sawyer (1988), s. 271</ref>, og Knud vides på anden måde at have taget skridt til at styrke sine kongelige rettigheder, fx ved i Norge at indføre et reguleret møntvæsen, at oprette byer som centre for udøvelsen af kongelige myndigheder samt at udvide bispeembedet under kongelig myndighed.<ref name="PS 1988 276f">Sawyer (1988), s. 276-277</ref> Hvordan det nu end forholder sig, har de næppe haft nogen lang funktionsperiode, de nævnes fx ikke i ''Kong Valdemars Jordebog''. Antallet var heller ikke stort, men deres beliggenhed tyder på, at de udgjorde et komplement til de danske købstæder og til kongelevet, som kongen har kunnet regne som en del af sin magtbase.<ref name="AA 37,51">Andrén (1983), s. 37, 51</ref> Sandsynligvis har man hurtigt fundet ud af at "rationalisere" den tidlige kongelige administration til købstæderne, især bispesæderne. Husebyer forekommer også i Sverige og Norge, især omkring Viken<ref name="FI 132f">Iversen (2016), s. 132-133</ref> (det vil sige Oslofjorden, som traditionelt havde været under dansk herredømme) samt på Orkney-øerne og har her formodentlig haft en lignende funktion som i Danmark.<ref name="TL 2014 371ff">Lemm (2014), s. 371-369</ref> === Trelleborge === [[Fil:Trelleborg1.JPG|thumb|venstre|Trelleborg ved Slagelse.]] [[Fil:Aggersborg_Viking_Castle.jpg|thumb|Trelleborgen ved Aggersborg.]] [[Fil:Ringborge.jpg|thumb|Trelleborgenes fordeling i vikingetidens Danmark.]] Helt specielt for vikingetiden er forekomsten af et antal trelleborge, øjensynligt militære kaserner, opførte og fungerende i en relativt kort periode i anden halvdel af 900-tallet. Der har været foreslået flere mulige formål for disse anlæg: dels at de blev anlagte som forsvarsborge mod en mulig tysk invasion, dels at de har været tvangsborge, der skulle sikre Harald magten over de overvundne dele af landet, som lå fjernt fra hovedsædet i Jelling<ref name="Chr 251"/>, dels at de var militærkaserner i forbindelse med erobringen af England<ref>Christensen (1977), s. 247</ref> og endelig at de har haft administrative formål som regionale magtcentre.<ref name="Ro 151"/> Aggersborgs størrelse og beliggenhed har været tolket således, at denne også tjente formål i forhold til det danske styre i det sydlige Norge.<ref name="Ro 152">Roesdahl (2012), s. 152</ref> De enkelte formål udelukker ikke automatisk hinanden, borgene kan have tjent to eller flere formål sideløbende eller efter hinanden. Mest sandsynligt er borgene opførte under indtryk af det få år før, i 974, indtrufne tyske angreb, der dog formentlig kun berørte grænseegnene og som havde resulteret i, at denne havde opført en fremskudt borg. På samme tid blev Danmark udsat for angreb fra norsk side.<ref name="RoSi 15"/> I denne situation kan trelleborgene være oprettede som regionalt strategisk beliggende forsvarsanlæg for en større omegn og samtidig ved vigtige forbindelsesveje, ikke langt fra Kattegat og dermed adgangen til det sydlige Norge.<ref name="RoSi 390">Roesdahl og Sindbæk (2014), s. 390</ref> Borgene kan på samme tid have tjent administrative formål så som skatteopkrævning. Navnet Trelleborg har tidligere givet anledning til en formodning om, at borgene skulle henvise til trælle, men ''trel'' på oldnordisk har betydningen tømmer, og det er derfor muligt, at navnet henviser til selve byggeriets konstruktion. Dette kan måske også forklare, hvorfor navnet forekommer i forbindelse med andre fæstningsanlæg fra tidligere perioder: navnet har været i brug gennem flere århundreder. Der kendes nu 7 sikre trelleborge:<br /> - Aggersborg på nordsiden af Limfjorden<ref name="Chr 250"/><br /> - Borgeby ved Kävlinge i Skåne<br /> - Borgring ved Køge på Sjælland<ref name="JC">Christensen et. al., s. 18-25</ref><br /> - Fyrkat ved Hobro i Nordøstjylland<ref name="Chr 250"/><br /> - Nonnebakken i Odense på Fyn<ref name="Ru 3-9">Runge et. al., s. 3-9</ref><br /> - Trelleborg ved Slagelse på Sjælland<ref name="Chr 250">Christensen (1977), s. 250</ref><br /> - Trelleborg ved byen Trelleborg i Skåne<ref name="Ro 150">Roesdahl (2012), s. 150</ref><br /> men det er ikke udelukket, at der kan have været flere, således ved Helsingborg i Skåne. Alle borgene ligger i overskuelig afstand fra kysten, men det har ikke været muligt at sejle ind til dem. De fleste ligger på næs, delvist omgivet af vand. Man har ment, at de har ligget på steder med mulighed for delvist at kontrollere landfærdslen. Dateringerne tyder på, at alle kan være opført af samme bygherre og omtrent på samme tidspunkt, omkring år 980<ref name="Ro 151">Roesdahl (2012), s. 151</ref> men sandsynligvis opførte over en meget kort årrække og begyndende med fæstningen ved Aggersborg, dernæst Fyrkat og så Trelleborg på Sjælland. Opførelsen er påbegyndt kort efter, at den tyske kejser Otto II i 974 havde gennemført en vellykket angreb på Danmark.<ref name="RoSi 15">Roesdahl og Sindbæk (2014), s. 15</ref> Den mest sandsynlige bygherre er Harald Blåtand.<ref name="Ro 151"/> Han havde åbenbart opnået overherredømme over Sydnorge ved, at den norske konge, Harald Gråfeld, der havde besejret Sigurd Ladejarl i Trøndelagen, mens dennes søn havde søgt tilflugt hos Harald Blåtand og antagelig anerkendt denne som sin overherre, således medvirkede han ved det mislykkede forsvar af Danevirke i 974.<ref name="Chr 234">Christensen (1977), s. 234</ref> Da Harald Gråfeld blev dræbt ved et slag omkring 970 i Limfjorden, kunne Håkon indsættes i Norge som Harald Blåtands betroede mand.<ref name="RoSi 401">Roesdahl og Sindbæk (2014), s. 401</ref> Men alliancen var åbenbart ikke stærk nok til at modstå det tyske angreb. Trelleborgene er yderst ensartede med hensyn til både mål og opbygning. De består alle af en præcist udformet cirkulær vold med en port i hvert af de fire verdenshjørner omkring en borgplads, som er opdelt i fire ens dele af to veje, der forløber vinkelrette gennem borgenes centrum, og som i flere tilfælde er bebyggede med bygninger, der er placeret som firelængede gårde.<ref name="RoSi 13">Roesdahl og Sindbæk (2014), s. 13</ref> {| border="1" class="wikitable" |- ! Navn ! Indre diameter ! Voldbredde ! Gravbredde ! Antal huse ! Husenes længde |- | Aggersborg || align=right|240 m<ref name="Ro 148"/> || align=right|11 m<ref name="Ro 148"/> || align=right|4 m<ref name="Ro 148"/> ||align=center|48 || align=center|32,0 m<ref name="Ro 148">Roesdahl (2012), s. 148</ref> |- | Borgeby || align=right|150 m || align=right|15 m || &nbsp; || &nbsp; || &nbsp; |- | Borgring|| align=right|123 m<ref name="JC 21">Christensen et. al., s. 21</ref> ||align=right|10,6 m<ref name="JC 21"/>|| &nbsp; ||&nbsp; || &nbsp; |- | Fyrkat || align=right|120 m<ref name="Ro 148"/> || align=right|13 m<ref name="Ro 148"/> || align=right|7 m<ref name="Ro 148"/> ||align=center|16 || align=center|28,5 m<ref name="Ro 148"/> |- | Helsingborg i Skåne || align=right|Ca 270 m || &nbsp; || &nbsp; || &nbsp; || |- | Nonnebakken i Odense || align=right|120 m<ref name="Ru 3">Runge et. al., s. 3</ref> || align=right|ca. 14 m<ref name="Ru 5">Runge et. al., s. 5</ref> || align=right|7 m<ref name="Ro 148"/> ||&nbsp; || &nbsp; |- | Trelleborg ved Slagelse || align=right|136 m<ref name="Ro 148"/> || align=right|19 m<ref name="Ro 148"/> || align=right|18 m<ref name="Ro 148"/> ||align=center|16 || align=center|29,4 m<ref name="Ro 148"/> |- | Trelleborg i Skåne|| align=right|125 m<ref>Andersen (1989), s. 25</ref> || &nbsp; ||&nbsp; || &nbsp; || &nbsp; |} Der har været peget på andre steder, hvor der kan have ligget en trelleborg, således i Viken i Norge, Roskilde på Sjælland og flere steder i Skåne. Fordelingen modsiger ikke, at Harald har været bygherren. Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg ved Slagelse indeholder 16 langhuse, 4 i hver del af borgen. Aggersborg ved Limfjorden er bebygget med 48 langhuse, 12 i hver sektion. Alle langhusene var orienteret mod portene. Ved Trelleborg er der tillige spor af 15 langhuse, som er bygget uden for volden, og hvis længderetning var orienteret mod borgens center.<ref name="Ro 149">Roesdahl (2012), s. 149</ref> Vejene er ført gennem volden, således at portene har været overdækkede. Alle langhusene har næsten samme størrelse og samme karakteristiske vægge, der buer udad mod midten af bygningen. Der er dog ikke fundet spor af huse ved Borgring eller Nonnebakken.<ref name="Ru 6">Runge et. al., s. 6</ref> Anlæggene er alle anlagte med stor geometrisk præcision, hvilket tyder på at de er blevet opført under militær medvirken. Trelleborg er forsynet med en forborg, hvor der er fundet 135 gravpladser. Ingen af de øvrige borge har spor efter en forborg. Umiddelbart øst for Fyrkat er der 30 gravpladser, som bærer præg af hedensk begravelsesskik. Fund af norsk keramik og andre genstande af høj status tyder på, at der blandt borgenes beboere og brugere har været en relativ stor velstand. Vikingeborgene synes daterede til omkring 980, samtidig med Ravning Enge-broen. Tidsmæssigt betyder det, at de er opført i Haralds tid som konge.<ref name="NR 1985 32">Refskou (1985), s. 32</ref> Hvordan skal dette så forstås i en politisk sammenhæng? Borgene er oprettede ''efter'', at danskerne i 973 havde lidt et nederlag ved Danevirke og ''før'', at Hedeby i 982 blev genvundet og genforenet med resten af riget. De må sikkert ses i denne sammenhæng: i den mellemliggende tid har man simpelthen forstærket rigets forsvar og militær ved at oprette regulære kaserner flere steder i riget. Man har så at sige opbygget en professionel hær. Og det var denne hær, som genvandt de tabte, sydlige egne omkring Hedeby. Trelleborgene har således hverken skullet undertrykke den stedlige befolkning<ref>at tale om "tvangsborge" synes helt malplaceret; intet i den overlevende historieskrivning tyder på, at Harald skulle have undertvunget befolkningen nogetsteds</ref>, forsvare riget mod et udefra kommende angreb eller skullet kontrollere forbindelsesveje, selvom muligheden forelå i påkommende tilfælde. Og de var allerede historie, da de store vikingetogter til England under Sven Tveskæg begyndte. De ''kan'' have haft forbillede i slaviske områder, fx i Jumne. Og netop fordi Harald var blevet en ''kristen'' konge, kunne Otto nu med god grund afstå fra at forsøge atter at vinde Hedeby-området tilbage. Hans mål havde været at gøre Danmark til et kristent rige, og dette mål var opnået. Få år senere fandt dette udtryk i diplomet af 988 (efter Haralds død i 987).<ref name="NR 1985 31">Refskou (1985), s. 31</ref> Harald blev efter alt at dømme døbt mellem 961 og 965<ref name="NR 1990 10">Refskou (1990), s. 10</ref>, og allerede i 965 havde Otto officielt afstået fra at modtage tribut fra de danske områder, hvilket indebar, at de danske kirker ikke længere nødvendigvis var tilknyttede den tyske rigskirke.<ref name="NR 1985 27">Refskou (1985), s. 27</ref> Til trods for det store arbejde, lagt i anlæggelsen af trelleborgene, blev deres eksistens kortvarig: de eksisterede kun en enkelt generation og blev der efter opgivet. Nogle af borgene viser brandspor, men de nærmere omstændigheder lader sig indtil videre ikke belyse.<ref name="Chr 251">Christensen (1977), s. 251</ref> [[Fil:Głaz pamiątkowy Wolin.jpg|thumb|Mindesten i Wolin (Jomsborg), Haralds dødssted]] En sandsynlig forklaring er, at afbrænding eller afbrændingsforsøg skete i forbindelse med, at Harald blev i sin alderdom afsat som konge. Saxo fortæller om årsagen til det: "''Siden udbød Harald hele rigets flåde for ikke at være dårligt rustet til et kæmpeværk, han havde for. Han befalede, at folk og fæ med forenede kræfter skulle slæbe en vældig stor sten fra stranden, hvor den lå ovre i Jylland, op til hans mors gravhøj, hvor han ville rejse den som mindesmærke''". Denne opgave brød flådens høvedsmænd sig ikke om, og fik sønnen Sven – der var blandt dem – ophidset mod faderen. Kongen havde kun haft tanke for stenflytningen, men efter at være blevet underrettet af et medlem fra flådemandskabet "''angrede kongen, at han havde spændt folk i åget som andet fæ, for i det samme, han opgav at slæbe stenen videre og bad mandskabet lade den ligge og i stedet gribe til våben, fik han folkenes stivsind og trods at føle. Hæren harmedes over den hån, han havde vist den ved at sætte den til sådan hæderløs syssel og vægrede sig nu ved at gribe til våben for ham, der havde lagt dem under åget''."<ref>Harald Andersen, ''Skalk'' 2003 nr. 1, s. 27; Jensen 2004, s. 379f</ref> Om Haralds sidste levetid beretter Adam af Bremen, at der opstod uro blandt de kristne danskere, da "''Svein Otto, den store danerkonge Harolds søn, forsøgte først flere anslag mod sin fader og planlagde dernæst sammen med dem, som denne havde tvunget til at antage kristendommen, at afsætte den nu aldrende og svagelige konge. Pludselig indgår da danerne en sammensværgelse, afsværger deres kristne tro, indsætter Svein som konge og erklærer Harold krig.... I denne ulykkelige krig, der var værre end en borgerkrig, led Harold og hans folk nederlag. Han selv flygtede såret fra slagmarken, gik om bord i et skib, og undslag til slavernes by Jomsborg (Jumne). Her tog man mod forventning – befolkningen var jo hedninge – gæstfrit imod ham. Han var imidlertid svækket af sine sår, og få dage efter afgik han ved døden bekendende sig til Kristus. En senere beretning angiver, at hans lig af hæren blev transporteret til hans hjemstavn, hvor det blev begravet i Roscald by (Roskilde) i den kirke, som han selv havde ladet opføre til ære for den hellige Treenighed.''"<ref>Adam af Bremen, bog 2, afsnit 27f</ref> Sammenstillet giver de to beretninger en rimelig forklaring på oprøret mod Harald: flytningen af tunge sten (som den store Jellingsten) og misbrug af hæren til byggeopgaver – måske parret med, at Sven var leder af hirden – har skabt en situation, hvor et oprør mod kong Harald havde let ved at finde sin leder i kongesønnen.<ref name="Skalk 2003">Harald Andersen, ''Skalk'' 2003 nr. 1, s. 27</ref> At tiden fra oprørets udbrud til kongens død var ''meget'' kort, lader Adam af Bremens fremstilling ikke tvivl om; sandsynligvis skete det i 985/986. Hvis det er rigtigt, at Haralds selvbesmykkelse på den store Jellingsten er en senere tilføjelse til den oprindelige, forældrehædrende, tekst,<ref>Christensen, s. 235f med note s. 311</ref> og hvis denne er sket efter 983, kunne begivenhedsforløbet i hovedtræk være dette<ref name="Skalk 2003"/>: på sine ældre dage og efter genvindelsen af Hedeby-området har Harald gjort sine tilføjelser og besmykket den gamle mindesten med billeder.<ref name="SR 2021 112">Rosborn (2021), s. 112</ref> Det har været for meget for hirden, som i sin tid slæbte stenen til Jelling og havde dette i bitter erindring og måske også bevidstheden om, at det var Sven, der som hirdfører og medkonge på Haralds vegne havde genvundet Hedeby. Et oprør er brudt ud, man har valgt kongesønnen og hirdens fører Sven som sin leder, det er kommet til slag mellem fader og adoptivsøn (måske har Harald i første omgang søgt tilflugt på sine trelleborge, hvilket kunne forklare brandspor ved Fyrkat og Trelleborg<ref name="Chr 251">Christensen (1977), s. 251</ref>), Harald led nederlag, blev såret og flygtede til Jumne, hvor han døde af sine sår. Borgene er aldrig blevet istandsatte eller fornyede<ref name="RoSi 391">Roesdahl og Sindbæk (2014), s. 391</ref>. Få år efter opførelsen af borgene, i 983, indtraf et kombineret slavisk og dansk oprør mod det tyske overherredømme<ref name="RoSi 398f">Roesdahl og Sindbæk (2014), s. 398f</ref>, og Danmark slap øjensynligt ud af sit afhængighedsforhold, hvorved borgene mistede deres egentlige formål, at være forsvarsanlæg mod et fornyet tysk (eller norsk) angreb.<ref name="RoSi 407">Roesdahl og Sindbæk (2014), s. 407</ref>, men det er muligt, at borgene også kortvarigt har været i brug under Sven Tveskæg. I så fald har det ikke været længe: Sven påbegyndte snart, i 990-erne, de angreb på England, der skulle føre til landets erobring og etablering af Danelagen i 1013.<ref name="RoSi 409">Roesdahl og Sindbæk (2014), s. 409</ref> Hvorom alting er, forblev trelleborge en kortvarig parentes i bebyggelseshistorien.<ref name="Ro 153">Roesdahl (2012), s. 153</ref> De viser derved på deres egen måde, at den forhistoriske bebyggelse var et spejl af sin samtid og det samfund, de eksisterede i, økonomisk, socialt og politisk. === Søledingen === Blandt de funktioner, som er foreslået for Trelleborgene, er, at de har tjent som baser for søledingen. Der kan peges på erobringen af England som en følge af dette. Imidlertid er det mindre sandsynligt: trelleborgene var øjensynligt i brug i så kort en tid, at de formentlig var ophørt allerede inden, at erobringen af England fandt sted i 990-erne og begyndelsen af 1000-årene. Søledingen går sikkert tilbage til 700-tallet, hvor anlæggelsen af Kanhavekanalen på Samsø må ses som udtryk for, at en søleding var etableret. Kanhavekanalen dateres til 726<ref name="PS 2006 15">Skaaning (2006), s. 15</ref>, og fra vikingetidens begyndelse hører vi om vikingetog til Vesteuropa. Saxo og andre kilder taler om "søkonger", sikkert en betegnelse for lederne af vikingetogene. Men hvis trelleborgene ikke tjente søledingen, hvordan var denne så organiseret? Et sandsynligt svar er i form af en decentraliseret organisering: rundt om i landet kendes en række stednavne med forleddet "snekke". Dette var betegnelsen for et krigsskib, og det er muligt, at steder med dette navn angiver de steder, hvor snekkerne hørte hjemme, når de ikke var på togt. Der kendes i hvert fald 103 sådanne snekke-steder i landet, den tætteste samling netop Samsø men iøvrigt især langs Sjællands kyster, på Møn, Falster, Fyn, i Als-Sundeved-området, ved den østjyske kyst og i Limfjorden, mens benævnelsen er stort set fraværende langs den vestjyske kyst, i Thy og i Vendsyssel.<ref name="JSMLK 2018 25">Madsen & Klassen (2018), s. 25</ref> Hvis det er rigtigt, at dette var grundlaget for organiseringen af søledingen omkring år 1000 og måske også i den tidlige middelalder, så rejser der sig spørgsmålet om, hvorfor trelleborgene ikke, eller kun kortvarigt, havde denne rolle? En mulig forklaring kan være opgøret mellem Harald Blåtand og Sven Tveskæg. Hvis borgene var forbundet med Harald, hvad alt tyder på, og hvis disse har lidt tilstrækkelig stor skade under magtkampen, så har Sven efter sejren over ham måske fundet, at han havde tilstrækkelig stor støtte til, at trelleborgene kunne opgives og fundet denne nye måde at organisere søledingen på. Hvis dette var tilfældet, så må det konstateres, at Sven fik ret: i løbet af blot få år lykkedes det ham at etablere det danske nordsøimperium.<ref name="AEC 1977 244f">Christensen (1977), s. 244f</ref> To begivenheder viser den nye situation: i midten af 990-erne havde den svenske konge, Erik Sejrsæl, tilegnet sig herredømmet over Hedeby under Svens hærgningstogter til England, men hjemvendt herfra genvandt Sven hurtigt Hedeby.<ref name="AEC 1977 257">Christensen (1977), s. 257</ref> Og få år efter kom det til slaget ved Svold, hvor Svens gamle kampfælle fra angrebene på England, Olav Tryggvason, der efter sit opbrud fra England i 995 havde tilegnet sig kongemagt i Norge, i fællesskab med vikingerne i Jomsborg, der havde været Haralds trofaste støtte under borgerkrigen, forsøgte at nedkæmpe Sven. Dette mislykkedes, med støtte fra en norsk jarl og den svenske konge besejrede Sven modstanderne, Olav døde, og Sven anerkendtes som konge over Norge, mens vikingerne i det vendiske område gled ud i glemsel. Sven kunne efter sejren fuldende erobringen af England.<ref name="AEC 1977 258">Christensen (1977), s. 258</ref> De to begivenheder viser Svens og søledingens styrke. Omtrent hundrede års splittelse og indre magtkampe var afløst af et nyt, stærkt kongedømme. Med den således styrkede kongemagt begyndte Svens efterfølger, Knud den Store, i tæt samarbejde med kirken den omdannelse af det danske samfund, der skulle danne grundlag for det nu kristne middelalderlige Danmark.<ref name="AEC 1977 260ff">Christensen (1977), s. 260-271</ref> Den søleding, som utvivlsomt var blevet skabt allerede i den sene vikingetid, blev nu formaliseret som en del af det nye samfund. Men de nye indad vendte tiltag betød også, at vikingetogenes tid var forbi. Først med korstogene mod venderne skulle en sådan politik blive genoptaget, men da i kongens og kirkens tjeneste. === Wiker (handels- og centralpladser) === [[Fil:Haithabu Haeuser WT2005.jpg|350px|thumb|Rekonstruerede huse i Hedeby.]] [[File:Aros viking town.jpg|thumb|350px|Rekonstrueret model af Árós (Århus) omkring år 950.]] [[File:Aroa viking town 1.jpg|thumb|350px|Udsnit af rekonstrueret model af Árós.]] Handels- og centralpladser fra vikingetiden (kaldet ''wiker'' og ''emporier'' i faglitteraturen) kendes flere steder i Sydskandinavien, herunder Danmark. De mest fremtrædende er Hedeby i Sydøstjylland, Ribe i Sydvestjylland, Aros (Århus) i Østjylland, Bejsebakken og Sebbersund ved Limfjorden, Odense på Fyn, Uppåkra og Åhus i Skåne, Kaupang i Norge og Birka i Sverige. Nogle af disse steder har åbenbart tidligt udviklet sig til internationale handelscentre mens andre forblev af regional betydning. De synes fremkommet som led i den handelsskibsfart, som udviklede sig i Nordvesteuropa. Foruden den gode beliggenhed i forhold til sejlads skyldes deres opkomst formodentlig stedlige stormænd, der var i stand til at sikre dels handelsfreden, dels at indbyggerne i omgivende områder søgte til disse steder for at handle. Det var således kombinationen af en fordelagtig beliggenhed i forhold til handelsveje til søs og regional centralitet, der fremmede disse steders trivsel. Kun få af de ældste handelspladser lå i indlandet, det gælder Viborg i Jylland samt Ringsted og Slagelse på Sjælland. Senere, i middelalderen da kongen fik større magt, forsvandt mange af dem igen til fordel for nye købstæder anlagte og beskyttede af kongemagten. I de tilfælde, hvor kongemagten allerede havde fået kontrollen over disse steder, kunne de fortsætte uhindret fra vikingetid ind i middelalderen. Det er næppe urimeligt at antage, at der har været tale om en målbevidst centralisering af handelen på steder, der var under kongemagtens kontrol og som kunne beskattes af kongen. Flere af disse tidlige handelspladser blev også religiøse centre, da kristendommen blev indført i landet. Viborg og Odense synes opståede i nærheden af hedenske religiøse centre. Det var sådanne steder, at de første biskopper fik deres sæde og de første kirker blev oprettede. Dette gælder Ribe, hvor Ansgar allerede i 860 fik tilladelse til at opføre en kirke. Mange tidlige købstæder fik tidligt en kirke viet til Sankt Clemens, dette gælder blandt andre Roskilde<ref name="SR 2004 100">Rosborn (2004), s. 100</ref>, København, Lund<ref name="SR 2004 104">Rosborn (2004), s. 104</ref>, Helsingborg, Laholm<ref name="SR 2004 108">Rosborn (2004), s. 108</ref>, Oslo<ref name="SR 2004 110">Rosborn (2004), s. 110</ref>, Ribe, Århus og Slesvig (Hedeby).<ref name="SR 2004 111">Rosborn (2004), s. 111</ref> Ved siden af de handelspladser, der endte som købstæder, findes andre, som forsvandt tidligt i 1000-tallet.<ref name="SR 2004 52">Rosborn (2004), s. 52</ref> Det er nærliggende at antage, at der i disse tilfælde var tale om steder styrede af stedlige stormænd. Det måtte imidlertid være i kongens interesse dels at få kontrol over handelen, dels at blive anerkendt som den der sikrede torve- og handelsfreden. Derfor måtte steder, der ikke var underlagt kongen, afvikles til fordel for de købstæder, som kongen kontrollerede. Det skulle i høj grad blive håndværk, der afgjorde disse centralpladsers skæbne. Skønt de oprindeligt opstod som pladser for handel og omsætning, fik mange af dem snart en vis bosætning af ulige håndværkere: kammagere<ref>Kristensen og Vellev (1982), s. 7</ref><ref>Ambrosiani (1984), s. 4-8</ref>, skomagere, glasmagere og perlemagere<ref>Frandsen og Jensen (1988), s. 3-9</ref><ref>Gam (1990), s. 12-15</ref>, ravbehandlere, smykkesmede<ref>Brinch Madsen (1976), s. 12-15</ref><ref>Schietzel og Crumlin-Pedersen (1980), s. 4-10</ref>, vævere og klædemagere samt andre håndværk kunne finde vej til disse steder. Derved kom de i stigende grad til at konkurrere med det håndværk, som var sket på stormandsgårdene, og de var over tid i stand til at udkonkurrere disse håndværkere. Men da magtkampen om sådanne centralpladser indtraf mellem konge og stormænd, blev denne kamp deres skæbne: de steder, der ikke havde kongemagten i ryggen, kunne ikke klare sig i konkurrencen og forsvandt igen, frivilligt eller ved tvang. Kun de steder, som var under en helt eller delvis kongelig kontrol, overlevede ind i middelalderen, sikkert til dels som følge af den voksende rolle, som tilstedeværelsen af kirken gav dem. Over for et samarbejde mellem kirke og konge kunne stormændene og deres handelspladser i det lange løb ikke klare sig. ==== Ribe ==== Ribe er antagelig Danmarks ældste by, anlagt i 704-5.<ref name="JJ 2004 236">Jensen (2004), s. 236</ref> Det er muligt, at handelspladsen blev oprettet, ikke af friserne men som led i det større handelsnetværk, som de opbyggede i Vadehavsområdet<ref name="JJ 2004 243">Jensen (2004), s. 243</ref> og måske for at trække dem til.<ref name="JJ 2004 241"/> Initiativet må være stedligt, og måske er det ikke tilfældigt, at kilderne fra denne tid omtaler et besøg af ærkebiskop i Utrecht, Willibrord (695-739), på en missionsrejse til danerne netop kort efter handelspladsens oprettelse.<ref name="JJ 2004 241"/> Det har været foreslået, at det ældste Ribe blev planlagt i form af parceller eller strimler af jord, indbyrdes adskilte ved skelgrøfter og med plads til hytter og boder for håndværkere og handlende, 6-8 m brede, langs med Ribe Å og vinkelret på denne og på en gade bagved<ref>Frandsen/jensen (1988), s. 5</ref>, og at selve navnet "Ribe" er en henvisning hertil, idet ordet ''Ripa'' på nordisk betyder "strimler".<ref>Axboe (1997), s. 16f</ref><ref>Frandsen/jensen (1988), s. 5</ref> Den ældste markedsplads var omkring 200 m lang og omkring 65 m bred. Den har antagelig været opdelt i 40-50 parceller. Omkring 720 er pladsen blevet ændret noget: gaden kom nu til at ligge midt i bebyggelsen med parceller på begge sider; det er først fra denne tid, at man har oprettet egentlige værksteder for håndværkere. Fraværet af boliger tyder på, at handelspladsen oprindelig kun var i brug sæsonvis. Til gengæld lå en fast, helårsbebyggelse omkring 250 m sydøst for selve markedspladsen.<ref name="JJ 2004 236"/> Flere håndværk har været udøvet på stedet, således læderhåndværk (sko, skeder, punge, bælter, remme, seletøj) men også kammageri (især af kronhjortetak), smedehåndværk, perlemageri (sikkert på grundlag af indført glasmateriale).<ref name="JJ 2004 237">Jensen (2004), s. 237</ref> Som indførte varer kan nævnes kværnsten af basaltlava, hvæssesten af skifer, drikkekar af glas (fra Frankerriget), smykkesten som karneol, bjergkrystal og granat (fra Sortehavsområdet) og keramik (fra Rhinområdet).<ref name="JJ 2004 239">Jensen (2004), s. 239</ref> Handelen er bevidnet ved fund af sceattas, hvoraf nogle måske er slået i Ribe, samt vægtlodder.<ref name="JJ 2004 240">Jensen (2004), s. 240</ref> Endvidere er spor efter får og kvæg, der meget vel kan være handlet på markedet.<ref name="JJ 2004 241">Jensen (2004), s. 241</ref> Som handelsplads lå Ribe fordelagtigt, dels nær grænsen mellem frisere og danere<ref name="JJ 2004 234">Jensen (2004), s. 234</ref>, dels med adgang til omfattende græsningsområder i marsken, der kunne fremme husdyrhandelen. Den betydning, som Ribe efterhånden fik, afspejles ved, at Ansgar havde fået tilladelse til at bygge en kirke i byen.<ref name="JJ 2004 283">Jensen (2004), s. 283</ref> I 900-tallet synes byen at have været befæstet.<ref name="JJ 2004 437">Jensen (2004), s. 437</ref> ==== Hedeby ==== Hedeby var i vikingetiden øjensynligt en omstridt handelsplads. Den har ifølge kilderne på skift været under kontrol af den danske konge, et svensk dynasti og den tyske kejser inden, at den atter kom under de danske kongers kontrol. Byen havde international handelsmæssig betydning. Hedeby havde sine rødder i stedligt håndværk og måske et mindre marked tilbage i 700-tallet. En egentlig handelsplads blev antagelig anlagt i 808 af den danske konge, Godfred, hvis man skal tro de frankiske rigsannaler. Byen synes at være omhyggeligt planlagt efter en regelmæssig plan med et gadenet af plankebelagte gader, der lå vinkelret på en bæk, der løb gennem området ud i Slien. Husene, som lå på hver sin indhegnede parcel, var temmelig små, byggede dels med risflettede og lerklinede vægge, dels med trævægge i bulkonstruktion.<ref name="JJ 2004 428f">Jensen (2004), s. 428-429</ref> Byen voksede sig efterhånden stor og kan i 900-tallet have haft omkring tusind indbyggere.<ref name="JJ 2004 428">Jensen (2004), s. 428</ref> Hedeby lå strategisk på et sted, hvor to vigtige fjernhandelsruter mødtes, den ene rettet imod friserne og Vadehavsområdet, Frankerriget og det angelsaksiske område, den anden rettet imod Østersøen.<ref name="JJ 2004 430">Jensen (2004), s. 430</ref> Byen havde en havn afgrænset af et forsvarsanlæg i form af en buet palisade til afgrænsning og beskyttelse af havnebassinet. I selve havnen stak skibsbroer ud, hvor skibene lå fortøjrede.<ref name="JJ 2004 431">Jensen (2004), s. 431</ref> Varerne vidner om de omfattende handelsforbindelser. Fra Norge kom klæbersten, hvæssesten, skind og hvalrostand. Fra Sverige kom antagelig blandt andet jernmalm. Fra Frankerriget kom glasvarer, keramik, møllesten, klæde, råvarer til smykker, salt og vin. Fra angelsaksiske områder stammede smykker, og fra Orienten krydderrier og eksotisk klæde. Handel synes at have været byens vigtigste eksistensgrundlag, men endvidere fandtes omfattende håndværk.<ref name="JJ 2004 432">Jensen (2004), s. 432</ref> Byen stod under kongelig kontrol og var blandt andet møntsted, først i 800-tallet og senere, efter en pause, igen i 900-tallet. Allerede i 848 fik Ansgar tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby, hvilket vidner om byens betydning<ref name="JJ 2004 433">Jensen (2004), s. 433</ref>, og der er blandt andet fundet en kirkeklokke i byen. Byen havde også militær og strategisk betydning, hvilket de gentagende kampe om den vidner om. I 900-tallet blev den omgivet af en halvkredsformet vold til beskyttelse. Men noget senere blev hele byen flyttet til en ny beliggenhed nord for Slien, og den fik også et nyt navn: Slesvig.<ref name="JJ 2004 434">Jensen (2004), s. 434</ref> ==== Århus ==== Århus nævnes første gang i 948 som sæde for biskop Reginbrand.<ref name="JJ 2004 439">Jensen (2004), s. 439</ref> Byen må have været en handelsplads med håndværk af en vis betydning, og den blev i 900-tallet omgivet af en forsvarsvold, men ellers er dens betydning kun dårligt oplyst. Først omkring 1050 blev der slået mønt i byen, og den må da have spillet en vis rolle for kongens administrative og militære dispositioner.<ref name="JJ 2004 440">Jensen (2004), s. 440</ref> Undersøgelser af landskabet tyder på, at det ældste Århus har ligget på en halvø, som har skudt sig ud i østlig retning og både på nord- og sydsiden været afgrænset af bugte, sump og eng. Under disse forhold synes det mest sandsynligt, at den ældste befæstning ikke har været en U-formet vold men har omgivet byen på alle sider og med en tilhørende voldgrav.<ref name="VA 1976 11ff">Aalkjær (1976), s. 11-14</ref> Selve havnen synes at have ligget på sydsiden af byen i den yderste del af åen. I det formådede vikingetidsområde er fundet spor efter grubehuse, der sikkert har tjent som boliger og værksteder og med vidnesbyrd om håndværk som kammageri, træskæreri og vævning med hørlærred. Om byens handel vidner slibesten og klæberstenskar indført fra Skandinavien, lertøj fra Østersøområdet og møllesten fra Rhinegnene.<ref name="PS 1988 321f">Sawyer (1988), s. 321-322</ref> ==== Viborg ==== Viborg antages at gå tilbage til slutningen af 9. århundrede. Efter navnet at dømme kan byen være oprettet i tilknytning til et hedensk kultsted. Desuden var der her et tingsted. Fra vikingetid kendes brocher, et håndtag af hjortetak med en karakteristisk dekorering, spor efter fremstilling af kamme, læder til skofremstilling samt ben fra et benmagerværksted. Desuden er fundet spor efter huse af Trelleborgtype samt en fodrem dateret til år 1018 efterfulgt af nye bygninger op til midten af middelalderen. Under Knud den Store (1018-35) var byen møntsted, men byen blev først et bispesæde i 1065.<ref>Krongaard Kristensen og Vellev (1982) s. 3-9</ref> ==== Ålborg ==== Omkring 800 lå der en landsby på det sted, hvor Ålborg siden udviklede sig: hvor Algade skar Østerå. Byen lå egnet for sejlads ad Limfjorden og for overfart mellem Vendsyssel og den jyske halvø, og dens havn lå formodentlig ikke ud mod fjorden men i yderenden af Østerå. Omkring 900 udviklede der sig en omfattende håndværksvirksomhed i form af fremstilling af kamme, glasperler, bronzestøbning, jernslagger fra smedievirksomhed, spinding og vævning i form af ten- og vævevægte, og i tilknytning hertil handel, hvilket blandt andet viser sig i form af klæberstenskar og skiferhvæssesten fra Norge. Desuden er der antagelig spor efter bygninger og smalle parceller, hvis korte ender synes vendt ud imod en gade, der var plankebelagt og med en bredde på mindst 1,5 meter men oprindeligt sikkert bredere. I 1000-tallet, da boligformål synes at have afløst håndværk, lå flere huse alle med gavlen ud mod gaden. Under kong Hardeknud (1035-42) var byen møntsted, og en mønt med byens navn: Alabu, blev præget på stedet.<ref>Nielsen (1997) s. 5-9</ref> ==== Horsens ==== I 900-årene opstod Horsens, sikkert som en blanding af handelsplads og håndværkerby, idet der er fundet mindst 6 grubehuse, der sikkert har fungeret som værksteder. I tilknytning til bebyggelsen er fundet en mindre gravplads, der ligeledes dateres til vikingetid.<ref>Mikkelsen og Smidt-Jensen (1995), s.5-10</ref> ==== Odense ==== Odenses betydning som handelsplads og by er bevidnet af et dokument udstedt af biskoppen i Bremen i 988, der nævner den som bispesæde. Byen må have ligget nær vikingeborgen Nonnebakken, men dens nærmere forhold er endnu ret uoplyste.<ref name="JJ 2004 241">Jensen (2004), s. 241</ref> ==== Roskilde ==== Roskildes betydning som handelsplads bevidnes af, at Harald Blåtand i 980-erne byggede en kirke i byen ifølge Adam af Bremen. Byen lå vel beskyttet ved bunden af Roskilde Fjord, der var egnet for sejlads, og samtidig lå den med et stort opland i alle retninger. Roskilde opfattes som afløser for Lejre.<ref name="JJ 2004 441f">Jensen (2004), s. 441f</ref> ==== Lund ==== Lund i Skåne hører til de yngste handelspladser. Den menes anlagt omkring år 1000, muligvis af Knud den Store. Byen bestod af langhuse med krumme vægge anlagte på parceller. Byen blev senere møntsted.<ref name="JJ 2004 443">Jensen (2004), s. 443</ref> === Stormandsgårde === Såkaldte stormandsgårde bliver et fremtrædende indslag i vikingetidens bebyggelse. Stormandsgårdene adskiller sig kun fra gårde i landsbyer ved, at de ligger alene. Også de er omgivet af en indhegnet og også i dette tilfælde forekommer et større antal bygninger, herunder grubehuse formodentlig anvendt til håndværksformål. Blandt sådanne stormandsgårde kan nævnes Tissø på Vestsjælland, Lisbjerg ved Århus og Erritsø. Lignende store gårde kendes blandt andet fra Vorbasse, men der indgår de i en samlet landsbybebyggelse. Der er grund til at antage, at stormandsgårde (og andre gårde) i løbet af vikingetiden gennemgik en udvikling, hvor kultvirksomhed, håndværk og handel efterhånden mistede betydning: kultvirksomheden forsvandt på grund af indførelsen af kristendommen, selv om nogle stormænd sikkert har støttet den nye tro i et forsøg på at bevare anseelse og betydning. Håndværk og handel blev udkonkurreret først af egentlige handelspladser, senere af de kongeligt understøttede købstæder med deres garanterede torvefred. Denne udvikling indebar, at stormandsgårde i stigende grad samlede sig om den egentlige landbrugsdrift, og følgen var, at denne drift blev udvidet i form af et forøget husdyrhold og et mere udbytterigt agerbrug. ==== Omgård ==== Stormandsgården Omgård mellem Ringkøbing og Holstebro blev anlagt i 7. århundrede og fortsatte frem til 1000-tallet. Der er konstateret tre bebyggelsesfaser. Bebyggelsen bestod af to gårde, som dog formodes at have hørt sammen. Den nordlige gård omfattede et indhegnet areal på omkring 45.000 m². Bebyggelsen bestod af en hovedbygning, næsten 40 m lang og med buede vægge og et stort midterrum, måske en sal, desuden et langhus anvendt til stald og med plads til 70-80 dyr, endnu en stald, en bygning anvendt til værksted for en bronzestøber samt en bygning, der er tolket som køkkenbygning. Til dette ejendomskompleks hørte øjensynligt en vandmølle.<ref name="JJ 296">Jensen (2004), s. 296</ref> Det mindre gårdkompleks omfattede ligeledes flere værkstedsbygninger.<ref name="JJ 297">Jensen (2004), s. 297</ref> Omgård ligger på et lille næs syd for Pøl bæk med engområder mod nord og vest.<ref name="Ad 25"/> ==== Lisbjerg ==== Stormandsgården i Lisbjerg er hjemmehørende i vikingetiden og omfatter et større område omgivet af et hegn. Dette hegn er blevet fornyet flere gange og omfatter i hvert fald tre faser, idet hegn 3 er let forskudt i forhold til de to foregående hegn. Langs hegnene lå flere bygninger, mindst 3 har været samtidige med og placerede under hensyn til hegn 2. Bebyggelsen er dateret til 1000-årene og måske op til omkring år 1100. Bemærkelsesværdigt er, at alle hegnene har omkranset et areal, hvorpå Lisbjerg kirke senere er opført. Hegnet har været let buet på den østlige og vestlige side: ved nordranden er det hegnede areal ca. 94 m, midt for ca. 119 m og i nord-sydgående retning omkring 170 m svarende til et areal på 1,9 hektar.<ref name="JP">Jeppesen (2004), s. 5-10</ref> Forholdene er tolkede således, at det er en stedlig stormand, der har ladet kirken opføre. Forekomsten af de to herreder, Øster Lisbjerg og Vester Lisbjerg herreder, antyder, at der kan være en sammenhæng mellem gårdens beliggenhed og herredsinddelingen.<ref name="JPHJ">Jeppesen og Madsen (1989), s. 3-8</ref> At der har været en sammenhæng mellem kirkens beliggenhed og stormandsgården sandsynliggøres ved, at der i den nuværende Lisbjerg kirke er fundet rester efter en forgænger opført af træ. Også forud for trækirken har der været bygningsværker på stedet, men karakteren af dette byggeri er endnu uklar.<ref name="ASJPHJ">Aaman Sørensen, Jeppesen og Madsen (1995), s. 6-10</ref> Det kan være rester efter den oprindelige hovedbygning.<ref name="JP 7">Jeppesen (2004), s. 7</ref> Affald viser en omfattende håndværksvirksomhed i tilknytning til gården, både jernforarbejdning, bronze- og sølvstøbning samt glasarbejde. Noget af jernet er af dansk oprindelse, andet er importeret fra Norge eller Sverige, fra Nordfrankrin samt fra Sydtyskland eller England.<ref name="JP 8">Jeppesen (2004), s. 8</ref> ==== Erritsø ==== Ved Erritsø i Jylland nær Lillebælt lå en stormandsgård omkranset af en voldgrav og et hegn. Bebyggelsen omfattede omkring 20 hustomter daterede til germansk jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. Den vikingetidige hovedbygning har i ældste fase været 34 m lang og 13 m bred, men bygningen er senere blevet forlænget til 39 m. Bygningen var med buede vægge og fem gange to stolper til at bære taget. Uden for det beskyttede område fandtes mindst tre bygninger, ca. 14 m lange og 7 m brede og beliggende indbyrdes parallelle og vinkelret på voldgraven. Endvidere er fundet spor efter to grubehuse eller værkstedshytter.<ref name="PC 9ff">Christensen (2009), s. 9-15</ref> Erritsø skal være grundlagt omkring 770-780 og have eksisteret til op i 900-tallet. Beliggenheden synes at være strategisk, nær Lillebælt og med udsyn fra gården over helt bæltet. Samtidig kan gården have ligget nær grænsen mellem Nørrejylland og Sønderjylland, og hvis disse områder har været under hver sin konge, kan den befæstede gård tillige have været en slags grænsebefæstning. Tidsmæssigt eksisterede den i den periode, hvor Karl den Store gjorde fremstød mod dansk område og hvor Harald Klak og Reginfred blev væltet fra tronen af Godfreds sønner, Horik 1. og Rolf.<ref name="RJ 9ff">Ravn og Juel (2018), s. 7-15</ref> ==== Tissø ==== Stormandsgården i Tissø har eksisteret fra 600-årene til 900-årene men synes ophørt omkring år 1000. Genstandsfund viser, at der i perioden har været omfattende handelskontakter til Irland, Norge, Sverige, Finland, Kalifatet (arabiske mønter), Norditalien og Mellemeuropa.<ref name="JØSØ">Jørgensen og Sørensen (1995), s. 8</ref> Det er naturligvis uklart, om disse forbindelser har været direkte eller kun indirekte. Stormandsgården i Tissø har omfattet mindst fire byggefaser.<ref name="PC 13">Christensen (2009), s. 13</ref> === Vandmøller === Sporene efter vandmøller er (endnu) få. Ved Omgård nær Grønbjerg mellem Holstebro og Ringkøbing er fundet et padleblad dateret til 917 e.Kr. mens dets stang er dateret til 790 e.Kr.<ref>Eriksen og Egebjerg, s. 17</ref>, ved Ljørring nær Aulum mellem Holstebro og Herning er fundet træ fra mølletruget dateret til 920 e.Kr. og 960 e.Kr. og ved Munkehaver nær Nørre Vosborg er fundet en karakteristisk planke fra en formodet vandmølle dateret til 665 e.Kr.<ref>Eriksen og Egebjerg, s. 18</ref> Selv om disse fund endnu er meget få, må det anses for givet, at det tidligste vandmøller i Danmark blev opført allerede i vikingetid i Danmark. Det er muligt, at det ikke er tilfældigt, at de fundne spor efter vandmøller alle stammer fra Vestjylland. === Landbruget === Befolkningsvæksten fortsatte i vikingetiden, hvor en del af befolkningsoverskuddet drog på vikingetogter og udvandrer, mens andre stod for en indre bebyggelsesekspansion.<ref name="GJ 1981 145">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 145</ref> Denne bebyggelsesekspansion måtte foregå på bekostning af overdrevsområder og skov, hvilket efterhånden satte indmark-udmarksbruget under et vist pres: de stadigt mere begrænsede græsningsområder betød, at også husdyrholdet måtte begrænses, og dermed faldt den gødningsmængde, som kunne tilføjes den dyrkede jord. For at opveje dette tab måtte selve dyrkningen effektiviseres. Meget tyder på, at dette efterhånden skete ved at oppløje jorden i lave rygge, kaldet agerbeder, adskilte af render. Dette gav en mere effektiv dræning af den dyrkede jord, idet renderne kunne bortlede overskydende vand fra jorden. Den ændrede dyrkningsmåde gavnede især vinterrugen, hvis foldudbytte derved voksede<ref name="OV 2003 152">Vejbæk (2003), s. 152</ref>, og netop rugdyrkningen synes at være tiltaget i omfang. I begyndelsen skete denne oppløjning af jorden i rygge med arden, som var et enkelt og rimeligt effektivt redskab også til dette formål<ref name="OV 2003 138">Vejbæk (2003), s. 138</ref>, men efterhånden opdagede bønderne, at de kunne opnå et endnu bedre resultat ved at tage andre og bedre redskaber i brug. Hjulploven eller muldfjælsploven var allerede kendt, men den var tung at arbejde med, krævede større forspand og var besværlig at vende.<ref name="VB 1989 100">Bang (1989), s. 100</ref> Hen imod slutningen af vikingetiden synes det som om, at bønderne nåede til den erkendelse, at disse vanskeligheder mere end opvejedes af det forbedrede foldudbytte. Kendetegnende for bopladser fra yngre germansk jernalders sene del og vikingetid er, at de som regel ligger nær engområder. Dette kan påvises fx for Gammelby i Esbjerg, Sædding ved Esbjerg, Omgård i Vestjylland, Hesselbjerg ved Odder, Volstrup og Stentinget i Vendsyssel, Lejre på Sjælland og Uppåkra i Skåne. Dette viser, at i perioden fra 700-tallet til ind i 1000-tallet har nærhed til engområder været tillagt stor betydning ved bebyggelsens beliggenhed.<ref name="Ad 28ff"/> Dette må betyde, at høfoder og græsning til kvæget har været vægtet højt, at kvæget må have produceret store mængder af gødning og derved sikret en årlig gødskning af de landsbyen nærliggende agre. Men ved vikingetidens slutning synes man i mange tilfælde at have valgt at flytte til en ny beliggenhed med mulighed for anlæggelse af agre og marker ''omkring hele'' landsbyen. I midten af 1000-tallet tages et nyt plovskær i brug, og jorden bliver nu oppløjet i højryggede agre af hensyn til vinterafgrøderne. I den forbindelse bliver en omlægning af bebyggelsen ønskelig for at opnå en optimal beliggenhed for blokagre. Dette betyder, at langt de fleste - men næppe alle<ref name="JH 2015">Hansen (2015), påpeger eksempler, hvor forskellen mellem beliggenhed i jernalder/vikingetid og middelalder er praktisk talt fraværende. Det drejer sig om tilfælde, hvor vikingetidslandsbyen har været beliggende på et sted, hvor omlægning til blokagre kunne ske uden flytning, fx Højby (s. 134) og Skrillinge (s. 140)</ref> - landsbyer nu omflyttes<ref name="GJ 1980">Grøngaard Jeppesen (1980), s. 10-15</ref><ref>Porsmose Christensen (1988), s. 227</ref> for at tilgodese den nye dyrkningsmåde. Det er i forbindelse hermed, at landsbyerne finder deres blivende beliggenhed. Samtidig fortsætter befolkningsvæksten fra vikingetiden ind i middelalderen, og der udflyttes nye torper af en eller flere gårde på tidligere overdrev uden for landsbyernes dyrkningsområder<ref name="GJ 1981 145"/>, men dette er allerede en ny fase i den bebyggelseshistoriske udvikling. Til støtte for en omflytning af bebyggelsen omkring overgangen mellem vikingetid og middelalder taler, at der mange steder rundt om i landet findes marknavne på "gammelby", "gammeltofte", "bytofte"<ref>Porsmose Christensen (1987, s. 40-46</ref> og tilsvarende.<ref>Hansen (1964), s. 119, 144, 148, 156, 159, 165f, 169, 172, 182, 188-191</ref> Det er sandsynligt, at nogle af disse marknavne henviser til steder, hvor bebyggelsen lå inden, at den fik sin endelige beliggenhed. Meget taler for, at vikingetidens landsbyomlægninger således skyldes nye driftsteknikker, hvilket hang sammen med en voksende befolkning og måske var inspireret af de voksende forbindelser med udlandet. Således blev i løbet af vikingetiden hjulploven formodentlig taget i brug med et nyt plovskær: krogarden. Den havde et bredere plovskær end en almindelig ard men ikke muldfjæl.<ref name="GM 104">Grau Møller 1990, s. 104</ref> Brugen førte antagelig til flade blokagre, stadig beliggende lige omkring landsbyen.<ref name="GJ 1981">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 4-9</ref> Det er muligt, at der er en sammenhæng mellem begreberne tofte-system og bylag på den ene side og stednavne med endelserne -tofte og -by på den anden, og at dette afspejler en ny stedlig regulering af landsbyerne.<ref name="AEC 1976 58ff">Christensen (1976), s. 58-60</ref><ref name="GJ 1981 140">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 140</ref> === Landsbyer === Vikingetidens driftsomlægninger afspejlede sig også i selve bebyggelsen. I vikingetiden bliver landsbyerne mere regulerede og gårdene større og med en mere sammensat bebyggelse. I flere tilfælde kan konstateres kontinuitet med hensyn til beliggenhed i forhold til germansk jernalder. For Vorbasse står denne kontinuitet i skarp modsætning til det brud i beliggenhed, som skete ved overgangen til middelalderen. Dette godtgør, at årsagen til dette bebyggelsesbrud må have haft en karakter, som ikke muliggjorde en kontinuitet. Samme billede tegner sig for Rønninge på Fyn, hvor omflytningen ligeledes er markant. Hvor man i jernalderen til dels kan forklare udviklingen som udtryk for en sammenflytning og ekspansion i bebyggelsen formodentlig til dels betinget af befolkningsudviklingen i kombination med driftstekniske omlægninger, må det markante brud ved overgangen til middelalderen skyldes driftstekniske omlægninger, formodentlig indførelsen af [[højryggede agre]]. Bebyggelsen var områdefast men ikke altid stedfast: i nogle tilfælde indtraf mindre omflytninger, i andre fornyedes bebyggelsen på samme sted som tidligere. Man kan tale om områdekontinuitet og bebyggelseskontinuitet.<ref name="GJ 1981 121">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 121</ref>Ved ''bebyggelseskontinuitet'' kan forstås, at bebyggelsen har ligget indenfor et område på ca. 1 km² (svarende til billedet i Vorbasse)<ref name="Ha 1988 134">Hedeager (1988), s. 134</ref>, mens ''områdekontinuitet'' betegner samme ejerlav eller omtrent 4 km² eller med andre ord: flytning op til 1-2 km fra den tidligere beliggenhed (svarede til billedet i Vorbasse og Rønninge).<ref>Porsmose (1988), s. 222</ref> I begge tilfælde gælder det, at kontinuiteten kun kan siges at eksistere, hvis bebyggelsen kan påvises ubrudt fra den ene tidsperiode til den næste. Et egentligt ''Bopladssammenfald'' optræder, når bopladser af uens alder optræder samme sted uden kontinuerlig bebyggelse.<ref name="GJ 1981 85">Grøngaard Jeppesen (1981), s. 85</ref> Bopladssammenfald kan således optræde samtidig med områdekontinuitet, idet bebyggelsen i en mellemliggende periode har haft en anden, relativt nærliggende beliggenhed. Spørgsmålet om landsbybebyggelsens omfang er uafklaret. Stednavneforskningen har fastslået, at visse endelser i landsbynavne var i brug i vikingetiden, det gælder blandt andre -by, -tofte, -torp og -bølle, men dette betyder ikke, at de samme endelser ikke har været i brug også enten før eller efter vikingetiden. Dertil kommer, at en landsbytomt dateret til vikingetid både kan være et resultat af omflytning og af nyanlæg. Man tør formode, at den befolkningsvækst, som gav sig udslag i nykoloniseringer i Danelagen, på Island, i Grønland, i Rusland og andre steder, også har givet sig udslag i hjemlige bebyggelsesudvidelser, men netop fordi gårdbebyggelserne på denne tid blev voldsomt udvidede med værkstedsbygninger og lignende, er det vanskeligt at sige noget sikkert om, hvor stor en andel af befolkningsvæksten, der blev opslugt af landsbyhåndværk, og hidtil er spørgsmålet derfor ret mangelfuldt belyst, og det vil kræve mere omfattende udgravninger før, at man tør sige noget mere sikkert herom. Men netop kombinationen af udvidet storgårdsdrift, en driftsomlægning af kornavlen med deraf følgende bindinger og begrænsninger i mulighederne for nyanlæg samt uskrevne sociale love og regler samt flere steder et udvidet husdyrhold med mere staldplads men også behov for omfattende græsningsarealer kan meget vel have bevirket, at omfanget af egentlige nyanlæg i vikingetiden er langt mindre end det indtryk, som stednavne kunne give. Det kan end ikke udelukkes, at spredt bebyggelse er blevet samlet i landsbyerne for at sikre større samlede græsningsarealer og overdrev. Måske var det først i begyndelsen af middelalderen, at forudsætningerne for en større bebyggelsesspredning var tilstede, hvilket de (endnu ret fåtallige) arkæologiske undersøgelser i eksisterende landsbyer kunne tyde på. Dog må man skelne mellem nyanlæg uden for de gamle landsbyers driftsområde, hvilke kan være sket allerede i vikingetiden og som kunne foregå uden at forudsætte sociale forandringer<ref>som et eksempel herpå kan nævnes Borup ved Tystrup Sø på Sjælland, jævnfør Steensberg (1983)</ref>, og udflytterbebyggelser som følge af en driftsomlægning. Hvis dette er rigtigt, kan det betyde, at det trællebaserede storlandbrug måske i løbet af vikingetiden nåede grænserne for den befolkning, som det kunne brødføde, og at afvikling af det trællebaserede landbrug, som meget vel kan have været sket som følge af et kongeligt og kirkeligt påbud og pres ved kong Knud den Hellige<ref>Porsmose (1988), s. 256</ref>, førte til mindre gårde med færre husdyr og en mere intensiv agerdrift i forbindelse med tekniske driftsomlægninger men til gengæld skabte forudsætninger og mulighed for flere nye udflytterlandsbyer, fordi kvægholdet blev indskrænket og dermed også behovet for græsningsområder men tillige at folkeholdet på de enkelte gårde derved kunne indskrænkes. Sagt med andre ord blev vikingetidens storlandbrug<ref>som eksempel på dette storlandbrug kan nævnes Vorbasse, jævnfør Hedeager (1988) s. 133f</ref> afløst af middelalderens familielandbrug.<ref>som et eksempel på dette familielandbrug kan nævnes Pebringegården på Sjælland, jævnfør Steensberg (1986)</ref> Selv om denne driftsomlægning antagelig tog tid, og selv om der fortsat var store uligheder i samfundet, var det måske netop dette pres fra oven kombineret med ny driftsmåde, som udgjorde en vægtig forudsætning for fremkomsten af det landsbyfællesskab, som fremtrådte og blev lovfæstet i begyndelsen af middelalderen. En bivirkning af denne udvikling kan have været, at håndværkere i voksende grad (men langt fra kun) blev samlede i de på samme tid fremvoksende købstæder. ==== Vorbasse ==== Bopladsen Vorbasse blev omlagt i slutningen af 900-tallet. Bebyggelsen lå fortsat på en lille bakkekam omgivet af lavtliggende enge mod nord og øst; mod syd var åbent ud mod agrene. Landsbyen havde omfattende græsningsarealer. I 700-tallet bestod den af 7 gårde, beliggende i to rækker af indhegnede gårde beliggende på begge sider af en 8-10 m bred landsbygade. Gårdtofterne var omkring 60 x 60-130 m, og de enkelte gårde bestod af en hovedbygning beliggende omtrent midt på gårdtoften på omkring 5.500 m²<ref name="JJ 291">Jensen (2004), s. 291</ref> samt mindre bygninger, huse og staklader, beliggende langs hegnet. I flere tilfælde kan påvises grubehuse. Disse synes at have været anvendt til håndværksvirksomhed: træskærere, bødkere, pottemagere, vævere, hørtekstilfremstilling, smede, bronzestøbere og lignende.<ref>Hvass og Hvass 2023, s. 165</ref> Langhusene var omkring 30 m lange og indrettede med tre rum, hvoraf den østlige ende var stald, mens de to andre rum har være anvendt til beboelse.<ref name="He 132">Hedeager (1988), s. 132</ref> Omkring år 800 blev gårdtofterne større til gennemsnitligt 7.000 m² og op til 9.000 m² for de største. Men i slutningen af 900-tallet nåede gårdtofterne op på en størrelse af 25.000 m².<ref name="JJ 292">Jensen (2004), s. 292</ref> Også internt skete der en udvikling: i ældre vikingetid fandtes i landsbyen 50 såkaldte grubehuse, det vil sige værkstedsbygninger og vævehytter, men de forsvandt alle i yngre vikingetid, det vil sige i tiden efter år 900.<ref>Hvass og Hvass 2023, s. 170</ref> Til gengæld synes landbruget at være blevet intensiveret, dog især med hensyn til gårdenes husdyrhold: mens stalde fra 700-tallet kun havde haft plads til 40 dyr, så havde stalde i 900-tallet plads til omkring 120 dyr.<ref>Hvass og Hvass 2023, s. 166f</ref> Ved en sådan udvikling var det naturligt, at presset på naturressourcerne voksede, og at man foretrak en flytning af landsbyen til en beliggenhed med bedre græsningsmuligheder, det vil sige nær enge<ref>Hvass og Hvass 2023, s. 186</ref>, hvilke fortrinsvis lå langs de større åer. Men samtidig var det her, at man fandt de mest dyrkningsegnede jorder, og med lettere muligheder for gødningstilførsel betød det, at også agerdyrkningen gav et større udbytte. Denne sidste flytning markerede starten på middelalderens Vorbasse. ==== Sædding ==== I Sædding nordøst for Esbjerg er udgravet en landsby omfattende 115 hustomter på 7-47 meters længde. Kun bygninger på over 20 meters længde har været indrettede til boliger og inddelt i fra 2 til 7 rum.<ref name="He 132"/> 75 huse var grubehuse. Midt i landsbyen lå en stor åben plads, en forte, 25-30 m bred og 135-150 m lang i øst-vestlig retning. Landsbyen er anlagt omkring år 900.<ref name="He 133">Hedeager (1988), s. 133</ref> Sædding ligger umiddelbart syd for Sønderris bæk med tilhørende engområder.<ref name="Ad 25">Adamsen (2004), s. 25</ref> Sædding synes at have haft 4-6 gårde, som har eksisteret formentlig i 3 faser svarende til 100-150 år. ==== Trabjerg ==== Landsbyen Trabjerg øst for Holstebro eksisterede fra omkring 700 til omkring 1100, hvorefter den blev omflyttet til den middelalderlige landsbys beliggenhed. Bebyggelsen bestod af mindst 3-4 gårde. Den oprindelige landsby lå på et højdedrag omgivet af græsnings- og våbområder.<ref name="JJ 293f">Jensen (2004), s. 293f</ref> === <big>Afsluttende sammenfattende oversigt</big> === Taget som helhed er der nogle få træk ved den beskrevne udvikling, som må fremhæves. Først og fremmest blev det danske område udsat for 7 indvandringsbølger, heraf 4 fra syd og 3 fra nordøst. Den første af disse var tundrajægerne. De kom fra syd. De var næppe bofaste bortset fra under Brommekulturen, og de forlod landet igen, da tundraen og rensdyret forsvandt. Den næste var skovjægerne. De kom fra syd, måske samme områder som tundrajægerne oprindeligt kom fra. De forlod sandsynligvis landet, da skoven ændrede sammensætning og flyttede til de sydvestlige dele af den skandinaviske halvø, hvor forholdene måske bedre mindede om dem, de var vante til. Men her lærte de nye redskaber og jagtformer at kende, og herfra genindvandrede de sandsynligvis. De tilpassede sig siden de skiftende klimavilkår og havstigningen. Dernæst fulgte bønderne. Disse havde deres oprindelse i Mellemøsten og Anatolien, var først kommet til Balkan og havde herfra spredt sig mod nordvest til Mellemeuropa inden, at de nåede Danmark. De medbragte den genetiske evne til at håndtere laktose, det vil sige mælk og mælkeprodukter. Senere fulgte en indvandring af grubekeramikere. De kom også fra de sydvestlige dele af den skandinaviske halvø, bredte sig til Kattegatkysterne og synes at have opretholdt forbindelsen med deres hjemegne. Så fulgte enkeltgravsfolket. De stammede fra steppeegnene nord for Sortehavet men havde rødder i Kaukasus. De synes altovervejende at have bosat sig i det da tyndt befolkede Vestjylland, der egnede sig for deres levevis som hyrder. Herfra bredte deres kultur sig efterhånden til det østlige Danmark. Sidst kom danerne, også fra den skandinaviske halvø. Om ikke før så nu skabte de den nationale identitet, som siden har præget landet. Ialt 7 indvandringsbølger lyder umiddelbart af meget, men taget over en 13.000 år lang periode er det meget få. Hovedindtrykket er således lange tidsrum med befolkningsmæssig og kulturel stabilitet. Dernæst må fremhæves, at det danske område, lavlandet strækkende sig fra det nordligste Mellemeuropa til grundfjeldsområderne på den skandinaviske halvø, næsten fast har udskilt sig fra naboområderne med hensyn til kultur og livsform. Til enhver tid var vilkårene andre end længere mod syd og mod nord. Det er uden tvivl de særlige klimatiske, botaniske, zoologiske og landskabelige forhold, der har bevirket dette. Ydermere må fremhæves, at der er en nøje sammenhæng mellem indbyggertallet og den fremherskende kultur og livsform: tundrajægerne udgjorde højst nogle få hundrede, skovjægere og kystjægere højst nogle få tusinde, men ved landbrugets komme voksede indbyggertallet dramatisk til 100-200.000 og holdt sig siden i denne størrelsesorden, dog med en voksende tendens. Når tiderne var gode og befolkningen fortsat voksede, udløste det bølger af ''udvandringer'': teutoner og kimbrere syd over, jyder og angler (samt saksere) til England, vikinger både til Færøerne, Island, Grønland og Vinland, til Normandiet og Danelagen og andre områder mod vest og sydvest samt til Rusland og Sortehavsegnene mod øst. Også Hugleiks og senere vikingernes røvertogter til Vest- og Sydeuropa må ses i dette lys. Først med overgangen til et middelalderligt samfund blev Danmark i stand til at opsluge yderligere befolkningsudvikling. Endelig må fremhæves bebyggelsen som en side og et spejl af samfundsudviklingen: i lange tidsrum kun med beskeden udvikling men fra jernalderen og ind i vikingetiden under betydelig udvikling: hver generation udskiftede den gamle bebyggelse med en ny, større, mere mangesidig og bedre. Bebyggelsen dannede ramme for tilværelsen og var udtryk for udviklingen i denne. Men hvert sted i landet var bebyggelsen tillige tilpasset de stedlige forhold, og til alle tider var der egne, som tillod en tættere befolkning end andre. Et hovedspørgsmål må være, hvordan de mange kulturskifter egentlig fandt sted. Det er for enkelt blot at sige, at man "skiftede" kultur.<ref>Bibby (1980), s. 109</ref> Kulturskifte kan ske på en af to måder: ved handel og andet samkvem eller ved folkevandringer. Danmarks forhistorie rummer eksempler på begge dele. Bronzealderen, keltisk og romersk jernalder kan ses som et eksempler på handel som formidler af helt eller delvist kulturskifte. Folkevandringer kan antage ulige former men fælles for dem synes at være, at selv en beskeden indvandring på nogle få procent af den hjemmehørende befolkning kan føre til en kulturel omvæltning. Når indvandringen sker, etableres først nogle mindre bosættelseskolonier, hvorfra samfundsændringerne udgår. I nogle tilfælde kan indvandrerne straks fra starten etablere sig som den herskende klasse, som koloniherrer. Men oftere synes udviklingen at være befordret af en alliancepolitik, der som udgangspunkt har, at to etablerede grupper i et område strides om magten over dette. Den ene gruppe er ved at få overtaget. For at styrke sin stilling indkalder den anden og svagere gruppe hjælp udefra. Denne hjælp ydes men på bekostning af gruppens egen styrke og kultur: man nødsages til at godtage og tilpasse sig den livsstil og levevis, som støttegruppen praktiserer, måske endda at denne opkaster sig til en ledende rolle, eventuelt ved at "optage" medlemmer fra det gamle samfunds ledende lag i en ny elite, som efterfølgende konsoliderer sin nye magtstilling.<ref>Engberg (1970), s. 409</ref> Der udvikles derved en ny "blandingskultur" med træk fra begge grupper. I takt med, at al indre opposition forsvinder, kan eliten nu "omforme" samfundet efter "den ny tids behov". Det er sandsynligvis rester efter et sådant udviklingsforløb, der findes omtalt fx i Lejrekrøniken og andre kilder, og noget lignende kan være sket ved enkeltgravskulturens spredning til Østdanmark, hvis der her har været stridigheder om jord blandt tragtbægerkulturens klansamfund. Det er for øvrigt antagelig et lignende forløb, der sikrede vikingerne magten i Rusland.<ref>Stång (1981), s. 180</ref> Dette i modsætning til Normandiet og Danelagen, hvor der var tale om en regulær erobring og kolonisering, og til Færøerne og Island, hvor der var tale om nykolonisering af øde og forladte egne. Det er disse få forhold, som danner baggrunden for det, vi kalder dansk kultur (herunder også bebyggelsen): et begrænset antal indvandringer, lange tidsrum af stabilitet, en tilpasning til særlige og skiftende klimatiske og landskabelige forhold, en befolkningsudvikling i "spring" samt evnen til at tilpasse levevis og livsform de stedlige betingelser samtidig med, at levevis og kultur kunne optage og tilpasse nye træk udefra. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === *V. Aalkjær: "Egnen under Århus" (''Skalk'' 1976 Nr. 1; s. 11-14) *M. Aaman Sørensen, J. Jeppesen og H. J. Madsen: "Lisbjergkirkens forgænger" (''Skalk'' 1995 Nr. 3, s. 6-10) *Kim Aaris-Sørensen: "Uroksejagt" (''Skalk'' 1984 Nr. 6; s. 10-14) *Christian Adamsen: "Tagdækning" (''Skalk'' 2002 Nr. 6; s. 11-12) *Christian Adamsen: "På den anden side" (''Skalk'' 2004 Nr. 5; s. 20-28) *Erling Albrechtsen: "Den ældre jernalders bebyggelse på Fyn" (''Kuml'' 1970; s. 123-144) *Kristina Ambrosiani: "Kammageren" (''Skalk'' 1984 Nr. 3; s. 4-8) *Harald Andersen: "Cirkelborg" (''Skalk'' 1989 Nr. 6; s. 25-26) *Harald Andersen: "De glemte borge" (''Skalk'' 1992 Nr. 1; s. 19-30) *Harald Andersen: "Krøniken om Lejrekongerne" (''Skalk'' 1996 Nr. 5; s. 20-28) *Harald Andersen: "Vier og lunde" (''Skalk'' 1998 Nr. 1; s. 15-27) *Harald Andersen: "Den byggeglade konge" (''Skalk'' 2003 Nr. 1; s. 20-27) *H. Helmuth Andersen: "Vandt sig hele Danmark" (''Skalk'' 1985 Nr. 2; s. 18-27) *Kasper H. Andersen: "Danerne og Ravenna" (''Skalk'' 2018 Nr. 1; s. 11-16) *Niels H. Andersen: "Sarup. Befæstede neolitiske anlæg og deres baggrund" (''Kuml'' 1980; s. 63-103) *Niels H. Andersen: "Bondefæstninger" (''Skalk'' 1982 Nr. 2; s. 5-10) *Niels H. Andersen: "Kult og ritualer i den ældre bondestenalder" (''Kuml'' 2000; s. 13-57) *Søren H. Andersen: "Aggersund. En Ertebølleboplads ved Limfjorden" (''Kuml'' 1978; s. 7-56) *Søren H. Andersen: "Ertebølleharpuner og spækhuggertænder. Aspekter af marin fangst i Ertebølletid" (''Kuml'' 1995-96; s. 45-99) *Søren H. Andersen: "En glittestok fra Dogger Banke i Nordsøen" (''Kuml'' 2005; s. 9-15) *Søren H. Andersen: "Rensdyrjægere på farten. Opholdssteder fra senistid i Østjylland" (''Kuml'' 2016; s. 9-53) *Steen Wulf Andersen: "Bautasten og kæmpehegn" (''Skalk'' 2009 Nr. 1; s. 11-17) *Steen W(ulf) Andersen, Mads Kähler Holst, Henrik Breuning-Madsen: "Nyt fra Jelling" (''Skalk'' 2010 Nr. 1; s. 3-9) *Steen Wulf Andersen, Mads D. Jessen, Mads K. Holst: "Jagten på kongens gård" (''Skalk'' 2011 Nr. 1; s. 9-11) *Morten Axboe: "Odin og den romerske kejser" (''Skalk'' 1990 Nr. 4; s. 18-27) *Morten Axboe: "Byens navn" (''Skalk'' 1997 Nr. 4; s. 16-17) *Morten Axboe: "Året 536" (''Skalk'' 2001 Nr. 4; s. 28-32) *Morten Axboe: "Brakteatstudier" (''Nordiske Fortidsminder'', Serie B, Bind 25; Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, København 2007; {{ISBN|978-87-87483-80-7}}) *Vincenza Battaglia ''et al.'': "Y-chromosomal evidence of the cultural diffusion of agriculture in southeast Europe" (''European Journal of Human Genetics'', 2008, 1-11) *Viggo Bang: "Højryggede agre. Iagttagelser fra Dalene skov på Nordfyn" (''Fynske Årbøger'' 1989; s. 97-105) *Pia Bennike: "De døde i jægerstenalderen. To gamle mænd fra Korsør Nor" (i: Lisbeth Pedersen, Anders Fischer og Bent Aaby (red):'' Storebælt i 10.000 år. Mennesket, havet og skoven''; København 1997, {{ISBN|87-89366-96-4}}, s. 99-105) *Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnedsbyrd''; Wormanium 1980; {{ISBN|87-8516-071-7}} *Peter Birkedahl, Erik Johansen: "Nikolajbjerget" (''Skalk'' 1993 Nr. 1; s. 3-8) *Sanne Boddum og Kamilla Fiedler Terkildsen: "Hvilmose" (i: Palle Eriksen og Per Ole Rindel (red.): "Lange linjer i landskabet: Hulbælter fra jernalderen" (''Arkæologi Vestjylland'' nr. 104, Ringkøbing-Skjern Museum, Jysk Arkæologisk Selskab 2018; s. 220-231) *Linda Boye: "Glas i mund" (''Skalk'' 2002 Nr. 5; s. 5-9) *H. Brinch Madsen: "Specialist i spænder" (''Skalk'' 1976 Nr. 4; s. 12-15) *Emiliano Bruner, Osbjorn Pearson: "Neucranial evolution in modern humans: the case of Jebel Irhoud I" (''Anthropological Science'' vol. 121; 2013; s. 31-41) *Bodil Bundgaard Rasmussen: "Romerrigets soldater og den romerske hær" (i: ''Sejrens triumf. Norden i skyggen af det romerske imperium''; Nationalmuseet 2003; {{ISBN|87-7602-005-3}}; s. 148-164) *G. Burenhult, (red.): ''Arkeologi i Norden: del 1. Natur & Kultur''. Stockholm 1999, {{ISBN|91-27-07345-9}} *Elisabeth Barfod Carlsen: "Fremgangsmåden" (''Skalk'' 1998 Nr. 3; s. 8-10) *Claus von Carnap-Bornheim og Jørgen Ilkjær: "Import af romersk militærudstyr til Norge i yngre romertid" (''Illerupprojektet'' - www.illerup.com, udateret) *Claudio Casati og Lasse Sørensen: "Bornholm i ældre stenalder. Status over kulturel udvikling og kontakter" (''Kuml'' 2006; s. 9-58) *Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'', København 1969 (2. udgave, 1977); {{ISBN|87-500-1732-2}} *Charlie Christensen, Anders Fischer og Dorte Rørbeck Mathiassen: "Den store havstigning i Storebælt" (i: Lisbeth Pedersen, Anders Fischer og Bent Aaby (red.): ''Storebælt i 10.000 år. Mennesket, havet og skoven''; København 1997; {{ISBN|87-89366-96-4}}; s. 45-54) *Charlie Christensen: "Både og sejlads i stenalderen" (i: Lisbeth Pedersen, Anders Fischer og Bent Aaby (red.): ''Storebælt i 10.000 år. Mennesket, havet og skoven''; København 1997; {{ISBN|87-89366-96-4}}; s. 282-289) *Jonas Christensen: "Iron Age fortifications" (i: Linda Boye (ed.): ''The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives''; København 2011; {{ISBN|978-87-87483-22-3}}; s. 93-99) *Jonas Christensen, Nanna Holm, Maja Kildetoft Schultz, Søren Michael Sindbæk: "Den femte ringborg" (''Skalk'' 2017 Nr. 2; s. 18-25) *Kjeld Christensen: "Kanhave-kanalen" (i: Hanne H. Hansen og Bent Aaby (red.): ''Stavns Fjord - et natur- og kulturhistorisk forskningsområde på Samsø''; Nationalmuseet, København 1995; {{ISBN|87-8938-409-1}}; s. 99-117) *Per Mohr Christensen og Steen Wulf Andersen: "Kongeligt?" (''Skalk'' 2008 Nr. 1; s. 3-10) *Per Mohr Christensen: "Erritsø" (''Skalk'' 2009 Nr. 4; s. 9-15) *Tom Christensen: "Lejrehallen" (''Skalk'' 1987 Nr. 3; s. 3-9) *Tom Christensen: "Sagntidens kongsgård" (''Skalk'' 1996 Nr. 5; s. 5-10) *Tom Christensen: "Ældste Lejre?" (''Skalk'' 2008 Nr. 6; s. 18-24) *Folmer Christiansen: "Jelling. Bebyggelse fra jernalder og vikingetid" (''Kuml'' 1999; s. 181-226) *Sofus Christiansen: "Infield-Outfield Systems - characteristics and development in different climate environments" (''Geografisk Tidsskrift'', bind 77; 1978; s. 1-5) *Krzysztof A. Cyran ''et al.'': "Alternativto the Wright-Fischer model: The robustness of mitochondrial Eve dating" (''Theoretical Population Biology'' 78 no. 3; November 2010; s. 165-172) *Torben Trier Christiansen: "Detektorfund og bebyggelse. Det østlige Limfjordsområde i yngre jernalder og vikingetid" (''Kuml'' 2008; s. 101-138) *Kjeld Damgaard: "Mørdrup i ældre tid" (''Egebækken'' nr. 73; 2022; s. 3-28) *W. Dansgaard og N. Gundestrup: "GISP" (''Naturens Verden'' 1981, {{ISBN|87-7496-742-8}}; s. 215-224) *Karsten Davidsen: "Tragtbægerkulturens slutfase. Nye C14 dateringer" (''Kuml'' 1973-74; s. 165-178) *Jeffrey M. Dockall: ''Does Adam yet breathe? Science and the Historical Adam''; Oklahoma Baptist University 2014 *Torben Egebjerg Hansen: "En landsby fra guldhornenes tid" (''Vejle Amts Årbog'' 1982; s. 47-62) *Klaus Ebbesen: "Stridsøksetid" (''Skalk'' 1984 Nr. 6; s. 18-27) *Klaus Ebbesen: "Oprindelsen" (''Skalk'' 2006 Nr. 1; s. 25-29) *Kr. Erslev: "Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid" (''Historisk Tidsskrift'', bind 5, række 5; 1885; s. 516-571) *Bo Ejstrud & Claus Kjeld Jensen: "Klyngelandsbyen" (''Skalk'' 1998 Nr. 4; s. 10-14) *Bo Ejstrud & Claus Kjeld Jensen: "Vendehøj - landsby og gravplads" (''Kulturhistorisk Museums skrifter 1''); Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg 2000; {{ISBN|87-7288-587-4}}) *Eran Elhaik ''et al.'': "The 'extremely ancient' chromosome that isn't: a forensic bioinformatic investigation of Albert Perry's X-degenerate portion of the Y-chromosome" (''European Journal of Human Genetics''; January 2014; s. 1-6) *Jens Engberg: "Det 17. århundredes generelle politiske krise og striden mellem det danske rigsråd og landkommissærerne 1647-49" (''Fortid og Nutid'' 1970, s. 388-411) *Palle Eriksen og Torben Egebjerg: "Hulbælter - en "ny", lang og farlig type anlæg fra ældre jernalder" (''Årbog for Museet for Varde By og Omegn & Ringkøbing-Skjern Museum'' 2011; s. 161-168) *Palle Eriksen og Esben Schlosser Mauritsen: "Den vestjyske borg" (''Skalk'' 2005 Nr. 1; s. 5-10) *Palle Eriksen og Per Ole Rindel: "Fjenders mén" (''Skalk'' 2002 Nr. 3; s. 6-9) *Palle Eriksen og Per Ole Rindel: "Den vestjyske borg" (''Skalk'' 2005 Nr. 1; s. 5-10) *Lise Eskildsen og Ebbe Lomborg: "Giftetanker" (''Skalk'' 1976 Nr. 5; s. 18-26) *Lise Eskildsen og Ebbe Lomborg: "Skørtejægere" (''Skalk'' 1977 Nr. 4; s. 3-6) *Per Ethelberg: "Early state formation in Southern Scandinavia - a proposal for a hierarchial terminology" (i: Linda Boye (red.): ''The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives''; København 2011; {{ISBN|978-87-87483-22-3}}; s. 67-73) *Per Ethelberg: "Anglerriget - storhed og fald" (''Skalk'' 2017 Nr. 3; s. 15-27) *Ole Fenger: "Kirker rejses alle vegne. 1050-1250" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 4; København 1989; {{ISBN|87-89068-06-8}}) *Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (''Større danske fuglelokaliteter'', bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; {{ISBN|87-87604-03-5}}) *Claus Feveile: "Okholm - en plads med håndværksspor og grubehuse fra 8.-9. århundrede" (i: ''By, marsk og geest'' nr 13, 2001; {{ISBN|87-89827-32-5}}; s. 5-32) *Reno Fiedel, Karen Høilund Nielsen og Christopher Loveluck: "From hamlet, to central place, to manor. Social transformation of the settlement in Stavnsager, eastern Jutland, and its networks, AD 400-1100" (i: ''Neue Studien zur Sachsenforschung'', Band 3; Måstricht 2009; {{ISBN|978-3-8062-2576-1}}; s. 161-176) *Reno Fiedel: "Stavnsager - small glimpses of something big" (i: Ernst Stidsing, Karen Høilund Nielsen og Reno Fiedel (red.): ''Wealth and Complexity. Economically specialised sites in Late Iron Age Denmark''; Aarhus University Press; s. 99-117) *Christian Fischer: "Døden og mosen" (''Skalk'' 1980 Nr. 4; s. 18-26) *Anders Fischer: "Havopslugte skove fra jægerstenalderen" (i: Lisbeth Pedersen, Anders Fischer og Bent Aaby (red.): ''Storebælt i 10.000 år. Mennesket, havet og skoven''; København 1997; {{ISBN|87-89366-96-4}};s. 29-36) *Anders Fischer: "Mennesket og havet - bosættelse og fiskeri ved jægerstenalderens kyster" (i: Lisbeth Pedersen, Anders Fischer og Bent Aaby (red.): ''Storebælt i 10.000 år. Mennesket, havet og skoven''; København 1997; {{ISBN|87-89366-96-4}};s. 63-77) *Karl-Erik Frandsen: afsnittet "1536-ca. 1720" (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie II: 1536-1810''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; {{ISBN|87-7526-074-3}}; s. 9-209) *Lene B. Frandsen, Stig Jensen: "Kongen bød" (''Skalk'' 1988 Nr. 4; s. 3-8) *Lene B. Frandsen og Stig Jensen: "Kongen bød" (''Skalk'' 1988 Nr. 4; s. 3-8) *Magdalena Fraser ''et al'': "New insights on cultural dualism and population structure in the Middle Neolithic Finnel Beaker culture on the island of Gotland" (''Journal of Archæological Science'': Reports 17; 2018; s. 325-334) *Anne Friis-Holmegfjord ''et al'': "Genomic Steppe ancestry in skeletons from the Neolithic Single Grave Culture in Denmark" (''PLoS ONE''; januar 2021; s. 1-21) *Tine Gam: "Perlemager af fag" (''Skalk'' 1990 Nr. 1; s. 12-15) *P. V. Glob: "De dødes lange huse" (''Skalk'' 1975 Nr. 6; s. 10-14) *Thomas Grane: "Romerske kilder til Germaniens geografi og etnografi" (i: ''Sejrens triumf. Norden i skyggen af det romerske imperium''; Nationalmuseet 2003; {{ISBN|87-7602-005-3}}; s. 126-147) *Thomas Grane: ''The Roman Empire and Southern Scandinavia - a Northern Connection!'' (University of Copenhagen 2007) *Thomas Grane: "Zealand and the Roman Empire" (i: Linda Boye (ed.): ''The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives''; København 2011; {{ISBN|978-87-87483-22-3}}; s. 101-111) *H. V. Gregersen: "Den danske kongemagt ved vikingetidens begyndelse" (''Sønderjyske Årbøger'', s. 5-19) *Bo Gräslund: "Befolkning-bosättning-miljö. Några synpunkter på det forntida jägarsamhället i Norden" (''Fornvännen'' 1974, s. 1-13) *Kristian Hald: ''Vore stednavne''; København 1950 *Henrik Jarl Hansen: "Dankirke. Jernaldrboplads og rigdomscenter. Oversigt over udgravningerne 1965-1970" (i: ''Kuml'' 1988-89; {{ISBN|87-7288-050-3}}; s. 201-247) *Ulla Lund Hansen og Helge Nielsen: "Himlingøje" (''Skalk'' 1977 nr. 6; s. 3-10) *Ulla Lund Hansen: "Waffenfunde und militärische Ausrüstungen der seeländischen Inselgruppe in der jüngeren römischen Kaiserzeit" (i: Ulla Lund Hansen (red.): Himlingøje - Seeland - Europa. Ein Gräberfeld der jüngeren römischen Keiserzeit auf Seeland, seine Bedeutung und internationalen Beziehungen" (''Nordiske Fortidsminder'', Serie B, Band 13); Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, København 1995; {{ISBN|87-87483-29-7}}; s. 243-246) *Ulla Lund Hansen: "Himlingøje - Seeland - Europa. Überregionale Betrachtungen" (i: Ulla Lund Hansen (red.): Himlingøje - Seeland - Europa. Ein Gräberfeld der jüngeren römischen Keiserzeit auf Seeland, seine Bedeutung und internationalen Beziehungen" (''Nordiske Fortidsminder'', Serie B, Band 13); Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, København 1995; {{ISBN|87-87483-29-7}}; s. 385-416) *Ulla Lund Hansen: "Våbenofferfundene gennem 150 år - forskning og tolkninger" (i: ''Sejrens triumf. Norden i skyggen af det romerske imperium''; Nationalmuseet 2003; {{ISBN|87-7602-005-3}}; s. 84-89) *Astrid Schou Hansen: "Centralpladser i romersk jernalder" (''Kuml'' 2003; s. 179-209) *Willy Hartner: ''Die Goldhörner von Gallehus. Die Inschriften, die ikonographischen und literarischen Beziehungen, das Entstehungsdatum''; Wiesbaden 1969 (anmeldelse ved A.G. Drachmann i ''Historisk Tidsskrift'', s. 485-488) *Lotte Hedeager: "Danernes land. Fra ca. år 200 f.Kr.-ca. 700 e.Kr." (i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 2''; København 1988; {{ISBN|87-89068-03-3}}) *Lotte Hedeager: afsnittet om jernalderen (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder''; Lotte Hedeager og Kristian Kristiansen: "Oldtid o. 4000 f.kr.-1000 e.kr."; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 109-202) *Lotte Hedeager: ''Danmarks jernalder. Mellem stamme og stat''; Århus Universitetsforlag 1992; {{ISBN|87-7288-291-3}} *Annette Hoff: "På sporet af vikingetidens landbrug?" (''Bol og By'' 1990; s. 7-49) *Jørgen Holm: "Ældre end ældst" (''Skalk'' 2002 Nr. 3; s. 27-30) *Mads Kähler Holst, Mads Dengsø Jessen, Steen Wulff Andersen og Anne Pedersen: "The Late Viking-Age Royal Constructions at Jelling, central Jutland, Denmark" (i: ''Prehistorische Zeitschrift'' 2012, s. 474-504) *Mads Kähler Holst (red.): ''Kelternes verden. Europas urkraft''; Moesgaard 2025; {{ISBN|978-87-93251-61-8}} *Sune Holt: "Vildrenen i Vestgrønland" (''Naturens Verden'' 1981; {{ISBN|87-7496-742-8}}; s. 225-234) *J.J. Hublin, A. Ben-Ncer, S.E. Bailey, S.E. Freidline, S. Neubauer, M.M. Skinner, I. Bergmann, A. Le Cabec, S. Benazzi, K. Harvati, P. Gunz: "New fossils from Jebel Irhoud, Morocco and the pan-African origin of Homo sapiens" (''Nature'' 546 (2017); s. 289–292) *Lone Hvass: "Ørved og Ævred - brudstykker af Nordøstsjællands oldtidsbebyggelser" (i: Helsingør Kommunes Museer: ''Årbog 1998''; Helsingør 1999; ISSN 0108-0393; s. 7-28) *Lone Hvass og Steen Hvass: "Hverdagslivet i vikingetidens Vorbasse" (''Kuml'' 2023; s. 163-189) *Steen Hvass: "Overblik" (''Skalk'' 1976 nr 1, s. 4-10) *Steen Hvass: "Årtusinders landsby" (''Skalk'' 1984 nr 3, s. 20-30) *Steen Hvass: "Trældiget" (''Vejle Amts Årbog'' 1984, s. 89-107) *Jørgen Ilkjær: "Danske krigsbytteofringer" (i: ''Sejrens triumf. Norden i skyggen af det romerske imperium''; Nationalmuseet 2003; {{ISBN|87-7602-005-3}}; s. 44-64) *Johs. Iversen: "Naturens Udvikling siden sidste Istid" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Mejer (red.): ''Danmarks Natur'', bind 1: Landskabernes Opståen; Politikens Forlag 1967; s. 345-445) *Frode Iversen: "Huseby and the Scandinavian Taxation Model" (Anne Pedersen; Lisbeth Eilersgaard Christensen & Thorsten Lemm (eds.): ''Husebyer – status quo, open questions and perspectives''; Syddansk Universitetsforlag 2016; s. 121-138) *Simon James: ''Kelternes Verden''; London 1993; {{ISBN|87-555-1297-6}} *Jørgen Jensen: ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bd. 1''; København 1988; *Jørgen Jensen: ''Danmarks Oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f.Kr.''; København 2001; {{ISBN|87-00-49038-5}} *Jørgen Jensen: ''Danmarks Oldtid. Bronzealder 2.000-500 f.Kr.''; København 2002; {{ISBN|87-02-00331-7}} *Jørgen Jensen: ''Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.Kr.-400 e.Kr.''; København 2003; {{ISBN|87-02-00332-5}} *Jørgen Jensen: ''Danmarks Oldtid. Yngre jernalder og Vikingetid 400 e.Kr.-1050 e.Kr.''; København 2004; {{ISBN|87-02-00333-3}} *Ruth Helkiær Jensen og Kr. M. Jensen: "Kulturlandskabet i Borris og Sdr. Felding - en kortbladsanalyse af et vestjysk landbrugsssamfund og en dokumentation for dets udvikling" (i: ''Geografisk Tidsskrift'' 1979; s. 61-99) *Xenia Pauli Jensen: "Vimosefundet" (i: ''Sejrens triumf. Norden i skyggen af det romerske imperium''; Nationalmuseet 2003; {{ISBN|87-7602-005-3}}; s. 224-238) *Xenia Pauli Jensen: "Friend or Foe - Alliances and Power Structures in Southern Scandinavia during the Roman Age" (''Lund Archaeological Review'' 2011, s. 35-47) *Theis Z.T. Jensen: "De forsvundne jæger-samlere" (''Skalk'' 2021 Nr. 6, s. 3-7) *Jens Jeppesen og Hans Jørgen Madsen: "Skeigården" (''Skalk'' 1989 Nr. 5, s. 3-8) *Jens Jeppesen: "Lisbjerggården" (''Skalk'' 2004 Nr. 2, s. 5-10) *Torben Grøngaard Jeppesen: "Landsbyens alder" (''Skalk'' 1980 Nr. 2, s. 10-15) *Torben Grøngaard Jeppesen: "Middelalderlandsbyens opståen. Kontinuitet og brud i den fynske agrarbebyggelse mellem yngre jernalder og tidlig middelalder" (''Fynske Studier XI'', Odense 1981; {{ISBN|87-87162-11-3}}) *Torben Grøngaard Jeppesen: "Ploven og vikingerne" (''Skalk'' 1981 Nr. 6, s. 4-9) *Axel Degn Johansson: "Sporløse hytter" (''Skalk'' 2011 Nr. 5; s. 3-6) *Anne Nørgård Jørgensen: "Kriger og hird i germansk jernalder" (i: ''Nationalmuseets Arbejdsmark'' 1996; {{ISBN|87-7468-410-8}}; s. 84-98) *Anne Nørgård Jørgensen: "Befæstning og kontrol af færdsel til lands og til vands i førromersk og romersk jernalder" (i: ''Sejrens triumf. Norden i skyggen af det romerske imperium''; Nationalmuseet 2003; {{ISBN|87-7602-005-3}}; s. 194-209) *Anne Nørgård Jørgensen: "Mission Impossible. The Ejsbøl Army. Organisation, Attack and Defeat" ''(Arkæologi i Slesvig/Archäologie in Schleswig''; Sachsensymposium Haderslev 2010; s. 297-316) *Erik Jørgensen: "Høje og hegnet næs" (''Skalk'' 1983 Nr. 5; s. 3-8) *Erik Jørgensen: "Brydningstid" (''Skalk'' 1985 Nr. 2; s. 3-8) *Lars Jørgensen: "Kongeriget i Østersøen" (''Skalk'' 1990 Nr. 4; s. 3-9) *Lars Jørgensen: "Stormandssæder og skattefund i 3.-12. århundrede" (''Fortid og Nutid'' 1995; s. 83-110) *Lars Jørgensen: "Kongsgård-kultsted-marked. Overvejelser omkring Tissøkompleksets struktur og funktion" (i: Anders Andrén et al.: ''Plats och Praksis''; 2002; s. 217-249) *Lars Jørgensen: "Pre-Christian cult at aristocratic residences and settlement complexes in Southern Scandinavia in the 3^rd-10^th centuries AD" (i: ''Glaube, Kult und Herschaft. Phänomene des Religiösen im 1. Jahrtausend n.Chr. in Mittel- und Nordeuropa''; Bonn 2009; s. 329-354) *Lars Jørgensen: "Gudme-Lundeborg on Funen as a model for northern Europe?" (i: O. Grimm og A. Pesch (red.): ''The Gudme/Gudheim phenomenon: papers presented at a workshop organized by the Centre for Baltic and Scandinavian Archaeology (ZBSA) Schleswig, April 26th and 27th, 2010'', ''Schriften des Archäologischen Landesmuseums'', bd. 10; 2010; s. 77-90) *Lars Jørgensen: "Norse Religion and Ritual Sites in Scandinavia in the 6th-11th Century" (i: Hans Christian Gulløv (red.): ''Northern Worlds - landscapes, interactions and dynamics''; Copenhagen 2014; s. 129-150) *Lars Jørgensen, Lisbeth Pedersen: "Vikingerne ved søen" (''Skalk'' 1999 Nr. 1; s. 5-11) *Lars Jørgensen, Palle Østergaard Sørensen: "Den gådefulde sø" (''Skalk'' 1995 Nr. 6, s. 5-10) *Ole Thirup Kastholm: "Danmarks bronzealderbåde i nordisk og europæisk lys" (''Skalk'' 2017 Nr. 2; s. 9-15) *Flemming Kaul og Bjarne Henning Nielsen: "Fjendtlig jernalder" (''Skalk'' 1981 Nr. 5; s. 9-13) *Flemming Kaul og Bjarne Henning Nielsen: "Den befæstede landsby" (''Skalk'' 1984 Nr. 5; s. 10-14) *Flemming Kaul: "Brudsølv" (''Skalk'' 1990 Nr. 3; s. 7-12) *Flemming Kaul: "I Østen stiger solen op" (''Skalk'' 1999 Nr. 5; s. 20-30) *Flemming Kaul: "Solsymbolet" (''Skalk'' 2000 Nr. 6; s. 28-31) *Flemming Kaul: "Helligtegnet" (''Skalk'' 2002 Nr. 1; s. 5-11) *Flemming Kaul: "Åndeligt opbrud" (''Skalk'' 2003 Nr. 6; s. 20-27) *Flemming Kaul: "Figurkedler" (''Skalk'' 2006 Nr. 4; s. 5-8) *Flemming Kaul: "Ideer på vandring" (''Skalk'' 2014 Nr. 3; s. 14-23) *Flemming Kaul: "Lurens forløber" (''Skalk'' 2015 Nr. 5; s. 14-17) *Hans Kjær: [http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0729.html "boplads" (i: ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind III, s. 729)] *Simon Kjær Nielsen: "Brud eller kontinuitet. Bebyggelsesstrukturer på overgangen mellem ældre og yngre førromersk jernalder i Nordjylland" (''Kuml'' 2015, s. 99-127) *Eva Koch: "Vandets ånder" (''Skalk'' 1996 Nr. 3, s. 20-29) *Eva Koch: "Vingede husdyr" (''Skalk'' 2000 Nr. 3, s. 20-29) *Eva Koch: "Plantemad" (''Skalk'' 2003 Nr. 2, s. 20-29) *Niels Henrik Konstantin-Hansen: "Migration i førromersk jernalder" (''Kuml'' 2005, s. 9-38) *Poul Krabbe og Kristian Krabbe: "Vest for Valhal" (''Skalk'' 1995 nr. 6, s. 11-15) *Aivar Kriiska, Andres Tvauri: ''Eesti muinasaeg''; Avita 2002; {{ISBN|9986-2-0694-0}} *Aivar Kriiska: ''Aegade alguses. 15 kirjutisk kaugemast minevikust''; Tallinn 2004; {{ISBN|9949-10-707-5}} *Hans Krongaard Kristensen og Jens Vellev: "En ikke ringe ære for byen" (''Skalk'' 1982 Nr. 5; s. 3-9) *Anne Mette Kristiansen og Trine Fristed Jensen: "Kronehalsring" (''Skalk'' 2005 Nr. 3; s. 6-11) *Kristian Kristiansen: "Bebyggelse, erhvervsstrategi og arealudnyttelse i Danmarks bronzealder" (''Fortid og Nutid'' 1978, s. 320-345) *Kristian Kristiansen: "Kampen om bronzen" (''Skalk'' 1983 Nr. 5, s. 18-25) *Kristian Kristiansen: "Oldtid. o. 4000 f.Kr.-1000 e.Kr." (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder'', Odense 1988, {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 11-107 og 186-201) *Kristian Kristiansen: "Neolithic Farming Practice - An Archaeological Response to the Göransson Hypothesis" (''Fornvännen'' 1993; s. 247-251) *Kristian Kristiansen: "The Rise and Fall of Bronze Age Societies in Thy" (''Bronze Age Settlement and Land-Use in Thy, Northwest Denmark'', Vol. 1; Gylling 2018; {{ISBN|978-87-93423-22-0}}) *Kristian Kristiansen og Morten E. Allentoft: "Gjerrild-graven - nyt fra dansk enkeltgravskultur" (''Skalk'' 2021 Nr. 4, s. 3-7) *Hans Krongaard Kristensen og Jens Vellev: "En ikke ringe ære for byen" (''Skalk'' 1982 Nr. 5; s. 3-9) *Lars Agersnap Larsen: "Muldfjældsplovens tidlige historie. Fra yngre romersk jernalder til middelalder" (''Kuml''; s. 165-196) *Lars Larsson: "Skateholm" (''Skalk'' 1986 Nr. 4, s. 21-30) *Lars Larsson: "Det gådefulde hus" (''Skalk'' 2004 Nr. 1, s. 5-11) *Lars Larsson och Birgitta Hårdh: "Uppåkra - ett hövdinga- eller kungasäte" (''Fornvännen'' 1997, s. 139-154) *Lars Larsson och Bengt Söderberg: "Brända hallar - diskontinuitet och kontinuitet. Ett järnåldersresidens i Uppåkra, Sydsverige" (''Fornvännen'' 2013, s. 238-248) *Torsten Lemm: "Husby in Angeln - Ein königlicher Hof der späten Wikingerzeit?" (''Praehistorische Zeitschrift'' 89(2), 2014, s. 371-389) *Torsten Lemm: "Auf der Suche nach dem Hof des königlichen Statthalters - Ergebnisse systematischer Detektorbegehungen in Husby, Kreis Schleswig-Flensburg" (i: ''Schriften des museums für Archäologie Schloss Gottorf''; Band 12; Schleswig 2018; {{ISBN|978-3-86935-339-5}}; s. 49-65) *Karin Levinsen: "Jernets introduktion i Danmark" (''Kuml'' 1982-83; s. 153-168) *Bodil Lewis: "Overbygård og Nørre Fjand. En analyse af nogle jernalderlandsbyers tilloggender og økonomi" (''Kuml'' 1985; s. 123-163) *Charlotta Lindblom og Katrine Balsgaard Juul: "Jelling før Gorm" (''Skalk'' 2018 Nr. 3; s. 9-15) *Allan A. Lund: "Fortid og fordom" (''Skalk'' 1979 Nr. 1, s. 19-27) *Allan A. Lund: ''De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie''; Wormanium 1993; {{ISBN|87-89531-08-6}} *Agneta Lundström: "Helgö - Mälarbyen" (i: ''Skalks Gæstebog 85''; Wormanium, Højbjerg 1985; {{ISBN|87-8516-088-1}}; s. 7-12) *Henriette Lyngstrøm: "Iron from Zealandic bog iron ore - more than a theoretical possibility?" (i: Linda Boye (red.): ''The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives''; København 2011; {{ISBN|978-87-87483-22-3}}; s. 139-145) *Jan Skamby Madsen & Lutz Klassen: "Nyt fra Fribrødre å" (''Skalk'' 2018 Nr. 1; s. 20-26) *Orla Madsen: "Pragtvåben" (''Skalk'' 1997 Nr. 2; s. 5-9) *Helena Malmström ''et al'': "High frequency of lactose intolerance in a prehistoric hunter-gatherer population in northern Europe" (''BMC Evolutionary Biology''; 2010; 10:89) *Helena Malmström ''et al.'': "Ancient mitochondrial DNA from the northern fringe of the Neolithic farming expansion in Europe sheds light on the dispersion process" (''Phil. Trans. R. Soc. B'', 370; 2015) *Helena Malmström ''et al.'': "The genomic ancestry of the Scandinavian Battle Axe Culture people and their relation to the broader Corded Ware horizon" (''Proc. R. Soc. B'', 286; 9 juli 2019) *Jes Martens: "Haus und Hof in southern Scandinavia during the Roman period" (''Haus und Hof im östlichen Germanien''; Berlin 1998; {{ISBN|3-7749-2795-2}}; s. 247-2460) *Jes Martens: "Die vorrömische Eisenzeit in Südskandinavien. Probleme und Perspektiven" (''Prähistorische Zeitschrift'' 71. Band; 1996; heft 2; s. 217-243) *Jes Martens: "A magnate's farm at Borremose?" (''Siedlungs- und Küstenforschung im südlichen Nordseegebiet'' 33; Wilhelmshaven 2010; s. 181-195) *Jes Martens: "Weapons, armaments and society. The Pre-Roman Iron Age on Zealand and in Scania" (i: Linda Boye (red.): ''The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives''; København 2011; {{ISBN|978-87-87483-22-3}}; s. 147-174) *Jes Martens: "Jastorf and Jutland" (''Das Jastorf-Konzept und die vorrömische Eisenzeit im nördlichen Mitteleuropa''; Archaologisches Museum Hamburg 2014; s. 245-266) *Jes Martens: "Livestock and landscape in Pre-Roman Iron Age Scandinavia" (i: Pietr Luczkiewicz (red.): ''Landschaft und Siedlungen''; Lublin 2020; {{ISBN|978-83-227-9356-5}}; s. 46-67) *Jes Martens: "Kimbrernes lange færd i Europa" (i: Mads Kähler Holst (red.): ''Kelternes verden. Europas urkraft''; Moesgaard 2025; {{ISBN|978-87-93251-61-8}}; s. 115-132) *André Bendix Matthissen: "Iron production on Zealand" (i: Linda Boye (red.): ''The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives''; København 2011; {{ISBN|978-87-87483-22-3}}; s. 117-123) *Dorte Rørbeck Mathiassen: "Storebælts skiftende landskaber fra isen forsvandt til havet trængte ind" (i: Lisbeth Pedersen, Anders Fischer og Bent Aaby (red.): ''Storebælt i 10.000 år. Mennesket, havet og skoven''; København 1997; {{ISBN|87-89366-96-4}}; s. 22-28) *Karsten Kjer Michaelsen, Per O. Thomsen: "Fynsk guldalder" (''Skalk'' 1993 Nr. 6, s. 3-8) *Dorthe Kaldal Mikkelsen: "To ryttergrave fra ældre romersk jernalder - den ene med tilhørende bebyggelse" (''Kuml'' 1988-89; s. 143-199) *Hans Mikkelsen og Jørgen Smidt-Jensen: "En smuk lille by" (''Skalk'' 1995 Nr. 5; s. 5-10) *Peter Hambro Mikkelsen & Lars Christian Nørbach: "Drengsted. Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder" (''Jysk Arkæologisk Selskabs skrifter 43''); Moesgård Museum 2003; {{ISBN|87-88415-20-1}} *Poul Mikkelsen og Lis Helles Olesen: "Vendeldiget" (''Kuml'' 1995-96; s. 135-146) *Alissa Mittnik ''et al.'': "The genetic prehistory of the Baltic Sea region" (''Nature Communications''; 2018; 9:442) *Erik Moltke: ''Runerne i Danmark og deres oprindelse''; København 1976; {{ISBN|87-553-0426-5}} *Per Grau Møller: "Højryggede agre - forskning og bevaring" (''Bol og By'' 1990; s. 90-118) *Hans Neumann: ''Olgerdiget - et bidrag til Danmarks tidligste historie''; Haderslev 1982 *Bjarne Henning Nielsen, Jens-Henrik Bech: "Tilbehør" (''Skalk'' 2001 Nr. 6; s. 5-11) *Jens N. Nielsen: "Alabu" (''Skalk'' 1997 Nr. 5; s. 5-9) *Karen-Hanne Nielsen: "Ti slags garn" (''Skalk'' 1980 Nr. 5; s. 12-15) *Leif Chr. Nielsen: "Omgård - en vestjysk landsby fra vikingetid. En foreløbig redegørelse" (i: Hardsyssels Årbog 1976; s. 37-54) *Leif Chr. Nielsen: "Omgård - en vestjysk landsby fra vikingetid. En redegørelse for de fortsatte undersøgelser i 1976" (i: Hardsyssels Årbog 1977; s. 59-84) *Leif Chr. Nielsen: "Landsbyer fra ældre jernalder i Nr. Omme sogn" (i: Hardsyssels Årbog 1984; s. 125-140) *Simon Kjær Nielsen: "Brud eller kontinuitet. Bebyggelsesstrukturer på overgangen mellem ældre og yngre førromersk jernalder i Nordjylland" (''Kuml'' 2015; s. 99-127) *Viggo Nielsen: "Agerlandets Historie" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'', Bind 8: Agerlandet; Politikens Forlag 1970; {{ISBN|87-567-1267-7}}; s. 9-34 *Torben Nilsson: "Senglacial bosættelse i Vendsyssel" (''Kuml'' 1987, s. 47-75) *Torben Nilsson: "Stentinget. En indlandsbebyggelse med handel og håndværk fra yngre jernalder og vikingetid" (''Kuml'' 1990, s. 119-132) *Torben Nilsson: "Stentinget" (''Skalk'' 1992 Nr. 4, s. 3-9) *Ulf Näsman: "Borgenes ø" (''Skalk'' 1981 Nr. 1; s. 18-27) *Ulf Näsman: "Danerne og det danske kongeriges opkomst. Om forskningsprogrammet "Fra Stamme til Stat i Danmark"" (''Kuml'' 2006, s. 205-237) *Heide Wrobel Nørgaard: "Bronzealderens mesterstøbere" (''Skalk'' 2016 nr. 4; s. 18-22) *Bent Odgaard: "Hedebønder" (''Skalk'' 1981 Nr. 2; s. 8-11) *Mette Brosolat Ohlsen: "Stednavne med endelsen -lev og grave med romersk import fra yngre romersk jernalder" (i: ''Glimt fra en anden verden''; Københavns Universitet 2009; {{ISBN|87-89500-11-3}}; s. 39-49) *Anne-Louise Haack Olsen: "Husdyrhold"(''Skalk'' 2002 Nr. 4; s. 5-10) *Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 1: I begyndelsen. Fra de ældste tider til ca. år 200 f.Kr. (ved Jørgen Jensen); København 1988; {{ISBN|87-89068-00-9}} *Brigitte Pakendorf ''et al.'': "Mitochondrial DNA and Human Evolution" (''Annual Review of Genomics and Human Genetics'' 6; May 2005; s. 165-183) *Lisbeth Pedersen, Anders Fischer og Bent Aaby (red.): ''Storebælt i 10.000 år. Mennesket, havet og skoven''; København 1997; {{ISBN|87-89366-96-4}}) *Lisbeth Pedersen: "De satte hegn i havet" (i: Lisbeth Pedersen, Anders Fischer og Bent Aaby (red.): ''Storebælt i 10.000 år. Mennesket, havet og skoven''; København 1997; {{ISBN|87-89366-96-4}};s. 124-143) *Vibeke Juul Pedersen: "Stormandspryd" (''Skalk'' 2006 Nr. 2; s. 5-11) *Peter Pentz: "Første romerbrev?" (''Skalk'' 2015 nr. 4; s. 6-11) *Charles Perrault: "Dating the Origin of Language Using Phonemic Diversity" (''PLoS ONE 7'', no 4; April 2012; s. 1-8) *Mette Pilgaard: "Grænsezoner og transportkorridorer i Slesvig" (''Sønderjydske Årbøger'' 2009; s. 99-128) *Erland Porsmose: "De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid" (''Odense University Studies in History and Social Sciences Vol. 109''; 1987) *Erland Porsmose: "Middelalder o. 1000-1536" (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 207-416) *Marie Vang Posselt: "Jernaldergårde på række - udgravning ved den nye skole i Rindum" (Ringkøbing-Skjern Museum: ''levendehistorie.dk'' 2009, s. 176-181) *Kirsten Prangsgaard: "Gravens møbel" (''Skalk'' 1996 Nr. 4; s. 5-10) *Fazale Rana and Hugh Ross: ''Who Was Adam? A Creation Model Approach to the Origin of Man''; Colorado Springs, NavPress 2005 *Klavs Randsborg: "Befolkning og social variation i ældre bronzealder i Danmark" (''Kuml'' 1973-74; s. 197-208) *Klavs Randsborg: "Kobberalder" (''Skalk'' 1980 Nr. 5, s. 9-11) *Klavs Randsborg: "Danish estates and manors from the Bronze Age to the Renaissance" (i: Linda Boye (red.): The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives; Det Kgl. Oldnordiske Selskab, København 2011; {{ISBN|978-87483-22-3}}; s. 17-29) *Kjeld Rasmussen: "A Mathematical Description of an Infield-Outfield System" (''Geografisk Tidsskrift'', bind 78-79; 1979; s. 5-9) *Mads Ravn: "Angelsakserne i England" (''Skalk'' 2018 nr. 5; s. 12-19) *Mads Ravn og Christian Juel: "Stormandsgården ved Erritsø" (''Skalk'' 2018 Nr. 2; s. 7-15) *Niels Refskou: "''In marca vel regno Danorum''" (''Kirkehistoriske Samlinger'' 1985; s. 19-33) *Niels Refskou: "Otto den Store og missionen" (''Kirkehistoriske Samlinger'' 1990; s. 7-22) *Michael P. Richards, T. Douglas Price and Eva Koch: "Mesolithic and Neolithic Subsistence in Denmark: New Stable Isotope Data" (''Current Anthropology'' Volume 44, Number 2, April 2003; s. 288-295) *Daniel Richter ''et al.'': "The age of the hominin fossils from Jebel Irhoud, Morocco, and the origins of the Middle Stone Age" (''Nature'', vol. 546; June 2017; s. 293-296 + bilag) *Flemming Rieck og Jørgen Holm: "Gammel-Ældre-Ældst" (''Skalk'' Nr. 1, 1983, s. 3ff) *Felix Riede, Steffen Laursen og Ejvind Hertz: "Federmesserkulturen i Danmark. Belyst med udgangspunkt i en amatørarkæologs flintsamling" (''Kuml'' 2011, s. 9-38) *Felix Riede, Charles Peter Egeland, Trine Kellberg Nielsen: "Nyt lys på gamle ben" (''Skalk'' 2012 Nr. 5; s. 6-10) *Felix Riede: "Da himlen faldt ned" (''Skalk'' 2018 Nr. 3; s. 3-8) *Else Roesdahl: ''Vikingernes verden''; 8. udgave 1. oplag; Slovenia 2012; {{ISBN|978-87-02-10882-8}} *Else Roesdahl: "Archaeology and Odin in Late Pagan Denmark - A Note" (''Religionsvidenskabeligt Tidsskrift'' Nr. 74; 2022; s. 385-395) *Else Roesdahl og Søren M. Sindbæk: "Introduction" (i: Else Roesdahl, Søren M. Sindbæk, Anne Pedersen og David M. Wilson (red.): ''Aggersborg. The Viking-Age settlement and fortress''; Aarhus Universitetsforlag 2014; {{ISBN|978-87-88415-87-2}}; s. 11-16) *Else Roesdahl og Søren M. Sindbæk: "The purpose of the fortress" (i: Else Roesdahl, Søren M. Sindbæk, Anne Pedersen og David M. Wilson (red.): ''Aggersborg. The Viking-Age settlement and fortress''; Aarhus Universitetsforlag 2014; {{ISBN|978-87-88415-87-2}}; s. 383-414) *Sven Rosborn: ''Den skånska historien. Vikingarna''; Lund 2004 *Sven Rosborn: "Harald Blåtands släkt i gammalt sagomaterial. Forsök till en sammanställning" (manuskript 2019) *Sven Rosborn: "Skandinavien under sen vikingatid" (manuskript 2020) *Sven Rosborn: ''Vikingakungens guldskatt. Om upptäckten av ett unikt manuskript, kung Harald Blåtands grav och placeringen av fästet Jomsborg''; Malmö 2021; {{ISBN|978-91-986780-0-0}} *Sven Rosborn: ''Danska runor - med fokus på Skåne''; 2023 *Mads Runge, Jesper Hansen, Line Borre Lundø: "Nonnebakken" (''Skalk'' 2016 Nr. 6; s. 3-9) *Karen Rysgaard, Kaj Fredsgaard Rasmussen og Felix Riede: "Mesolitiske bosættelser ved Gudenåsystemets søer og åer" (''Kuml'' 2016; s. 55-77) *Preben Rønne: "Høj over høj" (''Skalk'' 1979 nr. 5, s. 3-8) *Preben Rønne: "En landingsplads ved Horsekær" (i: Lisbeth Pedersen, Anders Fischer og Bent Aaby (red.): ''Storebælt i 10.000 år. Mennesket, havet og skoven''; København 1997; {{ISBN|87-89366-96-4}}; s. 290-294) *Peter Sawyer: "Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 3; København 1988; {{ISBN|87-89068-04-1}}) *Saxo "Grammaticus" kaldet ''Danmarks Riges Krønike. Danernes bedrifter fra den ældste tid og frem til omkring år 1200''; 2. udgave, 1 oplag; Lindhart og Ringhof Forlag 2015; {{ISBN|978-87-1144027-8}} *Palle Schiellerup/Søren A. Sørensen: "Hellekister" (''Skalk'' 1988 Nr. 5; s. 6-10) *Kurt Schietzel og Ole Crumling-Pedersen: "Havnen i Hedeby" (''Skalk'' 1980 Nr. 3; s. 4-10) *Gudmund Schütte: "Det ptolemäiske Danmarkskort" (''Geografisk Tidsskrift'', bind 23 (1915); s. 9-20) *Gudmund Schütte: "Geaterspørgsmaalet" (''Danske Studier'' (1930); s. 70-81) *A. Segerberg: "Bälinge mossar: Kustbor i Uppland under yngre stenåldern", ''Aun 26''. Instituionen för arkeologi och antik historia, Uppsala universitet. Uppsala 1999, {{ISBN|91-506-1385-5}} *John J. Shea: "The Middle Paleolithic of the East Mediterranean Levant" (''Journal of World Prehistory'', 17; 2003; s. 313-94) *Søren M. Sindbæk: "Økonomisering" (''Skalk'' 2002 nr. 5, s. 10-12) *Poul Skaaning: ''Vikingestormen. Togter mod Vesteuropa 793-937''; Viborg 2006; {{ISBN|87-7739-857-2}} *Niels V. Skak-Nielsen: "Hvordan kom bondebruget til Sydskandinavien?" (''Fornvännen'' 2003; s. 1-12) *Niels V. Skak-Nielsen: "The neolithisation of south Scandinavia. An addendum." (''Fornvännen'' 2003; s. 121-123) *Niels V. Skak-Nielsen: "Hvordan kom bondestenalderen til Danmark?" (''Fortid og Nutid'' 2004; s. 46-54) *Niels V. Skak-Nielsen: "The Genesis of the Battle Axe Culture. On Klaus Ebbesen's doctoral thesis. A critique and an alternative conclusion" (''Fornvännen 101'', 2006, s. 274-277) *Pontus Skoglund ''et al.'': "Origin and Genetic Legacy of Neolithic Farmers and Hunter-Gatherers in Europe" (''Science'', vol. 336; 27 april 2012; s. 466-469) *Pontus Skoglund ''et al.'': "Genomic Diversity and Admixture Differs for Stone-Age Scandinavian Foragers and Farmers" (''Science'', 344; (2014); s. 747-750) *Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder''; Wormanium, Højbjerg 1983; {{ISBN|87-8516-084-9}} *Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid''; Wormanium, Højbjerg 1986; {{ISBN|87-85160-90-3}} *Johannes C.H.R. Steenstrup: ''Studier i Kong Valdemars Jordebog''; Kjøbenhavn 1874 *O. Stilborg: "Neolitikum i: Lindahl, A., Olausson, D. Och Carlie, A.: ''Keramik i Sydsverige: Monographs on Ceramics 1.'' Keramiska forskningslaboratoriet. Lund 2002, {{ISBN|91-973057-1-5}} *Birger Storgaard: "Kosmopolitiske aristokrater" (i: ''Sejrens triumf. Norden i skyggen af det romerske imperium''; Nationalmuseet 2003; {{ISBN|87-7602-005-3}}; s. 106-125) *Chris Stringer: ''Lone Survivors: How We Came to be the Only Humans on Earth''; New York, St. Martin's Press 2012 *Håkan Stång: "Rysslands uppkomst - en tredje ståndpunkt" (''Scandia'' 1981; s. 153-198) *Josef Svennung: "De nordiska folknamnen hos Jordanes" (''Fornvännen'' 1964; s. 65-102) *Bent Søndergaard: "Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (löv)" (''Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning nr. 10''; København 1972) *Lasse Sørensen, Sabine Karg: "The expansion of agrarian societies towards the north - new evidence for agriculture during the Mesolithic/Neolithic transition in Southern Scandinavia" (''Journal of Archaeological Science'' 51 (2014); s. 98-114) *Palle Ø. Sørensen: "Hal på hal" (''Skalk'' 1993 nr. 6; s. 9-12) *Søren A. Sørensen: "Hytte ved sø" (''Skalk'' 1988 nr. 3, s. 25ff) *Søren A. Sørensen: "Slagteplads" (''Skalk'' 2002 nr. 2, s. 9-14) *Morten Søvsø: "Et udsnit af en landsby fra omkring 500 e.Kr. udgravet i St. Darum ved Ribe" (''By, marsk og geest'' 22; Haderslev 2010; {{ISBN|978-87-89827-07-0}}; s. 5-20) *Morten Søvsø: "Dankirke. Nyt lys over centralpladsernes ''locus classicus''" (i: ''Arkæologi i Slesvig''/''Archäologie in Schleswig'' nr 17, 2018; {{ISBN|978-87-87584-37-1}}; s. 65-82) *Kamilla Fiedler Terkildsen: "Yngre jernalders eliteresidenser i Jylland" (''Kuml'' 2018; s. 171-211) *Kamilla Fiedler Terkildsen (med bidrag af Marianne Høyem Andreasen): "Kærgård ved Daugbjerg. Bebyggelse med værkstedsområde fra yngre jernalder" (''Kuml'' 2014; s. 65-105) *Svend Thorsen: "Normal-dyssen" (''Skalk'' 1978 nr. 2, s. 12-15) *Sven Thorsen: "Lollands virker" (''Skalk'' 1993 Nr. 2; s. 3-7) *Sven Thorsen: "Den tredje folkeborg" (''Skalk'' 2001 Nr. 5; s. 5-8) *Jens Ulriksen: ''Anløbspladser. Besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100 e.Kr.''; Roskilde 1997; {{ISBN|87-85180-35-1}} *Jeanette Varberg: "Krigsfangernes skæbne" (''Skalk'' 2016 Nr. 3; s. 3-8) *Krister SK Vassmus: "Odins mænd" (''Skalk'' 2023 Nr. 6; s. 10-15) *Ole Vejbæk: Ploven og dens betydning med særligt henblik på landsbyorganisation; 1974 (''AncientFields.dk'' 28-02-2006) *Ole Vejbæk: "Om agerryggenes oprindelse og udvikling" (''Bol og By'' 2003; s. 133-187) *Ole Vejbæk: "Agre og Miler ved Filsö. Undersögelser af höjryggede agre under en tilsandet 1100-tals bebyggelse med miler syd for Filsö" (''Kulm'' 2005; s. 187-224) *Olfert Voss: "Jernstudier", (''Skalk'' 2011 nr. 6, s. 18-23) *S. Welinder: "Neoliticum- bronsålder 3900-500 f.Kr." i: Welinder, S., Pedersen, E. A. & Widgren, M., Det Svenska Jordbrukets historia, Jordbrukets första femtusen år. Natur och Kultur/LTs förlag. Stockholm 1998, {{ISBN|91-27-34892-X}} *Lisbeth Wincentz: "Afvigere", (''Skalk'' 1982 nr. 5, s. 10-14) *Frauke Witte: "Porten i Danevirke"", (''Skalk'' 2017 nr. 1, s. 3-9) [[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]] ida3d8x9zuk72ms0mhut5f3kwuj8i7w 0 6856 42833 29566 2026-11-02T10:51:49Z Jcb 8204 42833 wikitext text/x-wiki [[Fil:General_power_of_attorney_to_Lee_Wan-Yong_signed_and_sealed_by_Sunjong.jpg|thumb|[[Lee Wan-yong]] underskrev og satte seglet for Koreas sidste kejser, [[Sunjong af Korea]] (''Lee Cheok'', 이척 李坧) med virkning fra [[22. august]] [[1910]] (隆熙4年). Traditionelt underskrev den koreanske monark ikke avtaler med eget navn. Nu var han imidlertid tvunget til at følge japansk skikk, som havde sin oprindelse i vestlig skik.<ref>[http://news.naver.com/photo/read.php?mode=LTD&office_id=020&article_id=0000422739&section_id=103&view=all 네이버 뉴스]</ref>]] '''Den japansk-koreanske annekteringstraktat ''' blev underskrevet den [[22. august]] [[1910]] af repræsentanter fra [[Korea]] og [[Japan]]. Traktaten blev gjort gældende fra [[29. august]] samme år, og offentliggjort samme dag. Traktaten blev starten på [[Korea under japansk overherredømme]], som varede til afslutningen af [[2. verdenskrig]]. ==Omstændighederne omkring traktaten og strid om dens gyldighed== Traktaten havde otte paragrafer, den første lød: "Hans Majestet Kejseren af Korea overlader fuldstændig og permanent alle suverænitetsrettigheder over hele Korea til Hans Majestæt Kejseren af Japan". I det moderne Korea bliver traktaten normalt omtalt som «''Hanil Hapbang Neugyak'' (한일 합방 늑약),» som betyder en påtvunget (og derfor ugyldig) traktat («''neugyak''»). Underskrivelsen kaldes for ''Gyeongsul Gukchi'' (경술국치), som betyder "Ydmygelsen af nationen i [[hundens år]]". Dagen, hvor traktaten trådte i kraft, den 29. august, omtales som ''Gukchi-il'' (국치일), hvilket betyder "dagen med national skam".<ref>[http://newslibrary.naver.com/viewer/index.nhn?articleId=1997082900329125001&edtNo=45&printCount=1&publishDate=1997-08-29&officeId=00032&pageNo=25&printNo=16201&publishType=00010 Soyoung Choi: '경술국치' 이후 87년 구석구석 파고든 '왜색옷에 왜색춤' (i: ''Kyunghyang Shinmun'', 29. august 1997)]</ref> Hvorvidt traktaten var lovlig eller ikke diskuteres fortsat, men fra koreansk side er traktaten siden blevet afvist som et lovligt dokument. En lignende afvisning gjorde også de allierede under 2. verdenskrig. Den koreanske kejser, [[Sunjong af Korea|Yung-hui]] nægtede at underskrive traktaten som aftalt. Traktaten bærer nationens segl, men ikke kejserens underskrift, hvilket krævedes efter daværende koreansk lov. Traktaten blev i stedet underskrevet af den koreanske statsminister [[Lee Wan-yong]] og den japanske [[Generalguvernør af Korea|generalguvernør]], grev [[Terauchi Masatake]]. I sit testamente skriver kejser Yung-hui i 1926, at traktaten blev tvunget igennem af ministre, som dels blev truet, dels bestukket af japanerne. ==Normaliseringstraktaten i 1965== I [[Traktat om basisrelationer mellem Japan og Republikken Korea|normaliseringstraktaten]] mellem Sydkorea og Japan underskrevet i 1965 erklærede parterne: :''det bekræftes at alle traktater eller aftaler indgått mellem kejserriget Japan og kejserriget Korea på eller før 22. august 1910 allerede er ugyldige''.<ref>Glenn D. Hook: ''Japan's International Relations: Politics, Economics, and Security,'' HZYARCHyP_AC (2001) s. 491. citat: "''It is confirmed that all treaties or agreements concluded between the Empire of Japan and the Empire of Korea on or before August 22, 1910 are already null and void.''"</ref> På grund af tvetydigheden i det japanske sprog, tolker Japan denne aftalen til at betyde, at aftalen af 1910 var gyldig frem til underskrivelsen af 1965-traktaten, mens både Sydkorea og Nordkorea tolker teksten til at betyde, at 1910-traktaten allerede var ugyldiggjort, hvilket også fremgår af traktatens engelske tekst. Det fremgår af 1965-traktaten, at det er den engelske version, som skal benyttes ved tvivl om tolkingen af traktaten.<ref>[http://www.murdoch.edu.au/elaw/issues/v3n2/kawasaki.html Yutaka Kawasaki: "Was the 1910 Annexation Treaty Between Korea and Japan Concluded Legally?" (''Murdoch University Journal of Law'', juli 1996)]</ref> ==Noter== {{Reflist}} ==Litteratur== * W.G. Beasley: ''Japanese Imperialism 1894-1945''; Oxford University Press 1991; {{ISBN|0198221681}} * Peter Duus: ''The Abacus and the Sword: The Japanese Penetration of Korea, 1895-1910''; University of California Press 1998; {{ISBN|0520213610}} == Eksterne henvisninger == * [https://web.archive.org/web/20070211234114/http://www.isop.ucla.edu/eas/documents/kore1910.htm Den japansk-koreanske annekteringstraktat (engelsk)] {{Wikisource|Japan-Korea Annexation Treaty}} [[Kategori:Koreas historie]] so51yxvh0nm8gkzifadj022tcqrry19 0 6871 42807 29316 2026-11-02T10:15:11Z Jcb 8204 42807 wikitext text/x-wiki [[Fil:Retrato de Alfonso XIII by Julio Romero de Torres.jpg|thumb|Alfons 13.]] '''Anesammenfald''' er det forhold, at nogle af en persons forfædre (eller -mødre) indtager flere pladser i [[anetavle]]n. Anesammenfald udtrykkes i forhold til det mulige antal aner 2ⁿ i n-te generation Anesammenfald opstår, når beslægtede (for eksempel [[fætter|fætre]] og [[kusine]]r<ref name="ref1">Worsøe, s. 18; Fabritius og Hatt, s. 49</ref> eller [[næstsøskendebørn]]) gifter sig med hinanden. == Forekomst == Anesammenfald kan forekomme: # inden for visse standsgrupper som [[adel]]s- og [[konge]][[Slægt (genealogi)|slægter]], hvor det var almindeligt at man giftede sig med andre medlemmer af familien; # i områder adskilte fra omvendenen (øer eller bjergdale)<ref name="ref2">Worsøe, s. 19; Fabritius og Hatt, s. 50</ref>; # på grund af trosretning<ref name="ref2" /> # på grund af næringsvej<ref name="ref2" /> Reelt forekommer anesammenfald før eller siden for enhver af den enkle grund, at går man tilstrækkeligt langt tilbage i tiden, vil antallet af aner nå op i en størrelse, der overskrider den samlede befolkning<ref>Worsøe, s. 17f</ref>. == Kombinationsmuligheder == Anesammenfald kan forekomme i mange kombinationsmuligheder og jo flere, desto fjernere slægtsskab. Alene ved slægtsskabet fætter-kusine forekommer fire muligheder: # mandens fader kan være broder til hustruens fader, # mandens fader kan være broder til hustruens moder, # mandens moder kan være søster til hustruens fader, # mandens moder kan være søster til hustruens moder<ref>Fabritius og Hatt, s. 52</ref>. === Eksempler på anesammenfald === Et eksempel på anesammenfald er, at [[Margrethe 2.|dronning Margrethe II]] stammer fra kong [[Oscar 1. af Sverige|Oscar I]] af [[Sverige]] på to måder: * Han er hendes [[Frederik 9.|fars]] [[Christian 10.|fars]] [[Louise af Sverige-Norge|mors]] [[Karl 15. af Sverige|fars]] [[Oscar 1. af Sverige|far]] * og hendes [[dronning Ingrid|mors]] [[Gustaf 6. Adolf af Sverige|fars]] [[Gustaf 5. af Sverige|fars]] [[Oscar 2. af Sverige|fars]] [[Oscar 1. af Sverige|far]]. Dette anesammenfald skyldes naturligvis, at både [[Frederik 8.|Frederik VIIIs]] [[Louise af Sverige-Norge|dronning Louise]] og [[Frederik 9.|Frederik IXs]] [[dronning Ingrid]] var [[Sverige|svenske]] [[prinsesse]]r. Et specielt og meget udtalt tilfælde af anesammenfald var den spanske kong [[Alfons 13. af Spanien|Alfons 13.]], hvis 1024 aner udgjordes af blot 111 forskellige individer<ref name="ref1" /> == Aneforskydning == '''Aneforskydning''' opstår, hvis der er generationsforskydning mellem to beslægtede personer. Hvis fx en mand gifter sig med sin kusines datter, vil der være aneforskydning<ref>Worsøe, s. 19</ref>. == Beregning af anesammenfald == Anesammenfaldskvotienten (ASK) udtrykker forholdet mellem antallet af faktisk forskellige aner sat i forhold til antallet af mulige forskellige aner i et givet slægtled efter formlen: <math> ASK = 1-\frac{A_v}{A_m}</math><br /> hvor (<math>A_v</math>) angiver faktiske, (<math>A_m</math>) mulige ulige aner i pågældende slægtled. Anesammenfaldet beregnes som regel i procent, idet procentsatsen udtrykker andelen af anesammenfald. For [[Frederik den Store af Preussen]], [[Maria Theresia]] og [[August 2. af Sachsen]] kan anesammenfald eksempelvis beregnes således (her efter ''Erich Brandenburg'', 1934–1937): {| class="prettytable" |- align="center" class="baggrundsfarve5" ! Generation ! 1 ! 2 ! 3 ! 4 ! 5 ! 6 ! 7 ! 8 ! 9 ! 10 ! 11 ! 12 |- align="left" | Mulige antal aner || 2 || 4 || 8 || 16 || 32 || 64 || 128 || 256 || 512 || 1024 || 2048 || 4096 |- align="left" | Faktiske antal aner | colspan="12" | &nbsp; |- align="left" ! Frederik den Store af Preussen | 2 || 4 || 6 || 10 || 18 || 35 || 63 || 118 || 201 || 357 || 627 || 1108 |- align="center" | Anesammenfald i % || 0,00 % || 0,00 % || 25,00 % || 37,50 % || 43,75 % || 45,31 % || 50,78 % || 53,91 % || 60,74 % || 65,14 % || 69,38 % || 72,95 % |- align="left" ! Maria Theresia | 2 || 4 || 8 || 16 || 26 || 50 || 74 || 113 || 158 || 238 || 351 || 569 |- align="center" | Anesammenfald i % || 0,00 % || 0,00 % || 0,00 % || 0,00 % || 18,75 % || 21,88 % || 42,19 % || 55,86 % || 69,14 % || 76,76 % || 82,86 % || 86,11 % |- align="left" ! August 2. af Sachsen | 2 || 4 || 8 || 14 || 23 || 39 || 52 || 74 || 122 || 196 || 302 || 499 |- align="center" | Anesammenfald i % || 0,00 % || 0,00 % || 0,00 % || 12,50 % || 28,13 % || 39,06 % || 59,37 % || 71,09 % || 76,17 % || 80,86 % || 85,25 % || 87,82 % |} == Litteratur == * [[Albert Fabritius]] og Harald Hatt: ''Håndbog i slægtsforskning''; 3. udgave; [[J.H. Schultz Forlag]], København 1982; {{ISBN|87-569-0112-7}}. * Hans H. Worsøe: ''Slægtshistorie - en vejledning''; 3. reviderede oplag, [[Dansk Historisk Fællesforening]]s Håndbøger, København 1977; {{ISBN|87-7423-094-8}}. == Noter == {{Reflist}} [[Kategori:Slægtsforskning]] jwn4hzve9kcx3rmv2l6swsqodch37gq 0 6872 42808 29317 2026-11-02T10:15:33Z Jcb 8204 42808 wikitext text/x-wiki '''Anetavle''' er en oversigt over en persons forfædre (aner) tilbage i tiden. I anetavler opfører man kun forældrelinjer. == Grundlag == Den person man begynder med, kaldes '''probanden'''. Det er altså ham eller hende, hvis forfædre man skal vise afstamningsforholdet til. Da antallet af personer hele tiden bliver doblet op for hvert slægtsled (2 forældre, 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre), kan anetavlen hurtigt blive omfattende. I anetavler skriver man personens [[navn]]e. Man kan også tilføje fødsels- og dødsdato, samt fødested og dødssted eller begravelsessted. *Nederst i anetavlen skrives probanden. *I 2. række skrives de to forældre, [[far (familie)|far]] og [[mor (familie)|mor]]. :Faderen og de mandlige slægtsmedlemmer skrives altid til venstre for de kvindelige. *I 3. række skrives de 4 bedsteforældre (farfar, farmor, morfar, mormor). *I 4. række skrives de 8 oldeforældre (farfars far, farfars mor osv.) *I 5. række skrives de 16 tipoldeforældre (farfars farfar osv). *Herefter kan man, hvis pladsen tillader, fortsætte med de 32 tiptipoldeforældre (benævnes også tip2-oldeforældre) og så videre. Hvis eller når man kommer for langt tilbage, vil det være en fordel at lave nye anetavler begyndende med det ældste slægtsleds personer, idet man på de nye undertavler starter med disse på probandens plads og derefter på ny angiver forældre, bedsteforældre og så videre for disse.<ref>Worsøe, s. 13</ref> == Nummerering == Med henblik på at holde styr på de ulige slægtled og de enkelte personers forhold til probanden anvendes nummerering. Der findes forskellige måder at nummerere aner på. === Den numeriske variant === Den numeriske variant betegnes som [[Kekule von Stradonitz]]' system, efter en tysk genealog. I den numeriske variant giver anerne forløbende numre. Probanden får nummer 1, hans far nummer 2, hans mor nummer 3, hans farfar nummer 4 og så videre. Mændene vil dermed altid få et lige nummer - i modsætning til nutidens [[CPR-nummer]], hvor kvinder har et lige endetal<ref>Worsøe, s. 14f</ref>. === Anebrøken === Den anden variant er anebrøken, der blev introduceret af [[Ottokar Lorenz]]. Her angiver tælleren i [[brøk]]en (tallet til venstre) antallet af personer i den generation, mens nævneren (tallet til højre) er fortløbende startende med 1 yderst til venstre for hver anegeneration. For mænd vil nævneren altid være et ulige tal, og for kvinder et lige tal<ref>Worsøe, s.15f</ref>. Anebrøkens fordel er, at man altid kan se hvilket slægtled, man befinder sig i, og om man er på fædrene eller mødrene side (fædrene side: alle nævnere mindre end halvdelen af tælleren, mødrene side: alle nævnere større end halvdelen af tælleren)<ref>Worsøe, s. 16</ref>. :Anebrøken 8/3 angiver eksempelvis, at det er probandens oldeforældre generation (der er 8 oldeforældre), og tallet 3 at det er probandens farmors far. Anebrøkerne er i illustrationen angivet med <span style="color:#FF0000">røde tal</span>. {| align="center" border="1" width="65%" |+ '''En anetavle i tre [[generation]]er''' |----- ! width="25%" height="10" | ! width="25" height="10" | I ! width="25%" height="10" | II ! width="25%" height="10" | III |----- | width="25%" height="100%" rowspan="8" | <p align="center">'''proband''' | width="100" height="50%" rowspan="4" align="center" | [[far (familie)|far]] | width="25%" height="25%" rowspan="2" align="center" | [[farfar]] | width="25%" height="12,5%" align="center" | [[farfars far]] |----- | width="25%" height="12,5%" align="center" | [[farfars mor]] |----- | width="25%" height="25%" rowspan="2" align="center" | [[farmor]] | width="25%" height="12,5%" align="center" | [[farmors far]] |----- | width="25%" height="12,5%" align="center" | [[farmors mor]] |----- | width="100" height="50%" rowspan="4" align="center" | [[mor (familie)|mor]] | width="25%" height="25%" rowspan="2" align="center" | [[morfar]] | width="25%" height="12,5%" align="center" | [[morfars far]] |----- | width="25%" height="12,5%" align="center" | [[morfars mor]] |----- | width="25%" height="25%" rowspan="2" align="center" | [[mormor]] | width="25%" height="12,5%" align="center" | [[mormors far]] |----- | width="25%" height="12,5%" align="center" | [[mormors mor]] |} == Noter == {{Reflist}} == Se også == * [[Slægt (genealogi)]] | [[Slægtsforskning]] | [[Efterslægtstavle]] * [[Familie (menneske)]] *[[Heraldik]] == Litteratur == * Albert Fabritius og Harald Hatt: ''Håndbog i Slægtsforskning''; J.H.Schultz Forlag, København 1982; {{ISBN|87-569-0112-7}}. * Hans E. Worsøe: ''Slægtshistorie - en vejledning''; Dansk Historisk Fællesforening 1977; {{ISBN|87-7423-094-8}}. [[Kategori:Slægtsforskning]] n4fmbohzoofxqgqczprg4fib18xzacl 0 6883 42827 37874 2026-11-02T10:47:20Z Jcb 8204 42827 wikitext text/x-wiki Om '''musikken i Danmark''' og i det før-kristlige [[Norden]] vides intet sikkert da enhver umiddelbar musikalsk overlevering savnes. I national forstand er ''dansk musik'' et begreb, der først opstår i vor tidsalder. Men i forhold til landets afsides beliggenhed har tonekunsten tidligt afsat sine mærker og momentvis nået en ikke ringe udvikling. For den allerældste periodes vedkommende besidder vi endog noget ganske enestående i [[bronzealderen]]s [[lur]]er, der kaster et så ejendommeligt lys over en fjern [[oldtiden|oldtidsperiodes]] høje teknik og mærkelige sans for [[tone]]r. Ganske vist danner lurerne endnu kun et isoleret kulturfænomen, idet vi mangler alle holdepunkter til at knytte dette sammen med den historiske tid, og ganske vist begynder denne historiske periode for dansk musik forholdsvis sent. Men vi er dog i Danmark, ligesom i [[Norden]] overhovedet, ikke uden vidnesbyrd om, at tonekunsten også i en tidlig periode har båret blomster, der har afsat frugt. Musikkens stilling i [[saga]]tiden, navnlig dens forbindelse med [[skjald]]ekunsten, er endnu ikke fuldstændig oplyst. Selv fra denne fjerne tid besidder vi dog spredte interessante efterretninger, og i de gamle danske [[kæmpevise]]r og [[Folkemusik|folkemelodier]] en musikhistorisk skat, hvis ælde vel ikke bestemt kan påvises - den allerførste optegnelse ([[folkevise]]fragmentet i [[Codex runicus]]) går ikke længere tilbage end til ca. 1300 – men som dog både i indhold og form så veltalende vidner om Danmarks kultur også på dette område i denne tidlige periode. [[Fil:Bronse-Lurer-Danmark.png|right|thumb|200px|Et par af [[lurerne fra Brudevælte]] mose, fundet 1797]] == Middelalderlig musik == [[File:Codex_Runicus_-_Drømde_mik_en_drøm_i_nat.jpg|thumb|[[Drømte mig en drøm i nat]].]] Den egentlige [[kunstmusik]] er en indført kulturplante. I [[Middelalderen]] var den navnlig repræsenteret ved [[Kirke (institution)|kirken]], ved [[Musik fra middelalderen#Den gregorianske munkesang|den gregorianske sang]], der fulgte med den [[Romersk-katolske kirke|romerske kirke]] ind i Danmark. Rester af de fordums pragtfulde pergament-messebøger<ref>Om [http://fagweb.vuckolding.dk/kj/historie/1HI%202003/dvh-middelalder%20(35%20sider).pdf messebog]: I 1486 kom en anden tysk bogtrykker, [[Steffen Arndes|Stephan Arndes]], til Danmark, hvor han trykte en messebog (missale), [[Missale Slesvicense]] – Om [http://www.mik.dk/Din_guide/Fokus/Det_Kongelige_Bibliotek/KB_missale_slesvigcense.aspx Missale Slesvicense] på [[Det Kongelige Bibliotek]]</ref> viser, at [[sang]]en i det hele har været den samme som i andre katolske lande. Fremhæves må de i begyndelsen af 1900-tallet fremdragne latinske [[hymne]]r og sekvenser (12.-14. århundrede) fra [[Lund (Sverige)|Lund]] og fra [[Ringsted]], så overraskende ved deres skønhed og hele kultur, som viser hen til den forbindelse med franske [[Kloster|klostre]] og kirker, som også fra anden side kendes for Danmarks vedkommende i ærkebiskop [[Ærkebiskop Eskil|Eskils]], [[Absalon]]s og [[Anders Sunesen|Andreas Sunesøns]] dage. === Tidlig verdslig musik === Den verdslige musik var repræsenteret ved sangere og farende spillemænd, ''[[leger]]e'', der med deres [[fedel]] eller [[fløjte]] kom op til Danmark og fandt tilhold hos [[drot]]ten eller hans [[Hirdmand|hirdmænd]]. Om flere af de tyske [[minnesang]]ere fra [[13. århundrede]] ved vi, at de har stået i forbindelse med [[Valdemarerne]] i Danmark. Således har [[Reinmar von Zweter]] besunget [[Erik Plovpenning]], selve [[Tannhäuser]] har besunget [[Erik Klipping]], Mester Rumeland<ref>[http://www.sdu.dk/~/media/E631D2671D5D4057A458EA4869B735D9.ashx Om mordet på Erik Klipping, Rumelands sange og marsk Stig-viserne]</ref> kongemordet i [[Finderup Lade]], og Frauenlob<ref>Frauenlob: Heinrich von Meißen, o. 1250-1319, ([[:de:Frauenlob|ty.]])</ref> har sunget til pris for [[Erik Menved]].<br><ref name="Ham 680"/> Den ældste kendte danske folkevise med noder er ''Drømte mig en drøm i nat''. == Renæssancen == === Christian II === [[Fil:Christian II - Sittow.jpg|thumb|Christian II oprettede et kantori.]] Som en til kongens [[hof]] knyttet fast institution træffer vi musikken tidligst under [[Christian 2.|Christian II]] i form af et kantori, der skulle varetage [[kor]]sangen i kirken, men også gjorde tjeneste ved kongens [[taffel]]. Det omtales for første gang i 1519 og var da endnu kun sammensat af to bassangere, to altsangere, tre tenorsangere og ti drenge, som sang diskant.<ref name="Pan 365">Panum, s. 365</ref> Ved siden af kantoriet gjorde også et korps af instrumentister tjeneste ved det danske hof. Af dette korps, der i begyndelsen næsten kun var sammensat af blæsere og herfra også i en senere tid beholdt navnet "Trommetere“, opvoksede i tidernes løb det senere [[Det Kongelige Kapel|kongelige kapel]].<ref name="Pan 365"/><ref name="Ham 680">[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0742.html Hammerich, s. 680]</ref> === Christian III === Under Christian III og Frederik II bestod Kantoriet af 8 diskantister (drenge), 4 alter, 4 tenorer og 4 bassister; i spidsen for dem stod sangmesteren, senere kaldet kapelmester.<ref name="Pan 365"/> Ved Christian IIIs tid bestod repertoiret dels af flerstemmige bearbejdelser af Reformationstidens koralmelodier, dels af nederlandsk musik: messer, motetter og verdslige chansons for 4. 5 eller flere stemmer.<ref name="Pan 365"/> === Frederik II === Et mere varieret sammensat instrumentistkorps træffes først ved Frederik den 2s tid. Sammen med blæserne ansattes nu både "Fidlere", harpe- og lutspillere. Ligesom trompet- og orgelspillerne var disse dog endnu som oftest af fremmed nationalitet.<ref name="Pan 365"/> Så længe den polyfone musik havde overtaget, gav man sangerkoret (Kapellet) fortrinnet for instrumentisterne. Sangernes antal beløb sig ved Frederik den 2s død til 23, kapelmesteren iberegnet mens af instrumentister var der (med fradrag af de 15 trompetere, der dannede deres eget korps og kun af og til blev tagne til hjælp ved kunstmusikken) i alt 9 mand.<ref name="Pan 365"/> ===Den "nederlandske" skole === [[Fil:Adrian_Petit_Coclico2.png|thumb|Adrian Petit Coclicus, hofmusiker hos Christian III]] Den [[Den fransk-flamske skole|franco-belgiske]] ("nederlandske") skole førte på den tid an i musikken. Navne fra denne skole pryder også det danske kongelige kapels lister henved et århundrede igennem, under [[Christian III]], [[Frederik II]] og [[Christian IV]]. Af dem kan nævnes Georg Preston (måske [[Jørgen Preston]]?), [[Johan Baston]], [[Adrian Petit Coclico|Adrian Petit Coclicus]] (o. 1499-1563), [[Franciscus Amsfortius]] (o. 1559), [[Arnold de Fine (kapelmester)|Arnold de Fine]] (o. 1530-1586), [[Gregorius Trehou]] (1550-1619) og [[Melchior Borchgrevinck]]. Christian IIIs "øverste Trompeter" var [[Jørgen Heide]] – Under Frederik II søgte i rigt mål engelske instrumentister til hoffet, hvor de tillige optrådte som skuespillere, mimere og dansere ved festlighederne på [[Københavns Slot]] og på [[Kronborg]] under anførsel af William Kemp (død o. 1603), [[Shakespeare]]s ven og kunstfælle.<ref name="Ham 680"/> ===Salmesang=== Som folkeligt element fik salmesangen i [[Reformationen|reformationsårene]] en særskilt betydning, og kongerne sørgede for, at kundskab til musik kunne blive alment udbredt. I [[latinskole]]rne udgjorde sang og musik et fast lærefag, også universitetet fik for dette fag en egen lærestol, som bestod indtil ind i midten af 18. århundrede. Dels ved disse institutioner, dels ved kongens direkte forsorg udviklede der sig et ejendommeligt musikliv i den lykkelige periode Danmark oplevede i begyndelsen af Christian IV's regering.<ref name="Ham 680"/> == 1600-tallet == === Christian IV === En ny situation for musikken i Danmark indtrådte under Christian IV. Endnu under formynderregeringen i Christian IVs barndomsår bestod kantoriet af kun seks medlemmer; disse benyttedes i hovedsagen endnu kun til at fordoble korstemmerne i den vokale sats. Men netop på denne tid indtraf en ændring i den musikale tilstand. Efter, at den nederlandske kunst i en del år havde været den herskende, rykkede den italienske frem med madrigalen i spidsen, og samtidig fik også instrumenterne i de flerstemmige italienske instrumentaldanse omsider lejlighed til at fremtræde selvstændigt. Instrumentistkorpset fik fra nu af en vis betydning: efter at Christian IV i året 1596 personligt havde overtaget regeringen, ansås det endog for at være lige så vigtigt som sangerkorpset. Han var i sin opvækst både blevet undervist i sang og i instrumentalmusik og var ifølge troværdige kilder så øvet i musikken, at han selv kunde musicere med sine børn, der ogsaa blev godt oplærte i musikalsk henseende. [[Christian af Danmark (1603-1647)|Prins Christian]] sang vel fra bladet, og [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]] lærte i sin barndom at spille på [[spinet]]; senere dyrkede hun også [[viola da gamba]], [[fløjte]] og [[guitar]].<ref name="Pan 365"/> [[Fil:Pratum Spirituale Pedersøn 1620.gif|thumb|Titelblad til ''Pratum Spirituale'' af Mogens Pedersøn, 1620, [[Det Kongelige Bibliotek]].]] Frem for alt kom Christian IVs musikinteresse hans kapel til gode. Ganske vist inviterede han endnu mange udenlandske kapaciteter, men han virkede samtidig også for at opelske og få det bedste ud af landets egne musikbegavelser. Talentfulde danske drenge blev satte i skole hos de indkaldte fremmede musikere; senere blev de dygtigste af dem sendt udenlands for at fuldende deres uddannelse hos tidens Stormestre, blandt hvilke Gabrieli som bekendt dengang særlig nød anseelse som lærer.<ref name="Pan 366">Panum, s. 366</ref> Med betydelige omkostninger underholdt [[Christian IV]] et talrigt og veludrustet kapel af sangere og instrumentister, et af de største på sin tid i Europa,<ref name="Ham 680"/> med ikke få udenlandske mestre i sin midte, som englænderen [[John Dowland]], tyskerne [[Melchior Schildt]] og [[Heinrich Schütz]] og mange andre. Christian IV stod i udlandets øjne som en fremragende musikalsk [[mæcen]], hvorom flere dedikationer fra udenlandske tonemestre vidner.<ref name="Ham 681">[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0743.html Hammerich, s. 681]</ref> Af andre musikere kan nævnes [[William Brade]] (1594-1596, 1599-1606 og 1620-1622), [[Jan Tollius]] (1601-1603), [[Vincentius Bertholusius]] (1607-1608),<ref>Fra [[Melchior Borchgrevinck#Andre musikere hos Christian IV|afsnittet]] "Andre musikere hos Christian IV" i artiklen om Melchior Borchgrevinck.</ref> [[Nicolo Gistou]](eller Nicolas Gistow, død 1609), [[Thomas Simpson (musiker)|Thomas Simpson]], [[Matthias Weckmann]].<ref name="Ham 681"/> Også udviklingen af indenrigske musiktalenter sørgede kongen for, idet hans opmærksomhed var rettet på ophjælpning af unge danske musiktalenter, som han sendte til Italien og til England for at studere hos de største mestre. Som de fremmeste af disse må nævnes [[Mogens Pedersøn]], [[Hans Nielsen (komponist)|Hans Nielsen]], [[Hans Brachrogge]] og [[Jacob Ørn]], der blev de første danske komponister, der har gjort sig gældende som sådanne.<ref name="Ham 681"/> Også [[orgel]]spillet har betydelige danske repræsentanter fra denne periode: [[Truid Aagesen]], [[Johan Lorentz den yngre]] og den langt ud over vore grænser berømte [[Diderik Buxtehude]], der dog fik sit egentlige virkefelt ikke i Danmark, men i [[Lübeck]]. I [[Hans Mikkelsen Ravn]] (Johannes Michaelis Corvinus) fik vi den første danske [[Musikteori|musikteoretiker]] (''Heptachordum danicum'', 1646).<ref name="Ham 681"/> === Frederik III === En brat ende fik denne for dansk musik så lovende begyndelse ved de [[Svenskekrigene|ulykker]], der i anden halvdel af [[1600-tallet]] styrtede ind over landet. For den nationale opvækst blev der senere ikke længere nogen plads, udviklingen blev nu væsentlig båret af udlændinge. Den kendte tyske musiker [[Kaspar Förster]] (1616-1673) var [[Frederik III]]'s [[kapelmester]], og kapellet dyrkede efter fransk mønster hovedsagelig [[kammermusik]] med franske "Hof-Violons".<ref name="Ham 681"/> Under Frederik IIIs tid nævnes først [[Pascal Bence]] som leder for de kongelige violinister, men i 1667 forskrives, rimeligvis for første gang, en hel besætning af franske violinister, 6 i alt, med [[Gaspard Besson]] som leder; det er åbenbart fra nu af den franske kammermusik, det allerede fra [[Ludvig XIII]]s tid bekendte violinistkorps, "''Les 24 Violons''", der blev den danske kammermusiks forbillede.<ref name="Pan 630">[http://runeberg.org/ilmusikh/1/0654.html Panum, s. 630]</ref> Christian V udvidede det franske violinistkorps til 8 medlemmer, blandt hvilke [[Poul Christian Schindler]], ophavsmanden til "''Der vereinigte Götterstreit''“, figurerer som gambist.<ref name="Pan 630"/> === Christian V === Først under Christian V, der som kronprins på en rejse til Frankrig havde fået smag for [[Ludvig XIV]]s glimrende hofførelse og i offervillighed og fornøjelsessyge ikke synes at have stået stort tilbage for sit forbillede i Frankrig, afløstes hofballetten af [[opera]]en, af det virkelige sangdrama.<ref name="Pan 626">[http://runeberg.org/ilmusikh/1/0650.html Panum, s. 626]</ref> Christian Vs ophold i Frankrig faldt før Lully’s fremtræden, altså i en tid, da hofballetten dér endnu var i fuldt flor; man må derfor formode, at det snarest var den hamborgske opera, som gav impulsen til musikdramaets indførelse i Danmark. Det tyske sprog var jo på Christian Vs tid modesprog i Danmarks højere kredse, og København og Hamborg stod i stadig og livlig forbindelse med hinanden. Hamborg havde i 1678 fået en fast opera, og Christian V fik sandsynligvis deraf den idé også at give operaen en fremtrædende placering i København. Forudsætningerne for noget sådan var allerede til stede. Kongen besad først og fremmest et ypperligt kapel, hvis instrumentale del forestodes af et indforskrevet dygtigt fransk violinistkorps, og som desforuden var vel forsynet med dygtige sangere. Også et vel organiseret balletkorps stod kongen til rådighed. Det eneste, man savnede, var et lokale. Det hofteater, der 1685 eller 1686 var blevet indrettet i [[riddersal]]en på [[Københavns Slot]], var for ringe til, at det kunne anvendes til operaen, der jo gjorde fordring på et stort maskineri for at muliggøre de i den så hyppigt anvendte "gudeåbenbareiser og skynedladelser". På en del af den grund, der senere optages af [[Amalienborg Plads]] og den tilstødende nordlige del af [[Amaliegade]], påbegyndte man derfor i oktober 1688 opførelsen af et [[operahus]], der skulle indvies på kongens fødselsdag det følgende forår.<ref name="Pan 626"/> Skønt det ny teater kun var tømret sammen af fyrrebræder, tog det sig smukt ud invendigt. Ved en søjlegang var slottet sat i forbindelse med operahuset, og indgangen for de kongelige var dekoreret med prægtige transparenter og plantegrupper. Gennem en med billedstøtter og kongens navnetræk smykket port nåede publikum ind på tilskuerpladsen, langs hvis vægge der var opstillet store transparenter af oliegennemtrukket silketøj, medens 800 små lamper oplyste den med mos og enebærris dekorerede sal, hvis hvælvede loft funklede med mange gyldne stjerner.<ref name="Pan 627">[http://runeberg.org/ilmusikh/1/0651.html Panum, s. 627]</ref> Orkesteret var anbragt skjult for publikum i et rum mellem scenen og en foran den opført forhøjning, som var udsmykket med duftende blomsterrabatter.<ref name="Pan 627"/> Til at åbne forestillingerne i den ny hofopera valgte man den tyske opera "''Der vereinigte Götterstreit''", digtet af stud.theol. [[P.A. Burchard]] og sat i musik af en af kongens "Violons",<ref>Se [[Hautboist]] for en kort omtale af disse "hofvioloner"</ref> kongelig kapelmusikus [[Poul Christian Schindler]]. Indholdet var i den ægte festoperastil og gik, som skik og brug krævede det, i hovedsagen ud på at forherlige det høje fødselsdagsbarn. Teksten er bevaret, men musikken er gået tabt.<ref name="Pan 627"/> Det prægtigt iscenesatte musikskuespil blev af det elegante publikum på kongens fødselsdag den 15. april 1689 modtaget med stor begejstring. For at endnu flere kunne få lejlighed til at se det, befalede kongen en genopførelse den 19. april. Dagen kom, og det stærkt interesserede publikum sad allerede på plads i fuld nydelse af musikken og af det sjældne skuespil, da der udbrød en brand. Ved uforsigtighed var der gået ild i de enebærris, der smykkede teateret, som med sit let fængelige indhold i et nu blev antændt fra gulv til loft. Da døren ind til slottet var lukket, og teaterets vinduer alle var lukkede med jernstænger, trængte alle i angstfuld hast til hovedudgangen, hvor døren imidlertid gik indad og hindrede folk, der jo med al magt pressede på indefra, i at komme ud. Kun skuespillerne og enkelte af tilskuerne slap ud af en bagdør, som kun få kendte. Resten, henved 180 mennesker, omkom. Med denne katastrofe ophørte operaopførelserne foreløbig igen. Først i Christian Vs sidste leveår, 1699, fandt der i anledning af hans fødselsdag igen en operaopførelse sted ved hoffet.<ref name="Pan 627"/> Senere kom der tysk opera fra [[Hamburg]], i hvilken anledning den geniale [[Reinhard Keiser]] fra Hamburg gentagne gange virkede ved hoffet. Derefter kom franske skuespillere med deres musikalske [[intermedium|intermedier]] i hyrdestilen, endelig den italienske opera.<ref name="Ham 681"/> == 1700-tallet == === Frederik IV === Opførelsen af et nyt operahus af sten blev igangsat i 1699 men det blev først fuldført i [[Frederik IV]]s regeringstid. Som operateater beskrives bygningen i samtidige beretninger som "prægtig", og den indviedes den [[28. august]] [[1702]] på dronningens fødselsdag med en forestilling af de franske hofkomedianter. Den første opera, der blev givet i det ny lokale, var formentlig "''Il Gige fortunato''", der i året 1703 af [[Bartolomeo Bernardi]] blev komponeret til [[prins Carls]] fødselsdag.<ref name="Pan 628">[http://runeberg.org/ilmusikh/1/0652.html Panum, s. 628]</ref> Af de italienske Operaer, der senere blev opførte i dette teater, har man kun navnet på en enkelt, nemlig "''Don Quixote''", komponeret af kongelig kammermusikus Th. Meier og opført i 1716. Fra den mellemliggende tid véd man kun besked om skuespil, men ikke om nogen bestemt opera. At der ikke desto mindre er blevet opført italiensk opera i København i disse år, beviserkongens bevilling på 500 rigsdaler til Bernardi og Meier, anno 1711, "''for den Bekostning, de paa senest holdende kongelig Opera anvendt haver''".<ref name="Pan 628"/> Et fast italiensk operaselskab ejede København den gang ikke. Kun et par måneder ad gangen lod kongen nu og da italienske sangere komme til landet og give forestillinger.<ref name="Pan 628"/> Sammen med italienske operaopførelser bidrog ved det 18. århundredes begyndelse også kammermusikkoncerter til hoffets musikalske underholdning.<ref name="Pan 628"/> Den Bartolomeo Bernardi, der i året 1703 glædede det danske hof med kompositionen af en italiensk opera, "''Il Gige fortunato''", var egentlig violinspiller og var ved den tid nylig kommet til Danmark på foranledning af Frederik IV, der sandsynligvis havde hørt ham i Italien og dér var blevet begejstret for hans violinspil. Omtrent på samme tid fik den danske kammermusik en anden værdifuld tilvækst i sangeren [[Th. Meier]], komponist af den nævnte opera "Don Quixote".<ref name="Pan 630"/> På musikprogrammet til hof koncerterne repræsenterede ved Frederik den IVs tid [[Corelli]] de instrumentale kammermusikværker, sonater og koncerter (også [[Concerto grosso|Concerti grossi]]), for et og flere soloinstrumenter. Den vokale kammermusiks, altså solo-ariens og kantatens, hovedrepræsentant var derimod [[Alessandro Scarlatti]]. Til disse to komponister sluttede der sig selvfølgelig også andre. Med de franske violinister fik sandsynligvis også fransk musik, af [[Jean-Baptiste Lully]], [[André Campra]] med flere, plads på programmet. De lejlighedskompositioner, der tiltrængtes på kongelige fødselsdage eller ved andre familiefester, leverede i almindelighed kongens egne hofkomponister, Bernardi og Meier.<ref name="Pan 630"/> Bernardi blev i 1729 udnævnt til kongelig dansk kapelmester og døde 1732 som en temmelig gammel mand.<ref name="Pan 631">[http://runeberg.org/ilmusikh/1/0655.html Panum, s. 631]</ref> === Reinhard Keisers virksomhed === En komponist, der i disse år både på koncert og i teater bidrog til det danske hofs musikalske underholdning, var hamborgeren [[Reinhard Keiser]]. Det kan siges, at Reinhard Keiser bragte Hamborgeroperaens glansperiode til Danmark, men også, at han tillige indirekte blev årsagen til dens forfald. Med ham stod og faldt denne institution, hvis levetid kun var kort, men som i den korte periode, da den bestod, opnåede et enestående ry. Rygterne om den hamborgske operas herligheder lød ved det 18. århundredes begyndelse selvfølgelig også højt i Danmark. Kronprins Christian, der i juli 1721 rejste til Sachsen for at hjemhente sin brud, [[Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach|Sophie Magdalena]], benyttede lejligheden derned til at aflægge Hamborgeroperaen et besøg, og fandt stort behag i den. Det var sikkert netop for at fornøje kronprinsen og hans tyske brud, at Frederik IV i september samme år engagerede et hamborgsk operaselskab til at komme herop og give forestillinger i anledning af det unge kronprinsepars indtog i Danmarks hovedstad. Truppens direktør var en vis Johann Kayser, men ikke, som det i almindelighed hedder, Reinhard Keiser. I hvilket forhold sidstnævnte, der i de samme år også kom til København, stod til dette selskab, vides ikke, man véd kun, at hamborgerne her bragte flere af hans operaer til opførelse.<ref name="Pan 631"/> Johann Kayser indfandt sig i god tid for at tage forholdene i øjesyn, men de tilfredsstillede ham ikke. Det egentlige operahus var nu taget i brug på anden måde; man kunne derfor kun anvise ham slotsteateret, hvis øjeblikkelige indretning imidlertid ganske umuliggjorde opførelsen af den art pragtoperaer, som hamborgerne bød på. Det måtte altså ombygges. Ombygningen, der blev ledet af kongen selv, tog så lang tid, at man måtte udsætte indtoget. Først i oktober var man så vidt færdig, at direktøren kunne afhente de kunstnere, der endnu manglede. Truppens medlemsantal anslås til mindst en halv snes, men kan med bestemthed kun navngive to af de pågældende sangere, nemlig primadonnaen Madame Kaiser, der var en af den hamborgske operas berømtheder, og sangeren Carl Ludvig Westenholtz.<ref name="Pan 632">[http://runeberg.org/ilmusikh/1/0656.html Panum, s. 632]</ref> På indtogsdagen, den 18. december, betrådte hamborgerne, for første gang brædderne i operaen "''Cloris und Tirsis''". Hvem der havde digtet og komponeret dette Værk vides ikke. Sandsynligvis drejede det sig kun om en af forskellige operaer sammenplukket "''Pasticcio''". Således har man genfundet [[Scheibe]]’s "''Musicus criticus''" en af arieteksterne, som dér henføres til en anden, langt ældre opera, "''Pompejus''". Som helhed er teksten i "''Cloris und Tirsis''" lige så uskøn og meningsløs som alle hamborgske operatekster fra den tid; man må derfor undres over, at dette værk, således som det påstås i bladene, gjorde lykke hos de kongelige herskaber.<ref name="Pan 632"/> Hamborgerne blev i København i to sæsoner og opførte i denne tid ikke så få af Reinhard Keiser’s operaer; flere af dem var nye og rimeligvis udtrykkelig komponerede for København.<ref name="Pan 632"/> Keiser opholdt sig både 1722 og 1723 her som grev Wedell’s gæst og fik som tak for de kompositioner, han skrev for hoffet, tillagt titel af "kongelig dansk Kapelmester". Om han var engageret hertil af kongen lader sig ikke med bestemthed sige; måske søgte han kun herop for om mulig at faa fast ansættelse, hvad han dog ikke fik.<ref name="Pan 632"/> I året 1723 forlod direktør Kayser’s trup den danske hovedstad til stor glæde for de danske skuespillere, men mindet om hamborgerne blev tilbage og bevirkede, at Christian VI året efter Reinhard Keiser’s død, i 1739, engagerede hans datter, Sophie Dorothea Lovisa Keiser, som dansk hofsangerinde.<ref name="Pan 633">[http://runeberg.org/ilmusikh/1/0659.html Panum, s. 633]</ref> Da hun allerede 1742 igen trak sig tilbage, antoges i hendes sted Keiser’s efterfølger i det hamborgske domkantorat, [[Johann Gottfried Riemschneider]], en aldeles fortrinlig sanger, der i sin tid havde sunget under [[Händel]]s ledelse i London.<ref name="Pan 634">[http://runeberg.org/ilmusikh/1/0660.html Panum, s. 634]</ref> === Christian VI === En ny periode indtraf med Christian VIs regeringstid. I henseende til teateropførelser blev denne en fuldkommen stille periode. Kongen havde aldrig næret sympati for det danske skuespil. Anderledes forholdt det sig med det udenlandske musikskuespil, der i tidligere dage havde opfyldt ham og været ham til megen glæde både under hans besøg i Hamborg og siden i København. Kongens interesse for operaen mødte imidlertid en ubetinget modstand hos præsterne, hvem kongen som pietist satte til dommere over alle sine foretagender, og som på hans forespørgsel om, hvorvidt skuespillet var tilladeligt, svarede med at erklære det for en djævelens opfindelse, der i moralsk retning kun var menneskeheden til skade. Præsterne endte deres skriftlige erklæring med den virkningsfulde trussel, at den endnu havde den allerstørste skyld, der havde magten til at forbyde og fraråde "allen den Gräuel", og dog ikke gjorde det.<ref name="Pan 634">[http://runeberg.org/ilmusikh/1/0660.html Panum, s. 634]</ref> Musikken havde imidlertid nu så mange venner i hovedstaden, at præsternes forbud mod alle slags skuespil og dermed også mod operaen, kun lukkede det musikelskende København én dør, for på stedet at åbne det en anden. I operaens sted trådte nu de første offentlige koncerter.<ref name="Pan 634"/> Først under Christian VI bliver der i København tale om et virkeligt musikliv, og midtpunktet for dette musikliv bliver koncerterne. Mangelen på fagmusikere nødte nemlig koncertentreprenørerne til i hovedsagen at hjælpe sig med dilettanter, en omstændighed, der i høj grad virkede til at udvikle og fremme musikplejen i hovedstadens private kredse. Hovedmassen af den musicerende ungdom i København var den gang studenterne, hvad der rimeligvis havde sin årsag i, at [[latinskole]]rne her hjemme endnu i en forholdsvis sen tid lod musikken gå side om side med de andre skolefag og særlig lagde vægt på instrumentalmusikkens pleje. Et hovedsamlingssted for den musikalske akademiske ungdom i København var på denne tid [[Ludvig Holberg]]’s hjem.<ref name="Pan 634"/> Holberg havde i sine studenterdage selv plejet musikken med stor iver og medvirkede som flittig fløjte-, violin- og gambaspiller måske endnu personlig ved de lørdagskoncerter, han som universitetsprofessor i sit hjem satte i gang til glæde for de studerende.<ref name="Pan 635">[http://runeberg.org/ilmusikh/1/0661.html Panum, s. 635]</ref> Om musikopførelsernes art i det holbergske hjem forlyder der intet nærmere, heller ikke véd man, om de har været tilgængelige for udenforstående; hvis dette har været tilfældet, var de i det mindste på ingen måde de eneste og heller ikke de første koncerter, der fandt sted i København.<ref name="Pan 635"/> Allerede 1727 bekendtgjorde en dansk avis afholdelsen af ugentlige onsdagskoncerter i Stadt Hamborg i [[Skindergade]] "mod betalt entré". Disse koncerter, der synes at have været satte i scene af udlændinge, stod, som det lader, dog endnu ene i deres tid.<ref name="Pan 635"/> Først omkring 1740 begynder koncertvæsenet i Danmark at spille en mere fremtrædende rolle. Man hører i det nævnte år om hele to koncertforetagender, der sættes i gang i hovedstaden. I et par vintre trives disse to koncerter jævnsides, men 1743 satte italieneren Leonhard Pescatori med sine koncerter de indenlandske koncerter således i skygge, at de rimeligvis igen ville være gåede ind. hvis ikke "nogle Velyndere af god Gout i Musiken” havde taget sig af dem. Med oprettelsen af det musikalske societet trådte det danske koncert væsen i året 1744 ind i et nyt og højere stadium.<ref name="Pan 634"/> De folk, der i disse år satte så megen kraft ind på at fremme københavnernes interesse for god musik, må atter søges i Holberg’s nærhed. De begejstrede ledere af denne bevægelse var netop to af Holbergs nære venner og bekendte; den ene var [[cand.jur.]] Joh. Erasmus Iversen, senere kantor ved Vor Frue latinske skole, der både udmærkede sig som sanger, som koncertdirigent, som komponist og som musiklærer, den anden var den kongelige danske kapelmester [[Johann Adolph Scheibe]].<ref name="Pan 634"/> === Italienerne 1747-48 === [[Fil:Giuseppe Sarti (1729-1802).jpg|thumb|Giuseppe Sarti, 1729-1802]] I sæsonen 1747-48 begyndte italienerne deres forestillinger under [[Pietro Mingotti]] på [[Charlottenborg]], kapelmestre var [[Giuseppe Sarti]] og [[Scalabrini]] samt (1748-49) den unge [[Gluck]], der i anledning af kronprinsens ([[Christian VII]]'s) dåb komponerede et festspil. Skønt italienerne var på mode, manglede det dog ikke på opposition mod denne operas optræden. Navnlig trådte den kendte tyske musiker og forfatter [[Johann Adolph Scheibe]], der en tid lang virkede i København og havde titel af kongelig dansk [[kapelmester]], med stor energi i skranken for en reform af operaen. Det er muligt at Gluck herigennem har modtaget de første impulser til sine senere reformatoriske værker.<ref name="Ham 681"/> Efter den italienske opera blev især den franske [[Opéra comique]] af betydning for stilen i [[syngestykke]]rne på ''Den Danske Skueplads'', teatret.<ref name="Ham 681"/> === Indenlandske koncertforetagender i 1700-tallet === Mere end alt dette fremmede, der dog aldrig slog fast rod i dansk jordbund, interesserer de forskellige indenlandske koncertforetagender. Fra midten af [[18. århundrede]] førte de under vekslende kår en ret frodig tilværelse og vidner om en til tider ikke ringe musikalsk interesse, der åbenbart har været af betydning for udviklingen.<ref name="Ham 681"/> Som begyndelsen til et offentligt koncertvæsen opstod der adskillige musikalske societeter i Danmark i 1700-tallet med næsten enlydende og let forvekslelige navne; de første musikselskaber i en kort perioden under navn af ''[[Collegium musicum]]''.<ref name="Ham 681"/> Man havde med oprettelsen af [[Det Kongelige Teater#Forgængerne|teatret i Lille Grønnegade]] i [[1722]] fået en national teaterscene ''Den danske Skueplads''<ref>[http://www.teatermuseet.dk/main.asp?id=668 Teatermuseet.dk] — [[Etienne Capion]], [[René Montaigu]]</ref>, og et par årtier senere – i [[1740'erne]] – fik man den tanke at indrette koncerter ved egne kræfter og valgte formen af et musikselskab som man havde gjort før i Europa.<ref>Ravn s 28</ref> === Musikselskabernes baggrund === Allerede i 16. og 17. århundrede opstod der rundt om i Europa og navnlig i Tyskland musikalske selskaber hvoraf de fleste dog snart forsvandt igen. Nogle af selskaberne tog italienske [[akademi]]er fra [[renæssancen]] til mønster, andre knyttede sig til skole og kirke med det hovedformål at give [[kirkemusik]]ken på de store højtider et usædvanligt og festligt præg, og det var folk af den lærde stand der således begyndte at musicere. Det var derfor fortrinsvis universitetsbyerne, der blev sæde for denne form for mere eller mindre private musikforeninger. I [[Leipzig]] dannede studenterne i begyndelsen af 1700-tallet et velbesøgt musikalsk kollegium – et ''Collegium musicum'' oprettet af [[Georg Philipp Telemann]] 1701/02 – der udførte kirkemusikken i ''Neukirche'' og holdt øvelser på et kaffehus hvor også tilhørere havde adgang. I 1730'erne havde byen to forskellige ugentlige studenterkoncerter hvoraf den ene blev dirigeret af [[Johann Sebastian Bach]].<ref>Ravn s 28f</ref> I England havde man haft nogle af de første offentlige koncerter fra begyndelsen af 1670'erne under ledelse af et medlem af ''The King's Music'', komponisten og violinisten John Bannister.<ref>Lidt om komponisten og violinisten [http://www.answers.com/topic/john-banister John Bannister]</ref> === Optakten i Danmark === At der i den [[Pietisme|pietistiske]] [[Christian 6.]]'s regeringstid 1730-46 ikke kunne gives teaterforestillinger, kan have medvirket til at København blev en af de byer der forholdsvis tidligt udviklede et omfattende koncertliv.<ref>Schiørring I, s. 337</ref> Schiørring meddeler at dette skulle fremgå af offentlige bekendtgørelse for sommeren [[1727]] at der hver onsdag eftermiddag i hotel ''Stadt Hamborg'' skulle 'afholdes en smuk vokal- og instrumental musik, som begynder præcis kl. 15'.<ref>Schiørring I, s. 336f</ref> Man antager at [[Holberg]] allerede under sit ophold i England mellem 1706 og 1708 oplevede friluftskoncerterne i ''[[Vauxhall Gardens]]''; i Oxford var han medlem af ''The musical Club'', der gav koncert hver onsdag, og passager i et af Holbergs [[epigram]]mer fra 1737 om "de mulikalske Kollegier" – som på visse bestemte dage blev afholdt i hans hjem – skulle tale for at disse koncerter ikke havde privat karakter,<ref>Ravn s. 30</ref> og at Holberg var aktiv i at fremme disse foretagender. === "Det musikalske Societet" (1744-49) === På et af de tidligste af dem, ''Det musikalske Societet'' (1744-49), satte [[Holberg]] så megen pris, at han stillede det sammen med selve ''Den danske Skueplads'' og kaldte det "yndet og admireret såvel af fremmede som af egne Landsmænd". Cand. jur. [[Johannes Erasmus Iversen]] (1713-55) var en af lederne og en af de få danske mænd, som på dette tidspunkt gjorde sig gældende i musik. ''Det musikalske Societet'', hvor også [[Johann Adolph Scheibe]] og [[Carl August Thielo|C.A. Thielo]] (1707-1763) spillede en rolle, måtte imidlertid ligge under i konkurrencen med den italienske opera. Men snart opstod flere andre lignende selskaber af kunstinteresserede dilettanter og musikere, hvis opgave det var "at bringe Musikken blandt vore Landsmænd i Flor". Enkelte af disse selskaber fortsatte deres tilværelse endog langt ind i 19. århundrede, rigtignok under noget ændrede forhold, idet klublivet særlig trådte frem. Blandt de vigtigste kan nævnes ''Det kongelige musikalske Akademi'' (1767-1817) og ''[[Harmonien]]'' (1778-1830). === "Rådhusstrædets-Selskab", o. 1750-73 === Det ældste musikalske selskab, der holdt offentlige koncerter i København for betaling, skriver sig fra [[Holberg]]s tid; det havde først lokale hos vintapperne Cardinal og Pilloy i Pilestræde (nr. 32 o. 1900), derefter i ''Bryggernes Laugshus'' på hjørnet af Skindergade og Klosterstræde, hvor det fra maj 1744 fortsattes, efter at være blevet omorganiseret, under navn af "Det musikalske Societet". Den ledende ånd i dette selskab af musikvenner, hovedsagelig bestående af studenter, civile og militære [[Embedsmand|embedsmænd]], var den kongelige [[kapelmester]] [[Scheibe]] og den senere [[kantor]] ved [[Metropolitanskolen|Vor Frue latinske skole]], [[J.E. Iversen]], der både var sanger, virtuos, koncertdirigent, komponist og musiklærer og ligesom Scheibe stod i venskabeligt forhold til Holberg. Formålet var dobbelt: "uskyldig Tidsfordriv", som det siges i statutterne, men selskabet skulle tillige være en musikskole, et akademi i det små, hvor den lønnede [[koncertmester]] (Iversen) en gang om ugen skulle undervise medlemmerne.<ref name="Bruun, 641">Bruun, s. 641</ref> ''Det musikalske Societet'' florerede især i [[Christian VI]]s tid; men skønt [[Frederik V]] i [[1747]] gav det frit lokale på [[Charlottenborg]] (hvorfra det dog hurtigt blev fortrængt af den italienske [[opera]]), gik det jævnt tilbage under de forandrede forhold og måtte standse i [[1749]], da alle "honette Folk" strømmede til italienerne. Alligevel vedblev Iversen, der stiftede et ''[[Collegium musicum]]'', og andre at give offentlige koncerter i ''Bergs Sal'' i Læderstræde, i ''Bryggernes Laugshus'', i madame Lyders gård ved [[Gammelstrand]], i vintapper Sieur Rhodes gård i Klædeboderne og andetsteds, indtil der i [[1750]] blev oprettet et nyt musikalsk selskab af kunstnere, dilettanter og musikvenner, som holdt ugentlige koncerter i et lokale i Rådhusstræde, tæt ved [[Nytorv]], hvorefter det i reglen kaldtes: ''Rådhusstrædets-Selskab''.<ref>Bruun, s. 641f</ref> Denne forening fik hurtig et [[aristokrati]]sk præg, da det blev mode blandt standspersoner at dyrke musikken, og holdt sig i seksten år uden konkurrence, indtil et andet musikalsk selskab, som især blev rekrutteret fra bourgeoisiets og den dannede middelstands kredse, i 1766 begyndte at give koncerter i ''Bryggernes Laughus''. Digteren [[Johannes Ewald]] og hans ven, den højt ansete komponist og kapelmester Scheibe var æresmedlemmer i det sidstnævnte selskab, som efterhånden tog luven fra sin ældre medbejler.<ref name="Bruun, 642">Bruun, s. 642</ref> === "Det kongelige musikalske Akademi" fra 1766, senere som klub === Fra efteråret [[1770]] havde begge musikforeninger lokale i ''Bryggernes Laugshus'', men ''Rådhusstrædets Selskab'', som det fremdeles kaldtes, kunne ikke holde stand, men måtte opløse sig i slutningen af 1773, hvorved dets heldigere konkurrent fik forøget tilgang af medlemmer og den 10. august 1774 endog tilladelse til at føre navn af ''kongeligt musikalsk Akademi''. Det bør dog bemærkes, at de aristokratiske koncerter ingenlunde ophørte, fordi ''Rådhusstrædets Selskab'' var gået ind; tværtimod fik de et elegantere og prægtigere sving end før.<ref name="Bruun, 642"/> Der blev vel ikke stiftet en egentlig [[forening]] med love og generalforsamlinger, men lederne, den saksiske minister grev Kalenberg og etatsråd, livmedicus v. Berger, indrettede og styrede alt på egen hånd og med så afgjort held, at disse koncerter efter samtidiges forsikring blev de bedste og herligste, man endnu havde haft i landet. Disse såkaldte ''Concerts nobles'' blev afholdt i to år (1774 og 1775) i Marechalsgården på [[Købmagergade]] (posthuset o. 1900) og derefter i [[Gjethus]]salen på [[Kongens Nytorv]] og besøgtes af alle byens fornemste herrer og damer. Karakteristisk nok klages der bestandig over det fine publikums livlige passiar, ikke blot før, men under musikken, "thi når der ikke spilles Virtuosnumre eller synges Bravourarier, kort sagt ikke udføres noget påfaldende, som vækker Forbauselse og Beundring, har Koncerten for dem ingen Interesse."<ref name="Bruun, 642"/> I [[1786]] ophørte de aristokratiske koncerter, da Gjethussalen blev indrettet til en klub for begge militær[[etat]]er: "Det militaire Selskab". Også ''Det musikalske Akademi'' havde vanskelighed ved at holde sig oven vande imod klubberne, som var blevet højeste mode. I disse bød man nemlig ikke blot medlemmerne ugentlige koncerter, men også andre selskabelige glæder, som lå udenfor de egentlige musikforeningers opgaver. Akademiet synes endog at have været standset i fire år, indtil det i 1790 atter gav livstegn fra sig<ref name="Bruun, 642"/> for nogle år efter at bøje sig for tidens fordringer, opgive sin udelukkende musikalske karakter og blive en klub.<ref>Se en kort karakteristik af disse klubber i opslaget om [[Harmonien#1800-tallets første årtier|''Harmonien'']]</ref><ref name="Bruun, 643">Bruun, s. 643</ref> === Klubberne === Tiden mellem [[1780]] og [[1820]] var klubkoncerternes tid.<!--ref>Ravn, s. 99</ref--> De ældste københavnske klubber var opstået allerede i begyndelsen af [[1770'erne]] og afløste kaffehusene hvor småkliker blandt gæsterne havde dannet udgangspunkt for flere private klubber<ref name="ravn99">Ravn, s. 99</ref> hvor det opkommende borgerskab efter engelsk mønster var begyndt at samles, og da der i perioden mellem 1770 og 1799 ikke anvendtes censur i Danmark, foregik der en livlig politisk og litterær diskussion i disse klubber; fra [[1775]] dannedes der årligt nye klubber og midt i klub-tiden omkring 1800 skulle der have været 30-40 i København.<ref>Schiørring, II, s. 61</ref> En af disse klubber var [[Drejers Klub]] hvor ideen at indføre musikken som led i de almindelige klubfornøjelser skulle være opstået 1778.<ref name="ravn99" /> Efter [[Trykkefrihedsforordningen af 1799]] forandrede klublivet karakter "fra klubliv til selskabsliv", [[Harmonien#1800-tallets første årtier|man blev mere forsigtig]] med samfundskritiske ytringer.<ref name="clausen56">Clausen, s. 56</ref> Til sammenkomsterne i klubberne blev der medbragt lejlighedsviser, digtet af poetisk begavede klubbrødre til næste fest omkring punchebollen; klubvisen kaldes af Clausen "datidens folkesang i borgerlige kredse."<ref name="clausen56" /> Da klubberne i tiden efter 1800 udviklede sig mere i retning af selskabelige foreninger, mistede de også deres førende stilling på sangens område; men klubvisen holdt sig dog som levende sang langt ned i århundredet, idet den fik friske impulser fra forskelligt hold, det folkeliget-nationale foreningsliv, håndværkerstanden og studenterne.<ref>''Gamle Selskabssange og Klubviser'', 1951. Introduktion ved Jens Sølvsten, s. 49</ref> [[Studenterforeningen]] fik en visebog 1822, og 1839 dannedes [[Studenter-Sangforeningen]]. Klubperioden i slutningen af 1700-tallet havde bragt selskabssangen til fuld udfoldelse hvad der også i høj grad kom til at præge familiesammenkomster og andre private selskaber.<ref>''Gamle Selskabssange og Klubviser'', 1951. Introduktion ved Jens Sølvsten, s. 42</ref> [[Fællessang]]en ændrede imidlertid karakter i begyndelsen af 1800-tallet fra de hidtidige klubviser til en fællessang der var mere nationalt orienteret; denne sammenkobling mellem fællessang og nationalisme skulle tage sin begyndelse med de krigssange der fremkom med [[Englandskrigene]] fra 1801; de blev blandt andet spredt til provinsen ved at skuespiller [[H.C. Knudsen]], der fik tilnavnet "fædrelandets frivillige sanger", rejste rundt og foredrog dem.<ref>Kirsten Sass Bak: "Fællessang og danskhed", s. 102f i ''Musik og danskhed'' redigeret af Jens Henrik Kuodal, 2005, {{ISBN|87-7876-399-1}} — Karl Clausen ''Dansk folkesang gennem 150 år'', 1958, s 88 bemærker også at krigssange med brod mod England spillede en stor rolle i 1800-tallet første årti. [[B.S. Ingemann]] citeres for følgende: "... Baade Staffeldt og Oehlenschläger havde været med i Studenterkorpset og skrevet Krigssange. Kort derefter skulde deres Geniusflugt ses og forbavse."</ref> === Syngestykker fra 1776 === Det første danske [[syngestykke]] på [[Det Kongelige Teater]] er ''Belsor i Hytten'' (1776), med musik af [[Hans Hinrich Zielche]] (1741-1802, [[flautist]] i kapellet). Som så mange af sine mere fremtrædende værkfæller i kapellet var denne mand af tysk afstamning, så noget "nationalt" værk skabte han ikke. Men mange af de fremmede komponister [[Akklimatisation|akklimatiserede]] sig i Danmark og skrev musik, der optog afgjort danske træk i sig.<ref>Se [[Nordisk tone i musikken]] om karakteren af sådanne ''danske træk'' — se desuden Koudals artikel [http://www.musikforskning.dk/downloads/2006_papers/Jens%20Henrik%20Koudal.doc ''Musikken i Danmark – danskhed i musikken – Sted og nationalitet som kritisk perspektiv''] (doc-format, samme i [https://archive.is/20121209173757/www.musikforskning.dk/downloads/2006_papers/Jens%20Henrik%20Koudal.doc htm-format] via Google) af dr. phil. Jens Henrik Koudal</ref> Således [[Johann Hartmann|Johann Ernst Hartmann den ældre]] med ''Balders Død'' og ''Fiskerne'' (1779-80), [[Johann Abraham Peter Schultz|J.A.P. Schultz]] med ''Høstgildet'', ''Peters Bryllup'', [[Oratorium|oratorier]], danske sange, [[F.L.Æ. Kunzen]] med de interessante og smukke operaer ''[[Holger Danske (opera)|Holger Danske]]''<ref>''Holger Danske''. Opera i tre akter, 1789 af [[F.L.Æ. Kunzen]] (1761-1817) med tekst af [[Jens Baggesen]] — Det gav anledning til en af de største pennefejder nogensinde om dansk og tysk identitet og om operaen som genre: "[[Holgerfejden]]", http://www.kum.dk/sw34256.asp</ref>, ''Erik Ejegod'' o. a., fremdeles [[J.G. Naumann]] og [[Jean Baptiste Édouard Du Puy|Du Puy]], hvilke sidste dog ikke opholdt sig længe nok her til at modtage så megen påvirkning af det danske.<ref name="Ham 681"/> Det kongelige Teater besad fremragende sangerinder i damerne Walther, Dahlén, Frydendahl og [[Zrza]]. Som komponister af sceniske arbejder virkede kapelmester [[Claus Schall]], efter ham J. Frederik Bredal ([[Ivar Bredal]]?) [[Det Kongelige Kapel]] talte udmærkede kræfter i [[violinist]]erne [[Peter Mandrup Lem]], [[Johann Heinrich Christian Tiemroth]], den geniale [[Frederik Thorkildsen Wexschall|Wexschall]] (norskfødt), violoncellisten [[Frederik Christian Funck]], flautisten Niels Petersen ?, oboisten Barth (formodentlig [[Christian Samuel Barth]]) med flere i sin midte.<ref name="Ham 681"/> === Syngeskole 1773 === Den kongelige danske syngeskole, der begyndte [[1773]] under [[Michel Angelo Potenza|Potenza]], fortsattes senere under [[J.W.L. Zinck]] og nåede til blomstring under italieneren [[Giuseppe Siboni]]. Som klaverspiller mærkes Catharina Wernicke og Josephine Tutein, f. Siboni. På alle punkter var der kræfter, som rørte sig. Men endnu kendte vi ikke vort eget.<ref name="Ham 681"/> == Det nationale gennembrud i 1800-tallet == Det nationale gennembrud kom i litteraturen med [[folkevise]]bevægelsen i begyndelsen af [[19. århundrede]] og med [[Oehlenschläger]]. I musikken kom det dog først henved et slægtled senere med [[J.P.E. Hartmann|Hartmann]] og [[Niels W. Gade|Gade]]. Overgangstiden betegnes ved navnene [[Weyse]] og [[Kuhlau]], begge tyskfødte mænd, men dog begge hver på sin måde af stor betydning for det danske.<ref name="Ham 681"/> [[Nordisk tone i musikken|Den nordiske folketone]] i vore kæmpevisemelodier, som tidligere bl.a. allerede [[Johann Hartmann|Johann Hartmann den ældre]] havde anet (syngespillet ''Balders Død'', 1779), blev af dem optaget som kunstnerisk udgangspunkt. [[Weyse]] komponerede sine [[Romance (musik)|romancer]] og udgav den første kunstneriske bearbejdelse af [[kæmpevise]]rnes melodier.<ref name="Ham 681"/> [[Kuhlau]], der i øvrigt mest fik betydning som formidler af den [[Mozart]]-[[Beethoven]]ske tidsalder, viste ved sin udformning af folkevisestoffet i ''[[Elverhøj]]'', hvilken ny og frugtbringende kraft der i dette var tilført dansk musik. Hos [[Johannes Frederik Frølich]] som en af de første klinger disse toner allerede tydeligt efter. Det er denne periode, da nationalmelodierne opstod ([[Weyse]], H.P. Rasmussen (Rasmussen, Poul Edvard, 1776-1860, komponisten af ''Danmark dejligst Vang og Vænge'' ?), Krøyer (?[[Hans Ernst Krøyer]]), [[Rudolph Bay]] og flere).<ref name="Ham 682"/> [[Werner Abrahamson|Abrahamson]], [[Rasmus Nyerup]] og [[Knud Lyne Rahbek]] udgav det stort anlagte værk i fire bind ''Udvalgte danske Viser fra Middelalderen'' (1812-1814). === Hovedslaget === Hovedslaget slog dog først [[J.P.E. Hartmann]] med [[melodrama]]et ''Guldhornene'' (1832), hvorefter senere fulgte operaen ''Liden Kirsten'' og de andre store værker, som i stigende mål har fæstnet Hartmanns navn i dansk musikhistorie. Hos den yngre [[Niels W. Gade]] kom det nationale straks stærkt frem i hans allerførste arbejde, Ossian-ouverturen (1840) og c-mol-symfonien (1842); som bærende understrøm holdt dette sig også i hans senere arbejder.<ref name="Ham 682">[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0744.html Hammerich, s. 682]</ref> Gade skal dernæst nævnes som den første nyere danske komponist, der vandt et verdensnavn. Endvidere indlagde han sig stor fortjeneste ved som dirigent i ''[[Musikforeningen]]'' i København at vække og udvikle sansen for den højere musik og bane vejen for de store monumentale værker fra verdenslitteraturen.<ref name="Ham 682"/> Som samtidige af disse to førere skal mindes: [[Henrik Rung]] (romancer og salmer, sceniske arbejder), [[A.P. Berggreen]] (sange og salmer, udgiver af den store folkevisesamling og af [[koralbog]]en), [[Johann Christian Gebauer]] (børneviser, sange og salmer, musikteoretiker), [[Holger Simon Paulli|H.S. Paulli]], [[H.S. Løvenskjold]] (sceniske arbejder), brødrene [[Edvard Helsted|Edvard]] og [[Carl Helsted]], Christian Julius Hansen (sange), [[Emil Horneman]] sen., krigsårenes folkekære komponist, samt den "danske Strauss", [[H.C. Lumbye]].<ref name="Ham 682"/> === Det følgende slægtled === Med det følgende slægtled udfolder musikken sig i Danmark med en rigdom og mangfoldighed, som står i ejendommelig modsætning til de svage og spredte forsøg i begyndelsen af århundredet. Som naturligt var, blev det de to ofte nævnte førere, som først kom til at mærke udviklingen gennem både deres personlige og kunstneriske indflydelse, således at dansk musik indtil henimod 19. århundredes slutning kan siges væsentlig at stå i Hartmanns og Gades Tegn.<ref name="Ham 682"/> Denne stilretning blev, med al personlig selvstændighed, fulgt af [[Peter Heise]], den danske romancekomponist frem for nogen (også operaer), fremdeles af [[Emil Hartmann]] jun., [[August Winding]], [[Christian Barnekow (komponist)|Christian Barnekow]], [[Erik Siboni]], [[Franz Joseph Glæser]], [[C.H. Glass]] med flere. Særlig omkring den Hartmannske retning samlede det efterfølgende slægtled sig med sine hovedrepræsentanter [[P.E. Lange-Müller]] og [[Otto Malling]].<ref name="Ham 682"/> Kun enkelte af dette slægtled stod mere uberørte af denne, havde snarere tilknytninger til udlandet: [[Asger Hamerik]], [[C.F.E. Horneman]] jun., [[Hans Matthison-Hansen|Hans]] og [[Gotfred Matthison-Hansen]] (far og søn), Julius Steenberg, Theodor Bernhard Sick, 1827-93, komponist og officer, til dels Jørgen Malling (Jørgen Henrik Malling, 1836-1905, komponist).<ref name="Ham 682"/> === Musikalske foreninger === Af stor vigtighed for musiklivets fremme har de forskellige musikalske foreninger i hovedstaden og provinserne været. I spidsen står her ''[[Musikforeningen]]'' stiftet [[1836]] i København med først [[Franz Gläser]], senere [[Niels W. Gade]], [[Emil Hartmann]], [[Franz Neruda]] og [[Carl Nielsen]] som dirigenter.<ref name="Ham 683">[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0745.html Hammerich, s. 683]</ref> Blandt dens fremtrædende solosangere skal foruden operaens kræfter nævnes [[Viggo Bielefeldt]], Beatrice Diderichsen og [[Ellen Beck]].<ref name="Ham 683"/> ==== Cæciliaforeningen ==== I [[1851]] dannedes [[Cæciliaforeningen (København)|''Cæciliaforeningen'']] af [[Henrik Rung]] som arnested for den "historiske" musik, senere med [[H.S. Paulli]], [[Frederik Rung]] og [[P.S. Rung-Keller]] som dirigenter.<ref name="Ham 683"/> ==== Kammermusikforeningen ==== [[Kammermusikforeningen af 1868|''Kammermusikforeningen'']], som blev stiftet 1868 af [[Franz Neruda|Neruda]], har med stor fremgang virket på sit område og givet stødet til dannelsen af talrige andre foreninger til kammermusikkens fremme.<ref name="Ham 683"/> === Mandskor === På mandskorets område har ''[[Studenter-Sangforeningen]]'' (stiftet 1839) været banebryder med dirigenterne [[J.P.E. Hartmann]], [[Chr. Richardt]], C.J. Hansen, [[Peter Heise]], Liebmann, [[Otto Malling]], [[J. Bartholdy]], og [[S. Levysohn]], og i dennes spor er opstået talrige andre foreninger, deriblandt ''Bel Canto'' (dir. Vilhelm Poulsen 1875-1930?).<ref name="Ham 683"/> === Musikkonservatorier === Sit første [[musikkonservatorium]] fik København [[1827]], grundlagt af Prins Christian Frederik ([[Christian VIII]]) med [[Giuseppe Siboni]] som direktør, nærmest til uddannelse af operaens kræfter. Det bestod indtil 1841.<ref name="Ham 684">[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0746.html Hammerich, s. 684]</ref> Derefter fulgte det nuværende [[Det Kgl. Danske Musikkonservatorium|Det Kongelige Danske Musikkonservatorium]] der [[1867]] begyndte sin virksomhed med Gade, Hartmann og Paulli som direktører. Siden 1883 har det fast tilskud fra staten. 1871 grundedes ''Samfundet til Udgivelse af dansk Musik''.<ref name="Ham 684"/> Universitetet oprettede 1896 en lærestol for musikhistorie ([[Angul Hammerich]]).<ref name="Ham 684"/> ''[[Musikhistorisk Museum]]'' med sin store instrumentsamling blev åbnet i [[1898]].<ref name="Ham 684"/> == Begyndelsen af det 20. århundrede == [[File:Carl Nielsen 1931.jpg|thumb|left|Carl Nielsen.]] Den generation, der fulgte lige efter den store Gade-Hartmann-periode i dansk musik, havde kun eet navn at opvise, der blev folkekendt og hævede sig op ved indehaverens originale kunstnerprofil: [[P.E. Lange-Müller]]. På overgangen til det 20. århundrede vandt imidlertid den komponist frem, der snart blev alment anerkendt som den første og den førende i dansk musik: [[Carl Nielsen]]. Uden direkte at slutte sig til nogen af de efterhånden opdukkende modernistiske retninger, stod han trods årene som typisk repræsentant for, hvad der rørte sig i tiden, idet dog forbindelsen mellem ham og det nationale, navnlig for så vidt dette har udtryk i folkevisen eller anden folkemusik, ikke helt blev afbrudt. Carl Nielsen var — i tidens ånd — erklæret anti-romantiker og formåede således mere og mere at frigøre sig fra den indflydelse fra hans ungdomslærere Gade og [[Johan Svendsen]] eller fra [[I.P.E. Hartmann]], som kunne spores i hans tidligere arbejder. Han stod da — navnlig på operaens, Symfoniens og kammermusikkens område — med sin fremragende teknik, der tillod ham (ofte hensynsløst) at føre sine musikalske tanker ud i livet, med sin betydelige produktionsevne, sin stærke vilje og idéprægede stræben på en første plads i dansk musik, og hans værker vandt efterhånden også anerkendelse i udlandet. Til sine landsmænd formåede han på den anden side ved sine folkelige — verdslige og åndelige — sange og viser, i enkel, nærmest før-romantisk stil, an vinde nær tilknytning også uden for de egentlige "musikkredse". Som lærer, der i mange henseender brød med den overleverede "teori", kom Carl Nielsen tillige til at øve stor indflydelse på den efterfølgende generation. På ham selv havde i nævnte henseende [[Orla Rosenhoff]] vistnok haft størst indflydelse.<ref name="Salm 252">[http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0272.html Salmonsen, bind XXVI, s. 252]</ref> Carl Nielsens egne samtidige var i modsætning til ham hovedsagelig under indflydelse af den franske og tyske ny-romantik, navne som [[Richard Wagner]], [[César Franck]], [[Anton Bruckner]], [[Johannes Brahms]], undertiden også [[Pjotr Ilitj Tjajkovskij|Tjajkovskij]] og endnu nogle italienske og franske, betød på forskellig måde meget for de fleste af dem, samtidig med, at samhørighed med Gade og Hartmann, ofte også med Lange-Müller, er langt mere kendelig end hos Nielsen. Sådanne komponister er i første række: [[Viktor Bendix]], [[Gustav Helsted]], [[Louis Glass]], [[Fini Henriques]], [[Hakon Børresen]] (hos de to sidste tillige påvirkning fra Johan Svendsen, der var deres lærer), endvidere [[August Enna]] og [[Alfred Tofft]], der begge dyrkede operaen, den første med et i dansk musik ikke almindeligt og vidtstrakt held og under en indflydelse fra [[Verdi]], der ellers sjælden forekommer i dansk musik.<ref name="Salm 252"/> [[Fil:Thomas Laub.png|thumb|Thomas Laub.]] Helt eller i fremtrædende grad helligede [[Thomas Laub]] og [[N.O. Raasted]] sig til kirkemusikken, den første som en ivrig og indflydelsesrig reformator af menighedssangen, den anden under delvis påvirkning af [[Max Reger]], hvis stil ellers sjælden spores i dansk musik. Her kan endvidere [[I.L. Emborg]] nævnes, der lige som Raasted særlig vandt fodfæste i Tyskland.<ref name="Salm 252"/> Til samme slægtled som Raasted hørte en række yngre musikere, der enten direkte var elever af Carl Nielsen eller nærmest fulgte hans spor, så som [[Rudolf Simonsen]], [[Emilius Bangert]], [[Nancy Dahlberg]] og de endnu yngre som i første række [[Jørgen Bentzon]] og [[Finn Høffding]], den eneste af denne generation, der dyrkede den muntre (komiske) opera, som dog ellers skulle synes just at ligge et ungt dansk kunstnersind nær. Modernister i form og indhold var især musikere som [[P. Gram]], [[Knudåge Riisager]] og [[P. Schierbeck]], men påvirkningen synes her på forskellig vis at være kommet udefra ([[fransk impressionisme]], russisk musik, særlig [[Stravinskij]]). [[Eklektiker]]e må [[Rued Langgaard]] (med en stor, broget og ujævn produktion) og [[Siegfried Salomon]], der navnlig havde held som operakomponist, kaldes.<ref name="Salm 252"/> En tendens i tiden var, at jo yngre de modernistiske komponister var, des mere fjernede de sig fra det, samtiden opfattede som traditionen i dansk musik, idet de sluttede sig mere eller mindre nær til den internationale "ny musik", og således forsvandt næsten ganske de danske træk i deres frembringelser eller er højst at finde dér i en egen sindig munterhed, som i øvrigt kan føres tilbage til Carl Nielsen og det udtryk, hans "fynske sind" jævnlig giver sig i hans musik. Et andet træk i tiden var, at det særlig var de mindre orkestrale former samt kammermusikgenren — med en "international" forkærlighed for de blæsende instrumenter — og sange, der fortrinsvis dyrkedes, mens operaer, store symfoniske værker og endnu mere korværker (der forhen ved Gade, Hartmann, Lange-Müller og for en del endnu Carl Nielsen, udgjorde en typisk bestanddel af dansk musik) kendelig trådte i baggrunden.<ref name="Salm 252"/> [[File:LauritzmelchiorPLUSkids - cropped.jpg|thumb|Lauritz Melchior.]] I modsætning til tidligere tider havde de danske musikere nu (navnlig når de tilhørte en moderne retning) en langt lettere adgang til at få deres arbejder offentlig frem, ja endog til at vente dem opført uden for landet; det skyldtes dels den af Staten støttede "Dansk Koncertforening", dels de i tidens ånd skete organisatoriske sammenslutninger, som "Unge Tonekunstneres Selskab" og navnlig foreningen "Ny Musik", en sektion af det internationale selskab af samme navn, der afholdt musikfester (med nyopførelser af samtidig musik) og på forskellig anden måde gjorde propaganda for de musikere, der havde tilknytning til bevægelsen.<ref name="Salm 253">[http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0273.html Salmonsen, bind XXVI, s. 253]</ref> Omkring 1930 slog radioen igennem. Statsradiofonien etablerede ved siden af det daglige musikbehov sine udmærkede Torsdagskoncerter, ofte med celebre fremmede dirigenter og betydelige solister. Men derved skabtes en konkurrence med de økonomisk mindre stabiliserede gamle musikforeninger, som måtte vige og lukke dørene. Således forvandt "Musikforeningen", "Cæciliaforeningen", "Dansk Koncertforening" og "Filharmonisk Selskab". Nogen erstatning fik man i et par orkesterforetagender, det ene under ledelse af dirigenten [[Emil Reesen]].<ref>[http://runeberg.org/ordochbild/1943/0628.html Clausen, s. 568]</ref> Det må nævnes, at en række musikere fik deres virke uden for Danmarks grænser, som [[Poul v. Klenau]] (dirigent og komponist i Wien), [[E. Schmedes]] (heltetenor i Wien), [[Em. Wad]], [[C. Rübner]] og [[Otterstrøm]] (alle i USA), [[Lauritz Melchior]] (Wagner-sanger i Tyskland og andetsteds), [[Henry Holst]] (violinist i Berlin) og [[France Ellegaard]] (pianistinde i Paris).<ref name="Salm 253"/> === Opera === Mellemkrigstiden var en periode, hvor det kneb for den klassiske musik at forny sig på en måde, der gav virkeligt gennembrud. Ganske vist fremkom der indenfor de forskellige musikalske genrer nye værker, men ingen af dem opnåede virkelige gennembrud. Kun to danske operaer opnåede en stor og varig succes og holdt sig på repertoiret: Carl Nielsens "Maskerade" og Hakon Børresens stilfulde "Den kongelige Gæst", men ellers formåede de andre komponisters værker kun få gange at gå over scenen. Blandt disse kan nævnes: Poul Schierbeck’s "''Fëte galante''", det blev betegnet som et "morsom i påhit, brillant i gennemførelsen". Der var den tungere og alvorligere [[Ebbe Hamerik]]’s bolsjevik-opera "''Stepan''" og hans over et nationalt emne byggede "''Marie Grubbe''", der blev betegnet som "rig på skønne enkeltheder, men handicappet af en noget forvirret libretto." Af andre kan nævnes [[Paul v. Klenau]]s symfoniske opera om dronning Elisabeth, og [[Finn Høffding]] med to operaer, den ene med motiv fra [[H.C. Andersen]]s "''[[Kejserens nye Klæder]]''", den anden med lån fra [[Ludvig Holberg]]s "Kilderejsen", der dog blev betegnet som "en mindre lykkelig idé". Om dem alle gjaldt, at der udgjorde "et propert og talentfuldt arbejde", men ingen den helt store succes.<ref name="carl 569">[http://runeberg.org/ordochbild/1943/0629.html Clausen, s. 569]</ref> === Balletmusik === [[Fil:KnudageRiisager.jpg|thumb|left|Knudåge Riisager.]] En nådigere skæbne fik [[ballet]]kompositionerne. Her var Knudåge Riisager den førende, der endda opnåede samme aften at have premiere på hele 3 balletter: "''Tolv med Posten''" efter H.C. Andersen, "''Slaraffenland''", en burschikos parafrase over det gamle eventyr, og "''Quartsiluni''", en grønlandsk fantasi. Det blev om hans musik sagt, at han "har et eminent håndelag til at få sin musik til at klinge. Helt virtuost blander han farverne på orkesterpaletten, hvad enten det sker i muntre koncertouverturer eller i balletmusik. Lyriker er Riisager så vist ikke; men han har ikke så lidt af den romantiske ironi."<ref name="carl 570">[http://runeberg.org/ordochbild/1943/0630.html Clausen, s. 570]</ref> === Symfonier === Carl Nielsen var nytidens store symfoniker, og hans i højeste grad personlige og originale symfonier var stedse på danske musikprogrammer. Mærkelig nok formåede de ikke i nævneværdig grad at interessere udlandets musikdirigenter, thi de var netop udtryk for en abstrakt, ren musik uden anstrøg af national farve som fx Griegs, men måske netop det var grunden til, at de blev forbigået. Carl Nielsens elever, og det har næsten alle blandt sidste generations komponister været — direkte eller indirekte — "har ligesom været ængstelige for i mesterens skygge at give sig i kast med den meget krævende symfoniform." Ganske vist fik Paul v. Klenau fremført to symfonier af kortere omfang, med udpræget rytmik og betydelig opfindsomhed. Men Klenau havde lært mere i udlandet end i Danmark. Blandt tidens nye komponister var [[Leif Kayser]], hvis værk fik sin første opførelse i Göteborg under ledelse af Tor Mann, men ellers undgik de yngre danske komponister med få undtagelser symfonien i den hævdvundne skikkelse og inddeling, men valgte at dyrke den mindre symfoniske form i skikkelse af orkestersuiter, serenader og imitationer af gammel stil.<ref name="carl 570"/> Blandt disse kan nævnes [[Sv. Schultz]] og [[Sv. Erik Tarp]] samt [[Jørgen Bentzon]].<ref name="carl 571">[http://runeberg.org/ordochbild/1943/0631.html Clausen, s. 571]</ref> === Kammermusik === Den danske kammermusik havde tidligere været baseret på strygekvartetten (eller kvintetten) ofte i forening med klaveret; kammermusik for blæsere var sjældnere. Men i den intime musik, de yngre komponister skrev i mellemkrigtiden, finder man ofte kombinationer med træblæsere. Det er ligesom en forkærlighed er fremvokset for disse klange; den som soloinstrument foragtede eller oversete fagot blev draget frem i lyset, og flere koncerter blev skrevet for klarinet og kammerorkester af [[Herman D. Koppel]] og Jørgen Bentzon.<ref name="carl 571"/> === Korsang === Indenfor sangen må fremhæves [[Mogens Wøldike]], som skabte "[[Københavns Drengekor]]" og fik gennemført talrige kirkekoncerter.<ref name="carl 571"/> == Tiden efter 2. verdenskrig == Tiden efter 2. verdenskrig har været kendetegnet ved, at musikken i Danmark i stigende grad er opløst i genrer, ofte inspireret fra udlandet og med hver deres udvikling. Men kan i hovedsagen skelne mellem nyere klasisk musik, folkemusik, jazz, rock, pop. === Klassisk musik === [[File:Frederik_Magle_conducting_2011_(cropped).jpg|thumb|Frederik Magle.]] Blandt repræsentanter for klassisk musik efter 2. verdenskrig kan nævnes: *[[Per Nørgård]], der har komponeret værker i alle større genrer: seks operaer, to balletter, syv symfonier og andre stykker til orkester, flere koncerter, kor- og vokalværker, et enormt antal kammerværker, ti strengkvartetter og flere soloinstrumenter arbejder. Dirigenten [[Sergiu Celibidache]] har sagt om potentialet i Nørgalds store, fejlfri skabelse: "Kun tankerne om en ny tid i det nye årtusinde vil kunne forstå omfanget af Nørgards musik."<ref>[http://en.ewh.dk/Default.aspx?TabId=2449&State_2955=2&composerId_2955=1141 Anders Beyer, "Per Nørgård"], Edition Wilhelm Hansen. Retrieved 17 March 2010.</ref> *[[Anders Koppel]], der har haft en yderst alsidig karriere inden for rock, klassisk og verdensmusik. Han har komponeret musikken til otte balletter med dansk danseteater, 50 teatralske spil og mere end 100 film.<ref>[http://www.danishmusic.info/index.php?id=1300&tx_ttnews%5Btt_news%5D=399&cHash=782d3119cd Malene Wichmann, "Anders Koppel"], DanishMusik.info. Retrieved 17 March 2010.</ref> *[[Poul Ruders]], der er kendt internationalt for den musik han har skrevet til kor, kammerensemble og soloinstrumenter, som ofte udføres uden for Danmark. Det er dog orkestermusik, især hans symfonier og koncerter, som er mest værdsatte i Danmark.<ref>[http://www.chesternovello.com/default.aspx?TabId=2431&State_2905=2&composerId_2905=1342 Anders Beyer, "Poul Ruders"], ChesterNovello.com. Retrieved 17 March 2010.</ref> *[[Hans Abrahamsen]] er en af ​​de mest bemærkelsesværdige samtidskomponister, hvis værker har udviklet sig fra sin oprindelige New Simplicity-stil, der førte til hans internationalt succesfulde ''Nacht und Trompeten''.<ref>[http://www.dacapo-records.dk/artist-hans-abrahamsen.aspx "Hans Abrahamsen (Born 1952)"], Dacapo-Records.dk. Retrieved 17 March 2020.</ref> Andre bemærkelsesværdige moderne komponister omfatter [[Bent Sørensen]] og [[Pelle Gudmundsen-Holmgreen]] (begge vindere af [[Nordisk Råds Musikpris]]) og [[Frederik Magle]]. Vigtige spillesteder for klassisk musik er [[Danmarks Radio]]s koncertsal, [[Tivolis Koncertsal]] og [[Operaen på Holmen]]. === Jazz === [[Fil:NHØP.jpg|thumb|Niels-Henning Ørsted Pedersen, 2001]] [[Jazz]] fik sit begyndelse i Danmark med [[Valdemar Eiberg]]s band i 1923 og deres optagelser det følgende år. Men det var i 1925, da [[Sam Wooding]] bragte sit orkester til København, at den danske musikscene blev korrekt introduceret til genren. Interessant nok blev tidlig dansk jazz påvirket af tre klassisk uddannede musikere: [[Erik Tuxen]] (1902-1957), der skabte en af ​​landets første jazzband, [[Bernhard Christensen]] (1906-2004), komponist af både jazz og klassisk musik og [[Sven Møller Kristensen]] (1909-1991) der skrev tekster til Christensen samt en række bøger om jazz.<ref>[http://www.um.dk/Publikationer/UM/English/FactsheetDenmark/JazzPopAndRock/html/chapter01.htm Peter H. Larsen, "Jazz"], the Royal Danish Ministry of Foreign Affairs. Retrieved 14 March 2010.</ref> Da jazz blev mere populær i 1930-erne, var en af ​​de stigende stjerner den talentfulde violinist [[Svend Asmussen]] (1916-2017), der lavede sine første optagelser i 1934 i en alder af 18 og spillede med sin kvartet i mere end 70 år.<ref>[http://www.danishmusic.info/index.php?id=1305 Kjeld Frandsen, "The Danish Jazz Scene"], DanishMusik.info. Retrieved 14 March 2010.</ref> Under den tyske besættelse i 1940'erne blev jazz fortrængt, men mange musikere fortsatte med at spille, mens andre flygtede til Sverige, herunder trommeslager Uffe Baadh. Faktisk blev perioden kendt som "Jazzens gyldne tid", da antallet af koncerter i hoteller og restauranter steg og antallet af optagelser voksede fra omkring 180 i 1935-1939 til over 650 fra 1940 til 1945.<ref>[http://dvm.nu/hierarchy/theme/jazz/?lang=en&?format=medium&type=theme Danish Golden Age Jazz]. DVM. Retrieved 26 September 2007.</ref> Efter 2. verdenskrig begyndte danske jazzmusikere at opdele sig i en ældre type, som holdt stilen med ældre [[New Orleans]] jazz og nyere musikere, der foretrak [[bebop]]-stilen kendt fra [[Charlie Parker]] og [[Dizzy Gillespie]], der så kom frem i Amerika. Den tidligere blev repræsenteret af musikere som pianisten [[Adrian Bentzon]], trombonisten [[Papa Bues Viking Jazzband|Papa Bue]] og trompetisten [[Theis Jensen]], mens sidstnævnte havde navne som saxofonisten [[Max Brüel]], bassisten [[Erik Moseholm]] og trompetisten [[Jørgen Ryg]].<ref name="um.dk"/> I begyndelsen af ​​1960'erne, da jazzen fik noget af en genoplivning, åbnede [[Jazzhus Montmartre]] i København, der afspejler atmosfæren i klubberne i Paris og New York City. Det blev snart et vigtigt sted for både danske og amerikanske kunstnere. Mange amerikanere flyttede til Danmark, herunder [[Stan Getz]], [[Dexter Gordon]], [[Ben Webster]], [[Lee Konitz]] og mange andre. Den amerikanske pianist [[Kenny Drew]] dannede en trio med trommeslager [[Alex Riel]] og bassist [[Niels-Henning Ørsted Pedersen]], der blev en fast del af Jazzhus Montmartre.<ref name="allaboutjazz">[http://www.allaboutjazz.com/php/article.php?id=31471&pg=1 Jacob Bækgaard, "Contemporary Jazz in Denmark: Different Sounds, Different Scenes"], AllAboutJazz.com</ref> Danske musikere begyndte også at udforske fri jazz i 1960'erne med saxofonisten [[John Tchicai]] som den mest fremtrædende fortaler. Parallelt udviklede en mere mainstream-fløj, herunder saxofonisten [[Jesper Thilo]].<ref name="um.dk">[http://www.um.dk/Publikationer/UM/English/Denmark/kap4/4-11.asp "Denmark – Culture – Music", Royal Danish Ministry of Foreign Affairs]. Retrieved 9 March 2010. {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20110605071125/http://www.um.dk/Publikationer/UM/English/Denmark/kap4/4-11.asp |date=5. juni 2011 }}</ref> Efterhånden som rockmusikken blev mere populær i 1970-erne, faldt jazzens popularitet, men den havde fortsat støttepunkter som Copenhagen Jazzhouse og [[Jazz Club Loco]] samt på den årlige [[Copenhagen Jazz Festival]]. Danske jazzmusikere fortsætter med at udvikle jazzens muligheder og bringe nyt liv til nutidig jazz, som den udfolder sig i alle former og størrelser.<ref name="allaboutjazz"/> Nyere fremtrædende jazzmusikere omfatter [[Carsten Dahl]], [[Jørgen Emborg]], [[Thomas Clausen]], [[Fredrik Lundin]], [[Marilyn Mazur]], [[Mads Vinding]], [[Ib Glindemann]], [[Jakob Bro]], [[Chris Minh Doky]] og hans broder [[Niels Lan Doky]].<ref>[http://www.um.dk/Publikationer/UM/English/FactsheetDenmark/JazzPopAndRock/html/chapter01.htm Jazz, Pop and Rock]. [[Undenrigsministeriet]]. Retrieved 26 September 2007. ''passim''.</ref> Organisationen [[JazzDanmark]],<ref>[http://www.jazzdanmark.dk JazzDanmark]. [[jazzdanmark.dk]]. Retrieved 1 May 2012. ''passim''.</ref> finansieret af den danske regering, arbejder for at fremme jazz i Danmark og dansk jazz i udlandet. === Rock og beat === [[File:Kim_Larsen.jpg|thumb|left|Kim Larsen.]] I de tidlige dage af [[rock]] og [[beat]] tilpassede danske kunstnere sig hurtigt denne nye type musik med succes. Grupper som [[Peter og Ulvene]], [[Sir Henry & His Butlers]], [[Beefeaters (band)|Beefeaters]] og senere [[Steppeulvene]], [[Alrune Rod]] og [[Savage Rose]] var blandt de populære bands i Danmark gennem 1960-erne og begyndelsen af ​​1970-erne. Alligevel lignede dansk rock- og popmusik i disse dage mere tysk schlager end amerikansk eller britisk rock. I 1970-erne skiftede rockmusikken til at være mere dansk, selv om dette hovedsagelig skyldes sangens sprog og den måde, den passer ind i den nationale dagsorden. De mest succesrige har været [[Gasolin']], [[Shu-Bi-Dua]], [[Sebastian]], [[Anne Linnet]], [[Gnags]], TV-2 og nyere Magtens Korridorer. [[Kim Larsen]], der havde spillet med Gasolin', fortsatte med en meget succesfuld solistkarriere, mens Sebastian har komponeret en række succesfulde musikaler til teater og film. Også Anne Linnet opretholdt sin popularitet i Danmark i årtier.<ref>[http://www.danishmusic.info/index.php?id=1300 Henrik Marstal, "The Sound of Danish Rock"], DanishMusic.info. Retrieved 14 March 2010.</ref> Indtil ganske nylig havde få danske rockgrupper haft succes uden for Danmark. En undtagelse var D-A-D (tidligere [[Disneyland After Dark]]), der fik et hit med ''Sleeping My Day Away'' i begyndelsen af ​​1990-erne.<ref>[http://www.d-a-d.dk/dad/theband/ D-A-D website]. Retrieved 14 March 2010.</ref> I dag er der dog i takt med Music Export Denmark-initiativet flere rockband som i stigende grad har slået igennem internationalt. Disse omfatter [[Mew]], [[Iceage]], [[Volbeat]], Kashmir, [[The Raveonettes]] og [[Blue Van]].<ref>[http://www.danishmusic.info/index.php?id=1300 Jens Fuglsang, "The Danes Hit the Charts"], DanishMusic.info. Retrieved 14 March 2010.</ref><ref name="mxd">[http://www.mxd.dk/?1268664736 "Music Export Denmark"]. Retrieved 15 March 2010</ref> [[Roskilde Festival|Roskildefestivalen]], der afholdes i Roskilde siden 1971, har fremmet rocken i Danmark. Festivalen er den næststørste i Europa, og billetsalget normalt løber fra 70.000 til 100.000 stykker. Festivalen har fremhævet mange fremtrædende kunstnere (hovedsageligt rock), som [[Nirvana]], [[Guns N' Roses]], [[Slipknot]], [[Kings of Leon]], [[U2]], [[Bob Dylan]], [[Black Sabbath]] og [[Green Day]]. Der er også lagt vægt på verdensmusik, alternativ Genrer og dansk musik på festivalen. I 2000 blev festivalen ramt af en ulykke under en [[Pearl Jam]]-koncert, hvor ni mennesker blev knust af de vilde skarer, hvilket har gjort sikkerhed til et primært problem for de følgende festivaler. Festivalen har ikke haft yderligere hændelser af den slags.<ref>[http://www.roskilde-festival.dk/uk/history/ "Roskilde Festival throughout the years"]. Retrieved 15 March 2010</ref> === Pop === Ved siden af de karakterfulde genrer er der også en bred flod af forbrugsmusik,{{kilde mangler|dato=marts 2018}} der ikke gør krav på musikalsk kvalitet af nogen art.{{kilde mangler|dato=marts 2018}} Denne omfatter blandt andet popmusik fra udlandet med oversatte danske tekster, [[melodi grand prix]] samt anden dusinvaremusik{{kilde mangler|dato=marts 2018}} som [[Grethe & Jørgen Ingmann]], [[Dorthe Kollo]], [[Brødrene Olsen]], [[Thomas Helmig]], [[Rasmus Seebach]], [[Medina]], [[Fallulah]] og [[Emmelie de Forest]]. == Noter == {{reflist|3}} == Litteratur == * [[William Behrend]]: [http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0272.html "Danmark. Musik" ''Salmonsen Konversationsleksikon'', bind XXVI, s. 252-253]</ref> * [[Carl Bruun]]: ''Kjøbenhavn'', del III, kap. III, s. 641ff til underafsnittene "Rådhusstrædets-Selskab" og "Det kongelige musikalske Akademi" – [http://www.eremit.dk/ebog/bkh/3/bkh3_3.html Netudgave] * [http://runeberg.org/ordochbild/1943/0627.html Julius Clausen: "Dansk Musik" (i: ''Ord och Bild'', Femtioandra årgången. 1943; s. 567-572)] * Karl Clausen ''Dansk Folkesang gennem 150 år'' 1958 * [http://img.kb.dk/ma/pratum/pratum_jepp.pdf ''Dania Sonans. Kilder til musikens historie i Danmark'', Tomus I; København 1933] * [[Hanne Fabricius]]: "Operahus" (''Skalk'' 2009 Nr. 4, s. 27-29) * Mogens Friis: "Glædestræ" (''Skalk'' 2003 Nr. 5, s. 20-27) * Mogens Friis: "Musikundervisning" (''Skalk'' 2004 Nr. 2, s. 34) * Mogens Friis: "Bøhms fløjte" (''Skalk'' 2005 Nr. 6, s. 13-16) * Mogens Friis: "Til alvor eller leg?" (''Skalk'' 2011 Nr. 3, s. 12-15) * [[Angul Hammerich]]: [http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0742.html Danmark, afsnit: musik] (i ''Salmonsens_Konversationsleksikon'', 2. udgave, bd. 5, s. 680-684) * Jørgen Hein: "Den skjulte musik" (''Skalk'' 2005 Nr. 2, s. 12-17) * Jens Henrik Koudal: "Champagnegalop" (''Kronik'' i ''[[Skalk]]'' 2001 Nr. 1; s. 20-27) * Jens Henrik Koudal: "Hver fugl synger med sit næb" (''Kronik'' i ''[[Skalk]]'' 2012 Nr. 4; s. 20-30) * Anders Monrad Møller: "Gademusik?" (''Skalk'' 2001 Nr. 5; s. 28-32) * Dorthe Falcon Møller: "Kirkens musikanter" (''Skalk'' 2003 Nr. 3; s. 6-11) * [[V.C. Ravn]]: "Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid." i V.C. Ravn og [[Angul Hammerich]]: ''Festskrift i Anledning af Musikforeningens Halvhundredaarsdag.'' Udgivet af Musikforeningen 1886 — Ravns sidste afsnit [[s:Tilbageblik|"Tilbageblik"]] om situationen omkring 1830, dvs. før [[Musikforeningen]] blev stiftet, findes på [[Wikisource]]. * Hans Rostholm, Erik Axel Wessberg: "Gjallarhorn" (''Skalk'' 1998 Nr. 6; s. 5-9) * Nils Schiørring: ''Musikkens historie i Danmark'', I-III, 1977 * Karen Schou-Pedersen og Christian Adamsen: "Spindevisedigteren" (''[[Skalk]]'' 2013 Nr. 1; s. 16-17) * ''Gamle Selskabssange og Klubviser'', 1951. Introduktion ved Jens Sølvsten * Erik Axel Wessberg: "Drømte mig en drøm" (kronik i ''Skalk'' 1996 Nr. 2;s. 20-28) * "Fællessang og danskhed" af Kirsten Sass Bak i ''Musik og danskhed'' redigeret af Jens Henrik Kuodal, 2005, {{ISBN|87-7876-399-1}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.dym.dk/dym_pdf_files/volume_19/volume_19_007_017.pdf Peter Downey: "The Danish Trumpet Ensemble at the Court of King Christian III" (''Dansk årbog for musikforskning'', bind 19 (1988); s. 7-17)] * [http://tidsskriftetkulturstudier.dk/kulturstudier/wp-content/uploads/Low_Fortid-og-nutid-4-1999.pdf Jon A. P. Gissel: "Den nordiske linie i dansk musik" (''Fortid og Nutid'' 1999, nr. 4; s. 281-304)] * [http://www.dym.dk/dym_pdf_files/volume_17/volume_17_065_067.pdf Henrik Glahn: ""Musik fra Christian IIIs tid" - nogle supplerende oplysninger til udgivelsen i Dania Sonans IV og V" (''Dansk årbog for musikforskning'', bind 17 (1986); s. 65-67)] * [http://www.dym.dk/dym_pdf_files/volume_08/volume_08_137_139.pdf Henrik Glahn: "“Det kongelige Kantoris Stemmebøger” = Trompeterkorpsets Stemmebøger" (''Dansk årbog for musikforskning'', bind 8 (1977); s. 137-139)] * [https://ia801403.us.archive.org/7/items/musikenvedchris00hammgoog/musikenvedchris00hammgoog.pdf Angul Hammerich: ''Musiken ved Christian den Fjerdes Hof. Et Bidrag til dansk Musikhistorie''. Kjøbenhavn 1892.] * [https://tidsskrift.dk/index.php/fundogforskning/article/download/41303/47072 Hans Hertel: "Kulturradikal musik og kommunistisk muzak. Kritisk kommentar til Michael Fjeldsøes disputakt ''Kulturradikalismens musik''" (''Fund og Forskning'', bind 52; København 2013; s. 403-421)] * [https://tidsskrift.dk/index.php/fundogforskning/article/download/69350/126934 Ole Kongsted: "“Jeg sender nogle nye messer …” Om Rasmus Heinssen og repertoiret i Christian 3.s kantori i midten af 1500-tallet" (''Fund og Forskning'', bind 46; København 2007; s. 37-55)] * [http://www.bjarkemoe.dk/filer/a2_Moe.pdf Bjarke Moe: "Forbindelser over Østersøen. Rostockerkantoren Daniel Friderici og Danmark" (i: Ole Kongsted et al (red.): ''A due. Musical Essays in Honour of John D. Bergsagel & Heinrich W. Schwab''; København 2008)] * [http://runeberg.org/ilmusikh/ Hortense Panum og William Behrend: ''Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere''; København 1897, bind I-II] * [http://www.musikforskning.dk/downloads/2006_papers/Jens%20Henrik%20Koudal.doc ''Musikken i Danmark – danskhed i musikken – Sted og nationalitet som kritisk perspektiv''] (doc-format, samme i [https://archive.is/20121209173757/www.musikforskning.dk/downloads/2006_papers/Jens%20Henrik%20Koudal.doc htm-format] via Google) af dr. phil. Jens Henrik Koudal * [http://www.kum.dk/sw34255.asp Kanon for musik] fra Kulturministeriet * En [http://www.kulturkanon.dk/musikkanon/ guide] til den danske kulturkanon [[Kategori:Musikhistorie]] f308qy362i3pd9ls9oc26v4ijybwe9g 0 6898 42813 40318 2026-11-02T10:21:24Z Jcb 8204 42813 wikitext text/x-wiki Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark som andre europæiske lande gennemgik i løbet af det nittende og det tyvende århundrede et forløb kendt som den demografiske transitation<ref>P.C.Matthiesen</ref>: Fra indtil midten af det attende århundrede at have haft en forholdsvis høj fødselsrate og en tilsvarende høj dødelighed begyndte dødeligheden i Danmark som følge af et forbedret sundhedsvæsen at falde, mens fødselsraten i begyndelsen forblev høj. Derved begyndte befolkningen at vokse stærkt. Senere begyndte også fødselsraten at falde, men da dødeligheden fortsat var faldende, skete der ingen umiddelbare større ændringer i det naturlige fødselsoverskud. Først i løbet af det tyvende århundrede begyndte fødselsraten atter at nærme sig dødeligheden indtil, at de to størrelser nåede hinanden igen men på et nyt og betydeligt lavere leje. Udfaldet af dette forandringsforløb var et stort og stigende befolkningsoverskud, som skulle brødfødes og sysselsættes og som for den største dels vedkommende (i begyndelsen) var bosat i landdistrikterne. Der er almindelig enighed om, at befolkningsvæksten det nittende og tyvende århundrede har haft afgørende indflydelse på den nærings- og bebyggelsesmæssige udvikling i samme periode<ref>se fx. Viggo Hansen s. 15, Poul Balle-Petersen s. 27, Boye og Hyldtoft s. 193, Stilling s. 49-57, 93-114 og 287-400</ref>. Alligevel erkendes det, at ”det er dog vanskeligt at se nogen klar samvariation mellem urbaniseringsforløbet og befolkningsvæksten”<ref>Stilling s. 114, 193</ref>. Dette skyldes, at mens befolkningsvæksten er let at vise, er dennes virkning ikke umiddelbart indlysende. Derfor skal befolkningsvæksten søges nøjere belyst, især med hensyn til forandringer i bosættelsesfordelingen. === <big>Valgmuligheder for landdistrikternes befolkning</big> === Indledningsvis må det være rimeligt at gøre sig klart hvilke følger, befolkningsoverskud kan forventes at få for bebyggelsen. Udgangspunktet er en antagelse om, at ”befolkningens geografiske fordeling i et område er altid en konsekvens af den geografiske fordeling af de udnyttede erhvervsmuligheder. Udnyttelsen af tidligere upåagtede erhvervsmuligheder eller ændring af disse i den ene eller anden retning vil også medføre en ændring i befolkningens fordeling i landet”<ref>Aagesen (1961) s. 17</ref>. Selvom der i en tid med bedre rejsemuligheder må tages et vist forbehold for bolig-arbejdsstedsrejser (pendling), der gør flytning mindre påkrævet, kan man med rimelighed se befolkningsfordelingen og ændringer i denne som spejl af sysselsætningsforholdene. Eftersom de fleste mennesker i 1800-tallet boede i landdistrikterne og var sysselsat ved jordbrug, vil det være rimeligt først at se på forholdene her. Den voksende landbefolkning kunne i hovedsagen vælge mellem to hovedvalg: enten at forblive ved jordbruget eller at søge over i andre næringsveje. Hvis man ville forblive ved jordbruget, var der i hovedsagen 7 valgmuligheder:</br> - at inddrage ny jord (eventuelt ved landvinding),</br> - at omfordele jorden,</br> - at kombinere dyrkning af egen jordlod med medhjælp for andre (husmænd),</br> - at blive fuldtidsmedhjælpere for andre (landarbejdere, daglejere, indsiddere, karle og piger),</br> - at flytte til en anden egn,</br> - at udvandre, eller</br> - at tage arbejde i et nabosogn uden fraflytning (pendling). Overgang til anden næringsvej end landbrug indebar i de fleste tilfælde overgang til næringsveje, der fortrinsvis men ikke altid blev udøvet eller krævede uddannelse i købstæderne. Ved dette hovedvalg var der i hovedsagen 5 valgmuligheder:</br> - at blive boende (som landhåndværker eller handlende enten i landsbyen eller enkelthus),</br> - at flytte til et mere fordelagtigt beliggende sted på samme (eller en anden) egn for næringens udøvelse (hvilken udvikling kunne føre til dannelsen af en bymæssig bebyggelse),</br> - at flytte til (og blive boende i) en købstad,</br> - at tage arbejde i et nabosogn uden fraflytning (pendling), eller</br> - at udvandre.</br> Sammenlagt betyder det, at der var hele 12 ulige valgmuligheder: === <big>Valgmuligheder for købstædernes befolkning</big> === Også for købstæderne indebar den stigende befolkning (som følge af henholdsvis befolkningsvækst og nettotilflytning et pres, fortrinsvis på boligerne men tillige på arbejdspladserne. Den voksende købstadsbefolkning kunne i hovedsagen vælge mellem to hovedvalg: enten at forblive i købstaden eller at fraflytte denne. Hvis man ville forblive i købstaden, var der i hovedsagen 7 valgmuligheder:</br> - at lave nye boligområder indenfor bygrænsen,</br> - at tillade større udnyttelse af eksisterende grunde (bag- og/eller sidehuse),</br> - at bygge højere,</br> - at opdele eksisterende (større) boliger i flere lejligheder,</br> - at inddrage ikke-boligrum til beboelse,</br> - at tillade flere lejere pr. bolig,</br> - større familier. Hvis man ville fraflytte købstaden, var mulighederne:</br> - at flytte til en forstad uden for købstadsgrænsen,</br> - at flytte til en anden købstad,</br> - at flytte til en bymæssig bebyggelse,</br> - at flytte på landet,</br> - at udvandre. === <big>Fordeling på købstæder (forstæder) og landdistrikter (rurale byer) i hovedtræk</big> === Danmarks befolkning har siden midten af 1800-tallet med enkelte undtagelser været voksende.<ref>Wichmann Matthiessen (1985) s. 27</ref> I periodens løb har der været to større grænseændringer: afståelsen af hertugdømmerne i 1864 og genforeningen af den nordlige del af Sønderjylland med kongeriget i 1920. Foruden disse to begivenheder er der fire forhold, som har påvirket befolkningsudviklingen: fødsler og dødsfald samt indvandring og udvandring. Nettovandring angiver det indbyrdes forhold mellem indvandring og udvandring. Taget som helhed kan det konstateres, at der overvejende skete en nettoudvandring fra anden halvdel af 1800-tallet og frem til 1960<ref>Wichmann Matthiessen (1985) s. 33f, 47, 64</ref>, dog undtaget store dele af mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig.<ref>Aagesen (1961) s. 27</ref> Når befolkningen alligevel var voksende, skyldes det, at fødselsoverskuddet mere end kompenserede for nettoudvandringen. Efter 1960 har der overvejende været en nettoindvandring, og samtidig var der også et fortsat fødselsoverskud, skønt dette var stærkt aftagende frem til omkring 1980, hvorefter det lå omkring 0.<ref>Wichmann Matthiessen (1985) s. 26</ref> Større interesse knytter der sig til befolkningens fordeling på bebyggelsestyper. At befolkningen i bymæssige bebyggelser af enhver form har været voksende, er vel ikke overraskende. Mere interessant er det at se hvilken fordelingen var på de enkelte hovedgrupper. Der kan i denne sammenhæng frem til 1970 skelnes imellem 4 grupper: købstæder, forstæder, bymæssige bebyggelser og åbent land. Efter 1970 forsvandt skellet mellem købstæder og forstæder, og disse må regnes under et. Da samtidig skellet mellem priviligerede og ikke-priviligerede byer forsvandt, kan der efter 1970 ikke med rimelighed længere skelnes mellem disse. Med en anerkendelsesværdig forudseenhed offentliggjorde Statistisk Bureau i forbindelse med folketællingen for 1880 for første gang oplysninger om bymæssige bebyggelser som fodnoter til de enkelte sognes folketal. Af Bureauets særskilt anførte bebyggelser kaldes 6 handelspladser, 11 byer eller bydistrikter, en by og toldsted, 14 ladepladser, et fiskerleje og et færgested, ialt 32 bebyggelser. Herom skrev Bureauet: “I Forbindelse dermed er endvidere Folkemængden særskilt anført for flere Byer eller Pladser, der indenfor et eller andet Sogns Grænser efterhaanden have udviklet sig til en større Betydning for Samfærselen og Omsætningsforholdene i den paagjældende Egn”<ref>Statistiske Meddelelser. Særtryk af 3die Række, IV Bind, 4: Folkemængden i Kjøbstæderne og i Landsognene i Kongeriget Danmark efter Tællingen den 1ste Februar 1880 samt Folkemængden i Jurisdiktionerne den 1ste Februar 1870 og 1880. Udgivet af det statistiske Bureau. Kjøbenhavn 1882. Værket angiver folkemængden 1880, 1870, 1860, 1840 og 1801. I fodnoter er anført særskilte tal for følgende bebyggelser: Frederiksberg bydistrikt, Lyngby by, Sundbyerne, Store Magleby kommune, Dragør kommune, Fredensborg by, Hørsholm by, Helsinge by, Frederiksværk bykommune, Slangerup bykommune, Rørvig by og toldsted, ladepladsen Bisserup, ladepladsen Karrebæksminde, Rødvig ladeplads, Bandholm ladeplads, Lundeborg ladeplads, Troense ladeplads, Lønstrup by, Vorsaa by, Asaa by, ladepladsen Løkken, ladepladsen Blokhus, ladepladsen Klitmøller, fiskerlejet Nørre- og Sønder-Vorupør, Vestervig by, Oksenbøl by og Krik ladeplads, Hals by, ladepladsen Hadsund, Hadsund færgested med Hadsundhusene, Odder by, Silkeborg handelsplads, Struer ladeplads, Herning by, ladepladsen Esbjerg, ladepladsen Hjerting.</ref>. Ved folketællingen 1890 opgjorde Statistisk Bureau 37 bebyggelser<ref>Statistiske Meddelelser. Særtryk af 3die Række, VII Bind, 1: Folkemængden i Kongeriget Danmark for Kjøbstæderne og Land-sognene; Overøvrighedskredsene, Stifterne, Landsdelene; Retskredsene, Lægedistrikterne og Udskrivningskredsene. Tællingen den 1ste Februar 1890. Udgivet af det statistiske Bureau. Kjøbenhavn 1892.</ref>. Selv om disse tal næppe er dækkende, giver de et indblik i den udvikling, som da fandt sted i landdistrikterne. I forbindelse med offentliggørelsen af folketællingen 1911<ref>Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger. Udgivet af Statens statistiske Bureau. (København 1911)</ref> blev foruden 1911-tællingens udfald tillige fremlagt indbyggertal for alle kongerigets daværende landsogne, købstæder og handelspladser opgjort på grundlag af alle de indtil da afholdte folketællinger. Foruden tallene for de ældste folketællinger, der indtil da ikke havde været offentliggjorte i deres helhed var tillige opgjort indbyggertallene for alle købstæder og haldelspladser også for de tællinger, hvor de hidtil ikke havde været opgjort. Desuden indeholdt folketællingen en oversigt over de i 1911 anerkendte forstæder og bymæssige bebyggelser. For købstædernes vedkommende udskiltes ved tællingerne fra omkring 1840 til 1916 særskilte landdistrikter, indtil 1911 derimod ikke forstadsdannelser, hvorfor et fyldestgørende billede forudsætter en nærmere undersøgelse af disse og rettelser af de tidligere tællingers tal i overensstemmelser hermed. I forbindelse med folketællingen 1916 skete en omfattende revision af de tidligere offentliggjorte tal for bymæssige bebyggelser. Takket være dette store forarbejde er det muligt at opgøre folketallene for disse bymæssige bebyggelser og for deres omgivende landdistrikter særskilt med mindst mulige usikkerhed. Et diagram kan på en enkel måde vise befolkningens fordeling på henholdsvis købstæder, forstæder, bymæssige bebyggelser og landdistrikter i hovedtræk opgjorte på grundlag af ovennævnte kilder. Af diagrammet ses, at indbyggertallene i købstæder, forstæder, bymæssige bebyggelser og landdistrikter alle voksede til og med folketællingen 1901. Allerede ved begyndelsen af 1800-tallet talte bymæssige bebyggelser uden købstadsrettigheder mere end 10.000 indbyggere trods den datidige målsætning om adskillelse af by og land. De fleste af datidens bymæssige bebyggelser var ladesteder og skipperbyer, i mindre omfang fabrikssteder med tilhørende boligbebyggelse samt tingsteder. Datidens forstæder var få og små. Af tabellen ses også det stadigt voksende misforhold fra midten af 1800-tallet mellem de steder, der var tilkendt købstadsrettigheder, og de faktiske, bymæssige bebyggelser (herunder forstæder). End ikke tildelingen af en mellemstilling som handelssteder og flækker hjalp stort. Dette misforhold mellem faktiske og anerkendte byer ophørte først ved kommunalreformen i 1970, hvor skillet blev ophævet. Ser man på årsagerne til disse befolkningsforskydninger, må man først og fremmest være klar over problemerne ved enhver opgørelse af befolkningen efter sådanne principper:</br> - landdistrikter kan statistisk blive overført til bymæssig bebyggelse eller forstad eventuelt ved en juridisk beslutning</br> - bymæssige bebyggelser kan statistisk blive overført til forstad, hvis afstanden til købstaden ikke længere overstiger 200 m</br> - bymæssig bebyggelse kan ved lov blive ophøjet til købstad</br> - der kan blive født flere end der dør (fødselsoverskud) og omvendt (fødselsunderskud)</br> - der kan tilflytte flere end der fraflytter (nettotilvandring) og omvendt (nettofravandring)</br> - et forstadsområde kan juridisk blive indlemmet i en købstad.<ref>FT (1911) s. 18*</ref></br> Under sådanne forhold kan man mene, at det kun har ringe interesse at se på befolkningens fordeling, da enhver sådan opgørelse i nogen grad er et resultat af definitioner, tekniske opgørelsesmetoder samt politiske beslutninger. Man kan imidlertid også anlægge et andet synspunkt: for datidens mennesker var det ikke ligegyldigt hvilke forhold, de boede og levede under; under datidens lovgivning og økonomiske vilkår var det tværtimod yderst vigtigt og meget nærværende hvilke levevilkår, de havde. Et alternativ er at opgøre befolkningen på administrative enheder. Derved opnås visse fordele, idet man må antage, at befolkningsvækst enten skyldes fødselsoverskud eller flytteoverskud eller begge dele. Frem til 1970 var der generelt et nogenlunde ensartet fødselsoverskud i hele landet, hvorfor forskydninger fortrinsvis må tilskrives flytninger. Internt i sognekommunen er der dernæst spørgsmålet, om befolkningsforskydninger skyldes landbefolkningen, byer (eller dele heraf) eller forstadsudvikling. For forstadssogne tør man antage, at forstadsudviklingen vejede tungest, og for sogne med byer eller dele heraf, at det var byudviklingen, der vejede tungest for nettobefolkningsudviklingen. Sagt lidt forenklet var det landbefolkningen, der afgav sit befolkningsoverskud, mens byer og forstæder "opåd" land under den fortsatte urbaniseringsproces. Taget som helhed vokser byer på bekostning af land, forstæder på bekostning af byer og købstæder (i form af fraflytning til forstæder), og købstæder på bekostning af forstæder (i form af indlemmelser). Men overalt var udviklingen præget af modsat rettede tendenser, hvor den ene blot var stærkere end den anden.<ref>Betænkning (1956) s. 47</ref> Ser man bort fra formelle indlemmelser og statistiske ændringer er det således flytninger, der spiller den største rolle for befolkningsforskydninger. Der har være foretaget flere undersøgelser af årsager til og omfang af flytninger, men noget sammenhængende billede tegner sig endnu ikke. Dog kan der siges noget:</br> - for det første er det især unge, der flytter.<ref>Leth Nielsen (1967) s. 267</ref> Årsagerne kan være behov for uddannelse, mænds aftjening af værnepligt, i forbindelse med (nyt) arbejde eller for at forbedre sine levevilkår<ref>Mørch (1968) s. 192f</ref></br> - for det andet er der en vis tendens til, at flytningerne aftager med stigende afstand til flytningsmålet (sagt på en anden måde: der er flere korte end lange flytninger)</br> - flyttemønsteret skifter over tid. Generelt sker flytninger fra mindre til mere befolkningstætte steder og fra mindre byer til større byer<ref>Mørch (1968) s. 188</ref>, men på et vist tidspunkt kan befolkningstætheden blive så stor, at folk vælger at flytte til områder med mindre befolkningstæthed, især ud fra købstæder (og hovedstaden) til forstæder.<ref>Betænkning (1956) s. 48f</ref></br> === <big>Befolkningsudviklingen i bymæssige bebyggelser og deres omgivende landdistrikter</big> === Befolkningsudvikling kan udtrykkes på flere måder. En mulighed er at udtrykke udviklingen i absolutte tal. En svaghed ved denne fremgangsmåde er, at store sogne vil udvise en forstærket udvikling sammenlignet med mindre sogne. En anden mulighed er at udtrykke udviklingen relativt, det vil sige som vækst eller fald i forhold til befolkningstallet i udgangsåret. Derved mindskes betydningen af tilfældigheder i afgrænsningen af delområder (fx sognegrænser), men i begge tilfælde vil det være gældende, at for samlede områder omfattende delområder med uens udvikling vil foreningen i et samlet område til dels sløre sådanne forskelle. En svaghed ved en rent talmæssig oversigt er, at grundlaget ikke er indadtil ens, det vil sige, at gennemsnittet for de ulige bebyggelsesarter dækker over endog meget store uligheder. Det må således forventes, at landsogne i indlandet og kystsogne havde ulige udviklingsforudsætninger, lige som udviklingen i de ulige landsdele heller ikke havde samme forudsætninger i de ulige åremål. Forhold som hedeopdyrkning, landvinding, ejendomsforhold, jordbundsforhold, afgrødevalg (roer med videre), fiskeri, sejlads samt nærhed til købstad spillede alle ind. Tilsvarende uens er befolkningsudviklingen for de ulige bymæssige bebyggelser og for de ulige købstæder. Et mere fuldgyldigt indtryk vil man få ved oversigtlige kort for de ulige tidsrum<ref>Aagesen (1961), s. 17-26. Aagesen gør flere udmærkede iagttagelser, men hans undersøgelse lider af to svagheder: dels omfatter den kun tiden efter 1860, hvorved den forudgående men meget vigtige udvikling mangler, dels slår han tidsrum med ulige befolkningsudvikling for de enkelte sogne og købstæder sammen.</ref> Dette forudsætter imidlertid, at de valgte delområder (landsogne og købstæder) kan anses for rimeligt afgrænsede og ensartede. Fire spørgsmål knytter sig særlig hertil, nemlig spørgsmålet om de bymæssige bebyggelser i landdistrikterne og spørgsmålet om købstædernes afgrænsning (købstædernes landdistrikter, der rettelig tilhører landområderne, og forstæder, der rettelig er en del af købstadens bebyggelse, selvom de ligger i landsogne). Desuden kan der stilles spørgsmålstegn ved tidsafgrænsningerne og ved sognene som egnede delområder (ens eller uens landskabelige forhold). Afgørende for en bedømmelse af kortenes kildeværdi er spørgsmålet om befolkningsudviklingen i de bymæssige bebyggelser og de omgivende landdistrikter. Hvis eksempelvis befolkningsfremgangen i de bymæssige bebyggelser er større end faldet omgivende landdistrikter, vil kortene for disse sognes vedkommende give et misvisende billede af befolkningsudviklingen, fordi to områder med helt uens befolkningsudvikling er slået sammen. En undersøgelse af dette spørgsmål forudsætter, at man først udskiller det bymæssigt bebyggede område og dernæst fraregner befolkningsudviklingen i det bymæssige område for at kunne beregne befolkningsudviklingen for det landlige område for sig. Imidlertid må det siges, at der indtil omkring 1870 ikke synes at være nævneværdige fejl ved at anvende sogne som helhed som grundlag for fremstillingen. For tiden fra 1870 til 1901 gør der sig derimod forskelle gældende, og forholdene kompliceres yderligere af, at når byer vokser, vil en del af befolkningsvæksten ske ved tilflytning mens en del vil ske ved, at bebyggelsen breder sig og så at sige "opsluger" eksisterende spredt bosættelse. En skildring af befolkningsudviklingen på derfor tage udgangspunkt i de formelle, administrative rammer, men en sådan skildring må suppleres og uddybes med en skildring, der tager udgangspunkt i de topografiske forhold, hvor udviklingen for forstæder og bymæssige bebyggelser samt det åbne land beskrives hver for sig. === <big>Befolkningsudviklingen i landsogne, købstæder og forstæder</big> === På ovenstående grundlag skal befolkningsudviklingen opdelt på landsogne og købstæder og for de enkelte tidsmellemrum, som tællingerne muliggør, herefter søges fremstillet. Et stående problem ved kartografiske fremstillinger er efter hvilke kriterier, en underinddeling af de enkelte områder bør ske. En deling mellem områder med befolkningsnedgang, uændret befolkning og befolkningsfremgang vil være naturlig. Men dernæst synes det rimeligt at skelne mellem områder, hvis befolkningsfremgang er mindre end landsgennemsnittet, og områder, hvis befolkningsfremgang er større end landsgennemsnittet. Hvis man antager, at fødselsfrekvensen er den samme, kan man som hovedregel regne med, at de tre første områdekategorier omfatter de områder, hvorfra der skete en større eller mindre fraflytning, mens kun den sidste gruppe omfatter de områder, der oplevede en nettotilflytning. Denne gruppe kan underinddeles i to grupper: områder med en befolkningsfremgang på op til 1% over landsgennemsnittet om året, og særlige "højvæksområder" med en årlig befolkningsfremgang på mere end 1% over landsgennemsnittet. Det bemærkes, at den gennemsnitlige befolkningsvækst er uens fra tidsrum til tidsrum og at derfor et område kan have samme befolkningsvækst i to tidsrum, men høre til lavvækstgruppen i det ene tilfælde og højvækstgruppen i det andet, hvis vækstgennemsnittet har flyttet sig mærkbart. Selve befolkningsudviklingen må ses i lyset af og forklares ud fra den politisk-økonomiske situation og udvikling i det pågældende tidsrum. Som nævnt er forholdet imellem landbefolkning, bybefolkning, forstadsbefolkning eller købstadsbefolkning her et vægtigt træk. === 1769-1787 === Tiden fra 1769 til 1787 udgjorde begyndelsen på landboreformerne. I det meste af landet skete er en ret beskeden befolkningsfremgang, men i store dele af Øst- og Midtjylland skete der en befolkningsnedgang. === 1787-1801 === Tiden fra 1787 til 1801 var den florissante periode. Skibsfarten blomstrede. Også for landbruget var det en periode af forandring med udskiftning og udflytning af gårde og husmandssteder. I forbindelse med landboreformerne fik husmændene mange steder fået erstatningsjord for deres hidtidige græsningsrettigheder i form af egne jordlodder, der ofte blev udlagt samlede i udkanten af landsbyernes jorder eller på tidligere overdrev, men der gik lang tid, førend huse i større tal blev udflyttede til disse jordlodder, og i mange tilfælde skete det først i begyndelsen af 1800-tallet.<ref name="Bj 32"/> === 1801-1834 === Tiden fra 1801 til 1834 var en omskiftelig periode i dansk historie: fra slaget på rheden over napoleonskrigene, tabet af Norge og krisen i søfarten til begyndende opgang i forbindelse med Englands indførelse af den glidende korntold. Den gennemsnitlige befolkningsvækst udgjorde 0,985% pr år. Over næsten hele landet var der en beskeden befolkningsfremgang, men i store dele af landet var denne under landsgennemsnittet, hvilket tyder på en svag afvandring. Den befolkningsfremgang, der trods alt skete, skyldtes dels at en del landbrugere frasolgte jord for at klare sig gennem de hårde tider, dette var således tilfældet i dele af Nord- og Vestjylland<ref name="Bj 33">Bjørn s. 33</ref>, dels etablerede jordløse huse, der var bolig for landhåndværkere.<ref name="Bj 32"/> Sådanne lejehuse, også i forbindelse med godser, forekom blandt andet på Sjælland.<ref name="Bj 32">Bjørn s. 32</ref> Enkelte steder, således i Østjylland på et strøg fra Haderslev i syd til Horsens i nord, skete en befolkningsvækst mere end 1% pr år over gennemsnittet. En del af denne udvikling må tilskrives fabriksdrift i Grejsdalen ved Vejle. En lignende befolkningsvækst i forbindelse med fabriksdrift skete flere steder i landet, således uden for det stagnerende København, hvor Modewegs etablering af fabriksdrift i 1831 i forbindelse med Mølleåen bevirkede en vis befolkningsvækst<ref name="Böcher 39">Böcher s. 39</ref> og ved Viborg blev Bruunshåb Fabrikker etableret i 1821.<ref name="Böcher 39"/> === 1834-1840 === For tiden fra 1834 til 1840 var den gennemsnitlige befolkningsvækst 0,787% pr år, men denne var ikke jævnt fordelt over landet. Således skete en ret stærk befolkningsvækst i de østdanske – ikke mindst de sjællandske – landsogne. I modsætning hertil var befolkningsudviklingen i de vestjyske landsogne forholdsvis svag, men forholdene var yderst uens: dele af Norddjursland, Vesthimmerland, Thy og Bornholm samt mere spredt i resten af landet nu oplevede en egentlig befolkningsnedgang. I de vestjyske hedeegne var befolkningen stagnerende med en vækst under landsgennemsnittet, men i store dele af Vendsyssel, Østjylland, Fyn, Sjælland, Lolland og Falster skete en befolkningsfremgang over og mange steder væsentligt over landsgennemsnittet. Denne udvikling må ses i lyset at, at England nogle år tidligere havde indført den glidende toldskala, og kornhandelen oplevede derfor fremgangstider. Også købstædernes befolkningsudvikling var som helhed svag. Ved København, især Frederiksberg og mod nord, skete nu en befolkningsvækst, som til dels må ses i lyset af den etablerede fabriksdrift men også etablering af landsteder. Også i det sydfynske øhav, på Ærø, i Bregninge sogn på Tåsinge (med Troense) og på Thurø skete en stor befolkningsfremgang, hvilken skyldtes skibsfarten og tilhørende skibsbyggeri. === 1840-1845 === Tiden fra 1840 til 1845 udgjorde kornhandelens storhedstid, herunder den begyndende opdyrkning af den vestjyske hede. Forholdene prægedes overalt af de stedlige vilkår: sogne med befolkningsnedgang, stagnerende sogne og sogne med befolkningsfremgang lå side om side. På Djursland skete en stærk fremgang i befolkningen. Også sogne i Thy oplevede befolkningsfremgang, og det samme oplevede sogne på Bornholm. Desuden markerede perioden starten på den industrielle produktion i købstæderne, på dette tidlige tidspunkt dog endnu yderst beskedent. Den gennemsnitlige befolkningsvækst udgjorde 1,052% pr år. Ved København og Odense var en forstadsudvikling i gang. === 1845-1855 === Tiden 1845 til 1855: Den gennemsnitlige befolkningsvækst for perioden som helhed udgjorde 1,108% pr. år. Treårskrigen 1848-1850 udgjorde en markant begivenhed i denne periode. === 1855-1860 === Tiden 1855 til 1860 markerede et højdepunkt i opdyrkningen af den jyske hede men også andre steder var landbruget inden i en fremgang i forbindelse med den fortsatte kornhandelsperiode. I Vendsyssel og på Djursland var befolkningen stærkt voksende. Også i Nordvestsjælland skete en befolkningsvækst. For de østlige dele af landet, øerne og Østjylland, var befolkningsvæksten de fleste steder afløst af stagnation og stedvis nedgang, og samme udvikling havde ramt Bornholm. Den gennemsnitlige befolkningsvækst udgjorde 1,342% pr år, et absolut højdepunkt i århundredet. I denne periode etableredes landets første jernbanestrækning fra København til Roskilde, i 1856 forlænget til Korsør, men endnu på dette tidspunkt satte dette sig ikke spor i befolkningsudviklingen. === 1860-1870 === I tiden 1860 til 1870 fortsatte opdyrkningen af den jyske hede og store dele af Jylland var i dette årti præget af befolkningsfremgang over eller meget over landsgennemsnittet. I de østlige dele af landet var landsognene præget af stagnation og endda spredt tilbagegang, et udtryk for at i disse år skete en stigende afvandring til købstæderne. I disse år anlagdes store dele af hovedbanenettet på Sjælland, over Fyn og i Østjylland, og i den forbindelse skete en begyndende stedlig omflytning af landbefolkningen til de nye stationsbyer og i jernbaneløse egne til vejbyer opståede i tilknytning til vejkryds. Af betydning var desuden tabet af hertugdømmerne, som med eet slag ændrede vilkårene for både industri og handel. Næsten alle grænsesogne langs den nye grænse oplevede stærk befolkningsvækst, således i forbindelse med grænseovergangen ved Vamdrup. Også etableringen af en ny havn ved Esbjerggårde bibragte en stærk befolkningsvækst. Den gennemsnitlige befolkningsvækst udgjorde 1.097% pr. år. 17.885 mennesker udvandrede til USA, 66 til Canada, 2 til andre dele af Amerika og 212 til Australien.<ref name="DR 213"/> === 1870-1880 === Tiden 1870 til 1880: i 1870-erne indtraf den store krise for landbruget, da billigt korn fra Amerika og Ukraine helt ændrede vilkårene for produktion af og handel med denne vare. Hovedbanenettets udbygning fortsatte, og mange stationsbyer oplevede en vækst i oplands- og industrierhverv. Afvandringen fra landsognene var nu markant, men i stationsbysogne og især i dem der lå længst fra købstæderne (Haslev, Lundby, Mørkøv, Fakse, Holeby, Skydebjerg, Ejby, Lunderskov, Vejen, Holsted, Brørup, Bramming, Ølgod, Tarm, Skjern, Brønderslev) var befolkningsfremgangen stor nok til at modvirke befolkningsafvandring fra de egentlige landdistrikter. Den gennemsnitlige befolkningsvækst udgjorde 1.033% pr. år. Udvandringen udgjorde i dette tiår 38.582, heraf udvandrede 32.367 til USA, 910 til Canada, 275 til andre dele af Amerika, 4.631 til Australien, 384 til Afrika og 6 til Asien.<ref name="DR 213"/> I Jylland var befolkningsfremgangen i forbindelse med opdyrkningen af den jyske hede fortsat markant, men i de østlige dele af landet, såvel Østjylland som øerne, var befolkningsudviklingen præget af stagnation og omfattende befolkningsnedgang. Også Esbjerg var inde i en rivende befolkningsvækst i dette årti. I 1874 anlagdes den jyske tværbane mellem Lunderskov og Esbjerg og i 1875 den vestjyske længdebane fra Esbjerg til Holstebro, og dette afspejlede sig i befolkningsvækst i de sogne, som disse baner gennemløb. Fakse og Fakse ladeplads oplevede stærk befolkningsvækst i forbindelse med kalkudvinding og en lignende udvikling skete i Jylland ved Assens i Falslev sogn i forbindelse med cementfabrikationen (Cimbria) der. Til gengæld oplevede det sydfynske øhav nu nedgang i befolkningen i forbindelse med voksende konkurrence fra dampskibe. === 1880-1890 === Tiden 1880 til 1890: dette tiår udgjorde den gennemsnitlige befolkningsvækst 1,033% pr år, men befolkningsudviklingen var yderst uens. Således forekom nu en vidt udbredt befolkningsnedgang i landsognene dels i Østdanmark (øerne og det østlige Jylland), dels i Sydvestjylland omkring Esbjerg. Undtagelser herfra var dels landsogne omkring de større købstæder (især København, Roskilde, Holbæk, Slagelse, Korsør, Næstved, Nykøbing på Falster, Nakskov, Nyborg, Odense, Vejle, Århus), dels sogne med nye bymæssige bydannelser (således Borup, Hvalsø, Tølløse, Jyderup, Ruds Vedby, Haslev, Fakse, Hylleholt på Sjælland, Holeby på Lolland, Ringe, Kværndrup, Otterup, Tommerup, Ejby, Køng, Nørre Åby på Fyn, Vamdrup, Odder, Hammel og Ørsted i Østjylland). Landbruget befandt sig fortsat i en krise, og selv begyndende andelsvirksomhed (mejerier, slagterier) formåede endnu ikke på dette tidspunkt at vende udviklingen i de østlige egne. I Midt- og Vestjylland var befolkningsudviklingen fortsat udbredt og stor omend aftagende i forhold til det foregående årti. Falslev sogn oplevede fortsat stor fremgang i befolkningen og også Esbjerg fortsatte sin rivende befolkningsvækst. I Vestjylland var Skjern inde i en stærk befolkningsvækst. Det sydfynske øhav var fortsat inde i befolkningsnedgang i forbindelse med den svækkede sejlskibsfart; kun Thurø oplevede befolkningsfremgang over landsgennemsnittet. I løbet af dette tiår udvandrede 81.615 mennesker, det højeste i noget tiår i 1800-tallet, heraf 77.654 til USA, 1.532 til Canada, 1.857 til andre dele af Amerika, 503 til Australien, 41 til Afrika og 28 til Asien.<ref name="DR 213">Dieckmann Rasmussen s. 213</ref> === 1890-1901 === Tiden 1890 til 1901 var befolkningsvæksten 1,1599% pr. år. Udvandringen var fortsat stor, 51.511 mennesker, heraf 47.488 til USA, 2.054 til Canada, 998 til andre dele af Amerika, 487 til Australien, 450 til Afrika, 107 til Asien.<ref name="DR 213"/> Befolkningsnedgangen i landsognene i Østdanmark var fortsat udbredt, men ikke så udpræget som i den forudgående tid. Påfaldende er befolkningsnedgangen på Bornholm og i sognene langs den jyske vestkyst. I lighed med det foregående årti var der en tydelig befolkningsvækst i landsognene omkring købstæderne – et forhold, der for en stor dels vedkommende må tilskrives begyndende forstadsdannelser her. Omkring disse forstadssogne ses ofte et bælte af landsogne, hvor befolkningen var faldende – øjensynligt på grund af afvandringer. Dette bælte afbrydes af enkeltsogne med voksende indbyggertal – et forhold, der for en stor dels vedkommende må tilskrives begyndende bydannelser her, herunder bydannelser med sysselsætningsmæssig tilknytning til den nærliggende købstad. En sammenligning af næringsfordelingen i 1890 og 1906 tyder på, at der netop omkring århundredeskiftet skete en centralisering i bymæssige bebyggelser, idet sogne med sådanne bydannelser haven en stigning i antallet af håndværkere m.v. mens sogne uden bydannelser i stor udstrækning havde en nedgang. Derved skete der i stigende grad en samling af oplandsydelser og fremstillingsvirksomhed i byerne. Denne udvikling må være fremmet af de konkurrencemæssige fordele derved: for landbefolkningen var det en fordel, hvis man kunne nøjes med at søge til eet sted, når man havde brug for sådanne ydelser, og for byerne gjorde det dem mere tiltrækkende som centre for et opland, hvis de havde et bredt spekter af oplandsydelser at tilbyde. I Nordsjælland oplevede Hornbæk og Hellebæk sogne en kraftig befolkningsvækst i forbindelse med turisme og klædefabrikation. === 1901-1906 === I årene efter århundredeskiftet skete der en kraftig opbremsning i afvandringen fra landdistrikterne. En stor del af årsagen hertil var loven af statshusmandsbrug af 1899, der gjorde det muligt for husmænd at etablere sig med lån fra staten. Mellem 1900 og 1906 blev oprettet 2.528 nye brug fordelt over det meste af landet; kun ved København, på Vestfyn og i de midtjyske hedeegne var antallet af sådanne brug mindre udtalt. En sammenligning mellem antallet af landbrugere i 1890 og 1906 viser fremgang i stort set hele landet. Samtidig fortsatte koncentrationen af håndværk og industri samt oplandstjenester i de nye byer. På Sjælland ses en befolkningsvækst i de sogne, som blev gennemløbet af Høng-Tølløse-banen, oprettet i 1901. === 1906-1911 === Også i denne periode var afvandringen fra landdistrikterne forholdsvis begrænset, og årsagen skal atter findes i loven om statshusmandsbrug; fra 1906 til 1911 blev oprettet hele 3.249 nye statshusmandsbrug. Netop på dette tidspunkt synes der at være skete en vis specialisering af de nye bydannelser: nogle udviklede sig til udprægede oplandsbyer, hvor over 20% af indbyggerne var sysselsat ved handel, det gælder blandt andre Tåstrup og Ballerup, Svinninge, Jyderup stationsby, Mørkøv stationsby og Gørlev, Fjerritslev i Thy, Hvidbjerg på Thyholm, Års og Nørager i Himmerland, Roslev og Rødkjærsbro i Viborg amt, Allingåbro og Ny Kolind på Djursland, Odder, Hammel, Brædstrup og Tørring ved Århus, Ramme, Vinderup, Aulum, Ulfborg, Sønder Lem og Sønder Borris i Vestjylland, Nørre Nebel, Oksbøl, Holsted stationsby og Bramminge i Sydvestjylland. Andre udviklede sig til udprægede industribyer, hvor over 50% af indbyggerne var sysselsat ved håndværk og industri, således Hellebæk, Kastrup og Hedehusene i Nordøstsjælland, Assens cementby ved Randers samt Hjerm stationsby og Hammerum i Midt- og Vestjylland. Men langt de fleste byer havde en mere afbalanceret sammensætning af deres næringsliv, ofte med 40% eller mere sysselsat i håndværk og industri og 15-20% sysselsat ved handel. Storkøbenhavns betydning som arbejdssted for de omgivende sognekommuner fremgår af disse tal: i Gladsaxe sogn boede 253 personer sysselsat i hovedstaden, i KongensLyngby 158 personer, i Søllerød 144 personer, i Tårnby 119 personer, i Glostrup 77 personer, i Rødovre 75 personer, i Tåstrup 37 personer, i Hvidovre 34 personer, i Herlev 28 personer, i Ballerup 27 personer, i Dragør 24 personer, i Roskilde 20 personer og i andre sogne 17 personer, ialt 1.013 personer. Skønt endnu beskedne tal var de udtryk for, at omegnssogne nu blev inddraget i Storkøbenhavns udvikling.<ref name="CT 1913 22">Trap (1913) s. 22</ref> Disse pendlere brugte fortrinsvis sporvogn og jernbane til de daglige rejser til og fra arbejde.<ref name="CT 1913 26">Trap (1913) s. 26</ref> === 1911-1916 === Fra 1911 til 1916 voksede den samlede befolkning i landsognene med omkring 70.600 personer<ref>FT (1916) s. 23*</ref>, men da befolkningens fødselsoverskud var omkring 129.000, skete der således en nettoafvandring af omkring 58.000 personer; Københavns amt var ene om at opleve en nettotilflytning, og stærkere i dette tidsrum end i det foregående femår.<ref>FT (1916) s. 34*</ref> En del af forklaringen lå i indkaldelsen af Sikringsstyrken under 1. verdenskrig.<ref>FT (1916) s. 35*</ref> Bag landsognenes samlede befolkningsvækst lå imidlertid en forskel mellem de rene landdistrikter, der faldt med 5.600 personer (svarende til et fald på 0,4%), og en tilvækst dels i de bymæssige bebyggelser på 54.700 (svarende til en tilvækst på 26,9%), dels i forstadsbebyggelser på 19.100 personer (svarende til en tilvækst på 25,1%).<ref>FT (1916) s. 38*</ref> I dette tidsrum oprettedes 2.423 nye statshusmandsbrug. Især i Holbæk og Randers amter oprettedes et forholdsvist stort antal nye brug. Blandt byer med en stor tilvækst i perioden må nævnes Grindsted, der blev jernbaneknudepunkt, Brande, der fik station på den i perioden færdigbyggede banelinje Vejle-Herning, samt Gørlev, hvor der blev opført en sukkerfabrik.<ref>FT (1916) s. 43*</ref> === 1916-1921 === Både købstædernes og landsognenes befolkning udviste (fraset Sønderjylland) en fremgang, men for landsognenes vedkommende må årsagen især søges i væksten i bymæssige bebyggelser og forstadsbebyggelser, hvorimod de egentlige landdistrikter udviste en mindre tilbagegang. I dette tidsrum oprettedes 1.064 nye statshusmandsbrug. Lovens betydning var nu stærkt aftagende, og der skete derfor en fornyet afvandring fra landdistrikterne. Netop i dette tidsrum anlagdes en række nye jernbaner i det sydlige Nørrejylland, der gjorde Grindsted til et nyt jernbaneknudepunkt. Følgen var en voldsom befolkningsvækst: Grindsted by voksede fra 1.060 indbyggere i 1916 til 1.724 indbyggere i 1921<ref>FT (1921) s. 82</ref>, altså med over 50%, og i sognet voksede indbyggertallet fra 2.379 i 1916 til 3.165 i 1921, altså en trediedel. Også andre sogne i omegnen oplevede en befolkningsvækst i disse år: Ansager, Grene, Hejnsvig, Hoven, Vester Starup og Nørre Omme.<ref>FT (1921) s. 46</ref> Grænseændringen som følge af folkeafstemningerne i 1920 fik særlig indflydelse i Sønderjylland. Der foreligger kun tal for tiden 1910-1921 som helhed til belysning af befolkningsudviklingen. Det fremgår heraf, at der skete en samlet nedgang i landsognene i Sønderborg amt på 1.450 personer og i Tønder amt på 303 personer men en fremgang i Aabenraa amt på 164 personer og i Haderslev amt på 43 personer. Ligeledes var der en befolkningsnedgang i Sønderborg på 1.509 personer, i Højer flække på 124 personer, i Nordborg flække på 124 personer, i Augustenborg flække på 254 personer og i Christiansfeld flække på 47 personer. Samlet var nedgangen således på 2.981 personer, næsten ligeligt fordelt på bymæssige bebyggelser og landsogne. En stor del af denne tilbagegang skyldtes afviklingen af tyske militære anlæg.<ref>FT (1921) s. 22*</ref><ref name = "ÅÅ 1958 116">Aagesen (1958) s. 116</ref> Bemærkelsesværdig er befolkningsfremgangen i Bov sogn fra 2.025 indbyggere i 1910 til 2.602 indbyggere i 1921<ref>FT (1921) s. 49</ref> samt i Tinglev sogn fra 1.867 indbyggere i 1910 til 2.129 indbyggere i 1921<ref>FT (1921) s. 51</ref>; i begge tilfælde må en del af befolkningstilvæksten tilskrives, at de nye grænseovergange med tilhørende toldkontrol med mere blev henlagt til disse sogne. === 1921-1925 === Hovedstadens befolkning voksede i perioden med 30.886 personer (svarende til en tilvækst på 4,4%) og købstædernes befolkning med 40.545 personer (svarende til en tilvækst på 5,7%). Landsognenes befolkning voksede med 95.293 personer. Landsognenes samlede befolkningsvækst dækker over en forskel mellem de rene landdistrikter, der voksede med 13.500 personer (svarende til en tilvækst på 0,9%), en tilvækst i de bymæssige bebyggelser på 52.827 (svarende til en tilvækst på 18,5%) samt i forstadsbebyggelser på 30.948 personer (svarende til en tilvækst på 35,3%). Nettotilgangen i de rene landdistrikter må tilskrives vedtagelsen af nye husmandslove i 1919, hvilke bevirkede en mulighed for husmænd at etablere sig og dermed midlertidig opbremsning i afvandringen fra landdistrikterne. Købstædernes industrielle udvikling afspejlede sig i en kraftig befolkningsvækst. Men denne skete ikke kun inden for købstædernes egne grænser men tillige i de omgivende landsogne i form af forstadsdannelser, og denne vækst blev fremmet af forbedrede samfærdselsmidler: sporvogne, tog og rutebilsforbindelser. Men samtidig skete der en udbygning af industriel virksomhed i selve forstæderne, for Københavns vedkommende således i Kastrup, i Kongens Lyngby, i Vigerslev og andre steder. Noget lignende gjaldt for Viby ved Aarhus. I Hammerum, Ulvborg og Bølling herreder i Ringkøbing amt samt Lysgaard herred i Viborg amt var tekstilindustrien under udvikling. Dette afspejlede sig i en ikke ubetydelig befolkningsvækst, der dog overvejende var samlet i de bymæssige bebyggelser. Grænseændringen i 1920 medførte, at indbyggertallet i Vamdrup, det tidligere grænsesogn, faldt markant, mens det omvendt voksede i de nye grænsesogne Bov fra 2.602 i 1921 til 3.606 i 1925 og Tinglev fra 2.129 i 1921 til 2.475 i 1925, for en stor dels vedkommende som følge af en flytning af toldvæsen og godsekspedition. === 1925-1930 === Hovedstadens befolkning voksede i perioden med 39.672 personer (svarende til en tilvækst på 5,4%) og købstædernes befolkning med 32.619 personer (svarende til en tilvækst på 4,3%). Landsognenes befolkning voksede med 43.810 personer.<ref>FT (1930) s. 15</ref> Landsognenes samlede befolkningsvækst dækker over en forskel mellem de rene landdistrikter, der faldt med 27.600 personer (svarende til en nedgang på 1,9%), en tilvækst i de bymæssige bebyggelser på 40.646 (svarende til en tilvækst på 12,0%) samt i forstadsbebyggelser på 27.765 personer (svarende til en tilvækst på 23,4%). I mellemkrigstiden udvikledes et netværk af oplandsrutebiler, der kunne bringe oplandets indbyggere til nærmeste købstad. Derimod spillede privatbiler endnu en meget begrænset, omend stadig voksende rolle. Købstæderne var inde i en kraftig industriel udvikling, som gav mange nye muligheder for sysselsætning. Dette afspejlede sig i en voldsom befolkningsudvikling i forstæder i købstædernes omegnskommuner.<ref>FT (1930) s. 20-22, 34f</ref> === 1930-1935 === Virkningen af den økonomiske krise efter børskrakket i 1929 slog nu igennem med fuld kraft. Praktisk talt alle landsogne blev ramt af befolkningstilbagegang. Til gengæld var forstadsudviklingen i landsogne omkring større købstæder nu udpræget.<ref>FT (1935) s. 21-22</ref> Også købstædernes befolkning voksede i forbindelse med, at forstæder blev indlemmede, det gælder Roskilde, Kaludborg og Odense Sankt Hans Landdistrikter, Sørup-Sankt Jørgens Kommune ved Svendborg, dele af Kornum-Løgsted Kommune ved Løgstør og dele af Tønder Slots- og Frigrund.<ref>FT (1935) s. 25</ref> Mellemkrigstiden indtil 1930 var en periode med fremgang for håndværk og industri både i købstæder og i andre bymæssige bebyggelser i forbindelse med, at de såkaldte læbælter omkring købstæderne blev ophævede. Dertil kom, at der i perioden oprettedes rutebillinjer, som kunne stimulere næringsudviklingen.<ref>FT (1935) s. 26</ref> For mange mindre byer betød fremgangen for håndværk og industri en kompensation for den aftagende befolkning i oplandet. === 1935-1940 === Udviklingen fra det foregående femår fortsatte med kun mindre nuancer. Hovedstadens befolkning voksede i perioden med 54.675 personer (svarende til en tilvækst på 6,5%) og købstædernes befolkning med 56.763 personer (svarende til en tilvækst på 6,5%). Landsognenes samlede befolkning voksede med 36.797 personer (svarende til en tilvækst på 1,9%).<ref>FT (1940) s. 144</ref> Landbrugets betydning var aftagende mellem 1930 og 1940 i stort set hele landet med få undtagelser: i Københavns omegn, hvor fremgangen skyldtes etableringen af gartnerier og lignende, i Sønderjylland, hvor der oprettedes nye statshusmandsbrug samt på store dele af Lolland og det sydvestlige fyn, hvor sukkerroeavlen i tilknytning til de derværende sukkerfabrikker kunne understøtte landbrugsdriften.<ref name="ÅÅ 1943 1ff">Aagesen (1943) s. 1-9</ref> Indtil begyndelsen af 1930-erne havde landbruget i det store og hele kunnet fastholde sin beskæftigelsesmæssige betydning, men nu begyndte en mekanisering, der førte til nedgang i antallet af helårsarbejdere knyttet til landbrug.<ref name = "AR 1986 86ff"/><ref name = "HM 1986 82"/> Købstæderne industrelle fremgang fortsatte med forstærket kraft. Dette måtte sætte sit præg i form af stadigt mere omfattende forstadsdannelser. For Esbjergs vedkommende er det påvist, at byens befolkningsvækst i stor udstrækning skyldtes tilvandring, hvilken overvejende skete fra Vestjylland, ikke mindst fra de vestjyske fiskerlejer og Thy samt fra jyske købstæder.<ref name="ÅÅ 1961 25"/> === 1940-1945 === Hovedstadens befolkning voksede i perioden med 37.274 personer (svarende til en tilvækst på 4,2%) og købstædernes befolkning med 75.695 personer (svarende til en tilvækst på 8,0%). Landsognenes befolkning voksede med 87.951 personer. Landsognenes samlede befolkningsvækst dækker over en forskel mellem de rene landdistrikter, der voksede med 26.260 personer (svarende til en tilgang på 1,9%), en tilvækst i de bymæssige bebyggelser på 33.764 (svarende til en tilvækst på 9,3%) samt i forstadsbebyggelser på 27.927 personer (svarende til en tilvækst på 10,7%).<ref>FT (1945) s. 412</ref> Taget som helhed var fordelingen på de enkelte hovedgrupper stort set uforandret i 1945 sammenlignet med 1940. Krigen betød en midlertidig opbremsning i afvandringen fra landdistrikterne, idet brunkulsproduktion, skovhugst og tørvegravning midlertidigt skabte nye erhvervsmuligheder.<ref name="ÅÅ 1961 24">Aagesen (1961) s. 24</ref> === 1945-1950 === Hovedstadens befolkning voksede i perioden med 47.497 personer (svarende til en tilvækst på 5,1%) og købstædernes befolkning med 95.036 personer (svarende til en tilvækst på 9,2%). Forstæderne voksede med 72.391 personer (svarende til en tilvækst på 29,4%) og bymæssige bebyggelser på 48.204 personer (svarende til en tilvækst på 11,8%). Landsognenes befolkning faldt med 27.085 personer.<ref>FT (1950) s. 114</ref> Krigens afslutning bevirkede en fornyet afvandring fra landdistrikterne. Mekaniseringen af landbruget medførte en stigende afgang i antallet af helårsarbejdere i landbruget samt i bestanden af heste, der hidtil havde spillet en stor rolle som trækkraft. I stedet fandt traktorer vej til landbruget.<ref name = "AR 1986 86ff">Jensen og Reenberg (1986) s. 78, 86</ref><ref name = "HM 1986 82">Mørch (1986) s. 82</ref> Købstæderne oplevede en fortsat fremgang for industrien; kun de mindste købstæder: Skælskør, Stege, Mariager, Store Heddinge, Allinge-Sandvig, Svaneke og Stubbekøbing, oplevede en mindre nedgang i antallet af sysselsatte ved håndværk og industri mellem 1940 og 1950. Forstadsudviklingen fortsatte. For hovedstadens forstæders vedkommende var det især Gladsakse, Herlev, Brøndbyerne, Hvidovre og Tårnby, der voksede.<ref>FT (1950) s. 116</ref> For Esbjergs vedkommende blev de omgivende sogne: Brøndum, Guldager og Skads nu i stigende grad inddraget i byens befolkningsudvikling. === 1950-1955 === Hovedstadens befolkning faldt i perioden med 14.582 personer (svarende til et fald på 1,5%), mens købstædernes befolkning voksede med 57.922 personer (svarende til en tilvækst på 5,1%). Forstæderne voksede med 94.557 personer (svarende til en tilvækst på 29,1%) og bymæssige bebyggelser med 45.253 personer (svarende til en tilvækst på 9,9%). Landsognenes befolkning faldt med 16.024 personer.<ref>FT (1955) s. 5*</ref> Befolkningsfremgange er nu mere udpræget stedlige, betinget af nye næringsmuligheder. Således skyldes den stærke befolkningsvækst i Grove sogn i Midtjylland fremkomsten af Karup flyveplads, og i det indre Nordslesvig bevirkede Skrydstrup flyveplads en lignende befolkningsfremgang.<ref name="ÅÅ 1961 25"/> En lignende udvikling skete omkring industrivirksomheder som Danfoss ved Nordborg på Als og omkring Grindsted.<ref name="ÅÅ 1961 25"/> Til gengæld var landbefolkningen aftagende i egne uden sådanne næringsmuligheder. I kraft af forbedrede muligheder for egen transport kunne sådanne arbejdspladser nu også i stigende grad bevirke, at fjernere områder kunne fastholde den bosiddende befolkning i kraft af pendling, det vil sige daglige rejser mellem bolig og arbejdssted.<ref name="ÅÅ 1961 26">Aagesen (1961) s. 26</ref> Også forstadssogne oplevede en kraftig befolkningsfremgang, således havde Herlev og Brøndbyerne i Hovedstadens ydre forstadsområde mere end en fordobling af indbyggertallet. I takt med, at købstædernes vækstmuligheder aftog som følge af udbygning, aftog også købstædernes befolkningsvækst, idet forstæderne nu voksede stærkere end selve købstaden<ref name="ÅÅ 1961 25">Aagesen (1961) s. 25</ref>; i København-Frederiksberg var befolkningen aftagende, mens den stadig voksede i Gentofte.<ref>Aagesen (1960) s. 207</ref> === 1955-1960 === I Hovedstadsområdet fortsatte forstadsudviklingen. I selve hovedstaden omfattende Københavns. Frederiksberg og Gentofte kommuner var befolkningen faldende, men i de omgivende kommuner skete en kraftig forstadsudvikling, som bredte sig så langt som til Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge.<ref name = "ÅÅ 1964 198">Aagesen (1964) s. 198</ref> Denne udvikling skete ofte som samlede bydelsanlæg, således Albertslund Syd i 1957. På lignende måde skete en betydelig forstadsudvikling omkring Odense, Århus, Ålborg-Nørresundby og Esbjerg.<ref name = "ÅÅ 1964 196f">Aagesen (1964) s. 196f</ref> På Fyn medførte etableringen Odense Stålskibsværft (Lindøværftet) i Munkebo sogn påbegyndt i 1957, at der skete en betydelig befolkningsvækst i sognet. I Midtjylland skete en stærk befolkningsudvikling med udgangspunkt i tekstilindustrien i Herning og Ikast.<ref name = "ÅÅ 1964 198"/> Landbrugets betydning var nu kraftigt faldende: antallet af helårsarbejdere faldt hurtigt, og samtidig voksede antallet af traktorer og nu også af mejetærskere; overgang fra trækkraft fra heste til trækkraft fra traktorer blev næsten fuldbyrdet i løbet af 1950-erne, og samtidig faldt antallet af bedrifter i tiåret 1950-60 med 8% på Øerne og 4% i Jylland. Samdrift begyndte så småt at brede sig.<ref name = "AR 1986 95">Jensen og Reenberg (1986) s. 95</ref> === 1960-1965 === Hovedstadens befolkning faldt i perioden med 49.557 personer (svarende til et fald på 5,4%) men voksede i dens forstadskommuner med 78.708 personer. Købstædernes befolkning voksedemed 95.036 personer (svarende til en tilvækst på 3,2%) og i deres forstæder med 56.703 personer (svarende til en tilvækst på 31,2%). I de bymæssige bebyggelser voksede befolkningen med 144.682 personer (svarende til en tilvækst på 23,3%). Landsognenes befolkning faldt med 93.908 personer.<ref>FT (1965) s. 7</ref> I 1960-erne indledtes en ny fase i urbaniseringen i form af byudviklingsplaner. Hidtil var sådanne planer kun blevet lavet for det storkøbenhavnske område, men fra omkring 1960 blev sådanne planer også udarbejdet for andre større købstæder og deres omegn, ofte i forbindelse med tidens omfattende industrielle udvikling. Frem til 1965 omfattede sådanne planer omkring 285 købstadskommuner og landkommuner svarende til omkring 23% af det samlede antal og med omkring 60% af hele landets befolkning. Formålet med disse planer var at sikre, at der skete en samordning af byudviklingen i købstæder og deres omgivende forstæder og andre nærliggende bydannelser.<ref name = "EK 1966 48">Kaufmann (1966) s. 48</ref> Planerne opfyldte deres formål for så vidt at befolkningsvæksten fortrinsvis skete i områder omfattede af sådanne planer. Forklaringen på den omfattende forstadsudvikling var, at flere købstadskommuner efterhånden nåede grænserne for deres udbygningsmuligheder. Dette gælder hovedstaden, hvor Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner alle havde en faldende befolkning. Til gengæld var befolkningsvæksten omfattende både i forstadskommuner og i andre fjernere beliggende omegnskommuner, der efterhånden omfattede hele Nordøstsjælland, det vil sige Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter og endda ud over disse amters grænser.<ref name = "ÅÅ 1968 58">Aagesen (1968) s. 58</ref> En lignende udvikling skete på Fyn for Odenses vedkommende: Odense kommune havde faldende indbyggertal mens især de omgivende forstadskommuner men tillige fjernere liggende omegnskommuner var stærkt voksende. Samme udvikling skete for Århus' vedkommende: købstadens indbyggertal var faldende men forstæder og omegnskommuner var voksende.<ref name = "ÅÅ 1968 60">Aagesen (1968) s. 60</ref> Endelig skete noget lignende for Ålborgs vedkommende: Ålborg kommunes indbyggertal var faldende, men voksende i både Nørresundby og andre forstads- og omegnskommuner.<ref name = "ÅÅ 1968 59">Aagesen (1968) s. 59</ref> For andre provinsbyer var det den industrielle fremgang, der fortrinsvis bevirkede befolkningsvækst. Dette gælder Kalundborg, hvor Asnæsværket og et olieraffinaderi skabte nye arbejdspladser, hvilket bevirkede befolkningsvækst både i købstaden og i omgivende kommuner. På Als kunne både udviklingen i Nordborg med Danfoss<ref name = "AG 1993 140ff">Gaardmand (1993) s. 140-142</ref> og i Sønderborg sikre nye beskæftigelsesmuligheder og dermed befolkningsvækst. I Midtjylland skabte især tekstilindustrien mulighed for fortsat befolkningsvækst med Herning og Ikast som de største vækstcentre.<ref name = "ÅÅ 1968 69">Aagesen (1968) s. 69</ref> Endelig kunne Esbjergs fortsatte vækst sikre befolkningsfremgang ikke kun i købstaden men også i forstads- og omegnskommuner. Mindre udtalt var udviklingen i Rønne, Ringkøbing og andre mindre købstæder. Påfaldende var også befolkningsvækst i tilknytning til færgeforbindelser, således Rødby Færgehavn på Lolland, Grenå og Hundested samt i fiskerihavne som Skagen, Hirtshals, Hanstholm og Hvide Sande.<ref name = "ÅÅ 1968 54">Aagesen (1968) s. 54</ref> I Bov kommune gav grænseovergangene ved Kruså og Padborg fortsat visse muligheder for befolkningsvækst.<ref name = "ÅÅ 1968 62">Aagesen (1968) s. 62</ref> For de landsogne, der lå fjernere fra købstæderne, skete derimod en befolkningsnedgang. Denne må i betydelig udstrækning tilskrives landbrugets fortsatte mekanisering og dermed faldende behov for fremmed arbejdskraft. I nogle tilfælde kunne mindre byers rolle som oplandscentre i nogen grad opveje tab i beskæftigelsesmuligheder, men billedet var langt fra entydigt. === 1965-1970 === Udviklingen i anden halvdel af 1960-erne var kun delvist en fortsættelse af udviklingen i første halvdel af årtiet. Den stagnation, som tidligere kun havde ramt de største købstæder, bredte sig nu til at omfatte næsten alle større købstæder med nogle få undtagelser, men udviklingen sløres på kommuneniveau af kommunalreformerne i slutningen af 1960-erne og 1970, idet mange stærkt voksende forstæder og omegnsbyer ved kommunalreformerne blev sammenlagt med købstæderne i de nye storkommuner. Formålet med kommunalreformen i 1970 var at afvikle fænomenet forstæder, men det lykkedes langtfra, og især i forstadskommunerne omkring Storkøbenhavn skete en stærk vækst i befolkningen. For Storkøbenhavns vedkommende bevirkede Køge Bugt-planen fra 1966<ref name = "AG 1993 123ff">Gaardmand (1993) s. 123-129</ref>, at der skete en kraftig befolkningsvækst i alle kommunerne mellem Hovedstaden og Køge. For Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge skete der en vis befolkningsvækst, fordi disse byer nu i voksende grad blev inddraget i hovedstadens udvikling, hvilket bevirkede, at man kunne bo i disse byer men arbejde i hovedstaden.<ref name = "ÅÅ 1971 12">Aagesen (1971) s. 12</ref> Pendlingen var stærkt stigende, og kunne i visse tilfælde nå 60 km eller mere: befolkningsvæksten i Holbæk, Slagelse, Sorø, Ringsted og Næstved må til dels tilskrives, at også disse byer efterhånden blev inddraget i hovedstadens udvikling.<ref name = "ÅÅ 1971 9f">Aagesen (1971) s. 9f</ref> Industriens betydning var vigende og i stedet fik offentlige embeder og private tjenesteydelser voksende betydning. For Århus' vedkommende er Gjellerupparken opført fra 1967 et eksempel på den planlagte forstadsudvikling, som skete i disse år<ref name = "AG 1993 153">Gaardmand (1993) s. 153</ref>, og ligeledes bevirkede etableringen af byområdet Højvangen i Skanderborg i 1965<ref name = "AG 1993 157">Gaardmand (1993) s. 157</ref>, der var en følge af denne bys inddragelse i Århus' byudvikling en stedlig befolkningsvækst.<ref name = "ÅÅ 1971 13">Aagesen (1971) s. 13</ref> Af de købstæder, som var i stand til at oprette fortsat befolkningsfremgang i kraft af deres egen industrielle udvikling må nævnes Struer med Bang & Olufsen samt tekstilindustrien i Herning og omegn. Uden for de større byer er især befolkningsudviklingen i Hanstholm påfaldende. Den skyldes, at der fra 1966 var udarbejdet en samlet byudviklingsplan for Hanstholm havn og by i forbindelse med etableringen af en fiskerihavn i 1966.<ref name = "AG 1993 148">Gaardmand (1993) s. 148</ref> I Midtjylland oplevede Grindsted og Billund med virksomheden Lego en lignende udvikling, og det samme gjaldt i Sønderjylland for Vojens med Brødrene Grams køletekniske fabrik. === 1970-1976 === Landbrugets andel af beskæftigelsen var i 1976 faldet til omkring 7% svarende til henved 178.000 personer, som altovervejende var bosatte i landdistrikterne. Sysselsætningen gik mellem 1960 og 1970 årligt tilbage med 3,7% men mellem 1970 og 1976 kun med 2,9%, hvilket sikkert skyldtes, at man nærmede sig en bundgrænse for antallet af medhjælpere i landbruget.<ref name = "PL 1978 6">Planstyrelsen (1978) s. 6</ref> Industriens og håndværkets andel af sysselsætningen udgjorde omkring en fjerdedel af befolkningen svarende til henved 640.000 personer, hvilken andel var næsten uforandret i de seneste 15 år.<ref name = "PL 1978 7">Planstyrelsen (1978) s. 7</ref> Den industrielle stagnation, som havde ramt landet i anden halvdel af 1960-erne, slog efter 1970 om i egentlig tilbagegang under indtryk af den såkaldte "oliekrise", og denne industrinedgang ramte fortrinsvis de større, ældre industrivirksomheder i købstæderne, mens de talrige nyere virksomheder i mindre byer klarede sig bedre. Følgen af dette var, at selv store byområder og hovedstaden nu oplevede en stor befolkningsmæssig stagnation. Til gengæld skete der en stigning i mindre byer, og her kan egnsudviklingsstøtte have bidraget noget til denne fremgang. Den private service fraset håndværk talte ligeledes omkring en fjerdedel af befolkningen eller henved 610.000 personer. Mange af disse var ansat i handelsvirksomhed, men deres andel var faldende, blandt andet fordi mange kolonialvareforretninger blev nedlagt til fordel for supermarkeder og lavprisvarehuse. Denne udvikling betød, at handelen i stigende grad blev samlet i færre men mere velforsynede butikscentre. Ligeledes voksede antallet af ansatte i en groshandel, og denne blev samlet i større byer.<ref name = "PL 1978 9">Planstyrelsen (1978) s. 9</ref> Den offentlige service talte også en fjerdedel af befolkningen svarende til henved 640.000 personer, og andelen var voksende. I mange henseende skete der en vis samling af offentlig service i færre men større institutioner, hvilken udvikling blev fremmet ved udbygning af den offentlige transport.<ref name = "PL 1978 10">Planstyrelsen (1978) s. 10</ref> Denne udvikling tilgodeså især de nye kommunecentre, mens de større egnscentre ikke synes at have nydt godt af forandringerne. Taget som helhed var servicesektoren nu for alvor ved at blive dominerende for sysselsætningen. I begyndelsen af 1970-erne skete en fortsat byspredning. Hovedstadsområdets samlede befolkning var nu faldende, men bag denne overordnede tendens var to modsat rettede udviklinger: i de centrale kommuner, der foruden København, Frederiksberg og Gentofte nu også omfattede Kastrup, Søllerød, Gladsaxe, Rødovre og Glostrup kommuner, var befolkningen faldende, i Ballerup og Roskilde kommuner nærmest stagnerende, mens den var voksende i de øvrige kommuner i Hovedstadsområdet. Uden for dette, i et bælte fra Holbæk til Næstved var befolkningen voksende men lidt svagere end i de stærkest voksende omegnskommuner i Hovedstadsområdet. På Fyn udviste Odense storkommune en svag vækst, mens omegnskommunerne udviste en stærkere befolkningsvækst, for Munkebo med Odense Stålskibsvæft dog en stærk befolkningsvækst. I Østjylland udviste Århus samme udvikling som i Odense, og også her var den nye storkommune omgivet af kommuner med en stærkere befolkningsvækst. Endelig havde Ålborg-Nørresundby storkommune en nærmest stagnerende udvikling, mens omgivende kommuner udviste en stærkere befolkningsvækst.<ref name = "PL 1978 14">Planstyrelsen (1978) s. 14</ref> I alle disse tilfælde skyldtes udviklingen, at befolkningen i omgivende mindre byer voksede men var sysselsat i storbyen.<ref name = "PL 1978 15">Planstyrelsen (1978) s. 15</ref> Flere mindre og mellemstore byer oplevede en stagnation eller endda befolkningsfald, det gælder blandt andre for Bogense på Fyn samt Randers og Vejle i Østjylland. I store dele af Jylland var befolkningen voksende dels som følge af, at de mange kommuner nu fik brug for nye kommunecentre med udbygget service i form af gymnasium, handelsskole, teknisk skole, sygehus, hovedpolitistation, omfattende udvalgsvarehandel og som centre for flere oplandslinjer.<ref name = "PL 1978 34"/> På de mindre øer var befolkningen overvejende faldende, det gælder fx. Læsø, Anholt, Mors, Samsø, Langeland, Ærø, Lolland, Falster, Møn samt Bornholm.<ref name = "PL 1978 14"/> Kun Rønne på Bornholm, Nakskov og Maribo på Lolland samt Nykøbing på Falster kunne tilbyde det mindstemål af offentlig og privat service samt industriarbejdspladser, som myndighederne anså for ønskeligt.<ref name = "PL 1978 34">Planstyrelsen (1978) s. 34</ref> === 1976-1981 === I disse år slog virkningen af "oliekrisen" for alvor igennem: antallet af industriansatte faldt med omkring 40.000 fra 420.000 til 380.000 og lå stabilt på dette niveau til 1980, hvor et nyt fald satte ind. Men bag de overordnede tal lå to modsat virkende tendenser: i storbyerne skete en afindustrialisering, mens antallet af industriansatte var voksende i de mindre byer. Ikke mindre end 40% af den tilvækst i industriansatte, som indtraf frem til 1980, skete i 4 kommuner, der var prægede af enkelte større virksomheder: Bjerringbro med Grundfos (pumper med videre), Nordborg med Danfoss (køleautomatik og varmeregularing), Billund med legetøjsfabrikken Lego samt Ølgod med HTH-køkkenelementer.<ref name = "PM 1986 66">Maskell (1986) s. 66</ref> Men samtidig oprettedes en lang række nye små højautomatiserede virksomheder, som kunne skabe grundlag for yderligere fremtidig vækst.<ref name = "PM 1986 95">Maskell (1986) s. 95</ref> En del af denne udvikling skete ved "innovativ knopskydning", hvor folk fra eksisterende virksomheder fandt nye løsninger og produkter og startede nye virksomheder.<ref name = "PM 1986 197">Maskell (1986) s. 197</ref> I dette tidsrum skete der en mindre fremgang for antallet af sysselsatte i fremstillingsvirksomhed fra 489.557 i 1976 til 510.836 i 1981 eller med 21.279 personer svarende til en fremgang på 4.3%. Byggeri og anlæg voksede fra 193.576 i 1976 til 199.315 i 1981 eller 20.8735.739 personer svarende til en fremgang på 3,0%. Handel og omsætning gik frem fra 523.980 i 1976 til 545.749 i 1981 eller 21.769 personer svarende til en fremgang på 4,2%, mens tjenesteydelser voksede fra 787.586 i 1976 til 911.105 i 1981 eller 123.519 personer svarende til en fremgang på 15,7%. Landbrug faldt fra 206.240 i 1976 til 200.551 i 1981 eller med 5,689 personer svarende til et fald på 2,7%.<ref name = "SFN 2009 67">Nordentoft (2009) s. 67</ref> Befolkningsnedgang ramte i første omgang hovedstaden og dens omegn (København, Frederiksberg, Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Slostrup, Albertslund, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Tårnby, Birkerød, Køge og Roskilde). Desuden blev store dele af Lolland-Falster ramt samt alle mindre øer: Ærø, Langeland, Samsø, Mors og Læsø, desuden dele af Bornholm. === 1981-1986 === Tiden efter 1981 blev præget af en markant lavere vækst både i henseende til befolkningsudviklingen men tillige i erhvervsudviklingen. Industriens tilbagegang ophørte for en tid, mens servicesektoren var voksende, nu dog ikke længere i den offentlige sektor men snarere i den private servicesektor. Industrien blev i beskæftigelsesmæssig henseende i de mindre byer, mens den nye private servicesektor blev samlet i de større byer samt i hovedstaden. Handel og omsætning var i disse år i det store og hele stagnerende, mens byggeri og anlæg faldt med omkring 11% fra 1981 til 1986. I dette tidsrum skete der en mindre frmgang for industrien: antallet af sysselsatte i fremstillingsvirksomhed steg fra 510.836 i 1981 til 536.368 i 1986 eller med 25.532 personer svarende til en fremgang på 5,0%. Byggeri og anlæg gik ned fra 199.315 i 1981 til 178.442 i 1986 eller 20.873 personer svarende til en nedgang på 10,5%. Handel og omsætning gik frem fra 545.749 i 1986 til 583.695 i 1991 eller 37.946 personer svarende til en fremgang på 7,0%, mens tjenesteydelser voksede fra 911.105 i 1981 til 983.340 i 1986 eller 72.235 personer svarende til en fremgang på 7,9%. Landbrug faldt fra 200.551 i 1981 til 178.444 i 1986 eller med 22.107 personer svarende til et fald på 11,0%.<ref name = "SFN 2009 67"/> Specielt for tiden 1981-1986 var, at den danske befolkning for første og eneste gang faldt i perioden. Dette fald afspejlede sig i store dele af landet. Først og fremmest ramte det hovedstaden og dens forstads- og omegnskommuner (København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Allerød, Birkerød og Skævinge). Desuden ramte den alle mindre øer: Ærø, Langeland, Samsø, Mors, Læsø, Møn, men tillige store dele af Lolland, Falster og Bornholm. Men derudover ramte den store dele af Fyn, Sønderjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland. === 1986-1990 === Den omfattende befolkningsnedgang fortsatte i dette tidsrum og berørte fortrinsvis de samme områder som i det foregående femår, det vil sige hovedstaden og omegnskommuner, Lolland-Falster, Bornholm, andre mindre øer samt dele af Fyn, Sønderjylland, Vestjylland, Østjylland og Nordjylland. I dette tidsrum skete der en mindre nedgang for industrien: antallet af sysselsatte i fremstillingsvirksomhed faldt fra 536.368 i 1986 til 526.636 i 1991 eller med 9.732 personer svarende til en nedgang på 1,8%. Også byggeri og anlæg gik ned fra 178.442 i 1986 til 162.182 i 1991 eller 16.260 personer svarende til en nedgang på 9,1%. Handel og omsætning gik frem fra 583.695 i 1991 til 599.807 i 1991 eller 16.112 personer svarende til en fremgang på 2,8%, mens tjenesteydelser voksede fra 983.340 i 1986 til 1.011.403 i 1991 eller 28.063 personer svarende til en fremgang på 2,9%. Landbrug faldt fra 178.444 i 1986 til 144.517 i 1991 eller med 33.927 personer svarende til et fald på 19,0%.<ref name = "SFN 2009 67"/> === 1990-1996 === Omkring 1990 indtraf to begivenheder, som på afgørende måde ændrede vilkårene for næringslivet, dels afslutningen af Den kolde Krig og den deraf følgende integrering af Østeuropa i det vesteuropæiske arbejdsmarked, dels fremkomsten af internettet, af computeren og af mobiltelefonen. De ændrede kommunikationsvilkår betød, at beliggenheden af industriproduktionen nu blev mere fri, idet det var blevet muligt for ledelsen at opretholde kommunikationen med produktionsenheden uanset dennes beliggenhed, og Østeuropa kunne i almindelighed tilbyde lavere produktions- og lønomkostninger og derved mere fordelagtige produktionsvilkår end i Danmark. Mange virksomheder så derfor en fordel ved at flytte produktion til de nye lavtlønslande, såkaldt ''outsourcing''. Internt i Danmark var lønforskellene efterhånden blevet så små, at en udflytning fra højtlønsområder i større byer til lavtlønsområder i landets yderområder ikke længere var en reel mulighed. Følgen var, at Danmark mistede et stort antal industrielle arbejdspladser. Ganske vist kunne der opnås en vis, mindre kompensation i form af nye arbejdspladser indenfor design og produktudvikling, mn disse kunne ikke kompensere for tabet af arbejdspladser i produktionen. I dette tidsrum skete der en mindre nedgang for industrien: antallet af sysselsatte i fremstillingsvirksomhed faldt fra 526.636 i 1991 til 507.826 i 1996 eller med 18.810 personer svarende til en nedgang på 3,6%. Også byggeri og anlæg gik ned fra 162.182 i 1991 til 153.754 i 1996 eller 8.428 personer svarende til en nedgang på 5,2%. Handel og omsætning gik frem fra 599.807 i 1991 til 688.664 i 1996 eller 88.969 personer svarende til en fremgang på 14,8%, mens tjenesteydelser faldt fra 1.011.403 i 1991 til 987.563 i 1996 eller 23.840 personer svarende til en nedgang på 2,4%. Landbrug faldt fra 144.517 i 1991 til 119.843 i 1996 eller med 24.674 personer svarende til et fald på 17,1%.<ref name = "SFN 2009 67"/> Politisk indtraf der en udvikling, hvor man søgte at styrke de største kommuner, der tidligere havde oplevet en krise, i form af investeringer i ny byudvikling og ny infrastruktur. Mest markant var denne politik i forhold til hovedstaden: vedtagelsen i 1992 af loven om Ørestaden og en ny metro betød, at staten nu stillide store økonomiske midler til rådighed for at understøtte og vende hovedstadens skrantende udvikling. Det afspejlede sig omgående i befolkningsudviklingen, hvor kun få omegnskommuner nu oplevede fortsat tilbagegang (Albertslund, Hvidovre, Tårnby, Værløse). Derimod var både Bornholm og Lolland-Falster samt de øvrige små øer fortsat ramt af befolkningsnedgang, og denne berørte nu også en række vigtige industrikommuner: Munkebo (med stålskibsværftet), Gram; Nordborg (med Danfoss) og Thyborøn-Harboøre (Cheminova). I Sønderjylland var befolkningsnedgangen nu mindre udbredt end i den foregående periode. === 1996-2001 === I dette tidsrum fulgte staten sine tidligere investeringer op med et nyt ambitiøst projekt: i 1997-98 åbnedes Storebæltsbroen og i 2000 åbnedes Øresundsforbindelsen mellem København og Malmø. Hele hovedstadsområdet nød godt af disse investeringer, kun Albertslund og Ishøj havde befolkningsnedgang. Befolkningsnedgang ramte fortsat store dele af Lolland-Falster, hele Bornholm og småøerne. Også flere industribyer oplevede nedgang, desuden store dele af Sønderjylland, herunder grænsekommunerne Bov, Tinglev og Tønder. I dette tidsrum fortsatte afindustrialiseringen: antallet af sysselsatte i fremstillingsvirksomhed faldt fra 507.826 i 1996 til 482.008 i 2001 eller med 25.818 personer svarende til en nedgang på 5,1%. Også landbruget gik tilbage fra 119.843 i 1996 til 102.188 i 2001 eller med 17.655 personer svarende til en nedgang på 14,7%. Derimod gik byggeri og anlæg frem fra 153.754 i 1996 til 174.092 i 2001 eller 20.338 personer svarende til en fremgang på 13,2%, hvoraf en del sikkert skyldtes de store statslige bygge- og anlægsprojekter. Også handel og omsætning gik frem fra 688.664 i 1996 til 781.629 i 2001 eller 92.965 personer svarende til en fremgang på 13,5%, mens tjenesteydelser gik frem fra 987.563 i 1996 til 1.036.643 i 2001 eller 49.080 personer svarende til en fremgang på 5,0%.<ref name = "SFN 2009 67"/> === 2001-2006 === I dette tidsrum fulgte staten sine tidligere investeringer op med nye projekter: 2001 åbnedes første etape af Ørestaden, i 2002 fulgt op med første etape af Metroen. === 2006-2011 === I 2007 gennemførtes en ny kommunalreform, hvorved antallet af storkommuner faldt til 98. === De store og de lange linjer === Når man ser på de mange kortere og længere varende udsving i næringsvilkårene er det nærliggende at glemme de helt lange linjer: hvor meget har befolkningens fordeling ændret sig fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af det 21. århundrede? Det enkle svar er: stort set er der ingen forandring sket. Hvis man inddeler befolkningens fordeling på de 3 hovedgrupper hovedstaden (i betydningen det sammenhængende byområde men uden hovedstadsområdets øvrige bymæssige bebyggelser og landområder), øerne fraset hovedstaden samt Jylland, får man følgende fordeling: i 1769 boede 10,3% i hovedstaden, 45,7% på øerne og 44,0% i Jylland og i 2017 boede 13,6% i hovedstaden, 40,9% på øerne og 45,5% i Jylland. Forskellen er således under 5% for alle 3 områder. Men det bør tilføjes, at der ind imellem var større udsving, hvilke afspejler de skiftende konjunkturer. Således faldt hovedstadens befolkningsandel i 1840 til 9,8% mens øernes andel voksede til 47,9% og Jyllands andel faldt til 42,3%. Derimod gik hovedstadens andel støt frem under 1800-tallets industrialisering, og denne udvikling fortsatte i første halvdel af det 20. århundrede. Efter genforeningen 1920 var befolkningsfordelingen i 1921 21,4% i hovedstaden, 32,7% på øerne og 45,9% i Jylland. Hovedstadens andel af befolkningen kulminerede i 1950 med 22,8%, mens øernes andel var 32,8% og Jyllands andel var 44,4%, det vil sige at industrialiseringen overvejende bevirkede en tilvækst i hovedstadens befolkning på øernes bekostning, mens Jylland stort set havde beholdt sin befolkningsandel. Dette betyder også, at den stærke forstadsudvikling omkring København, som foregik i årtierne efter 1950, ikke kunne opveje den befolkningsnedgang, som samtidig skete i hovedstadens centralkommuner. Ved kommunalreformen i 1970 var hovedstadens befolkningsandel faldet til 16,3% mod 39,3% på øerne og 44,4% i Jylland. Ved kommunalreformen i 2007 var hovedstadens befolkningsandel 10,4% mod 41,7% på øerne og 46,1% i Jylland. Kommunalreformen i 1970 havde således styrket befolkningandelen både på øerne og i Jylland en smule, mens de politiske bestræbelser på at styrke hovedstaden fortrinsvis er sket efter kommunalreformen i 2007. Den virkelige forskel må søges egnsvis. Urbaniseringen har bevirket, at befolkningen nu overvejende er bosat i større og mindre bydannelser, også og ikke mindst i egne, hvor sådanne tidligere ikke fandtes. Urbaniseringen er med andre ord en tendens, der går på tværs af geografiske områder og forskelle: den er foregået både i det mest urbane område af landet, i frugtbare landdistrikter og i mindre frugtbare landdistrikter. Urbaniseringen må ses i forbindelse med en anden langtidstendens: skiftet i sysselsætningsmæssig henseende fra landbrug og fiskeri, det vil sige fødevarefrembringende næringer, over håndværk og industri, det vil sige forarbejdnings- og fremstillingsnæringer, til serviceerhverv: handel og omsætning, transport, offentlige embeder samt private tjenester. Forskydningerne over tid i befolkningens bosættelsesfordeling afspejler de uens forudsætninger for hver af disse hovedgrupper. Når befolkningsfordelingen alligevel efter omkring 250 år i store træk er den samme opgjort på hovedområder, så må forklaringen søges i et fænomen, som bedst kan betegnes som mætningsgrad: en næringsvej har mulighed for at vokse så længe, at den har et voksende afsætningsmarked. Landbruget kunne vokse indtil, at det kunne brødføde hele befolkningen og endda producere et overskud til eksport, industrien kunne vokse så længe, at den kunne producere varer, som der var afsætningsmarked for, handel og omsætning, offentlige embeder og tjenesteydelser kunne vokse så længe, at disse havde et tilstrækkeligt opland af borgere og kunder, transportnæringerne kunne vokse indtil, at de opfyldte behovene for varefragt fra en producent til et marked og således videre. Disse vækstvilkår skiftede over tid således, at de snart gavnede et område, snart et andet. Men i takt med, at befolkningstætheden vokser, vokser også mulighederne for konflikter og modsætninger: i storbyer var modsætning mellem arbejdsgivere og lønmodtagere mere udtalte, her var problemerne med miljøbelastning i forhold til bolig- og opholdsområder også større, og endelig er der sociale grænser for hvor tæt, at folk kan holde ud at bo; når tæthedsgrænsen overskrides, i slumområder, vil det udløse sociale spændinger og modsætninger og vil føre til egne befolkningsbevægelser for at lette på det sociale pres. I forbindelse hermed optræder nedslidning af den eksisterende bygningsmasse og behov for sanering og byfornyelse som en medvirkende faktor. Set over lange tidsforløb kan ingen af de tre overordnede omflytningstræk: sammenflytning (urbanisering), en udbredelse i form af forstæder, satellit- og sovebyer (suburbanisering) og spredning (desurbanisering) anses for det endelige svar på samfundets befolkningsfordeling, idet hver af dem tilgodeser visse behov på bekostning af andre. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at de veksler i styrke og betydning uens steder og til ulige tider. Derfor vil de også i fremtiden optræde med samme vekslen som hidtil. === <big>Noter</big> === {{Reflist|2}} === <big>Litteratur</big> === * Aage Aagesen: "Danmarks Roebaner. Et samfærdselsgeografisk Studie" (''Geografisk Tidsskrift'' bd. 46; 1943; s. 1-9) * Aage Aagesen: "Oprindelsen af Esbjergs Befolkning" (''Geografisk Tidsskrift'' bd. 47; 1944-45) * Aage Aagesen: "Nordslesvigs befolkningsgeografi" (''Geografisk Tidsskrift'' bd. 57; 1958; s. 109-126) * Aage Aagesen: "The Copenhagen District and its Population" (''Geografisk Tidsskrift'' bd. 50; 1960; s. 204-213) * Aage Aagesen: "The Copenhagen District and its Population" (Særtryk af ''Geografisk Tidsskrift'', 59. bind; København 1960; s. 204-213) * Aage Aagesen: "Befolkningen" (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961) * Aage Aagesen: "The Population of Denmark 1955-1960" (''Geografisk Tidsskrift'' bd. 63; 1964; s. 191-202) * Aage Aagesen: "The Population of Denmark 1960-1965" (''Geografisk Tidsskrift'' bd. 67; 1968; s. 50-69) * Aage Aagesen: "The Population of Denmark 1965-1970" (''Geografisk Tidsskrift'' bd. 70; 1971; s. 1-21) * Ejler Alkjær: "Om Stationsbyernes Erhvervsstruktur og Oplandsforhold" (''Det danske Marked'' 1943, s. 217-226); * Claus Bjørn: "1810-1860" (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie III''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; {{ISBN| 87-7526-079-4}}; s. 9-189) * Per Boye og Ole Hyldtoft: "Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter" (Grethe Authén Blom (red.): ''Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 3: Industrialiseringens første fase. Det XVII. nordiske historikermøte''; Trondheim 1977; {{ISBN|82-00-01666-8}}; s. 178-244); * Steen B. Böcher: "Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri" (i: ''Geografisk Tidsskrift'', bd. 52; 1952-53; s. 33-50) * Danmarks Statistik: "Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Aarhundrede" (''Statistisk Tabelværk'', Femte Række, Litra A Nr. 5; København 1905) * Danmarks Statistik: "Folkemængden 1. Februar 1901 i Kongeriget Danmark" (''Statistiske Meddelelser 4.10.3''; København 1901) * Danmarks Statistik: "Folkemængden 1. Februar 1906 i Kongeriget Danmark" (''Statistiske Meddelelser 4.21.1''; København 1906) * Danmarks Statistik: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark" (''Statistiske Meddelelser 4.37.1''; København 1911) * Danmarks Statistik: "Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark" (''Statistiske Meddelelser 4.51.1''; København 1916) * Danmarks Statistik: "Folkemængden 1. Februar 1921 i Kongeriget Danmark" (''Statistiske Meddelelser 4.63.1''; København 1921) * Danmarks Statistik: "Folkemængden 5. November 1925 i Kongeriget Danmark" (''Statistiske Meddelelser 4.76.1''; København 1927) * Danmarks Statistik: "Folkemængden 5. November 1930 i Kongeriget Danmark" (''Statistiske Meddelelser 4.86.2''; København 1931) * Danmarks Statistik: "Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark" (''Statistiske Meddelelser 4.101.1''; København 1936) * Danmarks Statistik: "Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark" (''Statistiske Meddelelser 4.113.3''; København 1941) * Danmarks Statistik: "Folkemængde og administrativ Inddeling 1945" (''Statistiske Meddelelser 4.128.1''; København 1946) * Danmarks Statistik: "Folkemængde 1950" (''Statistiske Meddelelser 4.147.1''; København 1952) * Danmarks Statistik: "Folkemængden 1. oktober 1955 og Danmarks administrative inddeling" (''Statistiske Meddelelser 4.166.1''; København 1957) * Danmarks Statistik: "Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling" (''Statistiske Meddelelser'' 1968:3; København 1968) * Det Statistiske Bureau: "Folketallet i Kjöbstæderne og i Landsognene i Kongeriget Danmark efter Tællingen den 1^ste Februar 1870" (''Statistiske Meddelelser'', Tolvte Bind; Kjöbenhavn 1875) * Det Statistiske Bureau: "Folkemængden i Kjøbstæderne og i Landsognene i Kongeriget Danmark efter Tællingen den 1^ste Februar 1880" (''Statistiske Meddelelser'', Trediee Række, 4^de Bind; Kjøbenhavn 1882) * Det Statistiske Bureau: "Foreløbig Opgjørelse af Hovedresultaterne af Folketællingen i Danmark den 1^ste Februar 1890" (Kjøbenhavn 1890) * Det Statistiske Departement: "Folketal, areal og klima 1901-60" (''Statistiske Undersøgelser'' Nr. 10; København 1964) * "De bymæssige kommuner" (''Betænkning Nr. 161''; 1956; s. 46-48) * Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992; Arkitektens Forlag 1993; {{ISBN|87-7407-132-7}} * Ole Hyldtoft: "Urbaniseringen i Danmark 1914-1970" (''Studia Historica Jyväskyläensia 27'': Historica 1V. Föredrag vid det XVIII Nordiska historikermötet Jyväskylä 1981; Jyväskylän Yliopisto, Jyväskylä 1983; s. 177-194) * Kr. Marius Jensen og Anette Reenberg: "Landbrugsatlas Danmark 1986" (N. Kingo Jacobsen (red.): ''Atlas over Danmark'', serie II, bd. 4; Tønder 1986; {{ISBN|87-421-0521-8}}) * Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark" (''SBI-Byplanlægning 4''; København 1966) * Aksel Lassen: "Fald og fremgang. Træk af befolkningsudviklingen i Danmark 1645-1960" (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, sprog og litteratur 13''; Universitetsforlaget i Aarhus 1965) * Lene Leth Nielsen: "Analyse af de indre vandringer i Danmark, belyst ved en stikprøve og et regionalt eksempel" (i: ''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967; s. 252-270) * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; København 1986; {{ISBN|87-17-03475-2}}) * Henning Mørch: "Fødesteds- og indflytningsfeltet for Grindsted by 1964" (i: ''Geografisk Tidsskrift'', Bind 67; 1968) * Henning Mørch: "En aldersgruppes vandringer" (i: ''Geografisk Tidsskrift'', Bind 67; 1968; s. 175-199) * Henning Mørch: "Landbefolkningen" (i: ''Atlas over Danmark'', serie II, bd. 4; 1986; s. 81-85) * Sebastian Fogh Nordentoft: "De danske byers udvikling under afindustrialiseringen 1960-2001" (speciale; Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet 2009) * Planstyrelsen: ''Det fremtidige bymønster - et debatoplæg fra planstyrelsen''; 1978; {{ISBN|87-503-2643-0}} * Jørgen Dieckmann Rasmussen: "1860-1914." (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie III''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; {{ISBN|87-7526-079-4}}; s. 193-242) * Cordt Trap: ''Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 18''; København 1913 * J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', 3. udgave; København 1898-1904 (heri oplysninger om næringssammensætningen i de enkelte sogne) * J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', 4. udgave; København 1920-29 (heri oplysninger om næringssammensætningen i de enkelte bymæssige bebyggelser og forstæder) * Christian Wichmann Matthiessen: "Danske byers vækst" (''Atlas over Danmark'', Serie II Bind 3; København 1985; {{ISBN|87-421-0518-8}} [[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]] 4xwmsimt02jgodg098hf32qy2w0xw2u 0 6909 42821 38351 2026-11-02T10:33:19Z Jcb 8204 42821 wikitext text/x-wiki '''Danmark–Norge''' er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to [[kongerige]] [[Danmark]] og [[Norge]] fra tiden efter [[Kalmarunionen]]s endelige sammenbrud i [[1523]], da [[Sverige]] erklærede sig uafhængigt, og formelt fra [[1536]] da Norge blev underlagt den danske krone, og indtil [[1814]] da Norge blev afstået til kongen af Sverige og forlod rigsfællesskabet. I samtiden anvendtes begrebet dog ikke, og staten blev som regel omtalt som "den danske krone" (kron zu Dennemarck) eller '''Tvillingrigerne'''.<ref>Uffe Østergård: Europa. Identitet og identitetspolitik (1998).</ref> Unionsriget inkluderede i hovedsagen de to rigsdele Danmark og Norge, men omfattede også provinserne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]], der var særskilte administrative enheder, de oprindeligt norske skatlande [[Grønland]], [[Island]], [[Færøerne]], [[Shetland]] og [[Orkneyøerne]] som fra [[landnam]]stiden var underlagt den norske konge, de nuværende svenske landskaber [[Skåne]], [[Halland]], [[Bohuslen]], [[Herjedalen]] og [[Jemtland]], samt efterhånden et antal oversøiske [[Danske kolonier|kolonibesiddelser]]. Opløsningen af unionen mellem de to lande 1814 fik ikke indvirkning på forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne, som der efter med [[Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]] dannede [[helstaten]] indtil 1864, og de tidligere norske områderne Færøerne, Island og Grønland som efter rigsopløsningen forblev danske besiddelser. == Søfartsnationen == [[Fil:Elling Kirke modelskib da 051214.jpg|thumb|[[Kirkeskib (skibsmodel)|Kirkeskibsmodel]] af ''[[Prinds Christian]]'' fra [[1757]], i [[Elling Kirke]] nv for [[Frederikshavn]].]] Danmark-Norge må først og fremmest forstås som en ''søfartsnation''. Flere forhold gjorde sig gældende: For det første var der selve rigets udstrækning og form. Danmark-Norge var yderst langstrakt og med en forholdsvis stor kystlinje. Kun få steder var der mere end 50&nbsp;km til kysten – i Danmark var det [[Jylland]]s indre [[hede]]egne og [[Skåne]]s nordøstlige skovegne, i Norge det bjergrige indland. Men det, der bandt riget sammen, var ''havet''. Danmark var et udpræget ørige med talrige sejlbare [[sund (farvand)|sunde]], [[bælt]]er, [[fjord]]e, [[nor]], [[vig (vådområde)|vige]] og [[dyb (rende)|dyb]] og bestående af et stort antal små og store [[ø]]er; kun Jylland var en [[halvø]] forbundet med det mellemeuropæiske [[fastland]], mens [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] udgjorde den sydvestlige og sydlige kyst af den skandinaviske halvø. I Jylland skar fjorde sig ind på østkysten, [[Limfjorden]] endda nærmest tværs over halvøen, på [[Fyn]] [[Odense Fjord]], på [[Sjælland]] [[Isefjorden]] og [[Roskilde Fjord]]. Norge var et langstrakt kystområde med talrige dybe fjorde, der skar sig langt ind i bjerglandet. I begge kongeriger lå næsten al bymæssig bebyggelse ved (eller nær ved) kysten: købstæder, [[ladeplads]]er og [[bondehavn]]e. Dertil kom, at ''skibsfarten i datiden var mere veludviklet end vejfærdslen''. Såvel rejser som varefragt skete så vidt muligt med skib. Det var ofte hurtigere (når vinden var gunstig), og de fragtede varemængder kunne være langt større end hestekærre og andre vogne kunne bære. Vejfærdslen skete kun over kortere vejstrækninger: med de 2 [[mil]] omkring købstæderne, hvor [[handel]] og [[håndværk]] som hovedregel ikke måtte udøves, og under hensyn til købstædernes særret til sejlads, var søgning fra indland til nærmeste kystkøbstad den mest udtalte form for vejfærdsel. I denne forbindelse spillede det en stor rolle, at [[Kattegat]] i lighed med [[Øresund]] og Bælterne i praksis længe udgjorde et indhav i den dansk-norske stat, som kontrollerede kysterne hele vejen rundt. Ganske vist lykkedes det i længden ikke tvillingriget at opretholde denne tilstand langs østkysten, men ikke desto mindre formåede Danmark-Norge i vid udstrækning at overvinde tabet af de østlige [[provins]]er, i det mindste i henseende til søfart og samhandel. Endelig spillede det en afgørende rolle, at ''Danmark og Norge supplerede hinanden'' med hensyn til opfyldelsen af det fleste af datidens behov: Danmark var et fladland med forholdsvis god jordbundsforhold og derfor i stand til at yde en god [[kornavl]], der kunne være behov for i Norge, mens Norge på sin side leverede [[fisk]], [[træ (materiale)|træ]] til alskens formål foruden ulige [[metal]]ler til Danmark. Disse forhold gjorde, at der var et vedvarende stort behov for sejlads mellem rigerne med gode varefragter i begge retninger, og dette fremmede skibsfarten i begge riger. Med tiden skulle det blive en hjørnesten i Dobbeltrigets erhvervspolitik at sikre de to afsætningsmarkeder for hinanden. Skønt de søfarendes andel af befolkningen vel var begrænset, var betydningen af deres virke så meget desto større: de skabte afsætnings- og dermed indkomstgrundlaget for samfundsgrupper så som landbrugere, fiskere, træfældere, bjergværksfolk, håndværkere og købmænd. Det var således ikke uden grund, at [[Arent Berntsen]] kaldte sin skildring i [[1656]] af Dobbeltmonarkiet for "''Danmarckis oc Norgis Frugtbar Herlighed''"<ref>Arent Berntsen: Danmarckis oc Norgis Frugtbar Herlighed, 1656</ref>. == Efterdønninger fra opløsningen af Kalmarunionen (1523-1588) == Rigsfællesskabet mellem Danmark og Norge har sin oprindelse i Kalmarunionen. Kalmarunionen havde sin tid da man overalt mærkede eftervirkningerne af [[Den Sorte Død]] og denne medførte igen nedlæggelsen af landbrugsbedrifter i Norge samt [[Hansaen]]s kontrol med norsk handel. Danske og tyske embedsmænd kom til at indtage norske embeder. Jordegods og [[bispesæde]]r kom under fremmed kontrol. Derved svækkedes mulighederne for en norsk selvhævdelse. [[1450]] blev rigsfællesskabet fastlagt i [[Bergenstraktaten|en traktat]], der skulle sikre det norske [[rigsråd]] indflydelse ved kongevalg, men bestemmelsen fik ingen reel betydning. [[Fil:Christian II of Denmark, Norway & Sweden sculpture c 1530 (photo 2009).jpg|thumb|left|Skulptur af Christian 2. 1530 i [[Sankt Knuds Kirke (Odense)|Sankt Knuds Kirke]] i [[Odense]].]] Kalmarunionen ophørte at eksistere [[1523]], da [[Sverige]] valgte sin egen [[konge]]. Efter således at have mistet Sverige flygtede [[Christian 2.]], og det danske [[rigsråd]] valgte da hertug [[Frederik af Holsten]] til konge ([[Frederik 1.]]). Frederik stod over for store problemer: dels at holde sammen på resterne af fællesriget og sikre kongens stilling deri, dels at stække Hansaens økonomiske magt i riget. Dertil kom problemer med magtmisbrug blandt embedsmænd. Det skulle vise sig, at Frederik 1. og hans afløser, [[Christian 3.]], evnede at løse dem alle. === Kampen om Norge === [[Fil:Akershus festning rekonstruksjon av Holger Sinding-Larsen.png|thumb|Akershus slot på Christian IV’s tid. Rekonstruktion.]] [[Fil:Model baahus fortress sweden.jpg|thumb|Model af Båhus fæstning]] [[Frederik 1.]]s første skridt var at sikre sig sin godkendelse som konge i Norge. Han sendte derfor to udsendinge til Norge, [[Henrik Krummedige]] til [[Østlandet]] og [[Vincens Lunge]] til [[Vestlandet]]. Henrik Krummedige opfyldte sin opgave loyalt over for kongen, mens [[Vincens Lunge]] søgte at udnytte situationen til at opbygge sin egen magtstilling sammen med [[ærkebiskop]] [[Olav Engelbrektsson]] og resterne af det norske rigsråd. For at blive hyldet som konge måtte [[Frederik 1.]] godkende en håndfæstning, der gjorde [[Vincens Lunge]] og rigsrådet til de egentlige magthavere i Norge. Men efter kongevalget følte Frederik 1. sig snart stærk nok til at udskifte de norske høvedsmænd på [[Akershus slot|Akershus]] og [[Bohus fæstning|Båhus]] med troværdige danske embedsmænd. Dertil kom at Vincens Lunge blev kompromitteret, og at han ragede uklar med ærkebispen på grund af sine lutherske sympatier. I [[1529]] kunne Frederik 1. uden vanskeligheder afsætte ham som lensmand på [[Bergenhus]]. [[Frederik 1.]] havde brug for indkomster og kastede blikket på kirkens besiddelser, som blev inddraget en for en. Det medførte strid med ærkebispen, som forsøgte at skabe et modkup med den afsatte [[Christian 2.]], men da Christian ankom i [[1531]] med en i [[Nederlandene]] sammenskrabet [[hær]], lykkedes det ham hverken at vinde [[Akershus slot|Akerhus]] eller [[Bohus fæstning|Båhus]], og han måtte overgive sig. Ærkebispen og andre gejstlige måtte affinde sig med kongen Frederiks styrkede stilling. Da [[Frederik 1.]] døde [[1533]], gjorde ærkebispen et sidste forsøg på at genvinde sin tidligere stilling, men de danske lensherrer på alle vigtigere slotte sluttede op bag [[Christian 3.]]. I [[1536]] lod ærkebispen Vincens Lunge dræbe under et møde i [[Trondhjem]] og andre danske lensherrer fængsle og forsøgte at erobre [[Akershus slot|Akershus]] og [[Bergenhus]]. Men [[Christian 3.]] kunne snart drive ærkebispen ud af Norge, og [[1537]] var hele Norge ubestridt under den danske konges herredømme. [[Reformationen]] [[1536]] indebar, at det meste [[kloster]]- og kirkegods blev inddraget under kronen, som derved blev landets ubestridt største jordejer og tilsvarende fik øgede indtægter og magt. I stedet for en mere eller mindre selvstændig [[katolsk]] kirke stod nu en [[reformert]] kirke under den danske konges overhøjhed. [[Gejstlighed]]en ophørte med at have politisk betydning, og også i forhold til bønderne svækkedes præsteskabet. Ved reformationen havde de gamle præster fortsat deres daglige virke, men i de følgende årtier blev de afløst af præster, der havde modtaget deres uddannelse i [[Danmark]]. Tilbage stod for kongen afklaringen af forholdet til rigsrådet. Forud for sit valg til norsk konge havde [[Christian 3.]] lovet det danske [[rigsråd]], at Norge fremover ville blive behandlet som et dansk landskab. I virkeligheden skete det ikke: Danmark havde [[valgkongedømme]], hvorfor enhver ny konge for at blive valgt måtte afgive mere eller mindre handlingsbegrænsende løfter i en [[håndfæstning]]. Det svækkede selvsagt kongens magt. Norge derimod var at [[arvekongedømme]], og det var derfor i kongens interesse at beholde Norge i en større grad af uafhængighed. Det for at sikre valgretten til den danske trone til fremtidige medlemmer af kongehuset. Det norske [[rigsråd]] afskaffedes [[1537]], men ellers beholdt Norge de fleste af sine institutioner. Til afløsning af rigsrådet oprettedes "[[herredag]]e", der var møder mellem danske rigsråder udsendt som kongelige kommissionærer til Norge, norske [[adel]]smænd og [[lagmand|lagmændene]]. Disse "herredsdage" fungerede dels som rigets højeste domsmyndighed, dels som lovgivningsorgan og gennemførte ved recesser en fornyelse af norsk ret. Fra [[1548]] indførtes tillige stændermøder, der blev indkaldt i vigtige anledninger, især kongehyldninger. I 1572 oprettedes en norsk centralmyndighed, idet lensherren på [[Akershus slot|Akershus]] fik titel af statholder og en vis kontrolmyndighed over de andre norske lensherrer. De tidligere norske besiddelser [[Island]], [[Grønland]] og [[Færøerne]] kom direkte under den danske krone. === Hanseforbundet stækkes === Samtidig indebar [[Grevens Fejde]], at [[Hanseforbundet]]s stilling blev alvorligt svækket. Hanseforbundet havde lige siden middelalderen haft et handelskontor i Bergen på den norske vestkyst. Bergen var udgangspunkt for al handel med Nordnorge, hvilken især bestod i at fisk, fanget langs de nordnorske kyster blev byttet mod korn fra Mellemeuropa. Hanseforbundet sad stærkt på hele denne handel og indtog i kraft heraf en magtstilling, som savner sidestykke. Set fra et dansk-norsk synspunkt måtte det være et stort ønske at bryde denne magtstilling. En beskeden begyndelse var gjort allerede i 1507, da Amsterdam af Christian 2. havde fået rettigheder til at deltage i handelen, men disse rettigheder havde langt fra et omfang, der kunne true Hanseforbundets stilling<ref>Friis, s. 537</ref>. Truslen kom især internt i Hanseforbundet: Lübeck havde forsøgte at holde kornforsyningerne til Bergen og Norge under kontrol for derved at styre [[bytteforhold]]et mellem fisk og korn. Men andre østersøstæder viste ikke forståelse for Lybæks politik i så henseende, og de begyndte derfor at anløbe Bergen på "strandsiden" uden for staden og her afsætte korn til den befolkning af norske, danske, hollandske, tyske og skotske købmænd, som her havde slået sig ned, og disse fik nu mulighed for og regeringens opbakning til at gå ind i den nordlandske handel med [[fisk]]. Dette bidrog til at undergrave Hansaforbundets magtstilling i Bergen og Norge, og denne nye udvikling tog fart under dyrtidsårene i 1540-erne<ref>Friis, s. 537f</ref>. Nok bestod handelskontoret i [[Bergen]], men hansakøbmændene måtte fra [[1550'erne]] handle på lige vilkår med norske købmænd, hvorfor sidstnævnte vandt frem. Dermed toges de første skridt til at frigøre sig fra et fremmed (ikke dansk-norsk) herredømme i næringslivet. I den udstrækning, hvor købmændene havde fremmed (tysk, nederlandsk, skotsk) baggrund, blev de forholdsvis hurtigt assimilerede i det norske samfund<ref>Salmonsen "Norge" (opslag "Historie", s. 189)</ref>. Denne udvikling skulle snart brede sig til andre næringsgrene. Baggrunden for Hanseforbundets svækkelse var dels, at [[Bremen]] og nederlandske stæder vandt frem i den norske fiskeeksport, dels den voldsomme vækst i den danske korneksport til Norge. Allerede i begyndelsen af det [[16. århundrede]] havde [[Deventer]] (der var et nederlandsk medlem af Hanseforbundet) udviklet sig til et betydeligt marked for fisk fra [[Bergen]]. Deventer og andre stæder kunne gennem de store [[flod]]er sikre det tyske indland forsyninger af fisk på fuldt så gode konkurrencebetingelser som [[Lübeck]] og andre hansastæder ved Østersøens kyst og vandt gennem århundredet stadig frem. Denne udvikling i forsyningsforbindelserne var stort set bragt til ende omkring 1575. Toldregnskabet for [[Bergen]] [[1577]] viser, at kun 20% af fiskeeksporten gik til hansastæder ved [[Østersøen]], 59% gik til [[Bremen]] og andre hansestæder ved [[Nordsøen]], 19% til nederlandske stæder (blandt andet [[Deventer]]) og 2% til [[Oldenburg]]. Angivelserne vedrører kun fisk fragtet af fremmede, men den danske og norske fiskefragt var næppe særlig stor<ref name=autogeneret1>Friis, s. 538</ref>. Det hører imidlertid med til billedet, at hollænderne og Bremen ikke kun hentede sin fisk i Bergen og Norge men tillige forsynede sig fra Newfoundland<ref>Friis, s. 540 med henvisning til Albert Olsen</ref>. Dette bevirkede, at heller ikke hollænderne kom til at styre den samlede handel med fisk og korn på Norge<ref name=autogeneret1 />. Her lå en mulighed for Danmark, og denne skulle ikke forblive uudnyttet. [[Fil:Fish market, Bergen, Norway (LOC).jpg|thumb|Fiskemarkedet i Bergen]] Dansk kornpolitik havde lige siden middelalderen været båret af hensynet til landets eget behov for korn, og denne politik blev i anden halvdel af 1500-tallet udvidet til at omfatte Norge. Medvirkende til fremgangen i den danske kornforsyning til Norge var et i [[1573]] udstedt udførselsforbud med undtagelse for netop Norge, og at da den danske regering i [[1597]] ved et udførselsforbud forsøgte at modvirke den voldsomme efterspørgsel i [[Vesteuropa]] efter korn, blev Norge atter udtrykkeligt undtaget. Det var tilladt danskere at fragte korn til Norge og tillige nordmændene selv at hente det i Danmark<ref>Friis, s. 541f</ref>. I begyndelsen var de danske kornforsyninger til Norge vel nok beskedne, og deres betydning lå fortrinsvis deri, at nordmændene derved undgik de værste følger af de prisstigninger på korn, der ellers ramte Europa<ref name=autogeneret3>Friis, s. 542</ref>. Som vigtige skridt til yderligere at stække Hanseforbundets indflydelse i Norge skal nævnes to tiltag: dels blev det ved forordning af 1553 forbudt de vendiske stæder (herunder Lübeck) at sejle gennem [[Storebælt]] med andre varer end vendisk gods. Derved mindskedes afgørende mulighederne for østersøstæderne for at udvikle fragtsejladsen til Danmark og Norge. Dels indsatte det danske styre [[kancellisekretær]] [[Kristoffer Valkendorf]] på [[Bergenhus]] som lensmand i 1556. Blandt hans opgaver synes at have været stækkelse af Hanseforbundets magt i Bergen. I 1558 indledtes en aktion mod tyske håndværkere i byen, der i 1560 endte med en ny traktat, hvor disse håndværkeres særlige rettigheder var stort set indskrænket til intet. I praksis blev de gjort til ligestillede undersåtter underlagt den stedlige (norske) myndighed<ref>Friis, s. 543</ref>. Dermed var Hanseforbundets magt i Norge endeligt knust, og rammerne var lagt for at udvikle den dansk-norske søfart og handel. Med tiden blev disse muligheder til fulde udnyttet til lige stor gavn for danskere og nordmænd. == Flerheden bliver statspolitik (1588-1648) == [[Fil:Christian IV by Vilhelm Marstrand.png|thumb|Christian d. 4. på flagskibet Trefoldigheden.]] Under de første dansk-norske konger havde den statslige politik været at styrke centralmagten (= kongemagten) mest muligt. Dette indebar, at der havde været meget lidt plads for tiltag til fremme af de enkelte rigers og landsdeles særlige fordele. Men under [[Christian 4.]] forandredes dette. Christian 4. var den første konge, der gjorde flerheden i riget til grundlag for sin politik; stærkt påvirket af [[merkantilisme|tidens merkantilistiske tankegang]]. Dette gjaldt ikke mindst kongens norske politik. På det tidspunkt Christian 4. kom til magten var Norge dårligt nok et samlet land, da det både savnede et politisk, administrativt og handelsmæssigt midtpunkt<ref name=autogeneret2>Rian, s. 294</ref>. Det var arven fra Hanseforbundets og den gamle adels misregimente, der endnu hærgede landet. Christian 4.s mål var at forvandle Norge fra en fjern og tilbagestående provins til et økonomisk blomstrende og administrativt velfungerende land. I modsætning til sine forgængere udviste han samme interesse for Norges ve og vel som for Danmarks. Christian 4. besøgte også Norge flere gange end samtlige andre dansk-norske konger tilsammen<ref name=autogeneret2 />. Samlet set lykkedes det at reformere Norge i denne periode og sikre en opblomstring af handel og skibsfart. === Norges helhed og særstilling slås fast === To begivenheder kendetegnede blandt meget andet Christian 4.s levetid: sikringen af Finnmarken og ordning på de de administrative forhold. Omkring år 1600 blev der fra svensk side gjort ihærdige tiltag for at erobre [[Finnmarken]]. Denne, noget nær dobbeltmonarkiets fjerneste provins, skulle erobres ved svensk kolonisation. Der skulle drives laksefiskeri og handel, bygges "boder og vaaninger paa adskillige beleilige steder". En svensk kirke skulle opføres i Tysfjord og i [[Alta (Norge)|Alta]] oprettes skibsbyggeri. Flere steder ville den svenske konge lade opføre skanser og andre befæstningsanlæg. Der blev forberedt et svensk embedsværk med statholder og adskillige fogeder. Desuden forsøgte man at beskatte området, og den svenske konge gav i 1608 [[Gøteborg]] privilegium på fiskeriet langs kysten fra [[Tysfjord]] til [[Neiden]], mens lübeckerne uden videre fik tildelt privilegium på fiskeri i de norske fjorde mod at betale tiende til Sverige. Næsten som en markering tog den svenske kong [[Karl 9. af Sverige|Karl 9.]] ved sin kroning titlen "de lappers i Nordlanden konung". Men Christian 4. var ikke til sinds at lade svenskekongen få sin vilje. Modsætningerne udløstes i [[Kalmarkrigen]] 1611-1613, der endte med Christians fuldstændige sejr i spørgsmålet om Nordkalotten: ved [[freden i Knäred]] i 1613 opgav Sverige ethvert krav på nogen som helst overhøjhed og alle rettigheder i området fra Tysfjord til [[Varanger]]. Siden blev spørgsmålet aldrig aktuelt i kampen om magten mellem den danske og den svenske konge; Nordkalotten var og forblev en ubestridt del af Norge<ref>Fladby, s. 67</ref>. Christian lod foretage en nyoversættelse af Norges gamle lovgrundlag, [[Magnus Lagabøters Landslov]] (kort kaldet ''Landsloven'') til samtidigt sprog indbefattende senere antagne retterbøter og recesser – alt under navnet ''Christian 4.s Norske Lov'' i [[1604]]<ref>[http://www.hf.uio.no/PNH/chr4web/chr4home.html Kong Christian IV.s Norske Lovbog af 1604]</ref>. Desuden lod han den danske kirkeordinans omskrive og tilpasse norske forhold som en særskilt [[norsk kirkeordinans]] i [[1607]]. Desuden lod han – til dels af forsvarsmæssige hensyn – fæstningsværker opføre eller istandsætte, og han tog skridt til købstædernes fremme ved at samle omsætningen her. Endelig var han mere end nogen anden den, der fik sat gang i den norske bjergværksdrift<ref>Salmonsen "Norge" (afsnittet "Norges Historie", s. 189f)</ref>. Christian 4., hvis interesse for retsstatslige forhold var og er legendarisk, deltog i lige stor grad i herredage i Danmark og Norge, og i Norge fik han indrettet et velordnet retssystem med bygdeting som en fundamental del af landets samfundsinstitutioner<ref>Rian, s. 293</ref>. I Christian 4.s senere år, under hvilke statsholder i Norge var [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehested]] (norsk statsholder [[1642]]-[[1651]]), blev dennes embede udvidet til at omfatte hele det norske rige, og han lod foretage en grundig kontrol af virket blandt embedsmændene også uden for sit eget len. Desuden lod han oprette en norsk "Landkiste", der skaffede grundlag for et norsk finansvæsen. Et [[postvæsen]] blev oprettet. Tidligere tiders mere eller mindre opløste samfund blev knyttet sammen i et rigsfællesskab, hvorunder [[borger]]standen voksede under indtryk af blomstringen for [[handel]] og [[skibsfart]]<ref>Salmonsen "Norge" (afsnittet "Norges Historie", s. 190</ref>. === Kornhandelen udvikles === Rammerne for den danske kornhandels fremgang var lagt allerede ved en forordning af 1573, og ved forordningen af 1597 lod Christian 4. afbøde, at en voldsom efterspørgsel efter rug med deraf følgende prisstigninger overalt i Nordeuropa skulle fremkalde brødmangel og opskruede priser ved på den ene side at forbyde almindelig udførsel, på den anden side udtrykkeligt at undtage Norge fra disse bestemmelser. Det blev tilladt danske købmænd såvel som nordmænd at fragte korn fra Danmark til Norge, hvilket vel var udtryk for et særhensyn taget til nordmændene på bekostning af (eventuelt også danske) kornhandelsspekulanter<ref>Friis. s. 543f</ref>. Skønt de danske kornforsendelser fra Danmark til Norge endnu i det 16. århundrede næppe var ret store, var der i begyndelsen af det 17. århundrede sket en vis udvikling i disse: I året fra 1. maj 1609 til 1. maj 1610 ankom 4 skibe fra [[Malmø]] (heraf 2 med 2 anløb), i året 1610/1611 7 (heraf 1 med 2 anløb) foruden et hollandsk skib befragtet af Malmøborgere fra Malmø til Bergen og et skib fra Bergen til Malmø. i året 1611/1612 gik omkring 167 skibslæst korn på 6 Malmøskibe (heraf 1 med 3 anløb, 1 med 2 anløb) fra Malmø til Bergen. Yderligere skete indladning på omkring 26½ skibslæst korn på et Bergenskib i Malmø. I året 1612/1613 indladede 4 Malmøskibe (heraf 1 med 3 anløb, 1 med 2 anløb) samt 1 skib fra København i alt henved 170 skibslæst korn i Malmø til Bergen, desuden 2 Malmøskibe med henved 23 læst kornvarer til [[Trondhjem]]. Først senere, i 1630-erne, skete voldsomme fald i eksporten fra [[Lübeck]], [[Rostock]] og [[Stralsund]] til Norge, og dermed udvikledes den danske kornhandel yderligere. Det var således under Christian 4.s tid, at Danmark i det store og hele overtog kornforsyningerne til Norge<ref name=autogeneret3 />. Fra anden halvdel af 1600-tallet antog de danske kornforsyninger til Norge et langt større omfang end tidligere. === Fra fisk til trælast === [[Fil:Blaeu 1645 - Suecia Dania et Norvegia regna Europæ septentrionolia.jpg|thumb|Kort over Sverige, Danmark og Norge fra 1645 på latin.]] Under [[Kalmarunionen]] havde [[Hansaen]] fået et stærkt fodfæste i [[Norge]]: i [[Bergen]] fik man oprettet et handelskontor, som i henved to hundrede år fik afgørende indflydelse på Norges økonomiske forhold. Hansaen havde fortrinsvis interesser i handelen med fisk. To forhold skulle medvirke til at ophæve den ulykkelige tilstand. Det ene var, at ''træ i takt med den stadige afskovning af [[Vesteuropa]] skulle få voksende betydning'' som fragtvare. Det andet var, at ''hollænderne trængte frem som handelsmagt''. Allerede i [[1443]] havde købmænd fra [[Amsterdam]] fået ret til at købe trælast i Norge, og denne ret udvidedes med tiden til også at gælde for andre hollandske og frisiske byer; [[1544]] blev den nye tingenes tilstand stadfæstet i en traktat. Fra omkring [[1520]] begynder ''vandsaven'' at brede sig, og sammen med hollændernes voksende behov for træ var dermed forudsætningerne skabt for voksende omsætning med udlandet, dannelsen af en norsk handelsstand og købstædernes vækst<ref>Salmonsen "Norge" (afsnittet "Historie", s. 189)</ref>. Virkningen var, at der skete en voldsom stigning i udførslen af træ, fra i [[1528]] at være 102 ladninger med skønsmæssigt 12.000 m³ til i [[1560]] 673 ladninger med omkring 70.000 m³, i [[1620]] 1.650 ladninger med omkring 200.000 m³ og [[1664]] endda 1 mio. m³. [[1666]] brændte [[London]], og der blev her et stort træbehov til stadens genopbygning. Ved den engelske "Navigationsakt" af [[1651]] blev der åbnet mulighed for, at norske skibe kunne deltage i denne varefragt. Ved [[Forordning (Danmark)|Forordning]] af [[30. juli]] [[1662]] fik norske købstæder eneret til at drive trælastudførsel og oplevede som følge heraf en velstand og vækst i indbyggertal<ref>Salmonsen: "Norge" (afsnittet "Handel og Skibsfart", s. 97)</ref>. === Bjergværksdriften oprettes === {{uddybende|Norsk bjergværksdrift}} De tidligste tiltag til bjergværksdrift i Norge blev taget ved en forlening [[1490]] på malm i [[Sandsvær herred]]. [[Christian 3.]] interesserede sig meget for mulighederne for bjergværksdrift og indkaldte tyske bjergkyndige til at udføre undersøgelser af mulighederne herfor, og [[1539]] blev udstedt en bjerganordning. De tiltag, der gjordes til fremme af bjergværksdrift i det 15. og 16. århundrede, mislykkedes imidlertid. Først [[Christian 4.]] fik sat gang i bjergværksdriften. Flere værker blev sat i drift: * [[Kongsberg]] sølvværk [[1623]], * [[Kvikne]] kobberværk [[1631]], * [[Ytterøen]] værk [[1636]], * [[Sels]] værk ([[Gudbrandsdalen]]) [[1642]], * [[Røros]] værk [[1644]] samt (efter Christian 4.s død) [[Meldalen]] værk [[1652]]. Omkring midten af [[1600-tallet]] igangsattes tillige flere jernværker: [[Bolvik]], [[Bærum]], [[Dikemark]], [[Eidsfos]], [[Eidsvoll]], [[Fossum]], [[Fritsø]], [[Hakedal]], [[Hassel]], [[Lesja]], [[Mostadmarken]], [[Nes i Buskerud|Nes]], [[Ulefoss]]. Bjergværksdriften blev begunstiget med kongelige privilegier<ref>Salmonsen "Norge" (afsnittet "Bjergværksdrift"), s. 92</ref>. === Ladesteder oprettes === {{uddybende|Skudehandel|Ladested}} [[Fil:Kr-iv-ks_ubt.jpeg|thumb| Monument over Christian 4. (med kort) i [[Kristiansand]] (Christiansand), en af de byer i Norge han grundlagde]] Et forhold, der skulle få betydning for den videre udvikling – især i det sydlige Norge – var, at flere norske steder stilling som priviligeret ''ladested''. Endnu i [[Christian 4]].s [[Norske Lov]] af [[1604]], kjøbebolken § 10 var det blevet forbudt at udøve handel på landet og at sælge proviant til fremmede skibe<ref name=sogner53>Sogner, s. 53</ref>, men til gengæld var trælasthandel fri indtil [[1662]]<ref>Sogner, s. 56</ref>. Dette år toges skridt til at samle handel i købstæderne: [[håndværker]]e på landet, som ikke anses nødvendige og ikke var tilladte efter [[Landsloven]], skulle flytte til stæderne, trælasthandel skulle forbeholdes købstædernes borgere, [[forprang]] forbydes, fremmede købmænd forbydes at opholde sig i købstæderne længere, end deres skibe lå der<ref>Sogner, s. 62</ref>. I et kongebrev af 1656 udvides forbuddet til at omfatte salg af [[fedevare]]r til skibsproviant, men bestemmelsen mildnedes snart derhen, at dette skulle være tilladt for de, som havde borgerskab i en købstad men boede på ladestederne<ref name=sogner53 />. Men få årtier senere, i [[toldrulle]]rne mellem [[1672]] og [[1768]] tillades det at losse, laste og fortolde varer fra Danmark-Norge med hertugdømmerne samt udskibe trælast – vel at bemærke for personer, der havde borgerskab i den købstad, som ladestedet hørte under<ref name=sogner53 />. I retslig henseende hørte ladestederne under landdistrikterne, både i henseende til [[tingsted (jura)|tingsted]] og til lovbestemmelser. Således blev det bestemt, at der på ladestederne kun måtte udøves de [[håndværk]], som tillige var tilladte i landdistrikterne og under forudsætning af, at håndværkerne ikke tog borgerskab<ref name=sogner53 />. Det viste sig imidlertid hurtigt, at det ikke var muligt at begrænse skibsfart og handel til de gamle købstæder. Sideløbende uddeltes derfor rettigheder til steder, som ønskedes udviklet til handelsknudepunkter: * [[Fredrikstad]] [[1567]] (oprettet ved flytning af [[Sarpsborg]], der var blevet [[Brandskatning|brandskattet]] af svenske tropper under [[Den Nordiske Syvårskrig|7-årskrigen]] [[1567]]. Den nye stad, der lå bedre for handel og skibsfart, blev vel befæstet)<ref name=sogner52>Sogner, s. 52</ref>. * [[Kongsberg]] [[1624]] (sølvværk, fik kongebrev som "fri bergstad", frit borgerskab fra [[1717]], købstad [[1802]])<ref name=sogner58>Sogner, s. 58</ref>. * [[Christiansand]] [[1641]] (som led i forsvaret af [[Skagerak]])<ref name=sogner52 />. * [[Røros]] [[1646]] ([[kobberværk]], der fik eneret til handel på stedet og med politi- og domsmyndighed for værkets direktør)<ref name=sogner58 />. === Savværkernes storhedstid === [[Bjergværk]]erene blomstrede, [[ladested]]erne blomstrede og [[savværk]]erne blomstrede i Norge. Norsk [[tømmer]] blev fældet og udskibet i store mængder. En vis rovdrift kunne ikke undgås. Om skovene i [[Romsdalen]] hed det i [[1661]], at de var "aldeles udhugget formedelst de mange save", tilsvarende lød det om [[Trøndelagen]] og [[Vestfold]]. Om [[Tønsberg]] hed det i [[1666]], at handelen "er ganske aftaget, formedelst skovenes udhugning". I [[1664]] fandtes søndenfjelds 814 save fordelt som følger<ref>Barfod, s. 124f</ref>: {| class="wikitable" |- ! Sted (len, fogderi) ! Antal save ! Rdl. i savskat ! Sted (len, fogderi) ! Antal save ! Rdl. i savskat ! Sted (len, fogderi) ! Antal save ! Rdl. i savskat |- | Egger og Lier fogderi | style="text-align: right;"|68 | style="text-align: right;"|1334 | Modums fogderi | style="text-align: right;"|32 | style="text-align: right;"|1048½ | Aggers fogderi | style="text-align: right;"|48 | style="text-align: right;"|1127½ |- | Neder Rommerigs fogderi | style="text-align: right;"|93 | style="text-align: right;"|2192 | Tønsberg len | style="text-align: right;"|154 | style="text-align: right;"|912 | Wernø klosters len | style="text-align: right;"|67 | style="text-align: right;"|1151½ |- | Ringeriges fogderi | style="text-align: right;"|55 | style="text-align: right;"|4276 | Idde og Marker len | style="text-align: right;"|43 | style="text-align: right;"|866¾ | Brunlaug len | style="text-align: right;"|73 | style="text-align: right;"|661½ |- | Sandswerde fogderi | style="text-align: right;"|22 | style="text-align: right;"|601¾ | Øvre Romeriges fogderi | style="text-align: right;"|22 | style="text-align: right;"|483 | Rackestad len | style="text-align: right;"|31 | style="text-align: right;"|348 |- | Folloug fogderi | style="text-align: right;"|52 | style="text-align: right;"|392½ | Husum og Røyens fogderi | style="text-align: right;"|24 | style="text-align: right;"|186 | Heggen og Frolands fogderi | style="text-align: right;"|12 | style="text-align: right;"|170½ |- | Onsøe len | style="text-align: right;"|15 | style="text-align: right;"|68½ | Hadelands fogderi | style="text-align: right;"|3 | style="text-align: right;"|64 | '''I alt''' | style="text-align: right;"|'''814''' | style="text-align: right;"|'''15.874''' |} Oversigten afspejler den omfattende trælastvirksomhed som forud var udviklet i det sydlige Norge. === Østlige landskaber tabes === [[Fil:Historical location of Gothenburg.png|thumb|Danmark-Norge 1658 før Roskildefreden]] Havde [[Christian 4.]] været Dobbeltmonarkiet en god [[konge]], så var [[Frederik 3.]] det umiddelbart ikke. Blandt den nye konges første handlinger var afskedigelsen af [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehested]] som norsk statholder og indskrænkelser i embedets virke og myndighed<ref>Salmonsen "Norge" (afsnittet "Norges Historie", s. 191</ref>. Sehested blev anklaget for magtmisbrug og for underslæb og måtte for at undgå en rettergang afstå sit norske jordegods, savværker, bjergværker og anden ejendom til kronen. Den egentlige årsag til hans fald var imidlertid politisk: Sehested havde unddraget det ''danske'' rigsråd kontrollen med ''norske'' forhold – til gavn for Norge<ref>Scocozza, s. 191f</ref> (senere blev han taget til nåde og endte som rigsskatmester – til gavn for den unge enevælde). Under konflikterne mellem den danske og den svenske konge midt i 1600-tallet kom Norge til at lide: [[1645]] blev [[Jemtland]] og [[Herjedalen]] og de norsk administrerede Idre og Sarna herreder i [[Dalarne]] afstået til [[Sverige]]. Ved Roskildefreden i [[1658]] afstod Frederik 3. [[Bohuslen|Båhuslen]]. [[Trondhjems len]] blev også afstået, hvilket afskar [[Nordnorge]] fra resten af landet, men området blev dog tilbagegivet Danmark-Norge i [[1660]]. Danmark tabte Halland (for 30 år) i 1645 og [[Skåne]], [[Halland]] (permanent), [[Blekinge]] og [[Bornholm]] i 1658. Kun Bornholm blev tilbagegivet (ved frikøb med skånsk jord) i 1660. Resultatet af tabet af Østdanmark og Bohuslen var, at den geografiske afstand mellem Danmark og Norge blev udvidet meget betydeligt, hvilket skabte en helt ny og mere ugunstig militær og transportmæssig situation. == Under den ældre enevælde (1660-1720) == I [[1660]] indførte kong [[Frederik 3.]] [[arvekongedømme]]t og året efter [[enevælde]], ved at udnyttede uenigheder mellem adelige og borgerlige i den danske [[stænder]]forsamling. Enevældens indførelse blev godkendt af de norske stænder, men der var ikke tale om et reelt valg. Med enevælden genopstod Norge juridisk som selvstændigt kongerige, men samtidig centraliseredes administrationen i København. Den gamle danske adel mistede meget af sin indflydelse og flere gamle privilegier afskaffes. Fra 1671 og frem indførtes en række nye privilegier til en ny fælles adel af lensfriherrer og lensgrever (med mange tyske indvandrere), som adles af kongen til gengæld for tro tjeneste i det enevældige system og formelt overdrog deres jordegods til kronen, som så forlenede dem med jorden. Dette system indførtes dog i begrænset omfang i Norge, og kun ganske få nordmænd adledes. Med den endelige opløsning af det danske rigsråd kom den politiske magt til at ligge hos embedsstanden, hvilket gav øgede karrieremuligheder for nordmænd og en hvis mulighed for norsk indflydelse på egne anliggender. Generelt blev embedsstanden i begge riger dog stærkt præget af indvandrede tyskere. === Købstædernes skibsfart fremmes === [[Fil:Norway eulogy.jpg|thumb|Eulogi for kong Frederik IV., 1719: "Så længe der er fire årstider i Norge, skal kongen af Sverige ikke have det"]] Under enevælden blev der bevidst søgt ført en ''helstatspolitik, der skulle gøre Danmark og Norge til en økonomisk enhed'', da Danmark og Norge var økonomisk ligeværdige. Ved byprivilegierne [[1662]] blev al trælasthandel samlet i byerne, borgerne fik eneret til at købe trælast af bønder og savværksejere. Efter enevældens indflydelse oplevede norsk skibsfart derfor en voldsom fremgang: handelsflåden i Norge voksede fra 10.586 [[læster]] i [[1670]] til 37.735 læster i [[1699]] mod i [[Danmark]] fra 7.521 læster i [[1670]] til 17.003 læster i [[1699]] og i [[Hertugdømmerne]] fra 4.027 læster i [[1670]] til 9.246 læster i [[1699]]<ref>Barfod, s. 87</ref>. Gennemgående var norske skibe større end i de andre dele af riget. De norske købstæder og ladesteder nød godt af helstatspolitikken. Skibsfarten i de enkelte norske stæder viser tydelig fremgang fra enevældens indførelse, både målt i antal skibe og i læstetal: i Christiania voksede antallet af hjemmehørende skibe fra 15 i 1672 til 44 i 1695, i [[Arendal]] fra 27 i 1672 til 65 i 1699, i [[Christianssand]] fra 9 i 1669 til 30 i 1696, i [[Drammen]] fra 11 i 1671 til 24 i 1699, i [[Frederikshald]] fra 8 i 1672 til 23 i 1696, i [[Frederiksstad]] fra 6 i 1670 til 15 i 1698, i [[Holmestrand]] fra 3 i 1670 til 8 i 1696, i [[Kragerø]] fra 13 i 1667 til 20 i 1692, i [[Moss]] fra 0 i 1670 til 7 i 1698, i [[Sandefjord]] fra 3 i 1671 til 17 i 1699, i [[Tønsberg]] fra 8 i 1660 til 27 i 1694, mens fx [[Flekkefjord]], [[Larvik]] og [[Mandal]] udviste stabile høje tal. <ref>Barfod, tabel 17</ref> Den danske korneksport til Norge blev særligt udtalt i [[1600-tallet]]. Den samlede indførsel af korn til Norge registreret i regnskaberne for [[Øresundstolden]] kan opgøres til 2.444,5 læst i [[1685]], hvoraf 1.479,5 læst blev fragtet på norske skibe, 520,5 læst på danske skibe, 171 læst på skibe fra [[Lübeck]], 27 læst på skibe fra [[Rostock]] og resten på nederlandske skibe. Med hensyn til oprindelsesstedet udgjorde 1.256 læst korn fra [[Danzig]], 389 læst korn fra [[Königsberg]] og 533 læst korn fra det østlige [[Danmark]]. Men allerede i [[1650'erne]] udførtes 1.400 læst korn tilsammen fra [[Århus]] og [[Ålborg]], hvorfor den vestlige del af Danmark må have spillet en hovedrolle i kornforsyningen til Norge allerede på daværende tidspunkt<ref>Friis, s. 541 og Fridericia, s. 217. Oplysningerne fra Århus stammer fra året 1655, hvor der udførtes 13.819 tdr. byg og malt, 5.769 tdr. rug, 296 tdr. havre og 635 tdr. mel, og fra Ålborg fra året 1652, hvor der udførtes 11.852 tdr. korn</ref>. Men det var kun begyndelsen: I årene fra 1681 til 1699 svingede kornudførslen alene fra Ålborg til Norge på mellem 20.000 og 58.000 tønder korn, og Norge tegnede sig alene for 62,1% af den samlede kornudførsel for disse år (458.720 tdr mod 96.903 tdr eller 13,1% til udlandet og 183.072 tdr eller 24,8% til andre dele af riget), omend der var store udsving fra år til år<ref>Blomberg, s. 130</ref>. === Ladesteder og købstæder oprettes === Et andet træk under [[enevælden]] er ophjælpningen af nye norske steder som [[ladested]] eller [[købstad]]: * [[Drammen]] [[1665]], [[1715]], [[1811]] * [[Kragerø]] [[1665]] * [[Halden]] ([[Frederikshald]]) [[1666]] * [[Larvik]] [[1671]] * [[Moss]] [[1720]] Virkningen af dette var fremvæksten i byerne af en kapitalstærk borgerbefolkning, der efterfølgende udviklede en national bevidsthedsfølelse blandt andet i form af modstand mod at gøre [[København]] til handelsøkonomisk midtpunkt. Med tiden samlede trælastkøbmændene på [[Østlandet]] sig i kravet om at få en norsk [[bank]], ligesom de støttede embedsmændenes krav om et norsk [[universitet]]. Disse ønsker blev ikke imødekommet, men dette fremelskede blot den norske nationalfølelse. === Skudehandelen udvikler sig === {{uddybende|Skudehandel|Ladested}} Det var først og fremmest norske ladesteder, der nød godt af den voksende skibsfart rigerne imellem, mens man i Danmark, hvor handel på Norge før 1670 kun var sket i [[Klitmøller]] og på [[Hanstholm]], oplevede fremkomsten af et antal [[skudehandelspladser i Danmark|skudehandelspladser]] i [[Vendsyssel]]: [[Blokhus]], [[Kjul]], [[Løkken]], [[Lønstrup]], [[Tornby]], og i [[Hanherrederne]]: [[Slettestrand]], [[Torup Strand]] og [[Tranum Strand]]<ref>Klitgaard, s. 640</ref>. == Riget svejses sammen (1720-1807) == [[Fil:Frederik 6s fødsel.jpg|thumb|Frederik d. 6.s fødsel]] [[1720]] afsluttedes [[Store Nordiske Krig]], og derved indledtes en fredsperiode, som – med [[Slaget på Rheden]] som eneste undtagelse – skulle vare til [[1807]]. En sådan fredstid skulle forventeligt være en tid med velstand og fremgang, men det skulle snart vise sig, at forudsætningerne herfor ikke var de bedste; nye næringsmæssige tiltag blev udfaldet heraf. === Landbrugskrisen og de nødvendige tiltag === Fra omkring [[1700]] til midten af [[1740'erne]] var vanskelige tider for det danske [[landbrug]]. De europæiske kornpriser faldt år for år og nåede omkring [[1730]] et lavpunkt<ref>Feldbæk, s. 148</ref>. I 1730 blev [[Christian 6.]] konge. Han overtog et dansk-norsk dobbeltmonarki i krise. For at afbøde på krisen satte styret ind på fire punkter<ref>Feldbæk, s. 150</ref>: # ''Skatterne blev nedsat'' med 11%, hvilket var det længste, styret kunne gå. # ''Jordlovgivningen blev lempet'' i [[1731]], hvorved [[godsejer]]ne fik lettere at nedlægge [[bondegård]]e (men på betingelsen, at godsejerne fortsat skulle svare kongen de skatter, som bonden tidligere havde måttet betale. Det svækkede godsejernes interesse, og lempelsen blev ophævet igen i [[1740]]). # ''[[Stavnsbåndet]] blev indført'' [[1733]], hvilket skulle sikre godsejerne sikker og billig arbejdskraft. # Man ''fremmede vilkårene for samhandel mellem kongerigerne''. Allerede [[1730]] havde norsk [[jern]] fået en begunstiget stilling på det danske marked, og [[1735]] udvidede man beskyttelsen for hjemligt [[korn]] på det hjemlige (fortrinsvis norske) marked i form af høje [[told]]mure til et egentligt forbud mod at indføre korn til Danmark og de søndenfjeldske dele af Norge (den tættest befolkede del af landet). Formålet var at sikre dansk landbrug et sikkert afsætningsmarked med høje priser. I virkeligheden måtte der jævnligt gøres lempelser som følge af fejlslagen høst og dyrtid<ref>Feldbæk, s. 157</ref>. Ikke desto mindre fastholdt staten sin politik i toldloven af [[1762]] og ved toldtariffen [[1768]]<ref name="ReferenceA">Salmonsen "Norge" (afsnittet "Handel og Skibsfart", s. 98)</ref>. Tiltagene lykkedes for så vidt, idet priserne på landbrugets varer og på landbrugsjord fra begyndelsen af 1740'erne igen begyndte at stige. Omkring [[1740]] og frem til [[1752]] bredte der sig en [[epidemi]] blandt landbrugets kvægbestande, der førte til, at skønsmæssigt mellem halvdelen og fire femtedele af kvæget døde. Kornhandelen fik en stadig mere central stilling i landets økonomi. En anden virkning af den førte landbrugspolitik var skibsfartens blomstring. Fra Norge ankom til danske provinsbyer stadigt flere og større skibe: i [[1733]] i alt 1.081 fartøjer med 11.884 kml. (i gennemsnit 11 kml.) men i [[1798]] i alt 1.709 fartøjer med 30.634,5 kml.<ref>Møller, s. 145</ref> Et stadig mere sammensat vareudbud kom fra Norge til Danmark: [[tømmer]], [[stangjern]], [[kakkelovn]]e og andre jernvarer (delvist som følge af det norske jernmonopol), desuden [[tobakspibe]]r, [[kommen]], [[stenkul]] og [[kalk]]<ref>Møller, s. 146</ref>. Nordpå var det fortsat korn, der fyldte lasten, men omfanget heraf har dog næppe oversteget halvdelen af skibenes fragtevne. Det må dog nævnes, at omfanget voksede fra henved 130.000 tdr. årligt omkring [[1730]] til 525.000 tdr. henimod århundredets slutning. Medvirkende til skibsfartens blomstring var tillige statens politik med henblik på at fremme fjernsejladser på [[Middelhavet]] og til oversøiske områder. Danmarks neutrale stilling under tidens talrige krige gjorde, at dansk-norske skibe blev anvendt til fragter, der ellers ville være udsat for at blive bragt op, og dette indebar store opsving for dansk og norsk skibsfart. === Liberaliseringen og neutraliteten === Omkring [[1788]] var krisen forbi. Regeringen havde bragt næringslivet frelst igennem krisen og kunne nu tillade en liberalisering: I [[1788]] kunne regeringen ophæve kornmonopolet, [[1789]] blev handelen på [[Finnmarken]] og [[Island]] frigivet, [[1793]] indførtes en kreditoplagsinstitution, [[1796]] ophævedes indskrænkningerne i adgang til [[skovdrift]] og ved toldforordningen [[1797]] blev handelen givet helt fri. Tidens store krige og Danmarks fortsatte [[neutralitet]] skabte gyldne tider for handel og skibsfart: alene den norske handelsflåde, der [[1792]] talte omkring 860 skibe med i alt 110.000 t, var i [[1806]] vokset til henved 1.650 skibe med i alt 180.000 t.<ref name="ReferenceA"/> Under hele krisen havde regeringen fortsat sin tidligere linje med ophjælpningen af norske ladesteder og købstæder: i de svære år blev listen over handelsberettigede steder udvidet med: * [[Arendal]] [[1723]] * [[Risør]] [[1723]] * [[Kristiansund]] [[1742]] * [[Molde]] [[1742]] * [[Holmestrand]] [[1752]] * [[Hammerfest]] [[1787]] * [[Vardø]] [[1788]] * [[Ålesund]] [[1793]] * [[Tromsø]] [[1794]] * [[Porsgrunn]] [[1807]] Fortsat vejede Sørlandet tungest, men det er værd at bemærke, at landets nordlige dele nu kom med i udviklingen (Hammerfest, Vardø, Tromsø). Et var imidlertid hvad, regeringen gjorde. Noget andet var den udstrækning, den norske befolkning evnede at udnytte de givne muligheder. Enkelte købstæder voksede sig forholdsvis store, men mange forblev små til langt op i 1800-tallet. Betydningen lå imidlertid ikke i deres størrelse men i selve det, at de blomstrede og medvirkede til trivslen overalt i kystegnene. === Helstatspolitikken === Det dansk-norske tvillingerige blev reguleret i forbindelse med en række aftaler med den russiske zar i [[1773]], idet storfyrst Paul gav afkald på rettighederne til de gottorpske dele af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og mageskiftede sine gottorpske dele af [[Holsten]] med grevskabet [[Oldenburg]]-[[Delmenhorst]], hvilket sikrede den enevældige danske konges suverænitet over tvillingeriget og [[Holsten]]<ref>Feldbæk, s. 204</ref>. Danmark-Norge indgik også en grænseaftale med [[Sverige]] i [[1753]], der sikrede herredømmet over [[Finnmark]] i Nordnorge. Samtidig var der ingen nævneværdig trussel mod Danmark-Norge efter [[1720]], det gjaldt helt op til slutningen af [[1700-tallet]]. [[Enevælden]]s bedste virkemiddel til bevarelse af tvillingriget lå i at skabe enighed og sammenslutning mellem de forskellige folk. Det var fortrinsvis nordmændene, danskerne og holstenerne. Andre folk inkluderede [[same]]rne i Nordnorge og de forskellige befolkningsgrupper i kolonierne. På grund af tvillingerigets flerkulturelle sammensætning var det svært at finde et fælles fodfæste. Spørgsmålet var, om der var ét folk i tvillingeriget, eller om den var sammensat af flere folk og fædrelande. For de magthavende efter [[1784]], ([[J.H.E. Bernstorff]], [[H.C. Schimmelmann]] samt [[Ditlev Reventlow|Ditlev]] og [[Christian Ditlev Reventlow|C.D.F. Reventlow]]), var det afgørende, at ungdommen fik udviklet følelsen af fællesskab med andre sprog og kulturer i helstaten. Hovedsaglig i perioden fra [[1784]] til [[1814]] blev der gennemført dybtgående reformer, såsom Forordning om fæstebondens retsstilling i [[1787]], ophævelsen af [[Stavnsbåndet]] i [[1788]]; Trykkefriheden sikres i [[1790]], men skærpes igen med [[Trykkefrihedsforordningen af 1799]]. === Samfundsmæssige forhold i riget === I løbet af 1700-tallet blev de uddannelsesmæssige og kulturelle forbindelser mellem dobbeltmonarkiets to kongedømmere stadigt stærkere. Det skyldtes flere forhold. Hvis en nordmand ville gøre karriere og at opnå embede, så måtte han tage til [[København]], hvor [[universitet]]et lå og et [[søkadetakademi]], der uddannede [[flåde]]ns officerer. [[København]] satte sine spor på de nordmænd, der flyttede til Danmark, og det prægede norsk sprog. Dansk var det eneste brugbare skriftsprog til forskel fra det talte norske almuesprog, og mange af de veluddannede vendte ikke tilbage til Norge igen. Adskillige med norsk baggrund virkede for rigets vel: [[Anders Arrebo]], [[Niels Krog Bredal]], [[Christian Colbjørnsen]], [[Hans Egede]], [[Dorthe Engelbretsdatter]], [[Ludvig Holberg]], [[Niels Juel]], [[Christen Pram]], [[Peder Wessel]] ([[Peter Wessel Tordenskiold|Tordenskjold]]), [[Johan Herman Wessel]]. Mange embedsmænd og næringsdrivende fra Danmark og [[Hertugdømmerne]] udvandrede til Norge og blev boende dér. == Napoleonskrigene (1807-1814) == [[Fil:Kanonjolla 2005.JPG|thumb|Kopi af kanonjoller som blev brugt under Napoleonskrigene]] Efter krigsudbruddet i [[1807]] med Storbritannien og Sverige blev forbindelsen mellem Danmark og Norge afbrudt af engelsk besættelse af [[Kattegat]]. Der herskede hungersnød i Norge, og økonomien var brudt sammen. Men kong [[Frederik 6.]] vedholdt sin alliance med [[Frankrig]]. For at beholde Norges loyalitet i unionen, sendte kongen sin fætter Prins Christian Frederik (senere [[Christian 8.]]) til Norge som [[statholder]]. Prinsen nåede til Norge til trods for engelske krigsskibe – forklædt som fisker i en fiskerbåd. Midt under krigen, i 1811, bøjede Christian 6. sig for kravet om oprettelse af et norsk universitet. === Opløsning og norsk personalunion med Sverige === De tætte kulturelle og politiske bånd mellem Danmark og Norge blev brudt i 1814 ved [[Freden i Kiel]]. De allierede ville ikke stille større krav til Danmark-Norge i forhold til rigets rolle i [[Napoleonskrigene]]. Sverige ville det dog anderledes, da man i århundreder havde søgt at erobre Norge, men specielt efter landets afståelse af [[Finland]] til [[Rusland]] i [[1809]]. Som tak for den svenske deltagelse i krigen på allieret side blev Danmark tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige. Norges forhåbninger om selvstændighed blev ikke opfyldte. Danmark fik, da Sverige ikke var interesseret, anerkendt overretten til [[Færøerne]], [[Island]] og [[Grønland]]. Som kompensation for afståelsen af Norge til den svenske konge, fik Danmark de svenske besiddelser i Nordtyskland. Danmark lavede dog en byttehandel med [[Preussen]], som overtog [[Svensk Pommern]] og [[Rügen]] mod overgivelse af [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenburg]] tæt ved [[Holsten]]. Da det ved [[Freden i Kiel]] 1814 blev bestemt, at Norge skulle overdrages til kongen af Sverige, mødte denne beslutning protester i både Danmark og Norge. Nordmændene søgte at skabe et uafhængigt Norge for at undgå en sammenslutning med Sverige. Prins Christian Frederik, tronarvingen til Norge, gik i spidsen for den norske selvstændighedsbevægelse og sammenkaldte en grundlovgivende [[Rigsforsamling]] på [[Eidsvoll]]. [[Christian 8.|Prins Christian Frederik]] blev udråbt til norsk konge under navnet Christian Frederik på Eidsvoll den [[17. maj]] [[1814]], og Eidsvollforsamlingen vedtog en norsk [[grundlov]]. Norges uafhængighed blev imidlertid af kort varighed. Sveriges hær under ledelse af kronprins [[Karl 14. Johan af Sverige|Carl Johan]] angreb i juli, og [[14. august]] måtte Norge indgå våbenhvile ved [[konventionen i Moss]]. Christian Frederik gik med på at sammenkalde et ekstraordinært [[Storting]] og derefter frasige sig den norske trone. Stortinget skulle så gennemføre de forandringer i grundloven, som var påkrævet for at indgå i en personalunion med Sverige. Norge fik i hovedsagen lov til at beholde [[Eidsvoll-forfatningen]], og Stortinget kunne [[4. november]] vælge Sveriges konge til konge af Norge, tilsyneladende frivilligt. Unionen blev dog meget løs. Kun kongen og udenrigsstyrelsen var fælles for de to riger. Nogen virkelig folkelig, kulturel og økonomisk forening mellem de to riger som den, der havde været mellem Danmark og Norge, skete aldrig. [[Fil:Moss Ironworks main office2006-05-11 01.jpg|thumb|Moss-konventionen blev underskrevet i denne bygning.]] Selvom Norge blev tvunget ind i en union med Sverige, blev mange kulturelle bånd mellem Danmark og Norge opretholdt. [[Det Kongelige Frederiks Universitet]] ([[Universitetet i Oslo]]), oprettet i [[1811]], sørgede for at nordmænd ikke længere tog til København for at uddanne sig. Det norske uddannelsessystem lignede dog stadigvæk det danske, og det norske skriftsprog (senere kaldet [[riksmål|rigsmaal]]) var frem til begyndelsen af det 20. århundrede overvejende dansk præget. Dog udformedes af [[Ivar Aasen]] et nyt skriftsprog under navnet landsmaal (senere kaldet [[nynorsk]]) omkring midten af [[1800-tallet]], og riksmålet er efterhånden blevet fornorsket til det såkaldte [[bokmål]]. == Norges stilling i rigsfællesskabet == [[Fil:Chr. Vs Norske Lov.JPG|thumb|Titelblad fra ''[[Norske Lov|Kong Christian 5.s Norske Lov]]'', eksemplar fra [[Stavern kirke]].]] Norge var og forblev et selvstændigt rige gennem hele rigsfællesskabet med Danmark. Ganske vist havde [[Christian 3.]] lovet at inkorporere Norge som delområde i Danmark, men løftet blev ikke holdt. Norges ubestridte suverænitet var fastlagt ved den enkle kendsgerning, at ''landet havde sin egen grundlov'', først [[Magnus Lagabøtes Landslov]] (kort kaldet ''Landsloven''), så ''Christian 4.s Norske Lov'' i [[1604]] og endelig ''Christian 5.s [[Norske Lov]]'' af [[15. april]] [[1687]] – et sidestykke til [[Danske Lov]] men med samme grundlovsfæstede retskraft. Forholdet kommer klart til udtryk i fortalen til ''Christian 5.s Norske Lov'', der indeholder følgende begrundelse for lovens udarbejdelse og stadfæstelse af den unge enevælde: :"VI CHRISTIAN DEN FEMTE af Guds Naade, ''Konge af Danmark og Norge'', de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giøre hermed for alle vitterligt, at saasom Guds Frygt og Retfærdighed ere de tvende fornemste Støtter og Hovedpillere, med hvilke Lande og Riger udi deris bestandige Flor og Velstand befæstis og opholdis, og derfor ligesom Gud allermægtigste til det første haver givet os en stor Anledning i disse Nordiske Lande, hvor hand saa naadeligen haver ladet antænde sit Ords og Evangelii klare Lys, som aabenbarligen over alt iblant os skinner og lyser til den sande og rette Religions Bestyrkelse, som bestaar i en fornuftig og retsindig Guds Frygt og Dyrkelse: Saa er og til det andet, som er Ret og Retfærdighed i Lande og Riger at stadfæste højligen fornøden saadanne Love at beskikke og forordne, hvorved Retfærdighed fra al Vold og Indpas maa vorde beskærmet; Ti dersom et hvert Menniske var retsindigt og vilde nøjis med det ham med rette tilkom, og ikke søge sin Næstis Skade, men giøre hannem den samme Ret, hand ville sig selv skulle vederfaris, da giordis ingen Lov fornøden, men derfor sættis Loven, at de Retvise og Fredsommelige maa nyde deris Ret og de Uretvise og Uretfærdige, som ikke ville giøre ret efter det, som i Loven skrevet er, kand vorde ved den Straf, som i Loven sat er, formeente at giøre uret." Indledningen indeholder kongens fulde retsstilling, hvor Norge fremhæves ved siden af Danmark. Desuden fremsættes pædagogiske sidestillinger af tro og retsskaffenhed som grundlaget for rigets velstand. Videre hedder det: :"Dette have voris elskelige Forfædre, ''Højlovlige Konger i Danmark og Norge'', meget vel og grundeligen overvejet og betænkt, som derfor, een efter anden, have til deris Undersaatters Tarv og Nytte sat Lov og Ret i Rigerne; Men eftersom Loverne i gamle Tider bestod mere i Undersaatternis Ihukommelse, end i nogen skriftlig forfattet Lovbog, da ''have de fordum høistberømmelige Konger udi Norge for nogle hundrede Aar siden først ladet forfærdige adskillige skrevne Lovbøger, hvorefter Dommerne skulde dømme, og Undersaatterne rettis. Men udi særdelished lod Kong Magnus Haagenssøn, som formedelst at hand mere end hans Forfædre Loven forbedrede, blev kaldet Lagebæter, med Flid samle alle skrevne Love, som da omstunder hver paa sit sær Retterting udi Norge brugelige vare, dog udi adskilligt uovereensstemmende, og paa det at Undersaatterne, som hafde een Gud, een Tro, een Konge udi eet Rige, ikke skulde være adskilte ved sære Lovbøger og Rettergang, tog deraf saa meget, som til Landets og Indbyggernis Tarv kunde tiene, og udi een sær Lovbog lod forfatte, hvilken og alle Norgis Indbyggere siden have fult, saa at det hele Rige derefter er bleven rettet og dømt.'' Endeligen, som ved Tidens Længde og Tungemaalets merkelig Forandring, Tid efter anden, meget derudi fantis, som bedre Oplysning behøvede, have efterfølgende Konger ofte været foraarsagede ved mange og adskillige Rettebøder og aabne Breve, samme Love at forandre og forklare, indtil at voris elskelige kiere Hr. Farfader, højloflig Ihukommelse, Kong Christian den Fierde, ''efter Norgis Rigis Indbyggeris allerunderdanigste ansøgning og Begæring, sig allernaadigst forretog Norgis Lov, som for hans Kongelige Regærings Tid hafde været saa tvilagtig og mørk, saaledis at forklare, forbedre og udi god Orden sætte, at den baade af Dommerne og Parterne letteligen kunde forstaais og følgis, hvilket og i saa maader er bleven fuldbyrdet, at Norgis Lov med alle gamle og ny Rettebøder, saa mange som efter Tidernis Tilstand tienlige vare, hver paa sin Stæd ere blevne indførte, og udi een Bog Aar 1604 til Trykken forfattede''. Men som Vi allernaadigst vare komne udi Erfaring, at endnu adskilligt ydermere kunde tiene, og højligen behøvedis til samme Lovbogs videre Forbedring, Vi og allerede allernaadigst hafde givet voris Danske Lov menige Undersaatter i vort Rige Danmark til Gavn og Beste; Da, paa det at alle og en hver skulle kiende og fornemme, at ''Vi lige Kongelig Omsorg drage for vore kiere og tro Undersaatter udi alle vore Riger og Lande'', og til den Ende udi særdelished, at Ret og Retfærdighed over alt kunde have lige Gænge, og det gemene Beste mueligst befordris, have Vi for got befundet, og fornøden eragtet, at den hid til dags brugelige Norske Lovbog, med forrige Recesser, saavelsom andre Kongelige Ordinantzer og Forordninger, Norge vedkommende, som udi højstbemælte vor Sl. Hr. Farfaders, og udi vor elskelige kiere Hr. Faders Sl. og højværdigst Ihukommelse Kong Friderik den Trediis, saavelsom voris egen Kongelige Regærings Tid vare udgangne, paa ny bleve efterseete, paa det at alt hvis derudi endnu befantis vanskeligt at forstaa, med tydeligere Ord kunde forklaris, enhver Materie ordentlig til sit beqvem Stæd henføris, og udi visse Bøger og Capitler saaledis fordelis, at ''denne Norske med voris tilforne given Danske Lovbog udi Orden, Mening og Ord det meste mueligt var, og hvor Norgis Beskaffenhed det ej anderledis fornødenlig udkrævede, kunde overeensstemme. Ti have Vi allernaadigst anbefalet nogle af vore tro Undersaatter og Betiente, som udi Norgis Lov, og om Landets Tilstand kyndige vare, dette Verk strax at forretage og fuldfærdige''; Og da det saaledis forfattet var, have Vi det end ydermere ved andre af vore Raad og Betiente udi ''begge vore Riger, Danmark og Norge'' med Flid ladet oversee og grundeligen overveje, saa og endelig selv givet vor allernaadigste Slutning paa alt hvis, som for billigt, eller fornøden, kand have været eragtet derudi enten at tilsætte, forandre eller fratage." I dette fortalens andet afsnit trækkes de norske historiske linjer op: de tidligere lovændringer og begrundelsen for hvorfor en ny lov nu udarbejdes. Danske Lov nævnes men kun for at understrege behovet for en egen norsk lov. Nu følger et teknisk afsnit om de foretagne forandringer: :"Og er særdelis udelat: Først alt hvis som ikke kunde beqvemme sig med vor Kongl. Souveraine Arve-Regærings Ret: Dernæst er og udelat hvis som hidindtil er befundet at have foraarsaget baade formedelst Meeneederi stor Guds Fortørnelse, saavelsom formedelst vitløftige og langvarige Processer stor Bekostning og Armod hos Undersaatterne, og dog hverken Sandhed ved de Midler, eller slig Lovens Maade at være kommen for Lyset langt mindre den Nødlidende til sin Ret. For det tredje er ogsaa af denne Lovbog udelat alt hvis Politien egenlig vedkommer, hvorom ingen saa stadige Love, eller Anordninger, kand giøris, som jo efter Tidernis Lejlighed een, eller anden, Forandring kunde behøve; Hvorfore Vi slige foranderlige Love og Anordninger, som ubrødeligen dog alligevel skal holdis, indtil anderledis allernaadigst vorder anordnet, i en sær Bog, Politi-Ordning kaldet, ville lade forfatte, og ikke ville have dennem indførte, eller beblandede, med ''denne Lov, som i vort Rige Norge udi stædsvarende Brug herefter skal forblive Endelig eftersom Loven bør at være skikket efter hver Mands Tarv, lige billig og lige taalig for alle, saa at ingen ved Loven enten nyder nogen Fordeel, eller tager Skaade frem for andre, saa er og udelat alt hvis i saa maader nogen frem for andre sig enten til Fordeel, eller Skade, hvad heller det maatte bestaa i blotte Ord, eller Gierningen selv, kunde tilegne''." Så følger atter et retspædagogisk afsnit, der tillige pålægger alle at rette sig efter loven samt et afsnit, der ophæver al tidligere og ikke på ny stadfæstede lovbestemmelser: :"Hvis ellers Privilegier og Friheder, som Loven, Recesserne og endeel Forordninger tilforn ikkun tilegnede dennem, hvis Forfædre i Begyndelsen med deris Dyd og Tieniste for Riget og Fædernelandet dislige Privilegier hafde forhvervet, derom have Vi, for at opmuntre alle til Dyd paa sine Tider og Stæder, giort saadan allernaadigst Anordning, at forbemælte Privilegier og Friheder skal strække sig til alle vore kiere og tro Undersaatter i Almindelighed saaledis, at alle de, som formedelst deris Dyd og Dygtighed af Os til noget Embede, eller Forretning, hvoraf de selv kand have nogen Ære og Berømmelse, vorde bestilte og antagne, alle føromrørte Privilegier, Friheder, Ære og Værdigheder nyde. Og er saaledis dette vigtige Verk ved Guds Naadis Bistand og efter lang Ynske nu fuldfærdiget og kommet til den Ende, at det efter vor allernaadigste Befaling er vorden trykt, hvorved Vi alle forrige Love, Ordinantzer, Recesser og Forordninger, saa vit de her ikke findis indførte, ville ganske have ophævede, og ej i nogen maade, tillade, at, saasom de til ævig Tid bør at være magtisløse, og uden nogen Brug, de da efter denne dag enten af Parterne i nogen Rettergang maa brugis, eller af Dommerne i forrefaldende Sager anseis; ''Ti byde Vi og alvorligen befale alle og enhver, ihvo de og ere, som bygge og boe udi vort Rige Norge, eller derudi noget Gods eje, eller sig der opholde, at de rette sig efter alt hvis her staar skrevet i denne Lovbog, saa fremt de ville undgaa den Straf, som i den sat er, og ikke have forbrut al Kongl. Hyldest og Naade''. Særdelis strengeligen befalis Dommerne og alle, som dømme skulde, at de udi alle Sager, som dennem forrekomme, denne Lov som en Rettesnor følge, og derefter retsindeligen kiende og Dom afsige uden nogen Anseelse til Vold, Magt, Højhed, Frændskab, Venskab, Had, eller Avind, og hielpe hver mand til Rette, den Ringe og Fattige saavelsom den Høje og Rige, Indlændiske og Udlændiske, og med deris Domme frelse alle dennem, som med Vold tvingis, særdelis fattige Enker og faderløse Børn, paa det at Sandhed, Retfærdighed og Fred maa boe i landet, og den retfærdige og højeste Dommeris Naade og Miskundhed maa styrkis og formeris over voris Kongl. Arve-Huss, ''vore Arve-Riger og Undersaatter'' til bestandig Velstand med timelig og ævig Velsignelse. Givet paa vort Slot Kiøbenhavn den Femtende Aprilis Aar efter Christi Fødsel Et Tusinde Sex Hundrede Firesindstyve og Syv, voris Regærings Attende." Udtrykket "''vort rige Norge''" lader ikke tvivl om, at Norge var et rige (ikke en provins). Ikke alene kunne datiden skrive fortaler, der forklarede og begrundede lovenes berettigelse og fornødenhed, det fremgår også med al tydelighed, at Norge ''ikke'' er en del af Danmark men et rige ''sidestillet'' med Danmark. Det forhold, at det norske rigsråd blev afskaffet [[1536]], betyder i denne sammenhæng intet. Norge var et [[arvekongedømme]], hvorfor en stadfæstelse ved rigsrådet af en ny konge her ikke var fornøden. Det norske rigsråd havde i sin eksistensperiode udvist partikularistiske tendenser til rådsmedlemmernes egen fordel og rigets skade og dermed uværdiggjort sig selv. Norge blev, ''modsat de danske landsdele'', hverken repræsenteret i det danske rigsråd eller på de danske valg-, hyldings- og stændermøder. Det blev således ''ikke'' fuldt ud "et ledemod af Danmarks Rige". Årsagen til, at ingen norsk adelsmand fandt optagelse i rådet, ligger lige for. Det var hverken i rådets eller kongens interesse at skabe spirer til en ny norsk høj adel<ref>C. O. Bøggild Andersen, s. 250</ref>. Afløseren for rigsrådet var "[[herredag]]e", der var møder mellem kongelige kommissionærer i Norge, norske [[adel]]smænd og [[lagmand|lagmændene]], med andre ord en mere bredt (om man vil: demokratisk) sammensat institution – men ligefuldt en norsk institution. Norges særstilling som eget rige fremgår tillige ved [[enevælden]]s indførelse. [[Stændermøde]]t i [[Christiania]] [[1661]] aflagde ikke blot en [[arvehylding]] i lighed med den, der i [[København]] for hele Danmark var fundet sted og stadfæstede i en særlig suverænitetsakt den danske arve- og suverænitetsoverdragelse. Stænderne udtalte tillige i denne akt, at de for sig og deres efterkommere gav afkald på alt, hvad der i deres privilegier og i landsloven, recessen og ordinansen stred mod ''jura majestatis'' og mod arverettigheden, suveræniteten og den absolutte regering, de lovede at hævde og værne om den kongehuset ved ed overdragne magt og stillede — i lighed med den af det danske folks repræsentanter underskrevne Enevolds-arveregeringsakt — i kongens egen nådigste vilje, hvorledes regeringen herefter skulde anstilles og arvefølgen ordnes. ''En norsk stænderbeslutning ansås altså som nødvendig, for at statsforandringen kunne få fuld gyldighed for Norge''<ref>C. O. Bøggild Andersen, s. 249</ref>. [[Fil:Ludvig Holberg.jpg|thumb|Ludvig Holberg]] Ej heller spørgsmålet om i hvilken udstrækning, norske embedsmænd var født i Norge eller Danmark, kan tages til udtryk for om Norge var underordnet Danmark. Det er velkendt, at store dele af den datidige danske embedsstand var født i [[Tyskland]]. Således var tiden. Glemmes bør det heller ikke, at [[Ludvig Holberg]] som baron og storgodsejer i Danmark var fuldt sammenlignelig med danske godsejere i Norge, ligesom norsk fødte [[Christian Colbjørnsen]] spillede en central rolle i de danske landboreformer. Indflydelsen gik i begge retninger. Endelig kan og bør man hæfte sig ved, at det var ingen ringere end prins Christian Frederik, ''tronarvingen til Norge'', der gik i spidsen for den norske selvstændighedsbevægelse og sammenkaldte en grundlovgivende rigsforsamling på [[Eidsvoll]]. Arvekongedømmet bestod – retsligt og faktisk – lige til opløsningen af rigsfællesskabet fandt sted. "Det var et førerløst, splittet og fattigt land, ude af stand til selvstændig statslig existens, som [[1536]] lagdes ind under dansk formynderskab. Det Norge, som [[1814]] af fremmede magter løsreves fra Danmark og derpaa formaaede at hævde sin ret til indre selvstyre overfor [[Sverige]], havde vundet sin økonomiske og kulturelle fremgang og fasthed og orden i sin styrelse og samfundsbygning under og for en stor del takket være dette formynderskab"<ref>C. O. Bøggild Andersen, s. 253</ref>. == Noter == {{reflist|2}} == Litteratur == * Esben Albrectsen, Øystein Rian, Ståle Dyrvik & Ole Feldbæk, ''Danmark-Norge – 1380-1814'' (4 bind), Universitetsforlaget, Akademisk Forlag, 1997-1998. {{ISBN|87-500-3517-7}}. * Jørgen P. Barfod: "Danmark-Norges handelsflåde 1650-1700"; Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg: ''Søhistoriske Skrifter VI''; 1967 * Arent Berntsen: ''Danmarckis oc Norgis Frugtbar Herlighed''; Kiøbenhavn 1656 (Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, København 1971). {{ISBN|87-7500-700-2}} * Rolf Fladby: ''Hvordan Nord-Norge ble styrt. Nordnorsk administrasjonshistorie fra 1530-åra til 1660''; Universitetsforlaget, Tromsø – Oslo – Bergen 1978; {{ISBN|82-00-01792-3}} * [[Ole Feldbæk]]: "Den lange fred" (Bind 9 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''); 1990; {{ISBN|87-89068-11-4}} * [[Edvard Holm]]: ''[[Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse]]'' (1891-1912) * Hans Chr. Johansen: "København-Norge en handels- og skibsfartsakse i slutningen af 1700-tallet" (Søfart. Politik. Identitet. Festskrift tilegnet Ole Feldbæk; Handels- & Søfartsmuseet på Kronborg, ''Søhistoriske Skrifter XIX''; Falcon 1996; {{ISBN|87-88802-13-2}}; s. 295-303) * Anders Monrad Møller: ''Fra galeoth til galease. Studier i de kongerigske provinsers søfart i det 18. århundrede''. Fiskeri- og Søfartsmuseet – Saltvandsakvariet i Esbjerg 1981; {{ISBN|87-87453-48-7}} * Albert Olsen: ''Danmark-Norge i Det 18. Aarhundrede''; Nyt Nordisk Forlag, København 1936 * Øystein Rian: "Norsk utenrikshandel i krigenes Europa i 1600-årene" (Søfart. Politik. Identitet. Festskrift tilegnet Ole Feldbæk; Handels- & Søfartsmuseet på Kronborg, ''Søhistoriske Skrifter XIX''; Falcon 1996; {{ISBN|87-88802-13-2}}; s. 117-126) * [[Benito Scocozza]]: "Ved afgrundens rand" (Bind 8 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''); 1990; {{ISBN|87-89068-10-6}} * Mette Skougaard, ''Norgesbilleder – dansk-norske forbindelser 1700-1905'', Gad, 2004. {{ISBN|87-12-04117-3}}. * Bjørn Sogner: "De "anlagte" byer i Norge" (i: Grethe Authén Blom (red.): ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700-tallet; Universitetsforlaget 1977; {{ISBN|82-00-01664-1}} * Uffe Østergård: Europa. Identitet og identitetspolitik, 1998. == Eksterne henvisninger == * [http://www.hf.uio.no/PNH/chr4web/chr4home.html Kong Christian IV.s Norske Lovbog af 1604] * [http://www.riksarkivet.no/manedens/apr2004/hovedside.html Forsidebillede af Christian IVs norske lov 1604] * [http://www.hf.uio.no/PNH/chr5web/chr5home.html Christian V.s Norske Lov 1687] * [http://www.hf.uio.no/PNH/schou/forside.html Schous forordninger] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0003-PDF/hto_10rk_0003_81476.pdf C.O.Bøggild Andersen: Apropos Norgesartikelen i Kong Christian III's Haandfæstning (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 10, rk. 3; 1934-36)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_13rk_0006-PDF/hto_13rk_0006_79615.pdf Jørgen H. Barfod (anmeldelse af): "Dagny førgensen: ''Danmark-Norge mellom stormaktene 1688-1697. Dansk-norsk sjøfart og utenrikspolitikk under den phalziske arvefølgekrig''. Oslo-Bergen-Tromsø, Universitetsforlaget 1976. 350 s. N.kr. 113,75." (''Historisk Tidsskrift'', 13. række, Bind 6; 1979)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0028-PDF/nto_3rk_0028_96281.pdf L. V. Birck (anmeldelse af): "E. Bosse: Norwegens Volkswirthschaft vom Ausgang der Hansaperiode bis zur Gegenwart I—II. Jena, Gustav Fischei 1916." (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 28; 1920)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0001-PDF/ho_5rk_0001_75604.pdf Aage Fasmer Blomberg: "Bidrag til Belysning af Aalborgs Handel i 2. Halvdel af det 17 Aarhundrede" (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75584.pdf Chr. Christensen: "Tilstanden i Thy og paa Mors ved Aar 1735" (''Historie/Jyske Samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_2001-PDF/ho_2001_73609.pdf Søren Bitsch Christensen: "Helstaten og kornmonopolet 1735-1788" (''Historie/Jyske Samlinger'', Bind 2001; 2001)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0002-PDF/hto_6rk_0002_80182.pdf J. A. Fridericia: "Statistiske Notitser fra Aarhus Raadstue-Arkiv" (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 2; 1889)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0006-PDF/hto_10rk_0006_96197.pdf Astrid Friis (anmeldelse af): Johan Scheiner: Hanseaterne og Norge i det 16. Århundre; Oslo 1941 (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 10, rk. 6; 1942)] * [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/download/50804/99013 Helge Gamrath (anmeldelse af): "Danmark-Norge 1380-1814. Bind III: STÅLE DYRVIK: Truede tvillingriker 1648-1720, pp.451 ({{ISBN|82-00-12676-5}}) & Bind IV: OLE FELDBÆK: Nærhed og adskillelse 1720-1814, pp. 455 ({{ISBN|82-00-12675-7}}). Universitetsforlaget, Oslo, 1998." (''Historisk Tidsskrift'' bind 102 hefte 2 (2002), s. 479-488)] * [https://archive.org/details/dendansknorskes00garduoft H.G. Garde: ''Den dansk-norske Sømagts Historie 1535-1700''; Kjøbenhavn 1861] * [http://books.googleusercontent.com/books/content?req=AKW5QacUD8F2ClLPpRnS6cLzRwxDM2VobaKkJEUrQwPT0z_oD0ylJ0TO7foq8nKKolwaGGd6D7hK95HHbkHZW5NXi4Rf1I_S4BPMYeP1edjsrBXNGWI2wuVdJKVeUHbQeyuR9rfRWWGao4Du0kvzLCV2GQ8c8jU--ChHAzchdDhuGx7OOZ0eZIBi2PWwEzCz6oBH6hkaJJhFhOb0gEep87Bf8hyaOpmms881opHijMtn-pqdXVTTN0h5eAlu4iq22h5IjxF4BgAgsMNAOVLmn2lIfl0cMREYxg H.G. Garde: ''Den dansk-norske Sömagts Historie 1700-1814''; Kjöbenhavn 1852] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0002-PDF/hto_10rk_0002_80345.pdf Arthur G. Hassø: Den danske Regering og Koffardifarten Nord om Norge i det 16. Aarhundrede (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 10, rk. 2; 1932)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_4rk_0002-PDF/hto_4rk_0002_78089.pdf E. Holm: Styrelsen af Danmark-Norges Udenrigspolitik under Struensee (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 4, rk. 2; 1870-1872)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0005-PDF/hto_10rk_0005_78351.pdf C. Klitgaard: "Nordjylland og det norske Sørland. Skudehandelens Indvirken paa Befolkningsforholdene" (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 5; 1939)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0016-PDF/ho_nrk_0016_75235.pdf Helge Kongsrud: En karakteristikk av Danmark-Norges historie på 1600-tallet (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny rk 16; 1985-1987)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75565.pdf Joakim Larsen: "Skoleforhold i de danske og norske Købstæder i Midten af det 18. Aarhundrede" (''Historie/Jyske Samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_15rk_0001-PDF/hto_15rk_0001_76784.pdf Gunner Lind: Den dansk-norske hær i det 18. århundrede (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 15, rk. 1; 1980)] * [https://ia600505.us.archive.org/18/items/frakongfrederikd00lind/frakongfrederikd00lind.pdf H.D. Lind: Fra Kong Frederik den andens Tid: Bidrag til den dansk-norske Sømagts Historie 1559-1588; København 1902] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0006-PDF/hto_8rk_0006_98106.pdf Axel Linvald: Bidrag til Oplysning om Danmark-Norges Handel og Skibsfart 1800-1807 (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 8, rk. 6; 1915-1917)] * [http://books.googleusercontent.com/books/content?req=AKW5QafiXayVJ0H5E6pUyQpOXl2NfDGkEatzffT7nwR0nYsvu5LS55Y1pWQog4YC9kihbyPLD5dZvKBs8FpCWPbCvaXp1keReMqMT-GAoTuxcEnRM6_KvulPw09k8XlvApVFtwK_KhmVtigd-uA_GmujPGooXcxkyUWQdOuZkMYNzjUdlAD7Xj0f1VAj-vO5v8N61UTXx-RyPmNSVGfel1tmhTRJe3G3z-G1fhmEwkYpflZWQ1ZD-bGTESmWCArYShXP2qa7QXWI9z4qgSVFa1MeMcz-4O2-2g P.A. Munch: "Om Finmarkens politisk-commercielle Forhold til den norske Stat" (''Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie''; Kjöbenhavn 1860; s. 336-364)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_15rk_0001-PDF/hto_15rk_0001_76848.pdf Knut Mykland: "Firehundreaarig natten" (''Historisk Tidsskrift'', 15. række, Bind 1; 1986)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0003-PDF/hto_8rk_0003_97785.pdf Erik Møller: England og Danmark-Norge 1807 (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 8, rk. 3; 1910-1912)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97837.pdf Maria Nielsen (anmeldelse af): "Danmark-Norges Traktater 1523—1750. Paa Carlsbergfondets Bekostning udg. af L. Laursen. I—II. Kbhvn. 1905—1912" ''(Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ffo/ffo_1963_10-PDF/ffo_1963_10_101087.pdf Torben Nielsen: "Prams rejser i Norge 1804-06" (''Fund og Forskning'', Bind 10; 1963)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0005-PDF/hto_10rk_0005_78323.pdf Albert Olsen (anmeldelse af): "Oscar Albert Johnsen: ''Norwegische Wirtschaftsgeschichte''. (Jena 1939)" (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 5; 1939)] * [http://regjeringen.no/upload/FAD/Vedlegg/Statsforvaltning/Fylkesmenn/Norskeamtmaend.pdf Karl Peder Pedersen: "De første norske amtmænd. Om baggrunden for amtmandsinstruksen af 1685" (''Heimen'', ISSN 0017–9841, bind 44, 2007, side 3–16)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0003-PDF/hto_12rk_0003_80695.pdf Erling Ladewig Petersen: Henrik Krummedige og Norge. Studier over Danmarks forhold til Norge 1523-1533 (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 12, rk. 3; 1968)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0006-PDF/hto_12rk_0006_78510.pdf Erling Ladewig Petersen: Norgesparagraffen i Christian IIIs håndfæstning 1536 (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 12, rk. 6; 1973)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_16rk_0004-PDF/hto_16rk_0004_81167.pdf E. Ladewig Petersen: "Christian IV's skånske og norske fæstningsanlæg 1596-1622" (''Historisk Tidsskrift'', 16. række, Bind 4; 1995)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_13rk_0004-PDF/hto_13rk_0004_77611.pdf P. Hertel Rasmussen: Danmarks Udenrigspolitik 1812-1813 (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 13, rk. 4; 1977)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_15rk_0004-PDF/hto_15rk_0004_79888.pdf Øystein Rian: "Christian IV. Et norsk syn pa den dansk-norske konge og den nye danske litteratur om ham" (''Historisk Tidsskrift'', 15. række, Bind 4; 1989)] * [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/49961/92618 Øystein Rian: "”Anderledeslandet”. Nordmændene under enevælden" (''Fortid og Nutid'', Juni 2004, s. 29-43)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0005-PDF/hto_10rk_0005_78367.pdf Johan Schreiner: "Gammelt og nytt syn på norsk middelalderhistorie" (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 5; 1939)] * [http://www.maritime-museum.dk/videnscenter/documents/1972Toemmerskuderne153-198.pdf Bjarne Stoklund: "Tømmerskuderne fra Læsø" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1972''; s. 153-198)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_14rk_0002-PDF/hto_14rk_0002_76690.pdf Mikael Venge: "To studier over problemer fra Christian II's tid" (''Historisk Tidsskrift'', 14. række, Bind 2; 1981)] [[Kategori:Danske besiddelser]] 2lfa7huh4r14jkdrv9nngk6prseumf9 0 6914 42828 37915 2026-11-02T10:48:48Z Jcb 8204 42828 wikitext text/x-wiki Dansk Vestindien eller ''De Vestindiske Øer'' var en [[Danmark|dansk]] [[koloni]] i [[Caribien]] bestående af øerne [[Sankt Thomas]], [[Sankt Jan]] (eng. ''Saint John'') og [[Sankt Croix]]. Det danske kompagni [[Vestindisk-guineisk Kompagni]] annekterede de to ubeboede øer Skt. Thomas i 1671 og Skt. Jan i 1718. I 1733 blev [[Skt. Croix]] købt fra det [[franske vestindiske kompagni]]. De tre øer blev i [[1755]] overtaget af kongen af [[Danmark-Norge]] fra det reelt fallerede kompagni. Dansk Vestindien var besat af [[Storbritannien]] i perioden [[1802]]–[[1803]] og [[1807]]–[[1815]] i forbindelse med [[Englandskrigene]].<ref>"Englænderne besætter øerne - Dansk Vestindien". www.virgin-islands-history.org (Rigsarkivet). Hentet 9. april 2018.</ref> Hensigten med den danske kolonisering i Vestindien var at udnytte den lønsomme [[trekantshandel]], som gik ud på at eksportere skydevåben og andre industrivarer til [[Afrika]] i bytte med slaver, som derefter blev fragtet til øerne i [[Caribien|Vestindien]] for at bemande [[sukker]]plantagerne. Slutetapen i trekanten var fragt af sukker og rom til hjemlandet, herunder dengang også [[Flensborgske romhuse|Flensborg]]<ref>https://vimeo.com/229964692</ref>. Økonomien i Dansk Vestindien var fuldstændig baseret på [[slaveri]]. Efter et oprør blev slaveriet officielt afskaffet i [[1848]], og da gik plantagedriften i Dansk Vestindien yderligere ind i en økonomisk nedgangsperiode, og i [[1852]] blev et salg af Dansk Vestindien første gang debatteret i [[Rigsdagen#Rigsdagen i Danmark|Rigsdagen]]. Danmark prøvede i flere omgange at sælge eller bytte De Vestindiske øer væk i slutningen af [[1800]]-tallet og begyndelsen af [[1900]]-tallet, til henholdsvis [[USA]] og [[tyske forbund|Det tyske forbund]]. Øerne blev til sidst solgt for 25 millioner [[US dollar|dollars]] til [[USA]], som overtog administrationen [[31. marts]] [[1917]] og gav dem navnet ''[[Amerikanske Jomfruøer|De amerikanske jomfruøer]]'' ([[Engelsk (sprog)|engelsk]]: ''United States Virgin Islands'').<ref>Census, s. 11</ref> == Historie == === Baggrund === [[Fil:Christian V of Denmark.jpg|thumb|left|[[Christian 5.]] var besat af tanken om at have en stærk koloni i Vestindien]] [[Sankt Croix]] blev opdaget den [[14. november]] [[1493]] af [[Christoffer Columbus|Columbus]] på hans anden rejse og var da beboet af karibere som kaldtes [[ayay]]. Det i er uvist, om han også kom til de to andre øer, men i hvert fald toges ingen af dem i besiddelse af spanierne.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0869.html Elberling, s. 801f]</ref> Alligevel synes de oprindelige indbyggere at være blevne fortrængte af de spanske nybyggere på [[Puerto Rico]], thi hundrede år efter Columbus fandtes øerne ubeboede. 1621 kom hollændere og snart efter englændere og franskmænd til Sankt Croix; for en tid levede de fredeligt ved siden af hinanden i særskilte samfund, men 1645 gjorde englænderne sig til herrer, for kort efter at fordrives af spaniere fra Puerto Rico, og 1650 indtog den franske guvernør på øen [[Sankt Christophe]], Poincy, øen, sendte nybyggere derover og begyndte opdyrkning. Øen gik hurtig frem i velstand under hans styrelse 1651-54, men det trykkende handelsmonopol, som den nye ejer, [[Fransk Vestindisk Kompagni]], opretholdt, skadede den så meget, at den franske regering, som 1674 overtog øen, helt opgav den 1695 og flyttede indbyggerne (147 Hvide og 623 negerslaver) til [[Haiti]]. Sankt Thomas var således i 1671 ubeboet, da den blev taget i besiddelse af et "vestindisk selskab" stiftet i København af friherre [[Jens Juel]] og borgmester [[Hans Nansen den yngre]], og efterhånden fik den en del nybyggere af forskellig oprindelse.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0870.html Elberling, s. 802]</ref> Danmark havde indtil da spillet en yderst beskeden rolle i Vestindien. [[Christian IV]] havde i 1625 givet hollænderen [[Jan de Willum]] monopol på den danske handel på [[Den danske Guldkyst|Guineakysten]], [[Brasilien]], Vestindien og [[Virginia]], men dette havde ikke ført til nævneværdige resultater. Da [[Frederik III]] overdrog monopolet til den københavnske handelsmand Jens Lassen<ref>Lauring (2010), s. 103</ref> havde denne indledt sejlads på Guldkysten, men han gled snart efter ud af handelen igen<ref name="Lau 105">Lauring (2010), s. 105</ref>, og denne overgik til et konsortium i [[Glückstadt]], som blandt andet importerede sukker fra Vestindien og [[São Tomé]], men fortjenesten var ikke sikker, og omkring hvert fjerde skib gik tabt som følge af havari og forlis, og i 1672 havde [[Glückstadtkompagniet]] opgivet og overdrog sine forter på Guineakysten.<ref name="Lau 105"/> Ideen bag oprettelsen Vestindisk Selskab og erhvervelsen af en koloni i Vestindien havde været at importere slaver fra Afrika til Vestindien og sælge dem til øens plantageejere, der producerede sukker til eksport. Det syntes i denne situation nærliggende, efter Glückstadtkompagniets ophør, at samle slavehandel og sukkertransport i eet selskab.<ref name="Lau 105"/> I 1670 var [[Christian V]] kommet på tronen, og året efter var Vestindisk Selskab blevet etableret, et priviligeret selskab, som havde fået monopol på handel mellem [[Skt. Thomas]] og Danmark. Aktionærerne var i begyndelsen skeptiske overfor ideen, men efter kraftig opfordring fra kongen, der nu havde forter på Guineakysten, indvilgede man, og fra 1674 gik de københavnske købmænd med interesser i Afrika ind Vestindisk Kompagni, der fra den tid kaldtes [[Vestindisk-guineisk Kompagni]].<ref name="Lau 105"/> === Første år (1672-1718) === ==== Guvernør Jørgen Iversen ==== Som den første guvernør over Sankt Thomas udnævntes [[Jørgen Iversen Dyppel]]. Som ung mand havde han samarbejdet med nogle zeelændere om handel på Vestindien, men lidt tab som føle af engelske [[kaper]]ier. Han var derfor vendt tilbage til Danmark i 1665 og var i 1670 blevet gift med Birgitte Pedersdatter. Hans baggrund tilfredsstillede kompagniet, og det blev derfor hans opgave at tage øen i besiddelse og indlede dens kolonisation.<ref name="Kr 332">[http://runeberg.org/dbl/8/0334.html Krarup (1894), s. 332]</ref> Til rejsen til Sankt Thomas fik han stillet to skibe til sin rådighed ifølget et løfte fra regeringen til kompagniet, "''Den forgyldte Krone''" og "''Færø''". Førstnævnte skib, der var det mindste, skulle sejle i forvejen for at undersøge forholdene, men det andet skulle følge efter med kompagniets betjente og de første kolonialister: 62 straffefanger. Mens"''Den forgyldte Krone''" nåede frem i god behold, blev "''Færø''" forsinket, da skibet sprang læk og måtte søge ind til [[Bergen]] for at reparere skaden og omlade. Mens dette stod på, lykkedes det nogle af fangerne at rømme, så man erstattede dem med andre fra Norge. Forsinkelsen betød, at skibets rejse kom til at vare 7 måneder inden, at det endelig nåede frem. En del af de rejsende døde undervejs.<ref>Abrahams, s. 286</ref> Ved ankomsten fandt man øen tom; ganske vist dukkede der samme dag et engelsk skib op for at tage øen i besiddelse, men da man konstaterede den danske tilstedeværelse, træk englænderne sig tilbage. Snart dukkede der også kolonister op fra andre øer i området for at bosætte sig, og dette fik de lov til, idet alle ved [[Ed (løfte)|ed]] skulle forpligte sig til at være den danske konge og kompagniet tro samt respektere guvernørens befalinger. 8. august samlede Iversen alle øens indbyggere, heraf 9 fremmede plantere, og fik forfattet en vedtægt om øernes fremtidige forhold, underskrevet af både Iversen og planterne.<ref>Abrahams, s. 287</ref> Denne pålagde alle danske at deltage i gudstjeneste søndag formiddag og alle fremmede at deltage i gudstjeneste søndag eftermiddag. Ligeledes pålægges enhver herre at holde kor morgen og aften samt at sikre, at arbejde så vidt muligt skal ske lørdag for, at søndagen kan holdes hellig. Dernæst pålægges det enhver husstand at være forsynet med våben, krudt og kugler for at kunne deltage i koloniens forsvar i fornødent tilfælde.<ref>Abrahams, s. 288</ref> Blandt de øvrige bestemmelser var den, at ingen måtte forlade øen uden tilladelse fra guvernøren. Alle havde fået skattefrihed i de første 3 år, og man ønskede ikke at miste fremtidige skatteydere, når denne periode var ovre.<ref>Abrahams, s. 289</ref> Efter således at have bragt grundlaget i orden kastede indbyggerne sig ud i at fælde skov med henblik på fremtidig plantagedrift. Egnede planter søgte man på øen Tortola, som var blevet forladt, og herfra fik man [[indigo]], [[tobak]] og [[sukker]] samt [[ananas]] og [[hvidkål]].<ref>Abrahams, s. 290f</ref> Imidlertid var der store vanskeligheder med at få produktionen til at give det ønskede resultat i de første år: hverken tobak eller sukker gik det godt med, og i de første år var al det sukker, som blev eksporteret fra øen, købt på naboøer.<ref>Abrahams, s. 291f</ref> Blandt andre problemer var, at de indfødte viste sig uegnede til arbejde, og negerslaverne havde en ubehagelig tendens til at forsøge at rømme. Negrene blev ikke regnet for mennesker men for en slags husdyr: betegnende nok blev de ikke omtalt med "han" og "hun" men med "den". Negreres rømning blev straffet med at afhugge den ene fod, og begik de drab (på hinanden), fik de hovedet hugget af og sat på en stage samt kroppen parteret og ophængt på 4 forskellige steder til skræk og advarsel.<ref>Abrahams, s. 294</ref> 27. juli 1675 besatte kolonister øen Sankt Jan for et kort tid, og i 1680 forsøgte man at købe øen Tortola, men opgav det og besluttede, at hvis en overtagelse blev aktuel, kunne man bare besætte den.<ref>Abrahams, s. 291</ref> Penge fandtes der kun få af og slet ikke nok til at drive pengehandel. Følgelig blev alt beregnet i møntenheden "pund sukker". Al indbyrdes handel havde præg af byttehandel med udstrakte kreditter.<ref>Abrahams, s. 295</ref> Handel med naboøen, den franske koloni Sankt Croix, var oprindelig forbudt men blev tilladt i januar 1673.<ref>Abrahams, s. 299</ref> Senere opstod der dog problemer, blandt andet under indtryk af de indbyrdes stridigheder mellem landene i Europa.<ref>Abrahams, s. 300-307</ref> Den 3. februar 1678 blev kolonien angrebet af franskmændene, men det lykkedes ikke at få fortet til at overgive sig, så franskmændene plyndrede øen og tog 3 af kompagniets tjenere som fanger og 18 negerslaver og 2 frie negre (hvoraf en flygtede) med deres koner som bytte.<ref>Abrahams, s. 305f</ref> Endvidere var der fortsatte problemer på grund af [[kaper]]e, og for at undgå problemer måtte udstedes pro forma-søpas, hvilket var en besværlig proces.<ref>Abrahams, s. 311</ref> De varer, som nåede til Danmark, måtte sælges til stadigt faldende priser,<ref>Abrahams, s. 313</ref> og for kompagniet blev disse første år som helhed en skuffelse.<ref>Abrahams, s. 315</ref> De mange problemer gjorde, at Jørgen Iversen i 1680 forlod sin tjeneste som guvernør og vendte tilbage til Danmark.<ref name="Kr 332"/><ref>Abrahams, s. 307</ref> Da Iversen var ankommet til Sankt Thomas, udgjorde kolonisternes antal omkring hundrede mennesker. De hårde vilkår gjorde indhug i kolonisternes antal, og fra 1674 fik det vestindiske kompagni tilladelse til at importere slaver fra Guinea. Men allerede i 1673 var en forsendelse med 103 slaver blevet sendt af det afrikanske kompagni og flere blev købt. Slavehandelen var ved at komme i gang og beskæftigede nederlandske, engelske, spanske og portugisiske skibe. Trods høj dødelighed voksede antallet af kolonister, til dels fra omgivende øer og ved slaveimport, og fra kun omkring 100 mennesker i 1673 voksede antallet til 156 hvide og 175 negre i 1680.<ref>Census, s. 19</ref> Det var vanskeligt at få bemandet skibene, som sejlede til Skt. Thomas, på grund af historierne om en lang og vanskelig overfart og om livet i Vestindien med sygdom, varme og den næsten sikre død. For at få nok folk blev størstedelen af besætningen hentet fra fængsler og forbedringshuse. Det var normalt, at mere end hver tredje døde undervejs, og lige så mange døde indenfor seks måneder efter ankomsten til Skt. Thomas. [[Fil:USVI St. Thomas - Charlotte Amalie - Blackbeard Castle.JPG|thumb|[[Skytsborg]] er det eneste tilbageværende vagttårn på Skt. Thomas og i Vestindien fra kolonitiden i 1600-tallet, som har beholdt sit oprindelige udseende. Ifølge et sagn havde sørøveren [[Sortskæg|Edward "Blackbeard" Teach]] tilholdssted i Skytsborg. {{byline|Martin Lie}}]] ==== Guvernør Nicolai Esmit og Adolph Esmit ==== [[Nicolai Esmit]] fra Holsten blev udnævnt til guvernør efter Iversen Dyppel, fordi han angav at have flere års erfaring i Vestindien i forbindelse med den engelske kolonisering af [[Jamaica]] og [[Tortuga]]. Bag denne uskyldige karrierebeskrivelse lå at han havde været [[Pirat|sørøver]].<ref>Kjersgaard, s. 25</ref> Esmit gik i ledtog med de mange sørøvere, som på det tidspunkt hærgede over hele Vestindien. Esmit grundlagde byen Taphus, fra 1689 kendt som [[Charlotte Amalie]]. Navnet Taphus havde sin baggrund i de værtshuse som Esmit opførte. Esmit fandt ud af, at han personligt kunne tjene mange penge på at lade piraterne bruge Sankt Thomas som base for deres mange togter, mod specielt engelske og franske skibe. Han lod således sørøvere sejle med danske skibspapirer.<ref name="Kjær 26"/> De engelske guvernører på Jamaica og andre britiske øer protesterede mod dette til den danske regering<ref name="Kjær 26"/> med besked om, at hvis de ikke selv kunne holde orden i eget hus, så ville de gå ind og overtage Sankt Thomas. Inden myndighederne nåede at reagere blev Nicolai imidlertid væltet ved et oprør og erstattet af sin lillebroder, Adolph Esmit.<ref name="Kjær 26"/> Adolph var ikke stort bedre end sin broder: han lod sørøvere skjule sig i bugten ved Sankt Thomas og sælge deres bytte til ham.<ref name="Kjær 26"/> Til sidst sejlede et britisk krigsskib ind i bugten, hvor den berygtede sørøver Jean Hamlins skib lå. Skibet blev beskudt. Da Hamlin ikke havde mandskab nok, flygtede han fra skibet, som blev sat i brand. Da briterne spurge Esmit, hvor Hamlin var, svarede denne, at han var flygtet. Det var usandt: han var fortsat på øen og blev der skjult, indtil faren var drevet over.<ref name="Kjær 26"/> Kort efter blev begge brødre kaldt hjem til Danmark for at blive draget til ansvar for deres gerninger. Det lykkedes dog begge at blive frikendt,<ref name="Kjær 26">Kjærsgaard, s. 26</ref>, Adolph fordi han stillede i udsigt, at han havde kendskab til et sunkent spansk skib fuld af sølv. Da det viste sig, at det ikke holdt stik, blev han på ny sendt til København, men stak af fra den ventende retsproces.<ref>[http://runeberg.org/dbl/4/0601.html Krarup (1890), s. 599]</ref> ==== Jørgen Iversens ulykkelige rejse ==== Hjemkommet fra Vestindien blev Jørgen Iversen Dyppel restitueret. Efter det uheldige mellemspil med brødrene Esmit lod Iversen sig overtale til at tage en ny tørn på Sankt Thomas. I november 1682 afsejlede fregatten "''Havmanden''" fra København med Jørgen Iversen, hans familie, andre med tilknytning til kompagniet, skibets kaptajn, hollænderen Jan Bloem og besætningen på omkring 50 mand samt de nye kolonisatorer, der som tidligere var mænd fra [[Bremerholm (København)|Bremerholm]] og kvinder fra [[Spindehuset]], hvilke skulle bruges som arbejdsmandskab på plantagerne. Vejrforholdene var dårlige, og sejladsen gik kun langsomt. Der opstod problemer, således et skænderi mellem Iversen og en tysker, som fik et slag i ansigtet. En januarnat efter 2½ måneds rejse udbrød der mytteri, rejst af straffefangerne og medlemmer af besætningen. Skønt det i første omgang lykkedes Jørgen Iversen at redde sit liv ved at love at føre skibet til [[Plymouth]] i England, besluttede oprørerne at smide ham overbord. Kaptajnen blev skudt og ligeledes smidt overbord, yderligere fem rejsende og liget af Iversens datter, der var født ombord, gik samme vej. Kun Iversens enke, [[Margrethe Christensdatter]]<ref>[http://runeberg.org/dbl/8/0335.html Krarup (1894), s. 333]</ref>, overlevede. Efter flere skænderier indbyrdes besluttede oprørerne at sejle tilbage til København, men skibet gik på grund og sank ved [[Gøteborg]]. Oprørerne reddede sig, men blev sendt til København, dømt og henrettet. Iversens enke nåede frem til Vestindien og fik ved en bestyrer, som hun senere giftede sig med, overtaget og drevet mandens [[plantage]]r.<ref>Gregersen, s. 16f</ref> === Plantagedrift og slavehold === [[Fil:Christiansborg Castle2.jpg|thumb|Det danske slavefort [[Fort Christiansborg|Christiansborg]] på [[Guldkysten]] i [[Guinea (region)|Guinea]], i dag beliggende i [[Ghana]]s hovedstad [[Accra]].]] Efter overtagelsen af Sankt Thomas lod Vestindisk-Guineisk Kompagni anlægge plantager. De fleste af disse overgik til private, men kompagniet beholdt enkelte af dem.<ref>Sveistrup (1942), s. 73</ref> I begyndelsen kneb det imidlertid alvorligt med at producere produkter egnede til afsætning, og trods beskeden handel gik foretagendet dårligt. For at forbedre økonomien blev der i 1685 indgået af aftale med Brandenburgs afrikanske kompagni om at overdrage et areal på øen til anlæggelse af en handelsplads og plantagedrift mod betaling af en årlig leje samt told af eksporterede varer.<ref name="SV 74"/> Vestindisk-guineisk Kompagni skulle have 1% af slaverne, som blev indført til øerne, og 2% af slaverne, som blev videresolgt.<ref>Hansen</ref><ref name="Thorkild ">Thorkild Hansen. Slavernes øer. København: Gyldendal. {{ISBN|87-00-00862-1}}.</ref> Brandenburgerne viste sig mere effektive til denne virksomhed end Vestindisk Kompagni og blev derved en farlig konkurrrent, så da aftalen udløb i 1715, blev den ikke fornyet.<ref name="SV 74">Sveistrup (1942), s. 74</ref> I 1690 bortforpagtede kompagniet hele øen til en købmand fra Bergen, Thormöhlen, men det blev en fiasko, og i 1693 trak han sig ud med store tab. I 1697 fik kompagniet en ny [[oktroy]]. På øerne efter gik det bedre, især voksede handelen med negerslaver, men først i 1714 kunne der udbetales udbytte til aktionærerne.<ref name="SV 74"/> I de første år forsøgte man sig med dyrkning af flere planter, og af dem gik det bedst med tobak, men tobaksavlen blev hurtigt opgivet, og i stedet kom [[bomuld]]sdyrkningen til at spille en hovedrolle.<ref>Sveistrup (1942), s. 88f</ref> Generelt kneb det i denne første tid med for alvor at få gang i sukkerproduktionen, da hverken Sankt Thomas eller Sankt Jan, som noget senere blev erhvervet, havde egnede betingelser for en sådan avl. Det vides ikke hvilket, der var det første slaveskib, men det første kendte var skibet ''Den forgyldte Ørn'', ejet af generaladmiral [[Cort Adeler]], som 1673-75 fik to søpas for rejser til Guineakysten og derfra videre til Vestindien med slaver. I de følgende år fulgte flere skibe, således "''Friederich''" (norsk), "''Københavns Børs''", "''Holger Danske''", "''Christian V''", "''Spera Mundi''", "''Jomfru Margrethe''", "''Nordstjernen''", "''Fortuna''" og "Holsten".<ref name="Laur 206">Lauring (2010), s. 106</ref> For perioden fra 1660 til 1699 kendes i alt omkring 30 danske skibe, som fragtede i alt omkring 6.000 slaver til Vestindien.<ref name="Laur 206"/> Fra 1700 til 1734 fragtede kun 17 skibe omkring 5.000 slaver til Vestindien. Dertil kommer dog såkaldte "interlopers", det vil sige udenlandske skibe, der opererede ulovligt. Af de omkring 11.000 slaver døde omkring en fjerdedel under rejsen svarende til et tab på ca. 110.000 rigsdaler. Yderligere tab skyldtes forlis. Af Vestindisk-guineisk Selskabs tyve skibe forliste "''Gyldenløve''" i 1702, "''Cron Printzen''" i 1706 "''Christian V''" og "''Frederik IV''" i 1710, "''Christiansfort''" i 1713, "''Jomfru Alette''" i 1717, "''Salvator Mundi''" i 1729 og "''Christiansborg''" i 1730.<ref name="Laur 206"/> Følgen af tab og forlis men også priser gjorde, at slavehandelen var en tabsgivende forretning, og kompagniet var mest stemt for helt at opgive den og samle kræfterne om sukkerhandelen. Trods beslutning om at fortsætte og en investering på ekstra 200.000 rigsdaler i slavehandelen<ref name="Laur 206"/>, blev situationen ikke bedre, og i 1733 havde kompagniet et nettotab på 339.138 rigsdaler. Da endnu et skib gav underskud i 1734, besluttede et flertal af aktionærer at opgive yderligere slavehandel.<ref>Lauring (2010), s. 107</ref> Befolkningen på Sankt Thomas udgjorde i alt 739 indbyggere i 1688 og 4.752 i 1720.<ref name="Svei 78">Sveistrup (1942), s. 78</ref> Antallet af slaver på Sankt Thomas voksede fra 422 i 1688 til 4.187 i 1720.<ref name="Svei 79">Sveistrup (1942), s. 79</ref> Det rakte dog ikke til at dække plantageejernes efterspørgsel. === Sankt Jan bliver en del af kolonien (1718-1733) === Danmark var den sidste kolonimagt, som etablerede sig i Vestindien, da kolonien på den ubeboede ø Skt. Thomas blev etableret. Etableringen skete under protester både fra Storbritannien og Spanien. Men efter kontakt mellem den danske og den britiske konge fik guvernøren over [[De britiske Leewardøer]] besked om at bistå de danske kolonister. Da guvernør [[Jørgen Iversen Dyppel]] nogle år senere, i 1675, gjorde et forsøg på at kolonisere naboøen Skt. Jan, var briterne ikke lige så medgørlige og protesterede over koloniseringsforsøget. Danskerne trak sig tilbage, men uden at have opgivet håbet om at få herredømme over øen. Der kan da også i 1680'erne konstateres en vis dansk tilstedeværelse på øen. I 1680 leveredes ifølge regnskaberne således 79 pund tobak fra Skt. Jan, ligesom der i 1686 blev sendt proviant til øen. Men ellers nævner de danske kilder frem til 1718 mest Skt. Jan i forbindelse med tømmerhugst<ref name=autogeneret1>Leif Calundann Larsen: "The Danish Colonization of St. John", St. Thomas 1986, s. 3-4</ref>. I 1680'erne var forholdet mellem Storbritannien og Danmark køligt på grund af brødrene [[Adolph Esmit|Adolph]] og [[Nicolai Esmit]]s samt [[Gabriel Milan]]s regime i forbindelse med deres åbenlyse handel med [[pirat]]er, en virksomhed, Storbritannien prøvede at få stoppet. Desuden hævdede begge landene suverænitet over øen [[Vieques]]. Danskerne havde i 1698 etableret en militær post "Kronborg" på øen, men denne blev forladt, da en skotsk ekspedition nåede frem til Vieques. Danskerne opretholdt dog kravet på både Skt. Jan og Vieques til trods for udenlandske protester<ref name=autogeneret1 />. I 1715 informerede guvernør [[Mikkel Knudsen Crone]] ledelsen i København om, at han agtede at udforske både Sankt Jan og Vieques, før hans guvernørperiode sluttede, da jorden på Skt. Thomas begyndte at blive udpint, og plantageejerne trængte til nyt land at dyrke. Ledelsen i Vestindisk-guineisk Kompagni svarede ikke på henvendelsen, og planerne blev dermed ikke udført. Året efter rapporterede den nye guvernør, [[Erich Bredal]], at mange plantageejere på Skt. Thomas ønskede at flytte til Skt. Jan, men frygtede britiske repressalier<ref>Leif Calundann Larsen: "The Danish Colonization of St. John", St. Thomas 1986, s. 6-7</ref>. I 1717 kom den britiske guvernør [[Walter Hamilton]] til Skt. Thomas med [[orlogsskibet]] ''HMS Scarborough'' og advarede danskerne mod at drive tømmerhugst på Sankt Jan. Vestindisk-guineisk Kompagni i København kendte ikke til briternes fornyelse af modstanden mod dansk virksomhed på Skt. Jan og beordrede på samme tid guvernør Bredal til at kolonisere Skt. Jan. Ledelsen i København havde antaget, at to års stillhed fra briterne havde gjort tiden moden for en dansk kolonisering. Desuden følte danskerne, at man måtte gøre noget, da briterne året i forvejen havde sendt ekspeditioner til både Vieques og Skt. Jan. Vestindisk-guineisk Kompagni antog, at det var med den hensigt at kortlægge og senere annektere øerne. Men på trods af ordren om at annektere Skt. Jan blev ingenting gjort i 1717, da Bredal frygtede konsekvensene efter den britiske advarsel knyttet til tømmerhugsten på Skt. Jan. [[Fil:USVI - St. John - Coral Bay - Map from 1720.jpg|thumb|Kort over [[Coral Bay (De amerikanske jomfruøer)|Coral Bay]] fra 1720. Coral Bay på Skt. Jans østside var det første sted danskene etablerede sig.]] På det tidspunkt, hvor de danske planer om at kolonisere Skt. Jan blev genoplivet, var der grundet en hård tørkeperiode i Vestindien opstået rastløshed blandt de britiske plantageejere, da flere af øerne var ved at være udpinte. De spejdede efter ny jord. I september 1717 drog britiske kolonister således til Vieques for at besætte denne ø, og i eftersommeren 1718 pressede plantageejere fra de udpinte øer [[Anguilla (land)|Anguilla]], [[Tortola]] og [[Spanish Town]] forgæves på for at få guvernør Hamilton til at kolonisere Skt. Croix. Der er altså flere vidnesbyrd om, at briterne manglede ny jord, og her kunne Skt. Jan komme i spil, selvom en britisk rapport fra 1716 havde beskrevet Skt. Jan som ''"en lille ufrugtbar og bjergrig ø"'', hvorfor de hidtil havde givet en anneksion af Skt. Jan lav prioritet. Fra dansk side var man bekendt med briternes interesse for ny jord, og af frygt for at miste Skt. Jan beordrede ledelsen i København strengt guvernør Bredal til at handle nu. 25. marts 1718 gik guvernøren, 5 soldater, 20 plantageejere samt 16 slaver i land på Skt. Jan, hvor det danske flag ved en lille ceremoni blev hejst i [[Coral Bay (De amerikanske jomfruøer)|Coral Bay]] og øen erklæret dansk.<ref> [https://books.google.ee/books?id=XxT8qxBjwoUC&pg=PA41&lpg=PA41&dq=Erich+Bredal,+(1716+%E2%80%93+1724)&source=bl&ots=DPcGGeimxs&sig=INawogtTXbNnpAE7prw1obSfJiA&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwjysbv9y4zSAhUmP5oKHQ4WDXAQ6AEIJzAC#v=onepage&q=Erich%20Bredal%2C%20(1716%20%E2%80%93%201724)&f=false Isaac Dookhan: ''A History of the Virgin Islands of the United States''; Kingston 1994; {{ISBN|976-8125-05-5}}; s. 41] </ref> Briterne svarede igen ved at sende et orlogsskib til Skt. Thomas med krav om tilbagetrækning fra Skt. Jan. Kravet blev afvist af guvernør Bredal, og briterne, som havde fået ordre om ikke at bruge magt, trak sig tilbage. Lige efter blev rydning af skov, opførelse af [[plantage]]r og bygning af fortet Fortsberg igangsat på Skt. Jan. Hamiltons efterfølger, [[John Hart]], bad koloniledelsen i London om at erobre Skt. Jan fra danskene i 1722 og 1724, men fik svaret, at Skt. Jan ikke var en konflikt værd<ref>Leif Calundann Larsen: "The Danish Colonization of St. John", St. Thomas 1986, s. 9-10</ref>. I 1726 skrev guvernør Moth til Vestindisk-guineisk Kompagni, at man kunne betragte øen som beboet. I løbet af de første 15 år blev der anlagt 100 bomulds- og sukkerplantager, som dækkede det meste af øen.<ref name="Virgin Islands Now">Skt. John, Virgin Islands: Facts & History. (Engelsk). Virgin Islands Now.</ref> I 1762 frafaldt Storbritannien sit krav på Skt. Jan og godkendte danskernes suverænitet.<ref name="Virgin Islands Now" /> === Slaveoprør på Sankt Jan (1733) === Frem til 1733 bestod kolonien af øerne Skt. Thomas og Skt. Jan, som begge var opdyrkede og var veletablerede slavesamfund. Ifølge officielle statistikker var 80% af befolkningen slaver<ref>på Sankt Thomas fandtes i 1720 4.187 slaver af 4.752 indbyggere, på Sankt Jan et par hundrede slaver af en befolkning på under 500, jævnfør Sveistrup (1942), s. 78f</ref>, men sandsynligvis var andelen højere, da antallet af slaver blev beskattet og derfor formodes gemt ved optællinger. I [[1718]] havde kongen udstedt nye forordninger til koloniernes bestyrelse. Herved blev der for første gang lagt skat på jord, 20 skilling pr. kvadratfod land, og 15 på hver mand, kvinde og slave.<ref name="Pet 47">Petersen, s. 47</ref> Slaverne skulle behandles bedre, og ingen planter måtte berøve sin slave livet.<ref name="Pet 47" /> Således var forholdene under guvernørerne Otto Jacob Thamsen, Frederik Moth og Heinrich Suhm, hvis embedstid varede til 1732.<ref name="Pet 47"/> Suhm blev efterfulgt af den tidligere kompagniagent og bogholder [[Philip Gardelin]].<ref name="Pet 49"/> Den [[5. september]] [[1733]] blev udstedt en ny plakat af guvernør Gardelin<ref name="Pet 49">Petersen, s. 49</ref>, der fastslog strenge straffe for negre, der løb bort eller begik tyveri, for alle der var vidende om noget komplot eller ansatte negre, der var løbet bort. Negre skulle vige for "Blanke" på gaden. Hekseri og negres "Dands, Fest, Spil og deslige" blev forbudt, og ingen neger i byen måtte bære bangala (stok) eller kniv. Straffene varierede fra at "knibes 3 Gange med gloende Jern og derefter hænges" over brændemærkning i panden til piskeslag og lussing; bortløben straffedes med at "miste et Been".<ref>Petersen, s. 50f</ref> I november samme år udbrød et oprør på Sankt Jan: en række slaver var blevet sat til at samle og bære brænde til øens lille fort med en besætning bestående af en løjtnant, en sergeant og 8 soldater. Imidlertid havde slaverne skjult økser og knive i brændeknipperne, og på et aftalt signal angreb de soldaterne, hvoraf 7 blev hugget ned.<ref>Petersen, s. 52</ref> Efter, at slaverne havde fået magten over fortet, affyrede de to skud, og dette var signal til at myrde alle hvide, de kunne få fat i. De hvide søgte til Peter Durlos plantage, hvor boligen var beskyttet af to kanoner, men andre familier blev myrdede, og [[landfoged]] Soetmanns hoved blev hugget af og sat på en stage.<ref>Petersen, s. 53</ref> Fra Sankt Thomas blev hurtigt sendt en styrke afsted for at nedkæmpe oprøret<ref>Petersen, s. 54</ref>, og det lykkedes først at genvinde kontrollen over fortet og dernæst at komme de hvide på Durlos plantage til undsætning. Da man efterfølgende undersøgte tilstanden på øen, viste det sig, at oprøret var udbrudt på en plantage og herfra havde spredt sig til andre.<ref>Petersen, s. 55</ref> Det besluttedes at anmode franskmændene om hjælp, og guvernøren på [[Martinique]] sendte en hjælpestyrke. Efterhånden lykkedes det at trænge oprørerne østpå, ud til havet ved [[Brimsbay]], hvor de blev omringet. I stedet for at overgive sig, begik oprørerne selvmord, i alt omkring 300 lig blev efterfølgende konstateret.<ref>Petersen, s. 56</ref> På det tidspunkt, hvor oprøret blev endelig nedkæmpet, havde øen imidlertid været i oprørernes magt i henved et halvt år.<ref>Petersen, s. 57</ref> === Køb af øen Sankt Croix (1733-1755) === [[Fil:St. Croix map from 1750 Cronenberg.jpg|thumb|Det første danske kort over Skt. Croix. Johan Cronenberg og Johan Jægersberg, 1750.]] Sankt Croix var en af de øer i Vestindien, der oprindelig havde en omskiftelig tilværelse, og i året 1650 havde ikke mindre en tre nationer på skift gjort krav på øen: Frankrig, Nederlandene og England, og det endte med, at Frankrig tog øen i sin besiddelse.<ref>Petersen, s. 15</ref> En koloni blev oprettet, men dødeligheden i kolonien var betydelig<ref>Petersen, s. 16</ref>, og i 1651 blev denne sammen med Sankt Christoph, Sankt Martin, Sankt Bartholomæus og Tortuga købt af [[Johanniterordenen|Den suveræne Johanniterorden]] (Malteserordenen) for 120.000 livres. Beløbet blev betalt af kommandant [[Phillippe de Longvilliers de Poincy]] (der således fik pant i dem)<ref>Petersen, s. 17</ref>, som i 1653 skænkede alle sine ejendomme i Vestindien til ordenen, som ydermere fik stadfæstelse herpå af [[Ludvig 14.]], det øerne skulle tjene til fremme af kristendommens udbredelse i Vestindien, dog med den betingelse, at øerne ikke måtte bestyres af andre end franskmænd.<ref>Petersen, s. 18</ref> I 1664 blev der oprettet et nyt [[Fransk Vestindisk kompagni]], som året efter købte malteserordenens besiddelser og rettigheder i Vestindien for 500.000 livres.<ref>Petersen, s. 20</ref> Kompagniet skulle have handelsmonopol, men kompagniets agenter var uærlige, og i 1674 var kompagniet i så dyb gæld, at det rettede henvendelse til kongen for at få hjælp. Kongen betalte og overtog øen, men øen sygnede hen<ref>Petersen, s. 21</ref> og blev til sidst forladt sine indbyggere, omend den formelt forblev fransk ejendom. [[15. juni]] [[1733]] blev Sankt Croix købt for ca. 750.000 livres, men som følge af oprøret på Sankt Jan var det først den [[10. januar]] [[1735]], at øen blev taget i besiddelse.<ref>Petersen, s. 58</ref> Da selskabet ikke havde krav om en bestemt nationalitet til sine kolonister, tiltrak den sig ganske snart spanske [[jøde]]r, [[huguenot]]ter og engelske nybyggere; de sidstnævnte blev dem, som kom til at dominere øen.<ref>Frans Lawaetz. The History of Skt. Croix (Engelsk). usvi.net. Besøgt 13. juni 2007.</ref> Vestindisk-guineisk Kompagni havde efter overtagelsen af øen intet overblik over forholdene, hverken øens størrelse eller form. Kompagniledelsen i København havde et 60 år gammelt fransk kort (fra 1671), som blev brugt til at udarbejde et af overslagene over, hvor mange plantager der kunne anlægges på øen. Det gamle franske kort viste sig at indeholde grove fejl, hvor blandt andet øens areal blev overdrevet med nær 100%. I og med at kompagniet havde tænkt sig at sælge plantagegrundene til høje priser, i modsætning til Skt. Thomas og Skt. Jan, hvor grundene blev uddelt gratis til nybyggerne, blev de forventede indtægter fra grundsalget, skattegrundlaget og toldindtægtene fra sukkereksporten overvurderet.<ref name="Daniel Hopkins">Daniel Hopkins (Oktober 1990). Kortlægningen af Skt. Croix, Dansk Vestindien i 1700-tallet (Dansk). Society for the History of Discoveries. Besøgt 25. november 2007.</ref> Kompagniets ledelse stolede ikke helt på det franske korts nøjagtighed og beordrede efter overtagelsen af øen, at et nyt kort skulle udarbejdes. En militær landmåler blev sat til at udføre opgaven, hvor primæropgaven var at kortlægge havneforhold, terrænformationer og opmåling af plantageejendommene. Aktionærerne i Vestindisk-guineisk Kompagni blev i 1733 tvunget til at indskyde mere kapital eller tabe hele deres oprindelige indskud. For at gøre kapitaludvidelsen mere acceptabel blev aktionærerne tilbudt hver sin plantagegrund, og at plantagegrundene skulle opmåles, før overdragelsen fandt sted. Målet var at inddele øen i 300 plantageejendomme, hver på 60 [[hektar]]. Blandt kompagniets aktionærer var [[Christian 6.]], hans familie og mange af hans ministre, alle personer, som ingen tillid havde til kompagniets grundsalg. Opmålingen af øen fik høj prioritet, og på baggrund af øens beskedne størrelse (37 km lang og 8 km bred) var det ventet, at denne var overstået på et par måneder. Men arbejdet trak ud i årevis på grund af utilstrækkelige økonomiske og personalemæssige resurser. Kompagniets ledelse blev både overrasket og irriteret over den lokale administrations manglende evne til at fremskaffe kort over øen, og den officielle brevveksling bar præg af undskyldninger, modbeskyldninger og forsinkelsesstatistikker. I 1750 var det første danske kort over hele øen færdigt og var helt uafhængigt af det gamle franske kort. Kortet blev signeret af Johan Cronenberg og Johan Jægersberg. I tiden frem til færdiggørelsen af kortet brugte kompagniet en række midlertidige kort for at kunne sælge grundene.<ref name="Daniel Hopkins"/> Johan Cronenberg og Johan Jægersbergs kort blev tegnet i en skala på 1:30.000 og havde dermed flere detaljer indtegnet, såsom terrænets form, bygninger og slavehytter. Øens nordvestkyst var derimod unøjagtig tegnet, og dette kan skyldes, at Cronenberg blev udvist fra Skt. Croix i en periode på grund af et forhold til en gift kvinde. I 1754 blev der udgivet et nyt kort over Skt. Croix, som var graveret af den nye landmåler Jens Mikkelsen Beck. Beck stod for salget af grundene på øens nordside og havde dermed forbedret kortets nøjagtighed over dette område, samt indsat et kort over Christiansted og et plankort over den ubebyggede by Frederiksted. Fordelen med Becks kort var, at det var en ren og skarp tegning. Der blev ikke gjort noget forsøg på at afbilde terrænet, og i modsætning til Cronenbergs kort var kortforståelsen ikke afhængig af farverne og var dermed velegnet til trykning. === Sukkerdyrkning på Sankt Croix === [[Fil:St Croix map.jpg|thumb|Jens Mikkelsen Becks kort over Skt. Croix fra 1754.]] Sukkerdyrkningen fandt sted ved at inddele jorden i "plantager", det vil sige jordlodder a 100 tønder eller 150 agre land (3.000 fod i længden og 2.000 i bredden). Nogle plantere kunne eje to, tre eller flere sådanne plantager.<ref>Oxholm, s. 41</ref> Jorden blev underinddelt i kvadrater af 8-10 agres størrelse med veje imellem, som ofte blev beplantet med Guinea-Græs eller af negrene til at plante jordfrugter. Agrene inddeles normalt i enheder af 4 fod i kvadrat, som markeres med nedstukne pinde og snore. Negrene blev stillet i linje langs med pinden ved siden af hinanden, hver med en hakke, og "ophugge Jorden af Hullerne, saaledes, at en Banke formeres mellem to huller og en liden Banke bliver på tvers staaende." Dette arbejde skete ofte under sang af nogle af negrene, idet alle løftede hakken og huggede i takt.<ref>Oxholm, s. 42f</ref> Når et stykke jord var bearbejdet, blev det gødet i hvert hul.<ref>Oxholm, s. 43</ref> Når ageren skulle plantes, lagdes to roetoppe i hvert hul, og blev dækket til med jord, hvorefter de blev overladt til sig selv, indtil de nåede en højde af 6-8 fod. Efter 14-15 måneder<ref>ifølge Oxholm, Brown angiver s. 15 15-18 måneder</ref> var de klar til høst. De blev så hugget ned med kniv og bundtet sammen. Efterfølgende blev de bragt til en sukkermølle, der kunne være en hestemølle eller en vindmølle. I møllen blev de presset igennem tre ruller<ref>Oxholm, s. 44</ref>, og saften blev presset ud og løb ned i en rende og senere videre til et kogehus, hvor den blev tappet ind i store kedler. Til brændsel anvendtes tørrede, udpressede rør. Når kedlerne var fulde af saft, blev ilden tændt.<ref>Oxholm, s. 45</ref> En vis mængde læsket kalk blev iblandet til fjernelse af uhumskheder, som koger op på overfladen og fjernes med en skumske. Efter 2-3 timers kogning er saften renset og omdannes til sukker.<ref>Oxholm, s. 46</ref> Af 1.200 potter sukkersaft fik man 2-300 pund sukker. På en god høstdag kunne på denne måde produceres 4-6.000 pund sukker (3-5 fade). Efter 2-4 uger var sukkeret tørto kunne afskibes pakket i fade.<ref>Oxholm, s. 47</ref> Da Sankt Croix var blevet købt og opmålt, blev jorden inddelt i 9 "kvarterer", der atter blev opdelt i mindre stykker<ref>Brown, s. 10</ref> hver på 150 acres (110 [[tønde land|tønder land]]), altså en "plantage". Prisen kunne være 500-600 rigsdaler for den bedst egnede jord, mens jord til bomuldsavl kunne koste 120-140 rigsdaler.<ref name="Brown 11">Brown, s. 11</ref> Hver plantage udgjorde et lille landsbysamfund, der måtte være nærmest selvforsynende. Plantagerne fik navne, og øboerne angav ikke, at de boede på Sankt Croix men fx på "Peter‘s Rest", "Mary‘s Fancy", "Lower Love", "Whim", "Humbug" eller hvad de nu hed.<ref name="Brown 11"/> Som nævnt var agerdyrkkningsfelterne adskilte af veje, der foruden transport også fungerede som brandbælter, da modnet sukkerrør var let antændeligt. Der blev derfor også opført små vagtbygninger, som blev anvendt, når rørere var modne, til døgnovervågning. En del af plantagens jord blev anvendt til græsland og til skovbrug for at skaffe træ til bygninger. Ligeledes var der en have til dyrkning af grøntsager til plantagens daglige forbrug.<ref name="Brown 11"/> Hver plantage blev udstyret med en egen mølle og et kogehus, kaldet "fabrik" (''factory'') til behandling af sukkersaften.<ref>Brown, s. 12</ref> På en middelstor plantage kunne være 150-200 slaver, hvoraf de fleste boede i slavelandsbyen nær fabrikken. Slavehytterne var oftest byggede af fletværk af [[mangrove]]grene klinet med [[ler]] og med tag af spån eller sukkerrørs- eller palmeblade. Nogle plantager havde bygninger af sten inddelte i flere rum til de enkelte familier eller ugifte slaver. På plantagerne fandtes opsynsmænd samt 4-5 kontorfolk. Endelig var der en bolig for herskabet.<ref>Brown, s. 13</ref> Mange plantager havde en egen [[kirke (bygning)|kirke]] eller et [[kapel]] og undertiden et [[fangehul]].<ref>Brown, s. 14</ref> Da jorden krævede hvile, blev kun to tredjedele beplantet, mens en tredjedel lå brak. Al jorden blev ikke beplantet samtidig men på forskellig tid for, at alt ikke skulle modnes på samme tid.<ref>Brown, s. 15</ref> Et biprodukt af sukkerprocessen var produktionen af molasse ([[sirup]]), som egnede sig til produktion af rom.<ref>Brown, s. 24</ref> === Herrnhuterne i Dansk Vestindien === Da [[Christian VI]] blev kronet i 1731, var grev [[Zinzendorf]] fra [[Herrnhut]] en af gæsterne. Både kongen, dronning [[Sophie Magdalene]] og Zinzendorff var [[pietisme|pietister]]. Under sit ophold i Danmark mødte Zinzendorff også Anton, en slave fra Sankt Thomas i huset hos grev Danneskjold-Laurvig. Anton fortalte om forholdene på Sankt Thomas og sin familie, der var uvidende om kristendommen. Zinzendorff besluttede at søge om, og fik, kongens støtte til at igangsætte en missionsvirksomhed i Dansk Vestindien. I 1732 rejse to missionærer og håndværkere, Leonard Dober og David Nitchmann, afsted. De ankom til Sankt Thomas den 13. december 1732.<ref>Lawaetz, s. 169</ref> Brødrene var helt uforberedte på livet på øen, de kunne ikke tale med indbyggerne og havde intet sted at bo. Imidlertid var en planter, Lorenz Carstens, blevet forhåndsorienteret om deres ankomst og gav dem et tomt hus i Charlotte Amalie at bo i. Brødrene opsøgte Antons familie og gav dem en hilsen fra Anton. Derefter gik de i gang med deres kristendomsundervisning. Planterne var egentlig imod, men med kongens støtte i ryggen kunne de to missionærer udføre deres gerning. Efterhånden lærte de kreolsk, og fra 1739 begyndte de at undervise på dette sprog. Flere missionærer fulgte efter, men nogle af dem døde efter kortere eller længere ophold. I begyndelsen blev møderne holdt på plantager, men efterhånden blev der indrettet missionsstationer og missionsskoler. Undervisningen omfattede både kristendom og at lære at læse. Flere og flere slaver modtog undervisning<ref>Lawaetz, s. 170</ref>, og mange blev døbt. Arbejdet blev organiseret således, at kvindelige missionærer underviste kvinder og mandlige mændene. Efterhånden fik missionærerne også skabt et kreolsk skriftsprog.<ref>Lawaetz, s. 171</ref> Ifølge Oldendorp blev i årene 1732-1760 døbt 1.978 slaver, heraf 1.249 på Sankt Thomas, 567 på Sankt Croix og 162 på Sankt Jan.<ref>Lawaetz, s. 171f</ref> I løbet af de første 50 år blev i alt døbt 8.833 voksne og 2.974 børn.<ref name="La 172">Lawaetz, s. 172</ref> Undervisningen fik også en videre betydning: Cornelius, en slave fra Sankt Thomas, lærte at læse og skrive kreolksk, hollandsk, dansk, tysk og engelsk. I 1787 skrev han til Schimmelmann og bad om lov til at købe sin datterdatter fri. Cornelius var en dygtig murermester, lærer og prædikant i brødremenigheden, og han købte sig selv, sin kone og sine børn fri for slaveri. Han hjalp med at bygge 6 missionsstationer.<ref name="La 172"/> === Slavehandelen i 1700-tallet === [[Dansk slavehandel|Den danske slavehandel]] var et godt stykke ind i 1700-tallet ret ubetydelig: så længe, Sankt Thomas var den eneste danske besiddelse i Vestindien, var markedet for dansk slavehandel meget lille, og slavehandlere søgte snarere at forsyne andre landes kolonier. Men alligevel var markedet helt utilstrækkeligt, og fx Glückstads afrikanske kompagni evnede ikke at overleve ("med slet Succes fortsat og omsider nedlagt" som det hed i oktroyen af 5. februar 1734 §3.<ref name="Alb 211">Alberti, s. 211</ref> Også efterfølgeren, det vestindiske kompagni, måtte opgive sit monopol efter få år, fordi det ikke var rentabelt.<ref name="Alb 211"/> Ej heller et forsøg på at overdrage slavehandelen til en privat, Arff, synes at have bragt resultater og blev kun af kort varighed.<ref>Alberti, s. 212</ref> I et forsøg på at hjælpe på situationen havde man åbnet for en brandenburgsk virksomhed på dette område, hvilket synes at have ført til en ikke ubetydelig slavehandel,<ref>Alberti, s. 213</ref> men den tidsbegrænsede aftale blev ikke fornyet, og den hjalp ikke på den danske slavehandel.<ref>Alberti, s. 214</ref> Et vigtigt skridt blev taget i 1725, da kompagniet for første gang tillod private slavehandlere at indføre slaver til Dansk Vestindien. Denne tilladelse blev givet efter britisk model og skulle øge tilførslen af slaver. Først med erhvervelsen af Sankt Croix i 1733 blev der skabt grundlag for en egentlig slavehandel på Dansk Vestindien.<ref>Alberti, s. 214f</ref> Tilvæksten med Sankt Croix i 1733 blev ledsaget af en økonomisk omlægning – øerne gik fra hovedvægt på bomuld til mere plantagedyrkning af sukker. Det viste sig at være vanskeligt at få flere danskere til at indvandre, så øen blev i stor grad befolket af udvandrede britiske katolikker, som kom via [[Montserrat]]. Desuden blev tilførslen af slaver øget, ikke mindst gennem spanske, private slavehandlere.<ref>Hugh Thomas, ''The Slave Trade'', 1997, Phoenix edition, London 2006, side 255-256.</ref> Der foreligger ikke sikre tal for omfanget af slavehandelen frem til mindten af 1700-tallet, men det forhold, at antallet af slaver i 1720 lå på omkring 4.300, i 1742 på omkring 5.000 og i 1755 på 14.877<ref name="Svei 79"/> viser, at det først var i dette sidste tiår, at slavehandelen for alvor begyndte at tage til. === Handelen gives fri (1755-1801) === Udviklingen gik kun langsomt efter købet af Sankt Croix og i 1755 afkøbte staten Det vestindisk-guineiske Kompagni alle dets besiddelser.<ref>Petersen, s. 63</ref> Ved at åbne Sankt Thomas’ havn for skibe fra alle lande i 1764 og indføre meget mådeholdne toldafgifter i 1766 lykkedes det at gøre den til et midtpunkt for handelen i Vestindien, og under [[Amerikanske uafhængighedskrig|Den nordamerikanske Frihedskrig]] og de senere revolutionskrige gik alle øerne stærkt frem i velstand, idet mange franske flygtninge fra [[Haïti]] bosatte sig der.<ref>Elberling, s. 802</ref> Ved plakat af 30. august 1754 blev den handel, som hidtil havde været det vestindisk-guinesiske kompagnis eneret, åbnet for alle kongens undersåtter i Danmark, Norge og Hertugdømmet Slesvig mod betaling af vederlag til kompagniet. Endvidere indførtes der en told på slavehandelen, idet plakaten bestemte, at "''Paa Kysten af Guinea betales intet, men ved Ankomsten fra Guinea til St. Thomas, eller St. Croix, betales ved Indgaaende af Slaver paa St. Thomas 8 Rdlr. pr. Hoved, paa St. Croix 4 Rdlr. pr. Hoved, hvilket regnes pr. Piéces des Indes, eller en fuldkommen Mand- eller Qvinde-Slave, og de andre á Proportion.''"<ref>Alberti, s. 217</ref> Ved forordning af 22. april 1755 blev dette princip fastholdt, men det blev præciseret, at fragten skulle ske på indenlandske skibe.<ref>Alberti, s. 218</ref> Ved forordning af 9. april 1764 blev retten til handel med slaver udvidet til undersåtter i Altona og i de kongelige dele af Hertugdømmet Holsten samt til fremmede.<ref>Alberti, s. 220</ref> Betydningen af disse lempelser fremgår af, at fra 1778 til 1789 sejlede samlet 50 danske skibe i alt 17.113 negre fra Afrika til Vestindien, hvoraf 6.229 til de danske vestindiske øer.<ref>Alberti, s. 239</ref> Således var de dansk-vestindiske øer i virkeligheden ikke det mest attraktive marked i hele Vestindien, idet blandt andet den nordamerikanske krig for en tid næsten ødelagde den britiske negerhandel, hvorfor de britiske kolonier udgjorde et mere fordelagtigt marked, ligesom mange formodentlig søgte de franske kolonier, idet disse betalte en præmie for indførte negre.<ref>Alberti, s. 240</ref> Betydningen af handelens frigivelse kan vises på flere måder: for det første skete der en voldsom stigning i antallet af sejladser: hvor dette for årene 1671-1696 var 67, for 1697-1733 var 53 og for 1734-1754 var 109, så voksede det til for årene 1755-1782 1.385, for 1783-1807 til 1.461 og for 1814-1838 til 1.381. Også selve rejseformen forandredes drastisk: hvor andelen af trekantrejser i årene 1671-1696 udgjorde 57% af alle rejser, i 1697-1733 45% og 1734-1754 23%, så var det i årene 1755-1782 5%, 1783-1807 3% og 1814-1838 1 %.<ref name="Gøb 45">Gøbel (1991), s. 45</ref> Opgjort i faktiske antal rejser viser trekantshandelen - og dermed slavehandelen - kun en beskeden stigning. Det er opgjort, at i det første årti efter handelens frigivelse blev omkring 8.600 slaver transporteret fra Afrika til Dansk Vestindien, heraf overlevede omkring 6.700 rejsen. Dette var langt fra nok til at dække efterspørgslen, så mange slaver blev indført fra Nordamerika eller andre øer i Caribien, således var af i alt ca. 1.544 slaver, der kom til Sankt Croix i 1757, kun 576 leveret af danske slaveskibe.<ref>Lauring (2010), s. 108</ref> I årene fra 1767 til 1775 transporterede Guineisk Kompagni 3.022 slaver fra Afrika til Vestindien. Heraf overlevede 2.661 mens 361 døde under rejsen.<ref>Lauring (2010), s. 123</ref> En undersøgelse af 14 slaveskibe mellem 1778 og 1787 viste, at af 12.809 slaver fra Afrika døde 1.906 under rejsen.<ref>Green-Pedersen, s. 70f</ref> 1786-1788 købte Østersøisk-guineisk kompagni 15.210 slaver i Afrika, heraf døde 2.857 under rejsen.<ref>Lauring (2011), s. 100</ref> {| |- ! Periode !! i alt<br />rejser !! heraf<br /> direkte !! heraf<br />i trekant |- | 1671-1696 || align=right| 67 || align=right| 29 ||align=right| 38 (57%) |- | 1697-1733 || align=right| 53 || align=right| 29 ||align=right| 24 (45%) |- | 1734-1754 || align=right| 109 || align=right| 84 || align=right| 25 (23%) |- | 1755-1782 || align=right| 1.385 || align=right| 1.317 || align=right| 68. ( 5%) |- | 1783-1807 || align=right| 1.461 || align=right| 1.413 || align=right| 48. ( 3%) |- | 1814-1838 || align=right| 1.381 || align=right| 1.370 || align=right| 11. ( 1%) |} Befolkningen i Dansk Vestindien var stærkt voksende: på Sankt Thomas voksede den fra 4.752 i 1720 til 5.734 i 1796, på Sankt Jan fra under 500 i 1720 til 2.120 i 1796 og på Sankt Croix fra 0 i 1720 til 28.803 i 1796. Samlet voksede befolkningen således fra omkring 5.000 til 36.057 i 1796<ref name="Svei 78"/> Den altovervejende del af denne befolkningsvækst skyldtes væksten i antallet af slaver: på Sankt Thomas voksede antallet fra 4.187 i 1720 til 4.214 i 1791, på Sankt Jan fra 100-200 i 1720 til 1.845 i 1791 og på Sankt Croix fra ingen i 1720 til 21.549 i 1802, det vil sige en vækst fra ca. 4.300 i 1720 til 27.608 i 1791.<ref name="Svei 79"/> Hvor slaverne i 1720 udgjorde ca. 90,5% af befolkningen på Sankt Thomas, var de i 1791 vokset til næsten 95,9% i 1791. === Den lutherske kirke i Dansk Vestindien === Efter, at staten havde overtaget de vestindiske øer, blev det besluttet, at der skulle udsendes lutherske missionærer. I 1756-57 blev udsendt 10 missionærer. I begyndelsen stod de overfor lignende problemer som tidligere herrnhuterne: de måtte først lære kreolsk. De udarbejdede oversættelser af religiøs litteratur og undervisningsmateriale, som blev trykt i København i 1770, og i 1771 gik man over til at undervise på kreolsk. Takket være oversættelserne af kristen litteratur var der flere slaver i Dansk Vestindien end andre steder, som lærte at læse og skrive på deres eget sprog.<ref name="La 172"/> I [[1787]] blev det ved lov af [[21. december]] fastslået, at der skulle indføres offentlig skolegang i Vestindien. En instruks af 15. januar 1788 fastslog, at læsning og udenadslære skulle være hovedfag. Læren skulle være tålmodig og følge eleverne. Der skulle undervises i [[Luthers lille Katekismus]], og indholdet skulle forklares på en måde, børnene forstod.<ref>Lawaetz, s. 174</ref> I 1789 var der oprettet 4 offentlige skoler, 3 på Sankt Croix, to i Christianssted og en i Frederikssted, og en på Sankt Thomas.<ref name="La 178">Lawaetz, s. 176</ref> I de følgende år blev der oprettet yderligere 5 skoler.<ref name="La 178"/> Efter den engelske besættelse af øerne i 1801 og 1807-15 blev engelsk fremherskende på bekostning af kreolsk.<ref name="La 178"/> Senere, den 22. november 1834, blev der vedtaget en lov, der indeholdt en løfteparagraf om fremtidig skolegang for slavebørn<ref name="La 178"/>, og den 4. juni 1839 blev der vedtaget en ny lov, som sikrede oprettelse af 8 skoler på landet på Sankt Croix, 5 på Sankt Thomas og 4 på Sankt Jan. Denne landskoleordning var enestående, da Dansk Vestindien var det eneste sted, hvor offentlig, obligatorisk skolegang for slavebørn blev indført.<ref>Lawaetz, s. 178</ref> === Sociale forandringer === Fra omkring midten af 1700-tallet begyndte der at indtræde sociale forandringer: tidligere havde samfundet bestået af henholdsvis negerslaver og "blanke" (det vil sige eurocaribere eller "hvide"). Nu opstod der to nye grupper, der var delvist sammenfaldende: mulatter (det vil sige børn af hvide og negre) samt "frikulørte", det vil sige negre, som ikke var slaver.<ref name="Olw 23">Olwig, s. 23</ref> En tysk missionær, som besøgte øerne, beskrev forholdet mellem slaver og slaveejere således: "''Slaveejerne i Vestindien har alle rettigheder at behandle deres slaver som de lyster og sælge dem, forære eller testamentere dem bort ligesom andet gods, kun at de ej må tage live af dem uden lov og dom.''" Disse ejerrettigheder strakte sig også til seksuel omgang, hvad der førte til fødslen af [[mulat]]børn, som var slaveejerens ejendom og kun blev frie, hvis de blev frikøbt eller frigivet. Dette skete ofte nok til, at der opstod en ny klasse af frikulørte i Vestindien.<ref name="Olw 23"/> Samtidig skete der en anden forandring: I 1700-tallet havde slaverne ikke krav på kost og beklædning. I stedet fik de udlagt små jordlodder i de bjergrige egne, som ikke egnede sig til plantagedrift. Her kunne de så dyrke egne afgrøder og holde egne husdyr. I begyndelsen kunne disse lodder dårligt nok skaffe dem mere end til dagen og vejen,<ref>Olwig, s. 22</ref> men de rummede et potentiale til at producere et overskud, som der kunne handles med.<ref name="Olw 24"/> I begyndelsen synes denne handel ikke at have tiltrukket sig myndighedernes opmærksomhed, men senere greb man ind med regulering.<ref name="Olw 24">Olwig, s. 24</ref> Omkring 1759 var det praksis, at i hvert fald nogle af slaverne i Dansk Vestindien anvendte både søndagen og det halve af lørdagen til at dyrke deres private jordlodder.<ref>Simonsen, s. 58</ref> I 1755 ankom en ny generalguvernør til øerne, [[Christian Leberecht von Pröck]], og han havde et nyt slavereglement med sig: "''Reglement for Slaverne i America''". Dette reglement var et nybrud i forhold til Gardelins slavereglement fra 1733: af reglementets 45 artikler rummede omkring en tredjedel bestemmelser, der havde til formål at sikre slavernes rettigheder og yde dem beskyttelse mod overdreven udnyttelse og overgreb.<ref>Simonsen, s. 33</ref> I 1747 udstedte guvernør [[Jens Hansen]] en plakat, der fastslog, at frie afrocaribere kun måtte bosætte sig i bestemte dele af byerne, der skulle fastlægges af overlandmåleren.<ref>Simonsen, s. 39</ref> I 1756 blev det tilladt plantageslaver at komme til byen om søndagen for at sælge de afgrøder, de selv havde dyrket.<ref>"endnu er tilladt alle Plantage Slaver at indkomme til Byen om Søndagen med saadan Provision, som af deres Grunde ere Høstet", plakat af 17. maj 1756, jf. Simonsen, s. 41</ref> Bestemmelsen fastslog dog, at de skulle være ude af byen igen inden kl. 20.00, og forbuddet mod salg efter dette tidspunkt omfattede også byens slaver og frie afrocaribere.<ref name="Sim 40">Simonsen, s. 40</ref> Ifølge Hans West, rektor for skolen i Christianssted, kom "''nogle hundrede Plantage-Negre paa Søndags Torvet, hvor de faldbyde deres smaa Producter.''"<ref name="Sim 40"/> I 1767 fandt man det dog nødvendigt at præcisere, at det ikke var tilladt slaver at sælge bomuld, sukker og rom, og i 1781 forbød man tillige salg af kød.<ref>Simonsen, s. 41</ref> Naturligvis hændte det, at slaver forsøgte at flygte fra plantagerne, i samtiden kaldet at "løbe maron". I første halvdel af 1700-tallet synes en sådan flugt på Sankt Croix fortrinsvis at være sket til bjergene på øens nordøstside, der ligefrem blev kaldt "''Maroon Hill''".<ref>Simonsen, s. 55</ref> I en plakat fra 1775 tales der derimod om, at "''her paa Landet værende Maron Neegere, som tilhører en eller anden udi Landet boende Planter og her i Byen opholde sig, for ved daglige at søge deres Underholdning, hvorved slige søge Leilighed at blive bekindte i Huusene og i særdeeleshed Kiøbmændenes Pak-Kieldrer''", med andre ord: flygtede negre søgte i stigende grad til byerne for at gemme sig og søge arbejde.<ref>Simonsen, s. 55f</ref> I en plakat fra 1803 tales om, at "''Plantagenegere bortløbe fra deres Eiere, og søge deres Underhold i Byerne, hvor ingen saa let kiender, eller kan udfinde dem''".<ref>Simonsen, s. 56</ref> I 1791 boede der på Sankt Croix 1.946 blanke, 926 frie negre, 21.546 slaver, i alt 24.418 indbyggere, på Sankt Thomas 518 blanke, 201 frie negre, 4.222 slaver, i alt 4.941 indbyggere, på Sankt Jan 166 blanke, 15 frie negre, 1.886 slaver, i alt 2.067 indbyggere, det vil sige samlet 2.630 blanke, 1.142 frie negre, 27.654 slaver, totalt 31.426 indbyggere.<ref>Wersel, s. 13f</ref> Det vil sige 3,6% af indbyggerne var på dette tidspunkter frie negre. De forandringer, som disse bestemmelser åbnede for, indebar, at de frie afrocaribere på Sankt Thomas i 1802 ejede omkring 28% af de slaver, som boede i [[Charlotte Amalie]].<ref name="Sim 40"/> Dette repræsenterede et første, omend beskedent, opbrud i det tidligere så fastlåste samfund. Denne udvikling, sammen med de private jordlodder, indebar, at grundlaget blev lagt for en tilstand, hvor slaverne havde et alternativ den dag, slaveriet måtte blive afskaffet. === Britisk besættelse under Napoleonskrigene (1801-1802) === Fra slutningen af 1700-tallet bragte øget handel stor velstand til Danmark-Norge. Den dansk-norske handelsflåde, som havde nydt godt af landets neutralitet i forbindelse med krigene i Europa, var beskyttet af flåden. Men alligevel blev de neutrale dansk-norske skibe udsat for overgreb af krigførende nationer til søs. Desuden var der en strid, om hvad slags varer neutrale lande kunne sælge til krigsførende nationer. De stadige overgreb førte til, at Danmark-Norge stiftede et neutralitetsforbund med Rusland, Sverige og Preussen. Dette forbund beskyttede handelsflåden ved at lade den sejle i [[konvoj]]. Storbritannien, som var den ledende sømagt, følte dette som en trussel. [[Fil:USVI St. Thomas Charlotte Amalie Fort Christian.JPG|thumb|[[Fort Christian]] blev påbegyndt i 1671 og er Jomfruøernes ældste bygning. {{Byline|Martin Lie}}]] Som følge af den tilspidsede situation mellem Danmark og Storbritannien besluttede Storbritannien i januar 1801 at indføre en [[Handelsembargo|embargo]] mod Dansk Vestindien, og ved udgangen af februar gik der rygter i Dansk Vestindien om, at Storbritannien var i gang med at samle en hær– og flådestyrke med den hensigt at besætte øerne. På baggrund af disse rygter besluttede generalguvernør [[Wilhelm Anton Lindemann]] at udsende to skibe fra [[Christiansted]] på Skt. Croix den 3. marts 1801. Skibene, [[brig]]gen ''Lougen'' og [[skonnert]]en ''Den Aarvagne'', sejlede nordover mod Skt. Thomas for at spejde efter britiske skibe. Om eftermiddagen samme dag nærmede ''Lougen'' sig skæret [[Fugleklippen]] lige vest for Skt. Thomas og fik to britiske skibe, fregatten ''The Arab'' og [[kaper]]båden ''Experiment'', i sigte. ''The Arab'' kom sejlende mod ''Lougen'' og affyrede uden forvarsel tre skarpe skud mod skibet. Kaptajnen på ''Lougen'', kaptajnløjtnant [[Carl Vilhelm Jessen]], råbte over til ''The Arab'' for at finde ud af, hvorfor man skød mod ham, men fik intet svar. Han besluttede derfor at affyre et skarpskud under ''The Arabs'' flag, hvilket resulterede i, at britene affyrede en hel bredside tilbage.<ref name="Johnny E. Balsved">Johnny E. Balsved. Slaget ved Fugleklippen (1801) (Dansk). Danish Naval History. Besøgt 2. september 2007.</ref> Jessen signalerede til ''Den Aarvagnes'' kaptajn om at returnere tilbage til Christiansted for at underrette generalguvernøren om kamphandlingen. ''Experiment'' bistod ''The Arab'' i træfningen og ''Lougen'' kom dermed i krydsild. ''Lougen'' satte under kamphandlingerne kursen mod Charlotte Amalie for at få bistand fra kanonene på [[Fort Christian]]. Fortets kanoner gjorde betydelig skade på de britiske skibe, som returnerede til [[Tortola]]. [[Slaget ved Fugleklippen]] var ovre efter en times kamphandlinger.<ref name="Johnny E. Balsved"/> [[28. marts]] ankom en britisk flåde på tre [[linjeskib]]e, seks [[fregat]]ter og 20 andre skibe til Skt. Thomas. Flåden, som var under kommando af viceadmiral [[John Thomas Duckworth]], ankom sammen med 4.000 soldater under kommando af general Trigge. Øens guvernør, [[Casimir Wilhelm von Scholten]], overgav sig uden kamp, og briggen ''Lougen'' som tidligere på måneden var kommet vel ud af slaget ved Fugleklippen, faldt i britiske hænder. Tre dage senere måtte også generalguvernør [[Wilhelm Anton Lindemann]] overgive sig på Skt. Croix. To dage efter, at [[Christian 7.]] havde tabt sin kronkoloni til briterne, indledte den britiske marine [[Slaget på Reden]] i København.<ref name="Johnny E. Balsved"/> Efter 11 måneders besættelse havde situationen i Europa ændret sig. Storbritannien og Frankrig havde sluttet fred ([[freden i Amiens]] [[17. marts]] [[1802]]) og kontrollen over Dansk Vestindien blev tilbagegivet til Danmark den [[16. februar]] [[1802]].<ref name="Johnny E. Balsved"/> [[9. juli]] [[1807]] indgik [[Alexander 1. af Rusland]] en [[alliance]] med sin tidligere fjende [[Napoleon 1. af Frankrig]]. De indgik ligeledes en hemmelig aftale om at tvinge [[Sverige]] og Danmark-Norge til at lukke deres havne for britiske skibe, samt at tvinge disse lande ind i det fransk-russiske forbund. Briterne fik kendskab til aftalen og sendte derfor en flåde mod København for at forsøge at overtale Danmark til at indgå et forbund med Storbritannien, hvor Danmark måtte sætte hele flåden i pant som forsikring på, at aftalen blev overholdt. På baggrund af den dansk-norske neutralitet i Napoleonskrigene nægtede den danske regering at godtage en sådan aftale, hvilket resulterede i briternes [[Københavns bombardement|bombardement af København]] [[2. september]] [[1807]]. Den [[7. september]], efter flere dages bombardement og med mere end 2.000 civile liv gået tabt, besluttede den danske general [[Ernst Peymann]] at overgive både København by og flåden til den engelske admiral [[James Gambier]]. Briterne besatte Dansk Vestindien i december samme år, en besættelse, som først blev afsluttet [[20. november]] [[1815]] efter [[freden i Kiel]].<ref>Westergaard, s. 251</ref> Begge besættelser i begyndelsen af 1800-tallet medførte ingen store ændringer for befolkningen i Dansk Vestindien, da briterne ikke ændrede på regler eller samfundsopbygning. De eneste, som blev påvirket, var generalguvernøren, tolderne og militært personel, som enten blev skiftet ud eller afvæbnet. Plantageejerne kunne uforstyrret dyrke og sælge sukker, men under den engelske besættelse måtte varerne sælges til England og ikke Danmark. === Befolkningsudviklingen i 1800-tallet === Internt i [[Vestindisk-guineisk Kompagni]] var der med jævne mellemrum kritiske røster mod slaveriet. Argumentet var, at handelen økonomisk set var ulønsom. Kompagniets regnskabsfører fra [[1708]], [[Frederik Holmsted]], var den første, som fremmede dette synspunkt internt i administrationen, men han havde ikke gennemslagskraft. Trods prisstigning på slaver i Afrika forblev handelen lønsom.<ref>Hugh Thomas, ''The Slave Trade'', 1997, Phoenix edition, London 2006, side 443.</ref> Der blev derimod nedsat en slavehandelskommission, som ved nytår 1792 konkluderede, at slavehandelen burde ophøre fra 1803. På dette tidspunkt var lønsomheden allerede meget lav, selv om plantagerne i Vestindien som sådanne var lukrative. Kommissionen afgav sin indstilling netop til finansminister Ernest Schimmelmann, som til trods for, at han stadig ejede fire sukkerplantager på Skt. Croix, var en liberal og fremsynet politiker. Ikke mindst var han direkte påvirket af [[abolitionist]]erne i England.<ref>Hugh Thomas, ''The Slave Trade'', 1997, Phoenix edition, London 2006, side 525.</ref> Virkningen af dette ophør udeblev ikke. I løbet af 1800-tallets første halvdel voksede befolkningen fra 36.657 i 1796 til 43.178 i 1835 men faldt så igen til 39.614 i 1850. Befolkningen på Sankt Thomas voksede fra 5.734 i 1796 til 14.022 i 1835 og faldt til 13.666 i 1850. Befolkningen på Sankt Jan voksede fra 2.120 i 1796 til 2.475 i 1835 og faldt til 2.228 i 1850 mens befolkningen på Sankt Croix faldt fra 28.803 i 1796 til 26.681 i 1835 og 23.720 i 1850.<ref name="Svei 78"/> Antallet af slaver faldt fra 35.235 i 1802 til 21.990 i 1846, på Sankt Thomas fra 5.737 i 1802 til 3.494 i 1846, på Sankt Jan fra 2.492 i 1802 til 1.790 i 1846 og på Sankt Croix fra 27.006 i 1802 til 16.706 i 1846.<ref name="Svei 79"/> Det vil sige, at andelen af slaver faldt fra ca. 75% ved beslutningens indførelse til ca. 55,5% i 1846. I 1800-tallet faldt den danske sejlads på Dansk Vestindien. Til gengæld voksede andre landes handel på Dansk Vestindien: hvor der i 1820-erne var 980 anløb af danske skibe af i alt 2.809 (svarende til 35%), så var det i 1830-erne 417 af 2.557 (16%) og i 1840-erne 376 af 2.169 (17%).<ref>Gøbel (1991), s. 66</ref> === Forbuddet mod slaveri === [[Fil:Peter von Scholten.jpg|thumb|Generalguvernør [[Peter von Scholten]] afskaffede slaveriet i Dansk Vestindien.]] [[Fil:Fort Fredrik.JPG|thumb|[[Fort Frederik]] i Frederiksted, hvorfra slaveriets afskaffelse blev kundgjort af Peter von Scholten. {{Byline|Martin Lie}}]] Danmark-Norge var den første europæiske slavehandlende stat, som besluttede at ophæve sin slavehandel fra Afrika til Vestindien.<ref name="perler">Perler fra arkivet (Dansk). Rigsarkivet. Besøgt 10. juli 2007.</ref> Allerede i slutningen af 1700-tallet var der folk, som talte imod slaveriet på de dansk-vestindiske øer, og negerhandel blev anset for en unaturlighed og uretfærdighed, og de samme folk, som havde arbejdet for [[landboreformerne]] i Danmark, var ligeledes aktive for, at den danske regering skulle afskaffe negerhandelen fra Afrika. Den [[16. marts]] [[1792]] blev det forbudt at indføre og udføre negre til og fra de vestindiske øer fra begyndelsen af året [[1803]] at regne<ref>Bergsøe, s. 613f</ref>, hvormod de slaver, som fandtes på øerne og deres børn fortsat kunne handles, selvom regeringen fortsat arbejdede for at lette deres vilkår.<ref>Bergsøe, s. 614f</ref> Først efter, at den engelske regering i 1831 havde frigivet alle negre fra Kronens plantager og parlamentet i 1833 havde gennemført en lignende ordning mod erstatning for slaveejerne<ref>Bergsøe, s. 615</ref>, besluttede den danske regering ved reskript af 22. november 1834 (omsat i en lov ved forordning af 1. maj 1840), at ejeren af en slave skulle frigive denne mod fuld erstatning, samt at slaver skulle være ejere af alt, hvad de erhvervede sig ved køb, arv eller eget arbejde. Ved et reskript af 18. februar 1843 indførtes forbud mod at lade negre arbejde om søndagen og negrene fik erstatning for "tabt arbejdsfortjeneste", hvilket var ment som en hjælp til deres frikøbelse.<ref>Bergsøe, s. 616</ref> Ved forordning blev det bestemt, at alle børn af negerslaver fra [[dronning Caroline Amalie]]s fødselsdag den 28. juni 1847, skulle fødes som frie.<ref>Petersen, s. 93</ref> Ved reskript af [[28. juli]] [[1847]] besluttede regeringen, at alle negre, der på dette tidspunkt endnu var ufrie, skulle få deres fulde frihed efter 12. år.<ref>Bergsøe, s. 616f</ref> Slaverne var imidlertid ikke tilfredse med denne beslutning, og under ledelse af den tidligere slave og håndværker Gottlieb Bordeaux, også kendt som "General Buddo", marcherede tusindvis af slaver mod Frederiksted med et krav om øjebliklig frigivelse.<ref name="Thorkild" /> Foran slaverne erklærerede guvernøren, [[Peter von Scholten]], at at de nu var frie og udstedte derpå følgende proklamation: # "''Alle Ufrie paa de dansk-vestindiske Øer ere fra Dags Dato frigivne.'' # ''Negerne paa Plantagerne beholde i 3 Maaneder fra Dato Brugen af de Huse og Provisionsgrunde, hvoraf de nu ere i Besiddelse.'' # ''Arbejde betales for Fremtiden efter Overenskomst, hvorimod Allowance [betaling in natura] ophører.'' # ''Underholdningen af Gamle og Svage, som ere ude af Stand til at arbeide, afholdes, indtil nærmere Bestemmelse, af deres Eiere.''"<ref>Bergsøe, s. 617f</ref> Proklamationen udgik fra Sankt Croix til Sankt Thomas og Sankt Jan samtidig med, at man på disse øer hørte om oprøret på Sankt Croix, og følgen var, at forholdene forblev rolige. Den fik kongelig stadfæstelse ved et åbent brev af 22. september 1848. Samtidig blev der udstedt en anordning af 29. juli 1848, hvorved det blev pålagt de frigivne straks at søge lovligt erhverv ved fast arbejde og indgå arbejdskontrakter på mindst et år. Denne beslutning blev fulgt op med en provisorisk anordning af 26. januar 1849, der regulerede forholdene mellem plantagerne og de frie arbejdere i landbefolkningen.<ref>Bergsøe, s. 618</ref> Afskaffelsen af slaveriet førte ikke til bedre kår for slaverne. Tidligere havde en slaveejer en vis interesse i at holde slaverne i live, men den dag slaverne blev lønmodtagere, havde slaveejeren ikke længere denne interesse. Mange plantageejere valgte at importere arbejdskraft blandt andet fra [[Barbados]], som på grund af deres større effektivitet var mere økonomiske end øernes egne negre, på etårige kontrakter. Forringelsen af negrenes arbejdsvilkår resulterede i 1878 i et oprør på Sankt Croix, som nok blev nedkæmpet, men også fik de danske myndigheder til at interessere sig mere for de sociale forhold på øerne.<ref name="Svei 114">Sveistrup (1942), s. 114</ref> === Ny styrelse === Indtil 1863 var øerne så godt som uden politisk selvstyre, idet de regeredes enevældigt fra Danmark gennem en udsendt guvernør. Ved koloniallov af 26. marts 1852 oprettedes der ganske vist et kolonialråd for øerne, men det fik kun en rådgivende myndighed i lovgivningsanliggender. Ved koloniallov af 27. november 1863, senere opdateret ved koloniallov af 6. april 1906, oprettedes der derimod to kolonialråd, et for Sankt Croix og et for Sankt Thomas og Sankt Jan, og disse råd fik nu en egen lovgivende myndighed sammen med kongen i særlige vestindiske anliggender. Mens nemlig vel den øverste og almindelige lovgivningsmyndighed i alle anliggender vedrørende øerne lå hos Kongerigets lovgivningsmagt, kongen og rigsdagen i forening, kunne der også gives love i form af anordninger af kongen og vedkommende kolonialråd i forening, dog kun angående sådanne anliggender, der udelukkende vedrørte forholdene inden for øernes grænser; disse anordninger skulle dog altid fremlægges for den nærmest derefter følgende rigsdag. Endvidere kunne guvernøren i påtrængende tilfælde udstede foreløbige love og foreløbigt stadfæste de af vedkommende kolonialråd vedtagne anordninger. Kolonialrådene bestod dels af folke-, dels af kongevalgte medlemmer - det for Sankt Croix af 13 folke- og 5 kongevalgte, det for Sankt Thomas og Sankt Jan af 11 folke- og 4 kongevalgte medlemmer. Valgretten var ret indskrænket, idet der krævedes besiddelse af fast ejendom af en vis lejeværdi eller en ren årlig indkomst af 1.500 frc., hvad der faktisk udelukkede hovedmassen af befolkningen, negrene, fra valgret, idet fx 1901 af Sankt Croix’ 18.590 indbyggere kun 400 havde over 1.500 frc., derimod var indfødsret ikke nogen absolut betingelse for valgret, kun for valgbarhed.<ref name="Salm 801">''Salmonsen'', s. 801</ref> Øernes øverste forvaltning lå hos kongen og vedkommende fagminister, således i 1916 finansministeren, under hvem de vestindiske sager sorterede under en særlig afdeling, Centralbestyrelsen for de dansk-vestindiske Øer. Regeringsmyndigheden på øerne udøvedes derimod af den af kongen udnævnte guvernør under finansministerens ledelse. Guvernøren indkaldte og sluttede kolonialrådene og kunne udsætte og opløse dem, han kunne møde eller lade møde i rådene og forelægge forslag og forhandle med dem. Han var overøvrighed i begge øernes overøvrighedskredse, der faldt sammen med kolonialrådenes myndighedsområde. Han var øverste chef for den væbnede magt på øerne og havde i nødstilfælde ret til på sit ansvar at erklære øerne helt eller til dels i belejringstilstand og at udøve uindskrænket myndighed.<ref name="Salm 801"/> Den dømmende magt lå i første instans hos de lokale underdomstole, i anden instans hos landsoverretten (Østre Landsret) i København, i henhold til lov af 22. marts 1907, og i sidste instans hos kongerigets højesteret.<ref name="Salm 801"/> Der fandtes et hvervet gendarmerikorps på øerne, bestående af 10 befalingsmænd og 120 menige; tillige fandtes der to ordenskorps bestående af øernes værnepligtige mænd, tilsammen tællende en styrke af 170 mand.<ref name="Salm 801"/> === Den lange krise === [[File:Workers in Danish West Indies with sugar canes.jpg|thumb|Arbejdere i Dansk Vestindien (billede fra mellem 1910-1918)]] De dansk-vestindiske øer blev i anden halvdel ramt af en økonomisk krise, som varede ved helt frem til 1. verdenskrig. Der var flere årsager til denne krise, men den vigtigste var, at sukkereksporten til Danmark blev undergravet, og samtidig svækkedes øernes betydning som transithavn. Til forståelse af tidens begivenheder tjener også, at allerede i første halvdel af 1800-tallet havde USA overtaget en førerstilling i skibsfarten på Dansk Vestindien: i årtiet 1821-1830 var USAs andel 35,4% mod 21,9% for Danmark og 20,8% for England, i årtiet 1831-1840 var USAs andel 35,1% mod 14.0% for Danmark og 17,8% for England.<ref>Sveistrup (1942), s. 166</ref> Den ny fra Danmark udsendte styrelse udgav den [[26. januar]] [[1849]] en anordning, som fastsatte plantagearbejdernes fremtidige stilling og lønningsvilkaar ved årlige kontrakter, de såkaldte "Arbejds-Regulativer", og løste vistnok opgaven på en for begge parter tilfredsstillende måde. Disse bestemmelser blev siden fastholdt, hvilket indebar, at de ikke løbende blev tilpasset til de forandrede tilstande, som prægede tiden. Også andre reformer foretoges i øernes skattevæsen og forvaltning, men skønt planterne søgte at indrette sig efter de ændrede forhold fx ved indførelse af [[dampmaskine]]r, og der vistes iver for at fremme negrenes åndelige og timelige velvære, gik Sankt Croix fra den tid stadig tilbage i velstand. Den erstatning, som den danske rigsdag i 1853 tilstod planterne for deres tidligere slaver, dækkede ingenlunde det tab, som de havde lidt ved frigivelsen, og det europæiske roesukker påførte det vestindiske rørsukker en trykkende konkurrence.<ref name="Salm 802">Salmonsen, s. 802</ref> Samtidig led Sankt Thomas under, at den tiltagende brug af [[dampskib]]e medførte formindsket trang til at anløbe havnen.<ref name="Salm 802"/> Allerede i 1862 gjorde en planter i en pjece opmmærksom på, at negrenes frigivelse havde næsten alle plantager på Sankt Croix var blevet tvangssolgt, nogle endda flere gange.<ref>Hjort-Lorentzen, s. 128</ref> Og ydermere faldt priserne på sukker, mens tolden på sukker eksporteret til USA gavnede [[Sydstaterne]] og [[Puerto Rico]] på dette marked.<ref>Hjort-Lorentzen, s. 129</ref> I 1852 ordnedes øernes stilling til moderlandet, og et rådgivende kolonialråd oprettedes, som allerede to år efter vakte uvilje på Sankt Thomas og Sankt Jan, fordi de var i mindretal. Derfor oprettedes 1863 to kolonialråd, et for Sankt Croix og et for de to andre øer, og disse fik endog lovgivende myndighed for de særlige sager, ligesom den danske grundlovs almindelige friheder udstraktes til øerne; samtidig ophævedes de siden 1744 bestående borgerråd, idet de afløstes af stående udvalg af kolonialrådene til varetagelse af de kommunale anliggender.<ref name="Salm 802"/> [[Fil:Jutland Peninsula map.PNG|thumb|Danmark forsøgte ved [[Freden i Wien (1864)|fredsforhandlingen i Wien]] i 1864 at give Dansk Vestindien til [[tyske forbund|Det tyske forbund]] mod at få lov til at beholde hertugdømmerne [[Slesvig (hertugdømme)|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]], et forslag som blev afvist. [[Sønderjylland]] blev genforenet med Danmark efter [[Genforeningen i 1920|en folkeafstemning i 1920]].]] Danmark forsøgte ved [[Freden i Wien (1864)|fredsforhandlingerne i Wien]] at give Dansk Vestindien til [[tyske forbund|Det tyske forbund]] mod at få lov til at beholde hertugdømmerne, et forslag som blev afvist.<ref name="Otto Schepelern">Otto Schepelern. Dansk Vestindien: En bittersød historie (Dansk). Udenrigsministeriet. Besøgt 30. oktober 2007.</ref> Kort efter, at øerne havde fået et vist selvstyre, syntes helt ny udsigter at åbne sig for dem, idet USA viste interesse for Dansk Vestindien. [[amerikanske borgerkrig|Den amerikanske borgerkrig]] var afsluttet, og amerikansk imperialisme begyndte at vokse frem. Amerikanerne var på jagt efter en ø i Caribien, som kunne fungere som flådebase for [[United States Navy|marinen]] og som kulstation. Sankt Thomas ligger centralt i [[Det caribiske hav]], og havnen der og på Sankt Jan har kapacitet til mange skibe. Desuden er havnen en [[naturhavn]], som er godt beskyttet mod både uvejr og angreb. Efter, at USAs præsident, Lincoln, i januar 1865 over for den danske udsending, W. Raasløff, havde fremsat et almindeligt tilbud om at købe øerne af Danmark, førtes der langvarige forhandlinger, og den [[24. oktober]] 1867 sluttedes en traktat, hvorefter Sankt Thomas og Sankt Jan skulle afstås imod en sum på omtrent 7,5 millioner dollar i guld eller 27 mio. kr. Tanken var, at Sankt Croix’ salg skulle følge efter, når der var truffet fornøden aftale med Frankrig, der i sin tid havde forbeholdt sig forkøbsret, hvis Danmark ville sælge øen. I januar 1868 tilsluttede øernes befolkning ved en almindelig [[Folkeafstemningen om salg af Sankt Thomas og Sankt Jan|afstemning]] salget med 98%, og kort efter gav også Rigsdagen sit samtykke, men da øerne umiddelbart efter blev ramt af [[orkan]], [[jordskælv]], [[tsunami]] og brande medførte det, at USA mistede interessen for øerne<ref name="Transfer Day">Transfer Day (Engelsk). Det kongelige danske konsulat, De amerikanske Jomfruøyene. Besøgt 18. juni 2007. </ref>, og skønt fristen til traktatens stadfæstelse flere gange forlængedes, lod senatet den dog udløbe i foråret 1870 uden at vedtage traktaten, som derfor bortfaldt.<ref>Salmonsen, s. 802f</ref> Straks efter, at aftalen var sluttet, blev Sankt Thomas hjemsøgt af en frygtelig orkan og i de følgende måneder af gentagne jordskælv med samlet skade af 5½ mio. kr. i datidens mønt, og i august 1871 ødelagde en ny orkan 400 huse i byen, så at øens værdi i virkeligheden var blevet væsentlig formindsket, og den formåede ikke senere at komme på fode igen, skønt Danmark gav afkald på det årlige tilskud, som var blevet fastsat 1863, og skønt guvernøren 1872 forlagde sit sæde fra Sankt Croix hertil. På Sankt Croix gik det ikke bedre, flere plantager solgtes for spotpris, og planternes kår forringedes. I 1878 kom nogle fællessukkerkogerier i gang, men 1. oktober samme år udbrød en opstand kendt som [[Den store ildebrand i Frederiksted]] der medførte store ødelæggelser til en værdi af over 2 mio. kr og yderligere forværrede forholdene, hvorved arbejdsregulativerne måtte ophæves. Tilbagegangen vedblev, uden at der fra regeringens side gjordes alvorlige forsøg på at råde bod derpå, og det var kun en dårlig hjælp, at der fra statskassen stadig ydedes forskud til dækning af øernes udgifter således, at disse ved århundredets udløb skyldte moderlandet en halv snes millioner kr.<ref name="Salm803">Salmonsen, s. 803</ref> Opgørelser over vareindførslen fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet viste, at USAs rolle oversteg Danmarks adskillige gange: i finansåret 1895/96 var værdien af indførte varer fra Danmark 13.935 dollar mod 311.734 dollar fra USA (samlet indførsel var 801,603 dollar), i 1900/01 var værdien fra Danmark 18.834 dollar mod 414.504 dollar fra USA (i alt 831.574 dollar), i 1903/04 16.120 dollar fra Danmark mod 525.621 dollar fra USA (i alt 983.270 dollar), i 1904/05 fra Danmark 33.242 dollar mod 468.711 fra USA (i alt 907.100 dollar) og i 1905/06 41.487 dollar fra Danmark mod 422.343 dollar fra USA (i alt 864.152 dollars).<ref>Hjort-Lorentzen, s. 118</ref> Skønt voksende lå den danske andel således på 4,8% mod 48,9% for USA i 1905/06. I 1896 var [[Walter Christmas]] indblandet i et forsøg på at sælge [[De dansk-vestindiske øer|De vestindiske Øer]] til England. I [[1899]] var han med i et forsøg på at sælge øerne til [[Tyskland]], og da det mislykkedes forsøgte han at sælge øerne til [[USA]] via en direkte kontakt til President McKinley. Dette kostede ham det meste af hans formue, da han blev mistænkt for at forsøge at bestikke amerikanske embedsmænd og politikere. Han blev dog pure frikendt af en amerikansk undersøgelseskommission. I salgsforsøget havde Walter Christmas forventet en kommission på 10 % af en salgssum på 5.000.000$. Kendskabet til De Vestindiske Øer havde han gennem sin farfar [[John Christmas]] der var guvernør på øerne 1871-73. Omkring århundredeskiftet fik Nordamerika på ny lyst til at købe øerne, og den 24. januar 1902 afsluttedes en overenskomst, hvorefter salgssummen fastsattes til 5 mio. $ (18,75 mio. kr), altså halvdelen af den påtænkte sum i 1866. Overenskomsten vedtoges af Folketinget med stort flertal, men forkastedes i oktober 1902 af Landstinget med få stemmers flertal. Samtidig opstod i visse kredse af det danske folk en følelse af, at en sådan opgivelse af disse gamle besiddelser var en folkelig ydmygelse, og en alvorlig lyst til at prøve, om det dog ikke var muligt at bringe Sankt Croix på fode igen ved ny dyrkningsforsøg, og om ikke fuldendelsen af den påbegyndte [[Panamakanalen|Panama-kanal]] kunne åbne udsigter til en ny glanstid for Sankt Thomas. Staten besluttede sig til at lette øernes finansielle stilling ved at eftergive hele gælden og overtage udgifterne til guvernementet og militærets underhold, samt til den lutherske kirke og skoledirektionen. Et vestindisk selskab stiftedes med den opgave at rejse og udvikle de naturlige hjælpekilder, og en ny [[koloniallov af 6. april 1906]] søgte at vække forøget politisk liv ved en væsenlig nedsættelse af valgretsretten fra en formue på indtil 1500 frc. eller 1080 kr.<ref name="Salm803"/> Imidlertid var befolkningen stadigt faldende. Efter det mislykkede salgsforsøg i 1902 nedsatte Danmark en reformkommission, som blandt andet foreslog oprettelsen af husmandsbrug og forsøgsgårde for at finde ud af, om noget andet end dyrkning af sukkerrør var muligt i stor skala. Desuden kom der sundhedsreformer, som sikrede godt drikkevand, sygehuse, renovation, børnehjem og fattighjem. Der blev også foreslået restriktioner på skydevåben og begrænsning på antal udskænkningssteder. === Landarbejderstrejke under 1. verdenskrig === Bygningen af [[Panama-kanalen]] fik blandt andet den virkning, at mange negre søgte dertil for at få arbejde. Dette fik prisen på arbejdskraft til at stige til mere, end den lokale økonomi på Dansk Vestindien kunne klare. De tilbageværende negre blev organiserede i en slags [[fagforening]]<ref name="Svei 114"/> og kunne derved bruge [[strejke]]våbnet i kampen for højere løn og bedre arbejdsforhold. Derved undergravede de imidlertid deres eget eksistensgrundlag: som følge af de lave sukkerpriser, blev flere og flere plantager ud af dyrkning, hvorved arbejdsmulighederne blev færre og færre. For at bøde på dette søgte man at gå over til akkordarbejde.<ref name="Svei 114"/> Spørgsmålene om arbejdsvilkårene blev taget op et kommissionsarbejde i 1916, der konkluderede, at det gamle kontraktsystem havde overlevet sig selv. Man fandt, at for at undgå yderligere afvandring skulle landarbejderne ikke længere bo i boliger tilhørende plantagerne. Dette mødte imidlertid modstand hos plantageejerne. Forholdet mellem plantageejere og arbejdere gik i hårdknude og nåede ikke en løsning inden, at øerne blev solgt.<ref>Sveistrup (1942), s. 115</ref> Negrene besluttede på deres side at sende en repræsentant, [[David Hamilton Jackson]], til Danmark for at fremlægge deres situation. En tid så det ud til, at situationen på Sankt Croix, der var centrum for negrenes krav, kunne blive faretruende, og den danske regering besluttede at sende et krigsskib til øerne.<ref>Westergaard, s. 257</ref> Den [[11. november]] [[1915]] sendte Danmark sit sidste krigsskib til øerne, [[krydser]]korvetten [[Krydserkorvetten Valkyrien|Valkyrien]]. Skibet drog fra København med kurs mod Skt. Croix med en besætning på 230 mand. Den danske regering var, på grund af øens strategiske betydning under [[1. verdenskrig]] og de pågående salgsforhandlinger med USA, særdeles lydhør over for problemer i den fjerne og stærkt ulønsomme koloni. Man antog, at opholdet ville være kortvarigt, men først efter overdragelsen af øerne til USA den 31. marts 1917 kunne skibets kaptajn [[Henri Konow]] og hans mandskab atter sætte kurs mod Danmark.<ref>Signe Trolle Gronemann og Rikke Vindberg. I Orkanens Øje - Beretninger fra Orlogsskibet Valkyriens togt til Dansk Vestindien 1915-1917. København: Dansk Vestindisk Selskab og Poul Kristensens Forlag</ref> === Salg af Dansk Vestindien til USA === [[Fil:Sale of the Danish West Indies in Klods-Hans january 1917 by Alfred Schmidt.jpg|thumb|Alfred Schmidts kommentar til salget i "Klods-Hans".]] [[Fil:USVI St. Thomas Charlotte Amalie Senatspalasset.JPG|thumb|Overtagelsesceremonien blev holdt på pladsen foran Senatspaladset i Charlotte Amalie. {{Byline|Martin Lie}}]] Efter udbruddet af [[1. verdenskrig]] frygtede USA, at øerne ville blive besat af Tyskland, og efter åbningen af [[Panamakanalen]] i 1914 øgedes øernes strategiske betydning. I Danmark frygtede man, at landets neutralitet kunne blive sat under pres som følge af, at de havde nogle af Vestindiens bedste havne. Den [[4. august]] [[1916]] blev man enige om et salg af øerne til USA, og denne gang var prisen fastsat til 25 millioner dollar; samtidig havde Danmark opgivet sine tidligere krav om folkeafstemning, borgerrettigheder og toldfrihed.<ref name="Otto Schepelern" /> Til gengæld anerkendte USA Danmarks krav på [[Grønland]], og dermed ikke Norges krav på de ubeboede dele af [[Østgrønland]].<ref name="Thomas Meloni Rønn2">Thomas Meloni Rønn. Salget af De vestindiske Øer (Dansk). Geografforlaget. Besøgt 5. september 2007.</ref> USA havde brug for øerne af strategiske årsager, for at hindre [[Tyskland]] i at få fodfæste på den vestlige halvkugle. Økonomiske interesser var derfor underordnede.<ref name="Transfer Day"/> Hele salgsprocessen blev holdt hemmelig af den [[Det Radikale Venstre|radikale]] danske regering og udenrigsminister [[Erik Scavenius]]. Et muligt salg af Dansk Vestindien blev dementeret til det sidste og offentliggørelsen af salgsaftalen førte til protester fra oppositionen, specielt fra [[Konservative Folkeparti|Det Konservative Folkeparti]], med det resultat, at en folkeafstemning skulle afholdes i Danmark. [[Folkeafstemningen om salg af Dansk Vestindien]] var den første afstemning, kvinder kunne deltage i, efter at [[Danmarks Riges Grundlov|Danmarks grundlov]] var blevet ændret i 1915. Det var samtidig den første folkeafstemning om et lovforslag, hvilket netop var blevet gjort muligt efter den nye grundlov. Valgresultatet viste, at 283.000 stemte for et salg og 158.000 imod. Øernes befolkning deltog ikke i folkeafstemningen, men den dansk-vestindiske fagforeningsleder [[David Hamilton Jackson]] arrangerede en privat folkeafstemning på Skt. Croix, hvor 4.027 stemte for og syv stemte imod.<ref name="Otto Schepelern" /> Traktaten, der omhandler salget, blev underskrevet af USA's præsident [[Woodrow Wilson]] og udenrigsminister [[Robert Lansing]] 16. januar 1917.<ref name="perler"/> [[31. marts]] [[1917]] klokken 16 blev [[Dannebrog]] nedtaget for sidste gang, og [[USA's flag|Stars and Stripes]] gik til tops. Befolkningen blev amerikanske statsborgere, medmindre de ønskede at beholde deres danske statsborgerskab.<ref name="perler"/> [[31. marts]] fejres hvert år på øerne som ''"Transfer Day"'', og da hyldes både Danmark og USA for måden, overdragelsen foregik på.<ref name="Transfer Day"/> Alle har fri, og mange samles til fest. Den lille ø [[Water Island]] ud for Charlotte Amalies havn forblev i øvrigt dansk indtil 1944, da den formelt ikke var en del af Dansk Vestindien, men var ejet af [[ØK]], der dette år solgte øen til USA. Som et kuriosum kan nævnes, at befolkningen aldrig har givet afkald på de mange danske helligdage. Dem fastholder man, på samme måde som man også fejrer alle amerikanske fri- og helligdage. == Geografi == [[Fil:US Virgin Islands.png|thumb|Satellitbillede af øerne taget af [[NASA]]s satellit [[Landsat 7]].]] [[Fil:Dansk Vestindia.png|thumb|Kort over øerne]] Dansk Vestindien består af de tre hovedøer [[Sankt Croix]], [[Sankt Jan]] og [[Sankt Thomas]], samt flere mindre øer. Øerne ligger i [[Det caribiske hav]] og [[Atlanterhavet]], 80 km øst for [[Puerto Rico]], 960 km nord for [[Venezuela]] og 1760 km sydøst for [[Florida]]. Øerne har et totalt areal på 346 km², hvilket er lidt mindre end arealet af [[Mors]], og har en 188 km lang kystlinje. Øerne ligger på grænsen mellem den [[Nordamerikanske Plade]] og [[den Caribiske Plade]]. [[Jordskælv]], [[Orkan|tropiske cykloner]] og [[tsunami]]er forekommer. Klimaet er [[subtropisk]] med [[passat]]vinde, relativt lav luftfugtighed og lille årstidsmæssig variation i temperaturen. Regntiden varer fra maj til november. De fleste af øerne, inklusive Skt. Thomas og Skt. Jan, er af [[vulkan]]sk oprindelse og er præget af bjerge og kuperet terræn. Skt. Croix blev dannet af et [[koralrev]] og er fladere. Højeste bjerg er [[Crown Mountain]] på Skt. Thomas med 474 meter. === Øerne === ==== Skt. Thomas ==== Skt. Thomas har et areal på 80,9 km², og øens højeste bjerg er Crown Mountain på 474 m. Øen har været beboet siden ca. år 1500 f.Kr. af forskellige vestindiske indianerfolk. De første var [[ciboneyfolket]], som senere blev fortrængt til fordel for arawakindianerne og dernæst cariberne. Cariberne blev hurtig udryddet, da europæerne bosatte sig på øen. Skt. Thomas var den første af Danmarks tre hovedøer i Dansk Vestindien. Den første danske bosættelse fandt sted i 1666 og blev en del af Vestindisk-guineisk Kompagnis koloni i 1672. I 1671 blev fæstningen [[Fort Christian]] påbegyndt og er i dag den ældste bygning på Jomfruøerne. Skt. Thomas blev erklæret frihavn i 1724, og gennem 1700-tallet oplevede øen en kraftig vækst på grund af sine sukkerplantager. Øen blev et vigtigt handelscentrum indtil slavehandelen blev afskaffet i 1848. Dansk Vestindiens hovedstad gennem store dele af koloniperioden, [[Charlotte Amalie]], lå på Skt. Thomas. ==== Sankt Jan ==== [[Fil:St Jan lithograph c1850.JPG|thumb|Litografi af Sankt Jan fra omkring 1850. Billedet giver et indtryk af øens landskab.]] Skt. Jan var den mindste af de tre hovedøer i Dansk Vestindien. Øen ligger ½ mil (ca. 6 km) øst for Sankt Thomas og 6 km sydvest for [[Tortola]]. Øen er 2 mil lang og ¾ mil bred på det bedeste sted, i alt med et areal på ca. 50,8 km². Bjerge opfylder hele øen. Det højeste punkt ligger omtrent midt på øen og er ca. 400 m højt. Vejnettet førte undertiden langs stejle skrænter og over kløfter. Øen har mange bugter, og en af disse, Coralbay på øens østside, blev en slags samlingspunkt.<ref name="BU 16">Børgesen og Uldall, s. 16</ref> Øen blev først beboet af [[Arawakindianere]], som kom fra dagens [[Colombia]] og [[Venezuela]] omkring år 300. Arawakerne beboede øen frem til omkring år 1300, da de blev fordrevet af de mere aggressive og krigerske [[caribere]]. Christopher Columbus opdagede [[Jomfruøerne]] på sin anden rejse til den nye verden i 1493. Han navngav øerne ''"Once Mil Virgenes"'', eller Jomfruøerne, til ære for [[Sankt Ursula]] og hendes 11.000 jomfruer, som ifølge legenden var hendes martyrer. I 1716 blev øen taget i dansk besiddelse: 16 plantere fra Sankt Thomas fik ret til at opdyrke øen, og takket være en frodig jordbund, frembragte øen en rigdom af [[kaffe]], [[sukker]] og [[tobak]]. Kolonisationen voksede, og i 1789 udgjordes befolkningen af 113 hvide, 15 farvede og 1.992 negre samt 271 stykker hornkvæg og 507 [[hest]]e og [[muldyr]].<ref name="BU 16"/> Det var i 1733, at et negeroprør brød ud efter, at guvernøren tidligere samme år havde udstedt en ny plakat med strengere straffe af negrene for alle slags forseelser.<ref>Børgesen og Ulldal, s. 17-21</ref> Nogen egentlig byudvikling fandt aldrig sted på Sankt Jan. Hovedpladsen og den almindelige landingsplads lå ved [[Cruz Bay]]. Her boede [[landfoged]]en. På dette sted fandtes en mindre bebyggelse, som i 1890 blot havde 74 indbyggere.<ref>Børgesen og Uldall, s. 45</ref> I 1956 købte den amerikanske mangemillionær [[Laurance Rockefeller]] store områder af øen og donerede området til [[National Park Service|United States National Park Service]] under forudsætning af, at området skulle forblive urørt i fremtiden. [[Virgin Islands National Park]] udgør 60 procent af øens areal. ==== Skt. Croix ==== Skt. Croix' areal er 207 km², og den har et kuperet terræn. Højeste punkt på øen er [[Mount Eagle]] på 355 m. Skt. Croix var oprindelig beboet af caribere og arawaker og blev besøgt af [[Christoffer Columbus|Columbus]] i 1493, hvor han gav den navnet ''Santa Cruz'' (''Det hellige kors''). Efter stridigheder mellem England, Holland og Spanien kom øen i 1650 under fransk herredømme. Malteserordenen fik øen året efter, men solgte den videre til Fransk Vestindisk kompagni i 1651. Sankt Croix blev i 1674 fransk koloni, men forblev stort set ubeboet fra 1696 og blev solgt videre til Dansk Vestindisk-guineisk Kompagni i 1733. Dette selskab havde intet krav til nationalitet for sine kolonister og tiltrak sig ganske snart spanske [[jøde]]r, [[huguenot]]ter og engelske nybyggere; de sidstnævnte blev dem, som kom til at dominere øen. Et slaveoprør på Sankt Croix førte til slaveriets afskaffelse i 1848.{{kilde mangler|dato=februar 2017}} Danskerne grundlagde to byer på øen, [[Christiansted]] på nordkysten og [[Frederiksted]] på vestkysten. === Byerne === ==== Charlotte Amalie ==== [[Fil:USVI St. Thomas - Charlotte Amalie - City view.JPG|thumb|Oversigtsbillede af Charlotte Amalie. {{Byline|Martin Lie}}]] [[Charlotte Amalie]] var i flere perioder hovedstad for Dansk Vestindien. Byen, som ligger på Sankt Thomas, blev oprindelig kaldt Taphus og fik sit nuværende navn i 1691, opkaldt efter kong [[Christian 5.]]s kone, dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel]]. Byen er i perioder blevet kaldt Sankt Thomas. Oprindelig fandtes der kun et lille fort, hvor guvernøren havde sin bolig. Fæstningen [[Fort Christian]] blev påbegyndt i [[1671]] og er opkaldt efter kong [[Christian V]]. Fra sin residens i fortet uddelte guvernøren land til de nyankomne kolonister, som ønskede at bosætte sig på øen.<ref >Børgesen og Uldall, s. 11</ref> Under guvernør Nicolai begyndte man at oprette kroer, hvilket gav byen dens første navn. Beliggenheden var fordelagtig: byen lå i bunden af en dyb bugt på øens sydside, forholdsvis vel beskyttet både mod øst og vest af fremtrædende landområder og kun med adgang fra syd.<ref name="BU 5">Børgesen og Uldall, s. 5</ref> Den ældste beskrivelse af byen stammer fra 1701, da den franske forfatter Pére Labat besøgte Sankt Thomas. Den lyder således: :"''I en Afstand af 50 á 60 Skridt fra Fortet ligger Byen Langs Stranden. Den bestaar af én lang Gade, der ender ved Faktoriet, hvor Selskabet har sine Kontorer. Dette er en stor og smuk Bygning, som indeholder mange Værelser og bekvemme Rum for Handelsvarer samt for Negerslaver, med hvilke Selskabet driver Handel med Spanierne. Til højre for Faktoriet findes 2 smaa Gader, der bebos af franske Flygtninge. Byens Huse, som tidligere kun var Hytter, ere nu byggede af Sten, næsten alle med én Etage men meget godt indrettede; Gulvene ere af Fliser og Væggene hvidtede som i Holland.''"<ref>Børgesen og Uldall, s. 13</ref> På grund af det neutrale danske flag og sin status som [[frihavn]] blev Charlotte Amalie en af Vestindiens vigtigste handelscentre i 1700-tallet. I 1789 havde byen allerede 2.055 indbyggere, hvilket voksede til 5.891 i 1815, 11.071 i 1835 og 11.764 i 1880, da indbyggertallet kulminerede. Fra dette tidspunkt og frem til salget i 1917 var indbyggertallet aftagende til 7.747 i 1917.<ref>Census, s. 41; Sveistrup (1942), s. 79</ref> I takt med, at byen voksede, udviklede den sig og fik en mere eller mindre rektangulær inddeling i gader parallelle med kystlinjen og gader vinkelrette på denne. Byen var afgrænset mod øst og vest af mindre højderygge. Fortet lå på en lille odde, der stak ud foran byen.<ref name="BU 5"/> ==== Christiansted ==== [[Fil:Fort Christiansvaern, Company Street vicinity, Christiansted, St. Croix, VI HABS VI,1-CHRIS,4-1.tif|thumb|Christiansted, med Fort Christiansværn.]] Danskerne købte Skt. Croix i 1733 og valgte som deres første bosættelse på øen et sted med mulighed for en god havn på nordkysten. Den første bosættelse fik navnet [[Christiansted]] og blev grundlagt, samme år som øen blev købt. Byen er opkaldt efter Kong [[Christian 6.]] af [[Danmark-Norge]]. Christiansted var i perioden fra 1754 til 1871 hovedstaden i Dansk Vestindien. Byen ligger omtrent midt på øens nordkyst. Omkring år 1900 blev byen beskrevet således: :"''Kristianssted eller, som den i daglig Tale kaldes: Basinet, er en venlig lille By med adskillige anselige Bygninger, iblandt andre Guvernementshuset, som skal være det største Regeringshus paa de smaa Antiller. Der findes ligeledes i Basinet en Del Kirker, og hver Trosbekendelse har sin. St. Thomas‘s Bank har en Filial i Kristianssted, og til de Rejsendes Bekvemmelighed har Byen et Par særdeles gode Pensionater. Endelig kan nævnes et med Blade og Tidsskrifter vel forsynet Athenæum, der bliver stærkt besøgt af den intelligente Del af Byens Befolkning, som i Forhold til Folkemængden er ret betydelig, da næsten hele Øens Embedsstand, alle Garnisonens Officerer, og om Sommeren tillige Guvernøren bo her.''"<ref>Børgesen og Ulldal, s. 21f</ref> Byens indbyggertal var i det meste af tiden som dansk koloni forholdsvis stabilt: i 1789 4.819 indbyggere, i 1796 5.056 indbyggere, i 1835, da indbyggertallet kulminerede, 5.806 indbyggere, i 1880 4.939 indbyggere og i 1917 4.574 indbyggere.<ref name=autogeneret2>Census, s. 41; Sveistrup (1942), s. 80</ref> Christiansted domineres af fæstningen [[Christiansværn]] som er fra 1738. ==== Frederiksted ==== [[Fil:Photograph of the harbor at Frederiksted, St. Croix, Virgin Islands, and of the large crowd gathered there for the... - NARA - 200476.jpg|thumb|Foto af byen med havnen fra 1948.]] [[Fil:Fort Frederik.jpg|thumb|Fort Frederik.]] Frederiksted fik navn efter [[Frederik 5.]], men blev i den danske kolonitid aldrig kaldt andet end Westenden på grund af sin beliggenhed på øens vestside. Omkring år 1900 blev byen beskrevet således: :"''Frederikssted har et mindre officielt Præg; den er nærmest en Handelsby, beregnet paa at tilfredsstille den omboende Landbefolknings Fornødenheder og at befordre dens Udførsel af Sukker. Byen ligger midt paa Øens Vestside, hvorfor Skibene kunne ligge godt beskyttede af Landet imod Nordøstpassaten. Endskønt Frederikssted led stærkt ved Opstandene i 1848 og 1878 og sidste Gang for en stor Del blev nedbrændt, trives Byen dog ret godt, og Sporene af Branden ere nu snart forsvundne. Byen har brede, lige Gader med en Del anselige Huse og c. 3000 Indbyggere.''"<ref>Børgesen og Ulldal, s. 22</ref> Frederikssted havde en svag befolkningsudvikling i det meste af den danske kolonitid: i 1789 1.051 indbyggere, i 1815 1.800 indbyggere, i1835 2.317 indbyggere, i 1870, da indbyggertallet kulminerede, 3.817 indbyggere og derefter et jævnt fald til 3.144 indbyggere i 1917.<ref name=autogeneret2 /> == Samfund == === Befolkningsudviklingen === {| |- ! År !! Sankt Croix !! Sankt Thomas !! Sankt Jan !! I alt indbyggere |- | 1688 || align=right|- || align=right|739 || align=right|0 || align=right|739 |- | 1720 || align=right|0 || align=right|4.752 || align=right|under 500 || align=right|ca. 5.000 |- | 1745 || align=right|2.870 || align=right|3.285 || align=right|? || align=right|ca. 6.500 |- | 1755 || align=right|10.200 || align=right|4.412 || align=right|2.243 || align=right|16.875 |- | 1761|| align=right|15.242 || align=right|4.063 || align=right|2.196 || align=right|21.501 |- | 1773 || align=right|21.809 || align=right|4.371 || align=right|2.402 || align=right|28.582 |- | 1789 || align=right|25.377 || align=right|5.266 || align=right|2.883 || align=right|33.026 |- | 1796 || align=right|28.803 || align=right|5.734 || align=right|2.120 || align=right|36.657 |- | 1815 || align=right|28.650 || align=right|8.799 || align=right|2.734 || align=right|40.183 |- | 1835 || align=right|26.681 || align=right|14.022 || align=right|2.475 || align=right|43.178 |- | 1846 || align=right|24.065 || align=right|13.073 || align=right|2.450 || align=right|39.588 |- | 1850 || align=right|23.720 || align=right|13.666 || align=right|2.228 || align=right|39.614 |- | 1860 || align=right|23.194 || align=right|13.463 || align=right|1.574 || align=right|38.231 |- | 1870 || align=right|22.760 || align=right|14.007 || align=right|1.054 || align=right|37.821 |- | 1880 || align=right|18.430 || align=right|14.389 || align=right|944 || align=right|33.763 |- | 1890 || align=right|19.783 || align=right|12.019 || align=right|984 || align=right|32.786 |- | 1901 || align=right|18.590 || align=right|11.012 || align=right|925 || align=right|30.527 |- | 1911 || align=right|15.487 || align=right|10.678 || align=right|941 || align=right|27.086 |- | 1917 || align=right|14.901 || align=right|10.191 || align=right|959 || align=right|26.051 |} <small>kilde: Sveistrup (1942), s. 78</small> === Religion === [[Fil:St. Croix - Fredriksted - Holy Trinity Lutheran Church.JPG|thumb|[[Den hellige treenighedskirke (Frederiksted)|Den hellige treenighedskirke]] i Hospitalgade i Frederiksted. Kirken er luthersk og blev påbegyndt i 1783. Indviet 15. januar 1792 af præsten Martin Peter Ohm. {{byline|Martin Lie}}]] Dansk Vestindien var præget af mange forskellige folkeslag, som hver havde sin [[tradition]] og [[religion]]. Først og fremmest blev der blandt den afrocaribiske befolkning praktiseret mange forskellige afrikanske religioner. At der var et aktivt religiøst liv med rødder i Afrika vidner mange kilder om, men da de allerfleste kilder er skrevet af europæere, som hverken forstod indholdet eller nuancerne i afrikanerenes religioner, kan det desværre være svært at få indtryk af forskellighederne. Efterhånden som afrikanere i slaveri og deres efterkommere udviklede en blandet kreol kultur blandedes også religiøse forestillinger, men i de første generationer levede specifikke religioner formodentlig videre i Vestindien, da grupper af afrikanere med samme oprindelsessted i Afrika holdt sammen socialt og kulturelt.<ref>[http://lup.lub.lu.se/luur/download?func=downloadFile&recordOId=1527777&fileOId=1527778 Sebro, Louise: ''Mellem afrikaner og kreol''. Lunds Universitet, 2010]</ref> Afrikanske religioner var i 1700-tallet egentlig ikke undertrykt, snarere mødt med ligegyldighed fra de fleste europæeres side (med undtagelse af missionærer og deres støtter), bortset fra de dele af religionerne, som europæerne opfattede som skadende – især trolddom, der havde til hensigt at gøre fortræd. Men fra Brødremenigheden i 1732 påbegyndte en missionsvirksomhed voksede andelen af afrocaribiere, som var kristne støt, men ikke før midten af 1800-tallet kan man tale om en gennemgående kristen befolkning i kolonien, og selv da levede afrikanske forestillingsverdener videre i hvad man kan kalde folketro – trolddom, sagn og fortællinger.{{kilde mangler|dato=februar 2017}} Også blandt europæere var der i Dansk Vestindien et særligt varieret religiøst landskab. Religion havde i 1700–[[1800-tallet]] stor indflydelse på menneskers liv, og i de europæiske lande var der ikke [[religionsfrihed]]. Kongen og kirken arbejdede tæt sammen om at opretholde lov og orden. Kirken havde ansvaret for folkets moralske opdragelse, og kongen styrede den civile orden. Der blev ikke indført religionsfrihed i Danmark før i 1849, men i Dansk Vestindien var der blevet praktiseret noget nær religionsfrihed siden etableringen af kolonien. Religionsfriheden var af danske myndigheder knyttet til et krav om, at alle måtte respektere de danske helligdage. Ligeledes skulle katolikker i begyndelsen også nøjes med at holde gudstjenester i deres private hjem. Religionsfriheden i Dansk Vestindien var nødvendig for at få befolket øerne, da der ikke var nok danskere, som ønskede at bosætte sig på øerne, til, at man kunne stille krav til nybyggerne.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Mange af nybyggerne var landsforviste eller flygtet fra straf og var som regel nederlændere eller englændere. Jøder begyndte at etablere sig i kolonien allerede i [[1655]], og i [[1796]] blev den første [[synagoge]] etableret på Sankt Thomas. Da den jødiske koloni kulminerede i midten af det 19. århundrede, udgjorde jøder næsten halvdelen af den hvide population.<ref>http://www.jewishvirginislands.com/templates/articlecco_cdo/aid/291284/jewish/Jewish-History-on-Island.htm</ref> En af de første guvernører, [[Gabriel Milan]], var en [[sefardisk jødedom|sefardisk jøde]]. En opgørelse over befolkningen efter trosretning i 1850 viste, at katolikker udgjorde den største gruppe efterfulgt af Brødremenigheden, anglikanere og lutheranere. Brødremenigheden var helt dominerende på Sankt Jan, katolikker var i overtal på Sankt Thomas mens fordelingen på Sankt Croix var mere jævn blandt de dominerende trosretninger. {| |- ! Trosretning !! Sankt Croix !! Sankt Thomas !! Sankt Jan !! Øerne i alt |- | [[Lutheran]]ere || align=right|4.016 || align=right|2.281 || align=right|99 || align=right|6.396 |- | [[Katolik]]ker || align=right|6.653 || align=right|5.340 || align=right|44 || align=right|12.037 |- | [[Brødremenigheden]] || align=right|5.669 || align=right|2.537 || align=right|1.982 || align=right|10.138 |- | [[Anglikaner]]e || align=right|7.219 || align=right|2.189 || align=right|90 || align=right|9.498 |- | Hollandsk reformerte || align=right|28 || align=right|711 || align=right|25 || align=right|764 |- | [[Jøder]] || align=right|27 || align=right|377 || align=right|3 || align=right|407 |- | [[presbyterianisme|Presbyterianere]] || align=right|24 || align=right|104 || align=right|- || align=right|128 |- | [[Metodist]]er || align=right|- || align=right|59 || align=right|21 || align=right|80 |- | [[Svedenborger]]e || align=right|7 || align=right|- || align=right|- || align=right|7 |- | [[Kvæker]]e || align=right|1 || align=right|1 || align=right|- || align=right|2 |- | [[Unitarer]]e || align=right|- || align=right|2 || align=right|- || align=right|2 |- | Udøbte || align=right|76 || align=right|65 || align=right|14 || align=right|155 |- | I alt || align=right|28.720 || align=right|13.666 || align=right|2.228 || align=right|39.614 |} <small>kilde: Bergsøe, s. 707</small> === Slaver og ejendomsret === [[Fil:Høgensborg, Plantation, St. Croix, Danish West Indies.jpg|thumb|Høgensborg gods på Sankt Croix i 1833]] {| |- ! År !! Sankt Croix !! Sankt Thomas !! Sankt Jan !! I alt slaver |- | 1688 || align=right|- || align=right|422 || align=right|0 || align=right|422 |- | 1720 || align=right|0 || align=right|4.187 || align=right|100-200 || align=right|ca. 4.300 |- | 1742 || align=right|1.906 || align=right|ca. 3.000 || align=right|? || align=right|? |- | 1755 || align=right|8.897 || align=right|3.949 || align=right|2.031 || align=right|14.877 |- | 1761|| align=right|13.489 || align=right|3.632 || align=right|2.020 || align=right|19.141 |- | 1773 || align=right|21.698 || align=right|3.980 || align=right|2.293 || align=right|27.971 |- | 1791 || align=right|21.549 || align=right|4.214 || align=right|1.845 || align=right|27.608 |- | 1802 || align=right|27.006 || align=right|5.737 || align=right|2.492 || align=right|35.235 |- | 1815 || align=right|24.339 || align=right|4.848 || align=right|2.445 || align=right|31.632 |- | 1826 || align=right|21.356 || align=right|4.548 || align=right|2.206 || align=right|28.110 |- | 1835 || align=right|19.876 || align=right|5.032 || align=right|1.971 || align=right|26.879 |- | 1846 || align=right|16.706 || align=right|3.494 || align=right|1.790 || align=right|21.990 |} <small>kilde: Sveistrup (1942), s. 79</small> Love og regler i Dansk Vestindien tog udgangspunkt i Danmarks love, men blev tilpasset til lokale forhold. For eksempel regulerede dansk [[ejendomsret]] kun ting som dyr, land og bygninger, og ikke slaver. Slaver blev, til at begynde med, reguleret som almindelig ejendom, og dermed var der ikke behov for egne regler. Slaver blev opført i regnskabet sammen med dyr og redskaber. [[Fil: Portrait King Frederik V by Pilo.jpg|thumb| [[Frederik 5.]] udstedte i 1755 et nyt reglement som styrkede slavernes rettigheder, men dette blev sat til side af koloniledelsen. {{byline|type=Maler|[[Carl Gustaf Pilo]]. Tilhører [[Altonaer Museum]]s samling i [[Hamborg]], [[Tyskland]].}}]] I 1733 blev der lavet et reglement, som tog hensyn til, at slaver, i modsætning til anden ejendom, har deres egen vilje og dermed kan opføre sig uhensigtsmæssigt eller være ulydige.<ref name="SurtSødt.dk">"Begivenheder 1733" (SurtSødt.dk)</ref> Ifølge reglementet skulle slaven straffes af myndighederne, men mange ejere straffede slaverne på egen hånd. Myndighedene greb først ind, hvis slaverne blev straffet for hårdt eller ikke fik nok mad, i frygt for, at slaverne ville gøre oprør, hvis de blev behandlet for dårligt. I 1755 udstedte [[Frederik 5.]] et nyt reglement, hvor slaverne blev sikret retten til ikke at blive skilt fra deres børn og retten til støtte under sygdom og alderdom. Men koloniledelsen havde tilladelse til at tilpasse love og regler efter lokale forhold, og dermed blev reglementet aldrig offentliggjort, med den begrundelse, at det havde flere ulemper end fordele.<ref name="SurtSødt.dk"/> Frigivelsen af slaverne i 1848 udløste krav fra plantageejerne over for den danske stat om fuld [[Erstatningsret|erstatning]], med den begrundelse, at deres ejendomsret var krænket ved, at værdien af slaverne var tabt, og at man i fremtiden måtte betale for arbejdskraften. Den danske stat indrømmede dem en erstatning på 50 dollar pr. slave og anerkendte dermed, at slavefrigivelsen havde medført et økonomisk tab for ejerne.<ref name="SurtSødt.dk"/> Men slavernes hverdag blev ikke ændret i betydelig grad. De måtte have et job og vendte tilbage til den plantage, hvor de blev tilbudt etårskontrakter, en lille hytte, lidt jord og nogle penge. Som ansatte var de tidligere slavers alderdom ikke plantageejernes ansvar. Slaverne havde kun lov til at skifte job en gang om året, 1. oktober, en dag som blev omtalt som ''skiftedagen''. Slavene havde ingen ejendomsret, da de selv var ejendom, men fik officielt ejendomsret i 1840, otte år før slavefrigivelsen. === Militær === Som det meste andet i Dansk Vestindien i tiden med Vestindisk-guineisk Kompagnis styre var også militæret underlagt kompagniet. Ved statens overtagelse i 1755 blev øernes hærstyrke underlagt [[Krigskancelliet]], men forblev et særskilt korps uden for den almindelige danske forsvarsorganisation. I 1763 blev der gennemført en forsvarsreform i Danmark, og hærstyrken i Dansk Vestindien blev underlagt [[Vestindisk-guineisk Rente- samt Generaltoldkammer]] og fra 1805 direkte underlagt [[Frederik 6.|kronprins Frederik]]. Efter 1848 blev alle vestindiske militærspørgsmål afgjort af Krigsministeriet og koloniens Centralbestyrelse. Antallet af soldater i Dansk Vestindien var begrænset, og i den første del af kolonitiden var der kun 20–30 mand. I 1726 blev det første militære kompagni oprettet og bestod af 50 mand. I 1761 udgjorde styrken 226 mand. Under [[USA's uafhængighedskrig]] bestod styrken af 400 mand, et styrkeantal som blev opretholdt til 1872, da de militære styrker blev reorganiseret under navnet Den vestindiske hærstyrke. Hærstyrken bestod af 6 officerer, 219 soldater og 10 ryttere. I 1906 blev Den vestindiske hærstyrke opløst og erstattet af Gendarmerikorpset, som bestod af 120 menige soldater og 10 officerer og var direkte underlagt guvernøren. Korpset var stationeret i Charlotte Amalie på Skt. Thomas og på tre steder på Skt. Croix, i Christiansted, Frederiksted og [[Kingshill]].{{kilde mangler|dato=februar 2017}} Ud over kompagniets og senere statens hærstyrker var der også en række lokale [[milits]]er, som bestod af øernes frie indbyggere. Militserne var større end hærstyrken, og i 1830'erne udgjorde hærstyrken 430 mand mod militsenes 1980 mand. Hærstyrken i Dansk Vestindien bestod af danske soldater som frivilligt lod sig hverve, som regel for en seksårsperiode. Fra 1805 blev ansvaret for hvervningen overtaget af Den Vestindiske Rekruttering i København, som årligt rekrutterede 70 mand. De fleste var værnepligtige fra Danmark, men mange var også lokale håndværkere. Den danske orlogsflåde sejlede tit til Vestindien for at markere dansk tilstedeværelse og suverænitet. Efterhånden som kolonien blev veletableret, blev besøgene fra orlogsflåden sjældnere, indtil staten overtog ansvaret for kolonien i 1755. Flåden blev som regel sendt over til Vestindien i urolige perioder, som under den [[franske og indianske krig]] (1756-1763), [[USA's uafhængighedskrig]] (1776-1783), [[Revolutionskrigene]] (1792–1802) og [[Napoleonskrigene]] (1800-1815). I perioden fra 1818 til 1864 var orlogsflådens aktivitet i Dansk Vestindien mere omfattende end i nogen anden periode, og i de fleste af disse år var der permanent stationeret to danske krigsskibe på øerne.{{kilde mangler|dato=februar 2017}} Det sidste danske orlogsskib i Dansk Vestindien var krydserkorvetten [[Krydserkorvetten Valkyrien|''Valkyrien'']], som sejlede til kolonien i 1915. Skibschefen, [[kommandørkaptajn]] [[Henri Konow]], tog over som konstitueret generalguvernør og var den person, som officielt overleverede Dansk Vestindien til USA i 1917. I alt foretog orlogsflådens skibe omkring 140 togter til Dansk Vestindien i perioden fra 1671 til 1917. === Pengevæsen === [[Fil:Danish West Indies 1904 10 Daler.jpg|thumb|250px| Mønt fra 1904 med Christian IX. Værdien angivet i daler hhv. franc]] Den Dansk-Vestindiske Nationalbank blev oprettet som en aktiebank af Nationalbanken i 1904. Den blev til efter forhandlinger mellem Nationalbanken, Handelsbanken, Landmandsbanken og Privatbanken i København. Hovedkontoret blev placeret i Charlotte Amalie på St. Thomas, og åbnede i februar 1905.{{kilde mangler|dato=februar 2017}} En betingelse for oprettelsen var, at der samtidig blev en permanent ordning af det vestindiske møntvæsen. Dette betød at man konverterede møntfoden fra Dollar til den latinamerikanske møntfod, Francs. I perioden 1859-1903 var 100 Dansk Vestindiske Cent = 1 US $ efter konverteringen var 1 Franc = 100 bit. Vekselkursen var i denne forbindelse 1 $ = 5 Francs. Der blev udstedt sedler i de følgende værdier, 5, 10, 20 og 100 Francs, og disse blev trykt i England hos Bradbury, Wilkinson & Co. Ltd. London.{{kilde mangler|dato=februar 2017}} Den Dansk-Vestindiske Nationalbank havde oktroi (eneret) på udstedelse af sedler i 30 år. Da øerne blev afstået til USA i 1917 forblev de kgl. danske bank privilegier gældende, indtil de udløb i 1934, øerne havde derfor en særstilling ved at være amerikansk territorium, hvor der ikke anvendtes US dollar. I 1934 blev den Den Dansk-Vestindiske Nationalbank nedlagt, og den amerikanske dollar indført på øerne.<ref>Sieg, Frovin: ''Siegs seddelkatalog Danmark 1695-1997''. Pilegaards Forlag, (1997) s. 151 ff.</ref> === Postvæsen === [[Fil:Stamp Danish West Indies 1866 3c.jpg|thumb|3-cents frimærke fra 1866]] [[Fil:Stamp Danish West Indies 1905 20b.jpg|thumb|20-bits frimærke fra 1905]] I takt med koloniens økonomiske opsving opstod der et større behov for at kunne kommunikere med handelspartnere, familie og regeringen i Danmark. Den første faste postforbindelse mellem Dansk Vestindien og Danmark blev oprettet ved et reglement i 1781. Frem til da var posten blevet sendt med tilfældige skibe. Dansk Vestindien fik egne [[frimærke]]r i 1856. Frimærkerne blev trykt i Danmark og nogle af disse havde samme udseende som de danske frimærker bortset fra værdien, der var angivet i cent. Det første frimærke var et kvadratisk 3-cents-frimærke med [[Danmarks rigsvåben]] afbildet i mørkt karminrødt på gulnet papir. Fra 1866 kom frimærkerne på hvidt papir, og i 1872 blev frimærkerne perforeret. Dansk Vestindien blev medlem af Verdenspostforeningen pr. [[1. september]] [[1877]], og i den forbindelse blev der jævnligt foretaget opgørelser over postvæsenets udvikling. Omfanget af forsendt post var stærkt varierende: i 1883 samlet 914.000 breve, hvoraf 58.000 lokale, 530.000 fra udlandet og 326.000 til udlandet, i 1895 blot 261.000 breve, hvoraf 44.000 lokale, 128.000 til udlandet og 89.000 fra udlandet. Generelt var postgangen således faldende gennem årene<ref name="Kor 539">Kornerup, s. 539</ref> Af de breve, der kom fra udlandet, kom de fleste fra USA, nemlig 18.000, fra britiske besiddelser 12.000 og fra Danmark 8.000. {| |- ! År !! Lokale !! Fra udlandet !! Til udlandet !! I alt breve |- | 1883 || 58.000 || align=right|530.000 || align=right|326.000 || align=right|914.000 |- | 1884 || 56.000 || align=right|530.000 || align=right|384.000 || align=right|970.000 |- | 1886 || 54.000 || align=right|273.000 || align=right|110.000 || align=right|437.000 |- | 1889 || 53.000 || align=right|145.000 || align=right|93.000 || align=right|291.000 |- | 1890 || 53.000 || align=right|133.000 || align=right|86.000 || align=right|272.000 |- | 1892 || 50.000 || align=right|142.000 || align=right|81.000 || align=right|273.000 |- | 1895 || 44.000 || align=right|128.000 || align=right|89.000 || align=right|261.000 |- | 1896 || 50.000 || align=right|266.000 || align=right|89.000 || align=right|405.000 |} <small>kilde: Kornerup, s. 539</small> Der fandtes omkring århundredeskiftet 5 poststeder, nemlig en postmester på Sankt Thomas, en landfoged på Sankt Jan, toldforvalterne i Christianssted og Frederikssted samt overpolitibetjenten i Kingshill på Sankt Croix.<ref name="Kor 539"/> Det var ikke usædvanligt, at små kolonier langt væk fra hjemlandet løb tør for populære valører fra tid til anden, og koloniadministrationen måtte af og til improvisere. I 1887 blev et 7-cents-frimærke overtrykt med og anvendt som 1 cent frimærke, tilsvarende blev i 1895 et 50-cents-frimærke overtrykt og anvendt som 10 cent frimærke. Som en følge af valutareformen i 1904 udstedte kolonien nye frimærker i 1905, hvor valøren var i franc og bit. Kong [[Christian 9.]] var afbildet i silhuet på frimærkerne i valørerne fra 5 bit til 50 bit. 1-francs–, 2-francs– og 5-francs-frimærkerne havde en afbildning af sejlskutteren ''Ingolf'' til kaj i Charlotte Amalie. I 1907 blev motiverne af Christian 9. erstattet med [[Frederik 8.]], efterfulgt af [[Christian 10.]] i 1915. == Dansk Vestindien i dag == [[Fil:USVI St. Thomas Charlotte Amalie Danish streetname.JPG|thumb|Amerikanerne har beholdt de danske gade- og stednavne. Gadeskilt i Charlotte Amalie, Skt. Thomas. {{Byline|Martin Lie}}]] [[Fil:Charlotte Amlie from Paradise Point Wade.jpg|thumb|Udsigt over havnen i Charlotte Amalie.]] [[Fil: Rum distillery ruins St Croix USVI.jpg|thumb|Ruiner efter et [[Rom (spiritus)|romdestilleri]] på Skt. Croix.]] Det meste af Skt. Jan er i dag omdannet til et [[naturreservat]] og har en beskeden grad af bebyggelse. Regnskoven har generobret områderne fra de tidligere sukkerplantager, og de fleste ruiner efter plantagetiden er urørte. Mange steder på øen er der fortsat spor efter det brutale slaveoprør i 1733. Den tætte jungle på Skt. Thomas, som skabte lange slidsomme dage for de første nybyggere med Kjeld Jensen og Erik Nielsen Smit i spidsen, er for længst borte, og kun få steder på øen kan man i dag se rester efter plantagebygningerne. Men den danske fortid er alligevel ret synlig. I en lille park ved parkeringspladsen i Charlotte Amalie står en buste af Christian 9., som ser mod Fort Christian, og gaderne har stadig de danske navne som Dronningens gade, Prinsens Tværgade og Strandstræde. Desuden har mange af butikkerne referencer til den danske tid, f.eks. ''Royal Dane Mall'' og ''A. H. Riise Mall''. Skt. Thomas er i dag en moderne turistdestination og en af de største krydstogthavne i Caribien.{{kilde mangler|dato=februar 2017}} På Skt. Croix nåede slaveriet og sukkerproduktionen deres højdepunkt i den danske tid, men i dag er der ingen landbrugsproduktion på øen. På øens østside har den salte passatvind fjernet det meste af vegetationen og efterladt spredte buskvækster. Midt på øen vokser sukkerrørene stadig vildt, mens vestsiden er dækket af tropisk skov med pukkenholt, [[Mahogni (Swietenia)|mahogni]] og [[guava]]. Øens to byer, Christiansted og Frederiksted, præges ikke så stærkt af turismen som Charlotte Amalie. Meget af den oprindelige bebyggelse fra 1700– og 1800-tallet er bevaret, og på byens kirkegårde står fortsat de hvide marmorstøtter med efternavne som ender på –sen. Mange af plantagebygningerne findes fortsat, mange som ruiner, og nogle er restaureret. Af øens hundrede [[sukkermølle]]r findes nær to tredjedele stadig, hvor sejldugene er borte og trætagene er rådne, mens murværket fortsat står intakt. Dansk Vestindien blev befæstet med fire forter. Fort Frederiksværn ved Coral Bay på Skt. Jan, hvor det første store slaveoprør fandt sted i 1733, er i dag kun overgroede ruiner og temmelig utilgængeligt. Det ligger desuden på privat område, hvor offentligheden som udgangspunkt ikke har adgang. Vil man se fortet, skal man spørge om tilladelse hos ejeren Fred Samuel (Fred's Bar) i Cruz Bay .<ref>Signe Lund & Steen Uffe Tommerup, "Dansk Vestindien - en praktisk rejseguide", Forlaget Estu, København 2012, s. 98.</ref>. I Christansted ligger det velbevarede gule Christiansværn, åsted for det andet store slaveoprør i julen 1759. Fortet administreres af [[National Park Service]] og fremstår flot og velholdt. Der er adgang til fortet mod en beskeden entrépris. I Frederiksted på St. Croix' vestkyst ligger Fort Frederik, hvor det sidste slaveoprør fandt sted og endte med slaveriets afskaffelse den 3. juli 1848. Fort Christian i Charlotte Amalie blev påbegyndt i 1671 og er Jomfruøernes ældste bygning. Det blev frem til 1983 brugt som politistation. Både dette og det lille Fort Frederik på St. Croix trænger til grundig restaurering, men Jomfruøernes regering fattes penge til så store projekter, og forterne er sjældent eller aldrig tilgængelige for offentligheden. Indbyggerne i Dansk Vestindien er i dag amerikanske statsborgere, men har ikke stemmeret ved præsidentvalgene. De amerikanske Jomfruøer har én plads i [[Kongressen (USA)|USAs Kongres]], men denne har kun stemmeret i komiteerne og ikke i plenumsafstemninger. Øerne er siden 1970 blevet styret af en folkevalgt guvernør, som bliver valgt for en fireårsperiode. == Noter == {{reflist|3}} == Litteratur == * [https://books.google.ee/books?id=E8Q9AAAAIAAJ&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q&f=false Adolph Frederik Bergsøe: ''Den danske Stats Statistik'', Fjerde Bind; Kjøbenhavn 1853] * Hans Gregersen: "Mytteri" (''[[Skalk]]'' 1992 Nr. 1, s. 16-17) * Karen Fog Olwig: "Sorte danskere" (kronik i ''Skalk'' 1983 Nr. 3, s. 18-27) * Gronemann, Signe Trolle og Vindberg, Rikke. ''I Orkanens Øje – Beretninger fra Orlogsskibet Valkyriens togt til Dansk Vestindien 1915 – 1917''. København, 2005 * Hansen, Thorkild. ''Slavernes øer''. København, 1970, {{ISBN|87-00-00862-1}} * [[Erik Kjersgaard]]: "Sørøverkrønikens sidste kapitel" (kronik i ''[[Skalk]]'' 1974 Nr. 5; s. 18-28) * Lund, Signe og Tommerup, Steen Uffe. ''Dansk Vestindien - en praktisk rejseguide''. København, 2012. {{ISBN|978-87-995755-1-0}} * Hugh Zachariae: ''Lucretia og Margaret. Slavebarnets historie'', Højbjerg i Danmark 2005. * Jørgensen, Kenneth Bo. ''Turen går til Dansk Vestindien''. Politikens Rejsebøger, 1. udgave, København, 2006, {{ISBN|87-567-7333-1}} * Schiller, Sophie. ''Transfer Day''. 2012, Sophie Schiller, 2012. {{ISBN|0-61565-343-3}} * Thomas, Hugh. ''The Slave Trade''. 1997, Phoenix edition, London, 2006. {{ISBN|0-7538-2056-0}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.virgin-islands-history.dk/ Rigsarkivets hjemmeside om Dansk Vestindiens historie 1671-1917] * [http://www.virgin-islands-history.org/ Rigsarkivets nye hjemmeside om Dansk Vestindiens historie] * [http://www.usvitourism.vi/ Virgin Islands Tourism (Officiel website)] * [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Regional/Caribien/US_Virgin_Islands/ dmoz: US Virgin Islands] * [http://www.dagligliv.dk/wm142734 Danske danserytmer i Caribien] Artikel på Dansk Folkemindesamlings site www.dagligliv.dk * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_2rk_0003-PDF/hto_2rk_0003_96531.pdf C. Alberti: "Den danske Slavehandels Historie" (''Historisk Tidsskrift'', 2. række, Bind 3; 1850)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0004-PDF/hto_7rk_0004_97045.pdf Nicolai Abrahams: "Nogle Bidrag til den dansk-vestindiske Handels Historie i de første Aar (1671- c. 1680)" (''Historisk Tidsskrift'', 7. række, Bind 4; 1902)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0019-PDF/gto_0019_67249.pdf O. B. Beggild: "Om Dansk-Vestindiens Geologi" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 19; 1907)] * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1973Sukkerdyrkning7-26.pdf Robert S. Brown: "Sukkerdyrkning i Dansk Vestindien" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1973''; s. 7-26)] * [http://bhl-china.org/bhldatas/pdfs/v/vorevestindiskee00brge.pdf F. Børgesen og F.P. Uldall: ''Vore Vestindiske Øer''; Kjøbenhavn 1900] * [https://ia601207.us.archive.org/17/items/b24870237/b24870237.pdf Henrik Cavling: ''Det danske Vestindien''; København 1894] * [https://www.census.gov/history/pdf/1917usvi.pdf ''Census of The Virgin Islands of The United States November, 1 1917''; Washington 1918] * [[Emil Elberling]]: [http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0867.html "Dansk vestindiske Øer" (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind V (1916); s. 799-803)] * [https://ia600208.us.archive.org/19/items/purchaseofdanish00unit/purchaseofdanish00unit.pdf Walter Christmas,: ''Purchase of Danish Islands''; United States. Congress. House. Select committee on purchase of Danish West Indies; 1902] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0001-PDF/hto_8rk_0001_98079.pdf E. Gigas: "En theologisk Professors diplomatiske Mission" (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 1; 1907)] * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1991DendanskebesejlingafVestindien37-72.pdf Erik Gøbel: "Den danske besejling af Vestindien og Guinera 1671-1838" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1991'', s. 37-72)] * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/2000BesejlingenafSanktThomas7-36.pdf Erik Gøbel: "Besejlingen af Sankt Thomas Havn 1816-1917" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 2000'', s. 7-36)] * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/2001SanktThomashavn23-64.pdf Erik Gøbel: "Sankt Thomas havn i det 19. og tidlige 20. århundrede" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 2001'', s. 23-64)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0015-PDF/nto_3rk_0015_89910.pdf F. P. Hiort-Lorenzen: "Den økonomiske Krise i Dansk Vestindien. Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den 17. Januar 1907" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 15; 1907)] * [http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/03468755.2016.1210880?needAccess=true Niklas Thode Jensen & Gunvor Simonsen (2016) ''Introduction: The historiography of slavery in the Danish-Norwegian West Indies, c. 1950-2016''., Scandinavian Journal of History, 41:4-5, 475-494, DOI: 10.1080/03468755.2016.1210880] * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1970Detkgl.oktr.7-66.pdf Knud Klem: "Det kgl. oktr. Østersøisk-Guineiske Handelsselskab" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1970''; s. 7-66)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0001-PDF/hto_6rk_0001_79134.pdf L. Koch: "En finansiel krisis i årene 1763-64" (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 1; 1887)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0004-PDF/gto_0004_67096.pdf E. V. Kolthoff: "Smaating fra Dansk-Vestindien" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 4; 1880)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0006-PDF/nto_3rk_0006_91136.pdf Th. Kornerup: "Postvirksomheden paa de dansk-vestindiske Øer" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 6; 1898)] * [http://runeberg.org/dbl/4/0601.html Fr. Krarup: "Esmit, Adolph" (i: ''Dansk Biografisk Lexikon'', 1. udgave, bind IV; Kjøbenhavn 1890; s. 599)] * [http://runeberg.org/dbl/8/0334.html Fr. Krarup: "Iversen, Jørgen" (i: ''Dansk Biografisk Lexikon'', 1. udgave, bind VIII; Kjøbenhavn 1894; s. 332-333)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0012-PDF/gto_0012_66886.pdf H. Lassen: "Momenter af Vestindiens Geografi" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 12; 1893)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0012-PDF/gto_0012_66880.pdf H. Lassen: "Momenter af Vestindiens Geografi (Troperne i Almindelighed. Barbados. De dansk-vestindiske Øer)" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 12; 1893)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0013-PDF/gto_0013_67041.pdf Holger Lassen: "Momenter af Vestindiens Geografi" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 13; 1895)] * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/05/2010_dansk_slavehandel_en_underskudsforretning_101-138.pdf Kåre Lauring: "Dansk slavehandel - en underskudsforretning?" (Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg: ''Årbog 2010''; {{ISBN|978-87-7015-004-0}}; s. 101-137)] * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1981NegerskoleriDanskVestindien169-183.pdf Eva Lawetz: "Negerskoler i Dansk Vestindien" (Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg: ''Årbog 1981''; s. 169-183)] * [http://www.kb.dk/e-mat/dod/130021917460_bw.pdf Johannes Lehmann (red.): ''For eller imod.Udtalelser med Henblik paadet eventuelle Salg af de dansk vestindiske Øer''; København 1916] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0021-PDF/gto_0021_68253.pdf Emil Madsen: "De vigtigste af danske foretagne Rejser og Forskninger i Amerika"; I (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 21; 1911)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0021-PDF/gto_0021_68299.pdf Emil Madsen: "De vigtigste af danske foretagne Rejser og Forskninger i Amerika"; V (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 21; 1911)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73325.pdf Poul Erik Olsen: "De dansk-vestindiske øer og junigrundloven" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 18; 1989)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_76084.pdf Karen Fog Olwig: "Ret og lov – magt og afmagt" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 17; 1987)] * [http://books.googleusercontent.com/books/content?req=AKW5QacaIHUQuha1JM66qcBJzxgk_ttub0GBJ651A3WhbvdHId7ej_woVjJsYTbB-WhPaNKL60kAiqKoI0Hb61Goksd-PLBcTMLVFg68O1mX0chLhefGQrtOj_ODuck26duL4_DLqj0CaapkDV1W_9mQD7zxxJxJvGrFcWFlrLEJudxyxFdhUGX-xIZaMa938rk9XvYc0fAM2aONr5f8noRxizjsgKVB7QyRpr0lcvUe4z2_Zt7UmpzSNV_NCjiok_-ovcis2SS-8jbG9IzeAS-BfiwR3cU8S1QKSpBx0oB87BOAAjIDlBY Peter Lotharius Oxholm: ''De danske vestindiske Øers Tilstand i Henseende til Population, Cultur og Finance-Forfatning...''; Kiøbenhavn 1797] * [http://books.googleusercontent.com/books/content?req=AKW5QaeRtEgpYSozNmpTpBK3aQO-2HVm7nLulIM9fD86tk7JLKvgQ-6IMAJHXDlik6cQAWNh1BdzM-LgoHh0nCQVNwuPBtmtpIplEy592_4KWg-thzaWt2ad48iB65InibRtu-Ow9ry8ORIZ7JCEpHD0IGJtfB9QIqX9RHAPMAw-c_9BYSOthQXECdS1o4qz9QoMKkYLT84Y3t971T23j7n2NKeRpkUEExQfN_K24m-F1zxqVM-rR99_f0T26zSuyFg4sAGALK1rFi7x6HPN4sEJqgRjB9NLo2AwREwhyW68BX44z5C-YEU Bernhard v. Petersen: En historisk Beretning om de dansk-vestindiske Öer St. Croix, St. Thomas og St. Jan; Kjøbenhavn 1855] * [http://www.marinehist.dk/MHT/2010-1-MHT.pdf Niels M. Probst (anmeldelse af): "Palle Thilo: Orlogsbriggen Lougen. 18 kanoner. Forlaget Falcon 2009" (''Marinehistorisk Tidsskrift'' 2010 Nr. 1; s. 34-37)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0006-PDF/hto_11rk_0006_80469.pdf Aa. Rasch: "Forbudet af 4. oktober 1775 mod eksport af våben til de amerikanske oprørere" (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 6; 1960)] * [http://www.unesco-asp.dk/documents/FortidogNutid22005.pdf Louise Sebro: "Kreoliseringen af eurocaribierne i Dansk Vestindien – sociale relationer og selvopfattelse" (''Fortid og Nutid'', juni 2005, s. 3-22)] * [https://lup.lub.lu.se/search/ws/files/3674565/1527778.pdf Louise Sebro: ''Mellem afrikaner og kreol. Etnisk identitet og social navigation i Dansk Vestindien 1730-1770''; Historiska Institutionen ved Lunds Universitet 2010 ({{ISBN|978-91-628-7995-2}})] * [http://dwis.dk/images/Dokumenter/Specialer/Vestindien/Simonsen.En_fortrffelig_Constitution.Roskilde_2000.pdf Gunvor Simonsen: ''En fortræffelig Constitution – om konstruktion af social orden på de Dansk Vestindiske Øer i sidste halvdel af 1700-tallet''; Roskilde Universitetscenter 2000] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0006-PDF/hto_10rk_0006_96217.pdf P. P. Sveistrup: "Det Kongelige Danske octroyerede Vestindiske Handelsselskab 1778—85. En driftsøkonomisk Undersøgelse" (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 6; 1942)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0080-PDF/nto_0080_90409.pdf P. P. Sveistrup: "Bidrag til de tidligere Dansk-vestindiske øers økonomiske historie, med særligt henblik paa sukkerproduktion og sukkerhandel" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 80; 1942)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0005-PDF/hto_7rk_0005_97070.pdf C. A. Trier: "Det dansk-vestindiske Negerindførselsforbud af 1792" (''Historisk Tidsskrift'', 7. række, Bind 5; 1904)] * [http://books.googleusercontent.com/books/content?req=AKW5Qac-xCzmbqfUFR3hq43Curhr9hIJ_WjSIiruayGMiUtuOPlr4rXmoYx06OLhNIH9yUt_4XYZvTuz9zTUQDwqezJtMbmVjRN_Z1TzbwP4ccTVDn9QywYqTwCvN-Ooma2waplxLjSC38mYZyK4I99QSGk2HLldkd342PGykh2yUPKzCsNxHDIm8tiG7Tl8jhX0vUKTUEbmnOPGo7sSYY7KrJpBfSycJLZmRDx1Og4ny4erZglcdtwWoWI2wB6wJVnmX-VVUqwMj5a82iK3aAWGQM10v0SZU6mlkK5k95IqmKCwlON6_sc Johan Wersel: ''Efterretning om de Danske Vestindiske Øers St. Croix, St. Thomass og St. JansIndtagelse af den Engelskvestindiske Flaade ...''; Kiøbenhavn 1801] * [https://ia802609.us.archive.org/18/items/danishwestindies008145mbp/danishwestindies008145mbp.pdf Waldemar Westergaard: ''The Danish West Indies under Compagny Rule (1671-1754) with a supplementary Chapter 1755-1917''; New York 1917] * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1949RoyalMail81-107.pdf Jens Vibæk: "Royal Mail" og St. Thomas (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1949''; s. 81-107)] * [https://www.danskmoent.dk/wilcke/w3dvi.htm Julius Wilcke: "8. Dansk Vestindien" (fra: Wilcke, Julius: ''Kurantmønten 1726-1788'', København 1927 side 271-284)] * [https://www.danskmoent.dk/wilcke/w4dvi1.htm Julius Wilcke: "1. Dansk Vestindien" (fra: Wilcke, Julius: ''Specie- Kurant- og Rigsbankdaler'', København 1929 side 433-453)] * [https://www.danskmoent.dk/wilcke/w5dvi.htm Julius Wilcke: "2. Dansk-Vestindisk Mønt" (fra: Wilcke, Julius: ''Sølv- og Guldmøntfod 1845-1914'', København 1930 (Wilcke V) side 273-300)] * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1957DaDannebrogidanskvestindien156-176.pdf Carl Østen: "Da Dannebrog blev strøget i Dansk Vestindien, et 40 års minde"; (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1957''; s. 156-176)] [[Kategori:Danske besiddelser]] 7rsptz44auxe36vlix1pnp6rybxmwve 0 6919 42834 33822 2026-11-02T10:52:27Z Jcb 8204 42834 wikitext text/x-wiki [[File:Richard_Florida_-_2006_Out_%26_Equal.jpg|thumb|Richard Florida.]] '''Den kreative klasse''' er et begreb og en pseudovidenskabelig teori skabt af den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida. Begrebet dækker over en påstand om såkaldt kreative mennesker, der sætter gang i erhvervslivet. Begrebet blev behandlet i tre bøger: ''The Rise of the Creative Class'' fra 2002, ''Cities and the Creative Class'' fra 2004 og ''The Flight of the Creative Class'' fra 2007. Et opgør med teorien findes i ''The New Urban Crisis: How Our Cities Are Increasing Inequality, Deepening Segregation, and Failing the Middle Class -- and What We Can Do about It'' fra 2017. == Kreativitetsfastlæggelsen == Florida har i sine bøger fremsat den påstand, at der i samfundet findes en gruppe af "kreative" – for USAs vedkommende omfattende op imod 30% af befolkningen – der angiveligt udgør nøglen til fremtidens udvikling. Kernen i denne gruppe er "kunstnere" så som kunstmalere, forfattere, filminstruktører, skuespillere, musikere, dansere, fotografer og lignende, men denne suppleres (for at give gruppen et større omfang) med it-folk, teknologer, mediefolk, arkitekter, lærere, naturvidenskabsfolk, virksomhedsledere, finansfolk, jurister og læger. Denne brogede forsamling har ifølge Florida visse mere eller mindre fælles træk, som altså skulle forene dem på tværs og som udtrykkes ved indekser (deres andele af befolkningen): # ''Boheme-indekset'' angiver andelen af "kunstnere", # ''Smeltedigle-indekset'' angiver den etniske integration, # ''Bøsse-indekset'' angiver andelen af bøsser eller lesbiske, # ''Bykerne-indekset'' angiver andelen af befolkningen i bykernen. Floridas påstand er nu den, at hvor disse indekser sammenfaldende viser høje tal, er der en stærk "kreativ" klasse, og denne skulle være grundlaget for skabelse af økonomisk vækst.<ref>Jensen, s. 77f</ref> Senere har han imidlertid modereret sin holdning således, at der ikke er en direkte positiv sammenhæng mellem high-tech jobs og homosexuelle, men derimod at begge tiltrækkes af samme type steder. Med andre ord er sammenfaldet betinget af samme ydre årsager men ikke af nogen indbyrdes forbindelse.<ref>Gates og Florida</ref> For at lette forståelsen for den jævne borger, sammenfatter Florida beskrivelsen i de tre T-er: ''Teknologi'', ''Talent'' og ''Tolerance''. Det er de tre plus-ord i den kreative verden.<ref>Jensen, s. 78</ref> == Samfundsmæssig baggrund == Floridas betragtninger hviler på den kendsgerning, at efter at vestlige samfund har gennemløbet udviklingen fra et bondesamfund, hvor flertallet af befolkningen var sysselsat ved fødevarefrembringelse, over industrisamfund, hvor en forholdsvis stor del af befolkningen ernærede sig ved varefremstilling og forædling, til servicesamfund, hvor tjenesteydelser (offentlige som private) har en overvejende rolle som indkomstgrundlag<ref>se nærmere herom under [[Tre-sektor-hypotesen]]</ref>, er udviklingen nu nået dertil, at en voksende andel af befolkningen ikke mere kan yde en samfundsnyttig indsats og derfor må finde sit indkomstgrundlag inden for underholdningsbranchen. == Kritik == Florida er blevet udsat for en massiv kritik. Kritikken drejer sig dels om sammensætningen af den "kreative klasse", dels den indbyggede tendens til selvhævdelse og den dermed forbundne manglende selvkritik og manglende ansvarsfølelse, dels om holdbarheden af påstandene om den kreative klasses værdi for samfundet. En del af denne kritik har været temmelig håndfast, fx har Fred Siegel, forfatter til "''The Future Once Happened Here - The Fate of America's Big Cities''" i forbindelse med Floridas udtalelser om Belgien som kreativ og derfor farlig som konkurrent til USA kommenteret, at "''Bruxelles, landets og Europas hovedstad, har en arbejdsløshed på 22 pct.''" og Joel Kotkin, forfatter til bogen "''The City - A Global History''", har spydigt bemærket, at New York ikke har brug for flere museer, men derimod en undergrundsbane, der fungerer.<ref>Nikolai Thyssen: "Fremtiden har været her" (''Information.dk'', oprettet 26. juli 2007)</ref> Ikke kun i tilfældet Bruxelles er der afgrundsdyb forskel mellem Floridas vurdering og virkeligheden: Berlin, som rangerer højt med hensyn til gallerier, modeshows og cafeer, havde på samme tid en tårnhøj arbejdsløshed, og byer som Sydney og San Francisco, der begge skulle have de bedste forudsætninger for kreativitet, oplevede stagnation. Da Florida lavede en rangordning af svenske byer, kom Södertälje ind som den mest "kreative", men byen var ramt af høj arbejdsløshed, seggregation og stagnation. Omvendt: Gnosjö, som hos Florida lå nede på en 141 plads med hensyn til kreativitet, men hvor der hersker en entreprenørånd, havde landets laveste arbejdsløshed.<ref>Nima Sanandaji: "Stagnation in your Swedish town? Blame Florida" (''news@thelocal.se'', offentliggjort 14. oktober 2008)</ref> === Manglende fællestræk === Det er blevet påpeget, at de grupper, som Florida samler under fællesbetegnelsen "kreativ klasse" i virkeligheden intet specielt har til fælles, og at det derfor giver et misvisende billede at betragte dem som en samlet gruppe.<ref>Stefan Kipfer: ...his numbers – the indices that he bases his work on – are statistically suspect (kilde: Whyte)</ref> En forudsætning for, at der er en direkte sammenhæng ville være, at der viser sig samme grad af sammenhæng, når man behandler de enkelte grupper hver for sig, som når man behandler dem samlet – men dette er ikke tilfældet.<ref>Hoyman og Faricy, tabel 1</ref> Florida angiver selv, at hans definition af den "kreative" klasse omfatter op mod 30% af befolkningen i veludviklede lande.<ref name="Fl Europe 11">Florida: "Europe in the creative age", s. 11</ref> Bag denne "definition" står imidlertid en yderst heterogen gruppe<ref>Jacobs</ref> omfattende: :- ansatte indenfor forskning og ingeniørvidenskab, forskning og udvikling, :-ansatte i teknologibaserede virksomheder (hvad det så end omfatter), :-sysselsatte indenfor kunst, musik, kultur, æstetik og designvirksomhed, :-vidensbaserede næringsveje som medicin. økonomi og jura.<ref name="Fl Europe 11"/> Florida bruger ikke tid på at forklare hvordan fx en advokat er "kreativ"! Men hans definition går i virkeligheden videre: den omfatter alle mennesker, for alle mennesker kan være "kreative" i en eller anden forstand.<ref name="Fl Europe 11"/> Men hvis det forholder sig således, bliver afgrænsning - og dermed hele definitionen - automatisk meningsløs. === Middelmådigheden i højsædet === Den danske historiker og forfatter ''Henrik Jensen'' har rammende om Floridas tankegang påpeget, at den er "luftig". Om den etik eller rettere totale mangel på moral og ansvarsfølelse men til gengæld partikularistiske selvhævdelse, som kendetegner de fleste folk i den kreative klasse, har Henrik Jensen skrevet: "''Snarere end vejen frem, er det vejen ind i charlataneri, et middelmådighedens, talentløshedens og uduelighedens eldorado, hvor man knap nok behøver at ''lære'' noget, fordi man allerede har det hele i sig. Men som Bob Dylan har sagt: "Løgnen om, at alle bærer deres egen sandhed inden i sig, har gjort en masse skade og gjort folk tossede..."''<br/> ''...Dyrkelsen af den individuelle, instinktive, eruptive kreativitet hænger snævert sammen med jagten på en identitet, som i vores verden er et kaotisk, men nødvendigt projekt. "Jeg" bliver i behavioristisk forstand den, der uforklarligt gør sådan og sådan – henkoger mariehøns og udstiller dem, eller skyder vildt om mig i et klasseværelse.''<br/> ''At være kunstner har for længst mistet sin tilknytning til en særlig kunnen – kunst – der skal læres. Bevares, man kan da godt gå et stykke tid på et akademi for at vænne sig til tanken om, at man er kunstner, men nødvendigt er det ikke længere. Dybest set er vi alle kunstnere. Det er et aspekt ved den bohemisering, der i de seneste årtier er foregået med middelklassen, at vi idoliserer den selvudpegede avantgardekunstner som den, der om ikke ligefrem har fundet de vises sten, så i det mindste påstår at grave efter den. Avantgardekunstneren er vor tids profet, en frigjorthedens, overskridelsens, selvrealismens og lystens profet, som ufravigelig styrer mod den nærmeste moralske grænse, fordi grænsebrydning er, hvad det handler om. Går vejen over vanhelligelse, dyrplageri, vandalisering, bilafbrændinger, aborter på glas eller lignende, så er det blot så meget desto mere autentisk."''<ref>Jensen, s. 79f</ref> === Virkeligheden === Påstanden om, at "kunstnere" i bred forstand altid har en positiv skabende indflydelse er uden hold i virkeligheden. Tværtimod kan det konstateres, at folk inden for kultur og medieverdenen ofte har alvorlige problemer. Adskillige har haft problemer med fx alkohol og stofmisbrug. Nogle (tilfældige) eksempler fra 2010: :[http://kpn.dk/article2194418.ece Skandale-pigen på katastrofekurs (JP 25.09.2010)] :[http://kpn.dk/popmusik/article2144110.ece Suede - som syet til Danmark (JP 07.08.2010)] :[http://kpn.dk/popmusik/article2140064.ece Lady Gaga kan rydde MTV-bord] :[http://kpn.dk/popmusik/records/article2100442.ece Stone Temple Pilots: Stone Temple Pilots] :[http://jp.dk/blitz/kendte/article2099434.ece Farmand Winehouse som musiker] :[http://kpn.dk/article2077274.ece Rock-bassist fundet død på hotel] :[http://kpn.dk/popmusik/article2029995.ece Pop-stjernes problemer fortsætter]<br/> Men fænomenet er ikke nyt, det har været kendt længe inden, at Florida opstillede sine teorier. Blandt tidligere ofre for lignende problemer (i 1960-erne) huskes skuespillerinden Marilyn Monroe, sangerinden Janis Joplin og musikeren Jimi Hendrix. Der er således en afgrundsdyb modsætning mellem Richard Floridas fremstilling og virkeligheden for ganske store dele af den kreative klasse. === Partikularisme === Den indbyggede påstand i Floridas teori om den "kreative" klasse som en per definition samfundsudviklende gruppe, der af samme grund kun kan gøre det rigtige og som derfor ikke kan kritiseres, kan betegnes som ''partikularistisk''. Den spanske filosof [[José Ortega y Gasset]] har peget på, at [[partikularisme]] er blevet et fremtrædende træk i samfundet: Ulige grupper mener på den ene side ikke, at de behøver at tage hensyn til andre samfundsgrupper, og kræver på den anden side, at samfundet bør indrettes efter deres ønsker. Denne betragtning blev siden taget op af [[Thorkild Bjørnvig]] i essayet "70-erne" (genoptrykt i "''Også for naturens skyld''"), hvor han pegede på udviklingen allerede i dette tiår i Danmark som udtryk for en lignende tendens. Også Henrik Jensen tager dette emne op. Han peger på, at ældre tiders enhedskultur er blevet afløst af en multikultur, hvor hver subgruppe har deres egne mediekanaler, eget sprogbrug og egne værdier, og hvor udfaldet uundgåeligt er "''den skrigende mangel på en normativ kerne. En etik, om man vil, eller bare: et sæt af sandheder.''"<ref>Jensen, s. 86</ref> Uden fælles værdier og dermed forbundet sammenhold kan et samfund ikke trives. Partikularismens anden side vedrører de, som - ifølge Florida - øjensynligt ikke bidrager til samfundets økonomiske udvikling i nævneværdigt omfang. Disse grupper omfatter alle de folk, der i det daglige medvirker ved fremstillingen af de produktionsgoder, som samfundenes borgere køber i så stor udstrækning, samt alle de, der i det offentlige bidrager til et vel fungerende samfund så som folk i sundhedsvæsenet, i uddannelsesvæsenet, i socialvæsenet, i politiet og tilsvarende steder. Folk fra disse grupper protesterer (næppe uforståeligt) imod Floridas påstande, som på ingen måde svarer til deres egen opfattelse.<ref>Whyte</ref> === Påstande tilbagevist === Andre har med udgangspunkt i dels samme nordamerikanske materiale, som Florida selv har anvendt, dels andet materiale undersøgt, om der kan påvises nogen sammenhæng mellem områder med en høj frekvens af "kreative" og økonomisk vækst, og er kommet til, at der ikke kan påvises nogen som helst positiv sammenhæng. Det viser sig endog, at for Floridas påstand om, at tolerance over for fx homoseksuelle og indvandrere er groft misvisende, idet der en direkte negativ sammenhæng mellem tolerance og økonomisk udvikling således, at jo mindre tolerance, desto større økonomisk udvikling og omvendt. Fx konstaterer Hoyman og Faricy, at: :"''The poorest performing concept in the creative class theory is the tolerance measure, so poor that only the number of foreign-born residents related to any one of the five economic variables. ...Out of these 15 tests, 12 of the numbers are negatively correlated; meaning that not only did the individual tolerance predictors fail to achieve statistical significance, in 80% of our cases they were inversely associated with economic growt''." (s. 19);<br/> og: :"''The creative class failed consistently across multiple statistical tests to explain any urban income or job growth''" (s. 22);<br/> Whyte konstaterer, at: :"''Glaeser takes on its statistical basis, Florida's bohemian index. Using data from 242 cities provided by Florida, Glaeser, an economic geographer, found that the overall "bohemian effect" on economic growth in America was driven by two of the 242: Las Vegas and Sarasota, Fla. "Excluding those cities," he wrote, meant that "bohemianism becomes irrelevant. "Given that I will never believe that either Las Vegas or Sarasota stand as stellar examples of bohemianism, I will draw another conclusion," he wrote: "skilled people" – not artists, by any measure – "are key to urban success."'' ".<br/> Glaser konstaterer i sin anmeldelse af "''The Rise of the Creative Class''", at "''the gay population has a negative impac''t", med andre ord det stik modsatte af Floridas påstand, og at "''there is no evidence to suggest that there is anything to this diversity or Bohemianism, once you control for human capital.''"<ref>Glaeser: Review</ref><br/> Steven Malanga har efterprøvet Floridas udsagn på dennes eget datagrundlag og konstaterer, at tværtimod Floridas påstande viser det sig, at de byer, som rangerer som de mest "kreative" nærmest underpræsterer de mindst "kreative" med hensyn til jobskabelse: :"''..since 1993, cities that score the best in Florida's analysis have actually grown no faster than the overall U.S. jobs economy, increasing their employment base by only slightly more than 17 percent .. his top cities haven't even outpermormed his bottom ones''", og om disse bundplacerede byer: "''.. Florida's ten cities turn out to be jobs powerhouses, adding more than 19 percent to their job totals since 1993 - faster growth even than the national economy.''" Han fortsætter: "''Jobs data going back 20 years, to 1983, show that Florida's top ten cities as a group actually do worse, lagging behind the national economy by several percentage points, while his so-called least creative cities continue to look like jobs powerhouses, expanding 60 percent faster than his most creative cities during the same period.''" Han sammenligner med en undersøgelse foretaget af "National Commission on Entrepreneurship" i 2001 kaldet "Mapping America's Entrepreneurial Landscape", der viser grove fejl i Floridas metode. Ydermere konstaterer han, at Floridas "kreative" byer ikke blot ikke er i stand til at tillokke kreative personer men endda mister dem, de har. At byerne alligevel vokser, skyldes tilkomst af ukvalificerede migranter og han konstaterer, at "''the U.S. residents they loose are, by and large, better educated and wealthier than the migrants they attract.''"<ref>Malanga</ref> Florida har i forhold til Malanga senere forsøgt at forsvare sig med, at det afgørende ikke er antallet af nye job, men derimod hvor godt lønnet de er, der er afgørende.<ref>Florida: "Revenge of the squelchers" (''The Next American City'', Issue 5, july 2004)</ref> Heller ikke det argument har stået uimodsagt. Klaus Mortensen har påpeget, at "''det er langtfra sikkert, at der vil være en lønmæssig polarisering mellem de kreative og de ikke-kreative''" og uddyber: :"''For de kreative medarbejdere er det imidlertid et mål i sig selv at få lov til at lave kreativt arbejde, så mange kreative - især de yngre generationer på arbejdsmarkedet - vil stille sig tilfreds med lave indtægter. For de ikke-kreative vil arbejdet omvendt typisk være et middel til at tjene penge, og derfor vil de ikke-kreative stille større krav til minimumsløn, hvis de kan det.''" Han peger på, at der vil "''være langt større spredning i indkomsten hos de kreative, hvor de mere succesfulde kan tjene mange gange mere en de mindre succesfulde.''"<ref>Klaus Æ. Mortensen: "De kreative og de ikke-kreative" (''Fremtidsorientering 3'', 2006)</ref> Skønt udsagnene vedrører Nordeuropa, har de sikkert almen gyldighed. Florida er i virkeligheden enig med Malaga i dennes konstatering af, at "kreative" byer har svært ved at tillokke "kreative" medarbejdere. I kommentaren "Creative Class War" skriver han blandt andet: "''the bigger problem isn't that Americans are going elsewhere. It's that for the first time in modern memory, top scientists and intellectuals from elsewhere are choosing not to come here.''"<ref>Richard Florida: "Creative Class War" (2004)</ref> Men han forklarer ikke, hvordan dette kan være. Hvis han havde ret i sin udlægning af kreative byers tiltrækningsevne burde dette jo ikke kunne forekomme. I stedet for kritisk at se på sine egne analyser, gør han det til et spørgsmål om etniske og politiske konflikter, hvor Demokraterne gøres til exponenter for fremgang, Republikanere for det modsatte - en tolkning, der ikke er holdbar. Et studie af 5 europæiske byer (Basel, Berlin, Galway, Skopje og Strassbourg) med udgangspunkt i et "kreativitetsindeks" og forholdet til talent, tolerance, teknologi, musikliv, gadekultur og aktivitet viste nærmest fuldstændig mangel på samvariation mellem de forskellige indikatorer og endda omvendt (negativ) sammenhæng mellem kreativitet og økonomisk vækst.<ref>Troels Jeppesen: "The Creative Class Struggles" (''Kontur'' nr. 10, 2004)</ref> I et studie af nederlandske byer konstaterer Gerard Marlet og Clemens van Woerkens, at "''it is not tolerance or openness to cultural or ethnical diversity that makes cities attractive to the creative class, but - beside job opportunities - aesthetic features like nature and historic buildings, and traditional amenities like culture and cafés. Or in a word: quality-of-place.''" Tværtimod viser deres studier, at tolerance ingen rolle spiller, eller i hvert fald at de anvendte metoder ikke kan påvise nogen sammenhæng.<ref>Marlet og Woerkens, s. 33f</ref> === Metodisk fejl === I en kommentar påpeger Ian David Ross, at der er en metodisk fejl i Floridas måde at beregne "kreativitet" på: metoden består i at vælge 4 faktorer, der tildeles lige vægt: koncentrationen af "kreative" arbejdere, et "high Tech"-indeks, antallet af patenter per person samt omfanget af homosexuelle partnere. Der gives ingen forklaring på, hvorfor disse 4 faktorer skal have ''samme'' vægt. I stedet bliver byer rangordnet efter hvor de befinder sig for hver faktor for sig. Det betyder, at byer kan rangere vidt forskelligt i de enkelte tilfælde. Således er Portland rangeret som nr 28 for kreative arbejdere, nr. 89 på "high Tech"-indekset, nr. 134 på patent-indekset og som nr. 12 på homo-indekset.<ref>Ian David Moss: "Deconstructing Richard Florida" (offentliggjort 27. april 2009)</ref> I en opfølgning konstaterer han, at Marlet og van Woerkens analyse af kreatives bosættelsesvalg giver en langt bedre og mere veldokumenteret forklaring end Floridas egen "3 T"-forklaring ("3 T" = teknologi, talent, tolerance).<ref>Ian David Moss: "Reconstructing Florida" (offentliggjort 11. maj 2009)</ref> === Opgøret === I bogen "''The New Urban Crisis: How Our Cities Are Increasing Inequality, Deepening Segregation, and Failing the Middle Class -- and What We Can Do about It''" indrømmer Richard Florida - mere eller mindre åbent - at hans teorier om den kreative klasse som bærere af en fremtidig vækst og økonomisk velstand har vist sig at være forkert. Allerede i 2009 indrømmede han i en artikel, "How the Crash Will Reshape America" i "''The Atlantic''", at han ikke troede, at det ville lykkes at stoppe den økonomiske krise. I et 2013-indlæg (en version deraf findes i bogen) på hjemmesiden ''The Atlantic Cities'' med undersøgelser af data vedrørende de økonomiske effekter af talentklyngning, indrømmer Florida, at den kreative klasse kun i ringe grad skaber afledte fordele. Fordele tilkom i stedet uforholdsmæssigt mere de kvalificerede videns-, professionelle og kreative arbejdere, hvis højere lønninger er mere end tilstrækkelige til at dække omkostninger til dyrere boliger disse steder. I bogens indledning findes denne indrømmelse: "''I realized I had been overly optimistic to believe that cities and the creative class could, by themselves, bring forth a better and more inclusive kind of urbanism.''"<ref>citeret af Davidson</ref> == Status == 15 år efter teoriens fremkomst var status således: :- at definitionen af den "kreative" befolkning var uforholdsmæssig bred og uhomogen, :- at folk, der tilhørte den "kreative" klasse pr definition blev anset som et gode, men :- at dele af den kreative befolkning i virkeligheden påviseligt havde store personlige problemer, :- at definitionen medtog personer, hvis "kreativitet" ikke var godtgjort, :- at definitionen frakendte produktionsarbejdere og almindelige serviceerhverv nogen rolle i byers kvalitet og konkurrenceevne, :- at Richard Florida havde indrømmet at der ikke er en direkte positiv sammenhæng mellem high-tech jobs og homosexuelle, men derimod at begge tiltrækkes af samme type af steder, :- at "tolerance" som medvirkende forklaring blev modbevist af faktuelle data, der snarere viste negativ sammenhæng, :- at de enkelte delelementer i "kreativitet" udviste stor variation, når de blev betragtet for de enkelte steder hver for sig, :- at beregningen af byers "kreativitetsindeks" var fejlbehæftet og at andre metoder gav mere overbevisende sammenhænge, :- at de steder, der rangerede højest med hensyn til "kreativitet", udviste de ringeste jobskabelsesevner og omvendt, at byer med dårligste rang med hensyn til "kreativitet", udviste de bedste jobskabelsesevner, :- at Richard Florida indirekte havde underkendt sin egen teori. == Noter == {{Reflist|3}} == Litteratur == * Thorkild Bjørnvig: ''Også for naturens skyld. Økologiske essays''. 1978 * Richard Florida: ''The Rise of the Creative Class'', 2002 * Richard Florida: ''Cities and the Creative Class'', 2004 * Richard Florida: ''The Flight of the Creative Class'', 2007 * Richard Florida: ''The New Urban Crisis: How Our Cities Are Increasing Inequality, Deepening Segregation, and Failing the Middle Class -- and What We Can Do about It'', 2017 * Henrik Jensen: ''Det ordentlige menneske''; Kristeligt Dagblads Forlag 2009; {{ISBN|978-87-7467-040-7}} == Eksterne henvisninger == *[https://www.nationalreview.com/magazine/2017/05/15/richard-florida-the-new-urban-crisis/ John Daniel Davidson: "A Failed Urbanism" (''National Review'', 15. maj 2017)] *[http://creativeclass.com/rfcgdb/articles/Europe_in_the_Creative_Age_2004.pdf Richard Florida and Irene Tinagli: ''Europe in the creative age''; 2004] *[https://washingtonmonthly.com/magazine/januaryfebruary-2004/creative-class-war/ Richard Florida: "Creative Class War" (''Washington Monthly'', January/February 2004)] *[https://www.brookings.edu/articles/technology-and-tolerance-diversity-and-high-tech-growth/ Gary Gates, Richard Florida: "Technology and Tolerance: Diversity and High Tech Growth" (''Brookings'', December 1, 2002)] *[https://scholar.harvard.edu/files/glaeser/files/book_review_of_richard_floridas_the_rise_of_the_creative_class.pdf Edward L. Glaeser: "Review of Richard Florida’s ''The Rise of the Creative Class''"] *[http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1313563 Michele Hoyman & Christopher Faricy: "It Takes a Village: A Test of the Creative Class, Social Capital and Human Capital Theories" (''Urban Affairs Review'', January 2009)] *[https://www.metropolismag.com/uncategorized/why-i-dont-love-richard-florida/ Karrie Jacobs: "Why I Don't Love Richard Florida" (''Metropolis'', offentliggjort 22. februar 2005)] *[https://www.city-journal.org/html/curse-creative-class-12491.html Steven Malanga: "The Curse of the Creative Class" (2004)] *[https://dspace.library.uu.nl/handle/1874/7392 Gerard Marlet og Clemens van Woerkens: "Skills and Creativity in a Cross-section of Dutch Cities" (''Tjalling C. Koopmans Research Institute, Discussion Paper Series nr.: 04-29'')] *[http://createquity.com/2009/04/deconstructing-richard-florida/ Ian David Moss: "Deconstructing Richard Florida" (2009)] *[http://createquity.com/2009/05/reconstructing-florida/ Ian David Moss: "Reconstructing Florida" (2009)] *[https://www.theamericanconservative.com/urbs/the-redemption-of-richard-florida/ Aaron Renn: "The Redemption of Richard Florida" (''The American Conservative'', 14. juli 2017)] *[http://www.thestar.com/article/656837 Murray Whyte: "Why Richard Florida's honeymoon is over" (''Toronto Star'', 27 juni 2009)] epr0n5nkz5nd8rw58fgmtlzfxlidsyu 0 7047 42817 41527 2026-11-02T10:24:57Z Jcb 8204 42817 wikitext text/x-wiki Ordet ''bygd'' (fra norrønt ''bygð'', at ''bygge'' eller ''bebygget'') er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted.<ref>Politikens Blå Ordbøger, s. 126</ref> Ordet bruges om en bondegård, landsby, et mindre beboet distrikt eller en egn, der har så stor social og administrativ sammenhæng, at man betragter indbyggerne og området under ét. Inden for dansk middelalderhistorie omtaler man f.eks. visse grupper af landsbyer som "skovbygder" i modsætning til de mere gængse samlinger af landsbyer i det åbne land. Betegnelsen bygd bruges stadig i stedet for landsby i Norge, på Grønland og på Færøerne. Tidligere var ''boplads'' den almindeligt brugte danske betegnelse for en mindre grønlandsk bebyggelse. Denne betegnelse blev afløst af ''udsted'', der nu er erstattet af ''bygd''. På svensk betegner en bygd både en landsby og en egn. Betegnelserne ''landsbygd'' og ''skogsbygd'' har nogenlunde samme betydning som i Norge. ''Glesbygd'' er den svenske betegnelse for tyndt befolkede (''glesa'') områder. I middelalderen blev ''bygd'' også brugt som en betegnelse for større kulturgeografiske områder i Nord- og Vestjylland. Således hed Vendsyssels ting i Hjørring ''Vendelbo Bygdeting'', Thysyssels ting i Thisted hed ''Thybo Bygdeting'' og Hardsyssels ting i Holstebro hed ''Harbo Bygdeting''.<ref>Christensen, s. 80</ref> I nyere tid har bygd haft to uens betydninger:</br> - en ældre bebyggelsesbeskrivende betydning, og</br> - en moderne levevilkårsbeskrivende eller økologisk betydning. === <big>Bygd i ældre forskning</big> === Den ældre brug af bygdebegrebet er afledt af dets oprindelige, bebyggelsesområde-beskrivende betydning. Ordet bygd blev genoptaget i sproget omkring århundredeskiftet (1900) som betegnelse for større, sammenhængende og i forhold til omverdenen forholdsvis velafgrænsede bebyggelsessamlinger. Det var især arkæologerne, der tog begrebet i anvendelse. Først ude var Sophus Müller, der i afhandlingen "Vej og Bygd i Sten- og Bronzealderen" fra 1904 forsøgte at udskille forhistoriske bygder som sådanne områder, hvor sporene efter menneskelig tilværelse var hyppigst og/eller tættest. Ud fra samme tankegang foretog Vilhelm la Cour først i en afhandling i ''Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie'' i 1916 og siden i disputatsen "Sjællands ældste Bygder" fra 1927 forsøg på at kortlægge henholdsvis stednavneendelser og arkæologiske fund for derved at udskille forhistoriske bygder. Metoden blev siden fastholdt især inden for stednavneforskningen som en måde til at fremstille den forhistoriske bebyggelse på og i særdeleshed til at udpege formodede befolkningsrige og bebyggelsestætte bygder, der formodedes at være indbyrdes adskilte af mere eller mindre befolknings- og bebyggelsestomme grænseområder<ref>Hedeager, s. 276f; Stoklund, s. 25</ref> – til trods for, at det snart viste sig, at udfaldet af sådanne undersøgelser var behæftede med usikkerhed så snart, man inddrog andre fundgrupper.<ref>jvf. Johansens anmeldelse</ref> === Bygden som grundlag for sysler og herreder === Med omtrent samme forudsætninger foretog historikeren Aksel E. Christensen en analyse af bygdebegrebet. På grundlag af især love fra ældre middelalder mente han at kunne påvise, at bygdebegrebet synes af have omtrent samme betydning som syslet og mere nøjagtigt, at</br> "sysseltinget er en omstøbning eller en videreførelse af et gammelt bygdeting, der har været centrum i et fra gammel tid afsluttet bosættelsesomraade, en bygd."<ref name=autogeneret1>Christensen, s. 81</ref> Yderligere mente han – måske inspireret fra tysk forskning<ref>i Tyskland mente man i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med udgangspunkt i de antikke kilders omtale af "folk" eller "stammer" at kunne udskille kulturelle uligheder i blandt andet bygningsformer (eksempelvis "saksergården"), der kunne føres tilbage til disse folk, jvf. Stoklund, s. 25f</ref> – at:</br> "sådanne bygdestammer har i flere tilfælde udgjort, hvad man da kaldte et ''folk'' (arveord) eller et ''tjod'' (et forsvundet ord, der maaske bedst kan gengives ved stammefolk; jfr. ''Svitjod'', dvs. sveernes tjod, Sverige), hvad enten den dækkede et ''folk'' eller et ''tjod'', har haft fælles mødeplads, kaldet ''ting'' (arveord). Det gælder ikke blot ''charuder'' og ''kimbrer'', der har givet navn til Hardsyssel og Himmersyssel, men ogsaa de øvrige nordjyske sysler: ''Vendler'' i Vendsyssel, Aabo syssel, der egentlig er " aaboernes syssel", Ommer = Omungernes syssel og Salling = Sallingboernes syssel, mens Thy (ældre form ''Thyuth'') er identisk med selve ordet tjod. For de sydlige sysler har navngivningen en anden karakter."<ref name=autogeneret1 /></br> Inspireret af stednavneforskernes kortlægning mente han at kunne se "kontinuiteten fra oldtidsbygd til herred" på Fyn, "hvor Erling Albrectsens kort fra 1951 i det væsentlige bekræfter H. V. Clausens gamle bygdekort ud fra stednavnenes kronologiske lagdeling"<ref>Christensen, s. 85</ref>, og han slutter sine overvejelser på denne måde:</br> "Der kan saaledes næppe være tvivl om, at der forud for de middelalderlige syssel- og herredsting har eksisteret andre folkelige tingfællesskaber i de selvgroede bygder, og at disse bygdeting paa maalhøjene har strakt sig langt tilbage i den hedenske oldtid."<ref>Christensen, s. 90</ref> Aksel E. Christensen nævner ikke, at flere af de skånske herreder øjensynligt har navne, der henviser til den førkristne gudelære og i særdeleshed til aserne. Dette gælder Oshøj herred, Thornæ herred (efter Thor), Herthakær herred (efter gudinden Hertha), Othæns herred (efter Odin), Asbo herred samt Lyuthgud herred (måske en henvisning til Freja).<ref>Christensen, s. 78-79</ref> Dette taler for, at herredsinddelingen, i hvert fald i denne del af landet, må have en oprindelse i førkristen tid men efter, at asalæren var blevet udbredt. Dette ville tale for en oprindelse af herredsinddelingen mellem 500 og 1000 e.Kr. En sådan datering taler for, at den må være opstået i forbindelse med etableringen af danernes kongerige, hvilket ikke forhindrer, at den hviler på en endnu ældre naturbetinget inddeling betinget af tæt befolkede bebyggelsessamlinger adskilte af mindre tæt befolkede områder. Forholdene udelukker heller ikke, at herredsinddelingen oprindeligt kun omfattede en mindre del af det middelalderlige Danmark og først gradvist er blevet udvidet til at omfatte hele området. Yderligere menes kontinuitet (ubrudt fortsættelse) fra oldtidsbygd til herredsinddeling godtgjort ved, at udpegede bygder udgjorde en herredskerne adskilt fra naboherreder ved større eller mindre skovstrækninger. Noget sådant menes set på Fyn, hvor dog Gudme og Sunds herreder på Sydøstfyn kun var svagt bebyggede i oldtiden, for Sjællands vedkommende tegnes et lignende billede for Strø, Lynge, Horns, Ods, Løve, Merløse, Flakkebjerg, Hammer, Baarse, Stevns og Bjæverskov herreder, mens grænserne er mere udviskede for Ars, Løve og Slagelse herreder i vest, Alsted, Tybjerg og Ringsted herreder på Midtsjælland og endelig "Heden" mellem Roskilde og København tegner sig som et sammenhængende område, en "storbygd", der efterfølgende er opdelt i mindre herreder. For Skånes vedkommende "er det ikke muligt at konstatere oprindelige bygdekærner indenfor herredsgrænserne"<ref>Christensen, s. 86</ref> og betegnes som "konstruerede", opståede ved en deling af gamle bygder, der var for store til at udgøre et enkelt herred, mens herrederne i Halland siges at have "bygdenavne" og herreder i Blekinge ses som en enkel tredeling. For Jyllands vedkommende opfattes bygderne som værende større end på øerne, snarere svarende til hele og halve sysler, og herredsdelingen synes "konstrueret" senere.<ref>Christensen, s. 85-87</ref> Aksel E. Christensens fortolkning har også fundet vej til nyere Danmarkshistoriske fremstillinger, således "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" fra 1988, hvori det blandt andet hedder:</br> - "Landsbyer og gårde dannede tilsammen større enheder, bygder, som ofte havde naturlige grænser, især kyster og åer. Nogle af bygdenavnene lever videre i syssel- og herredsnavne. Således er Åbosyssel opkaldt efter de folk der boede ved Gudenåen, som danner dette syssels vestgrænse, mens Vendsyssel, som oprindeligt hed ''Wændel'' eller ''Vændlæ'', indeholder navnet på det folkefærd der levede ved Limfjorden. Indbyggerne i en anden bygd i Limfjordsegnen gav navn til Vandfuld Herred vest for Lemvig, som første gang nævnes 1231 som ''Wændlefolkhæreth''. Lignende bygdenavne forekommer overalt i Danmark.</br> - Det er sandsynligt, at disse bygders frie indbyggere i vid udstrækning styrede deres egne anliggender og regelmæssigt mødtes på tinge for at afgøre tvistigheder og arvesager. ...Det er også troligt at indvånerne i disse bygder stod under en eller anden form for øvrighed."<ref>Sawyer, s. 33</ref> Senere har Steen Hvass argumenteret for, at "store skov- og våd-områder [skabte] grænser i landskabet, der gav mulighed for naturligt afgrænsede bygder."<ref>Hvass (1996), s. 33</ref> === <big>Landbrugsgeografisk opdeling af Danmark</big> === Som modspil til inddelingen af landet i bygder må ses Aage H. Kampps landbrugsgeografiske opdeling af Danmark foretaget ned på sogneniveau, hvilken tog udgangspunkt i erkendelsen af uligheder i fordelingen af dyrkede afgrøder og husdyrhold hvilende på statistiske opgørelser fra midten af det 20. århundrede opgjorte sognevis, idet han påviste en klar fordelingsforskel mellem "østorienterede" og "vestorienterede" landbrugsfaktorer.<ref>Kampp (1959), s. 13-14</ref> Han påviste tydelige udbytteforskelle og tillige, at de geografiske uligheder udviste stor stabilitet over tid og indså sammenhængen med de naturgivne forudsætninger. Den fordeling, han derved nåede frem til, resulterede i en inddeling af landet i 9 såkaldte "landbrugsgeografiske regioner":</br> 1 det landbrugsgeografiske Vestjylland,</br> 2 det landbrugsgeografiske Sønderjylland,</br> 3 de jyske overgangsområder,</br> 4 det landbrugsgeografiske Vendsyssel,</br> 5 det landbrugsgeografiske Nordsjælland,</br> 6 det vestlige Limfjordsområde,</br> 7 det landbrugsgeografiske Østdanmark (Østjylland og Øerne).<ref>Kampp (1959), s. 6</ref></br> Kriterierne for denne inddeling forekommer personlige og noget arbitrære. Kendetegnende for Kampps arbejde er, at ret betydelige dele af Jylland ikke henføres til nogen bestemt region men i stedet indgår i en gruppe af "overgangsområder", det vil sige områder, hvor hans fremgangsmåde ikke giver et entydigt udfald. Der kan være grund til at påpege, at denne inddeling ikke modsvarer det senere udviklede bygdebegreb. Kun to af de foreslåede landbrugsgeografiske områder – det landbrugsgeografiske Østdanmark og det landbrugsgeografiske Vestjylland – svarer stort set til en senere udviklet deling mellem agerbygd og hedebygd, mens fremgangsmåden ikke formåede at udskille skovområder eller kystområder, men til gengæld udskilte særlige historisk betingede forhold for Sønderjyllands og hovedstadens byspredning for Nordsjællands vedkommende som særlige områder.<ref>Kampp</ref> Heller ikke Kampps elev Karl-Erik Frandsen bruger bygdebegrebet. I sin store analyse af dyrkningssystemer i Danmark 1682/83 konstaterer han, at der er en nøje sammenhæng mellem fordelingen af disse og jordbundsforholdene, omend også andre forhold indvirker. Dog finder han, at hans overordnede inddeling af dyrkningsformerne i græsmarksbrug og vangebrug udviser betydelige ligheder med Kampps inddeling af landbruget i en øst- og en vestorienteret type.<ref>Frandsen (1983), s. 258</ref> Dette får ham dog ikke til at tale om bygder. I sin analyse af dyrkningssystemerne på Fyn taler han således om moræneslette, randmoræneområde og randmorænestrøg, dødisområde og dødislandskab, samt om skovområder og kystområder, men intetsteds får dette ham til at tale om bygder.<ref>Frandsen (1983), især s. 120-212</ref> Det skulle dog ikke forhindre Per Grau Møller i at inddrage resultaterne af Frandsens undersøgelser i sin argumentation for en inddeling af landet i bygder.<ref>Grau Møller (1997), s. 28-31</ref> === <big>Bygd i moderne forskning</big> === Siden 1980<ref>Porsmose (1981), s. 83, 91 og Porsmose (1987), s. 21-25, 27</ref> har begrebet bygd imidlertid tillige vundet plads i forskningen som betegnelse for uens landskaber og heraf betingede kulturmiljøer. I landskabelig henseende skelnes mellem<ref>Grau Møller 1997, s. 47</ref>:</br> - agerbygder,</br> - skovbygder,</br> - hedebygder,</br> - kystbygder og</br> - marskbygder.</br> For hver af disse landskabstyper (eller om man vil: økotyper<ref>Stoklund, s. 30</ref>) gælder det, at de særlige naturgivne vilkår anses at have påvirket bebyggelsens størrelse og tilpasning til livsbetingelserne. For hver af dem kan der således udskilles særegne træk, der indbyrdes adskiller dem. Som begrundelse for denne brug af bygdebegrebet har Erland Porsmose henvist til Arent Berntsen ''Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed'' (1650-1656), hvis forside rummer små sentenser, der angiveligt henviser til agerbygden, skovbygden og kystbygden samt adelen og disses forhold til landgilden.<ref>Porsmose (2006), s. 11</ref> Denne påstand er dog ikke holdbar, idet der fx er ikke henvisninger til hverken hede eller marsk. Selv anvender han ikke udtrykket, og hans korte sentenser kan med lige så god ret anses at henvise til naturen og dens frugtbare herlighed. Ligeledes henvises til Åke Campbell: ''Skånska bygder under förra hälften av 1700-talet'' (1928), der imidlertid skelner mellem slettebygd, risbygd og skovbygd i Skåne, altså en noget anden inddeling.<ref>Porsmose (2006), s. 11</ref><ref>Stoklund, s. 27</ref> Også Thorkild Gravlunds arbejder om "Danske Bygdegrænser" og ''Dansk Bygd'' (1917-1930) har været henvist til som inspirationskilder, men også denne henvisning er diskutabel, og Gravlund har ikke dannet forbillede fx i etnologi.<ref>Stoklund, s. 28</ref> === Bygdebegrebet og andre landskabsinddelinger === Selve tanken om at inddele landskabet i delområder er ikke ny: dette er for længst gjort af eksempelvis biologer i form af inddeling i plantesamfund, af geologer dels med hensyn til undergrund dels med hensyn til terrænets dannelsesforhold og jordbundsforhold, og af geografer med hensyn til fordelingsmønstre for afgrøder og husdyrhold. For at det nye bygdebegreb skulle have værdi, skulle det opfylde mindst to krav:</br> - det skulle adskille sig fra andre inddelinger,</br> - det skulle have en brugelighedsværdi, det vil sige være (bedre) egnet til at forklare andre forhold, især bebyggelsesforhold og uligheder i landbrugets driftsformer.<ref>Porsmose (2006), s. 13</ref></br> Det er klart, at de biologiske og geologiske opdelinger var lavet for at tilgodese disse fagområders særlige behov. Omvendt havde hverken arkæologer eller geografer indtil 1980 udviklet egne tilpassede landskabsinddelinger. Arkæologerne havde nøjes med enten at konstatere den forhistoriske bebyggelses fordeling<ref>se fx. Lotte Hedeager, s. 114</ref> eller – når det gik højt – at sætte disse i forhold til jordbundsforholdene<ref>se fx. Kristian Kristiansen, s. 100</ref> og kunne herved gøre væsentlige iagttagelser blandt andet om en omflytning fra "lettere" (mere sandede) jorder til "tungere" (mere lerede) jorder fra i ældre jernalder<ref>Christensen, s. 60</ref>. Naturgeograferne havde ganske overtaget geologernes landskabsinddeling, mens kulturgeografernes virksomhed samlede sig om at lave:</br> - dels mikroundersøgelser af de enkelte bebyggelsers (landsbyers) tilpasning til terrænet<ref>se fx. Viggo Hansens omtale af bebyggelsens historie i Politikens "''Danmarks Natur''" bind 9, s. 24 og 25</ref>,</br> - dels landsdækkende undersøgelser, hvor forholdene opløftes uden at sammenholde med de terrængivne forhold. === Kriterier for bygdebegrebet === Da det nye bygdebegreb blev opkastet, skete det hovedkulds og uden et entydigt indhold. Selve idéen fængede imidlertid og bibragte tiltag for at give bygdebegrebet et fastere indhold. Som udgangspunkt herfor er taget en beskrivelse af kulturlandskabet, som denne tog sig ud inden landboreformerne, herunder især følgende arbitrære forhold<ref>jvf. Grau Møller (1997)</ref>:</br> - agerlandets andel af jorden omkring 1800,</br> - skovarealets andel af jorden omkring 1800,</br> - lynghedens andel af jorden omkring 1800,</br> - opdyrkningsgraden i 1682,</br> - fordelingen af dyrkningsmåder i 1682-83,</br> - jordens værdiansættelse (hektar pr. tønde hartkorn) i 1688 og 1844,</br> - sognenes arealmæssige størrelse i 1844,</br> - antal bøndergårde pr. 1000 ha i 1682,</br> - bøndergårdenes gennemsnitlige størrelse i 1688,</br> - samlede antal huse og husmandssteder pr. gård i 1682,</br> - bebyggelsestætheden (antal gårde, husmandssteder og huse pr. 1000 ha) i 1682,</br> - tilstedeværelse af landsbyer med mindst 20 gårde i 1682,</br> - andel af enestegårde i 1682,</br> - hovedgårdenes hartkorn i 1688,</br> - købstædernes og middelalderborgenes fordeling,</br> - antallet af fiskere i 1885,</br> - afgrænsning ud mod havkyst.</br> På grundlag af disse forhold udpegedes herefter 4 bygdetyper, der lod sig beskrive ved opfyldelse (eller ikke-opfyldelse) af nogle krav til de undersøgte emner.<ref>Porsmose (2006), s. 17</ref> Kravene er imidlertid langt fra så entydige som det måtte være ønskeligt for deres anvendelighed. === Hvad viser bygdeinddelingen === Det nyskabte bygdebegreb skulle for at have størst mulig brugsværdi som analyseredskab og referenceramme kunne belyse fire forhold:</br> 1. de naturgivne forudsætninger: jordoverfladens bakkethed og hældninger, de hydrologiske forhold samt de klimatiske forhold,</br> 2. bestemmelse af de brugsværdier eller ressourcer, som landskabet kunne tilbyde sin bruger: adgang til ferskvand, dyrkningsbart areal, græsningsmuligheder for husdyrene, brændsel, byggematerialer, gærdselsmaterialer, fiskemuligheder og så videre,</br> 3. bebyggelsens fordeling og indretning som større, samlede eller spredt bebyggelse,</br> 4. besiddelsesforhold og godsstrukturer.<ref>Porsmose (2006), s. 14-16</ref></br> Det ligger som et underforstået forhold, at de enkelte forhold var indbyrdes forbundne, og ligeledes, at deres indbyrdes forhold var således, at de mere eller mindre entydigt udøvede indflydelse på hinanden i den angivne rangorden. === Bygdetyperne === De oprindeligt foreslåede 4 bygdetyper blev senere udvidet til 5, idet marskområder blev udskilt som en særlig bygdetype. ==== Agerbygder ==== ''Agerbygderne'' kendetegnedes ved højt hartkorn i forhold til arealet og stor opdyrkningsgrad (over 31% af jorden)<ref name=graum41>Grau Møller 1997, s. 41</ref>. Landskabet overvejende morænesletter med lerbund. Landsbyerne var forholdsvis store, med store gårde, herregårde og forholdsvis mange jordløse huse<ref name=graum13>Grau Møller 1997, s. 13</ref>. ==== Skovbygder ==== ''Skovbygderne'' kendetegnedes ved forholdsvis megen skov (mindst 25% af jorden), der påvirkede driftsforhold og binæringer<ref name=graum41 />. Kuperet terræn, blandet jordbund (ler og sand), med enkeltgårde og små landsbyer, forholdsvis små gårde, herregårde i tilknytning til skove, mange huse med jord<ref name=graum13 />. ==== Hedebygder ==== ''Hedebygder'' kendetegnedes ved forholdsvis megen hede (mindst 35% af jorden), hvilket påvirkede driftsforholdene<ref name=graum41 />. Landskabeligt hedeslette eller bakkeø, sandet jord, vådbundsarealer (kær og moser), med mange enkeltgårde, små landsbyer, små gårde, få og ret små herregårde, mange huse med jord<ref name=graum13 />. ==== Kystbygder ==== ''Kystbygder'' udgjordes af de kystnære ejerlav, hvor udnyttelse af havet ved binæringer (fiskeri, skibsfart) spillede en rolle<ref name=graum41 />. Landskabet mangesidigt (morænelandskab, hævet havbund eller klit), mange købstæder, store landsbyer og fiskerlejer, små gårde og fiskerhuse, mange hovedgårde<ref name=graum13 />. ==== Marskbygder ==== ''Marskbygden'' kendetegnedes ved et næsten fravær af egentlige landsbyer; enkeltgårde på ophøjede verfter spillede her en hovedrolle. === <big>Uheldig sprogglidning</big> === Den foreslående nyfortolkning af bygdebegrebet er hverken hensigtsmæssig eller ønskelig. En bygd er ikke det samme som en landskabsform og ej heller det samme som en driftsform. I begge tilfælde er der tale om en uhensigtsmæssig sprogglidning. Først og fremmest kan uens driftsformer forekomme i samme landskab.<ref>Frandsen (1983), s. 256</ref> To gårde beliggende side om side kan satse på hver sin drift, den ene fortrinsvis rettet mod agerbrug, den anden rettet mod husdyrhold. Endvidere kan sociale forhold fx tilstedeværelsen af en herregård eller ej have stor betydning for driften. Det indebærer, at man ikke kan gøre en bestemt drift i et bestemt landskab til retledende for hvorledes alle andre i samme område indretter deres drift. Som Karl-Erik Frandsen har vist i sin kortlægning af 1600-tallets dyrkningsformer, følger opdelingen af disse ikke altid naturgivne skillelinjer.<ref>Frandsen (1983), s. 3</ref> Dernæst er de foreslåede kriterier arbitrære og virker valgte udelukkende for at kunne begrunde selve inddelingsmåden. Det har, med rette, være påpeget, at der indenfor samme sogn kan forekomme uens miljøer således, at afgrænsningen under alle omstændigheder bliver kunstig og efter princippet "hug en hæl og klip en tå".<ref>Porskrog Rasmussen (2006), s. 42f</ref> Der har været alvorlige indvendinger imod den foreslåede bygdeinddeling, og det er let at eftervise, at arealanvendelsen har vekslet over tid: Saxo nævner, at tidligere dyrkede områder er blevet opgivet, og omvendt viser rydningsnavne, at tidligere skovområder er blevet inddragne til bebyggelsesudvidelser. Dermed bliver fx "skovbygd"-begrebet yderst ustabilt i udstrækning. Forsøg på at klassificere bebyggelse alene ud fra landskabelige forhold vil heller ikke give noget overbevisende resultat, fx forekommer enkeltgårdsbebyggelsen på Fyn ikke kun i "skovbygd" men også i "slettebygd" og "kystbygd" (omend i mindre omfang), ligesom landsbyer ikke kun forekommer i "slettebygd" men også i "skovbygd".<ref>Schacke (2006), s. 180-182</ref> Selv hvis man går helt ned på ejerlavsniveau, viser inddelingen sig uhensigtsmæssig, og det bliver nødvendigt at bruge nye underinddelinger som "klitbygd", "bakkeøbygd", "østlig", "central" og "sydlig agerbygd" samt "uden kategori"<ref>Schacke (2007), s. 127</ref>, hvorved begrebet reelt har mistet sin brugsværdi. For det tredie kan samme landskabsform være inddelt i flere bygder i bebyggelsesmæssig henseende og/eller det traditionelle bygdebegreb går på tværs af landskabelige skel. Overgangen fra fx dyrket agerland til skov og krat var tidligere gradvis og en håndfast inddeling tager ikke hensyn til datidens mange overdrev, fugtige lavninger, enge og større eller mindre vådområder. Men netop disse "sekundære" landskabsformer kunne spille en betydelig rolle for landbrugsdriften.<ref>Frandsen (1988), s. 14</ref><ref>Fritzbøger (1989), s. 41f</ref><ref>Fritzbøger (1992), s. 36-79</ref> Lidt specielt kan nævnes, at begrebet kystbygden uundgåeligt vil komme til at omfatte vidt forskellige kystmiljøer, fra bornholmske klippekyster over de nordøstsjællandske forstrande til vestjyske klitområder og fjordmiljøer fx i forbindelse med Limfjorden, Isefjorden, Roskilde Fjord og Odense Fjord, hver for sig områder med meget uens vilkår.<ref>Holm (2000), især s. 184-188</ref> Bygdebegrebet i den "nye" betydning er på den ene side ikke detaljeret nok til at beskrive landskabets faktiske mangfoldighed og på den anden side ikke bredt nok til at sammenfatte nogle hovedtræk ved bebyggelse og arealanvendelse på en brugbar måde. I stedet viser jordbunds- og terrænforhold sig at være mere hensigtsmæssige parametre at arbejde med. Over tid er de opstillede kriterier for bygdeafgrænsning så omskiftelige, at begrebet også i denne sammenhæng fortaber enhver anvendelighed. Snarere end at tale om "bygder" bør man tale om landskaber, terræn og jordbundsforhold. Bygdebegrebet bør forbeholdes dets oprindelige, traditionelle betydning som angivelse af vel afgrænsede, beboede områder adskilte af ubeboede områder. Derved får det kun en tidsmæssigt begrænset anvendelighed, men dette er i sig selv en fordel, idet bygdefænomenet i dansk sammenhæng netop ''var'' tidsbegrænset. Til gengæld er det ønskeligt at få denne tid og dens vilkår bedre belyst end hidtil. === <big>Bygdebegrebets anvendelse</big> === Hvis ordet "bygd" skal have en mening i moderne sprogbrug, skal denne opfylde to krav:</br> - dels skal ordet betegne noget, som ikke er dækket af andre ord</br> - dels skal ordet have et fast betydningsmæssigt indhold. Det første krav udelukker, at ordet simpelthen kan betyde gård eller landsby, for i så fald er det et synonym og dermed ret beset overflødigt. Det andet krav retter opmærksomheden mod den traditionelle betydning, som Aksel E. Christensen omtalte: ordet betegner en stammes eller folkegruppes udbredelsesområde. Med dette betydningsindhold lader det sig anvende fx. på de germanske stammers udbredelse i romersk jernalder og på stammerne på Den skandinaviske Halvø i 500-tallet som skildret hos Jordanes. Ordet kan med samme betydningsindhold anvendes ved beskrivelse af ulige etnografiske folkeslag. Og der findes, mig bekendt, ikke noget andet enkelt ord, som har samme betydningsindhold. Fordelen ved denne brug af ordet er blandt andet, at dets anvendelse lader sig efterprøve og eftervise både ved arkæologiske og ved etnografiske træk, fx. uens gravskik, forsvarsanlæg (folkeborge) eller ting- og andre forsamlingssteder, markedspladser, pladser for politisk-religiøse ofringer og lignende. Disse er træk, som netop lader sig påvise i forhistorisk tid i Danmark. Bygder kan opstå på to måder: ved befolkningsspredning og ved befolkningssammentrækninger. Da de første bønder kom til Danmark, bosatte de sig spredt i landet og skabte åbninger i skoven for deres agerbrug.<ref>Kristiansen (1988), s. 42</ref> Med tiden nåede disse åbninger en sådan størrelse, at man kan tale om større bygder.<ref>Hansen (1964), s. 33</ref> Men jo længere tid der gik, desto større var også tendensen til, at disse bygder nåede hinanden og skabte eet stort åbent landskab. I denne situation kan bygder dannes, når befolkningen samler sig i bestemte områder uanset, om årsagen så måtte være sygdom og død, udvandring, krig eller ganske enkelt driftsmæssige omlægninger. I alle tilfælde er udfaldet en opgivelse af de mest marginale bosættelser, samlinger i færre og større bosættelser<ref>Kristiansen (1988), s. 74</ref> samt dannelser af forsamlingspladser med en central beliggenhed.<ref>Andersen (1982), s. 5-10</ref><ref>Jørgensen (1983) s. 3-8</ref><ref>Kristiansen (1988), s. 57, 60</ref><ref>Nielsen/Thorsen (2015), s. 21</ref><ref>Andersen (2021), s. 14-21</ref><ref>Andersen (2022), s. 6-13</ref> Det er muligt, at grænserne for nogle af de ældste bygder i Danmark blev markerede med gravanlæg.<ref>Kristiansen (1988), s. 67</ref> Et sådant udviklingsforløb kan føre til dannelsen af regionale folkestammer og stammefællesskaber med deri indbyggede muligheder for interessemodsætninger, hvis befolkningen atter vokser og har brug for at brede sig. Bygden, snarere end nationen (det oprindelige fællesskab), bliver da ramme for beboernes selvforståelse og levevis. Senere, da rammerne sprænges, og nationen bliver den nye enhed, kan mindet om bygden leve videre i form af administrative enheder som syslet eller herredet. Bygder dannes under indflydelse af de landskabelige forhold: i bjergrige egne vil de mellemliggende dale ofte være mere eller mindre adskilte og derfor tendere mod at danne egne bygder, således i Norge. Også øer kan fremme dannelsen af egne bygder, således på Færøerne. I lavlandsområder kan større vandløb enten virke samlende eller adskillende for bebyggelsen. Ofte er det større skove som Farrisskoven og Jernved i Sønderjylland, som adskiller bosatte områder<ref>Pilgaard (2009), s. 99-128</ref><ref>Pilgaard (2013), s. 8-12</ref>, men sumpområder og heder kan gøre det samme. Bygder hører med andre ord hjemme i bestemte faser af bebyggelsesudviklingen og ordet anvendes bedst ved netop at betegne disse særlige faser snarere end at blive et synonym for landskabstype. === <big>Noter</big> === {{Reflist|2}} === <big>Litteratur</big> === * Niels H. Andersen: "Bondefæstninger" (''Skalk'' 1982 Nr. 2; s. 5-10) * Niels H. Andersen: "50 års stenalderforskning i Sarup" (''Skalk'' 2021 Nr. 4; s. 14-21) * Niels H. Andersen: "Bondestenalderens rituelle megapladser" (''Skalk'' 2022 Nr. 3; s. 6-11) * Aksel E. Christensen:'' Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; {{ISBN|87-500-1732-2}} * H.V. Clausen: "Studier i Danmarks Oldtidsbebyggelse" (i: ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''; III Række. 6. Bind; Kjøbenhavn 1916; s. 1-226) * [http://www.historie-online.dk/udgiv/fortid/miljodebat.pdf Peter Dragsbo: "Kulturmiljøet – en tværfaglig erkendelsesproces" (''Fortid og Nutid'', september 2001, s. 227-229)] * Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83''; Bygd 1983; {{ISBN|87-87293-25-0}}. * Karl-Erik Frandsen: "1536-ca. 1720" (i: Claus bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie II: 1536-1810''; Landbohistorisk Selskab 1988; {{ISBN|87-7526-074-3}} * Bo Fritzbøger: ''Skove og skovbrug på Falsker 1652-1685''; Landbohistorisk Selskab 1989; {{ISBN|87-7526-085-5}} * Bo Fritzbøger: ''Danske skove 1500-1800. En landskabshistorisk undersøgelse''; Landbohistorisk Selskab 1992; {{ISBN|87-7526-117-0}} * Kristian Kristiansen: "Oldtid o. 4000 f.kr.-1000 e.kr." (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder''; Landbohistorisk Selskab 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}}) * Per Grau Møller: ''Kulturhistorisk inddeling af landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1997; 1. udgave, 1. oplag; {{ISBN|87-7279-090-3}} * Mette Guldberg: "Bygder set fra kysten" (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}}, s. 63-76) * Viggo Hansen: "Landskab og bebyggelse i Vendsyssel. Studier over landbebyggelsens udvikling indtil slutningen af 1600-tallet" (''Kulturgeografiske Skrifter'', Bd. 7; København 1964) * Viggo Hansen: "Bebyggelsens historie" (''Danmarks Natur'', bd. 9: Det bebyggede land; s. 9-138; København 1970) * Lotte Hedeager: "Danernes land" (bind 2 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''; København 1988; {{ISBN|87-89068-03-3}}) * Lotte Hedeager og Kristian Kristiansen: "Oldtid. o. 4000 f.Kr.-1000 e.Kr." (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'', bind I: Oldtid og middelalder; Landbohistorisk Selskab 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}}) * Poul Holm: "Kystens erhverv og bebyggelse, 1500-2000 - Bidrag til Kulturhistorisk Bygdeinddeling af Danmark" (i: Per GrauMøller, Linda Rasmussen og Poul Holm (red.): ''Aktører i landskabet''; Odense, Syddansk Universitetsforlag 2000; s. 179-208) * Steen Hvass: "Oldtidens bebyggelse og kulturlandskabet i dag" (i: ''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996; s. 22-41) * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_9rk_0005-PDF/hto_9rk_0005_98666.pdf K. Friis Johansen (anmeldelse af): "Vilhelm la Cour: Sjællands ældste Bygder. Kbh. 1927" (''Historisk Tidsskrift'', 9. række, Bind 5; 1926)] * Erik Jørgensen: "Høje og hegnet næs" (''Skalk'' 1983 Nr. 5; s. 3-8) * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0038-PDF/gto_0038_68953.pdf Aage H. Kampp: "Bidrag til belysning af Hollands frugtavl og frugteksport" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 38; 1935)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69648.pdf Aage H. Kampp: "Landbrug paa Færøerne" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69635.pdf Aage H. Kampp: "Nogle iagttagelser vedrørende de »sorte huse« paa Hebriderne" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0042-PDF/gto_0042_69681.pdf Aage H. Kampp: "Om Hebriderne. Nogle befolknings- og erhvervsproblemer" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 42; 1939)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0045-PDF/gto_0045_69377.pdf Aage H. Kampp: "Oversigt over statistisk-kartografiske fremstillingsformer og deres geografiske og pædagogiske værdi" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 45; 1942)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69723.pdf Aage H. Kampp: "En metode til inddeling i landbrugsgeografiske omraader" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 47; 1944)] * Aa. H. Kampp: ''Færøerne. Folk og erhverv''; Det Danske Forlag, København 1950 * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69771.pdf Aage H. Kampp: "Dansk landbrugsgeografi og statistik" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)] * Aa. H. Kampp: ''Hvor gror det, og hvorfor? Grundbog i de levende råstoffers geografi'' (Tredje udgave); Det danske Forlag 1956 * Aa. H. Kampp: "Om danske Markafgrøders geografiske Placering"; ''Tidsskrift for Frøavl'', nr. 534; 1957 * Aa. H. Kampp: "Landbrugsgeografiske Studier over Danmark"; ''Kulturgeografiske Skrifter'' 6; C.A.Reitzels Forlag, København 1959 * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0058-PDF/gto_0058_69957.pdf Aage H. Kampp: "Utilization of Arable Land on Outwash Plain and Moraine Landscape in Denmark" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 58; 1959)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0059-PDF/gto_0059_69269.pdf Aage H. Kampp: "Danish Agricultural Subdivision and the Majorats" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 59; 1960)] * Aa. H. Kampp: ''Tal i billeder''; G.E.C. Gads Forlag, København 1961 * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0061-PDF/gto_0061_70047.pdf Aage H. Kampp: "Landbrug i den nordlige del af Meløy herred" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 61; 1962)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0062-PDF/gto_0062_70537.pdf Aage H. Kampp: "Some Changes in Structure of Danish Farming, Particularly from 1940-1960" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 62; 1963)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70802.pdf Aage H. Kampp: "Fåreavl i Grønland" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 63; 1964)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70240.pdf Aage H. Kampp: "The Agro-geographical Division of Denmark and the Time Factor" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70280.pdf Aage H. Kampp og K.E.Frandsen: "En gård i landsbyen. En historisk-kulturgeografisk analyse" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0070-PDF/gto_0070_71624.pdf Aage H. Kampp: "Changes in the Distribution of Land in Denmark: Village — manor — small holding — joint operation" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 70; 1971)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0072-PDF/gto_0072_70631.pdf Aa. H. Kampp & Kalevi Rikkinen: "Farms in a Finnish village (Levanto) 1787-1916" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 72; 1973)] * Aa. H. Kampp: ''Færøerne''; Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck (3. rev. udg.), København 1973 * Aa. H. Kampp: ''An agricultural geography of Denmark''; Akademiai Kiado, Budapest 1975 * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0075-PDF/gto_0075_71725.pdf Aage H. Kampp: "A simplified agro-geographical division of Denmark" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 75; 1976)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0078-79-PDF/gto_0078-79_71011.pdf Aage H. Kampp: "The recent amalgation of agricultural koldings" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 78-79; 1979)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0084-PDF/gto_0084_97456.pdf Aage H. Kampp: "A permanent agro-geographical division of Denmark?" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 84; 1984)] * Per Grau Møller (i samarbejde med Erland Porsmose): ''Kulturhistorisk inddeling af landskabet''; Skov- og Naturstyrelsen 1997; {{ISBN|87-7279-090-3}} * Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}} * [http://www.historie-online.dk/udgiv/fortid/kultmiljo.pdf Per Grau Møller: "Kulturmiljøregistrering" (''Fortid og Nutid'' marts 2001, s. 1-13)] * Sophus Müller: "Vej og Bygd i Sten- og Bronzealderen" (i: ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''; Kjøbenhavn 1904; s. 1-64) * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69779.pdf Helge Nelson: "Skåne, övergångsområdet. Gränszoner och regioner" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)] * Poul Otto Nielsen, Michael S. Thorsen: "Rispebjerg og Vasagård" (''Skalk'' 2015 Nr. 1; s. 18-23) * Mette Pilgaard: "Grænsezoner og transportkorridorer i Slesvig" (''Sønderjydske Årbøger'' 2009; s. 99-128) * Mette Pilgaard: "Farrisskoven" (''Skalk'' 2013 Nr. 6; s. 8-12) * Politikens Blå Ordbøger: ''Nudansk Ordbog'', Første bind; Politikens Forlag, København 1953 * Erland Porsmose: "Den regulerede landsby I-II" (''Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 72''; Odense Universitetsforlag 1981; {{ISBN|87-7492-349-8}}) * Erland Porsmose: "De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid" (''Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 109''; Odense Universitetsforlag 1987; {{ISBN|87-7492-650-0}}) * Erland Porsmose: "Landsbyer" (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i Landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, s. 46-59) * Erland Porsmose: "Bygder. Regionale variationer – problemer og muligheder" (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på [[Skarrildhus]] november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}}, s. 9-24) * Carsten Porskrog Rasmussen: "Godsejermagt eller naturtilpasning?" (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}}, s. 41-62) * Peter Sawyer: "Da Danmark blev Danmark" (bind 3 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''; København 1988; {{ISBN|87-89068-04-1}}) * Adam Tybjærg Schacke: "Enestegårde på Fyn" (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}}, s. 175-191) * Adam Tybjærg Schacke: ''Gods, gårde og kulturlandskab. Besiddelsesforhold og godsstruktur i den sydlige del af Nørrejylland 1570-1788''; Landbohistorisk Selskab 2007; {{ISBN|978-87-7526-212-0}} * [[Bjarne Stoklund]]: "Bygder, aktivitetsfelter og økotyper. Etnologien og de regionale variationer" (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}}; s. 25-39) [[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]] ep9uufl2490vgkoec4q0ogr4xyx4s3w 1 7062 42823 37850 2026-11-02T10:40:56Z Jcb 8204 42823 wikitext text/x-wiki I Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur Bind 9: ''Det Bebyggede Land''; Politikens Forlag 1970; {{ISBN|87-567-1269-3}}; bruger Viggo Hansen mindre end 2,5 side på at beskrive den forhistoriske bebyggelse, hvilket - selv under indtryk af datidens viden - var urimeligt lidt. Hans samtidige, Aksel E. Christensen bruger i ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; Akademisk Forlag 1977; {{ISBN|87-500-1732-2}} (i realiteten et genoptryk af den originale udgave fra 1969) 27 sider på at diskutere "Oldtidsbebyggelsen" og dens oprindelse, og vel at bemærke kun med henblik på at belyse spørgsmålet om kontinuitet. Siden disse fremstillinger blev udgivet, har bebyggelsesarkæologien gjort enorme fremskridt i løbet af de forgangne 50 år, og der er nu et ganske andet og langt mere kvalificeret grundlag at belyse den forhistoriske bebyggelse på. Ved årtusindeskiftet udkom Jørgen Jensens 4-bindsværk om Danmark Oldtid, og heri gives beskrivelsen af bebyggelsen betydelig plads. Desværre har han ikke benyttet lejligheden til at levere en syntese, og resultatet er derfor skuffende. Det er denne mangel, jeg her har forsøgt at rette op på. Bebyggelsen og dens udvikling er søgt belyst på baggrund af den klimatiske udvikling og de samfundsmæssige forandringer, der skete, herunder at belyse spørgsmålet om brud og kontinuitet. Som det gerne skulle fremgå, er det især driftsmæssige omlægninger på baggrund af klimatiske, sociale og teknologiske forandringer, der har været drivkraften bag bebyggelsens udvikling. Jeg vidste ikke, hvor jeg ville ende, da jeg begyndte på dette arbejde, men set i tilbageblik har det været tiden og kræfterne værd. Jeg føler, at jeg selv er blevet langt klogere på emnet, end jeg var forinden. Der er grund til at udtrykke taknemmelighed for de mange forskere, hvis arbejder har bidraget til, at denne fremstilling har været mulig. Der er også grund til at være taknemmelig over alt det vrøvl, som det har været nødvendigt at tilbagevise. Hvem ved, hvor meget af dette arbejde, der ikke ville være gjort, hvis der ingen problemer ville have været. Mit håb er, at fremtiden vil føle samme taknemmelighed over, at jeg har ofret tid og kræfter på at få arbejdet gjort. Sven Halfdan Nielsen 1o6j78s6pogxzqxoahdudcfqh75t0e1 0 7273 42824 41508 2026-11-02T10:42:49Z Jcb 8204 42824 wikitext text/x-wiki Et forhold, som må have haft stor indflydelse på bebyggelsens beliggenhed, er det forhistoriske vejnet. Derfor er bestemmelsen af vejnettets udformning også afgørende for forståelsen af bebyggelsens beliggenhed. Men vejnettet er ikke uforanderligt: det har forandret sig over tid, når gamle vejstrøg er blevet opgivet til fordel for nye, til dels fordi også vejenes begyndelsessted og endemål har forandret sig. Hovedspørgsmålene for vejnettets historie er de enkelte vejstrækningers datering, vejnettets udformning og vejnettets formål til ulige tider. === <big>Vejnettets datering</big> === Der har været gjort flere forsøg på at datere det forhistoriske vejnet, men disse kan i hovedsagen samles i tre grupper:</br> - datering ved vejnettets udformning</br> - datering ved anvendt materiale til vejbyggeri</br> - datering ved nærhed til andre arkæologiske levn. === Datering af vejnettet efter dets udformning === Per Ole Schovsbo har foreslået at inddele det danske vejnets historie i "fire netværk": det ældste udvikledes i bondestenalderen og var tilpasset datidens oksekærrer med hastigheder på 3-4 km/t og fortrinsvis rettet mellem landsbyer og deres omgivende marker, dernæst i yngre romersk jernalder et nyt tilpasset "romersk inspirerede hestevogne med høje egehjul og smalle fælge" med hastigheder på 6-8 km/t og forbindende større, samlede bygdeområder; et tredie netværk blev opbygget i middelalderen med udgangspunkt i købstæderne beliggende med indbyrdes afstande på 24-35 km men med samme rejsehastigheder som tidligere, og et fjerde netværk bestående af "snorlige hovedlandeveje (chausséer)" blev oprettet efter vejforordningen af 1793 med rejsehastigheder på 12-16 km/t. Dette netværk blev først afløst efter 2. verdenskrig af motorvejene tilpassede moderne biler.<ref name="POS 2003 13ff">Schovsbo (2003), s. 13-17</ref> Schovsbos inddeling er til dels inspireret af køretøjernes udvikling: oksekærrer, hestevogne, fruervogne og endelig rejsevogne udstyrede med "fjedersystemer, kalecher og polstrede sæder".<ref name="POS 2003 13ff"/> === Datering af vejnettet efter byggematerialer === Mogens Schou Jørgensen har forsøgt at datere veje efter de anvendte byggematerialer. På lignende måde som Schovsby sætter han dette i forbindelse med ændringer i samfærdselsmidlernes udformning og især vognhjulenes udvikling. Det ældste vejnet dateres til yngre stenalder og ses i forbindelse med skivehjulet. De veje, der dateres til denne tid "er alle grenveje, bygget af grene og ris, der er langt ud over moseoverfladen på tværs af færdselsretningen." Lidt yngre, fra bronzealderen, er "svelleveje af brede planker", hvilket sættes i forbindelse med egerhjulets fremkomst. I jernalderen fortsætter trævejene, men allerede i keltisk jernalder fremkommer "velbyggede stenveje", og endelig i yngre jernalder eller vikingetid dukker træbroer op.<ref name="MSJ 1976 12">Jørgensen (1976), s. 12</ref> Denne tilsyneladende logiske vejudvikling holder dog ikke helt ved nærmere eftersyn: også i vikingetiden har man bygget stenveje i stedet for træbroer<ref name="MSJ 1976 16">Jørgensen (1976), s. 16</ref>, og svelleveje kendes også fra vikingetiden, således fra Hedeby, Fyrkat og Trelleborg.<ref name="MSJ 1976 19">Jørgensen (1976), s. 19</ref> Under sådanne forhold lader anvendte vejmaterialer sig ikke anvende til at med sikkerhed datere et vejanlæg. === Datering ved nærhed til andre arkæologiske anlæg === Sara Lee Kronvang har forsøgt at datere hulveje ved at se på deres beliggenhed i forhold til andre arkæologiske levn. Nærmere bestemt har hun fastsat en grænse på 50 meter, og hvis der inden for denne afstand fandtes et arkæologisk levn, fx. en boplads eller en gravhøj, har hun dateret vejanlægget til at være i brug på samme tid som dette anlæg. Hun kalder dette for "en tilnærmelsesvis datering" eller "Den Retrogressive Metode".<ref name="SLK 2016 4">Kronvang (2016), s. 4</ref> Metoden ser besnærende ud, men Kronvang har ikke skelnet mellem stenalder og bronzealder, så alene derved svækkes det eventuelle resultat. Påfaldende er det, at ingen af de forhistoriske hulveje i hendes undersøgelse er i brug i nutiden. Metoden minder om den, der har været anvendt ved forsøgene på at datere stednavne på<ref name="LH 1988 112">Hedeager (1988), s. 112</ref> og med ringe held. Heller ikke i dette tilfælde er udfaldet overbevisende, hun konstaterer således, at "der kommer et voldsomt fald i hulveje, der kan relateres til Middelalderen og Vikingetiden. Dette skyldes et fald i referencepunkter". Ser man nøjere til, viser det sig, at der i virkeligheden kun er enkelte vejstrækninger, der overhovedet ligger inden for den fastsatte 50 meter grænse, og at langt flere fortidslevn ligger mellem 50 og 100 meter fra en hulvej. Men dermed svækkes eller bortfalder også selve metodens brugbarhed til vejdatering. === Datering ved hjælp af løsfund === Den eneste måde at datere et vejanlægs brug på er, hvis der er gjort daterbare løsfund (genstande, mønter og lignende), eller hvis selve byggematerialet kan tidsfæstes (dette er kun muligt for træværk). Men sådanne daterende fund savnes endnu for en altovervejende del af de kendte hjulspor og hulveje, så disse kan ikke anses for at være forsvarligt daterede. Kun hvor de undtagelsesvis er overlejet af senere fortidsminder, kan deres ophørstid i brug dateres som værende sket tidligere end fortidsmindets oprindelsestidspunkt.<ref name="MSN 2021 3">Nielsen (2021), s. </ref> Men dette hører til undtagelsen. === <big>Kilder til vejnettets udformning</big> === Spørgsmålet om fastlæggelse af fortidens vejnet er blevet drøftet af flere gennem tiderne, mest omfattende af J.T. Lundbye, som opstillede en hel række af "spor af forskellig art, så at man forholdsvis nøjagtigt kan rekonstruere den gamle færdselslinie, når man lærer at tyde de forskellige spor".<ref name="Wi 1973 17"/> Foruden forhistoriske gravhøje omfattede sådanne spor beliggenhed af vandskel, gode muligheder for overgang over vandløb og slugter, stednavne med oplysninger om vadesteder og broer<ref name="Wi 1973 17"/> samt spor i landskabet efter veje fx i form af hulveje, overlevende traditioner og lignende.<ref name="Wi 1973 18">Wittendorff (1973), s. 18</ref> En åbenlys vanskelighed ved Lundbyes metode var, at han forudsatte et uforandret vejnet selv over århundreder, når blot endemålene for færdslen forblev de samme. Lundbye blev imidlertid mødt af en del kritik bl.a. fra Axel Steensbergs<ref name="AS 1939-40 109">Steensberg (1939-40), s. 109</ref> og Poul Nørlunds side.<ref name="Wi 1973 21">Wittendorff (1973), s. 21</ref> Alligevel er det i vid udstrækning de samme metoder, som han foreslog, som forskningen siden har gjort brug af ved fastlæggelsen af vejnettets udformning.<ref>fx. Böcher (1966) og Brandt (2009)</ref> Men disse metoder er blevet suppleret ved at indrage andre kilder så som ældre kort og omtale af broer og vadesteder i fx. Kancelliets Brevbøger<ref name="Wi 1973 22">Wittendorff (1973), s. 22</ref>, oplysninger i tingbøger og lignende.<ref name="Wi 1973 24">Wittendorff (1973), s. 24</ref> Det må understreges, at selv om der kan opstilles gode antagelser om forløbet af et vejnet, så giver de ofte ikke det entydige billede, som man kunne håbe. Dette kan illustreres ved et ganske enkelt eksempel: ideelt burde vejnettet følge vandskel, fordi den rejsende så altid vil kunne komme tørskoet frem. Men beliggenheden af vandskel er ikke nødvendigvis hensigtsmæssige for en given rejse. For at undgå omstændelige omveje vil den rejsende måske foretrække dertil egnede vadesteder, hvor vandstanden er lav og vandhastigheden beskeden. Men der er fortsat tale om en omvej for den rejsende. Derfor vil sådanne steder med tiden blive suppleret med og afløst af overfarter<ref name="NMK 78">Kromann (1939), s. 78-109</ref> og/eller egentlige broforbindelser, der giver en endnu kortere rejselængde.<ref>modsat Lundbye, der antog, at broer kun blev bygget samme sted, hvor der tidligere var vadested</ref> Sammenligner man nu disse tre mulige billeder af vejnettets udformning, bliver det klart, at de kun i ringe grad vil være sammenfaldende fraset rejsens start- og slutpunkt. Der kan med andre ord ikke på det opstillede grundlag tegnes noget entydigt vejnet. Hver gang, at vejnettet forbedres, bliver det også ændret med hensyn til sit forløb. === <big>Det stedlige vejnet</big> === Spørgsmålet om vejnettets alder, dets oprindelse og formål lader sig bedst besvare, hvis det opdeles i to undergrupper: det stedlige og egnsmæssige vejnet og det overordnede vejnet. Det stedlige vejnet forbinder en bebyggelse med dens naboer. Vigtigst var sikkert forbindelsen fra en landsby til det stedlige tingsted, det nærmeste marked og det nærmeste ladested for skibsfart, sikkert også adgangen til egnens høvdingesæde og kultsteder. Dette vejnet måtte holdes adskilt fra de dyrkede agre, formentlig med hegn, grøfter og diger. Et sådant vejnet kunne fungere så længe, at bebyggelsen lå på et bestemt sted. Men når bebyggelsen blev flyttet, måtte vejnettet tilsvarende ændres til en ny beliggenhed. Og bebyggelsen har ændret beliggenhed gentagne gange i forhistorisk tid. Som regel lå bebyggelsen kun på et givet sted en enkelt eller nogle få slægtled, måske op til 100-200 år, og der efter blev den flyttet, kortere eller længere. Naturligvis har visse vejstrækninger fortsat kunnet finde anvendelse, mens andre mistede betydning, blev opgivet og groede til. Efter som den seneste omfattende flytning af landsbyerne skete omkring overgangen mellem vikingetid og middelalder, kan det ældste stedlige netværk næppe anses for ældre end fra tidligste middelalder. Mange steder ligger tidligere brolagte vejstrækninger nu tilbage som minder om en længst svunden tid, da det stedlige vejnet så ganske anderledes ud. === <big>Det overordnede vejnet</big> === Det overordnede vejnet har en noget anden historie. Det forbandt områder over længere afstande, og selv om det kunne forløbe igennem landsbyer, veg det ofte uden om. For det overordnede vejnet var det ikke den stedlige bebyggelse, der spillede en rolle for dets forløb, men derimod større markedspladser, vadesteder, overfartssteder samt bekvemmelighed for den rejsende: man undgik så vidt muligt sumpede områder og stejle hældninger i landskabet og foretrak tørre dale samt steder, hvor passage af vandskel var lettest. Dette vejnet har kunnet udvise ulige længere anvendelsestid, da de afgørende forhold for dets forløb kun ændrede sig lidt over tid, omend fremkomsten af fx. nye købstæder, borge og overfartssteder kunne bevirke større og mindre tilpasninger, lige som selve forløbet lod sig tilpasse ved, at nye passager blev lagt tæt ved, hvis og når gamle strækninger blev så opkørte og æltede, at de ikke længere var bekvemme at anvende. Men hvor langt tilbage i fortiden lader de overordnede forløb af et sådant vejnet sig påvise? Man kan som hypoteser opstille tre muligheder:</br> - tilbage til bronzealderen eller endda bondestenalderen,</br> - tilbage til en gang i jernalderen eller vikingetiden,</br> - tilbage til begyndelsen af middelalderen. === Bronzealderens vejnet === Antagelsen om vejnettets oprindelse i bronzealderen blev først fremsat af Sophus Müller. Han bemærkede, at visse historiske vejforløb tilsyneladende har fulgt rækker af bronzealderhøje, eller eventuelt har fulgt forløb midt mellem sådanne høje, der antages at have fungeret som vejledere og pejlemærker for den vejfarende. Müller udarbejdede en række kort, der tilsyneladende viste sådanne sammenfald mellem veje og højrækker. Desværre kan man ikke af Müllers kort se, om disse rækker fulgte efter hinanden eller var parallelle. Hvis det sidst nævnte var tilfældet, bliver det et åbent spørgsmål, om kortene ikke blot udviser en selektivt valgt tendens men ikke andre mulige tendenser, fx. vejnet i vifteform eller måske mulige tværgående rækkedannelser i forhold til de fremhævede. Steen B. Böcher har imidlertid med god grund påpeget, at "der har været mange flere høje end angivet", og hvis disse forsvundne høje inddrages i sammenligningen, "udviskes vejbilledet i høj grad".<ref name="sb 1948 74">Böcher (1948), s. 74. Böcher refererer til Lundbyes opfølgende undersøgelser, men kritikken gælder med samme ret for Müllers undersøgelse.</ref> Teorien er imidlertid også af andre grunde ikke uden problemer. Det første problem er at påvise, at bronzealderhøje overhovedet er lagt under hensyn til et daværende vejnet eller omvendt. Der findes (eller fandtes) i Danmark omkring 40-50.000 bronzealderhøje<ref>Kristiansen (1988), s. 100</ref>, og selv om de udviser en vis uregelmæssighed med hensyn til fordeling, er der ikke mange steder i Danmark uden en eller flere høje. Og nok kan der ses en vis tendens til fravær i de samme områder, som vejnettet har undgået (typisk moseområder), men dette kan næppe anses som et udslagsgivende bevis for en sammenhæng. Alene højenes antal gør, at veje og høje må stå i et vist forhold til hinanden, hvis de ikke ligefrem ender med at være i konflikt med hinanden. Dette synes faktisk at have været tilfældet i en række tilfælde, idet der er fundet formodede vejspor fra bronzealderveje under bronzealderhøje.<ref>Jensen (2002), s. 26</ref> Det kan tilføjes, at langt fra alle høje er tidsfæstede ved arkæologiske fund, kun for omkring 4-5.000 høje er dette tilfældet.<ref>Jensen (2002), s. 145</ref> Det har været foreslået, at høje foruden at markere ejerskab til et område også kan have tjent formål som bavnehøje, der i urotider kunne tjene til at sende advarselssignaler, der kunne ses over større afstande og derfor var effektive budskabsformidlere.<ref name="KK 2018 111">Kristiansen (2018), s. 111</ref> For det andet er der mange høje, der ikke med selv den bedste vilje kan anses for at følge et vejforløb, hvorfor sammenhængen lagt fra er entydig.<ref name="Mü 1904 55">Müller (1904), s. 55</ref> Et forsøg på at opdeles højenes fordelingsmønster i undergrupper giver tre fordelingsmønstre: dels er der høje, som ligger i lange rækker, men nogle af disse rækker i Nordvestjylland ligger langs morænen og markerer grænsen mellem overdrev på bakkeøer på den ene side og marker samt græsningsskove på morænen på den anden. I disse tilfælde bliver spørgsmålet, om ikke gravhøjene snarere markerer landskabets sociale opdeling i områder med ejendomsretlige skel. Dels ligger høje i en ring eller oval, der omkranser et ofte højere liggende områder, der måske har fungeret som fælles græsningsareal. Endelig ligger høje i tætte klumper og ofte på et højdedrag eller plateau med udsyn til alle sider.<ref name="kr 1988 101">Kristiansen (1988), s. 101</ref> Det er indlysende, at ingen af de to sidstnævnte grupper lader sig forklare som vejledere for de rejsende, og dette rejser spørgsmål ved hele det teoretiske grundlag for antagelsen. For det tredie er det et stort problem, at de mange bronzealderhøje naturligvis ikke alle er opført på samme tid, men er blevet opført i løbet af hele bronzealderen, det vil sige, at nye høje hele tiden er kommet til, og at der først efterhånden er udviklet de højrækker, der menes at følge vejnettet.<ref name="Wi 1973 20">Wittendorff (1973), s. 20</ref> Men spørgsmålet bliver da, om det i det hele taget er vejene, som højene lægger sig ved, eller om det er ganske andre forhold, som betinger det tilsyneladende sammenfald. Kristian Kristiansen mener, at bronzealderhøjene har markeret "grænser mellem græsnings- og dyrkningsarealer, måske også ejergrænser for familierne" og argumenterer, at "trækker man linier ud fra dem og imellem dem, får man inddelt landskabet i nogle ensartede dyrkningsenheder."<ref name="kr 1988 101"/> Men hvis dette er rigtigt, så bliver sammenfaldet mellem vejnettets forløb og højenes beliggenhed simpelthen en ret tilfældig bivirkning heraf, hvorved sammenhængen bortfalder. For det fjerde er det et spørgsmål, om vejnettet kan anses for at være så stabilt, som teorien forudsætter. Steen B. Böcher har gjort sig til talsmand for, at veje i tidens løb er blevet udrettede, men derved er jo også deres forløb ændret.<ref name="sb 1966 174">Böcher (1966), s. 174</ref><ref name="Wi 1973 101">Wittendorff (1973), s. 22</ref> Man tør antage, at i mange tilfælde er vadesteder i tidens løb blevet afløst af broer, ikke nødvendigvis på samme sted.<ref name="FR 1999 15">Frandsen og Ravn (1999), s. 15</ref> Også for Hærvejens vedkommende er det blevet påvist, at delstrækninger mistede betydning og blev afløst af nye vejforløb.<ref name="wi 1973 33, 35">Wittendorff (1973), s. 33, 35, 37</ref> Men der er andre problemer: i nogle tilfælde kan konstateres flere parallelle vejforløb. Kun hvor disse har vifteform, tør man antage, at de afspejler forskydninger af en og samme vejstrækning over tid.<ref name="HA 2020 28f">Højrup og Atzbach (2020), s. 28-29</ref> Jørgen Jensen mener, at "Ruterne har vekslet øst og vest om større forhindringer som f.eks. mosedrag og samtidigt har flere ruter været i brug, afhængig af årstid, transportmiddel og rejsens formål. Vejforløbet skal i stedet for en enkelt vejlinje opfattes som en flere kilometer bred vejkorridor - et hovedvejstrøg."<ref>Jensen (2002), s. 109</ref> Men når man argumenterer på den måde, kan man få næsten ethvert rækkeforløb af høje til at passe med det ene eller anden formodede eller påviste vejstrøg og dermed også på et eller andet tidspunkt i vejens udvikling selv inden for et begrænset tidsrum som fx. bronzealderen. Selve vejens omskiftelige forløb må gøre det mindre sandsynligt, at der ikke vil kunne findes sådanne sammenfald i forløb. Et femte problem er, at flere af de ret få vejforløb, der beviseligt kan dateres til bronzealderen, på ingen måde kan siges at have forbindelse med høje på en måde, der kan tydes som en sammenhæng. Enten mangler høje helt, eller højene forløber snarere på tværs af vejforløbet.<ref name="msj 1982 143">Jørgensen (1982), s. 143</ref> Når man har set veje beliggende mellem to høje og villet forklare dette ved, at højene markerer vejforløbet på begge sider som pejlemærker<ref name="HA 2020 29">Højrup og Atzbach (2020), s. 29</ref>, så nærmer man sig en forklaring, hvor enhver forbindelse mellem høje og vejnet lader sig forklare enten på den ene eller på den anden måde, men derved forsvinder entydigheden i forklaringen og denne bliver så udvandet, at den intet er værd. Der er imidlertid endnu to gode grunde til at være skeptisk over for teorien: i et forsøg på at bevise teoriens gyldighed har Kasper Lambert Johansen, Steffen Terp Laursen og Mads Kähler Holst forsøgt at udpege vejforløb i det sydvestlige Jylland blandt andet med henvisning til bronzealderhøjenes beliggenhed, men også ved inddragelse af gravgods og lignende. Dette sker ved at "forbinde" høje med mindre end 2 km indbyrdes afstand. Men går man tilbage til grundmaterialet, de samlede grave i det undersøgte område, tegner billedet sig mindre entydigt.<ref name="Joh et al 2003 37ff">Johansen et al. (2003), s. 37 og 41</ref> Man får klart indtrykket af valg af den selektive afstandsgrænse, der passer "bedst" med det forudsatte resultat, og 2 km er så langt, at man næppe har kunnet se fra en høj til den næste således, som forfatterne forudsætter. Tværtimod synes det som om, at man har trukket linjer midt gennem større flader med høje; kun visse overgangssteder ved større åer synes at have været mulige fixpunkter i et eventuelt vejnet.<ref>Jensen (2002), s. 145</ref><ref>Egeberg (2004), jvf. kortet s. 49</ref> Men fordelingen af høje synes snarere end at være i få rækker at være i vifteform, der orienterer sig mod nogle få vadesteder ved de større åer og iøvrigt under hensyn til bopladserne.<ref name="KH et al 2003 103f">Holst et al. (2003), s. 103 og 104</ref> Interessant er, at for samme område har Steen B. Böcher forsøgt at udpege det ældre historiske vejnet. Ved sammenligning mellem de to forsøg viser det sig, at de giver væsentligt uens vejnet. En del af forklaringen herpå er, at det formodede middelalderlige netværk i høj grad er knyttet til købstæderne Ribe og Varde samt handelspladsen Hjerting som knudepunkter, mens disse steder alle mere eller mindre glimrer ved deres fravær i det formodede forhistoriske netværk. Men med så ringe faktisk sammenfald bliver forbindelsen mellem de to netværk nærmest teoretisk snarere end virkeligt. Böcher, som også har set på højenes beliggenhed, drager slutningen, at "højene giver kun få holdepunkter for fastlæggelse af ruter for langvejstrafik, hvilket måske kan forklares ved, at en sådan rute ikke har haft større betydning", og han peger med god grund på, at "vejsystemerne omkring indlandsbygderne overvejende har stjerneform".<ref>Böcher (1948), s. 78</ref> Den anden grund er, at det er vanskeligt at se formålet med et sådant vejnet i bronzealderen.<ref name="Wi 1973 26">Wittendorff (1973), s. 26</ref> Følger man Schovsbos inddeling af vejnettets udvikling i 4 etaper, har der ikke været grundlag for et overordnet vejnet, der forbandt de enkelte bygder, førend i middelalderen med købstædernes fremvækst.<ref name="POS 2003 13ff"/> Der er god grund til at formode, at hovedvægten i datiden var færdselsforbindelser inden for de enkelte bygder, mens forbindelser mellem bygderne indbyrdes må have spillet en ubetydelig rolle.<ref name="sb 1948 76">Böcher (1948), s. 76</ref> Ganske vist kan de have formidlet handel mellem to nabobygder, og det kan ikke udelukkes, at de har spillet en rolle ved indbyrdes konflikter eller som en hjælp, når folk fra den ene bygd er kommet den anden til hjælp ved angreb udefra (og bronzealderen synes at have været en krigerisk tid), men disse formål er næppe nok til, at man kan tale om et overordnet vejnet. Endnu mere spekulativt bliver et forsøg på at forbinde de såkaldte stendyngegrave fra yngre stenalder med et overordnet vejnet. Ganske vist har disse grave en fordeling, der kan karakteriseres som beliggenhed i rækker, men dels er gravene i sig selv så beskedne, at de ikke kan have tjent som pejlemærker, dels findes disse grave kun i et mindre område i det nordvestlige Jylland og lader sig derfor ikke anvende som forklaring i andre dele af landet.<ref>Jensen (2001), s. 398</ref> Det kan tilføjes, at andre gravformer i stenalderen: dysser<ref>Jensen (2001), s. 365</ref>, jættestuer<ref>Jensen (2001), s. 368</ref> og enkeltgrave, har en mere omfattende udbredelse, men her bliver det igen svært at tale om beliggenhed i rækker og tilknytning til et forhistorisk vejnet. Enkeltgrave synes i høj grad at have fulgt vandløb i henseende til deres beliggenhed<ref>Jørgensen (1985), s. 6-7</ref>, hvilket sikkert også afspejler bebyggelsens beliggenhed. Disse grave har utvivlsomt været manifestationer i landskabet, der skulle ses, men de har tjent som markeringer af, at et området var bebygget og derfor tilhørte en bestemt gruppe mennesker snarere end, at de skulle tjene som vejledende pejlemærker for vejfarende. Også på Fyn har det vist sig, at høje ligger i rækker, men ikke langs en vej: en række gravhøje ligger i en vifte bestående af tre linjer med en samlet vinkel på cirka 18° og med et fælles mødepunkt ved "den naturlige og ret markante bakke Bøgebjerg". Det har været overvejet, om denne struktur afspejler en helligdom. Indtil videre er der tale om en løs spekulation, men uanset om den kan bekræftes eller ej, viser den blot, at langt fra alle høje kan siges at ligge langs veje.<ref>Henriksen (2019), s. 27-33</ref> Således må hele pejlemærketeorien anses for at være en myte. Forklaringen med højene som pejlemærker for rejsende er ganske enkelt den, der for forskere har skullet legitimere en formodet sammenhæng omtrent, som hvis man påstod, at telefonpæle eller højspændingsledninger tjente som pejlemærker for rejsende i det 20. århundrede.<ref>som et kuriosum kan nævnes, at Egnsplanrådet for Hovedstadsområdet i 1971 foreslog at etablere særlige transportkorridorer for tekniske anlæg. Denne tanke blev af Landsplansekretariatet i en kommentar afvist som værende hensigtsmæssigt at gennemføre på landsplan med begrundelsen, at "principperne for tilpasning af linieføringen for en motorvej er helt forskellige fra principperne for en elledning." (Landsplansekretariatet (1974) s. 89). På samme måde kan man sige, at principperne for beliggenhed af gravhøje og veje i bronzealderen var helt uens, men dette forhindrede ikke, at der i visse tilfælde forekom sammenfald i særlige korridorer. Måske bavnehøje langs oldtidens veje tåler sammenligning med telefonlinjer langs landeveje i det 20. århundrede.</ref> Det er måske på sin vis sigende, at der i de efterfølgende tidsperioder ikke optræder rækker af enkeltgrave i landskabet men overvejende større samlede gravpladser. Dette taler ikke for, at grave nogensinde har haft opgaven at skulle fungere som pejlemærker for rejsende. Disse bemærkninger betyder ikke, at der ikke kan være sammenfald mellem vejforløb i bronzealderen og bronzealderhøjenes beliggenhed, men alene, at dette sammenfald ikke skyldes en bevidst anlæggelse af veje under hensyn til høje eller omvendt. Både veje og høje måtte undgå såvel de dyrkede arealer som de vandlidende områder, og alene derved var begge underlagt betydelige begrænsninger med hensyn til lokaliseringsmuligheder. Det er snarere sådanne fælles begrænsninger, der skaber indtrykket af et sammenfald. Hvis man forudsætter, at højene skulle ligge ret højt for at være synlige vidt omkring (hvad enten årsagen var at indgyde respekt for den gravlagte, manifestere ejerskab til et område, tjene som baunehøj i urotider eller endda tjene som pejlemærke for rejsende), mens vejene fortrinsvis af bekvemmelighedsgrunde lå i lavere og fladere områder, så må grænserne mellem sådanne områder, fx. mellem bakkeøer og hedesletter, have en vis langstrakt karakter og samtidig yderligere fremmet en vis forbindelse mellem høje og veje. Det er begrænset, hvad der kan siges om bronzealderens (og stenalderens) vejnet, men som altid kan der siges noget. På det foreliggende grundlag ser det ud til, at vejnettet har været omfattende og finmasket med udgangspunkt i bebyggelsen og dens færdselsbehov. Det tør antages, at vejnettet har undgået de dyrkede agerfelter, græsningsarealer, vådområder og skovområder. Vejene har overvejende bestået af hjulspor og hulveje og haft en dertil svarende bredde. Hvor der har været behov for passage af vådområder, har man anlagt egentlige svelleveje, hvilket tyder på enten magtfulde høvdinge eller et stærkt fællesskab i bygden. Vejnettet har mange steder været ledsaget af høje, der kan have været både gravhøje og bavnehøje. Sidst nævnte må have ligget i rækker for, at budskabet skulle spredes hurtigt og effektivt, men hvor omfattende, et sådant netværk af bavnehøje har været, er uafklaret. Det vil være naturligt at lægge dem langs vejene, der alligevel var en slags "transportkorridorer", og derved vil de fremtræde ofte langs de veje, som mest effektivt kunne formidle budskabet. Både gravhøje og bavnehøje kan have fungeret som pejlemærker for rejsende, men det har været en bivirkning af deres beliggenhed snarere end et tilsigtet formål. Det er næppe rimeligt på denne tid at skelne mellem stedlige og overordnede veje, omend de veje, som forbandt bygderne indbyrdes, kan siges at have haft et vist "overordnet" præg. === Jernalderens og vikingetidens vejnet === Flyttes opmærksomheden fra bronzealderen til de efterfølgende perioder, keltisk jernalder, romersk jernalder, germansk jernalder og vikingetid, så er det nærmest umuligt at se sikre tendender til rækkedannelser. Dette gælder både for fordelingen af bopladser og af gravfund. I stedet synes begge at følges ad og udvise områder med stor tæthed og andre med fravær<ref>Databasen Fund og Fortidsminder</ref>, men om sidst nævnte vil ændre sig over tid, må fremtiden vise. Under alle omstændigheder lader forklaringen med gravanlæg langs vejnettet sig ikke opretholde for disse perioder. For god ordens skyld skal det tilføjes, at Henrik Thrane for gravpladsen Møllegårdsmarken på Fyn mener at kunne påvise, at denne lå som et "knudepunkt" for det stedlige vejnet. <ref>Thrane 2013, s. 57</ref> Det skyldes gravladsens beliggenhed mellem Gudmebopladsen og havnen ved Lundeborg.<ref>Thrane 2013, s. 57</ref> Ser man nærmere til, viser det sig, at vejsporene følger en å, som tillige afgrænser gravpladsen mod øst.<ref>Jensen 2003, s. 424</ref> Det synes derfor rimeligt at se dette forhold som en medvirkende årsag til vejens forløb. I stedet for gravhøje har det for disse perioder været fortidsborge, der har været i centrum ved forklaring af vejnettets formodede forløb. Formodningen om forbindelse mellem et overordnet vejnet og fortidsborge blev første gang fremsat af J.T. Lundbye som led i den række af emner, han mente kunne bruges til at påvise historiske vejforløb. Han argumenterede med, at befæstningsanlæg angiver, hvor der har været færdselsveje, som man har villet forsvare.<ref name="Wi 1973 17">Wittendorff (1973), s. 17</ref> Argumentationen blev siden fulgt op af andre, blandt dem Harald Andersen, som udpegede fem små ringborge med en diameter på omkring 50 meter eller mindre, som alle lå i nærheden af gamle vejforløb og derfor kunne formodes at have fungeret som "forter, hvorfra et vagtmandskab kunne kontrollere trafikken og i givet fald sætte kræfterne ind".<ref name="HA 1992 27">Andersen (1992), s. 27</ref> Antallet af formodede forter er således yderst begrænset, og det må nok anses for tvivlsomt, om de kan anses for at afspejle et overordnet vejnet. I et tilfælde, Trælborg ved Århus Å, ligger en "gammel vej" som overgang over åen omtrent 1 km syd for borgen, men det er en tilstrækkelig stor afstand til, at antagelsen om denne borg som vagtfort svækkes betydeligt.<ref name="MaJe 1993 9ff">Madsen og Jeppesen (1993), s. 9, 12</ref> Men naturligvis kan det tænkes, at der har været andre overgange tættere på borgen, som nu blot er forsvundet. I de andre, af Harald Andersen fremdragne, tilfælde synes afstanden mellem fort og vej at have været omtrent 100-200 meter, men selv dette er for meget til, at en direkte forbindelse mellem de to anlæg kan anses for sikker.<ref name="HA 1992 27">Andersen (1992), s. 27</ref> Heller ikke senere tiders toldsteder er jo blevet placerede 100-200 fra den vej, der skulle kontrolleres. Men selv om det i fremtiden skulle lykkedes bedre at sandsynliggøre en forbindelse mellem forter og vejnet, må alene deres beskedne antal nedføre, at de kun vil kunne yde et såre begrænset bidrag til bestemmelsen af dettes forløb. Det kan for god ordens skyld tilføjes, at andre og større forhistoriske borge øjensynligt har tjent som folkeborge, hvor befolkningen i urotider har kunnet søge tilflugt.<ref name="HA 1992 21ff">Andersen (1992), s. 21-24</ref> Intet taler for, at disse har haft nogen særlig sammenhæng med datidens vejnet, selv om der må have været adgangsveje til dem. Mere sikker synes forbindelsen mellem de såkaldte folkevolde og vejnettet være.<ref name="ANJ 2003 194ff">Jørgensen (2003), s. 194206</ref> Men problemet er her, at selve folkevoldenes langstrakte karakter gør dem vanskelige at anvende ved bestemmelsen af vejnettets forløb i deres samtid.<ref name="SWA 1993 9ff">Andersen (1993), s. 9-13</ref> Også vikingetidens trelleborge har været inddraget med en tilsvarende forklaring.<ref name="HA 2020 24ff">Højrup og Atzbach (2020), s. 23-29</ref><ref name="Ul 2021 12ff">Ulriksen og Schultz (2021), s. 12-19</ref> Men også her er der problemer: hverken Trelleborg på Sjælland eller Fyrkat i Jylland ligger på steder, hvor overordnede veje forløber eller har et vadested i blot rimelig kort afstand fra borgene.<ref name="St 53">Stilling (1980), s. 44, 53</ref> Borgring ved Køge ligger nord for Køge Å, mens en "rekonstrueret transportkorridor" er placeret syd for åen, hvorved borgens eventuelle evne til at kontrollere færdsel fra åens udmunding vest over til Ringsted og videre mod Trelleborg er stærkt beskåret.<ref name="Ul 2021 12ff"/> Hvis borgene virkelig skulle have kontrolleret færdslen, ville de have ligget anderledes intimt knyttet til vejnettet. Antagelser om, at trelleborgene må ses i sammenhæng med omtrent samtidige broanlæg som fx. Ravning Enge-broen modsiges helt enkelt af trelleborgenes isolerede beliggenhed og af deres fåtal. Ravning Enge-broen må snarere ses i forbindelse med kongesædet i Jelling som en adgangsvej mod syd (og måske sydvest), og den mistede betydning, da kongesædet blev flyttet.<ref name="Wi 1987 100">Wittendorff (1987), s. 100</ref> Taget som helhed må det siges, at sammenhængen mellem forsvarsanlæg og vejnet i jernalder og vikingetid er såre begrænset. Kun Dannevirke med porten kan opfattes som et anlæg, der med sikkerhed skulle kontrollere færdslen - og Dannevirke var rigets grænsevold.<ref name="FW 2017 3ff">Witte (2017), s. 3-9</ref> Dette betyder ikke, at der ikke allerede i vikingetiden har været et overordnet vejnet under udvikling, blot at dette ikke er knyttet til trelleborgene. I stedet synes der grund til at pege på de ældste købstæder som nye knudepunkter for et sådant vejnet, hvad enten købstæderne er opstået i skæringer mellem de overordnede veje, eller vejene er udviklede under hensyn til købstæderne som administrative og handelsknudepunkter. Men hvis det forholder sig således, peger dette snarere frem mod middelalderen end tilbage mod tidligere tider. Det kan tilføjes, at der også har været gjort forsøg på at se runestens fordeling som afspejlende vejforløb<ref name="POS 1999 14">Schovsbo (1999), s. 14</ref><ref name="JJ 2004 331">Jensen (2004), s. 331. Ved et ufatteligt kiks mangler han den tilhørende note.</ref> i lighed med bronzealderhøjene, men selv om runesten til tider er opstillet ved veje fx. i anledning af et brobyggeri<ref name="ML 1983 154f">Ludvigsen (1983), s. 154-155</ref>, må sammenhængen mellem veje og runesten anses for kun at have begrænset gyldighed. Langt de fleste runesten synes ikke opsat under hensyn til vejforløb. På lignende måde er det foreslået, at kirketårne i middelalderen udgjorde pejlemærker for den rejsende.<ref name="POS 1999 13">Schovsbo (1999), s. 13</ref> Det bør rimeligvis tilføjes, at vi har enkelte spor efter træ- og stenveje fra vikingetiden, men antallet er indtil videre yderst begrænset og deres informationsværdi tilsvarende begrænset. Fremhæves må en fundet trævej ved Nybro Enge nord for Varde. Denne blev lavet med nedrammede egepæle, der til dels har kunnet dateres. På grundlag heraf menes, at vejen er anlagt i 761 e.Kr. og siden blev repareret med ujævne mellemrum frem til ca. 812/813 e.Kr.<ref name="MR 1999 243">Ravn (1999), s. 243</ref> Tidsmæssigt svarer anlæggelsestidspunktet til tiden kort efter Ribes anlæggelse, så det er muligt at den har indgået som en af flere adgangsveje til dette nye handelsknudepunkt.<ref name="MR 1999 248">Ravn (1999), s. 248</ref> Vejen synes dog opgivet efter 834 e.Kr.<ref name="MR 1999 251">Ravn (1999), s. 251</ref>, uvist af hvilken årsag. En anden trævej ved Sjellebro i Randers Amt er dateret til 752 e.Kr.<ref name="MR 1999 246">Ravn (1999), s. 246</ref> Begge disse veje er meget tidlige, en vej ved Falgård i Skanderborg Amt dateres til slutningen af 900-tallet, Bakkendrup bro i Holbæk Amt, Risby-vejen i Præstø Amt og Ravnholm i Københavns Amt er alle daterede til omkring 1000 e.Kr.<ref name="MR 1999 245">Ravn (1999), s. 245</ref> Dertil kommer broen over Ravning Enge, dateret til 979.<ref name="TR 1977 8">Ramskou (1977), s. 8</ref> Trævejene ligner alle modsvarende træveje i trelleborgen Fyrkat, og det kan være en antydning af hvem der har anlagt dem: kongen eller måske en stedlig stormand. Netop mod slutningen af 700-tallet begynder danske kongenavne at dukke op i de skriftlige kilder. Deres formål synes at være fremme færdsel over de mest besværlige strækninger. Det er fortsat vanskeligt at sige noget sikkert om vejnettet i jernalder og vikingetid, men atter kan der siges noget. Det ser ud til, at vejnettet i ældre jernalder fortsat fortrinsvist har været omfattende og finmasket og med udgangspunkt i bebyggelsen og dens færdselsbehov. Vejnettet må fortsat antages at have bestået af selvgroede hjulspor og hulveje samt anlagte svelleveje<ref name="FR 1999 12">Frandsen og Ravn (1999), s. 12</ref>, men de suppleres nu i forløb over vådområder med svelleveje og stenbrolagte veje, der antageligt har hentet deres forbillede i romerriget. I vikingetiden har man suppleret vejnettet med egentlige træbroer på vigtige forløb. Vejnettet må have været omskifteligt som følge af bebyggelsens omflyttende karakter, men man har sikkert genbrugt eksisterende vejforløb, hvor dette har været muligt.<ref name="MBH 2003 11ff">Henriksen (2003), s. 11-17</ref> Det stedlige vejnet må have været voksende i omfang som følge af fremkomsten af nye bebyggelser. Først efter rigets samling i yngre jernalder og vikingetid tør man skelne mellem et stedligt og et overordnet vejnet. Sidst nævnte har forbundet de fremvoksende købstæder og de kan desuden have tjent kongen og hans følge på deres rejser rundt i landet. === Middelalderens vejnet === Det er således først i middelalderen, at et egentligt offentligt overordnet vejnet fremstår med styrke. Dette gælder på flere måder. Først og fremmest var de ældste middelalderlige konger yderst omkringfarende i riget.<ref>Ridderspore (1988), s. 17-26</ref> Selv om der efterhånden oprettedes kongsgårde med stedlige repræsentanter, var det kun, når kongen med følge var tilstede, at han kunne udøve absolut magt. Kongen havde med andre ord behov både for et fast vejnet og for mere eller mindre faste steder at kunne overnatte med sit følge. Desuden indebar den fremad skridende byudvikling med kongeligt priviligerede købstæder, at forbindelsen mellem disse indbyrdes og deres oplande måtte indebære fremkomsten af et vel fastlagt vejnet. Dette blev i løbet af middelalderen yderligere stedfæstet ved oprettelse af kongeligt priviligerede landevejskroer og færgesteder for de vejfarende. Dette vejnet blev løbende udvidet og forbedret men synes i det store og hele at have ligget fast gennem hele middelalderen; først i renæssancen begyndte kongen at udbygge og supplere dette vejnet med særlige kongeveje, men det er allerede et ny kapitel i vejnettets historie. Vi står på langt sikrere grund ved rekonstruktionen af vejnettet og dets udvikling i historisk tid end i forhistorisk tid.<ref>Böcher (1966), s. 129-176</ref> Knudepunkter i dette overordnede vejnet udgjordes af købstæder og overfartssteder. Fra købstæder strækker oplandsveje sig ud i landskabet i alle retninger og videre mod nærmeste nabokøbstad.<ref>Böcher (1966), s. 167</ref> Ved overfartsstederne blev der allerede fra tidlig middelalder opført borge, der skulle beskytte overfarten og den tilknyttede købstad.<ref>Böcher (1966), s. 129</ref> Broer over vandløb supplerer billedet helt tilbage til middelalderen.<ref>Vellev (1974), s. 4ff</ref> Også vandmøller viser i flere tilfælde dele af vejnettets forløb.<ref>Böcher (1966), s. 132</ref> Vejnettets forløb er i nogen grad blevet stadfæstet ved Kronens bestræbelser på at opbygge et netværk af kongeligt priviligerede kroer allerede i middelalderen.<ref>Wittendorff (1973), s. 143</ref> De ældste egentlige kort stammer fra renæssancen<ref>Johannes Mejers kort fra omkring 1650</ref>, og disse giver faste holdepunkter for vejnettets udformning. Det samme gælder for Ole Rømers opmåling af de overordnede danske veje<ref>Nørlund (1952), kortbilag 1</ref> samt de milepæle og milehøje<ref>Topsøe-Jensen (1971), s. 23</ref>, som blev etableret af ham eller senere, suppleret med stenbrolagte vejstrækninger, hvor forholdene gjorde det påkrævet.<ref>Topsøe-Jensen (1971), s. 19</ref> Et offentligt vejnet fastlægges officielt med vejforordningen af 1793, men allerede længe inden da havde Kronen forsøgt at udvikle vejnettet både ved tiltag til forbedringer af eksisterende vejforhold og ved anlæg af nye vejstrækninger. De forandringer, som derved skete, lader sig belyse i de historiske kilder. Om selve vejnettets udformning tør siges, at det har adskilt sig væsentligt fra vejnettet i forhistorisk tid, selv om dele af det må have sin oprindelse i vikingetid og måske endnu tidligere. Afgørende for det middelalderlige netværk var købstæder, overfartssteder og stenbroer, og beliggenheden af disse synes i ikke ringe grad at have ændret også selve vejnettets udformning. I flere tilfælde kan påvises, at købstæder, sikkert ved kongeligt bud, har afløst ældre handelspladser ved kysterne med en delvist anden beliggenhed.<ref>Madsen (2004), s. 97-112</ref> Også ændrede rejse- og fragtbehov har spillet ind, således eksempelvis studehandelen.<ref>Böcher (1948), s. 84</ref> Således kan man sige, at vejnettet i historisk tid er nyt i forhold til i forhistorisk tid. === <big>Fremtidens vejhistoriske forskning</big> === I 2023 befinder dansk vejhistorisk forskning sig endnu omtrent der, hvor den forhistoriske bebyggelseshistoriske forskning befandt sig for omkring 50 år siden: der er masser af materiale, men det er kun i ringe udstrækning tidsfæstet, og følgelig hviler de fleste anskuelser på kvalificerede antagelser og gæt. Fremtidens forskning må som sit hovedformål have at erstatte antagelser og gæt med dokumenteret viden. Tidligere tiders antagelser om vandskel, vadesteder, broer, overfartssteder og lignende som fikspunkter for vejnettet har vist sig kun at have en begrænset gyldighed. I visse tilfælde, hvor nøjere undersøgelser foreligger, har vadesteder vist sig at ligge med op til omkring 500 meters indbyrdes afstand.<ref>Egeberg (2002), s. 13</ref><ref>Egeberg (2004), s. 47</ref><ref name="FR 1999 14">Frandsen og Ravn (1999), s. 14</ref> Det kan i sådanne tilfælde diskuteres, om disse overhovedet kan anses at repræsentere et enkelt overgangssted eller ej, men under alle omstændigheder viser de, at det tilknyttede vejnets beliggenhed har ændret sig betydeligt over tid. Snarere end at tale om et vejnet må man tale om flere vejnet til skiftende tider. Det vigtigste arbejde må udføres i marken. Det drejer sig om at finde arkæologisk daterbart materiale, der kan vise, hvornår en given vejstrækning, en bro eller et vadested har været i brug. Metaldetektorer kan utvivlsomt udføre et nyttigt arbejde i denne sammenhæng. Disse dateringer kan og må efterfølgende overføres til kort, der sætter vejnettet i forhold til landskabet, og således, at der tegnes særskilte kort for hver af de ulige tidsaldre. I begyndelsen vil disse kort kun udvise spredte pletter af tidsfæstede vejstrækninger m.m. men over tid vil antallet af pletter vokse indtil, at de tegner et samlet mønster. Og først da bliver det muligt med absolut sikkerhed at fastslå, hvilke strækninger, vadesteder og broer, der var i brug over længere tidsrum, hvilke, der kom til, og hvilke, der forsvandt. Selv mangelfulde kort men med sikkert daterede vejstrækninger er at foretrække frem for kort, der hviler på løse spekulationer og er uden sikre dateringer. Det arkæologiske materiale kan for historisk tids vedkommende suppleres med skriftlige kilder, der belyser vejstrækninger og dertil knyttede anlæg. Derved vil også forholdene i ældre historisk tid kunne nuanceres og forståelsen forbedres. Løse spekulation, hypoteser og antagelser vil blive afløst af sikker viden. I mange tilfælde vil antagelser sikkert blive bekræftede, i andre tilfælde afkræftede. Og hver gang, at det sker, vil vores forståelse af udviklingen blive bedre. Det gælder ikke kun for vejnettet som sådant men også for den tilhørende færdsels udvikling. Rekonstruktionen af fortidens vejnet må være en hovedopgave også af hensyn til bebyggelseshistorien. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Harald Andersen: "De glemte borge" (i: ''Skalk'' 1992 nr. 1; s. 19-30) * Steen Wulff Andersen: "Æ vold" (i: ''Skalk'' 1993 nr. 4; s. 9-13) * Troels Brandt: "Oldtidsvejstrøgene i Furesø Kommune"; 2009 * Steen B. Böcher: "Vejudviklingen i Hobugtomraadet" (i: ''Geografisk Tidsskrift'', bind 49; 1948; s. 73-98) * Steen B. Böcher: "Træk af vejudviklingen i Danmark belyst gennem beliggenheden af vigtige vadesteder og broer" (i: ''Geografisk Tidsskrift'', bind 65; 1966; s. 129-176) * Torben Egeberg og Peter Duun Andersen: "Skjern Bro og vejene mellem Skjern og Tarm" (i: ''Vejhistorie'' nr. 2, 2001; s. 11) * Torben Egeberg: "Færdslen over Skjern Å" (i: ''Vejhistorie'' nr. 5, 2002; s. 13) * Torben Egeberg: "Høje og hjulspor i tusindvis - færdsel i det vestjyske landskab" (i: ''Fra Ringkøbing amts museer'', 2004; s. 44-51) * Lene B. Frandsen og Mads Ravn: "Vestjysk vej" (i: ''Skalk'' 1999 nr. 4; s. 10-15) * Lotte Hedeager: "Oldtid O. 4000 f.Kr.-1000 e.Kr." (afsnittet om jernalderen, i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I''; Landbohistorisk Selskab. Odense 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 110-191) * Mogens Bo Henriksen: "Før Nyborg" (i: ''Skalk'' 2003 nr. 5; s. 11-17) * Mogens Bo Henriksen: "En vifte af gravhøje" (i: ''Skalk'' 2019 nr. 1; s. 27-33) * Mads Kähler Holst og Marianna Rasmussen: "Herder Communities: Longhouses, Cattle and Landscape Organization in the Nordic Early and Middle Bronze Age" (i: Sophie Bergerbrant og Serena Sabatini (red:): ''Counterpoint:: Essays in Archaeology and Heritage Studies in Honour of Professor Kristian Kristiansen''; BAR International Series 2508; 2013; {{ISBN|978-1-4073-1126-5}}; s. 99-110) * Kirsten-Elizabeth Høgsbro: "Transport og færdsel på langs og tværs af de danske vandløb" (i: ''Vejhistorie'' nr. 9, 2004; s. 3-11) * Stina Højrup og Rainer Atzbach: "Forhistoriske og historiske vejforløb" (i: ''Skalk'' 2020 nr. 5; s. 24-29) * Jørgen Jensen: ''Danmarks Oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f.Kr.''; Viborg 2001; {{ISBN|87-00-49038-5}} * Jørgen Jensen: ''Danmarks Oldtid. Bronzealder 2000-500 f.Kr.''; Viborg 2002; {{ISBN|87-02-00331-7}} * Jørgen Jensen: ''Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder 500 f.Kr.-400 e.Kr.''; Viborg 2003; {{ISBN|87-02-00332-5}} * Jørgen Jensen: ''Danmarks Oldtid. Yngre Jernalder og Vikingetid 400 e.Kr.-1050 e.Kr.''; Viborg 2004; {{ISBN|87-02-00333-3}} * Kasper Lambert Johansen, Steffen Terp Laursen og Mads Kähler Holst: "Spatial patterns of social organization in the Early Bronze Age of South Scandinavia" (i: ''Journal of Anthropological Archaeology'' 23 (2004), s. 33-55) * Anne Nørgård Jørgensen: "Befæstning og kontrol af færdsel til lands og til vands i førromersk og romersk jernalder" (i: ''Sejrens Triumf. Norden i skyggen af det romerske imperium'', Nationalmuseet 2003; {{ISBN|87-7602-005-3}}; s. 194-209) * Erik Jørgensen: "Brydningstid" (i: ''Skalk'' 1985 nr. 2; s. 3-8) * Mogens Schou Jørgensen: "Oldtidsvejene ved Risby" (i: ''Historisk Samfund for Præstø Amt Årbog 1976''; s. 7-33) * Mogens Schou Jørgensen: "To jyske bronzealderveje - og en ny metode til arkæologisk opmåling" (i: ''Nationalmuseets Arbejdsmark'' 1982; {{ISBN|87-480-0436-7}}; s. 142-152) * Mogens Schou Jørgensen: "Den berømte bro" (i: ''Skalk'' 1998 nr. 5; s. 5-11) * Mogens Schou Jørgensen og Jens Tyge Møller: "De tidligste veje i ådalen" (i: ''Vejhistorie'' nr. 2, 2001; s. 5-7) * Sara Lee Kronvang: "Hulveje i Rold Skov" (i: ''Vejhistorie'' nr 27, 2016; s. 3-8) * Kristian Kristiansen: "Oldtid O. 4000 f.Kr.-1000 e.Kr." (afsnittet om stenalder og bronzealder, i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I''; Landbohistorisk Selskab. Odense 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 13-108) * Kristian Kristiansen: "The rise and fall of Bronze Age societies in Thy, nortwest Jutland" (i: Jens-Henrik Bech, Berit Valentin Eriksen & Kristian Kristiansen (red.): ''Bronze Age Settlement and Land-Use in Thy, Northwest Denmark'', Vol. 1; Museum Thy 2018; {{ISBN|978-87-93423-22-0}}; s. 107-132) * N.M. Kromann: "Færgerierne over Ribe Amts Aaer" (i: ''Fra Ribe Amt'' 1939; s. 78-106) * Landsplansekretariatet: ''Arealplanlægning - status og problemstillinger''; 1974; {{ISBN|87-503-1684-2}} * Morten Ludvigsen: "Veje som kulturhistorisk faktor" (i: ''Dansk Vejtidsskrift'' nr. 7, 1983; s. 152-157) * J.T. Lundbye: "Vejenes Udviklingshistorie i Himmerland" (i: ''Fra Himmerland og Kjær Herred'', III Bind, Aalborg 1920; s. 417-445) * J.T. Lundbye: "Vejenes Udviklingshistorie i Danmark" (i: ''Fortid og Nutid'' 1919; s. 129-143) * J.T. Lundbye: "Vejenes Udviklingshistorie i Præstø Amt i Oldtiden" (i: ''Aarbog for Historisk Samfund for Præstø Amt'', 12. Aargang, Næstved 1923; s. 76-92) * J.T. Lundbye: "Studier over Vejenes Udvikling i Vardesyssel i Oldtiden" (i: ''Fra Ribe Amt'' VI, 1927; s. 52-66) * Hans Jørgen Madsen og Jens Jeppesen: "Et slot ved navn Trælborg" (i: ''Skalk'' 1993 nr. 1; s. 9-12) * Lennart S. Madsen: "De middelalderlige købstæder i Nordslesvig" (i: Søren Bitsch Christensen (red.): "Middelalderbyen", ''Danske Bystudier 1''; Aarhus Universitetsforlag 2004; {{ISBN|87-7934-094-6}}; s. 97-112) * Sophus Müller: "Vei og Bygd i Sten- og Bronzealderen" (i: ''Årbøger for Oldkyndighed'' 1904; s. 1-64) * Martin Sejr Nielsen: "Spor efter vesthimmerlandske oldtidsveje - et kort indblik" (i: ''Vejhistorie'' nr. 38, 2021; s. 3-9) * N.E. Nørlund: "Opmaalingen af Danmarks Veje" (i: ''Geografisk Tidsskrift'', bind 52; 1952; s. 232-241) * Thorkild Ramskou: "Vikingebroen" (i: ''Skalk'' 1977 nr. 1; s. 3-9) * Mads Ravn: "Nybro. En trævej fra Kong Godfreds tid" (i: ''Kuml'' 1999; s. 227-257) * Mats Ridderspore: "Alltid på väg" (i: ''Fortid og Nutid'' 1988; s. 17-26) * Per Ole Schovsbo: "Vogn og vej" (i: ''Skalk'' 1999 nr. 6; s. 10-14) * Per Ole Schovsbo: "Netværk" (i: ''Skalk'' 2003 nr. 4; s. 13-17) * Anders Otte Stensager: "Vogn og vej i bronzealderen" (i: ''Vejhistorie'' nr. 4, 2002; s. 8-11) * Axel Steensberg (anmeldelse af: ''Haandbog i Hjemstavnsforskning og Hjemstavnskultur'' i: ''Fortid og Nutid'', bind XIII, 1939-40; s. 107-110) * Niels Peter Stilling: "Trelleborg-hypoteser. Om de danske vikingeborges funktion og historiske betydning" (i: ''Scandia'' 1980; s. 29-65) * Torben Topsøe-Jensen: "Vejenes udvikling i Frederiksborg Amt" (i: ''Fra Frederiksborg Amt'', årbog 1970; Hillerød 1971; s. 5-58) * Jens Ulriksen, Maja K. Schultz og Morten Fischer Mortensen: "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed" (i: ''Skalk'' 2021 nr. 3; s. 12-19) * Jens Vellev: "Kong Eriks Broer" (i: ''Skalk'' 1974 nr. 1; s. 4ff) * Frauke Witte: "Porten i Dannevirke" (i: ''Skalk'' 2017 nr. 1; s. 3-9) * Alex Wittendorff: ''Alvej og Kongevej. Studier i samfærdselsforhold og vejenes topografi i det 16. og 17. århundrede''; Akademisk Forlag 1973; {{ISBN|87-500-1361-0}} * Alex Wittendorf: "Vej- og transportproblemer før vejreformerne" (i: ''Dansk Vejtidsskrift'' 5/87, 1987; ISSN 0011-6548; s. 98-107) [[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]] 841g36bk3w8rhdahuho3ah9521cpgk9 10 7381 42802 2026-11-02T09:59:42Z Jcb 8204 Oprettede siden med "<includeonly>[[Special:BookSources/{{{1}}}|ISBN {{{1}}}]]</includeonly>" 42802 wikitext text/x-wiki <includeonly>[[Special:BookSources/{{{1}}}|ISBN {{{1}}}]]</includeonly> mu3dnsseqhew3xj9wqypq1nkdazbkle